Page 1

BYDELSGUIDE 2016

HAVEPROJEKT I TINGBJERG

FORENINGER I BRØNSHØJ-HUSUM

MOSEBRYG

ØKOLOGISK FOLKEKØKKEN


FORORD VED ERIK FISKER, FORMAND FOR LOKALUDVALGET

TRYGHED OG MULIGHEDER Brønshøj-Husum Lokaludvalg vil være med til at gøre vores bydel til et endnu bedre sted at bo og leve. Vores bydel skal være attraktiv for både børn, unge, familier og de lidt ældre. Det skal være en grøn bydel, en bydel med plads til forskellighed blandt borgerne og et sted hvor man føler sig tryg, og hvor der er muligheder for udfoldelse og inspiration. Vi holder af bydelen, men der er forhold, der kan gøres bedre – og det arbejder vi for i Lokaludvalget. Vi skal bl.a. være bindeled mellem borgerne i bydelen og de københavnske politikere, men det kræver, at borgerne giver udtryk for deres ideer og holdninger. Københavns Kommunes politikere og embedsmænd kender ikke Brønshøj-Husum lige så godt som lokale borgere. Derfor bliver risikoen for fejl og uhensigtsmæssige beslutninger mindre, når man hilser det lokale engage-

” DET SKAL VÆRE EN GRØN BYDEL, EN BYDEL MED PLADS TIL FORSKELLIGHED BLANDT BORGERNE OG ET STED HVOR MAN FØLER SIG TRYG, OG HVOR DER ER MULIGHEDER FOR UDFOLDELSE OG INSPIRATION” ment velkomment og inddrager borgerne aktivt i beslutningsprocessen. Det er Lokaludvalgets håb, at vi med Bydelsguiden 2016 kan bidrage til at give et billede af vores bydel samt fortælle om aktuelle sager og give nyttige informationer. Med venlig hilsen Erik Fisker FORMAND FOR LOKALUDVALGET

2


INDHOLDSFORTEGNELSE

DET FINDER DU I GUIDEN: Bydelen har fået et Ungeråd, der skal skabe mere fællesskab på tværs af bysamfundene. LÆS MERE SIDE 24

12 8

24 4

SIDE STORE BYGGEPROJEKTER I BYDELEN 4 TINGBJERGS UNGE SKABER GRØN BYHAVE 6 FORENINGSLIVET LEVES I BRØNSHØJ-HUSUM 8 KVARTERER I BYDELEN 12 NU BRYGGES DER PÅ EN PLAN FOR MOSEN 16 LOKKET TIL BRØNSHØJ AF DRØMMEN OM HUS OG HAVE 18 NY VEJLEDNING GIVER GRUNDEJERE GRATIS RÅD 20 BRØNSHØJ-HUSUM – FRA LANDSBYER TIL BYDEL 22 BYDELENS UNGE VIL MED PÅ RÅD 24 STORE VISIONER FOR TINGBJERG-HUSUM 26 DE YNGSTE KULTURBRUGERE GIVER LIV TIL PILEGÅRDEN 38 DERFOR ER JEG MED I LOKALUDVALGET 30 DIN HOLDNING ER VIGTIG 34 OM BRØNSHØJ-HUSUM LOKALUDVALG 36 HVAD NU HVIS, FAKTASIDER OG NYTTIG INFO 38 KOLOFON OG SEKRETARIATET 40 VANDRERUTER I BYDELEN 42 KORT 44 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: VIDSTE DU AT...

… der bor knap 44.000 i Brønshøj-Husum bydel? Ifølge kommunens befolkningsfremskrivninger er indbyggertallet vokset til godt 50.000 i år 2030.

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 3


BAGGRUND KULTURHUS

STORE BYGGEPROJEKTER I BYDELEN DER ER FOR ALVOR GANG I BYGGERIET I BRØNSHØJ-HUSUM. EFTER PLANEN STÅR ET NYT VARTEGN FOR OMRÅDET KLAR I ÅR, MENS EN IDRÆTSHAL OGSÅ ER GODT PÅ VEJ.

TINGBJERG FÅR SIT KULTURELLE KRAFTCENTER 1500 kvadratmeter, der skal danne rammen for et væld af sociale og kulturelle aktiviteter i Tingbjerg. Det er, hvad der efter planen åbner i sommeren 2016, når Tingbjerg Kulturhus bliver indviet. Det nye kulturhus kommer både til at rumme bibliotek, café, værksteder og en 120 kvadratmeter stor sal, der kan bruges til koncerter eller andre arrangementer. Eleverne på Tingbjerg Heldagsskole får også gavn af det nye kulturelle kraftcenter, for arkitekterne Cobe har tegnet kulturhuset, så det bliver bygget sammen med sko-

” FRA SKOLESIDEN KOMMER KULTURHUSET TIL AT LIGNE EN STOR SÆTTEKASSE, HVOR MAN UDEFRA KAN KIGGE IND I BYGNINGENS FORSKELLIGE RUM” len. På den måde kan skolen bruge kulturhusets faciliteter om dagen, og kulturhusets brugere kan få glæde af skolens areal om aftenen.

Rum til udfoldelse og fordybelse Fra Skolesiden kommer kulturhuset til at ligne en stor sættekasse, hvor man udefra kan kigge ind i bygningens forskellige rum. Og indefra vil man opleve et byggeri bestående af store, åbne rum - kombineret med små, afIdrætshallen er udformet i dialog med en række lokale interessenter, herunder EnergiCenter Voldparken og kommende brugere af hallen.

4


Cobe Arkitekter, der har tegnet kulturhuset, står også bag andre markante bygninger i byen, eksempelvis Nørreport Station.

sides kroge, der giver mulighed for at finde ro i den kulturelle mangfoldighed. Når kulturhuset slår dørene op, er det til et væld af muligheder for brugerne fordelt over fire etager – en etage højere end resten af byggeriet i området. Dermed er det ikke kun i overført betydning, at det nye kulturhus kommer til at rage op i landskabet.

PLACERING PÅ KORTET SIDE 44: E2

NY HAL MED PLADS TIL OPBAKNING

Den nedlagte Voldparken Skole, som nu fungerer som omdrejningspunkt for godt 60 foreninger under navnet EnergiCenter Voldparken, får snart endnu flere faciliteter at tilbyde de mange brugere. Byggeriet af den kommende idrætshal er nemlig skudt i gang, og når den står klar, bliver der 2.200 kvadratmeter at udfolde sig på. Københavns Kommune har bevilget 54 millioner kroner til projektet, som blandt andet indebærer en multibane på 20 gange 40 meter, der kan bruges til eksempelvis håndbold, volleyball, cricket eller basketball.

Plads til tilskuere Idrætshallen ventes at stå klar i 2017. Til den tid vil hallen også huse en mobil tribune med 300 siddepladser, så der er mulighed for opbakning til lokale sportskampe og arrangementer. Den nye hal kan bruges af de nærliggende skoler og daginstitutioner i dagtimerne. Om eftermiddagen og aftenen er det de lokale foreninger, der kan nyde godt af de nye faciliteter.

PLACERING PÅ KORTET SIDE 44: E3 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: VIDSTE DU AT...

… Tingbjerg Svømmehal er åben for alle i weekenderne?

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

5


INTERVIEW HAVEPROJEKT I TINGBJERG

TINGBJERGS UNGE SKABER GRØN BYHAVE DER ER BLEVET HAKKET OG LUGET I TINGBJERG, HVOR EN GRUPPE UNGE FRA OMRÅDET HAR ANLAGT EN GRØN OG HYGGELIG BYHAVE.

I løbet af det seneste års tid har en plet jord ved Virkefeltet i Tingbjerg skiftet karakter fra tilgroet skrammelplads til hyggelig byhave. Her har et hold bestående af knap 20 unge fra området ryddet op, bygget plantekasser, anlagt højbede, sået grøntsager og høstet dem igen. ”Ideen var, at de unge skulle prøve at bygge noget op i fællesskab,” fortæller Jesper Juul Mikkelsen, gadeplansmedarbejder i Københavns Kommune.

Lønnede medarbejdere Sammen med en kollega søgte Jesper Juul Mikkelsen penge til et byhaveprojekt for unge i Tingbjerg, og kommunens socialforvaltning valgte at støtte med i alt 20.000 kroner. En del af pengene er gået til de unge, som har fået løn for det arbejde, de har lagt i at rydde op på grunden og anlægge haven. ”Hvis du ikke er vant til havearbejde, tror du ikke på, at 6


Det første, de unge ansatte måtte gøre, var at rydde op på den rodede og tilgroede grund, så den grønne byhave kunne vokse op. Ved høstfesten senere på året kunne områdets beboere nyde frugten af anstrengelserne.

et stykke tilgroet jord kan bruges til at få noget smukt til at vokse op. Og så gider du ikke bruge din tid på det. Så det har været nødvendigt at motivere de unge med lønnen,” fortæller Jesper Juul Mikkelsen, som samtidig ser en dannende funktion i at ansætte de unge i projektet. ”De er med til at gøre et stykke arbejde, som de får løn for. De får en fornemmelse af, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, og at de eksempelvis har en nemkonto, og det er meget lærerigt for de her unge,” siger han.

Høstfest med salat og kartofler Sidste sommer holdt gadeplansmedarbejderne en høstfest i byhaven for de ansatte og andre beboere i området. ”Det var en stor succes. Der kom 70 voksne og en del børn og var med til at fejre den flotte have,” fortæller Jesper Juul Mikkelsen. Gæsterne fik samtidig lov til at smage de unges kartofler, salat og andet af havens udbytte.

”HVIS DU IKKE ER VANT TIL HAVEARBEJDE, TROR DU IKKE PÅ, AT ET STYKKE TILGROET JORD KAN BRUGES TIL AT FÅ NOGET SMUKT TIL AT VOKSE OP” ”Beboerne i området har i det hele taget været gode til at kigge indenfor, og de er blevet en stor støtte for projektet. Når vi gadeplansmedarbejdere ikke har kunnet være der, har der stadig været liv i haven,” siger Jesper Juul Mikkelsen, som ikke er i tvivl om, at haveprojektet har været til gavn for området og de unge ansatte. ”Det er meget givende for dem at se, at et konkret område kan forandres. Ellers er så meget i vores samfund allerede bestemt af andre. Vi håber, at vi med projektet har sat gang i en kreativ proces, der kan hjælpe med til, at beboerne omformer deres nærmiljø,” siger gadeplansmedarbejderen. Haveprojektet har også modtaget 18.000 kroner i støtte af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

PLACERING PÅ KORTET SIDE 44: E1 7


BAGGRUND KULTURLIV

FORENINGSLIVET LEVES I BRONSHOJ-HUSUM OM DU ER UNG ELLER GAMMEL, ER DER MASSER AF MULIGHEDER FOR AT DYRKE DINE INTERESSER I BRØNSHØJ-HUSUM, HVOR ET VÆLD AF FORENINGER ER KLAR TIL AT TAGE IMOD DIG.

ENERGI OG LIVSGLÆDE I VOLDPARKEN EnergiCenter Voldparken – er det et kraftvarmeværk? Sådan tænker mange, første gang de hører den nedlagte Voldparken Skoles nye navn. ”Jeg har fået megen skældud på grund af det navn,” griner Nicolaj Hvid, formand for Fonden EnergiCenter Voldparken og arkitekten bag den vision, der de seneste år er blevet realiseret som et lokalt centrum for borgernes aktiviteter og interesser. ”Men det gør mig ikke noget, at navnet leder tankerne hen på energi- og varmeforsyning, for det er jo netop det, der sker her; centeret understøtter de aktiviteter, der er i

” VI ER EN FACILITATOR OG EN DRIVKRAFT FOR IDEER, MEN DET ER BRUGERNE SELV, DER FINDER PÅ AKTIVITETERNE” området, og er dermed med til at føre energi og livsglæde tilbage til området,” siger Nicolaj Hvid.

Kommuneinddragelse Han kalder processen bag EnergiCenter Voldparken for ”kommuneinddragelse”. ”Det er ikke borgerinddragelse, for ideen er udsprunget hos borgerne, som så har draget kommunen ind i processen,” siger Nicolaj Hvid, der har arbejdet tæt sammen med boligforeningen AAB-38 og håndboldklubben IF Stadion i udviklingen af centeret. Børnene hygger sig og leger efter at have spist sig mætte i mad fra det Økologiske Folkekøkken

8


Gæster til det Økologiske Folkekøkken på EnergiCenter Voldparken hygger udenfor

Nu bliver den gamle skole brugt til aktiviteter af over 60 foreninger, som tilsammen repræsenterer op mod 3.500 brugere. ”Vi er en facilitator og en drivkraft for ideer, men det er brugerne selv, der finder på aktiviteterne,” forklarer Nicolaj Hvid, inden han tilføjer: ”En gang imellem kan vi dog godt tage initiativ til aktiviteter selv. Det økologiske folkekøkken, for eksempel, ville vi i fonden gerne have op at køre, så det er en aktivitet, vi har initieret. Men meningen er, at også folkekøkkenet skal blive en selvstændig forening drevet af frivillige.”

Et symbol på stolthed EnergiCenter Voldparken var en af sidste års to modtagere af Lokaludvalgets Bydelspris, som bliver givet for en særlig indsats for at skabe en levende udvikling i Brønshøj-Husum. Det var en fantastisk fornemmelse at modtage prisen, fortæller Nicolaj Hvid. ”Det handler ofte om sociale problemer og kriminalitet, når man hører om Husum, Tingbjerg og Voldparken. Men at vi fik bydelsprisen, er et tegn på, at der også er meget, der lykkes her. Vi er ved at skabe et stolthedssymbol for området,” siger han.

LÆS MERE PÅ: www.energicentervoldparken.dk PLACERING PÅ KORTET SIDE 44: E3

::::::::::::::::::::::::::::::

VIDSTE DU AT... ::::::::::::::::::::::::::::::

… du kan blive frivillig hønsehyrde eller havepasser i den nye byhave ved EnergiCenter Voldparken? :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

9


BAGGRUND KULTURHUS

INGEN ÆLDRE SKAL SIDDE ALENE Hvis man skal holde humøret oppe og helbreddet ved lige, som alderen skrider frem, er det vigtigt, at man kommer ud af sit hjem og får sig nogle gode oplevelser sammen med andre mennesker. Det er Selma Svenssons faste overbevisning, og den har hun i mange år arbejdet for at føre ud i livet gennem sit formandskab i foreningen ’Fællesrådet for Omsorgsarbejdet i Brønshøj, Husum og Utterslev’. ”Mange ældre sidder bare og glor hjemme i stuen, hvis de er blevet alene. Især mændene bliver dårlige til at komme ud af hjemmet,” fortæller Selma Svensson.

30 år som formand Fællesrådet er en pensionistklub, der tilbyder aktiviteter for bydelens ældre. Der er hyggeklubber, bankospil, afspænding og ekskursioner – og hvis man har mod på at lære nyt, tilbyder Fællesrådet også undervisning i fag som samfundsorientering, engelsk og tysk.

” MANGE ÆLDRE SIDDER BARE OG GLOR HJEMME I STUEN, HVIS DE ER BLEVET ALENE. ISÆR MÆNDENE BLIVER DÅRLIGE TIL AT KOMME UD AF HJEMMET” Selma Svensson gik hjemme, da hun i 1976 blev opfordret til at træde ind i bestyrelsen for Fællesrådet. Siden da har hun taget aktivt del i arbejdet, de seneste 30 år som formand. ”Jeg er desværre blevet ramt af en blodprop og bruger nu rollator. Heldigvis fejler hovedet og forstanden ingenting, og jeg kan ordne meget af arbejdet via telefonen. Jeg kommer ikke så meget rundt til aktiviteterne, som jeg plejede, så de andre har måttet klare nogle af mine opgaver,” siger Selma Svensson, der er fyldt 84. Hun modtog Lokaludvalgets Bydelspris 2015 for sin store indsats for bydelens ældre. ”Jeg fik det først at vide samme formiddag, da min telefon ringede, mens jeg var til genoptræning. Min søn hjalp mig op på scenen for at modtage prisen, og det var sådan en dejlig oplevelse at få anerkendelse for det arbejde, jeg udfører,” fortæller hun.

LÆS MERE PÅ: www.2700bydelsportal.dk 10


Selma Svensson er formand for Fællesrådet, der tilbyder aktiviteter til bydelens ældre. Hun har tidligere været indstillet til prisen Årets Frivillige Københavner for sit store arbejde for andre ældre.

::::::::::::::::::::::::::::::

VIDSTE DU AT... ::::::::::::::::::::::::::::::

… Lokaludvalget i 2016 sætter fokus på ensomhed og inviterer til borgermøde om emnet den 4. februar? … man kan gå til cheerleading i Brønshøj? I klubben Rocket Cheerleaders, som er landets største forening for cheerleading med 230 aktive atleter, kan man begynde allerede som 4-årig. … Copenhagen Cricket Club har base i Tingbjerg? Klubben blev etableret i 2011 og har allerede over 200 aktive medlemmer. … Brønshøj Boldklub har fået midler af Københavns Kommune til at fortsætte sin indsats for integrationen? Dermed kan klubben frem til 2017 videreføre det arbejde, der har præget den i de senere år og givet omtale i brede kredse. … spejdere har taget midlertidigt ophold i Rytterskolen på Brønshøj Torv? Det er omkring 200 spejdere fra Bellahøj 21st Barking, der lejer lokalerne, fordi de ikke længere kunne bruge deres tilholdssted på Herbergvej. Man kan fortsat besøge Carlstad-udstillingen på Rytterskolens 1. sal. … du på www.2700bydelsportal.dk kan finde en oversigt over alle lokale foreninger? ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 11


KVARTERER I BYDELEN SPOT PÅ BYDELENS OASER

BYENS BEDSTE UDSIGT Bellahøjhusene er tegnet af Tage Nielsen og Mogens Irming, som vandt en arkitektkonkurrence for området i 1944.

Havregrynshusene kaldte mange dem i efterkrigstiden, Bellahøjhusene. Både fordi de ligner æsker af morgenmad, forskudt og på række, og fordi det var så dyrt at bo i dem, at havregryn var, hvad man havde råd til at spise, når huslejen var betalt. Københavns første højhuse blev opført i 1950’erne med inspiration fra arkitekten Le Corbusier, og bebyggelsen regnes af mange for et symbol på det gryende Velfærdsdanmark. I dag har tidens tand indhentet Bellahøjhusene, og den moderne livsførelse stiller større krav til en bolig, end punkthusene på bakkedraget kan tilbyde, fortæller beboer

” OM EFTERÅRET BEGYNDER KULDEN AT TRÆKKE IND GENNEM VÆGGENE, OG NÅR DET REGNER, KAN DET VÆRE NØDVENDIGT AT HOLDE VANDET UDE AF VINDUERNE MED VISKESTYKKER” Frank Bentin. ”Det er ærgerligt, at husene ikke har fået den tiltrængte renovering. Om efteråret begynder kulden at trække ind gennem væggene, og når det regner, må nogle beboere holde vandet ude af vinduerne med viskestykker,” siger Frank Bentin. Som andre af byens boligområder har Bellahøjhusene også sine uheldige grupperinger, og beboernes tryghed bliver ikke bedre af den manglende udendørs belysning. Alligevel er Frank Bentin sikker: Bellahøjhusene er det bedste sted, han har boet. ”Jeg har en dejlig lejlighed med masser af lys og en fantastisk udsigt. Fra det ene vindue kan jeg se skibene på Øresund, og fra et andet kigge ud over hedelandet. Det bruger jeg meget tid på,” fortæller han.

PLACERING PÅ KORTET SIDE 44: G5 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: VIDSTE DU AT...

…der i 2015 blev udgivet en ny bog, ”Bellahøj – fortællinger om en bebyggelse”? Det er historien om Danmarks første højhuse – om baggrunden, byggeteknikken, den fornemme arkitektur og det gode håndværk. …Bellahøj er Københavns højeste punkt? ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 12


Da områdefornyelsen af Husum Bypark var tilendebragt, havde Birgit Christensen og de andre frivillige kræfter brug for at organisere sig, så kontakten til kommunen blev formaliseret. Resultatet blev foreningen Husum Byparks Venner, hvor hun nu er formand.

HUSUMS NYE SAMLINGSPUNKT Et mørkt og lukket sted, som de fleste, bortset fra områdets hundeluftere, holdt sig fra. Sådan var Husum Bypark for ikke mange år siden. Nu bliver den gode udvikling for stedet, som blev sat i gang med områdefornyelsen, videreført af den lille forening Husum Byparks Venner, og byparken er blevet samlingssted for de lokale, når der afholdes fastelavnsfest, plantedage, høstmarked eller juletræsfest. Det er dog ikke kun til festlige lejligheder, Husums borgere har glæde af deres bypark. Bylivstællinger viser, at antallet af personer, der bruger parken til at opholde sig i, er gået frem med 82 procent. ”Det er lykkedes at konvertere et område, der stort set ikke blev brugt, til et aktiv og et nyt samlingspunkt for

” DET UNIKKE VED BYPARKEN ER, AT DU SÅ TÆT VED FREDERIKSSUNDSVEJ FINDER ET LILLE STYKKE NATUR MED SKOVOMRÅDE, BÅLPLADS, BLOMSTER OG MEJSEUNGER I FUGLEKASSERNE” bydelen,” siger Birgit Christensen, formand for Husum Byparks Venner. ”Det unikke ved byparken er, at du så tæt ved Frederikssundsvej finder et lille stykke natur med skovområde, bålplads, blomster og mejseunger i fuglekasserne. Alle er enige om, at stedet har fået et kvalitetsmæssigt løft, og at det nu er en fornøjelse at komme her,” siger hun.

Tjek Husum Byparks Venner på facebook: https://goo.gl/gqihYF PLACERING PÅ KORTET SIDE 44: C4 13


KVARTERER I BYDELEN SPOT PÅ BYDELENS OASER

LEGEPLADS MED GRYNT OG VRINSK Bondegården ved Tingbjerg Heldagsskole er ikke bare en af landets første byggelegepladser. Det er også en af de største. Og de mange dyr og bondegårdsstemningen midt i Tingbjerg gør stedet til et ganske særligt gratis fritidstilbud for børn mellem 10 og 17 år. Om formiddagen er der åbent for, at kommunens andre institutioner kan booke sig ind, og hvert år benytter omkring 1500 børn muligheden for at besøge de mange dyr. Her er heste og et æsel i stalden, og desuden er

” MANGE BØRN I BYEN, OG OFTE OGSÅ DERES FORÆLDRE, HAR DET FORHOLD TIL DYR, AT DE ER NOGET, MAN SPISER ELLER BRUGER. DERFOR KAN DE LÆRE MEGET AF AT PRØVE AT DRAGE OMSORG OG TAGE ANSVAR FOR DYRENE HER” der hunde, katte, kaniner, høns, ænder, geder og svin på Bondegården – og papegøjer i et voliere. ”Mange børn i byen, og ofte også deres forældre, har det forhold til dyr, at de er noget, man spiser eller bruger. Derfor kan de lære meget af at prøve at drage omsorg og tage ansvar for dyrene her,” fortæller pædagogmedhjælper Laura Holdt. Hun var selv medlem af Bondegården fra 1994 til 2001, og siden har hun arbejdet på stedet. ”Jeg har selv fået lov at mærke, hvad man som barn får ud af at gå her, og det vil jeg gerne være med til at give videre. Når du arbejder med dyr, eksempelvis vores syv heste, er det ofte det hårde slid, der giver dig de små, fantastiske resultater. Børnene må knokle for resultaterne, og det har de godt af at opleve,” siger Laura Holdt.

PLACERING PÅ KORTET SIDE 44: E2

Der er også et fritidshjem ved Tingbjerg Heldagsskole for børn i alderen 6-10 år. Her er man automatisk tilmeldt, når man går på skolen. 14


Det var på Håbets Allé 30, at Astrid Lindgrens søn Lasse boede hos plejemor Marie Stevens i tre år. I den tid besøgte den svenske forfatter familien jævnligt.

HISTORIERNE LEVER PÅ HÅBETS ALLÉ Hvad har Simon Spies, Astrid Lindgren og fodboldspilleren Ole Madsen til fælles? Jo, de har såmænd alle tre haft adresse på Håbets Allé i Brønshøj. Ole Madsen, ham med hælscoringen mod Sverige i 1965, boede på vejen i en årrække frem til sin død i 2006. Simon Spies opholdt sig kun på vejen i en kortere periode, da et værelse i nr. 51 var studenterhybel for den senere rejsekonge. Astrid Lindgren boede på Håbets Allé i perioder i årene 1926-1929. En del af hendes liv, som offentligheden i mange år ikke kendte til. Det var her, hun rejste fra Stockholm til København for at føde sit uægte barn langt

”DER ER MANGE SJOVE FORTÆLLINGER OM VORES VEJ, OG EN DEL AF DEM HAR VI SKREVET NED OG LAGT PÅ VEJLAUGETS HJEMMESIDE” væk fra hjembyens sladderkoner. Stor var overraskelsen hos husets beboere derfor, da hun en dag i 1996 aflagde et uanmeldt besøg. ”Disse historier, og mange andre, dukkede op, da Håbets Allé fyldte 100 år i 2003. Der er mange sjove fortællinger om vores vej, og en del af dem har vi skrevet ned og lagt på vejlaugets hjemmeside,” fortæller Søren Peder Sørensen, en af skribenterne. ”Her på Håbets Allé har du en følelse af at være nær ved byen og alligevel tæt på Degnemosen og Utterslev Mose. Her er frisk luft og ikke så meget trafikstøj, og vi hilser på hinanden. Vi har et særligt sammenhold omkring Håbets Allé,” fortæller han.

FOR MERE INFORMATION: www.haabetsalle.com PLACERING PÅ KORTET SIDE 44: G5 15


BAGGRUND BYDELENS GRØNNE PERLER

NU BRYGGES DER PÅ EN PLAN FOR MOSEN

EN HELHEDSPLAN FOR UTTERSLEV MOSE SKAL GIVE NATUROMRÅDET ET TILTRÆNGT LØFT. KOMMUNEN HAR SAT 2 MILLIONER KRONER AF TIL AT SKYDE PLANERNE I GANG. To millioner kroner til at udarbejde en helhedsplan for Utterslev Mose. Det blev resultatet af sidste års budgetaftale, og dermed går moseområdet en grønnere fremtid i vente. Pengene er afsat på budgettet for 2016 og 2017 og øremærket en Billeder fra tidligere års Mosetræf række konkrete aktiviteter. Der er eksempelvis sat en pulje af på en million kroner til borger- og udviklingsprojekter. Puljen er tiltænkt mindre projekter, som kan sættes i gang, mens arbejdet med at udarbejde helhedsplanen kører. Det kan for eksempel være projekter med naturvejledning for skoleklasser og børnehaver eller arrangementer i mosen med fokus på dyre- og planteliv.

Grøn perle under pres Utterslev Mose regnes af mange for en grøn perle i København, og naturparken bruges af masser af københavnere, både de nærmeste naboer og folk fra andre dele af byen. Men mosens natur- og dyreliv lider under forurening og er under pres fra den voksende by. Det er baggrunden for, at kommunen, foranlediget af lokaludvalgene i Brønshøj-Husum og Bispebjerg, nu sætter arbejdet med helhedsplanen i gang.

”UTTERSLEV MOSE ER SÅ HELDIG AT HAVE MANGE ENGAGEREDE NABOER OG ANDRE LOKALE AKTØRER. DET ER VIGTIGT, AT VI TAGER DERES ENGAGEMENT ALVORLIGT OG ARBEJDER SAMMEN MED DEM OM AT FORBEDRE MOSENS NATUR OG MILJØ” Målet er, at Utterslev Mose inden 2027 lever op til kriterierne for ”god økologisk tilstand” i EU’s vandrammedirektiv. Det skal helhedsplanen hjælpe til med, blandt andet ved at 16


Billeder fra tidligere års Mosetræf informere byens borgere om processen – og om, hvordan de selv aktivt kan hjælpe til med at holde vandet i mosen rent.

Engagerede naboer Københavns Kommune har også øremærket penge til at inddrage borgerne i arbejdet med helhedsplanen. Det skal blandt andet ske gennem borgermøder, følgegrupper og arrangementer, der har fokus på at engagere brugerne og indhente viden og ideer. ”Utterslev Mose er så heldig at have mange engagerede naboer og andre lokale aktører. Det er vigtigt, at vi tager deres engagement alvorligt og arbejder sammen med dem om at forbedre mosens natur og miljø,” siger Jens Christian Elle, miljø- og klimamedarbejder i sekretariatet for Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Ænder i mosen

Samtidig med helhedsplanen besluttede Københavns Kommune at afsætte 6 millioner kroner over de næste fire år til at genoprette vandkvaliteten i søer og åer, heriblandt Utterslev Mose.

PLACERING PÅ KORTET SIDE 44: G2 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: VIDSTE DU AT...

...du ikke bør fodre ænderne i mosen? Selvom det er hyggeligt, så udgør fuglefodring et stort problem for både vandmiljøet og fuglelivet. ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 17


INTERVIEW BØRNEFAMILIE I BRØNSHØJ

Det er seks år siden, Oskar og Linnea Fosdal Stern rykkede fra Vanløse til Højstrupvej.

LOKKET TIL BRØNSHØJ AF DRØMMEN OM HUS OG HAVE DEN SKØNNE NATUR I BRØNSHØJHUSUM, DE ROLIGE OMGIVELSER OG EN LAVERE KVADRATMETERPRIS END VILLAKVARTERERNE I FREDERIKSBERG ELLER VANLØSE ER TILLOKKENDE FOR MANGE KØBENHAVNSKE BØRNEFAMILIER. MØD EN AF DEM, FAMILIEN FOSDAL STERN. Hvad får en dreng fra Christianshavn og en pige fra Nørrebro, der kalder sig selv for ægte byboere, til at rykke væk fra lejlighedslivet i København og ud til de stille villaveje? I Linnea og Oskar Fosdal Sterns tilfælde er svaret Brønshøj. Her har parret, sammen med drengene Adam på 4 og Viktor på 2, fundet sig til rette i et dejligt hus med plads til cyklerne og et æbletræ i haven. ”For os hørte beslutningen om at få børn sammen med hus og have. Vi ville gerne kunne cykle til arbejde, men vi skulle lidt uden for byen, før vi kunne få vores bankrådgiver med på ideen,” fortæller Linnea Fosdal Stern, der er biolog i Københavns Kommune, mens hendes mand arbejder som it-udvikler. 18


Tæt på vennerne Parret kiggede også i Valby og Rødovre, til sidst faldt valget på Brønshøj, hvor et vennepar også havde slået sig ned. ”Siden er flere af vores vennepar flyttet hertil, og vi er også begyndt at kende forældre fra børnehaven, så vi hilser tit på folk i Fakta eller på gaden. Det er fedt og helt klart noget, vi gerne flytter efter,” fortæller Linnea Fosdal Stern. Det er nu seks år siden, parret flyttede. Siden er altså Adam og Viktor kommet til, og den lille familie har lært at sætte pris på de mange tilbud i området. ”Vi er meget glade for drengenes institutioner, og vi bruger også legepladser og mosen en del. Vi er med i 2700Kulturs familieklub, og så er vi begyndt at spise i økologisk folkekøkken,” fortæller Linnea Fosdal Stern.

Vilde med haven Et klart favoritsted for familien Fosdal Stern er dog deres egen lille have, hvor sensommerens lyse timer er blevet brugt på leg, hygge og aftensmad på grillen. ”Her er stille og roligt, og det er rart. Vi er blevet helt forstadsagtige. Når jeg besøger mine forældre på Nørrebro,

”VI ER MED I 2700KULTURS FAMILIEKLUB, OG SÅ ER VI BEGYNDT AT SPISE I ØKOLOGISK FOLKEKØKKEN” tænker jeg: Hvor er her mange mennesker og meget trafik,” griner Linnea Fosdal Stern. ”Jeg kan godt savne en kiosk, der har åbent sent, eller flere cafeer at vælge imellem. Måske, når børnene er blevet større, rykker vi tættere på byen igen. Lige nu kan jeg dog ikke se os andre steder end her,” tilføjer hun.

Når familien ikke selv laver mad, er store og små glade for at benytte EnergiCenter Voldparkens økologiske folkekøkken.

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: VIDSTE DU AT...

… der bor knap 9.000 familier i Brønshøj-Husum bydel? Til gengæld bor knap 15.000 voksne alene, med eller uden børn, og andelen af enlige mænd og kvinder er næsten lige stor.

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 19


NYHED PRIVATE FÆLLESVEJE Frode Albrechtsen er bestyrelsesmedlem i Toftevang Vejlaug, der tæller 65 parceller op mod Bystævneparken.

NY VEJLEDNING EJERE GRATIS GRUNDEJERE OG VEJLAUG HAR FÅET ET NYT HJÆLPEMIDDEL MED UDGIVELSEN ’VEJLEDNING OM PRIVATE FÆLLESVEJE’, SOM GIVER SVAR PÅ DE VÆSENTLIGSTE SPØRGSMÅL. Hvem har ansvaret for at vedligeholde private fællesveje? Må man godt anlægge vejbump eller hajtænder, hvis trafikken generer? Og hvad hvis vi gerne vil plante nye træer på vores vej? Der kan være mange uafklarede spørgsmål for villakvarterernes grundejerforeninger og vejlaug, men nu er der mulighed for at finde svar på de fleste i udgivelsen ’Vejledning om private fællesveje’. Det er otte lokaludvalg i samarbejde med Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, der har udgivet bogen. Og den giver god information om forpligtelser og muligheder for boligområder ved private fællesveje, mener Frode Albrechtsen, medlem af bestyrelsen i Toftevang Vejlaug og samtidig bestyrelsesmedlem i Husum Grundejerforening. ”Den kommer rundt om næsten alt, man kan forestille sig at blive udsat for i en grundejerforening,” siger Frode Albrechtsen. ”Jeg kan især forestille mig, at den er et godt værktøj, hvis man skal til at starte en ny grundejerforening. Så får man med udgivelsen et udmærket billede af, hvad man skal tage højde for, og hvad der er af muligheder,” tilføjer han.

God at have ved hånden Med omkring 20 års erfaring som bestyrelsesmedlem i grundejerforeningen, er der ikke meget nyt, man kan fortælle Frode Albrechtsen om ansvar og muligheder i forbindelse med private fællesveje. 20


HER FINDER GRUNDEJERE SVAR ”Vejledning om private fællesveje” er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og otte af kommunens lokaludvalg, heriblandt Brønshøj-Husum Lokaludvalg. I den 128 sider lange udgivelse kan du blandt andet få viden om:

• Forpligtelser for grundejere på private fællesveje • Fordelene ved at have et vejlav eller grundejerfællesskab • Hvordan man starter et vejlav eller grundejerfællesskab • Vedtægter, økonomi og tinglysninger • Hvordan vejen skal vedligeholdes • Hvordan man kan lave ændringer på vejen • Trafik og parkering • Grønnere vej og klimatilpasning • Rekreative oplevelser og fællesskaber

GIVER GRUNDRÅD Til gengæld kan han godt se nogle tidspunkter i Husum Grundejerforenings historie, hvor ’Vejledning om private fællesveje’ ville have været en fordel at have ved hånden. ”Der var for eksempel blevet etableret et nyt boligbyg-

”DER VAR FOR EKSEMPEL BLEVET ETABLERET ET NYT BOLIGBYGGERI TÆT PÅ OS, OG DER VAR IKKE PARKERINGSPLADSER NOK TIL ALLE DE NYE BEBOERE, SOM DERFOR BRUGTE VORES VEJE TIL AT PARKERE” geri tæt på os, og der var ikke parkeringspladser nok til alle de nye beboere, som derfor brugte vores veje til at parkere. Vi var i tvivl om, hvad vi kunne gøre, og hvor vi skulle henvende os. Det havde vi haft svar på, hvis vi havde haft denne vejledning,” siger Frode Albrechtsen, som også har stået i den ubehagelige situation, at bestyrelsen skulle inddrive manglende betaling fra medlemmerne. ”Den situation er beskrevet godt i vejledningen, og jeg kan se, at vi har brugt samme fremgangsmåde,” siger han.

SÅ LÆNGE LAGER HAVES KAN VEJLEDNINGEN HENTES AF GRUNDEJERE I LOKALUDVALGETS SEKRETARIAT. LINK TIL VEJLEDNINGEN: http://goo.gl/M7qW1w ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: VIDSTE DU AT...

… der er omkring 9.800 personbiler til privatbrug indregistreret i Brønshøj-Husum? Det svarer til, at næsten hver tredje voksne beboer i bydelen har en bil.

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 21


HISTORIE BEBOET SIDEN OLDTIDEN

FØR KVARTERERNE BLEV EN DEL AF KØBENHAVNS KOMMUNE I BEGYNDELSEN AF FORRIGE ÅRHUNDREDE, VAR HUSUM OG BRØNSHØJ SMÅ LANDSBYSAMFUND MED EN LANG HISTORIE BAG SIG. Du skal lede lidt efter dem, men de er der; sporene efter de to landsbyer Husum og Brønshøj, som var små, selvstændige samfund, inden de blev indlemmet i Københavns Kommune i 1901. Det kan hjælpe, hvis du ser bydelen lidt fra oven. Så bemærker du måske, at vejnettet i det sydlige Husum følger et særligt mønster, så villavejene nærmest stråler ud fra Frederikssundsvej. Det er et levn fra den såkaldte stjerneudstykning i 1782, hvor bønderne havde deres gårde, 17 i alt, tæt ved hinanden i et landsbyfællesskab, mens deres jorde strakte sig udefter i kegleform. En gåtur i Bellahøjparken afslører yderligere om bydelens forhistorie. Her står tre bronzealderhøje, som vidner om, at området har været beboet siden oldtiden. Svensk ødelæggelse Brønshøj-Husums historie går langt tilbage. Der er fundet en skriftlig omtale af landsbyen ”Brunshoga” i et pavebrev fra 1186, og Husum har sandsynligvis været beboet siden vikingetiden. Brønshøj Kirke, opført af biskop Absalon omkring samme tid som pavebrevet, er dog den eneste middelalderbygning, der endnu står tilbage, for både Brønshøj og Husum blev totalt ødelagt under den svenske belejring af København i 1658-1660. Her havde kong Karl Gustav den 10. anlagt sin militærlejr i Brønshøj, der derfor blev kaldt Carlstad. Er man inte-

”DER ER FUNDET EN SKRIFTLIG OMTALE AF LANDSBYEN ”BRUNSHOGA” I ET PAVEBREV FRA 1186, OG HUSUM HAR SANDSYNLIGVIS VÆRET BEBOET SIDEN VIKINGETIDEN” resseret i denne del af Brønshøj-Husums forhistorie, kan man besøge Carlstad-udstillingen på 1. sal i Rytterskolen. Hovedstad med vokseværk I slutningen af 1800-tallet begyndte landsbyerne Husum og Brønshøj at blive forstæder til København, der var i hastig vækst. Den gryende storby tiltrak et væld af håndværksmestre 22


Stjerneudstykningen fra 1782 ses stadig på et kort over det sydlige Husum, men bydelens absolutte kulturskat, Brønshøj Kirke, fortæller en historie, der går helt tilbage til 1100-tallet.

og svende, og de slog sig blandt andet ned på de nyligt udstykkede grunde i Brønshøj, hvor de opførte huse af restmaterialer fra Københavns byggerier. Sådan er flere af husene på eksempelvis Håbets Allé blevet til. Også andelsforeningen Enigheden blev anlagt i denne periode omkring århundredeskiftet som boliger for arbejderne på mejeriet Enigheden. Da Københavns Kommune i 1901-1902 indlemmede Brønshøj, Husum og andre af de omkringliggende sogne, tredoblede hovedstadens kommune samtidig sit areal, så der nu var endnu mere plads til vokseværket. Siden da har Brønshøj-Husum været en del af Københavns Kommune – fra 2006 som en af Københavns ti bydele og siden 2008 med eget lokaludvalg.

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: VIDSTE DU AT...

… hovedparten af Brønshøj-Husums beboere har dansk statsborgerskab? Af beboere med udenlandsk statsborgerskab kommer den største gruppe fra andre europæiske lande, og herefter er personer med asiatiske og afrikanske statsborgerskaber de største grupper.

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 23


BAGGRUND UNGERÅD

BYDELENS UNGE VIL MED PÅ RÅD

EN GRUPPE UNGE FRA BYDELEN ER GÅET SAMMEN OM AT DANNE ET UNGERÅD, DER SKAL SKABE MERE FÆLLESSKAB PÅ TVÆRS AF BYSAMFUNDENE.

Hvordan bliver sammenholdet bedre mellem unge fra henholdsvis Husum, Brønshøj, Bellahøj og Tingbjerg? Og hvordan får ungdommen indflydelse på beslutninger og begivenheder i bydelen?

”Der er mange fordomme om eksempelvis unge fra Tingbjerg, som jeg gerne vil være med til at ændre” MOHAMED YUSUF SHARIF MUSE, 15 ÅR

Det er spørgsmål som disse, en gruppe unge nu har taget fat på at diskutere i det nyligt nedsatte Ungeråd, der snart vil bestå af unge fra bydelens fire byområder. En af dem er 15-årige Mohamed Yusuf Sharif Muse fra Tingbjerg. ”Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel, og det kan jeg gennem Ungerådet. For eksempel har kommunen brugt en del penge på at bygge Lommeparken ved Frederikssundsvej, men det er ikke et sted, unge kan lide at hænge ud. Derfor vil vi holde arrangementer i parken, der kan bringe unge og andre fra området til,” fortæller han.

Skattejagt og festival

”Vi vil vise andre unge, at vi er her, og at folk kan komme til os, hvis de har gode ideer”

Ungerådet arbejder på MATHILDE EHLERTS NAERBOUT, 15 ÅR flere arrangementer, som skal bringe bydelens unge sammen og nedbryde fordomme. Der er både planer om en slags skattejagt i bydelens fire områder og en ungdomsfestival i Bystævneparken.

24


”Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel, og det kan jeg gennem Ungerådet. For eksempel har kommunen brugt en del penge på at bygge Lommeparken ved Frederikssundsvej, men det er ikke et sted, unge kan lide at hænge ud. Derfor vil vi holde arrangementer i parken, der kan bringe unge og andre fra området til” MOHAMED YUSUF SHARIF MUSE, 15 ÅR

”Der er mange fordomme om eksempelvis unge fra Tingbjerg, som jeg gerne vil være med til at ændre,” fortæller Mohamed Yusuf Sharif Muse. Ud blandt de unge En af de aktive i Ungerådet er 15-årige Mathilde Ehlerts Naerbout. ”Vi har været trætte af, at der er mange beslutninger i bydelen, som unge ikke bliver inkluderet i,” siger hun. Derfor er et af Ungerådets første fokusområder at komme ud på skoler og klubber. ”Vi vil vise andre unge, at vi er her, og at folk kan komme til os, hvis de har gode ideer,” siger Mathilde Ehlerts Naerbout. Samarbejder med MS Ungerådet er et partnerskab mellem lokaludvalget og udviklingsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke (MS). ”Det er det første nationale projekt, MS går ind i. Vi ønsker at støtte unge i udsatte boligområder som Tingbjerg i at få en stemme og ruste dem til at bidrage til løsningen af lokale udfordringer,” fortæller projektleder i MS Janni Nielsen, der samtidig er medlem af lokaludvalget. Samarbejdet betyder i praksis, at en gruppe frivillige fra MS holder workshops og uddanner Ungerådet til eksempelvis at pege på udfordringer og opstarte positive tiltag i deres lokalområde. ”Der er som regel et par frivillige med, når Ungerådet mødes cirka hver 14. dag. Men målet er, at de unge skal blive helt selvkørende, så de frivillige kun skal stå til rådighed, når de unge skal have hjælp til at realisere deres ideer,” fortæller Janni Nielsen. På sigt er det lokaludvalgets hensigt at spørge Ungerådet til råds i aktuelle sager om eksempelvis byudvikling, tryghed og kultur.

”Det er det første nationale projekt, MS går ind i. Vi ønsker at støtte unge i udsatte boligområder som Tingbjerg i at få en stemme og ruste dem til at bidrage til løsningen af lokale udfordringer” JANNI NIELSEN, PROJEKTLEDER I MS OG MEDLEM AF LOKALUDVALGET

25


BAGGRUND NY BYUDVIKLINGSSTRATEGI SKUDT I GANG

STORE VISIONER FOR TINGBJERGOVER DE NÆSTE 10 ÅR SKAL TINGBJERG-HUSUM GENNEMGÅ EN FORANDRING MOD EN MERE GRØN, AKTIV OG ÅBEN BOLIGBY. Flere og bedre trafikforbindelser, nye boligbyggerier, ændringer af byrum og løft af landskabet. Det er omfattende planer, der er ved at blive lagt for områderne ved Ruten og

”SAMTIDIG VIL VI GERNE HAVE VORES BY TIL AT HÆNGE SAMMEN OG IKKE LUKKE SIG OM SIG SELV SOM ISOLEREDE ØER, OG DERFOR ER DER BRUG FOR AT GENTÆNKE EKSEMPELVIS TINGBJERG I FORHOLD TIL DE FORANDRINGER, DER SKER I BYLIVET” JESPER CHRISTENSEN,SOCIALBORGMESTER Bystævneparken under overskriften ’Tingbjerg-Husum Byudviklingsstrategi’. ”Der kommer mange til København i disse år, og det vil der også gøre fremover. Derfor arbejder vi i kommunen på at gøre alle vores byområder aktive. Samtidig vil vi gerne have vores by til at hænge sammen og ikke lukke sig om sig selv som isolerede øer, og derfor er der brug for at gentænke eksempelvis Tingbjerg i forhold til de forandringer, der sker i bylivet,” siger socialborgmester Jesper Christensen (S).

Penge til ændringer Sidste år besluttede alle politiske partier på Københavns Rådhus, med undtagelse af Enhedslisten, at sætte knap 23 millioner kroner af til byudviklingen i Tingjerg-Husum på kommunens budget. Første fase af byudviklingen er den såkaldte bymodningsfase, som allerede er i fuld gang og kommer til at løbe frem til cirka 2018. Her er der blandt andet afsat 6 millioner kroner til at anlægge en plads på området ved det nye kulturhus i Tingbjerg. ”Pladsen omkring kulturhuset skal være et indbydende sted at komme og skal tænkes sammen med skolen og området ned mod Ruten,” siger Jesper Christensen. ”Der er også fokus på vej- og stiforbindelser, som skal åbne Tingbjerg mod Gladsaxe og Husum og gøre det let for beboerne at komme til Gyngemosen,” siger han.

Borgerne med i processen På længere sigt rummer byudviklingsstrategien planer om at udvide trafikforbindelserne til Tingbjerg-Husum, sørge for løft af landskaberne og bygge nye boliger, butikker, plejeboliger og meget andet.

26


-HUSUM

MED BYUDVIKLINGSSTRATEGIEN PRÆSENTERER VI EN VISION FOR, HVAD DER SKAL SKE I OMRÅDET FREM TIL 2025. MEN DET ER I PRINCIPPET EN PROCES, DER ALDRIG BLIVER FÆRDIG, OG VI VIL STADIG HAVE BRUG FOR AT TÆNKE OVER, HVORDAN OMRÅDET SKAL UDVIKLE SIG FREMOVER JESPER CHRISTENSEN,SOCIALBORGMESTER ”Med byudviklingsstrategien præsenterer vi en vision for, hvad der skal ske i området frem til 2025. Men det er i princippet en proces, der aldrig bliver færdig, og vi vil stadig have brug for at tænke over, hvordan området skal udvikle sig fremover,” siger Jesper Christensen, der gerne vil inddrage det lokale liv i de kommende års store ændringer af området. ”Kommunen har et godt samarbejde med de formelle organer i lokalområdet, lokaludvalget og boligforeningerne, som vil sikre, at der er masser af mulighed for borgerinddragelse, når byudviklingsstrategien skal udmøntes,” siger borgmesteren, som i øvrigt selv bor i Tingbjerg. Byudviklingsstrategien rummer også planer om at arbejde med naturen og miljøet ved Vestvolden samt om Naturbyen, det kommende naturcenter ved EnergiCenter Voldparken. ”Det er et af de projekter, lokaludvalget meget gerne ser realiseret som led i den omfattende byudvikling,” siger lokaludvalgets formand, Erik Fisker.

LINK TIL STRATEGIEN: http://goo.gl/gvp4rG

27


REPORTAGE KULTURHUSET PILEGÅRDEN ”Jeg kan godt lide at ødelægge ting. Nej, jeg er bare ved at reparere min lommelygte,” griner Yusuf Amer Khan.

Anna, Ellen, Andrea og Selma er faste gæster i Susse Volanders billedværksted, hvor kreativiteten slippes løs uge efter uge.

DE YNGSTE KUL GIVER LIV TIL HVAD ENTEN DIT BARN ER KREATIVT ANLAGT, HAR MUSIKALSK TALENT ELLER ER INTERESSERET I TEKNIK, ER DER MULIGHED FOR FRITIDSAKTIVITETER I KULTURHUSET PILEGÅRDEN. Ud på eftermiddagen begynder det at syde og boble af aktivitet i Kulturhuset Pilegården, for her rykker de yngste kulturbrugere ind. Bevæger man sig rundt i gangene, kan man høre toner og rytmer fra flere af lokalerne. Pilegården tilbyder nemlig undervisning i både klaver, sang, guitar, trommer og sammenspil. I andre rum er der stilhed og koncentration. Eksempelvis i robotværkstedet, hvor tidligere leder af Pilegårdens Børnekulturhus Niels Jørgen Madsen roder med printplader, ledninger og loddeapparater med teknikinteresserede skolebørn. ”Dem, der ikke gider spille fodbold eller klaver, skal også have mulighed for at dyrke deres interesse,” synes Niels Jørgen Madsen.

Teknikken fascinerer En af de ivrige robotbyggere er 9-årige Yusuf Amer Khan, der elsker at skille ting ad og sætte dem sammen igen. ”Sådan har jeg haft det, siden jeg var helt lille. Det er så spændende at finde ud af, hvordan tingene fungerer,” siger han. 28


Både Anna og Vitus har gået til teater i to år og holder begge meget af improvisationsøvelserne.

”DET ER RET SJOVT AT FÅ LOV TIL AT PRØVE AT VÆRE EN AF DE ONDE. OG DET ER I DET HELE TAGET SJOVT AT GÅ TIL TEATER, FORDI DET ER HYGGELIGT, OG MAN KAN FÅ FLERE VENNER”

Konrad Konrades’ robotbil er udstyret med følere, så den kan følge en sort streg på bordet.

TURBRUGERE PILEGÅRDEN

Længere nede af gangen underviser billedkunstner Susse Volander et hold kreative børn i tegning og maling. Selma Drejerdal på 9 år har været på værkstedet i to år. ”Jeg kan godt lide at tegne og male. Når jeg er her, lærer jeg om at blande farver og får gode ideer til at bruge nye farver,” fortæller hun.

Elsker scenen I Teaterskolen arbejder 30 børn fra 2. til 7. klasse hver mandag med drama. I år skal de optræde med ”Momo og tidsrøverne” på Folketeatrets scene i Grøndal Centret. Først venter der dog Vitus, Anna og de mange andre børn et stort arbejde med at lære replikker og sceneskift. ”Jeg er rigtig glad for teater og kan godt lide at stå på en scene. Når man optræder, kan man gøre, hvad man vil,” siger 9-årige Anna. Hun spiller et barn i forestillingen, mens Vitus skal være en af ”de grå”, stykkets skurke. ”Det er ret sjovt at få lov til at prøve at være en af de onde. Og det er i det hele taget sjovt at gå til teater, fordi det er hyggeligt, og man kan få flere venner,” synes han. For Pilegårdens leder, Mette Bøgelund, er det vigtigt at skabe mulighed for, at børn har lyst til at udfolde sig og lære. ”Vi fokuserer på at give børnene nogle redskaber til at skabe og være kreative, for det er ikke alle børn, der bare sætter sig til at tegne af sig selv,” siger hun.

SE PROGRAMMET FOR AKTIVITETER HER: www.pilegaarden.kk.dk 29


OM LOKALUDVALGET DERFOR ER JEG MED · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOK

DE REJREGFMOE DRI

T E G L A V D U L A K O L

HER KAN DU MØDE EN HÅNDFULD AF LOKALUDVALGETS AKTIVE OG LÆSE OM, HVAD DER MOTIVERER DEM, OG HVAD DE ENKELTE FAGUDVALG ARBEJDER MED NETOP NU.

PERNILLE HØHOLT

Det er den sociale dagsorden, der interesserer Pernille Høholt, medlem af Social- og Sundhedsudvalget.

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

”JEG ØNSKER, AT ALLE SKAL HAVE DET BEDST MULIGT, OG AT VI KAN LÆRE AT SE VORES MEDMENNESKER SOM DE PERSONER, DE ER. IGENNEM HUD, HÅR OG PÅKLÆDNING,” siger hun. Social- og Sundhedsudvalget har aktuelt fokus på ensomhed. I begyndelsen af dette år inviterer udvalget til borgermøde om emnet, og senere gælder det forberedelserne til Brønshøj-Husum Walk i maj.

30OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALG


KALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGETVALGET

FREDDY INGVORSEN Udvalget tager stilling til nye lokalplaner og andre ændringer i planerne for bydelens bebyggelser. Udvalget arbejder også med fx kollektiv trafik, infrastruktur og belysning.

BYUDVIKLINGSUDVALGET

Foto: Kaj Bonne

”VI FØLGER FLERE PROJEKTER I BYDELEN TÆT, FX HUSUMFORBINDELSEN OG IDRÆTSHALLEN VED ENERGICENTER VOLDPARKEN,” siger formand Freddy Ingvorsen. Hans mærkesag er et større fællesskab mellem Husums nordlige og sydlige del. ”Et bedre vejnet til og fra Tingbjerg vil bidrage til en løsning,” siger han.

CAMILLA KONGSTED

KULTURUDVALGET

Har du været til Høstfest, Kulturdag i Brønshøj-Husum eller Jul i Brønshøj Vandtårn – ja, så har du nydt godt af Kulturudvalgets arbejde. ”Vores mål er at skabe nogle gode og hyggelige rammer for borgerne i byde- len gennem varierede kulturoplevelser,” fortæller Camilla Kongsted, CBS-kandidatstuderende og udpeget som suppleant i lokaludvalget af Venstre.

”DET ER VIGTIGT, AT MAN ENGAGERER SIG I SIT NÆRMILJØ - ISÆR I EN TID, HVOR DET NÆRE NOGEN GANGE KAN FORSVINDE I EN TRAVL HVERDAG,” siger hun.

GET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGETVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGETVALGET31


OM LOKALUDVALGET DERFOR ER JEG MED · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOK

LASSE KARLSEN

MIL JØUDVALGET

Miljøudvalget arbejder med miljø, natur og klima i bydelen, eksempelvis med skybrudssikring eller helhedsplan for Utterslev Mose. ”Vi arbejder samtidig med sociale fællesskaber og bæredygtighed og er med til at holde fx Æblefest og Kulturdag,” fortæller Lasse Karlsen, suppleant i lokaludvalget udpeget af Enhedslisten.

”MIN HJERTESAG ER UTTERSLEV MOSE, SOM ER EN ENESTÅENDE PERLE MIDT I STORBYEN. DEN SKAL GØRES RENERE OG MERE TILGÆNGELIG, SÅ VI OG RESTEN AF KØBENHAVNERNE KAN FÅ ENDNU MERE GLÆDE AF DEN,” siger han.

JANNI NIELSEN

BØRNE-, UNGE-, FRITIDS-, OG IDRÆTSUDVALGET

Hvor er de unge henne? Sådan tænkte Janni Nielsen, da hun først hørte om lokaludvalget. Nu er hun formand for Børn-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget og arbejder for at give unge den stemme, de efter hendes mening mangler.

”VI MÅ SIKRE, AT DEN UNGE GENERATION OGSÅ HAR INDFLYDELSE – OG AT DE ER OPMÆRKSOMME PÅ, AT DE OGSÅ KAN SØGE LOKALUDVALGET OM PENGE TIL AKTIVITETER,” mener Janni Nielsen. Udvalget arbejder aktuelt med et temamøde om unge og arbejde.

32OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALG


KALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGETVALGET

POLITIKERNE ER DEN DIREKTE KANAL TIL RÅDHUSET Medlemmerne af lokaludvalget er sammensat, så både det lokale foreningsliv og de politiske partier er repræsenteret. At de politiske partier, lige fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten, også sidder i udvalget betyder, at der er en direkte kanal til Københavns Borgerrepræsentation, mener Hans S. Christensen, der er næstformand i Brønshøj-Husum Lokaludvalg, udpeget af Socialistisk Folkeparti.

”KØBENHAVN ER EN STOR BY, OG DER ER FRA BORGERREPRÆSENTATIONENS SIDE BEHOV FOR AT FÅ INVOLVERET DE LOKALE. MAN KAN IKKE FRA KØBENHAVNS RÅDHUS VIDE, HVAD DER FOREGÅR ALLE STEDER I BYEN” ”Vi politikere i lokaludvalget er i stand til at kanalisere de emner, vi diskuterer lokalt, til vores respektive grupper i Borgerrepræsentationen. Det betyder samtidig, at eksempelvis SF har en vis føling med, hvad der foregår herude i Brønshøj-Husum,” siger Hans S. Christensen og tilføjer. ”København er en stor by, og der er fra Borgerrepræsentationens side behov for at få involveret de lokale. Man kan ikke fra Københavns Rådhus vide, hvad der foregår alle steder i byen.”

Følger det lokale liv Hans S. Christensen har sammen med det øvrige lokaludvalg siddet siden 2014. Medlemmerne er udpeget for en fireårig periode, og i den tid arbejder politikere og lokale foreningsmedlemmer sammen om den lokale dagsorden i bydelen. ”Samarbejdet med foreningslivet er godt og interessant. Det giver os som politikere en god fornemmelse af, hvad der sker i bydelen, lige fra kulturinitiativer til trafiksanering. Men også lokale initiativer i klubberne og livet i de sociale boligbyggerier kan vi følge tæt med i,” siger Hans S. Christensen. ”Det er en klar fordel, når sagerne skal sættes ind i en større sammenhæng i forbindelse med Borgerrepræsentationen eller politikerne i Folketinget,” mener han.

GET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGETVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGETVALGET33


NYHED BORGERINDDRAGELSE

DIN HOLDNING DET GIVER FÆRRE FEJL OG STØRRE TILFREDSHED MED ARBEJDET, HVIS KOMMUNEN SØRGER FOR AT INDDRAGE LOKALE I VIGTIGE BESLUTNINGER, MENER LOKALUDVALGET. Når der skal træffes beslutninger i Københavns Kommune, der får betydning for de lokale bydele, bliver det et bedre resultat, både for lokalsamfundet og for kommunen, hvis borgerne bliver hørt og inddraget i beslutningsprocessen. Det mener Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Ved at gøre brug af de lokale beboeres kendskab til sagerne, mindsker man samtidig risikoen for fejl og uhensigtsmæssige beslutninger, siger Hans S. Christensen, næstformand i lokaludvalget. ”Samtidig kan borgerinddragelse skabe lokalt ejerskab til beslutningerne og dermed styrke sammenhængskraften lokalt. Og borgernes holdning til kommunale beslutninger bliver generelt mere positiv,” siger Hans S. Christensen.

En lokal opgave Borgerinddragelse er en naturlig opgave at løse for kommunens lokaludvalg, mener Hans S. Christensen. Men det er vigtigt, at borgerne oplever, at deres engagement og ideer bliver mødt med konkret handling og synlige resultater inden for en rimelig kort tidsramme, understreger han: ”Ofte oplever borgere, ikke mindst de unge, der vil realisere gode ideer eller løse konkrete problemer, at de mødes af en mur af forhindringer i det politiske og administrative system. De mister pusten og får desværre den oplevelse, at det er spild af tid at forsøge at være med, for der sker alligevel ikke noget.”

”EKSEMPELVIS KAN SELVE BEGREBET ”BORGERHØRING” GODT HAVE EN AFSKRÆKKENDE EFFEKT. DERFOR SATTE JEG STOR PRIS PÅ, DA BRØNSHØJ-HUSUM LOKALUDVALG INVITEREDE TIL ”DEBATSALON” OG LYTTEDE TIL MIG OG ANDRE BORGERE OVER ET GLAS VIN”

34


ER VIGTIG Ansigt til ansigt Det kan være svært som almindelig borger at gennemskue de kommunale processer, mener brønshøjborger Jonas Trier-Knudsen. ”Kommunen er god til at sige, den gerne vil involvere sine borgere. Men det kræver meget som borger at finde ud af, hvordan og hvor meget indflydelse man kan få. Og det er ikke sikkert, man har tiden til at sætte sig ind i, hvornår næste borgerhøring omkring en lokalplan er,” siger Jonas Trier-Knudsen. Problemet er, ifølge ham, at muligheden for indflydelse ikke bliver kommunikeret godt nok ud. ”Det er jo fint, at min stemme kan blive hørt, men hvis jeg ikke ved det, er det ligegyldigt. Så er det kun Tordenskjolds soldater, der møder op. Hvis man gerne vil bredere ud, skal man tænke mere alternativt,” mener han. ”Eksempelvis kan selve begrebet ’borgerhøring’ godt have en afskrækkende effekt. Derfor satte jeg stor pris på, da Brønshøj-Husum Lokaludvalg inviterede til ’debatsalon’ og lyttede til mig og andre borgere over et glas vin,” siger Jonas Trier-Knudsen. ”I det hele taget handler det om at være ansigt til ansigt med borgerne. Man kunne jo stille sig op på torvet og spørge folk, hvad de synes om en sag. Det kan virke banalt, men borgerne ville få en fornemmelse af at have indflydelse på deres bydel,” tilføjer han.

::::::::::::::::::::::::::::::

VIDSTE DU AT... ::::::::::::::::::::::::::::::

… 26 % af borgerne over 18 år i Brønshøj-Husum bydel har en videregående uddannelse? 18 % har en erhvervsfaglig uddannelse, 10 % har en gymnasial uddannelse, og 28 % har et uddannelsestrin, der svarer til grundskolen. :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Borgere samlet til debatsalonen

35


OM LOKALUDVALGET OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOK

OM BRØNSHØJHUSUM LOKALUDVALG DER ER OPRETTET LOKALUDVALG I ALLE 12 BYDELE I KØBENHAVNS KOMMUNE. LOKALUDVALGENE ER KOMMUNALE UDVALG, NEDSAT AF BORGERREPRÆSENTATIONEN FOR FIRE ÅR, MED LOKALE REPRÆSENTANTER FOR DE POLITISKE PARTIER OG FORENINGER, KLUBBER, INSTITUTIONER M.M. Brønshøj-Husum Lokaludvalg blev nedsat i 2008 og består af selve udvalget og fem fagudvalg. Arbejdet i fagudvalgene er åbent for alle - dog ikke behandling af ansøgninger om puljemidler. Brønshøj-Husum Lokaludvalg holder møde hver måned, og møderne er offentlige. Dagsordener og referater kan ses på hjemmesiden.

FORMÅL

•  Være bindeled mellem borgerne i bydelen og politikerne på Københavns Rådhus • Udtale sig om lokale sager inden beslutning træffes i Borgerrepræsentationen • Administrere en pulje til lokale aktiviteter

HVEM

• 23 medlemmer, heraf 8 fra de politiske partier • 15 medlemmer vælges på et repræsentantskabsmøde

FAGUDVALG

• Miljøudvalget • Kulturudvalget • Social- og Sundhedsudvalget • Byudviklingsudvalget • Børn-, unge-, fritids- og idrætsudvalget

LOKALUDVALGETS SAGER FRA 2015 • Brønshøj Vandtårn • Naturbyen – det urbane naturcenter • Kulturdag på Brønshøj Torv • Høstfest • Mosetræf – naturfestival i Utterslev Mose • Undersøgelse af en letbane på Frederikssundsvej • Bydelspris • Bellahøjen – lokalplan for boligbyggeri • Husumforbindelsen (cykel-gangsti fra syd til nord) • Information om ny affaldssortering • Brønshøj-Husum Walks

36OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALG


KALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGET

PULJEMIDLER

• Pulje til lokale aktiviteter, 1,7 mio. kr. i 2015 • Skal støtte demokrati, netværk og kulturliv i bydelen • Alle borgere, grupper, foreninger m.m. kan søge • Puljekriterier skal opfyldes (se hjemmesiden)

GIV LIV TIL IDEERNE – SØG PENGE Går du og pusler med en idé, der vil skabe aktivitet og fællesskabsfølelse i dit lokalområde? Så skulle du tage at kigge nærmere på Bydelspuljen, som er lokaludvalgets mulighed for at støtte borgere, foreninger og grupper i Brønshøj-Husum. Bydelspuljen har til formål at støtte tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i Brønshøj, Husum og Tingbjerg. Sidste år fik en lang række initiativer støtte fra Bydelspuljen, heriblandt julemarkedet i Brønshøj, Ældredagen, 2700 Halloween, Moseløbet, Syng Højt, fastelavn i Husum Bypark og Natteravnene i Brønshøj. I løbet af 2016 er der syv frister for at søge støtte. Den første af disse er den 25. januar. Læs mere om frister og kriterier for at søge på Brønshøj-Husum Lokaludvalgs hjemmeside under ’Bydelspuljen’.

www.broenshoej-husumlokaludvalg.kk.dk/bydelspuljen ::::::::::::::::::::::::::::::

VIDSTE DU AT... ::::::::::::::::::::::::::::::

… Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at tilbagekøbe Brønshøj Vandtårn fra den tidligere ejer, HOFOR? Planen er at gøre det muligt for spejdergruppen Bellahøj 21st Barking at opføre et nyt klubhus på grunden, og samtidig kan vandtårnet bruges til kulturaktiviteter. :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

GET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGETVALGET · OM LOKALUDVALGET · OM LOKALUDVALGETVALGET37


FAKTA NYTTIGE OPLYSNINGER

...HVAD NU HVIS... ... jeg skal af med mit affald? Bispeengen Genbrugstation

Bispeengen 25, 2000 Frederiksberg

Genbrugsstationen Marielundvej Marielundvej 49, 2730 Herlev

Tingbjerg Nærgenbrugsstation Ved Bygården 2, 2700 Brønshøj

... jeg vil snakke med kommunen om alt fra pas til korekort og sociale problemer? …så kan du henvende dig i Borgerservice, som kan hjælpe dig med det meste

Borgerservice Brønshøj (åbner medio 2016) Brønshøj Bibliotek, Brønshøj Torv 2700 Brønshøj Borgerservice Bispebjerg Lærkevej 18, 2400 København NV

Biblioteket Rentemestervej 76, 2400 København NV

Kulturstationen Vanløse Jernbane Allé 38, 2720 Vanløse

... jeg er kommet til skade? ...kan du altid ringe 1813, men ellers er der ... Bispebjerg Hospital Skadestue (akutmodtagelse) Bispebjerg Bakke 23, 2400 KBH NV

... jeg har brug for boger, musik eller lignende? ... så er bydelens biblioteker dit bedste bud:

Brønshøj Bibliotek Frederikssundsvej 175, 2700 Brønshøj, Telefon: 82 20 57 40

Husum Bibliotek Frederikssundsvej 290, 2700 Brønshøj, Telefon: 38 28 14 76

Tingbjerg Bibliotek Ruten 14, 2700 Brønshøj, Telefon: 38 60 78 00 38


... jeg vil finde en forening, ældreklub eller idrætsforening? ... så har lokaludvalget lavet en database på : www.2700bydelsportal.dk hvor du også kan finde information om arrangementer. Derudover kan du kigge på EnergiCenter Voldparkens hjemmeside. Centeret huser mange foreninger og andre frivillige: www.energicentervoldparken.dk

... jeg vil slappe af eller lade børnene lege? ... så kig på kortet bagerst i guiden. Der er legepladser og rekreative områder markeret på kortet sidst i guiden.

GENB

RUG

SSTA TI O N

HOSP

ITAL

BIBLI OTEK BORGERSERVICE FORENINGER

::::::::::::::::::::::::::::::

VIDSTE DU AT...

::::::::::::::::::::::::::::::

… ’Visit Brønshøj’ – en ny app med lokale attraktioner er på trapperne. Det sker i samarbejde mellem Lokalhistorisk Selskab, Kulturhuset Pilegården og Lokaludvalget. … Lokaludvalget har udgivet publikationen ’Naturbyen – kom indenfor i naturen’? I 2016 arbejdes der videre med at få realiseret ideen om det urbane naturcenter i Husum.

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 39


FAKTA KOLOFON LOKALUDVALGSSEKRETARIATET OM GUIDEN

LOKALUDVALGSSEKRETARIATET Kathrine Collin Hagan, sekretariatsleder Jens Christian Elle, miljø- og naturmedarbejder Lea Præstbro Nielsen, pulje- og projektmedarbejder Ditte Tøfting-Kristiansen, sekretariatsmedarbejder Anne Vestarager Andersen, regnskabsmedarbejder

KONTAKTINFO Brønshøj-Husum Lokaludvalg EnergiCenter Voldparken Kobbelvænget 65 2700 Brønshøj Telefon: 3881 1049 E-mail: 2700lokaludvalg@okf.kk.dk Web:

www.2700lokaludvalg.dk

Formand: Erik Fisker Telefon: 2016 8170 E-mail: post.fisker@gmail.com

40


Bydelsguiden er udgivet af: Brønshøj-Husum Lokaludvalg i januar 2016 Redaktion:  Erik Fisker, Hans S. Christensen, Kathrine Collin Hagan. Redaktør: Erik Fisker Tekst:

Mikkel Prytz

Layout:

Utopia Design

Fotos: Christine Louw Nielsen, Thomas Vilhelm, Katrine Rohrberg, Mikkel Prytz, ScanPix Tryk:

KLS Grafisk Hus

Husstandsomdelt af PostDanmark

41


VANDRERUTER LÆR DIT NÆROMRÅDE AT KENDE

GÅ EN TUR I DIT LOKALOMRÅDE VI HAR SAMLET SEKS FORSKELLIGE RUTER, DU KAN GÅ ELLER LØBE

HUSUMVOLDEN-RUTEN: 5,9 KM Denne rute giver mulighed for at opleve et af Københavns mest imponerende bygningsværker, nemlig Vestvolden. Ruten tager sin begyndelse ved Åkandevej og Vestvoldens udløb ved Utterslev Mose. Voldanlægget er næsten 15 km langt og blev anlagt i år 1888-92. Anlægget blev bygget for at hindre, at fjender bombarderede eller sendte styrker ind mod København over det flade terræn på Vestegnen. Ruten passerer her forbi HF Husum Pensionisthaver. Inden ruten løber over Mørkhøjvej, passeres en stor naturlegeplads. Ruten passerer over volden, først forbi ”Den dækkede vej” og voldgraven, op over voldkronen til et øvre niveau, voldgangen med plads til kanonstillinger og kikkertstillinger, herfra ned til voldgaden, nu med asfalteret gang- og cykelsti. I dette niveau er indbygget en række magasiner bl.a. til ammunition i volden. Herefter krydser ruten jernbanesporene ved Husum Station og løber derefter igen ind langs Husumvold. Her kan Nord-/Vestbatterierne ses. Ved Frederikssundsvej passeres to bygninger: ”Sergentens bolig” i nr. 365 og på den anden side af Frederikssundsvej i nr. 358 ”Oberstens bolig”. Begge blev bygget i 1888 i forbindelse med opførelsen af voldanlægget. Ved Frederikssundsvej følger ruten den lille sti, der går mellem voldgraven og voldkronen, og passerer én af de fire dobbelte karponierer, der findes på hele Vestvolden. Fra den dobbelte karponiere er der frit udsyn 600 meter til hver side, hvilket gav perfekte forhold for at beskyde en voldgravskrydsende fjende. Ruten løber efter Mørkhøjvej forbi et rekreativt legeområde og en cykelforhindringsbane mod EnergiCenter Voldparken. Cykelforhindringsbanen, som er anlagt af Områdefornyelse Husum i 2012, er en grusbane med pukler i forskellig størrelse til sjov og motion med bmx eller almindelig cykel.

Legepladsen på Vestvolden ved Bystævnet.

42


TINGBJERG-RUTEN: 2,9 KM Denne rute giver mulighed for at opleve et mønstereksempel på et gennemplanlagt boligområde, nemlig Tingbjerg. Ruten starter ved indgangen til Tingbjerg, der blev opført fra slutningen af 1950’erne til starten af 1970’erne. Byggeriet og området er tegnet af den anerkendte arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen i samarbejde med havearkitekten Carl Th. Sørensen. De planlagde Tingbjerg som en selvstændig by i byen med egen kirke, butiksstrøg og institutioner. Byen skulle skabe de bedst mulige rammer for det gode hverdagsliv, og derfor anlagde arkitekterne de mange grønne, fælles haverum med god plads til, at børn kunne lege, og naboer mødes. Tingbjerg ligger i en grøn lomme omgivet af Utterslev Mose, Vestvolden og Gyngemosen og består af et byggeri i tre etagers højde. Undtagelsen er et enkelt højhus, der i dag huser lejligheder, men som i sin tid blev opført for at skjule skorstenen fra den oprindelige varmecentral. Ruten tager dig gennem Langhusvej, hvor der er kig til Arkaderne, videre gennem en tunnel ud til grønne områder og de små havekolonier. Herfra passeres på venstre hånd Tingbjerg Kirke, opført i 1983, tegnet af arkitekt Kaj Lyngfeldt Larsen, og til højre forbi Utterslev Huse, en almen boligbebyggelse med ca. 200 boliger opført i 1996.

Tingbjergs typiske bygninger i gule mursten

HUSUM-RUTEN: 4,5 KM Denne rute starter ved Husum Torv. Fra torvet går ruten forbi Husum Station. Ruten passerer Husumparkens Legeplads ved Nordrupvej til Husumparken, der er kvarterets store idrætsanlæg og et samlingssted for mange borgere i Husum. Husum Bypark langs Frederikssundsvej blev anlagt i 2013 af Områdefornyelse Husum og danner ramme om arrangementer, musik, plantedage og afslapning. Ruten svinger ind bag Føtex til Gadelandet. I sin tid lå den gamle landsby og branddam her. Også den fornemme hovedgård Husumgård, som Leonora Christine tilbragte 4 måneder på, da hun blev løsladt i 1685 efter 21 års fængsel ligger her. Mange arkitekter har tegnet husene i Voldparken, bl.a. Kay Fisker, der tegnede EnergiCenter Voldparken. Her huses bydelens foreninger; sociale, kulturelle og idræts- og kulturelle aktiviteter, og frivilligcenter, lokaludvalgssekretariatet samt en række udflytterbørnehaver. Næste udviklingsprojekt er Naturbyen, Husums urbane naturcenter, som Brønshøj-Husum Lokaludvalg arbejder for at realisere.

EnergiCenter Voldparken set fra Kobbelvænget

43


VANDRERUTER LÆR DIT NÆROMRÅDE AT KENDE

UTTERSLEV MOSE-RUTEN, 6,7 KM Ruten tager sin begyndelse ved Mosesvingets start ved den eneste tilbageværende bygning af Brønshøjholm gård. Gården blev, på nær den ene længe, revet ned i 1932. Længen anvendes i dag til udflytterbørnehave. Ruten går ad Mosesvinget rundt om Midtmosen. Midtmosen udgør sammen med Vest-, Øst og Kirkemosen Utterslev Mose i alt et område på ca. 91 hektar. Mosen blev anlagt i perioden 1939 til 1943 som et beskæftigelsesprojekt for unge og blev fredet i år 2000. Mosen rummer et fantastisk dyreliv og er særligt berømt for de mange fugle, som lever og yngler her - trods storbyens nærhed. I mosen findes blandt andet hættemåger, grågæs, sorthalsede lappedykkere, knopsvaner, taffelænder, troldænder, grønbenede rørhøns og blishøns. I rørskoven yngler bl.a. rørsangere og skægmejser, og i parkområdet yngler nattergale, løvsangere og gransangere. Ruten fortsætter over broen mellem Østmosen og Midtmosen. Ved Midtmosen ligger halvøen Langholm, som en gruppe frivillige naturplejere er i gang med at retablere som åbent, næringsrigt overdrev med en varieret og bevaringsværdig flora. Derfra går ruten videre over Hillerødmotorvejen anlagt i 1942, forbi det grønne rensningsanlæg. Vandet i mosen er stærkt forurenet bl.a. på grund af spildevandsudløb. For at mindske de store mængder spildevand i mosen blev rensningsanlægget etableret i 1998. Københavns 15 km lange befæstning; Vestvolden, har sit udløb i Utterslev Mose. Udløbet passeres, hvor ruten svinger rundt om Vestmosen. Her ses tre små fugleøer, hvoraf den største kaldes Teglholmen. Ruten løber via Pilesvinget forbi to legepladser samt en fitness-pavillon. Ved Pilesvinget/Hvedevej blev der i 2011 opsat et fugletårn helt ude ved søbredden. Med sine 4,8 meters højde giver det frit udsyn over området, mod himlen og de højtflyvende fugle. Fuglelivet på Teglholmen kan her studeres på nærmere hold. Fugletårnet er det første af sin slags i Københavns Kommune og er opført som en del af pleje- og udviklingsplanen for området. Sidste del af turen går forbi boldbanerne og Kirkemosen, der ligger som en lille, idyllisk og frodig mose omkranset af en park. Københavns Kommune og lokaludvalgene arbejder i 2015 og 16 på en helhedsplan for Utterslev Mose, som tager fat om forureningsproblemerne og vil gøre mosen mere attraktiv at brug

Pilesvinget

44


BRØNSHØJ-RUTEN: 2,5 KM Ruten tager sin start på Brønshøj Torv - bydelens hjerte og samlingssted. Torvet blev anlagt i 1919 og gennemgik i 2002 en omfattende renovering. På torvets udsigtstableau findes et mindesmærke lavet af kunstneren John Cornelius Rægaard. Mindesmærket blev indviet i 2009 og markerer den svenske fæstningslejr Carlstad og Stormen på København i 1659. Statuerne forestiller de svenske belejringsstyrkers telte. På torvet findes også Brønshøj Rytterskole. Rytterskolen blev opført omkring 1722 under Frederik IV som en af 240 ens skolebygninger spredt over hele landet. Navnet rytterskoler skyldes, at skolerne lå i de daværende rytterdistrikter, der skulle sørge for mandskab til rytterregimenterne. Rytterskolen fungerede som skolebygning frem til 1923 og blev i starten af 1980’erne ombygget og indrettet til Brønshøj Museum. I dag er det en kommunal kulturinstitution, der bruges til udstillinger og kulturarrangementer. På 1. sal findes en fast Carlstadudstilling, som fortæller historien om svenskernes belejring af København i 1658-60 og deres lejr i Brønshøj. Bag Rytterskolen ligger Brønshøj Gamle Skole fra 1903. Fra Brønshøj Torv går ruten ad Rytterskolehøj, forbi Brønshøj Ny Skole, ad Elmelundevej langs skolens grønne områder og videre ad Brønshøjgårdsvej ned til Brønshøjvej, hvor ruten svinger til højre. Ved Brønshøjvej passeres Brønshøj gadekær, hvor også Mindestenen for Brønshøjs indlemmelse i København i 1901 kan ses. Videre passeres Kulturhuset Pilegården, der iværksætter en bred vifte af kulturelle aktiviteter og arrangementer i bydelen for både børn og voksne. Videre til venstre ad Thurebyholmvej ses bydelens varetegn, det 34 meter høje Brønshøj Vandtårn, der er opført i 1928 af Ib Lunding i funktionalistisk stil. Det blev fredet i år 2000, taget ud af funktion i 2011, og i 2015 overtog Københavns Kommune det fra Hofor. Herfra ad Sparresholmsvej og Krabbesholmsvej til den hvide hjørnebygning ved Brønshøj Torv. Den hvide bygning rummer SuperBrugsen og Brønshøj Bibliotek. Ruten forsætter til Brønshøj Kirkevej og videre til højre ind forbi præstegården, Brønshøj Kirke og kirkegård. Brønshøj Kirke er Københavns ældste bygning; opført i romansk stil af Biskop Absalon i 1180’erne. Tårnet er tilføjet omkring år 1450. Efter kirkegården løber ruten igennem Byggeforeningen Enigheden, som blev stiftet i 1897 af 100 håndværkere fra Vesterbro og Nørrebro, der søgte væk fra den tætte by. Blandt foreningens tidlige medlemmer var Thorvald Stauning, der boede på Enigheds Allé 21 i årene 19001902.

Brønshøj Vandtårn

45


VANDRERUTER LÆR DIT NÆROMRÅDE AT KENDE

BELLAHØJ-RUTEN: 2,9 KM Ruten starter foran Restaurant Bellahøj, hvor bydelens bedste udsigt ud over Bellahøjmarken og Københavns tårne kan nydes. Bellahøj er med sine 37 meter det højeste punkt i København. Grundtvigs Kirken kan ses til venstre, og nedenfor Bellahøjmarken, også kaldet Dyrskuepladsen, ligger Grøndalscentret. Grøndalscentret hed oprindeligt Bellacentret og er i dag et af Nordeuropas største idrætsanlæg, der dagligt benyttes af ca. 3000 brugere. Restaurant Bellahøj har været restaurant siden 1938, men bygningens historie strækker sig tilbage til 1792, hvor købmand Moses Levin Mariboe opkøbte gården og flyttede den fra en beliggenhed nær Utterslev Torv til sin nuværende placering. Rutens første del løber igennem Degnemosen forbi tre bronzealderhøje bag Restaurant Bellahøj. Højene har ikke været gravet ud og er i dag registreret som fortidsminder. Ruten løber igennem den lille bøgetræsallé og ind forbi Bellahøj Friluftsscene, der blev anlagt i 1950’erne af udgravet jord fra Bellahøjhusene. Fra friluftsscenen fører ruten videre forbi Bellahøjhusene på højre side og på venstre side Bellahøj Skole, der er en idræts profilskole, som skolegården også bærer stærkt præg af. Bellahøj Husene blev opført i første halvdel af 1950’erne som Danmarks første højhuse med fire almennyttige boligselskaber som bygherrer. Ruten fortsætter ligeud forbi Bellahøj Kirke, der ligger ud mod Frederikssundsvej. Kirken er bygget i 1962, tegnet af arkitekterne Mogens Irming og Tage Nielsen. Fra kirken går vejen under Frederikssundsvej igennem viadukten, ned ad Hyrdevangen og ind i endnu et grønt åndehul: Brønshøj Parken. Her går ruten forbi en lille sø, også kaldet ’Louisehullet’ i folkemunde. Navnet ’Louisehullet’ stammer efter sigende fra midten af 1600-tallet, da en ung pige, plaget af hjertesorger, druknede sig i mosen. Fra parken går ruten ind på Tjørnevangen i Den Engelske Haveby. Havebyen, der er opført i 1923 af arkitekt Niels Gotenborg, emmer af landsbystemning og er et stykke unikt bygningskultur. Arkitekten var inspireret af den engelske havebys filosofi, med idéen om en hel by hvor alle byens funktioner er indeholdt i et enkelt kvarter. Ruten svinger til venstre ad Bavnevangen, over Frederikssundsvej, ud ad Degnemose Allé, som er bydelens ældste sidevej til Frederikssundsvej. Ved Degnemose Allé nr. 29 drejer ruten igen ind i Degnemosen og fortsætter til højre ned omkring mosen. Ruten ender tilbage ved Restaurant Bellahøj.

Bellahøj Friluftsscene

46

Bydelsguiden 2016  
Bydelsguiden 2016  

Information til borgerne i Brønshøj-Husum fra kommunen

Advertisement