EXXIT 59 A/S DTC Torvet 20 · Postboks 2100 DK–7100 Vejle Tel. +45 7572 5800 · Fax +45 7572 5801 info@exxit59.dk · www.exxit59.dk
EXXIT 59 – Motorvejsbyen midt i Danmark EXXIT 59 der bl.a. omfatter DTC – Danmarks Transport Center – er Danmarks største center for handel, produktion, service og transport. De nuværende 40 virksomheder – med ialt ca. 1000 medarbejdere – der har lejet sig ind i området, forventes over en årrække at stige til mindst det dobbelte. Med erhvervelse af yderligere 30 ha jord har EXXIT 59 lagt fundamentet til en motorvejsby bestående af et bredt spektrum af virksomheder og erhverv. Med den unikke placering ved afkørsel 59 på E45 – landets travleste motorvejsstrækning – er det 60 ha store erhvervs- og udviklingsområde nord for Vejle et logistisk knudepunkt og unikt udstillingsvindue overfor de ca. 70.000 bilister, der dagligt passerer området. Beregninger viser, at virksomheder kan omregne synligheden til en markedsføringsværdi på mellem en halv og hel million kroner. 96
Når Herning-motorvejen åbner i 2013 bliver infrastrukturen yderligere koncentreret omkring EXXIT 59. Den attraktive beliggenhed bliver dermed forstærket for virksomheder og erhverv, der har klare fordele af en suveræn placering i forhold til infrastrukturens hovedårer i Jylland og tæt på såvel havne som lufthavne på det europæiske kontinent. Fællesnævneren er behovet for den gode beliggenhed, at den enkelte lejer kan drage fordel af synergien med sine naboer og ikke mindst kan benytte områdets mange servicefaciliteter, som bl.a.: Autoværksteder, vaskehaller, diesel- og benzinanlæg, fragtcentral, lagerhoteller, frysehus, køleterminal, distributionscentre, cafeteria, McDonald’s, hotel, butikker, showrooms, kontor- og domicilbygninger samt kursus- og konferencecenter. Forretningsmodellen bygger på et koncept, hvor de potentielle lejere i samarbejde med EXXIT 59 udvikler og skræddersyr projekter og bygninger,
der understreger lejerens profil, kvalitetskrav, forretningsetik og behov. I EXXIT 59’ udviklingsplan indgår desuden opførelsen af multifunktionshuse, hvor mange typer af virksomheder under samme tag kan nyde godt af en lang række fælles faciliteter.
Fakta om EXXIT 59 A/S Det er KIRK KAPITAL A/S og Ejendomsselskabet CASA A/S, der ejer EXXIT 59 A/S. I forbindelse med en 30 ha stor arealudvidelse i slutningen af 2010 blev grobunden lagt til EXXIT 59 – Motorvejsbyen midt i Danmark. Navnet dækker over hele det 60 ha store udviklingsområde, hvor DTC – Danmarks Transport Center – også fremover vil være en væsentlig del.