P001-064 juli 2016NY.qxp_247-juli11-side01-56 18/06/16 10.25 Side 6
6
LOKAL NYT LOLLAND · JULI 2016
Mette’s er et nystartet firma, hvor hjertet er med i bogstaveligste forstand
Lokal Nyt Lolland Udgives og produceres af:
Multi Reklame Nebbelundevej 1 4970 Rødby Tlf. 5460 2108 annonce@lokalnyt-lolland.dk redaktion@lokalnyt-lolland.dk www.lokalnyt-lolland.dk Ansvarshavende redaktør: Birthe Christensen
••• Lokalkontor: Grafo·2 Havnegade 131 · 4900 Nakskov
••• Oplag: 25.441 eksemplarer Distribueres til alle husstande i Lolland kommune, ca. den 1. i hver måned. I månederne maj, juni, juli og august lægges Lokal Nyt Lolland også ud i sommerhusområderne.
••• Tryk: Stibo Graphic - et svanemærket trykkeri
•••
BEMÆRK! Sidste indleveringsfrist for materiale til august måned er tirsdag den 19. juli. Forbehold for evt. trykfejl samt fejlinformation i kildeoplysninger. Affotografering fra bladet er ikke tilladt uden forudgående aftale.
Den 1. juni startede Mette Mikkelsen et nyt firma med navnet Mette’s. Firmaet tilbyder sig med hjælp til alt fra rengøring til hundeluftning. I firmalogoet indgår et hjerte og det er helt bevidst fra Mette Mikkelsens side, da konceptet i firmaet netop er at hjertet er med i alt hvad firmaet tilbyder. Mette Mikkelsen er uddannet sosu assistent. Hun har tidligere arbejdet på Nykøbing F. sygehus og derefter på Nakskov sygehus frem til 2001. Derefter var hun dagplejemor i nogle år, inden hun startede som hjemmehjælper i Lolland Kommune. Sagde jobbet op Mette Mikkelsen, som bor i Nakskov, har længe gået med en drøm om at starte for sig selv. Da børnene nu er blevet store, tog hun den endelige beslutning om at nu skulle det være og den 1. juni startede hun firmaet Mette’s. Firmaet tilbyder sig til såvel unge som ældre, samt til travle børnefamilier, hvor Mette’s med lidt hjælp i hverdagen kan være med til at aflaste familien, så de får mere tid til at være sammen. Mere omsorg - Jeg var egentligt glad for mit arbejde som sosu assistent i kommunen, fortæller Mette Mikkelsen, men jeg måtte konstant gå på kompromis med hvad det var jeg egentligt gerne ville yde rent arbejdsmæssigt. Først og fremmest mere omsorg, lidt forkælelse, lidt snak og den samme person der møder op hver gang og som kort sagt også har hjertet med sig. Det var ud fra dette at jeg besluttede mig for at starte firmaet op.
Mette Mikkelsen, indehaver af det nystartede firma Mette’s. Foto: Jørgen Christensen Opstartstilbud frem til den 31. august Firmaet har allerede sikret sig mange forskellige slags opgaver i ordrebogen. Mette’s tilbyder foruden et smil, eksempelvis også en gåtur, ugentlig rengøring, hovedrengøring, havearbejde, en bytur, hjælp til indkøb, personlig pleje som for eksempel hjælp til et brusebad, hundeluftning, hente børn fra skole eller børnehave og meget andet. Frem til den 31. august har Mette’s et ekstra godt op-
startstilbud på personlig og praktisk omsorg, herunder, snak, rengøring eller daglige gåture. Uanset hvad der vælges er det vigtigt for indehaveren Mette Mikkelsen at hjertet er med og omsorgen er i højsædet. Fast timepris eller klippekortsordning Der kan vælges mellem en fast timepris eller en klippekortsordning hos Mette’s, som kan kontaktes for yderligere oplysninger og aftaler på telefon 42 16 83 54.