Skattekommissionens rapport
overvejende svagt progressiv. Den gennemsnitlige beskatning af husholdningernes samlede kapitalindkomst er imidlertid konstant omkring 18 pct. for den del af personerne i decil 5 til 9, der har negativ personlig nettokapitalindkomst, jf. tabel 5.6. Tabel 5.6 Gennemsnitlig beskatning af afkast fra samlet formue fordelt på deciler Indkomstdecil
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.
Gennemsnitlig beskatning af afkastet for Personer med positiv personlig nettokapitalindkomst Pct. 19 15 16 16 16 17 19 21 20 29
Personer med negativ personlig nettokapitalindkomst Pct. 10 14 16 17 18 18 18 18 18 19
Alle i decilet Pct. 12 15 16 17 18 18 19 19 18 23
Anm.: Indkomstdecilerne er dannet på baggrund af husstandsækvivalerede disponible indkomster. Ved denne beregning er indkomsterne opgjort i 2005-priser, men skatterne er (om)beregnet svarende til 2009-regler (i 2005-prisniveau). 1) Afkast af ejerbolig og pensionsopsparing forudsættes at udgøre 5 pct. Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2005, fremskrevet til 2009.
Selvom positiv kapitalindkomst beskattes med op til 59 pct., er den gennemsnitlige skattesats for de 10 pct. mest velhavende alene 23 pct. Igen er det porteføljesammensætningseffekten, der gør sig gældende. Det forhold, at en relativ stor andel af formuen er investeret i forholdsvist lavt beskattet pensions- og ejerboligformue, reducerer progressionen. På denne måde nedbringer den lovlige skatteplanlægning indkomstudjævningen i det nuværende system. Den høje beskatning af afkastet fra frie midler rammer især personer med præference for netop denne type opsparing (eller behov for likviditet), mens personer med præference for pensionsopsparing og ejerboliger omvendt begunstiges. Den ulovlige skattetænkning reducerer givetvis også progressionen. Således skønnes skattegabet på aktieindkomst, der i særlig udbredt grad er koncentreret på skatteydere med høj indkomst, jf. nedenfor, at være særlig stort, jf. kapitel 1. Øjebliksbilleder – den statiske fordeling
Nedenfor skitseres de statiske fordelingsvirkninger af de fire stilleskrueeksperimenter, jf. tidligere. Effekterne illustreres med udgangspunkt i indkomstfordelingen i 2005 og tager dermed hverken højde for adfærdsændringer eller afledte boligpriseffekter.
289