Chauffør NYT | Nummer 3 \ 2012 | FYNBUS

Page 1

NYT

Chauffør

Til alle FynBuschauffører

Nr. 3 2012

Roser, roser, roser... Til FynBus Søndag middag oplevede vi en ekstra god oplevelse hos fynBus. Chaufføren som kørte bussen (nr 4066) mellem Assens og Odense (bus 110) var så kundemindet og gav en super service.! Han smilede, var glad og sagde god eftermiddag til alle som steg af bussen, det er sådan nogle små ting som er med til at alle får et smil på læben. Nu kører vi meget med FynBus og har kun oplevet chauffører som er negative og bare vil passe sig selv. Denne Chauffør bør have ros for sin super indstilling til arbejdet, og andre chauffører kunne lærer rigtig meget af ham!! Vi håber dette vil komme videre til den søde og positive chauffør vh Annette og Mette :-) Rosen er hermed bragt videre, men det er forhåbentlig ikke et særsyn at møde en smilende chauffør. De to piger har nok bare været uheldige de andre gange, de har været med bussen...

Vi har fået en rose til chauffør 518 (TIDE bus) fra en lærer på Korup skole. Teksten lyder: ”Tusind tak til chauffør 518, fordi han stolede på mig og mine 28 elever og hjalp os, så vi kunne komme hjem” Venlig hilsen Mie Dannesboe, Korup Skole

Og en af de nye FynBusambassadører, Hans Ove Skælbæk, som du kan læse om inde i bladet har allerede haft sin første gode oplevelse i bussen. ”Som jeg fortalte dig havde jeg en WHOW oplevelse i bussen i dag, og det synes jeg chaufføren skal have et skulderklap for. Fredag den 20/4, Rute 151L fra Assens til Odense med afgang fra Assens kl. 06.33 og ankomst OBC 07.33. For det første blev jeg mødt med et smil og et friskt godmorgen, da jeg stod på i Assens, for det andet var bussen meget præcis. Efter stoppestedet ved Overgade, tænder chaufføren mikrofonen og siger : "Godmorgen allesammen, næste stop Odense Banegårds Center, hvor vi holder et øjeblik, og forsætter derefter til Gillestedvej, hvor turen slutter for i dag. Kan I have en rigtig god dag og en god weekend." Det har jeg aldrig hørt før i en bus, og jeg blev i virkeligt godt humør efter dette, for det i jo lige i "vores" ånd i øjeblikket hvor vi gør et stort stykke arbejde for at forbedre vores kunders syn på FynBus.” Så stor ros til denne chauffør.

ChaufførNYT er et nyhedsbrev som udgives ca. en gang om måneden til alle FynBuschauffører. Redaktør: Kommunikationsmedarbejder Niels Larsen. Ansvarshavende: Leder af kommunikationsafdelingen Martin Bødker Krogh. Input til nyhedsbrevet kan sendes til FynBus Att.:Niels Larsen Tolderlundsvej 9 5000 Odense C Tlf. 6311 2262 Mail: nil@fynbus.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.