Turistavis Christiansfeld 2014

6

Byvandring

Christiansfeld Turistavis 2014

Byvandring i Christiansfeld Inden vi begiver os på byvandring i en af Danmarks mest særprægede byer, lad os da slå fast, hvad Brødremenigheden i Christiansfeld er. Brødremenigheden er en evangelisk frimenighed, som er tilsluttet Brødreunitetet »Unitas Fratrum«, brødrenes verdensomspændende fællesskab.

Det vil sige med samme bekendelsesgrundlag som i folkekirken. Her byggede brødrene på Tyrstrupgårds flade marker med enestående hastighed, flid og dygtighed denne særprægede by, der blev opkaldt efter Kong Christian VII, som gav byen koncessionen den 13. august 1772.

Med sine lige gader og smukke bygninger, samt den enestående og skønne kirkeplads i byens centrum, er Christiansfeld et arkitektonisk klenodie, som i 1975 blev belønnet for sin stilrenhed, idet byen blev udpeget som et mønsterprojekt i det europæiske bygningsfredningsår.

1. Fra TURISTBUREAUET vil vi begive os på byvandring i denne særprægede by.

7. DRENGEKOSTSKOLEN Sammenbygget med kirken finder vi Brødremenighedens tidligere Drengekostskole. Skolen virkede for Brødremenigheden indtil 1920, hvor den blev omdannet til privat realskole.

8. BRØDREMENIGHEDENS KIRKE kaldet Salen - er Danmarks største kirkerum uden bærende søjler. Kirken kan rumme ca. 1000 personer.

Den blev indviet 13. aug. 1777, men allerede 20 år efter udvidet med 2 sidefløje. Ligesom andre huse i byen er kirken fredet. Efter restaureringen i 1977 fremstår kirken nu som herskabshuset med sort tag og kobberbelagt spir. Kirken er indvendig præget af stor enkelhed. Det store rum er holdt helt i hvidt, uden alter, døbefont og billeder. Belysningen er fortsat de smukke håndsmedede lysekroner fra 1776. Trægulvet er sandstrøet og ubehandlet. Der findes ingen prædikestol, men derimod et Liturgibord. Det store orgel med 21 stemmer fra Marcussens orgelfabrik er fra 1865.

11. ENKEHUSET Nørregade 16 er Enkehuset. Huset blev bygget 1780 og var oprindelig opført til beboelse og omsorg for enkerne og enlige, men i dag er huset indrettet med lejligheder.

I husets vestfløj findes Brødremenighedens museum.

Museet rummer dels Brødremenighedens lokale historie, dels samlinger fra Brødremenighedens udstrakte missionsvirksomhed rundt om i verden. Huset rummer endvidere - i kælderen - en privat radiosamling, som glimrende viser udviklingen i radiobranchen gennem tiderne. I huset findes også udstillingslokaler for Kunst- og Museumsforeningen.

12. SØSTREHUSET Søstrehusets hovedbygning blev opført i 1776 som uddannelsessted for unge søstre. Huset var et korhus med selvstændig forstander og ledelse. Her fik søstrene deres opdragelse og uddannelse.

Huset rummer i dag kontorer for forskellige ydre missionsselskaber, samt privat beboelse. Man bemærker her, som i de øvrige huse,

2. BRØDREHUSET Brødremenighedens medlemmer var inddelt i kor, (brødrekor, søstrekor, ægtekor og enkekor). I denne statelige bygning boede de ugifte brødre. Huset rummede også værksteder og fabrikker, hvis produkter blev kendt videnom for deres skønhed og kvalitet. Her var det, at de første Christiansfelder kakkelovne og honningkager blev fremstillet.

I Brødrehusets gård er der i 1998 opstillet en kopi af de smukke oprindelige Christians-felderbrønde.

3. BRØDREMENIGHEDENS GÆSTEHUS / HOTELLET Den ældste del af hotellet er opført i 1773, senere udvidet 1778 og igen 1792-93. Det fremstod således som et 5-fags hus. Huset har på sin skråtskårne gavl en marmortavle, som beskriver nogle af de historiske begivenheder, som hotellet har dannet ramme om.

4. CHRISTIANSFELDS første hus Lindegade 17 Her blev byens første grundsten nedlagt 1. april 1773. Bygningen blev bl.a. anvendt som kirkesal, indtil den store kirke stod færdig i 1776.

5. LINDEGADE 28 Fik sammen med præsteboligen grundstenen nedlagt 1. april 1773. I dag udlejes den, som andre af Brødremenighedens udlejningsboliger.

6. PRÆSTEBOLIGEN Lindegade 26 er bolig for Brødremenighedens præst.

ovne. Ejeren be’r os om at kigge gennem vinduerne til de udstillede ovne.

15. GUDSAGEREN -BRØDREMENIGHEDENS KIRKEGÅRD Fra kakkelovnsfabrikken fortsætter vi ad den smukke gamle lindeallé, op til Gudsageren. Lindetræerne blev plantet mange steder, og mange af disse træer er fra byens grundlæggelse 1773. Medbragt fra Holland samme år. Portalen ved indgangen bærer indskriften: Det såes i forkrænkelighed. Og ved udgangen: Det oprejses i uforkrænkelighed. (Livet er forgængeligt). - (Livet efter døden er evigt).

Kirkegården er anlagt i 1773, men først indviet 2. apr. 1774 med den første begravelse. Kirkegården er anlagt i korsform. Søstrene hviler til højre, og brødrene hviler til venstre (set mod nord).

Alle grave bliver bevaret, og alle grave er ens, som symbol på, at i døden er alle lige.

Indskriften på stenene vender mod øst. Der er i dag godt 2000 gravsteder.

Gudsageren rummer desuden mange soldatergrave, både fra Treårskrigen og 1. Verdenskrig.

Mange fremmede soldater er iblandt.

16. GENFORENINGSPLADSEN Vest for Gudsageren ligger Genforeningspladsen. Pladsen er et minde om Genforeningen den 15. juni 1920, hvor Sønderjylland kom tilbage til Danmark efter 56 års prøjsisk herredømme. På pladsen er rejst et mindesmærke, udført af N. Skovgaard Andersen. Relieffet viser »Mor Danmark«, der tager imod den røvede datter, Sønderjylland. Begge omskærmet af englen. På pladsen er plantet tre egetræer: Et i anledning af Kong Chr. X’s 70-års fødselsdag.

Et i anledning af Kong Frederik IX’s 70-års fødselsdag og et i anledning af Dronning Margrethe II’s 60-års fødselsdag.

9. KIRKEPLADSEN På kirkepladsen finder vi den smukke brønd, som var symbolet i Christiansfelds byvåben. Brønden forsynede byen med vand, som kom fra en kilde ca. 3 km vest for byen. Fra kilden blev vandet ført i udhulede egestammer til brønden.

10. SPRØJTEHUSET Inden vi forlader kirkepladsen, kaster vi et blik på det lille maleriske gavlhus, som opførtes 1778.

Huset var oprindelig Christiansfelds første brandstation.

Senere blev det bolig for husvilde, og her har bl.a. Christiansfeldermaleren Jeppe Madsen Ohlsen boet. Derefter blev det vægterbolig og arrest. I dag er det off. toiletbygning.

de meget smukke trappepartier, døre og gelændere. I gården en smuk brønd, opført 1997, som kopi af den oprindelige.

13. PIGEKOSTSKOLEN Nørregade 12 var indtil 1891 Brødremenighedens pigekostskole.

En velanskreven kostskole, hvortil forældre fra de lidt højere sociale lag og fra mange lande i Europa sendte deres døtre. Her fik de en god boglig uddannelse samt en tryg og sund påvirkning. Bygningen har haft skiftende anvendelse, bl.a. som byens rådhus.

14. CHRISTIANSFELD KAKKELOVNSFABRIK Lindegade 44 har eksisteret siden 1777. Her fremstilles stadig de »gamle« Christiansfelder kakkel-

17. CHRISTINA FRIEDERICA STIFTELSEN (privat område) Vi forlader nu den gamle Brødremenighedsby og går ad Gl. Kongevej mod syd, hvor vi efter at have passeret Degneskolen, som i dag er menighedshus for Tyrstrup menighed, finder Christina Friederica Stiftelsen. Her var Danmarks første alderdomshjem, som bærer navnet efter kammerherreinde Christina Friederica von Holstein, der residerede på Favervrågård fra 1777 til 1812.

Hun, der levede i et ulykkeligt ægteskab med kammerherren, testamenterede sin ejendom og betydelige formue til mange og velgørende formål. Således blev denne Stiftelse oprettet som en Forplejningsanstalt for fattige og værdigt trængende i Tyrstrup Sogn.

18. TYRSTRUP KIRKE Den markante kirke er bygget 1862 som afløser for den gamle kirke fra 1200-tallet. Den gamle kirkes granit-kvadre er genanvendt i Tyrstrup kirkes sokkel og indgangsportal ved Haderslevvej.

Det historiske møde med Kong Chr. X og den sønderjyske befolkning den 10. juli 1920 fik her i Christiansfeld sin smukke afslutning, da kongen denne dag deltog i en andagt i kirken, hvor han spontant knælede ned foran Herrens alter. Dette er mindet ved et relief i kirken.

19. BULLADEN i Tyrstrup Vest for Christiansfeld ligger Tyrstrup gamle præstegård med landets største bullade. Gården ligger smukt i udkanten af Smedeholmskoven. Bulladen stammer antagelig fra tiden lige efter svenske-krigen i 1659, taget er dog nyere. Bygningen består af 21 fag og er opført i ren egetræ. Mellem de høje stolper er 50-70 cm brede planker, de såkaldte bulfjæle, indsat. Vinduer findes ikke. I stedet er der lemme, der kan åbnes.

Bulhuse er et typisk østslesvigsk arkitektur-træk. Helt op i begyndelsen af dette århundrede fandtes der endnu mange bullader i området. Idag er kun nogle få bevaret på deres oprindelige placering (blandt andet to i Ørby ude ved Lillebæltskysten lige nord for Haderslev Fjord), mens enkelte er flyttet til frilandsmuseer, blandt andet i Haderslev og til Brummersgård på Årø. Adgang til Tyrstrup gamle præstegård har man ad en hyggelig og smal sidevej til Forbindelsesvej mellem Christiansfeld og motorvejen. Der er parkeringsplads uden for gården. Offentligheden har adgang til fods.

20. CHRISTINERO Fra Bulladen fortsætter man gennem skoven Smedeholm til den lille fredede skov: Christinero. Her finder man kammerherreindens gravsted, hvor monumentet er rejst til minde om kammerherreinden, en af vort folks ædleste kvinder. Skoven rummer også en pavillon, hvor kammerherreinden ofte sad i dybe tanker. Endvidere er der i skoven et kogehus. Skoven er beplantet med mange forskellige træarter, som Brødremenighedens missionærer har hjembragt til kammerherreinden fra deres mange rejser.

Orkanen 3. dec. 1999 væltede desværre størstedelen af træerne.

Anlæg og skov tilhører Brødremenigheden og er i dag genoprettet.

21. BRØNDEN VED OMFARTSVEJEN Man kan, både ud mod - og hjem fra - Den gamle Præstegård og Christinero, passere den fine Christiansfelderbrønd ved rundkørslen vest for Christiansfeld.

Brønden er indviet 26. okt. 2001 i forbindelse med officiel åbning af rundkørslen.