Page 1

Editorial Design Portfolio Casper Seedorff


Kaleidoskop

1993-2009

R.I.P.

Mette Hornbek

Nekrolog kaleidoskop

Siden 1994 har teatret Kaleidoskop haft adresse på Nørrebrogade 37, hvor der er blevet produceret et væld af eksperimenterende teaterforestillinger. I 2006 blev teatret udvidet med scenen K2 på Østerbro, hvilket satte flere større produktioner på repertoiret. Efter 15 år som en vigtig aktør i det danske teaterlandskab lukker Kaleidoskop nu den 30. juni 2009. Vi kaster her i nekrologform et tilbageblik på teatrets livshistorie.

Havfruen


www.downtownmag.dk // designshopping@downtownmag.dk

Design & Shopping. Tendenser: Sneakers

Fodtøj til gaden Varm asfalt, cool attitude og sneakers

132

ı

design & shopping

ı

maj 2009

ı

vol. 2

Shu-bi-dua skrev engang en sang med titlen Nappa og nylon og gummisko. Og de er da også blevet et folkeeje. Gummiskoene altså. Eller sneakers, tennissko, kondisko - kært barn har mange navne. Fra at være en sportssko er fodtøjet blevet et modeikon og en gadekultur, der definerer identitet og status på tværs af geografiske breddegrader, kulturer og overbevisninger. Og så er de mere moderne nu end nogensinde før. Her får du historien om gadens sko. Historien om sneakers går langt tilbage. Fra slutningen af det 18. århundrede, hvor de første gummisko - plimsolls - så dagens lys, til 1924, da tyskeren Adi Dassler skabte en sneaker med navn

efter ham selv: Adidas. I starten tilbød skoen ikke meget komfort. Den var ikke tilpasset forskellen på højre og venstre fod. Men som tiden gik, blev komforten opgraderet, og i 1917 fik de kaldenavnet sneakers, da konstruktionen og formen gjorde det muligt at snige sig rundt. Samme år, 1917, producerede Marquis Converse de første sko lavet kun til basketball, Converse All-Stars. Converse All-Stars blev først rigtig populære, da basketballspilleren Chuck Taylor begyndte at bruge dem som sine foretrukne sko i 1923, og All-Stars er den dag i dag stadig en af de populæreste mærker på markedet.

Op igennem det 20. århundrede voksede antallet af sneakers-producenter. Det var i den periode, mange af nutidens ikoniske modeller så dagens lys. Mange af dem forblev dog i en lang periode kun anset som fodtøj til atletiske formål, indtil Hollywood-folkene tog skoene til sig. Bl.a. da teenage- og stilikonet James Dean blev fotograferet iført et par slidte jeans, en T-shirt og et par kondisko. Det blev startskuddet til en lang æra med sneakers. Midt i 50’erne begyndte børn at bære sneakers som et fashion-statement, og fra det tidspunkt var sneakers en del af den officielle beklædning i hele verden. Siden dengang er hundredvis - måske tusindvis - af nye mærker poppet op rundt omkring i verden.

Alle sammen med inspiration og rødder tilbage fra plimsolls og Marquis Converse. I dag ser man sneakers alle vegne, og den tendens vil nok aldrig dø. Sneakers er kommet for at blive, og de er et fantastisk supplement til modens luner. Sneakers kan bæres til alt og af alle, og hvad enten du bærer hummel, Reebok, Puma eller andre, er det eneste, der gælder denne sæson, at der er knald på farverne - både i klubben og på gaden. Så fat dine sneakers, og tag ud og nyd sommeren med attitude og stil. - Lars Rønne Tjek www.hummel.dk / www.reebok.com / www.puma.dk

vol.2

ı

2009 maj

ı

design & shopping

ı

133


Søren Bo BaSSelBjerg

foto ditlev roSing make up & hår Sofie raBin

Lady Smita R ø R R e ll e R e ld u sk in m u d R ø R ” t, e d lo b u d R e g a sm så , n e b it du m nåR jeg vippeR dig en!” Undergrundsrapperen og dj’en Lady Smita aka Smita Søndergård Villemoes er blevet verdenskendt i Danmark for sit høj-pitchede og aggressive vokalarbejde på P3-hittet ’Du Får Ik Punani’, som hun har skrevet i samarbejde med dancehall/reggae-gruppen Firehouse. Hendes rapkæftede og provokerende stil har delt vandene blandt det danske musikpublikum, og kommentarerne til musikvideoen på YouTube er enten regulære tilsvininger eller rene lovprisninger. Downtown har sat Lady Smita i stævne til en snak om drømmen om at lave et dansktop-hit, om at vokse op som indisk adoptivbarn i en lille jysk provinsby og om feministiske stereotyper i dj-branchen.

månedens dj lady Smita


Ditte Haue Hansen

Foto lasse HøgH

På catwalks og under diverse modeuger præsenterer nogle af de bedste designere deres smukke og lækre kollektioner. Det er ofte omgivet af glamour og blitzlys, men forud for præsentationen er gået mange måneder med hårdt arbejde; en proces som kun de færreste kender til. Du har her mulighed for at kigge med ind bag facaden hos et af Danmarks hurtigst voksende og mest ombejlede skomærker, Willenlund. i dette og de næste to numre giver vi et indblik i tilblivelsen af et design; fra skitse til sko…

Følg et design WillenlunD

Willenlund Fra skitse til sko

T

ine Willenbrack og Sine Lundby er kvinderne bag det københavnske skomærke Willenlund, som for tiden oplever stor succes. Willenlund blev for alvor kendt sidste sommer, hvor de lancerede den kendte pom-pom stilet, og siden er det gået stærk. Det store udland er ved at få øjnene op for de to danske designere, og Willenlund oplevede i maj den store ære at blive nomineret til DANSK Fashion Award for bedste accessory mærke. I øjeblikket er de ved at lægge en sidste hånd på deres vinterkollektion, der rammer butikkerne i august. Fra drøm til virkelighed Sine og Tine mødte hinanden for små syv år siden, da Sine flyttede fra Århus til København. Igennem fælles venner røg de en tur i sommerhus, og siden har de fulgt hinanden i tykt og tyndt. Men planerne om en fælles virksomhed tog først rigtig fat, da Tine blev ansat i samme PR-bureau som Sine. ”Efter min første arbejdsdag tog jeg ud til Sine og drak en masse rødvin for at fejre det, og der blev vi enige om, at det kunne være fedt at forsøge at lave vores egne sko. Og så begyndte vi faktisk jævnligt at mødes og arbejde videre på ideen efter arbejdstid, og pludselig havde vi logo og forretningsplan klar, inden vi overhovedet havde fået sat noget som helst i produktion,” griner Tine. ”Ja, det var i 2006,” supplerer Sine og fortsætter, ” og så i 2007 blev vi registeret som Willenlund I/S, og så gik det ellers stødt derfra.” Men helt nemt var det ikke, for de to designere ønskede ikke bare at lave en hvilken som helst sko. Willenlund skulle lave luksussko i den bedste kvalitet på markedet. Og det var ikke nemt at finde produktionsforhold til det herhjemme. ”Vi var rundt mange steder i starten, men ingen havde rigtig den kvalitet, vi ønskede, og gang på gang fik vi at vide, at vi burde tage til Italien i stedet.

Pludselig havde vi logo og forretningsplan klar, inden vi overhovedet havde fået sat noget som helst i produktion. Tine Willenbrack

vol.2

ı

2009 juni

ı

design & shopping

ı

167


Fever Ray Karin Dreijer gjorde sig først bemærket gemt væk bag en sort fugleagtig maske med The Knife. Nu har hun lagt masken til siden, skruet helt ned for tempoet og skabt et nyt, dunkelt univers som Fever Ray.


NaNNa NielseN

Vinnie Who En disco-sEnsation, dEr slår gnistEr på dansEgulvEt

foto ditleV rosiNg

interview ViNNie Who

Den unge Niels Bagge er manden bag soloprojektet Vinnie Who, som har erobret de københavnske natklubber. Med sin androgyne falset og dansevenlige numre, der både rummer eftertænksom melankoli og catchy storladenhed, får han discokuglen til at snurre for fuld skrue.

D

isco er en genre, der efter flere år i skammekrogen er blevet støvet af og begyndt at glitre igen. Den moderne disco har markeret sig stærkt de sidste par år med pladeselskaberne DFA og Italiens Do It Better med bands som Hercules and Love Affair, Glass Candy og Chromatics i front. Discoens revival er en realitet, der ikke er til at komme udenom, og det kan ses og høres på de københavnske natklubber, hvor Vinnie Who har lagt dansegulvene ned og skabt glædesrus blandt dansemasserne. Er det en dreng eller en pige? Niels Bagge byder velkommen med stempelkaffe og smagsprøver på spritnye numre bragende ud af anlægget i Nørrebro-lejligheden. Det er her i sit hjem og hjemmestudie, Niels laver al sin musik, som er fyldt til bristepunktet med instrumenter. Han er meget arbejdsom og går ikke på kompromis med sin musik, og derfor tilbringer han mange timer alene bag keyboardet eller i studiet med Lasse Lyngbo (Diefenbach, White Pony), der producerer for Vinne Who. Niels har altid spillet musik og har oprindeligt sine musikalske rødder plantet i indiescenen, men for tre år siden begyndte han at sysle med sit alias Vinnie Who, fordi han havde lyst til at lave noget musik, som folk kunne danse til. ”Det var ikke sådan, at jeg tænkte: Nu skal jeg lave disco. Det kom ligesom af sig selv,” fortæller Niels. ”Det kan godt være, at det har ligget i underbevidstheden, for mine forældre har spillet Bee Gees, Earth, Wind & Fire og Michael Jackson derhjemme. Jeg dyrkede dog ikke discobølgen, før folk begyndte at gøre mig opmærksom på, at min musik er meget discoagtig. Men min karakter passer egentlig ret godt ind i den der discoverden,” griner Niels og hentyder til sin vokal og sit androgyne udtryk. Det er nemlig let at blive i tvivl om, hvorvidt det er en dreng eller en pige, der synger. ”Jeg har fået mange kommentarer om, at det er fedt med sådan en skabet pigevokal. Folk tænker: What the fuck! Det, synes jeg, er ret skægt,” siger Niels, der helt bevidst bruger navnet Vinnie Who til at understrege denne tvetydighed.


SoLVEIG LIndESKoV AndERSEn

foTo StEFAno GALLI

inTerview ISABEL BERGLUnd

SPECIALIST I STRIK, KUNSTNER I HJERTET Bevæbnet med strikkepinde og en god portion vovemod har Isabel Berglund bevæget sig fra modeverdenens glittede magasiner til kunstscenens sidegadegallerier. Udviklingen er gået fra skulpturelle sweatre til uldne skulpturer, og så har hun engang strikket et helt rum.

info Klondyke Tid & sted Frem til 14.04, WAS - Wonderland Art Space, Absalonsgade 21b, Kbh. V Kunstnere Isabel Berglund, Ultra Grøn, Gregers Albrechtsen, Brian Ravnholt Jepsen og Ben & Sebastian. info www.wonderlandonline.dk Spin Tid & sted 18.04-05.05, Galleri Esplanaden, Esplanaden 1c, Kbh. K Kunstnere Isabel Berglund og Rasmus Lütken info www.ge3.dk

080

ı

xxxxxxxxxx

ı

april 2009

ı

vol. 2

vol.2

ı

2009 april

ı

xxxxxxxxxx

ı

081


Camilla andersen

foto ditlev rosing

Trolle & Rosenstand Makkerparret Trolle & Rosenstand er på trods af deres unge alder ikke til at komme uden om i det københavnske klubmiljø. Siden de begyndte at spille sammen for ca. et år siden, har de været at finde bag pulten på størstedelen af de københavnske klubber, og oftest med en dansende crowd på gulvet foran sig. Dj duoen har fundet deres egen lyd og et trademark med en blanding af house, deep house, tech house og minimal house. Vi møder dem på Joe and the Juice en eftermiddag i slutningen af maj til en snak om musik, karriere og om at klubbe i København.

månedens dj trolle & rosenstand

K

asper Trolle og Frederik Rosenstand mødte hinanden til en privat fest i Valby i forsommeren 2008. Frederik var blevet hyret til at spille til arrangementet, hvor Kasper, der kendte dem, der holdt festen, også skulle vende et par plader. ”Kasper var jo en lille lort med bøjle - og så spillede du vist gratis - gjorde du ikke? Nå - men vi snakkede i hvert fald lidt sammen, og havde meget god kemi,” udtaler Frederik grinende. Nogle uger senere skal de begge spille på Dunkel - og her spiller de første gang back to back. Aftenen bliver en succes, og de begynder at tale om at spille sammen fast. Efterfølgende mødes de for at lave et mix-tape. De to fyre har stået bag pulten sammen lige siden, og fra ikke at kende noget til hinanden, sidder de i dag på Joe and the Juice på Ny Østergade og taler til hinanden som et hvert andet gammelt ægtepar ville gøre det. Selv historien om hvordan de mødtes første gang lyder lidt som starten på et forhold. ”Jeg havde kigget på Frederik meget, han spillede et sted, der hed Rub a Dub - som jeg syntes, var rigtig fedt, da jeg var yngre. Der var jeg nede og danse til Frederiks musik ”. Frederik indskyder, ”det har du da aldrig fortalt?” ”… jo jo - jeg havde kigget lidt på dig, og jeg troede, at du var Massimo,” svarer Kasper.

Mike Sheridan og Gimle Både Kasper og Frederik har været interesseret i musik lang tid inden, de begyndte at spille som djs. Fra Kaspers side blev interessen funderet, da han allerede som 7-årig begyndte at spille trommer. Og på Ørestads Gymnasiet, hvor han går til daglig, har han da også valgt musik på højniveau. Frederik derimod startede med guitar og percussion på sin friskole, og bevægede sig senere fra at høre soft efterskolerock til at høre den mere poppede elektroniske musik som Basement Jaxx og Chemical Brothers. Selvom de begge startede tidligt med at interessere sig for musik, blev deres vej ind i dj-miljøet ret så forskellig. Hvor Frederik startede med at spille på Gimle i Roskilde med lidt almindelige pophits, blev Kasper introduceret til klubmiljøet af sin ven Mike Sheridan.”Det var sgu en smule småutaknemligt, og det var jo et helt andet miljø, end det jeg spiller i nu,” siger Frederik om sin tid bag pulten i Roskildes svar på et diskotek. Provinsdiskoteker og popmusik lå til gengæld langt fra Kaspers introduktion til miljøet. Han starter i 1. G på Ørestads Gymnasiet i 2006, hvor han kommer i klasse med Mike Sheridan. Mike er allerede på dette tidspunkt godt inde i miljøet, og han introducerer hurtigt Kasper for technomusikken. Kasper begynder efterfølgende selv at lege lidt med at spille derhjemme, og en dag tager han derfor med Mike ud for at spille på en klub. ”Jeg havde ikke lyst til at komme ud og spille i starten - jeg var virkelig nervøs og rystede over

vol.2

ı

2009 juni

ı

natteliv

ı

133


Sofie MønSter

illustration angeLa anderSen

interview LouiSe Seibæk

Dansens nye legeplaDs Både gyngerne og karrusellen bliver vist frem, når Dansescenens teaterchef Louise Seibæk giver en rundtur i DanSehallerne på Carlsberggrunden. Der bliver arbejdet på højtryk for at få hallerne klar til den 16. april, hvor Tina Tarpgaards forestilling TimeMap#3 har premiere. Det bliver første gang, at publikum bliver inviteret med ind i de gamle haller for at se moderne dans. Vi får lov til at smugkigge indenfor i de nye dansehaller.

D

owntown møder Louise Seibæk på Carlsbergs parkeringsplads en morgen med høj sol. Foran ligger bygningerne, der i og for sig kunne indeholde hvad som helst. De hvide mure afslører absolut ingenting om indholdet. Faktisk er det helt umuligt at se, at et af Europas største dansehuse åbner her om ganske kort tid. DanSEhallerne, som bliver stedets navn, bliver et bofællesskab for tre af Danmarks vigtigste aktører inden for dansemiljøet; Dansescenen - den primære scene for moderne dans, Dansens Hus - arbejdshuset for dansere samt koreografer, og Dansk Danseteater - det største moderne dansekompagni i Danmark. Det bliver et kraftcenter af dans midt inde på den store Carlsberggrund. Dansescenen har været forbeholdt den moderne dans, men Louise Seibæk vil gerne have mere bredde på programmet i fremtiden. ”I vores første sæson er Steen Koerner vores huskoreograf. Det bliver en anden måde at se dans på, end det man er vant til på Dansescenen. Det bliver electric boogie blandet med moderne scenekunst. Vi kommer også til at åbne op for andre slags forestillinger fx børneforestillinger og flamenco, som vi ikke har haft før. Og så får vi forhåbentlig flere gæstespil.” Tre scener Dansescenens udvidede spændvidde bliver mulig, fordi der kommer hele tre scener i det nye hus. En stor scene med plads til 200 tilskuere, en lille intimscene med plads til 60 samt en foyerscene, hvor der bl.a. skal være miniforestillinger og koncerter. Ud over det dansekunstneriske program, som udelukkende

060

ı

scene

ı

april 2009

ı

vol. 2

fastlægges af Louise Seibæk, håber Dansescenen at komme i tættere kontakt specielt med nærmiljøet omkring Carlsberg. Brugerdreven innovation, samarbejde på tværs af institutioner samt dialog med lokalmiljø og fremtidigt publikum står højt på ønskelisten. Helt konkret forestiller Louise sig bl.a. en funktion på hjemmesiden, hvor man kan sende sine egne projektidéer ind. ”Så det bliver et sted, hvor folk kan komme og lave ting,” uddyber hun. ”Hvis det er relevant i forhold til dansen, så kan det nærmest være hvad som helst. Det kan være en udstilling eller et lokalt band, der gerne vil spille efter forestillingerne og skabe liv i foyeren, eller tematiseret fredagsdisko. Vi er åbne for forslag. Det er selvfølgelig ikke et medborgerhus, men det skal heller ikke være et sted, der kun åbner for billetsalg kl. 19.” Plads til det smalle Vi går ind i Lille Carl, som intimscenen kommer til at hedde. Her skal være workshops, foredrag, filmforevisninger og selvfølgelig forestillinger. Der bliver forskel på forestillingerne i de to sale Lille Carl og Store Carl. I Lille Carl vil forestillingerne spille i kortere perioder og ofte have en sparsom scenografi. Og så er det forestillinger, hvor der ikke er forventninger om at sælge 200 billetter. ”De lidt sårbare og smalle forestillinger trækker måske ikke det store publikum, selvom det kan være fantastiske forestillinger. Så på en måde er det lidt synd, at de skal spille i et meget stort scenerum med et meget stort publikumsrum, hvor der sidder 40 mennesker og føler sig alene og aparte. Derfor tror jeg virkelig, at det kan blive en frisk start for nogle kunstnere at lægge deres forestilling i Lille Carl. ”Hendes øjne stråler, mens hun engageret og energisk taler videre om den nærhed og intimitet, man kan opnå i rummet: ”Publikum får en fornemmelse af, at der er fuldt hus, hvis der bliver solgt 40 billetter. Man sidder ikke og fryser på sin egen række og tæller hovederne. I stedet for er det lidt fint og eksklusivt, at der kun sidder 40.” Fra fabrikshal til scenerum Louise viser vej ind i den 1300m2 store, gamle fabrikshal, der bliver den nye Store Scene. Hun slår ud med armene. ”Det her bliver Store Carl. Det begynder

vol.2

ı

2009 april

ı

scene

ı

061


Ord. Toner. Og lidt flere ord. Med vinger


line van’t veen

guide roskilde festival 2009 amaduo & mariam

Roskilde Festival 2009

balstyrko

På Roskilde Festival er det kun godt vejr hvert andet år - i hvert fald hvis man skal tro på festivalgængernes vejrudsigter. Hvert år på denne tid er vejrprognoserne i høj kurs, når snakken går, om der skal investeres i en festivalbillet eller ej. For de flestes vedkommende ender det på trods af ’hvert-andet-års-forbandelsen’ alligevel altid med en billet. Så selvom der efter sidste års pragteksempel på festivalvejr må være lagt op til heftig regn i år, kommer Downtown derfor med vores bud på, hvordan du skal bruge dine dyrebare festivalstimer. Så pak gummistøvlerne ved siden af faktor 30 - vi er stadig nogen, der håber at ’hvert-andet-års-forbandelsen’ må være ovre - og sæt kursen mod dyrskuepladsen.

yeah yeah yeahs

fleet foxes

ARTPUNK

GARAGEFOLK

FOLK

WORLD

DANSK DUB

ELECTRO

Yeah Yeah Yeahs

The Dodos

Fleet Foxes

Amadou & Mariam

Balstyrko

Deadmau5

Da Roskilde Festival offentliggjorde Yeah Yeah Yeahs som et af årets hovednavne, udløste det en massestorm på Facebook med statements som: ’Roskilde Festival er reddet - Yeah Yeah Yeahs kommer!’ og ’Yeah Yeah Yeahs på Roskilde! Nu er resten af Roskilde-programmet underordnet.’ Og der er da også noget om snakken…

The Dodos havde egentlig besluttet sig for at kalde sig Dodo Birds, men eftersom deres fans alligevel bare kaldte dem for The Dodos, ændrede de deres navn til dét. Det var egentlig også meningen, at deres seneste album skulle hedde Visitor, men da en lille dreng lavede en tegning, hvor han havde skrevet Visiter, jamen så ændrede de da bare titlen til dét og brugte tegningen som cover til deres cd. Med The Dodos er der nemlig ikke noget, der er mere fast, end der er plads til et uventet indfald - og det kommer også til udtryk i musikken. Den amerikanske duo deler samme forkærlighed for slagtøjets skævheder som Animal Collective og med dét tilsat kor, råbende indfald og hjerteskærende lyrik, er der lagt i brændeovnen til en af de mest spændende koncerter på årets festival.

Fleet Foxes må siges at være et af sidste års absolut mest hypede navne. Den fem mand store gruppe, der (selvfølgelig) kommer fra Seattle, kom frem via den klassiske fra-mund-tilmund-metode. På blot to måneder havde Fleet Foxes over en kvart million afspilninger på deres MySpace, til trods for at de ikke have udgivet noget, og det fik det legendariske pladeselskab Sub Pop til at reagere. Fleet Foxes blev signet, og sidste år udgav de deres selvbetitlede debut til anmeldernes store begejstring. Der er nemlig få bands, der formår at skabe et ligeså smukt og eventyrligt univers med så få hjælpemidler, som Fleet Foxes kan. Og for dét er der vist mange flere end kun anmelderne, der er taknemmelige.

Hvert år præsenterer Roskilde Festival en håndfuld navne inden for den noget svævende genre: verdensmusik. Holdningerne hertil er delte. Men når det kommer til Amadou & Mariam, er der ingen grund til at snyde sig selv for en oplevelse i - ja, verdensklasse. Også selvom man er dedikeret rockfan.

Der er stort set ikke en musiker tilbage i Danmark, der ikke har arbejdet sammen med Ane Trolle eller et projekt som Blaes Bukki har haft fingrene i, der ikke har fået guld. Og det må siges at være et ret godt fundament at bygge et band op på. Det succesfyldte par har slået sig sammen med Melkmedlemmet Anders Christoffersen, og sammen går trioen under navnet Balstyrko.

Hvem siger, en mus ikke kan lave et kæmpe spektakel? Det beviser den canadiske producer og dj Joel Zimmerman, når han trækker i det storsmilende musekostume og brager igennem som Deadmau5 (udtales Dead Mouse). Deadmau5 er for tiden en af de mest efterspurgte til at sætte ild i dansegulvene verden over med hans blanding af techno, house og trance, og på festivalen er der lagt op til en fest ud over det sædvanlige med den larmende mus.

Sidst new yorker-trioen gæstede Roskilde Festival var i 2002. Dengang var det nogle af gruppens første spæde skridt med debuten Fever to Tell: En hårdt pulserende omgang artpunk, der med karismatiske Karen O i front vandt adskillige festivalhjerter. I år er det med albummet It’s Blitz, at YYY’s gæster Roskilde, der viser en mere stille side af bandet.

028 ı

Musik

ı

juni 2009

ı

vol. 2

Amadou & Mariam er et ægtepar fra Mali. De er begge i 50’erne og har været blinde hele deres liv. Men selvom det ikke ligefrem oser af sex, kan duoen noget helt specielt, når de laver musik. Amadou & Mariam blander funk, pop, rock og stammesang med et unægtelig talent for den gode melodi.

Balstyrko er en perfekt symbiose mellem Ane Trolles silkebløde røst, Blaes Bukkis dybe rap og de vuggende dubrytmer fra Anders Christoffersen. Trioen har allerede storhittet med den superfede førstesingle ’Intet stopper helt’, og på Roskilde kan publikum vente sig langt mere i den dur.

vol.2

ı

2009 juni

ı

Musik

ı

029


Daniel Bentien

inTerview lars von trier

lars Von Trier

Prisværdig provokatør

Det er sådan, man arbejder i pornofilm, hvor man er vant til, at instruktøren siger god for cum-shottet. Så jeg sagde: ’Du må gerne komme’, og så kom han jo omgående. Det er jo ligesom det, de kan. Lars Von Trier

Danmarks største succesinstruktør hedder lars von Trier. Den 53-årige filmmager er atter aktuel med en kontroversiel film, der byder på vold og sex i betragtelige mængder. Her fortæller den premiereaktuelle instruktør om baggrunden for filmen, dens temaer og pornoskuespilleren Horst.

N

år man først ser ham, tænker man måske ikke, at han skulle være Danmarks største instruktør i nyere tid. Denne mørkhårede, afslappet klædte mand med de generte øjne ligner ikke just en person, der er vant til at befinde sig på den røde løber i det solbeskinnede Sydfrankrig sammen med stjerner som Nicole Kidman, Björk og Willem Dafoe. Ikke desto mindre har Lars von Trier hele otte gange været nomineret til forskellige priser ved verdens næststørste filmfestival i Cannes. Senest med filmen Antichrist, og det er i denne forbindelse, Downtown møder Trier i Filmbyen i Avedøre. ”Baggrunden for Antichrist er, at jeg for lang tid siden lavede et udkast, som Peter Aalbæk (medejer af Triers filmselskab Zentropa, red.) fik fortalt til pressen, hvordan den sluttede, hvorefter jeg lagde projektet ned. Det svarer til, at han sagde: ’Det er butleren, der gjorde det’. Så skrev jeg en anden film under samme titel.” Gysere er en behagelig genre Antichrist er en international produktion. Den har amerikanske Willem Dafoe og franske Charlotte Gainsbourg i hovedrollerne som et ægtepar, der køber et hus på landet for at være i fred og bearbejde sorgen efter deres barns død. Imens begynder der at ske uhyggelige hændelser, for Antichrist er en ægte gyser. Eller er den? ”Jeg ved ikke, om det er en gyser. Hver gang, jeg forsøger at ramme en genre, så rammer jeg den ikke helt rent. Man kan sige, at det måske er min fortolkning af den genre,” siger Lars von Trier om

filmen, men han bemærker ligeledes: ”Det er en behagelig genre, for de mere absurde billeder passer mig fint.” Blandt andet det allerførste billede fra filmen, hvor de to hovedpersoner har sex ved et uhyggeligt træ med forgrenede rødder og menneskearme, der går ud i et i baggrunden. Selv siger Lars von Trier, at ”det er en blanding af mine gamle stiliserede film som Forbrydelsens element og så den mere dokumentariske stil fra Dogme. Det er en symbolromantisk stil.” Den internationale dansker Lars von Trier slog igennem i udlandet i 1984 med sin første spillefilm Forbrydelsens element, som var en aldeles udansk produktion med mærkelige farver, dvælende kameraarbejde og indspillet på engelsk. Det har næsten konsekvent virket som om, at han har passet bedre til det udenlandske publikum end det danske, selvom tv-mini-serien Riget slog hans navn fast i den brede, danske befolkning. Hans Dancer in the Dark er den bedst sælgende film af en dansk instruktør nogensinde med en indtjening på hele 40 millioner dollars på verdensplan. Trier har altid været en provokatør, der har søgt grænserne for filmfortælling, som han viste, da han sammen med Thomas Vinterberg skabte Dogme95, som satte Danmark på verdenskortet filmisk. Dogmekonceptet går ud på at begrænse filmens udtryksmidler til det minimale med bl.a. håndholdt kamera og ingen kunstig lys. Altså om at opsætte benspænd og præmisser for instruktørerne, der ville lave Dogme. Ligeledes

har Lars von Trier valgt at sætte en præmis for Antichrist, selvom den ikke er Dogme. ”En af præmisserne for filmen var, at der kun skulle være to skuespillere. Oprindeligt skulle de være yngre mennesker, men filmen er ekspressiv både voldeligt og seksuelt. Man bliver nødt til at underkaste sig filmen, hvilket mere modne skuespillere nok er bedre til,” fortæller Trier om endnu et kontroversielt kapitel i hans livsværk. Du må gerne komme Selv med rutinerede og dygtige skuespillere som Dafoe og Gainsbourg, der har prøvet lidt af hvert i deres respektive karrierer, blev Lars von Trier i nogle scener nødt til at bruge stand-in-personer. Han husker en absurd situation fra optagelserne, hvor han ønskede at fange en ejakulation på film. Derfor havde han hyret et par pornoskuespillere. ”Jeg havde hyret en pornobodydouble ved navn Horst, da jeg skulle filme ejakulationen. Der var så denne kvindelige pornomodel, der spillede den af på ham, men der skete ingenting! Hun sad og spillede den af på ham i et kvarter, og jeg tænkte, at manden har et problem, hvorefter Horst vendte sig og kiggede på mig afventende: ’Hallo, er der nogen?’. ’Ja, ja, jeg er lige her,’ svarede jeg.” ”Det gik så op for mig, at jeg skulle sige til, når han skulle komme. Det er sådan, man arbejder i pornofilm, hvor man er vant til, at instruktøren siger god for cum-shottet. Så jeg sagde: ’Du må gerne komme’, og så kom han jo omgående. Det er jo ligesom det, de kan. Hvor skulle jeg vide det fra?”, spørger Trier hypotetisk og konkluderer, at han nu er uddannet til at gå ind i pornobranchen, hvis det skulle være. Provokatøren provokerer igen - og hvor er det dog prisværdigt, at nogen gør det. Antichrist er aktuel i biograferne.

Lars von Trier Født Lars Trier den 30. april 1956 i København. Tilføjede det karakteristiske ’von’, da han gik på Den Danske Filmskole. Debuterede med spillefilmen Forbrydelsens element i 1984. Han modtog en teknisk pris i filmfestivalen i Cannes for den. Har instrueret i alt 11 spillefilm. Modtog De Gyldne Palmer i Cannes i 2000 for Dancer in the Dark. Jacob Thuesens film De unge år handler om Lars von Triers tid på Den Danske Filmskole. Hans alter ego kaldes Erik Nietzsche og spilles af Jonatan Spang. Trier er selv fortæller i filmen og har skrevet manuskriptet.

vol.2

ı

2009 juni

ı

film

ı

115


Ida MarIe FIch

foto sTeFano gallI

interview dodda Maggý / eXIT09

DoDDa Maggý

exit 09 Jeg ser dig, og jeg ser mig

Der er de mennesker, der taler til en med det samme. i hele deres væsen, deres blik - ja, ned til den måde de går og taler på, fanges man ind af dem. en virkning, der minder om den, kunst kan have på en. Sådan var det at møde den 27-årige islandske kunstner Dodda Maggý. Hun er lige så eventyrlig som sit navn, kan snart på kalde sig færdiguddannet kunstner og er dermed Kunstforeningen Gl. Strand.

aktuel på udstillingen EXIT

I

mere end 250 år har Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler dannet rammen for udviklingen af nyt kunstnerisk talent, og hvert år udklækkes unge kunstnere med dugfriske versioner og udtryk inden for video-, billed- og installationskunst. Det markerer Kunstforeningen Gl. Strand med den årligt tilbagevendende og fremadskuende udstilling EXIT, som i år præsenterer 16 afgangselevers vidt forskellige værker. En af dem hedder Dodda Maggý, og hun er i fuld gang med at lægge sidste hånd på sit bidrag til udstillingen, da Downtown lukkes ind i hendes poetiske univers af blide toner og flygtige eksistenser. Toner og glimt Charlottenborgs imponerende renæssancemure skærmer for Kongens Nytorvs trafik- og menneskemylder. Her har Akademiet, som det hedder i folkemunde, haft til huse siden 1753. Mangt en kunstnerspire har betrådt den brostensbelagte gård, som nu også en lille kvinde i lyserøde strømpebukser skrår smilende over. Forårsvinden blæser let i Doddas mørke hår, og vejret er i dag utilregneligt nok til, at jeg inviteres op ad de tunge trapper og ind i hendes lydstudie. Det er her, hun sammensætter de melodier, der tit akkompagnerer hendes små videoværker, som hun næsten altid selv optræder i. Med en baggrund i klassisk musik og som (snart afgående) studerende ved masteruddannelsen Nordic Sound Art har det altid faldet hende naturligt at arbejde med lyd- ,videoog performanceformer. Hendes pande får en lille tænksom fold, da jeg spørger ind til hendes kunst: ”Mine værker er meget poetiske,” fortæller hun på sit knasende islandskklingende engelsk. ”Det er svært at beskrive, hvad de består af, fordi de ofte handler om at udtrykke en følelse eller stemning non-verbalt, noget som man ikke ville behøve at i-tale-sætte, fordi man forstår det rent intuitivt eller kropsligt. Jeg er meget interesseret i det her følelsesmæssige sprog. Jeg tror, det er knyttet til den måde, jeg fungerer på som kunstner. Det er nemmere for mig at udtrykke mig gennem musik og billeder end ord.”


Giana Factory Verden skal erobres med dyster kærlighed De har længe larmet i kulissen, Giana Factory. De fire musikere vil nemlig ikke lade sig overse i mængden - men det er faktisk også umuligt, når man først er blevet lukket ind i deres forunderlige univers. Giana Factory har nemlig en helt speciel og udefinerbar lyd, der kredser omkring knasende electro, glad pop, tung rock og bidsk New Wave. Downtown møder halvdelen af bandet, Lisbet Fritze og Sofie Johanne, en solrig dag på Nørrebro til en snak om 80’er computerspil, en forkærlighed for det dystre og deres tour med Glasvegas.


Mail casper@downtownmag.dk Cell +45 31 777 222

Portfolio / Editorial design / Casper Seedorff  

My editorial design portfolio...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you