Skolelærere savner anderkendelse af arbejdsskader

Page 1

Skolelærere savner anerkendelse for arbejdsskader Fem ud af seks. Det er antallet af høreskadesager, som Danmarks lærerforening får afvist i løbet af et år af Arbejdsskadestyrelsen. Af Cecilie Skov (cesko10@student.sdu.dk) Det er svært at holde styr på en folkeskoleklasse. Du skal sørge for, at børnene skal være stille, at de opfører sig ordentligt, og at de hører efter. Men hvad gør du, når det er dig, der ikke kan høre dem, fordi lyden udefra bliver overdøvet af din tinnitus? Som folkeskolelærer er det svært at få anerkendt tinnitus som en arbejdsskade, da det ikke kan bevises, at arbejdspladsen har forårsaget sygdommen. Kan ikke måles og vejes Pia Mikkelsen fra Høreforeningen forklarer, at det altid har været svært at få en godtgørelse på tinnitus. Problemet er, at det ikke kan måles og vejes. Hun fortæller, at det er vanskeligt at få mere end 5 procent i erhvervsevnetab, selvom man har en voldsom tinnitus. ”Det betyder for nogle mennesker, at deres tinnitus påvirker dem så meget, at det hæmmer deres arbejde. Og det kan de ikke få anerkendt som en arbejdsskade i den udstrækning, som den begrænser dem i deres

arbejde.” Janne Schrøder Jensen er en af de folkeskolelærere, der ikke er blevet anerkendt en arbejdsskadeerstatning. Hun har efter 30 år som skolelærer fået konstateret tinnitus og hørenedsættelse på begge ører. Afvisningen kom som en overraskelse, da hverken hun eller hendes læge var i tvivl om, at det var en arbejdsskade. Hun fik at vide, at det ikke var sandsynligt, at tinnitussen var opstået på grund af hendes arbejde som lærer. Det faktum, at hun havde undervist børn, skulle desuden ikke have nogen betydning for udviklingen af sygdommen. ”Det forstår jeg ikke, for når jeg snakker med min tinnitus-læge, siger han, at mange lærere kommer hos ham. Det er som om, at Arbejdsstyrelsen ikke har erfaring med larmende børn.” Svært at blive anerkendt Arbejdsstyrelsen vil ikke kommentere på den konkrete sag.


Men mener, at der nok ikke har været belæg for, at Janne Schrøder Jensen har været udsat for nok mængde støj til at kalde det en erhvervssygdom. De vil desuden ikke kommentere på, om det er alle folkeskolelærere, der bliver afvist. Det vil Jacob Gedde til gengæld. Han er jurist for Danmarks Lærerforening og arbejder dagligt med sager som Janne Schrøder Jensens. Ifølge ham har Danmarks lærerforening behandlet omkring 80 lignende sager inden for de sidste fem år. ”Det er meget få af dem, der bliver anerkendt. Højst én ud af fem, og det er så ulykkessager. Erhvervssygdomssager bliver stort set altid afvist,” forklarer han. Han fortæller desuden, at for at få anerkendt tinnitus som en arbejdsskade, skal man bevise, at man har stået i en støj på 80-85 decibel i hele ens arbejdsdag i fem år. Derfor bliver sagerne ofte afvist. ”Ingen lærere arbejder i en sådan arbejdsstøj dagligt. Det, lærere er udsat for, er korte, høje lyde. Det udgør ikke en tilstrækkelig høj og vedvarende støj

Fakta om tinnitus

Tinnitus er den lægelige betydning af øresusen

Lyden er ofte brusende eller hylende

16 % af den danske befolkning menes at have konstant tinnitus, men nogle har det også bare af og til.

Tinnitus kan forekomme af: almindelige aldersforandringer i øresneglen, støjskader, arvelige

til, at Arbejdsskadestyrelsen anerkender, at de får tinnitus eller høreskader som følge af mange års udsættelse for støj. En forening i fremtiden Janne Schrøder Jensen håber på, at der i fremtiden vil blive stiftet en forening for lærere med tinnitusproblemer. Herved ville Arbejdsskadestyrelsen få indsigt i, at det er et generelt problem blandt skolelærere. Jacob Gedde er enig i, at det vil være den eneste måde at få anerkendt problemet på. Han forklarer, at det relevante i sagerne er overhyppigheden. Ifølge Arbejdsskadestyrelsen skal det bevises, at der er højere hyppighed af en sygdom inden for et bestemt erhverv, før sygdommen kan anerkendes systematisk. ”Hvis vi kunne bevise, at der var en overhyppighed af skolelærere med tinnitus sammenlignet med folk inden for andre fag, så ville vi stå rigtig godt. Problemet er, at det har vi ikke bevis på endnu.”


Et liv med tinnitussens toner Det kræver tilvænning når alle ens tanker pludselig akkompagneres af en høj og skarp hyletone, men for folk med tinnitus er det en nødvendighed. Af Cecilie Skov (cesko10@student.sdu.dk) Forestil dig, at du er folkeskolelærer. Forestil dig, at du står over for en larmende 7. Klasse og skal lære dem om geometri. Det kan for de fleste virke skræmmende. Forestil dig så, at hver tanke, du tænker, hver sætning, du siger eller hver lyd, du hører, ledsages af lyden fra en vinkelsliber. Det er svært at forestille sig, men for Janne Schrøder Jensen er det blevet en realitet. Efter 30 år som skolelærer har hun fået konstateret

tinnitus. En skov med væltede træer ”Jeg havde hele tiden troet, at det var noget, der nok ville gå over,” fortæller hun. ”Det var først i januar 2010, at jeg endelig tog mig sammen og gik til lægen med det. Der havde jeg i hvert fald gået med det i tre år inden.” Selvom Janne Schrøder Jensen endelig selv fik gjort noget ved sine øregener, gik der lang tid, før hun fik diagnosen tinnitus.


”Af min egen læge, blev jeg henvist til en ørelæge, som henviste mig til en overlæge på Odense Universitetshospital. Han havde speciale i tinnitus. Han var ikke i tvivl om, at det var det, jeg fejlede.” Hun blev derefter henvist til Hørerehabiliteringscenteret i Odense. Overlægen fandt desuden ud af, at tinnitussen ikke var det eneste, Janne Schrøder Jensen fejlede. Hun led også af hørenedsættelse samt lydoverfølsomhed. ”Det medfører, at jeg ikke kan tåle høje lyde, og hvis nogen spiser en gulerod eller knaser et bolsje, gør det faktisk ondt.” Janne Schrøder Jensen har i den forbindelse fået høreapparat, samt nogle øremasker. De sender en whitenoise lyd, der giver en slags ro i hovedet, selvom den ikke kan overdøve den indre vinkelsliber. ”Nogle af mine høreceller på de lyse toner er ødelagte, man kan forestille sig, at det er en skov, hvor træerne er væltet og ligger hulter til bulter. Det kan der bare ikke gøres noget ved,” fortæller Janne Schrøder Jensen med et suk. Var nødt til at sygemelde sig Som følge af tinnitusen, har Janne Schrøder Jensen fået en depression. Dét og hendes høreskader har medført, at hun har været nødt til at sygemelde sig fra sit arbejde. Jette Fischer psykolog på Fyns Tale-Høreinstitur ser ofte, at de patienter, der er lærere, er nødt til at sygemelde sig på grund af udbrændthed. Hun forklarer, at de går og bliver anspændte, fordi lyden er trættende. Man er derfor nødt til at koncentrere sig rigtig

meget, når folk snakker til en. ”Derfor kan du godt være kvæstet, når du kommer hjem efter en arbejdsdag på seks timer. Det kan gå ud over din familie. Du begynder at tænke, at du er en dårligere kone. På arbejdspladsen oplever du følelsen af at være en dårligere lærer, fordi du ikke kan det, du kunne før.” Det er disse negative tanker, der i sidste ende kan ende i en depression. Det var sådanne griller, der fik Janne Schrøder Jensen til at opsøge hjælp: ”Da jeg fik diagnosen omkring den 29. juni 2010, var jeg godt klar over, at nu var jeg ved at ryge ind i en depression. Jeg fik noget medicin af min læge, så jeg tænkte, at jeg nok skulle klare det. Jeg gik på arbejde, og efter tre dage kunne jeg ikke klare det mere.” Hun fortæller, at en anden grund til, at hun for alvor brændte ud var, at hun havde svært ved at affinde sig med at skulle leve med tinnitussen resten af sit liv. ”Jeg havde svært ved at arbejde, fordi jeg ikke kunne skille lydene fra hinanden. Børnene havde fået nye pladser, og jeg kunne ikke finde ud af, hvem der snakkede. Det er svært at få ro, når man ikke kan slå ned på det barn, der larmer.” Janne Schrøder Jensen kom kort tid efter til en psykolog på rehabiliteringscentret, hvilket har været en stor hjælp for hende. Tag initiativ til at hjælpe Da tinnitus er et kendt fænomen, er der mange, der kender nogen med sygdommen. Det kan dog være svært at vide på forhånd, hvilke


hensyn der skal tages til vedkommende. Til det siger psykolog Jette Fischer: ”Det er vigtigt at snakke med vedkommende, hvordan han eller hun oplever det at være sammen med flere mennesker på en gang.” Hun forklarer, at det kan være smart at snakke med vedkommende forinden, så man ved, at personen har brug for hvile, hvis han eller hun ser træt ud. ”Så kan man lige være opmærksom på at sige: Har du brug for at hvile dig? For mange har svært ved at sige det selv, da de tænker: Hvad vil de andre sige? Så er det en hjælp, at andre tager initiativet til at sige det for dem.” Hovedpude med lyd Janne Schrøder Jensen er en af dem, der er meget generet af sin tinnitus i løbet af dagen. Hun synes, at noget af det værste er, at den tager hendes nattesøvn. ”Jeg får sådan en dårlig søvn, da tinnitussen vækker mig 4-5 gange om natten. Jeg er heldig, hvis det kun er to,” fortæller hun og påpeger, at det også er en af grundene til, at hun er udbrændt. For at hjælpe hende igennem natten har hun gennem en hørepædagog fået en hovedpude, der er speciallavet til folk med tinnitus. I hovedpuden er der en højtaler, der er forbundet med et apparat ved siden af sengen. Apparatet sender så beroligende lyde som for eksempel lyden af regnvejr. For at få Janne Schrøder Jensen til at acceptere, at hun skal leve med sine høreskader for altid, går hun til nogle netværksgrupper på

rehabiliteringscentret. Her har hun blandt andet kontakt med en anden skolelærer, der også lider af høreskader. Udover det har hun kontakt over mail med en kvinde i Århus, der lider af nøjagtigt det samme. ”Det er faktisk meget godt for mig at snakke med andre der har noget af det samme. Hende i Århus har for eksempel hjulpet mig med at komme med små fif, der kan hjælpe mig. Eksempel på disse er at gå i supermarkedet sent om aftenen,” fortæller hun. Et ønske om mere kommunikation Janne Schrøder Jensens håb for fremtiden er, at der kommer mere kommunikation mellem lærere, der har høreskader. ”For så føler man ikke, at man sidder alene med det,” forklarer hun. Niels de Voss, kommunikationsrådgiver hos Danmarks lærerforening fortæller, at der faktisk for nogle år tilbage, var nogle, der tog initiativ til at samle lærere med høreskader i en forening: ”For et par år siden, var der en kvinde på Fyn, der forsøgte at lave en fagforening. En slags sammenslutning for lærere med høreskader, som vi støttede. Det lykkedes dog ikke at få sådan en forening op at stå, selvom vi støttede op omkring det.”




Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.