Det Nationale Sorgcenter: Årsmagasin 2019

Ã…RSMAGASIN | 2019

VISION |

Vi arbejder for, at sorg ikke ødelægger livet Vi er Danmarks førende i professionel sorgbehandling og har været det i 20 år.

Vi giver gratis støtte og terapi til pårørende og efterladte, der får brug for hjælp til at fungere i en ændret hverdag og til at leve med sorgen som en naturlig del af livet.

Vi klæder fagprofessionelle på med nyeste viden om sorg hos børn, unge, voksne og ældre.

Vi uddanner hele Danmark til at møde mennesker i sorg med større åbenhed og mindre berøringsangst.

Det Nationale Sorgcenter 70 266 766 info@sorgcenter.dk

Følg vores arbejde www.sorgcenter.dk facebook.com/bornungesorg facebook.com/sorgcenter twitter.com/sorgcenter

Vores afdelinger Kejsergade 2, 1. og 2. sal 1155 København K

Bestyrelse Jens Kristian Gøtrik, Bestyrelsesformand

Banegårdspladsen 10, 2. th.

8000 Aarhus C

Leo Larsen Charlotte Højholt Anders Lynge Madsen

Dronningegården Dronningensgade 23 5000 Odense C

CVR-nr.: 25 30 08 23

LEDER |

Husker du?

Mange efterladte deler frygten for, at fortællingen om den, de elsker, er slut. Tanken om, at det sidste punktum er sat og at der nu ikke er andet at gøre end give slip og vinke endeligt farvel, er angstfuld. Særligt hvis fortællingen om den, vi har mistet, er vævet tæt sammen med fortællingen om os selv. Vi kan opleve at miste os selv, fordi det også er vores egen fortælling, der slutter. Og hvem er vi så?

Idéen om sorgen som det endegyldige farvel blev brudt i midten af 90’erne. Vi forstod, at de emotionelle bånd til de døde, ikke skal afvikles. De skal derimod udvikles, omformes og anerkendes gennem den fortsatte fortælling. Accepten af aldrig at skulle genforenes med den, man savner, er ikke nem. Men det betyder ikke, at man skal løsrive sige fra den mistede eller fra den historie og fortælling, man har skabt sammen. Minder og livsfortællinger er afgørende i al sorgarbejde. Både det medmenneskelige og det professionelle.

I Det Nationale Sorgcenter bruger vi i høj grad livsfortællinger og minder som metode i vores arbejde.

Brevskrivning er et bærende element i vores sorgterapi for unge, der i terapien skriver breve til deres døde forældre. I brevene fortæller de bl.a. om det forløb, de har været igennem siden tabet, de fortæller, hvor de er nu og hvor de gerne vil hen. Når de har læst brevene højt, bliver de spurgt hvad deres mor eller far ville have sagt til brevet? Hvordan de ville reagere? Hvilke råd de ville give? Brevene hjælper til at skabe en ny symbolsk relation til afdøde. En relation, der hjælper den sørgende til at tage den anerkendelse og støtte, som han eller hun fik fra afdøde med sig i sin nye selvfortælling. Det kan skabe stabilitet i en tid præget af hjælpeløshed og sorg.

Men det er ikke kun professionelle, der kan bruge livsfortællinger og minder som metode. Vi kan alle hjælpe et familiemedlem, en partner, en ven eller en kollega, der har mistet, med noget meget vigtigt: nemlig at huske!

Den største frygt hos mange efterladte er, at den døde glemmes. Frygten for at den dødes udseende, stemme, personlighed og egenskaber viskes ud kan være langt større end smerten ved at mindes. Vi kan alle hjælpe efterladte til at holde forbindelsen i live, hver gang vi bruger afdødes navn, spørger ind til afdøde, mindes den afdøde og hjælper den efterladte med at videreføre værdier og traditioner, der var en del den efterladtes liv med afdøde. Måske har du også selv minder og oplevelser med afdøde, som du kan (gen)fortælle som nye kapitler i fortællingen?

Mange sørgende savner desværre, at deres omgivelser taler med dem om den, de har mistet. Og det er der en rigtig god grund til: Hver gang de mindes eller taler om den, de har mistet, så hilser de på! Og de fører den savnede med sig videre i livet - og dermed også de dele af sig selv som er tæt forbundet med afdøde. Behovet hos en efterladt for at gå den tur ved vandet, som han eller hun altid gik med sin mor, for at sætte storebrors yndlingsmusik på, lave ægtefællens livret eller gentage hans dårlige vittigheder kan være stort i flere år efter dødsfaldet. Måske resten af livet.

I 2019 har Det Nationale Sorgcenter hjulpet børn, unge, voksne og ældre efterladte i hele landet med at leve med sorgen som en naturlig del af livet og finde balancen mellem fortid og fremtid. Det har vi gjort gennem 1050 behandlingsforløb til børn og unge, gennem efteruddannelse, opkvalificering og videndeling med 4000 professionelle og gennem 2000 samtaler på Sorglinjen, hvor vores frivillige hver dag viser efterladte fra hele landet, at fortællingen om de døde heldigvis aldrig er slut.

MED VENLIG HILSEN

PREBEN ENGELBREKT / DIREKTØR I DET NATIONALE SORGCENTER

2019 ÅRSMAGASIN 5

| VI ARBEJDER FOR

Mediekonkurrencen for skoler

Sammen med Maryfonden har vi i 2019 inspireret børn og unge i 6.-10. klasse til at skrive journalistisk om sygdom, død og sorg gennem Mediekonkurrencen for skoler, som JP/Politiken står bag. Over 8 uger i efteråret producerede elever fra hele landet mere end 200 aviser og nyhedssites om dødens tabu.

VI ARBEJDER FOR |

– Døden er meget tabuiseret i vores samfund. Samtidig er det en af de mest naturlige ting i livet. To af tre børn i sorg taler aldrig eller sjældent med nogen om, hvordan de har det. Det er meget trist. Man kan egentlig godt forstå, hvorfor det er svært, for man vil heller ikke gøre den, der har mistet, ked af det. Men man kan virkelig hjælpe ved at spørge ind. Selv forsøger jeg at omgås døden så naturligt som muligt overfor mine børn. Vi prøver at være åbne om det, så de tør stille spørgsmål om døden og vise omsorg over for andre, der har mistet.

Fik du sagt det, du ville?

/ H.K.H. Kronprinsesse Mary / Maryfonden / Kilde: B.T.

Sammen med Københavns Kommune har vi i 2019 sat dødens tabu til debat. I kampagnen ’Fik du sagt det, du ville?’ gav vi fem gode råd til ansatte og borgere i København, som savner hjælp til den vigtige samtale om livet og døden, inden det er for sent.

– Vi ved, at det har en betydning at snakke om det svære – både for den syge eller døende og for den sorgproces, som de pårørende vil skulle igennem efter at have mistet.

1 / Spring ud i det 2 / Spørg dine nærmeste: Hvad er vigtigt for dig i livet?

3 / Vær ikke bange for følelser og reaktioner 4 / Respekter hinandens grænser 5 / Aftal, om der er noget, der skal følges op på

/ Klaus Mygind

/ Stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune

Læs mere på www.fikdusagt.dk

Døden er da noget, vi taler om?

Dødens tabu spænder ben for mange pårørende og efterladte.

Mennesker med alvorlig sygdom og deres pårørende går alene med svære tanker om døden og langt de fleste efterladte savner at deres omgivelser taler mere med dem om den, de har mistet.

I 2019 indgik Det Nationale Sorgcenter nye alliancer i kampen mod berøringsangsten overfor døden. Det er et fælles ansvar at gøre samtalen om døden og livet lettere for efterladte. Vi har brug for, at alle med en offentlig stemme bidrager til at bryde tabuet. Lige fra politikere og presse til kunstnere, kendte og kongehus.

6 ÅRSMAGASIN 2019

En livsnødvendig samtale

Sammen med Det Etiske Råd inviterede vi igen i år til en stribe debatter med danskerne om den livsnødvendige samtale om døden. En samtale, der alt for sjældent finder sted, før det er for sent og som mangler både i familierne og i dialogen mellem patienter, pårørende og sundhedspersonalet. Igen i år allierede vi os med kendte profiler med stærke synspunkter i form af bl.a. forfatter Christina Leonora Skov, chefredaktør Karen Bro, komiker ’Geo’, tidl. formand for Det Etiske Råd Ole Hartling og professor Frede Olesen.

– Lægesamtalerne var det suverænt svageste punkt i min mors sygdomsforløb. De mange bekostelige behandlinger har formodentlig forkortet hendes liv og fyldt hendes sidste tid med endeløse undersøgelser og en smertefuld død. Som patient og pårørende er det utroligt svært at vide, hvornår det er tid til at stoppe behandlingen, og lægerne er ikke til megen hjælp. Jeg ved godt, de er tidspressede, men de pårørende kan have tungtvejende grunde til ikke at turde tale med den syge om døden. Da min mor blev syg første gang anklagede hun mig for at være skyld i hendes kræftsygdom, og jeg var alt for bange for at blive anklaget for hendes kommende død, til at åbne den samtale, vi burde have haft.

/ Leonora Christina Skov / Forfatter

Medierne har en stor rolle at spille.

Medierne har en stor rolle at spille. Selv om døden er kommet for at blive og ikke er ’breaking news’, så er er døden evig aktuel. Vi får alle alvorlig sygdom og sorg ind på livet og hos dem, der endnu ikke har set døden i øjnene, fylder og styrer frygten for sygdom og død ofte. Det er og bliver en folkesag at gøre samtalen lettere. Heldigvis er der mange medier, der gerne vil sætte emnet på dagsordenen / Preben Engelbrekt / Direktør i Det Nationale Sorgcenter sammen med os. / Debatindlæg i Kristeligt Dagblad

– De pårørende frygter at tage håbet fra den syge ved at tale om døden, og den syge frygter omvendt at tage håbet fra de pårørende.

Nogle gange er frygten berettiget, men mange gange er den ikke. En åbenhed kan komme som en stor lettelse for den anden part, der måske bruger mange kræfter på at agere stærk. Måske bruger begge parter så mange kræfter på at holde påtrængende tanker og spørgsmål væk, at det skaber større afstand i stedet for den nærhed, som kan være vigtig i en tid, som måske er den sidste.

– Jeg hørte ikke, hvad lægen sagde. Jeg troede, at Jan gjorde fremskridt og at vi bare skulle vænne os til en ny fase i vores liv. Men det var urealistisk. De professionelle skal ikke regne med, at folk forstår det, de siger mellem linjerne. Lægen skulle have sagt det direkte: Jan er ved at dø. Selv jeg, der er så klog og rationel, skulle have hjælp til at se tingene i øjnene. Jans død betyder ikke, at vi er færdige med vores liv sammen. Fx vender jeg det altid med Jan, hvis jeg skal beslutte noget, lave ændringer i haven eller købe en ny forsikring. Vores samtaler dulmer også min dårlige samvittighed over at sidde her med det dejlige liv, vi har skabt sammen og som han ikke kan deltage i. / Marianne Jelved / Medlem af Folketinget

Snak om at miste sent i livet

På Folkemødet i juni inviterede vi til politisk debat om at miste sent i livet. Tidligere minister Marianne Jelved fortalte om tabet af sin mand og politikere fra Københavns Kommune og KL gav deres bud på kommunernes rolle og muligheder i mødet med ældre efterladte.

– Sorg hos ældre er et overset problem. Nogle tror, at det er lettere at miste, hvis man mister en person i høj alder, fordi døden er mere forventelig. Men tab i alderdommen kan lede til stor ensomhed og øger risikoen for sygdomme. Mange kommuner arbejder allerede på at modvirke ensomheden hos ældre efterladte, men vi har også brug for foreningslivet og civilsamfundet. Uanset om vi møder efterladte via vores arbejde eller vores privatliv, så har vi alle en rolle at spille.

/ Jette Skive / Rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune samt formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg

2019 ÅRSMAGASIN 7

| VI HJÆLPER

VI HJÆLPER |

ˮ

– Pludselige vredesudbrud, voldsom gråd og stresssymptomer har præget mit liv, siden min far blev syg af kræft for et år siden. Jeg havde helt klart brug for hjælp til at håndtere mine følelser. Først tænkte jeg, at det er upersonligt at få terapi over nettet. Men det er hverken kunstigt eller unaturligt. Jeg føler, jeg har opbygget et tillidsbånd til de andre unge i min webterapigruppe. Jeg er i hvert fald ikke bange for at fortælle noget til dem. Faktisk er det utroligt befriende, at hvis jeg begynder at græde, så kan jeg slå lyden fra og lige være mig selv lidt. / Rannva Holbech

ˮ

17-årige Rannva Holbech fik i 2019 gratis terapi i Børn, Unge & Sorg, der hjælper pårørende børn og unge op til 28 år i både fysiske og digitale terapigrupper.

Satsningen på digital terapi gør det muligt at nå ud til unge i hele landet.

– På otte måneder blev vores liv fuldstændig ændret. Min mand blev syg, først med en psykotisk mani, som en bivirkning ved en medicinsk behandling, og efterfølgende af en depression, som udviklede sig så alvorligt, at han endte med at tage sit eget liv.

Det var en tsunami, der ramte os og væltede os omkuld, og som overlevende stod jeg tilbage med mange ubesvarede spørgsmål og følelsen af at have svigtet. / Herdís Pálsdóttir

Herdís Pálsdóttir, 65 år, mistede sin mand efter 34 års samliv. Efter hans død fik Herdis brug for professionel hjælp til at bearbejde sorgen.

I 2019 etablerede Det Nationale Sorgcenter et gratis tilbud om sorgterapi til efterladte fra 65 år og op, som mister en partner eller ægtefælle og får brug for professionel hjælp til sorgen. Fra 2020 findes tilbuddet i vores afdelinger i både Odense og København.

| VI HJÆLPER

VI HJÆLPER |

ˮ

– Da jeg skulle mødes med Niels første gang, var jeg meget nervøs. Jeg var ved at vende om fem gange på vej derhen. Nu skulle jeg til at åbne mig for en fremmed, som måske ville svigte mig. Men jeg var glad for, at jeg ikke vendte om. Niels viste en oprigtig interesse for mig, og det føltes trygt at være sammen med ham. Projektet varer i to år, men har svært ved forestille mig, at vi ikke ses om 10 år også. / Rosa Viola Tranum

ˮ Rosa Viola Tranum mistede tilliden til verden efter hun som 21-årig mistede sin mor. Hun fik psykologhjælp gennem Børn, Unge & Sorg og er nu en del af projekt ’Fortrolige voksne’, der er støttet af TrygFonden.

I projektet matches unge, der har mistet og som savner voksenstøtte med en ældre voksen, der også har oplevet at miste i barn- eller ungdommen. Rosa blev i juni 2019 matchet med den 42 år ældre Niels Norre, der blev forældreløs som 6-årig.

– Min verden handlede om at overleve og få en hverdag til at fungere. Om at være ung og gå i gymnasiet og ikke skille sig for meget ud. For det kan man hurtigt komme til, hvis man er forældreløs og taler om emner som sorg og tab i en verden, hvor alting går op, alting går hurtigt, og alting handler om at have det godt. Så jeg undertrykte sorgen. / Benjamin Ham

Benjamin søgte professionel hjælp hos Børn, Unge & Sorg, til at takle sorgen efter tabet af først hans mor og siden hans far.

I 2019 fik 1050 børn og unge som Benjamin hjælp i en af Børn, Unge & Sorgs terapigrupper. Børn, Unge & Sorg har terapigrupper for børn og unge i alderen 6-28 år.

| VIDEN

VIDEN |

Vores fornemmeste opgave er at bygge bro mellem forskning og praksis på sorgområdet Det Nationale Sorgcenter blev etableret for at systematisere, koordinere og styrke videnarbejdet på sorgområdet i Danmark.

Målet er at kortlægge, udvikle og formidle evidensbaserede metoder til forebyggelse, opsporing og behandling af komplicerede sorgreaktioner. Sorgområdet er kendetegnet ved mangel på viden og forskning både i Danmark og internationalt.

I Det Nationale Sorgcenters videncenter arbejder vi ikke alene med at evidensbasere og evaluere egne behandlingstilbud til børn, unge og ældre i sorg.

Vi indsamler og formidler evidensbaseret viden fra ind- og udland ift. forebyggelse, identifikation og behandling af komplicerede sorgreaktioner.

Den viden vi producerer og indsamler skal ud og arbejde blandt praktikere i hele Danmark.

Det er afgørende for os at efterladte, der får brug for professionel hjælp til sorgen, kan få den nødvendige og tilstrækkelige hjælp, uanset hvor i landet de bor. Vores fornemmeste opgave er at bygge bro mellem forskning og praksis på sorgområdet.

12 ÅRSMAGASIN 2019

Hvis vi skal lykkes med at forankre flere og bedre tilbud til efterladte med komplicerede sorgreaktioner i hele landet, er det afgørende, at vi vedholdende forbedrer dokumentationen af effekten af sorgbehandling og af konsekvenserne af ikke at prioritere indsatser for efterladte.

Forudsætningen for, at politikere og øvrige beslutningstagere i Folketinget, staten, kommuner og regioner anerkender behovet for bedre indsatser og går aktivt ind i arbejdet for forankring af permanente tilbud til efterladte, er dokumentation. Øget viden på sorgområdet er derfor ikke alene et nødvendigt redskab for praktikere – den er en vigtig muskel i Det Nationale Sorgcenters politiske arbejde.

– I 2019 har videncenteret lagt sidste hånd på en omfattende effektmåling af den sorgterapi, vi tilbyder efterladte børn og unge. Mere end 300 efterladte børn og unge har deltaget i effektmålingen, der offentliggøres primo 2020.

– I 2019 har videncenteret udviklet et evalueringsdesign, så vi fremover måler bedre og mere systematisk på effekten af terapi til unge, der lever med alvorligt syge forældre.

– I 2019 har videncenteret på baggrund af national og international viden og forskning og i dialog med praktikere i Danmark, udarbejdet anbefalinger til praksis, hvad angår identifikation og behandling af komplicerede sorgreaktioner.

– Sammen med Center for Folkesundhed i Grønland ved SIF (SDU) har Det Nationale Sorgcenter udarbejdet en kortlægning af sorgarbejdet i Grønland.

I Grønland forekommer pludselige og tidlige dødsfald hyppigt og selvmordsraten er blandt verdens højeste. Risikoen for komplicerede sorgreaktioner er derfor større, hvilket igen øger risikoen for selvmord. Desværre viser kortlægningen, at de traumatiske dødsfald er blevet så almindelige i Grønland, at sorg overses eller står i skyggen af andre alvorlige problemstillinger som fx. seksuelle overgreb og misbrug.

| UDDANNELSE

Fagprofessionelle mangler viden om sorg Undersøgelser viser, at der 1. mangler selvstændig fokus på sorg i de sundhedsfaglige uddannelser 2. mangler kendskab til komplicererede sorgreaktioner på tværs af faggrupper 3. mangler handleplaner for håndtering af sorg i kommuner og på hospitaler samt 4. mangler et fokus på sorg i de sundhedsprofessionelles dokumentation.

Manglende viden er dog ikke hele forklaringen. Bag det professionelle ydre gemmer sig et helt almindeligt menneske. Et menneske, der kan være lige så bange for at se egen dødelighed i øjnene som alle andre og som kan frygte at spørge ind til død og sorg hos patient eller borger. Dødens tabu findes overalt. Det Nationale Sorgcenter har i 2019 oprustet indsatsen for at nå ud med ny viden om sorg til sygeplejersker, psykologer, læger, sosu-arbejdere, socialrådgivere, skolelærere, pædagoger, præster og andre, der møder efterladte i deres arbejde. På kurser, efteruddannelser, temadage og konferencer har vi i år givet 4000 fagprofessionelle ny viden om sorg.

ˮ

– Jeg har lært at spørge ind på en mere pædagogisk måde, også til de måske usynlige problemer, der følger med at have mistet en ægtefælle gennem mange år. De kan have mistet tidligere eller have været meget – også praktisk – afhængige af hinanden. Og så kan jeg berolige den sørgende med viden. For eksempel om, at det er helt normalt ikke at kunne huske. / Rebekka Vestergaard Larsen Forebyggende medarbejder i Hjørring Kommune Har været på Sorgrådgiveruddannelse

UDDANNELSE |

ˮ

– Jeg kan mærke, at jeg har fået en mere robust faglig baggrund. Jeg bliver ikke så ramt af situationen. Tidligere havde jeg et større behov for at redde dem, og tog nemt deres sorg på mig.

Nu ved jeg mere om, hvordan de kan få støtte, og hvorfor de reagerer, som de gør. Det kan jeg bruge i mit arbejde. / Heidi Augustinus Himmelstrup Jordemor på Regionshospitalet Randers Har været på Sorgrådgiveruddannelse

ˮ

– Jeg har fået ny viden og inspiration til mit arbejde med familier og forældre, der mister et barn eller bliver udskrevet med et rask barn.

Særligt blev jeg lidt klogere på at dele minder på andre måder end gennem samtale. Fx gennem tegninger. Det kan være gavnligt i arbejdet med mindre børn og deres søskende. Jeg var også med på konferencen sidste år – og kommer helt sikkert igen! / Karen Dahl Sygeplejerske Har været på Sorgkonference

ˮ

– Jeg kan bruge rigtig mange af de psykologfaglige indsigter fra konferencen i mit møde med efterladte. Både dem jeg møder i mine sorggrupper, og dem jeg møder i mit arbejde med sjælesorg som præst.

Mange fagprofessionelle mangler viden om sorgstøtte og om tidlig opsporing eller behandling af komplicerede sorgreaktioner.

Uden en særlig indsats overfor de professionelle, risikerer sorgen at blive unødvendig svær at leve med for mange efterladte.

Bag det professionelle ydre gemmer sig et helt almindeligt menneske

/ Dorte Tofte-Hansen Sognepræst og sorggruppeleder Har været på Sorgkonference

14 ÅRSMAGASIN 2019

2019 ÅRSMAGASIN 15

VI HAR BRUG FOR DIG |

Sorglinjen / Stina Lindstrøm Frivillig på Sorglinjen

ˮ

– Indenfor et år mistede mine drenge deres far og jeg mistede min egen far. Jeg tænkte, at jeg måtte kunne bruge al den sorg til noget? Derfor meldte jeg mig som frivillig på Sorglinjen. Jeg havde total hjertebanken ved den første telefonsamtale. Men

man kommer lynhurtigt ind i det. Og det er en gave at kunne give sin tid til et menneske, der har behov for, at jeg lytter til dem. Når man bliver ramt af krise og sorg, har man brug for at tale med nogen, der ved, hvordan det er at miste.

Hver dag sidder frivillige på Sorglinjen klar til at lytte og dele deres egen historie med efterladte fra hele landet. Sorglinjens næsten 100 frivillige har alle selv mistet en nærtstående indenfor de seneste år. Sorglinjen er åben hver dag kl. 17-21 og kan kontaktes på tlf. 70 209 903

Der blev i 2019 gennemført 2.000 samtaler via telefon, brevkasse, chat og sms.

Foto: Mogens Petersen

Foto: Lisbeth Holten

Team Giv Håb / Dorthe Radik Haderslev

ˮ

– Jeg cykler med på Team Giv Håb for at gøre en forskel.

Mit håb er at ingen børn eller unge skal opleve den sorg, jeg oplevede, da jeg mistede min mor som ganske ung. Men jeg cykler også for det gode kammeratskab og sammenholdet. Og på Team Giv Håb kan alle være med – uanset alder og cykelform. Der er ingen forskelsbehandling, og det er en vigtig værdi for mig.

16 ÅRSMAGASIN 2019

Da Dorte Radik var 19 år, døde hendes mor af kræft. Dengang savnede hun støtte, hjælp og folk at tale med om sorgen. Hun havde sin egen historie med i sommer, da hun som 58-årig cyklede Danmark rundt og samlede penge ind til Børn, Unge & Sorgs arbejde sammen med 150 andre ryttere på cykelholdet Team Giv Håb.

Team Giv Håb har cyklet Danmark rundt syv år i træk og i 2019 indsamlede holdet 2 mio. til Børn, Unge & Sorg.

VI HAR BRUG FOR DIG |

| VI HAR BRUG FOR DIG

Skoleløb / Mette Hjelholt Nielsen Viceskoleleder på Bredagerskolen

Giv Håb / Line Jørgensen Håndboldspiller for Team Esbjerg

Foto: LIME/Carsten Bundgaard

ˮ

– Lige inden jeg skulle til VM i Brasilien fik vi at vide, at min far ville dø af sin sygdom. Men vi vidste ikke, om han havde 5 dage, 5 uger eller 5 måneder igen, så jeg tog afsted med tanken om, at det også var min fars ønske, at jeg skulle med landsholdet. Min far døde, mens jeg var i Brasilien, men faktisk oplevede jeg det som en lettelse.

Jeg fik en følelser af igen at kunne slappe af og være til stede i stedet for hele tiden at skulle tjekke min telefon. For mig var den værste dag, den dag, min far blev syg og ikke den dag, han døde.

ˮ

– I løbet af deres skoletid kommer alle elever til at opleve, at de enten selv eller en af deres kammerater mister en forælder, søskende eller en anden, der står dem nær. Og selv om det er vildt i et barns verden, så skal de jo forholde sig til det.

Børn, Unge & Sorg samarbejder med skoler i hele landet om at sætte fokus på sorg. Vi holder oplæg for elever og lærere og tilbyder undervisningsmateriale med viden og råd. Og vi hjælper skolerne med at planlægge og afvikle skoleløb, hvor eleverne løber for den gode sag.

Sorg går aldrig over og vi har alle en opgave i at hjælpe. Derfor valgte vi i år at samarbejde med Børn, Unge & Sorg, der kom ud og holdt oplæg om sorg forud for skoleløbet, hvor vi samlede ind til Børn, Unge & Sorgs hjælpearbejde.

I 2019 har Børn, Unge & Sorg samarbejdet med Sanderumsskolen, Løsning Skole, Bredagerskolen, True North Efterskole, Glud Skole, Smidstrup-Skærup Skole, Landsgrav Friskole og Bråskovgård Efterskole.

Foto: LIME/Carsten Bundgaard

Line Jørgensen spiller håndbold for Team Esbjerg og er tidligere anfører for det danske håndboldlandshold.

Hun mistede sin far, da hun var 19 år. Line var i 2019 en del af Børn, Unge & Sorgs årlige indsamlingskampagne ’Giv Håb’.

I kampagnen deltog også Rasmus Tantholdt, Morten Kirkskov, Alberte Winding, Kaspar Colling Nielsen, Simone Lykke, Katrine Marie Guldager og Tina Nikolaisen med egne stærke beretninger om tab og sorg.

2019 ÅRSMAGASIN 19

| 2019 I TAL

2019 I TAL |

7/10

2019 i tal 2019 har været et travlt år i Det Nationale Sorgcenter. Vi har set en stor stigning i antallet af fagprofessionelle, der søger viden og opkvalificering. Aldrig før har så mange efterladte fået hjælp gennem vores korps af frivillige på Sorglinjen og på vores Caféaftener. Vi forudser, at udviklingen fortsætter de kommende år på grund af demografiske udvikling. I 2019 døde 55.469 mennesker i Danmark og i år 2040 vil tallet være steget med 20 pct. Antallet af voksne og ældre efterladte, der får brug for hjælp til sorgen – enten gennem et møde med ligesindede eller gennem terapi - vil derfor være stigende.

4.000 2.000 800 20 ÅRSMAGASIN 2019

Fik ny faglig viden på kurser og efteruddannelse

Kontaktede Sorglinjen

Unge efterladte var på Caféaften

7 ud af 10 børn og unge, vi hjælper, har mistet en forælder eller søskende

2.000

Unge, forældre eller fagpersoner kontaktede Børn, Unge & Sorgs psykologrådgivning

1.050

Børn og unge fik psykologhjælp i Børn, Unge & Sorg

3/10

3 ud af 10 børn og unge, vi hjælper, er pårørende til en alvorligt syg forælder eller søskende

5.437

Børn og unge (under 28 år) mistede en far eller mor

55.469

Der skete 55.469 dødsfald

2019 ÅRSMAGASIN 21

| TUSIND TAK TIL ALLE

TUSIND TAK TIL H.K.H. KRONPRINSESSEN |

I støttede os i 2019 Tusind tak til alle støtter og samarbejdspartnere.

Fonde Agner Haug og Fru Birgit Haugs Fond / Asta og Jul. P.

gård / Sydbank Fonden / The Aberdeen Charitable

fonden / Børge Nielsen og Max Wonsylds Fond / Carl

Velfærds- og forskningsfonden for pædagoger / Velux

Justensens Fond / Axel Muusfeldts Fond / Buschard-

Foundation / Tom Nis Faxøe's Fond / TrygFonden /

Schepler og hustrus Legat Irma-fonden / Civilingeniør

Fonden / Østifterne / Aase og Ejner Danielsens Fond /

defond / Den Midtjyske Bladfond / Det Arnstedtske

Offentlige institutioner

Egmont Fonden / Elin og Erik Jensens Fond / Ellen

Hvidovre Kommune / Ishøj Kommune / Københavns

Familiefond / Erik Birger Christensens Fond / Eyvind R.

Aarhus Kommune /

Familien Justesens Fond / Fehrs Fond / Fionia Fond /

Virksomheder og foreninger

Fonden Frikkes Legat / Forældreforeningen Bonaven-

Rasmussen Kunstauktioner / Café Sweet Surrender /

og Gunnar Niskers Fond / Greta og Poul Kragh-Heide-

Fritz Hansen A/S / Gorrissen Federspiel / Landal

Fond / Hans og Ingrid Jensens Fond / Helsefonden

Poulsen A/S / MarMar Copenhagen / Middelfart Spare-

Müllers Fond / Ida og J. Rindoms Fond / Inge & Asker

Rudolph Care by Andrea Rudolph / Sponz MTB Center /

Foreningen / Liljeborgfonden / Lrs. Eduard Troelstrup

København / Søsterloge nr. 21 Schuyler Colfax, Odd

Fond / Ole Kirk´s Fond / Overlæge Alfred Skov Jensen

Fellow Ordenen / Thorbjørn Skov / Volkswagen

Svend Christian Olsens Familiefond / Dan Uzans MinFamiliefond / Direktør Curt Stenders Mindefond /

Ballerup Kommune / Frederiksberg Kommune /

og Knud Dalhoff Larsens Fond / Else og Erik Jørgensens

Kommune / Socialstyrelsen / Sundhedsstyrelsen /

H.K.H. Kronprinsessen besøger sorglinjen

Witte og Hustrus Legat til Almennyttige Formål /

Fondation Juchum / Fonden af 24. december 2008 /

Arbejdernes Landsbank / Bike For Charity / Bruun

turas Støttefond / Fritz Schur Gruppen / Furi Appel

Electrolux Home Products Denmark A/S / Experian /

manns Fond / Hannes Fond / Hanne og Paul Müllers

Greenparks / Lauritz.com / Lind & Risør / Louis

/ Henry Donsruds Fond / Hjort's Legat / I.F Lemvigh

kasse / Odendo / Roskilde Dyrskue / Royal Bisquit Co. /

Larsens Fond til støtte af almennyttige formål / LB

Sydbank / Søster- og broderloger i Odd Fellow Palæet,

og hustru Else Troelstrups Fond / Odense Børnehospitals

Fellow Ordenen / Søsterloge nr. 66 Vita Nova, Odd

og hustrus fond / Ruth og Finn Riis-Hansens Familie-

Erhvervsbiler / WiOGA / Økologihaven /

fond / Rosalie Petersens Fond / Simon Spies Fonden /

Sct. Georgs Fonden / Slagtermester Vilhelm Rasmussen og hustrus legat / Stibo-Fonden / Stiftelsen Løvstrup 22 ÅRSMAGASIN 2019

Foto: Claus Bech

ˮ

– Vi skal give sorgen plads ved at mindes og stå ved vores savn. Sorgen forsvinder aldrig helt, den følger med os gennem livet. Men med tiden kan den lette og give plads til minder, der fylder os med varme og glæde. Da jeg mistede min mor, føltes det, som om min verden gik i stå. Samtidig fortsatte alle andres liv. Det var svært at acceptere, at livet bare gik videre, og det gjorde, at jeg følte mig alene med min sorg. Hvis vi kan være noget for hinanden, når livet udfordrer os, så står vi langt stærkere. / H.K.H. Kronprinsesse Mary

Den 29. maj var H.K.H. Kronprinsessen på besøg på Sorglinjen. På lige fod med de frivillige på Sorglinjen tog Kronprinsessen imod opkald fra efterladte. Forud for sin vagt på Sorglinjen talte Kronprinsessen med otte af Sorglinjens 100 frivillige, der alle selv har mistet en nærtstående.

Kronprinsessen er protektor for Det Nationale Sorgcenter og har været det siden 2013.

Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary

Grafisk Design / annesophiehelger.com & brixgd.dk

BehandlingsVidens- og Kompetencecenter