Pædagogikken sommer 2011

Page 18

TEMA: KREATIVITET

Tænk og skab nyt, som betyder noget Hvis danske virksomheder skal følge trop i den globale konkurrence, er de nødt til at tænke kreativt. Det vurderer direktøren for Dansk Industri Lars Goldschmidt. For ham er det vigtigt, at det kreative output har værdi for andre, og at man gør sig umage Tekst: Marianne Jacobsen, hovedstaden@bupl.dk »Min datter kom engang hjem fra sløjdundervisning i skolen med et stykke træ i brændejern og spurgte, om jeg syntes, det var pænt. Det svarede jeg nej til,« fortæller Lars Goldschmidt, der er direktør i Dansk Industri (DI). For ham handler kreativitet om at være nytænkende i forhold til at skabe noget, der betyder noget for andre. Derfor skal der også herske nogle kvalitetsnormer. »Alting er ikke lige godt. Kreativitet handler også om at skabe noget, som har en skønhedsværdi,« pointerer DI’s direktør. Fokus på andres oplevelse »Der ligger en vigtig dannelsesproces i at lære, hvad der betyder noget for andre mennesker. Hvad det er, andre mennesker tillægger en værdi,« fastslår Lars Goldschmidt. Han forklarer, at der er sket en radikal ændring i vores dannelseshistorie, hvor det ikke længere er nok at plagiere eller gentage. »Vi efterspørger unge, som er opmærksomme på at skabe noget anderledes og som har fokus på andres oplevelser. Det er vigtigt at være bevidst om, at der altså er en anden part uden for mig, som er vigtig,« understreger Lars Goldschmidt. Som topleder i en organisation som Dansk Industri, der arbejder for at for-

18

PÆDAGOGIKKEN SOM M E R 2011

bedre danske virksomheders konkurrence og vilkår, har Lars Goldschmidt erhvervslivets briller på, når han taler kreativitet. Derfor kommer kreativitet også til at handle om mere end for eksempel fornøjelsen i selve processen eller udbyttet af et eventuelt samarbejde undervejs. Det kreative arbejde skal udmønte sig i noget, som andre sætter pris på og har glæde af. »Når en ingeniør skaber et produkt er det vigtigt i kraft af, at det betyder noget for andre i en social kontekst,« uddyber han. Sidste år fremlagde Lars Goldschmidt sine erfaringer med den kunstneriske tænknings betydning for erhvervslivet på en Christiansborgkonference. Her påpegede han, at Danmark i fremtiden skal leve af at omsætte viden til nye produkter og services for at møde de globale udfordringer. Forandring er nøgleordet. »Kunderne har fået nye præferencer og et større fokus på pris. De kendte løsninger findes hurtigt billigere et andet sted. Danske virksomheder skal løse nye problemer på en ny måde med kort varighed. Det kræver et element af kreativitet at møde disse udfordringer« siger Lars Goldschmidt. Han understreger samtidig, at det er vigtigt, at man gør sig umage: »Det, der ikke er værd at gøre sig umage med, er formentlig ikke værd

at beskæftige sig med overhovedet,« siger han. Opprioriter kreativitet Med direktør Lars Goldschmidt i spidsen driver Dansk Industri ”Vores skole” i samarbejde med Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Projektet skal sætte præg på debatten om fremtidens folkeskole. Her spiller kreativiteten en stor rolle. Børnene skal lære at tænke kreativt i forhold til at finde frem til nye løsninger. Og ifølge Lars Goldschmidt er det afgørende at drage nye hensyn og problemstillinger ind i den kreative proces: »Jeg mener, at det er vigtigt, at det, man fremstiller ved hjælp af sine kreative evner, også har en etisk og æstetisk appel til andres sanser og følelser. Noget, der rækker ud over det rent rationelle,« siger han. Lars Goldschmidt mener ikke, at kreativiteten kan fastlåses til for eksempel de musikalske og kunstneriske fag. »Det er noget sludder. Alle fag rummer muligheden for at være kreativ – også naturvidenskab. Det drejer sig om at lære at være skabende og undersøgende i sin tilgang til faget,« lyder det fra DI’s direktør. Alligevel fremhæver han, at billedkunst indeholder noget særligt i forhold til at styrke kreativiteten. Han


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.