Intime billeder og forebyggelse i skolen

Intime billeder og forebyggelse i skolen Af Jonas Ravn Hvordan opbygger man hos børn et etisk filter, der kan fungere som buffer, når de for alvor begynder at lege med seksuelle udtryk i ungdomsårene? Og hvilke spørgsmål optager børn og unge, når det gælder deling af intime billeder?

I skrivende stund er børn i gennemsnit otte år, når de får deres første smartphone. Men selv om eleverne nærmest har en smartphone i hånden på første skoledag, er de ikke bevidste om de moralske overvejelser, man bør gøre sig, når man bruger sociale og digitale medier. Selvfølgelig er de ikke det! Det kan man næppe forvente af børn, der lige er startet i skole, men som alligevel er udstyret med en dims med internetadgang og et fantastisk kamera. Efter kort tid benytter børnene sociale medier som Snapchat, Instagram og Facebook, og det giver dem uanede muligheder for at dele visuelt materiale. Det kræver digital dannelse at navigere i den digitale verden, hvilket vi gang på gang får bekræftet af medierne, der jævnligt præsenterer os for sager om deling af intime billeder. Mange sager viser, hvor galt det kan gå, hvis børn og unge ikke reflekterer over, hvordan de bruger de sociale medier og – ikke mindst – hvornår de misbruger dem.

Selv om det giver god mening at rette fokus på digital dannelse på ungdomsuddannelserne (hvorfra der er flest eksempler på mediesager), så ligger der også en stor opgave i at få skabt et etisk filter, der kan fungere som buffer, når man for alvor begynder at lege med seksuelle udtryk i ungdomsårene. Det filter bør lærere og forældre hjælpe med at etablere og aktivere tidligt og sørge for løbende at vedligeholde op gennem skoleårene. En af de mange fordele ved at tænke forebyggende om digital dannelse er, at det er markant nemmere at skabe respekt om temaet i de første skoleår. I indskolingen og på mellemtrinnet er eleverne ofte mere loyale og påvirkelige. Det er min erfaring, at det er langt mere sandsynligt, at man handler med omtanke for andre og for fællesskabet, hvis det har været et kontinuerligt tema op gennem skoleårene.

Det er dog ikke let at skabe refleksion over egen og andres tilstedeværelse i onlinefællesskaber og i særlig grad det ansvar, man har for andre. Det er meget svært at forberede eleverne på tiden med seksuelle udtryk, som fylder så meget i teenageårene, og den særlige problematik omkring intime billeder og videoer. Man kan dog sagtens tale om grænser og komme med eksempler, som ikke omhandler dette, men som italesætter privatliv og grænser.

For et par år siden var jeg på en skole i det sydlige Aarhus. Jeg skulle undervise en 5. klasse i almen netetik, men da jeg kom ind i klassen, var klasselæreren i færd med at trøste en pige, der var brudt sammen i frikvarteret. På klassens smartboard kunne eleverne netsurfe i frikvartererne, og en dreng havde fået den ide at finde pigens facebookprofil. Der blev ikke sagt noget ondt om pigen, og der var ikke anden mening bag end at se profilen. Alle i klassen var venner med pigen på Facebook, og de kunne når som helst vælge at finde hendes profil frem og kigge på hendes billeder og opdateringer, hvis det var det, de ville. Alligevel oplevede pigen det som et voldsomt overgreb på sin blufærdighed at få vist profilen i klassen foran alle de andre. Det kan skyldes, at når et personligt udtryk flytter fra en kontekst til en anden, udstilles sårbarhed og forfængelighed, og det

giver en følelse af tabt kontrol. Det er den viden, der skal være tilgængelig, når eksemplerne potentielt kan blive meget mere alvorlige – eksempelvis som vi har set ved sagerne om delingen af intime billeder.

Jeg bruger ovenstående eksempel, når jeg holder foredrag for elever på mellemtrinnet, da det illustrerer, at det er en svær kunst at forholde sig til, at din egen forestilling om, hvordan et billede ses og bruges, ikke altid stemmer overens med modtagerens forestilling og intentioner.

Dine grænser er DINE grænser. Du kender ikke andres grænser, men du kan insistere på at fortælle, hvor din egen grænse går.

Forebyggende strategi Når jeg møder elever fra 2. til 10. klassetrin, er det slående, hvor deltagende og motiverede de er.

Fra medierne kan man få det indtryk, at unge er himmelråbende ignorante i forhold til privatliv og betydningen af sociale medier som et vigtigt led i identitetsdannelsen. Det er slet ikke min opfattelse. Børn er tværtimod meget interesserede, men det kræver, at man møder dem med åbenhed og uden fordomme. Desværre er det modsatte ofte tilfældet.

Mange børn har over for mig givet udtryk for, at de møder en skoleverden med voksne, der plæderer for en rigid forståelse af rigtigt og forkert på nettet. Det er på en måde forståeligt, men når nu de visuelle udtryk er så integreret en del af børne- og ungdomskulturen, kan det være meget svært bare at lade være med at sende billeder, som det har været foreslået af mange voksne i den seneste tid. Her gavner det med en åben snak i klassen om fascinationen ved at dele og om god stil i samværet med andre. Selvfølgelig med fokus på de områder, som netop er sort/hvide – fx blufærdighedskrænkelser – men det skal kombineres med en anerkendelse af den meget visuelle ungdomskultur.

Børnerådet lavede i 2014 en undersøgelse blandt 13-årige, hvor kun hver femte elev efterspurgte mere information om de bløde værdier såsom god stil på nettet, hvorimod 76 procent gerne ville vide mere om beskyttelse af privatliv på sociale medier. Jeg oplever et paradoks her.

Næsten alle de henvendelser, jeg får fra skoler, går netop på, at man gerne vil styrke elevernes etiske filter. Det er ret sjældent, jeg hører en lærer bede mig om at gå mere ind i problematikken om de store firmaers forhold til børnenes privatliv.

Men hvorfor synes elever så ikke, at det er super sexet at tale om god stil på nettet? En del af forklaringen er måske, at mange har oplevet, at den slags ofte bliver meget normativt. Det er aldrig sjovt at modtage en moralprædiken. Det er derimod vedkommende og interessant, hvis man formår at bruge børnenes holdninger og viden konstruktivt, og hvis man formår at bruge eksempler med høj identifikation.

Kritisk og refleksivt brug af sociale medier opstår blandt andet, når man får den rette VIDEN kombineret med et helikopterperspektiv på fællesskabet … at man ved, hvornår en handling er forkert, og at man tør handle på den viden, selv om handlingen ikke nødvendigvis følger strømmen. I forhold til nøgenbilleder er problemet ikke nødvendigvis, at der udveksles et nøgenbillede mellem kærester. Den slags kan man jo godt samtykke til. Problemet er snarere, at

den, der videredeler et billede eller en video, samtidig blåstempler den adfærd over for andre. På samme måde som et like på en hadeside fortæller andre jævnaldrende, at det er i orden at deltage. Jeg oplever især, at den pointe er god at fremhæve hos eleverne.

Holdningsgymnastik og flertalsmisforståelser I arbejdet med digital dannelse giver det god mening at anvende principperne fra Social pejling.

Social pejling er et redskab, hvor man arbejder med at sammenholde den individuelle opfattelse af adfærd og kultur med fakta. Hvis en ung fx tror, at det er normalt at drikke ti øl til en fest, men herefter finder ud af, at de fleste klassekammerater slet ikke drikker endnu, nedbrydes de såkaldte flertalsmisforståelser, som ofte opstår blandt unge. Værktøjet er meget anvendeligt i det forebyggende arbejde om fx alkohol, rygning og seksualitet, men de samme principper kan med fordel anvendes til snakken om digitale billeder, videoer og digital adfærd generelt.

Den mest simple metode er at bruge aktiv vurdering, som visualiserer de unges holdninger ud fra en række påstande. Fx ved at påstå: Jeg ejer selv mine billeder på nettet eller Det er normalt at sende intime billeder. Herefter tilkendegiver eleverne deres holdning ved at stille sig på et tal fra 1 til 4, der illustrerer graden af enighed med påstanden. De forskellige standpunkter forklares og begrundes af de unge, mens debatten faciliteres af underviseren.

Jeg har hæftet mig ved et citat i en artikel fra Politiken1. Her siger pigen A fra Gentofte: Blandt pigerne kører snakken jo om, hvem man nu er interesseret i, og hvad man kan gøre for at skabe interesse om sig selv. Og når billederne ryger af sted, bliver de som regel sendt meget bredt ud – og ikke kun til en kæreste. Og så lander det jo også i hænderne på drenge, der ikke føler sig følelsesmæssigt forbundet med pigen på et billede. Og så er der altså ikke den samme skyldfølelse forbundet med at sende noget videre.

A er 18 år og derfor i den ældre ungekategori, men udtalelsen egner sig perfekt til en snak i udskolingsklasserne om det at dele intime billeder. Ikke fordi det er forkert, hvad A siger, men fordi hendes pointe om, at billederne ryger bredt ud, og at det betyder en reduceret skyld- og fællesskabsfølelse, er et godt udgangspunkt for en klassedebat. Citatet viser jo med al tydelighed, hvor komplekst det er at placere ansvar. Især for de unge selv. Det er derfor relevant at opjustere snakken med de unge om risiko ved adfærden. Dette på en måde hvor man italesætter kulturen uden at placere skylden ved velmenende ofre, der i fortrolighed og god tro har delt et billede eller en video.

Jeg støder ofte på udtalelser som Alle gør det jo på mine skolebesøg i udskolingsklasserne, men hvis man skal tro på tallene fra Ungeprofilundersøgelsen fra 20162, så har kun 6,6 procent i udskolingsklasserne prøvet at sende et intimt billede af sig selv, og 3,7 procent har prøvet at dele et billede af en anden person videre. De tal tyder på, at der eksisterer nogle flertalsmisforståelser om billeddelinger.

1

2

Det er ude af kontrol - Hvad gør vi?, Dagbladet Politiken, 10.04.2016.

Ungeprofilundersøgelsen er en landsdækkende undersøgelse om emner som sundhed og trivsel. Se mere på skolesundhed.dk

Deling af intime billeder og videoer Når jeg holder foredrag i danske skoleklasser, bruger jeg ofte eksempler fra vores online-rådgivning Cyberhus.dk. Cyberhus er et online-ungeklubhus, som rådgiver ved hjælp af chat, fora og brevkassespørgsmål, der besvares af forskellige rådgivere. Vedkommende undervisning i digital dannelse hjælpes betydeligt på vej, når der bruges eksempler med stor identifikation. Jeg vil nu præsentere et par eksempler for at illustrere, at deling af billeder og video med intimt indhold ikke altid – som man kan få indtryk af – handler om hævnporno og sexmobning.

Nogle gange er det bare en fejl Hos præteenagere og den yngste del af teenagerne støder jeg ofte på historier som de to nedenstående eksempler, der er taget fra Cyberhus’ brevkasser: Hej. Jeg er en pige på 12 år.

Jeg tog et billede af min veninde hvor hun stod i bar røv...

Hun gav mig lov til at lægge billedet op på Snapchat, og så gjorde jeg det!

Men vi havde dog ikke tænkt på at folk kunne tage screenshot af det, og alle fra vores nye skole (af drengene) har billedet, og de gider ikke at slette det, og nu giver min veninde mig skylden for det, og så siger jeg til hende at det var hende der gav mig lov...

Jeg er så flov over at jeg lagde det op, og jeg så får skylden for det nu, og jeg er så bange for at folk hader mig nu! :-( hej mig og min bedste veninde tog en gang et nøgenbillede og sendte til en dreng, drengen tog selvfølgelig screenshot men nu er jeg og min bedste veninde rigtig bange for at han sender billedet til vores venner vi har selvfølgelig blokeret ham men stadigvæk hun har sagt det til sin mor og de har været ved politiet men jeg tør ikke sige det til min mor knus M (Pige, 13 år) Fælles for de to historier er, at der er givet en form for samtykke, og at pigerne er blevet klogere undervejs. Nu bekymrer de sig om, hvad der kan ske. I begge sager handler det om, at en risikovurdering baseret på konkret viden måske ville have forhindret modtageren i (potentielt) at misbruge billedet. Selv om det selvfølgelig er den person, som deler det og ikke vil slette det, som er skurken, så siger eksemplerne her – og de historier, jeg hører på skolerne – at de yngste teenageelever meget ofte fortryder at have delt et billede. Sager som disse møder jeg flest af under mine skolebesøg.

Afpresning og grooming En anden og mere alvorlig form for deling er den afpresning, som kan forfølge en, hvis man er blevet lokket til at dele billeder. Ofte handler det om voksne mænd, der bruger billeder og/eller webcam-videoer som pression til at få barnet til at sende mere. Det kan dog også sagtens være jævnaldrende som i eksemplerne herunder:

Hej. Jeg viste bryster og fisse over skype til en 15-årig fyr og han filmede mig nu bruger han det så mod mig og siger han vil lægge det på facebook hvis jeg ikke viser igen og sådan Har kun hans skype og aner ikke hvad hans facebook er hvad fuck skal jeg gøre?!

(Pige, 13 år) Hej, jeg havde en kæreste/flirt. Vi havde haft et forhold sammen i 8 måneder, jeg stolte 110 % på ham. Så en aften spurgte han efter et billede af mig i undertøj, og det fik han også. Tænkte ikke så meget på det, da han allerede havde set mig i undertøj, så det var ikke et problem. [..] nu truer han mig med at ligge billedet af mig i undertøj ud på nettet over alt! jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, har prøvet at snakke, skrive til ham osv. men intet hjælper! please hjælp mig...:/ (Pige, 15 år) Jeg oplever også, at de intime billeder kan bruges til pengeafpresning, som brevkassespørgsmålet herunder er et klassisk eksempel på: “Jeg havde en rigtig ubehagelig oplevelse på chatrouletten den anden dag. Jeg var inde og se om der var nogle der også var interesseret i at vise lidt hud som mig selv. Jeg finder en, som jeg kort skriver med, vi fortsætter så på Skype, hvor damen spørg om hun ikke må se mine øjne, og det må hun selvfølgelig, derefter begynder vi at onanerer til hinanden. Pludselig stopper det, og personen skriver at hun har optaget det, og vil smide det op på youtube og på porno sider, medmindre jeg betalte 1000 kr over noget der hed Western Union. Her går jeg i panik, og det ender med at personen bare fjerner mig på Skype, så mit spørgsmål er hvad skal jeg gøre?! “ (Dreng, 17 år)

Den overlagte hændelse/sexmobning Endelig er der den overlagte hændelse, hvor en person er blevet lokket ud i et overgreb.

Nedenstående historie minder meget om den, der har været omtalt fra Nordsjælland3. Heldigvis er denne type sager meget sjældne i mit møde med de unge: Hej. I sidste måned var jeg til en fest og blev lokket af nogle drenge fra festen ud på en græsplæne. Den ene dreng begyndte så at kysse mig, og vi begyndte at have samleje. Lige pludselig kom der en masse andre drenge af hans venner, som filmede det, og tog billeder af mig og os.

Jeg føler mig helt ødelagt indeni og jeg har nu fundet ud af at det var ham drengen jeg var sammen med, som bad drengene om at gøre det, og at det hele var en fælde.

Kan jeg gøre noget som helst, for jeg har virkelig bare lyst til at forsvinde lige nu. Billederne og videoerne er blevet vist til mange i min by, og jeg fortryder det så meget. Jeg føler mig udnyttet, og tør ikke engang drikke igen, fordi jeg er bange for at blive lige så fuld igen, og havne i den samme fælde. Pls hjælp mig.

3

Sofies sexvideo er ikke til at stoppe, sn.dk, 31.03.2016.

(Pige, 17 år) Hver gang en sag som ovenstående sker, er det dybt tragisk for de krænkede. Selv om det er en ringe trøst, skaber historierne dog også en bevidsthed hos de unge: Hej Jeg sendte engang et billede over Snapchat, som jeg fortryder meget. Jeg er bange for at Snapchat vil bliver hacket igen og mit billede vil komme frem. Det er 4 måneder siden og jeg har slettet min profil på snapchat. Så det jeg går og tænker over er og hackerne stadig kan få fat i det?

(Dreng, 14 år) Hej, jeg tror jeg taler på mange unges vegne, når jeg siger, at jeg er bange for, at nogle af mine private billeder fra Snapchat ender op på en hjemmeside også derefter blevet sendt rundt til alle mulige steder på internettet. [..] Det der skræmmer mig ved det her er, at det jo ikke er en selv, som er herre over det her. Det er jo modtageren som kan gemme snapchatsene på enten appen Snapsave eller hjemmesiden uden at afsenderen ved det. Jeg har personligt ikke brugt snapchat til at sende nøgenbilleder, men Snapchat giver en mulighed for at sende lidt flirtende billeder, fordi man regner med, at de bliver slettet.. hilsen en bekymret snapchatbruger (Dreng, 17 år) Eksemplerne viser med al tydelighed, at det er en supergod ide at anvende aktuelle historier til at skabe viden og bevidsthed om deling af intime billeder. Samtidigt kan det være med til at nuancere, hvad der reelt sker i situationen, og at et begreb som hævnporno sjældent er særligt dækkende for det skete.

Fælles mål og digital dannelse Skolen har altid haft et dannelsesansvar, og det fortsætter – også selv om dagligdagen mere og mere foregår på de sociale medier. Jeg oplever ofte, at der er en usikkerhed forbundet med at tale om sociale medier hos de lærere, der føler, at eleverne ved mere om emnet, end de selv gør. Her må jeg sige, at man ikke skal være bange for at debattere digital dannelse med eleverne, selv om man ikke selv har en Instagram-profil eller ved, hvad Snapchat er. Det handler nemlig ikke om det.

Det handler om dannelse generelt, og der har de voksne en større viden. Eleverne er digitalt indfødte på den måde, at de hurtigt kan sætte sig ind i sociale medier, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har styr på etikken og moralen. De har brug for at få en forståelse for almindelige mellemmenneskelige spilleregler, som også gælder på de sociale medier, og det er den del, lærerne kan give dem.

Den største udfordring for lærerne er at forstå, hvordan unge bruger sociale netværk, for det kræver, at man sætter sig ind i samværsformerne og får lidt viden om de sociale medier – men den viden kan man få af eleverne. Et langt stykke ad vejen handler det om at facilitere den viden, der allerede er blandt eleverne og tilføje de ekstra lag, der er nødvendige.

Gennem de seneste 10 år har jeg oplevet, at det giver mening at introducere emnerne løbende. En overordnet strategi og progression, som jeg selv anvender, kunne se således ud:

Indskolingen I indskolingen er eleverne digitale debutanter. Smartphone og iPad fylder meget. Undervisningen her bør koncentrere sig om smartphonen. Hvad kan den, og hvad vil det sige, at man pludselig har adgang til en masse både kendte og ukendte mennesker? Man kan vælge at tage fat på de forskellige kommunikationsformer, som hitter i indskolingen for tiden: Moviestar Planet, Momio, YouTube, Skype, sms og mms’er.

Mellemtrinnet På mellemtrinnet fylder de digitale fællesskaber meget, og det er oplagt at debattere fascinationen ved dem. Diskutér med eleverne, hvordan man håndterer sproglige misforståelser og hårde kommentarer over mobiltelefonen og de sociale medier. Eleverne introduceres til privatliv, etikette og god stil på sociale medier, og de får indsigt i ansigtsløs kommunikation. Hvad gør det ved vores handlinger, når vi ikke kan se reaktionen hos den person, vi skriver med? Og hvad er god stil, når vi dokumenterer vores hverdag med billeder og video?

Udskolingen I udskolingen giver det god mening at fokusere overordnet på identitet og selvfremstilling. Hvordan kan man forstå forholdet mellem identitet, profil og image? Hvad betyder de øgede krav til netværkskompetencer? Man kan tale åbent om emner som nøgenbilleder, bekræftelseskultur og digitale fodspor. Ved hjælp af aktuelle cases fra medierne kan man udfolde problematikker om anonymitet, grænser, privatliv, nærvær og digital stress.

Ovenstående betragtninger om, hvornår hvilke emner kan introduceres, passer fint med de tematikker om digitale færdigheder og dannelse, som Undervisningsministeriet har indføjet i de seneste Fælles Mål for folkeskolens fag. Specifikt for faget dansk dikterer færdigheds- og vidensmålene blandt andet, at eleven efter 2. klassetrin har viden om digital kommunikation i skrift, billede og lyd og kan sætte sig ind i afsenderens eller modtagernes oplevelse af kommunikationen.

Efter 4. klassetrin bliver færdigheds- og vidensmålene meget fokuserede på de sociale medier: Eleverne skal arbejde med deres egen færden i forskellige virtuelle universer og på nettet i øvrigt. Herigennem skal de lære at blive bevidste om, hvordan de fremstiller sig selv, og hvem de kommunikerer med.

Efter 6. klassetrin lyder målene: Eleverne skal få erfaringer med at kommunikere om såvel sociale som saglige forhold, og på baggrund heraf kunne forholde sig til og vurdere de konsekvenser, deres ytringer har og kan få.

Målene efter 9. klassetrin: Eleverne skal inddrage deres egne erfaringer med sociale medier og digital kommunikation, fx formidling af billeder, fortællinger om andre og samtaler online. På baggrund heraf diskuteres etiske problemstillinger. [..] Eleverne skal udvikle teknologiforståelse gennem at undersøge, hvordan udvikling og brug af teknologier medvirker til at

sætte rammerne for deres eget liv og fællesskabet.

De nationale mål har således indskrevet et krav om løbende at gøre eleverne bevidste om fællesskabet og ansvaret for hinanden. Efter min mening er målene ambitiøse, men det er kun godt. i mine øjne understreger de, at det er væsentligt at komme tidligt i gang, og at de grundmekanismer, der senere i livet bør fortælle dig, at det er forkert at videredele andres intime billeder, skabes tidligt og med en forebyggende effekt.

Gode råd Det er en kompleks sag at tale om digital dannelse og skabe vedvarende kritisk sans og omtanke hos børn i folkeskolealderen. Alt imens de har øjnene rettet mod de mange muligheder for at udfolde sig og spejle sig i jævnaldrende, kræves det af børnene, at de opbygger empati og får forståelse for de mange relationer, de indgår i. Når ungdomskulturen (og de dele af den, som foregår på digitale arenaer) er til konstant forhandling, kan det være vanskeligt at huske at aktivere det etiske filter, der skal fortælle dem, om en handling er positiv eller negativ eller et sted midt imellem.

Grundlæggende kan man sige, at den præventive indsats skal ske løbende og være inddragende. Der kan ikke sættes et flueben ved indsatsen, fordi man har gennemgået et modul i 3. klasse. Som skolelærer bør man tænke det som en grundindsats, som man løbende repeterer og udbygger med nye og aldersrelevante tematikker.

Afslutningsvis kommer her nogle gode råd til dig, der skal debattere digital dannelse med børn og unge:      

Tænk ikke for normativt. Mød de unge på deres egen banehalvdel.

Sæt dine og elevernes holdninger til debat i klassen.

Faciliteter den viden, eleverne allerede har. Uddyb med væsentlige pointer om kritisk sans.

Vær tydelig om den juridiske del. Det vil sige den del, der ikke kan tolkes på.

Tal om misforståelser og misbrug i stedet for skyld.

Anerkend løbende og jævnligt, at de unges brug af sociale medier rummer en masse positivt.

Kilder Flemming Balvig og Lars Holmboe: Flamingoeffekten: sociale overdrivelser og social pejling.

Jurist- og Økonomforbundet, 2014.

Læseplanen og videns- og færdighedsmål for faget dansk Emu.dk Børnerådet: Unge har ikke kontrol over deres online-liv.

Analysenotat, Nr. 7/2014.

Om forfatteren

Jonas Ravn er cand.mag. i Medievidenskab fra Aarhus Universitet og projektleder ved Center for Digital Pædagogik (CfDP), hvor han beskæftiger sig med digital pædagogik, online-tendenser og børn og unges brug af digitale medier. Siden 2007 har Jonas rejst rundt til danske skoler og undervist elever, lærere og forældre i netetik og digital dannelse. CfDP arbejder primært med digital dannelse med fokus på trivselsperspektivet. Blandt andet via rådgivningsplatformen Cyberhus.dk.