Page 1

akskov Roklub 1887 - 2012

Nakskov Roklub medlem af DFfR og DKF under DIF


akskov Roklub 1887-2012 Jubilæumsskrift skrevet og redigeret af Leif Thygesen I redaktionen desuden Otto Møller, Ebbe Andersen og Karin Thauner Forside: Marie Svan Olsen Lay-out: Leif Thygesen og Ebbe Andersen Sats: Leif Thygesen Fotos: Johannes Andersen: side 4 Ove Korfitzen: side 25, 26, 67 (nederst til højre) Torben Thyren: side 30, 32 (øverst til venstre) Leif Thygesen: side 31, 33, 36, 53, 54, 55 (øverst til venstre) Mogens Warrer: side 35, 44 (nederst til højre) Ebbe Andersen: side 38, 43 Finn Larsen: side 39 Lise Pedersen: side 44 (øverst til venstre) Jesper Bøgh side 66 (øverst til venstre) Øvrige fotografier har det ikke været muligt at kreditere.

Tryk: LF Trykteam Udgivet af Nakskov Roklub 2012 © Oplag 200


1887 Et forholdsvis roligt år i verdenshistorien. I USA hed præsidenten Grover Cleveland, i Rusland var det zar Alexander III, der havde magten, og i Kina var det dynastiet Ching, der sad ved rorpinden. Tyskland var under ledelse af jernkansleren Otto von Bismarck, der havde sine problemer med arbejderbevægelsen. Danmark var midt i provisorietiden under ministeriet J. B. S. Estrup. Det første danske andelsslagteri så dagens lys, og i USA søgte den tysk fødte amerikaner E. Berliner patent på en opfindelse, han kaldte grammofonen. I Italien sad Giuseppe Verdi og komponerede operaen »Otello«, og i Frankrig afsluttede billedhuggeren August Rodin et af sine hovedværker: »Borgerne i Calais«. Den engelske forfatter A Conan Doyle udgav sin første bog, hvor hovedpersonen var detektiven Sherlock Holmes. I Norge skrev Bjørnstjerne Bjørnson en sang, der hed Takt, takt pas på takten. Den kunne være blevet slagsang for det, der skete mange hundrede kilometer mod syd, hvor nogle nakskovitter dannede en roklub.

akskov Roklubs første klubhus opført i 1888 og udvidet i 1896 FORORD »De følgende sider gør ikke fordring på at være nogen udtømmende og kritisk skildring af Nakskov Roklubs historie, men søger blot at give en almindelig oversigt over klubbens liv i de forløbne år, således som oplysninger har kunnet tilvejebringes med det på mange punkter ufuldkomne materiale, der foreligger.« Ovenstående citat er hentet fra det festskrift Nakskov Roklub udgav i anledning af 25 års jubilæet i 1912. Ordene gælder også for dette skrift. De vigtigste kilder er forhandlingsprotokollerne, men skiftende sekretærer har ikke altid været lige flinke til at skrive om de ting, der foregik i roklubben. Mange ting er nævnt, og jeg har forsøgt at få de vigtigste begivenheder med, men det kan ikke undgås, at andre og måske lige så vigtige

ting er udeladt. Undgås kan det heller ikke, at der vil være fejl i årstal mv. Jeg håber, at man vil tilgive disse fejl - også når det drejer sig om personer, der burde være nævnt, men ikke er blevet det. 125 års dagen er nået – og det er nu tredje gang undertegnede har fat i Nakskov Roklubs historie. Det foreliggende jubilæumsskrift er i det væsentlige et optryk af jubilæumsskriftet fra 1987, som var et optryk fra 1977, med de redaktionelle ændringer og tilføjelser, årene 1977-87 gjorde nødvendige. Denne gang er de sidste 25 år 1987 – 2012 så tilføjet. Tak for opgaven - den var spændende og sjov. akskov, februar 2012 Leif Thygesen

3


DM finale i Langdistanceturneringen Lollands Havørn den 25. august 2007 akskov Roklub 125 år - Prolog Alle ønsker at leve længe, men ingen ønsker at blive gammel. Med 125 år på bagen må det vel siges, at Nakskov Roklub har levet længe - og det uden at blive gammel. Vel er de senere år ikke præget af den helt store aktivitet. Nakskov Roklub er heller ikke gået fri af den stagnation, der til en vis grad har ramt landsdelen. Det har blandt andet betydet, at gennemsnitsalderen i medlemsskaren er stedet betydeligt, 4

men alligevel er det en moderne og levende klub, der med respekt for traditionerne fejrer fødselsdag. Når man ror i en robåd, går båden fremad, men roerne ser bagud, og det kan så passende være udgangspunktet for dette skrift. Lad os dreje tidens hjul og se tilbage, men alligevel bevæge os fremad. I begyndelsen koncentrerede Nakskov Roklub sig mest om kaproning. Den første sejr blev

vundet, da klubben var fem år gammel. Siden har vore roere været øverst på sejrsskamlen mere end 200 gange. I årenes løb har vi deltaget i over 1000 kaproninger. I Nakskov Roklubs barneår forsøgte man sig både til vands og til lands. Der blev eksperimenteret med så forskellige sportsgrene som fodbold, cykelløb, skøjteløb, tennis, tovtrækning og flere andre. Faktisk er de nuværende tennis- og gymnastikforeninger direkte udløbere af Nakskov Roklubs aktiviteter. Centrum for aktiviteterne har altid været Færgelandet, hvor der har ligget tre forskellige klubhuse. Det mest legendariske var nok »den gamle pavillon«, mens vi i 2012 er glade for vores grundmurede hus. I årenes løb har klubben benyttet 73 forskellige både. Den første var ikke en rigtig robåd, men det var til gengæld de efterfølgende. Inriggeren har altid været den foretrukne bådtype. En pæn flåde af outriggere har vi dog også altid kunnet råde over, og i de senest årtier har også kajakker og gigbåde fået medlemmernes interesse. Nakskov Roklubs historie har været præget af både op- og nedgangstider. Men efter modgang har vi altid rejst os igen med standeren højt hævet. Med frisk mod og energi er vi parate til at ro verdens bedste rofarvand Nakskov Fjord tyndt - også i de næste 125 år.


1887-1912 Det man først og fremmest bemærker fra denne periode, er den alsidighed, der var i roklubben. Man var en af de første sportsforeninger i byen, og kunne som sådan optage alle idrætsgrene uden at komme i konflikt med andre. Man gjorde i vid udstrækning brug af dette. Der blev dyrket gymnastik, spillet alle former for boldspil, løbet på skøjter og selvfølgelig roet.

akskov Roklubs første damehold 1888

akskov Roklubs stifter og første formand Alfred Wiboltt

Den nystiftede roklub blev hurtigt en faktor, man måtte regne med i Nakskov. Roningen svinger dog en del fra år til år, men en jævn fremgang kan spores frem til midten af perioden. Derefter kommer en mindre tilbagegang frem til 1903, hvor man bygger den første pavillon. Men lad os se, hvordan det hele startede: Nakskov Roklubs stiftelsesdag angives af de ældste forhandlingsprotokoller til at være den 23. april 1887. Initiativet til dannelse af en roklub blev taget af handelsfuldmægtig Alfred Wiboltt. Der blev indkaldt til stiftende generalforsamling den 23. april 1887, og man valgte en tre mand stor bestyrelse bestående af: Alfred Wiboltt (formand), fuldmægtig H. J. Hansen og

kontorist Saabye. Klubben havde i begyndelsen 15 medlemmer, men inden året var omme, var man oppe på 46. Den første båd i N.R. var en toåres orlogsjolle, som fik navnet »Tumleren«. Det var en meget tung båd, og allerede nu gik man med planer om at anskaffe en rigtig kaproningsbåd. Midt i den første sæson anskaffede man så en ny båd, denne gang var det en seksåres orlogsgig. Man arbejdede nu ivrigt videre på at skaffe midler til køb af en lettere båd. Dette lykkedes dog først i 1888, da grev J. Chr. Krag-Juel-Vind- Frijs skænkede klubben 500 kr. En aktietegning blandt byens borgere indbragte yderligere 500 kr., og man var nu i stand til at indkøbe en fireåres cedertræsbåd. Den 10. juni blev denne båd døbt »Skum«. Samtidig udnævnte man grev

5


Frijs til klubbens protektor. Den nye båd viste sig hurtigt at blive et aktiv for N.R. Man fik flere nye medlemmer, og samme år kunne man opføre det første både-

.R.’s første sejrende hold Hj. Gruppe, Einar Dan, R. Allerup, Edv. Jensen og Egg. Jensen hus for en pris af 500 kr. Havneudvalget overlod klubben en grund, ikke langt fra vores nuværende klubhus, til formålet. Man indmeldte sig samme år i Dansk Forening for Rosport (DFfR) og oprettede allerede på dette tidlige tidspunkt en dameafdeling i roklubben. Samme år deltog man for første gang i en kapro6

ning. Det skete den 12. august på Guldborgsund. N.R. besatte en andenplads ud af tre startende både. 1890 sluttede Nakskov Roklub sig sammen med boldklubben, og man tog navneforandring til Nakskov Ro- og Boldklub. Det kneb meget med økonomien dette år, og klubbens kautionister måtte træde til og tilsammen udrede et beløb på 76 kr. for at redde klubben. Det gik småt med roningen, men gymnastikken blev drevet med iver. På grund af det høje kontingent (20 kr.) udmeldte man sig af DFfR., idet man ikke havde videre gavn af at stå i denne forening, så længe der ikke blev arrangeret kaproninger i provinsen. 1892 tog man så navneforandring igen, og man hed fra nu af Nakskov Roklub. Det betød ikke, at man opgav boldspillet. Man indmeldte sig igen i DFfR, og bådparken blev udvidet med ikke mindre end to både - en toåres og en fireåres. Den 23. april fejrede man klubbens fem års jubilæum ved en fest på Hotel Skandinavien, og Nakskov Roklub fik sin første sejr ved en kaproning. Sejren blev vundet ved DFfR’s kaproning på Guldborgsund. Konkurrenterne var Nykøbing F. og Skælskør. Denne første sejr ved en kaproning medførte stor fremgang for N.R. Man fik nyere og bedre materiel at ro i, og man kunne i 1893 hjemføre fire sejre ud af fem starter ved kaproningerne i København og på Guldborgsund. Man sluttede sig atter sammen med en anden forening. »Handels- og Kontoristforeningen«s medlemmer meldte sig i roklubben og lejede

klubbens lokaler til to ugentlige møder. Desuden holdtes der en del selskabelige sammenkomster. Perioden 1894-97 viste stærk fremgang. Der blev roet meget, og man hjemførte fem sejre. Desuden blev der vundet førstepladser i adskillige gymnastikkonkurrencer, tovtrækning, cykelløb og »fodløb«. Man oprettede i 1894 en skøjteløberforening, som hurtigt fik stor tilslutning. I 1896 var man vokset ud af det lille bådehus, og en udvidelse var nødvendig. Man byggede et halvtag på og flyttede en gavl. Tegningen til udvidelsen blev lavet af klubbens egen materialeforvalter, ingeniør H. H. Mansa. Udbygningen gav plads til to nye både, og desuden blev omklædningsrummet udvidet. Samme år oprettedes nye afdelinger under N.R. Man holdt øvelser i hugning (fægtning med huggert); der blev spillet fodbold, og man optog atletik - dog foreløbig kun med diskoskast og spydkast. Ved klubbens 10 års jubilæum i 1897 holdt man for første gang klubkaproning. Det blev et tilløbsstykke uden lige. Folk strømmede til havnen for at se kaproningen. Jubilæumsfesten blev holdt i Svingelen. Det gik efterhånden bedre med økonomien, og i 1898 ydede Nakskov kommune et tilskud på 100 kr. Desuden modtog man kr. 75 fra Lollands Spare- og Lånebank. De indkomne penge blev brugt til nyt materiel, og 1899 blev kulminationsåret for roklubbens første 25 år. Man roede ikke mindre end 3328 medlemsture


akskov Roklubs tennisbaner anlagt i 1899 dette år. Kaproningen gik det dog lidt tilbage for. Man vandt ingen løb dette år. Samme år sluttede roklubben sig sammen med Nakskov Gymnastikforening og dannede en særlig gymnastikafdeling under roklubben for at samle al gymnastik i Nakskov under én forening. Endnu en afdeling under roklubben så dagens lys i

1899, idet tennisspillet holdt sit indtog i Nakskov Roklub. Der blev anlagt to tennisbaner ved siden af klubhuset. Man modtog økonomisk støtte fra forskellige mennesker i Nakskov. I år 1900 sluttede man sig sammen med en nystiftet boldklub, og man anlagde en boldplads bag epidemisygehuset på Færgelandet

(Produktionsskolen). Man modtog også økonomisk støtte fra byrådet (kr. 200), mod at byens skoler fik adgang til boldpladsen. 1901 holdt N.R. for første gang selv en kaproning. Banen gik fra Enehøje til Slotø, og der blev roet fire løb med deltagelse af Nyborg og Nykøbing F. roklubber. Nakskov deltog i alle fire løb, men vandt ingen af dem. Der var stor tilfredshed med arrangementet, og i 1903 fik Nakskov Roklub overdraget DFfRs kaproning for Øernes Kreds. Kaproningen, der fandt sted den 12. juli, havde deltagelse fra Roklubben »Skjold«, Polyteknisk Roklub, Nyborg, Roskilde, Svendborg og Nakskov roklubber. Nakskov kunne hjemføre en enkelt sejr. Samme år opgav man fodbold- og kricketspillet. Men en anden stor begivenhed fandt sted dette år. Man indviede det nye klubhus Pavillonen. Allerede i 1899 havde bestyrelsen fået generalforsamlingens bemyndigelse til at arbejde for opførelsen af et nyt, rummeligt og tidssvarende klubhus. Men først i 1903 blev planen til virkelighed, da man opførte pavillonen efter tegninger af arkitekt E. Monberg. Bygningen blev opført af træ. Den hvilede på cementfundament og var inddelt i to etager. Den nederste etage indeholdt båderum, to omklædningsrum, køkken og flere andre rum. Øverste etage bestod af en stor sal (88 kvadratmeter) med buffet, to kabinetter med altan, en stor overdækket veranda, garderobe, dameværelse og anretterværelser, som stod i forbindelse med køkkenet med en trappe og en vareelevator. Grunden 7


skulle holde dem åbne i sommerhalvåret for klubbens medlemmer. Man håbede, at indtægterne ved restaurationen ville blive så store, at man kunne tilbagebetale lånene på denne måde. Den første restauratør i klubben blev fru Lange fra Hotel Skandinavien. Det nye klubhus bragte dog ikke helt den fremgang, man havde håbet. Der blev roet lidt mere end før, og man fik en del nye medlemmer, men den helt store fremgang udeblev. Restaurationen gik heller ikke så godt. Man måtte selv overtage driften af denne, og i 1908 lukkede man helt for restaurationen. Dette gav økonomiske problemer, men disse blev klaret ved »tilvejebringelse af en gunstig ordning med klubbens kreditorer«. 1909 nåede man så bunden. Der var nu kun 38 medlemmer i klubben, og roturenes antal var faldet til 1120 fra 3328 året i forvejen. Årene 1910, 1911 og 1912 bragte atter fremgang for N.R., og i 1911 var der kun én roklub i provinsen (Nykøbing F.), der havde flere roende medlemmer end N.R. Man var blevet den femte største roklub i Danmark. Pavillonen opført af Bygmestre Jensen og ielsen, akskov i 1903 efter tegninger af arkitekt E. Monberg. Det imponerende bygningsværk stod roklubben i kr. 10.000 blev overladt til klubben af byrådet. Byggeudvalget for pavillonen bestod af borgmester Hoskiær, købmand C. Jensen, redaktør N. Th. Petersen, bankdirektør Reimer, boghandler Allerup, bogholder Clasen, direktør Jansen og løjtnant Wedege-Mathiassen. 8

Bygmestre var tømrermestrene Jensen og Nielsen fra Nakskov. I alt kom hele bygningen til at stå roklubben i 10.000 kr. Man optog forskellige lån til at dække disse udgifter. Restaurationslokalerne på første sal var indrettet til at skulle udlejes til en restauratør, som så


1912-1937 Perioden er forholdsvis rolig for N.R. Der må konstateres en nedgang m.h.t. kaproningsresultaterne. Først hen imod slutningen af perioden (1934) kommer de gode resultater igen. Antallet af både ligger omkring 6-7 stykker. Der købes en del nye både, men de gamle kasseres eller sælges lige så hurtigt. Der er meget store udsving i antallet af roede kilometer fra år til år, men det skyldes, at sæsonernes længde varierede meget, lige fra 19 uger til 30 uger. Den alsidighed, der havde præget roklubbens første 25 år, finder man ikke i denne periode. Fra bestyrelsens side prioriterede man kaproningen højest. Motionsroning er ikke et begreb, man opererer med på denne tid. 1 vinterhalvårene lukker roklubben helt. I stedet for roning dyrker man gymnastik i samarbejde med Nakskov Gymnastikforening. Desuden bliver der i denne periode som altid holdt et utal af selskabelige sammenkomster. Som regel blev disse henlagt til Hotel Skandinavien, hvor man også holdt bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Medlemstallet er ret ukonstant i disse år, men den fremgang, der var startet i 1910, holdes dog nogenlunde. De vigtigste begivenheder i disse år er samlet herunder i kronologisk rækkefølge. Lørdag den 28. april 1912 kunne man fejre klubbens 25 års jubilæum. Det blev gjort med manér ved en stor fest på Hotel Harmonien. 80 mennesker deltog, og festen sluttede først

Forsiden af jubilæumsskriftet udgivet i anledning af 25 års jubilæet i 1912

langt ud på natten. I anledning af jubilæet udgav Nakskov Roklub et smukt festskrift. Samme år var roklubbens medlemstal 108, der fordelte sig således, at der var 1 æresmedlem,

41 roere og 13 tennisspillere. Desuden havde man 50 passive medlemmer. Frem til 1914 var roklubben præget af fremgang, både hvad angik økonomien og roaktiviteten, men det kneb stadig med kaproningsresultaterne. I 1914 var man blevet landets fjerde største roklub. Første verdenskrig skabte problemer med materiellet. Det var næsten umuligt at skaffe nye både. Man fik et enkelt tilbud på en båd, men den kostede ikke mindre end 1200 kr. - en på den tid uhørt høj pris for en robåd. Man måtte derfor klare sig med de seks både, der var i klubbens besiddelse, men mange roture blev opgivet på grund af det ringe materiel. Derimod blomstrede tennisspillet. Tennisspillet var efterhånden blevet et stort aktiv for roklubben, men da tennisbanerne i 1918 skulle have en større ansigtsløftning, opstod der problemer omkring finansieringen. Roerne ønskede penge til nyt materiel, og tennisspillerne ønskede penge til istandsættelse af tennisbanerne. Striden blev så voldsom, at man i 1918 måtte indkalde til ekstraordinær generalforsamling om spørgsmålet. Bølgerne gik højt på denne generalforsamling, og det endte med, at tennisspillerne oprettede deres egen afdeling. Samme år roedes den første ferietur i roklubbens historie. Turen, der gik Fyn rundt, blev gennemført af A. Sarichsen, M. Christiansen og Poul Eppers. Den varede en uge, og båden, der blev benyttet, var »Ove«. Man forsøgte igen med restauration i roklubben. Det gik lidt bed9


re denne gang; måske skyldtes det, at man en gang om ugen holdt dans i den hyggelige pavillon. I 1919 var kaproningsresultaterne så dårlige, at man gik med drastiske planer om at forbedre disse. Man indgik forhandlinger med kommunen om salg af pavillonen. Kommunen ville købe hele bygningen og flytte den til idrætspladsen ved Svingelen. For de indkomne penge ville man så købe nye kaproningsbåde, og disse skulle så igen bringe N.R. frem blandt de sejrende mandskaber. Planerne blev dog ikke til noget. Man kunne ikke blive enige om prisen. Gik det dårligt med de sportslige resultater, så gik det så meget bedre med økonomien. 1920 kunne roklubbens kasserer for første gang i klubbens historie meddele, at man ingen løs gæld havde. Man skyldte Landmandsbanken 2100 kr., men udover dette var roklubbens økonomi usædvanlig sund. Året 1922 (35 års jubilæum) var præget af stagnation, både hvad angik medlemstal og sportslige resultater. Desuden tilspidsedes konflikten mellem roafdelingen og tennisafdelingen. Konflikten var dog ikke værre, end at man kunne samles til jubilæumsfest på Hotel Skandinavien. Klubbens tidligere formand, boghandler Allerup, holdt aftenens hovedtale, hvori han mindedes de gamle svundne dage og opfordrede medlemmerne til at gøre en ekstra indsats for, at Nakskov Roklub igen kunne få nogle sejre. Den tidligere formands ord blev taget til efterretning, og året efter i 1922, kun-

10

akskov Roklubs bestyrelse i jubilæumsåret 1912. Øverst fra venstre: O. Schebye, Robert Allerup, Thorgeir Bekker. I midten fra venstre: H. Chr. Ewaldsen V. Svendsen, A. Johansen. ederst fra venstre H.C. Hansen, Thøgersen ne N.R. hjemføre to sejre ved de årlige kredsmesterskabskaproninger, der dette år var arrangeret af N.R. Banen var lagt fra Romerholm til broen ved Lindelse. Der var truffet aftale med indehaveren af pavillonen i Lindelse om, at dansesalen kunne benyttes til omklædnings-

rum. Vejret var fint, og mange mennesker var mødt. Mellem løbene blev man underholdt af et stort musikkorps. Uroen omkring tennisafdelingen var endnu ikke bilagt. 1923 blev forholdet så spændt, at man ikke længere kunne holde sammen på stumperne. Tennisklubben blev selvstændig og betalte fra nu af leje af banerne og omklædningsrummene i pavillonen. Samme år stiftedes Nakskov Sportsråd, og N.R.’s første repræsentant blev daværende formand M. Christensen. Outriggerne havde holdt deres indtog på kaproningsbanerne, og i 1924 indledte roklubben en større indsamling blandt byens borgere for at få penge til en fireåres outrigger. Båden skulle købes gennem DFfR i Tyskland. Prisen var 525 kr., men ved leveringen viste det sig, at båden kun kunne erhverves for 200 dollars. Man klagede til DFfR, men fik ikke medhold. Outriggereventyret i N.R. måtte vente. Det blev et større og større arbejde at drive roklubben, og den fem mand store bestyrelse var efterhånden travlt optaget. På generalforsamlingen i 1925 blev det derfor vedtaget at udvide bestyrelsen med to mand, således at der i tiden fremover ville være syv personer i bestyrelsen. Man gik stadig med planer om at købe en fireåres outrigger. For at skaffe penge til båden holdt man i 1925 en kæmpebasar. Byens handlende skænkede forskellige gaver, og man rejste skydetelte, det muntre køkken og blomstertombola foran Skandinavien. Alle anstrengelserne stod mål med resultatet, idet basaren gav


akskov Roklubs første danmarksmestre Poul Jensen, Henry Hansen og Helge Larsen et overskud på 4000 kr. Endelig i 1926 kunne man købe en fireåres outrigger. Prisen var 1600 kr. Det blev nødvendigt at foretage en mindre ombygning af pavillonen for at skaffe plads til den nye båd. Men det var svært at gå fra de stabile inriggere til roning i de levende outriggere, og for første gang i seks år havde man ikke vundet en eneste sejr ved kaproningerne. 40 års jubilæet i 1927 blev holdt den 7.

august. Man startede dagen med jubilæumsog kredskaproning. Banen gik fra Barneholm til Trælholm. Der var mødt over 500 tilskuere til kaproningen, der varede fem timer. Nakskov fik to sejre. Dameholdet vandt 1000 meter stilroning og derefter 1000 meter på tid. Endvidere skete der det ved denne kaproning, at der for første gang blev roet løb i otter ved kredskaproningerne i provinsen. Otterløbet havde dog ikke deltagelse af Nakskov. Dagen endte standsmæssigt med fællesspisning og dans til et fem mands orkester på Hotel Skandinavien. Som altid var det finansiering af nye både, der optog bestyrelsen mest. I 1928 forsøgte man noget nyt for at skaffe penge. Man holdt et stort lotteri, hvor førstepræmien var en Chevrolet til en værdi af 4000 kr. Der blev i alt solgt 5000 lodsedler. Lodtrækningen blev foretaget i forbindelse med en basar den 17. december. Vindernummeret blev 7398 og de heldige vindere var brødrene Sørensen fra Nykøbing. De havde dog deres arbejde på Nakskov Skibsværft, så præmien gik ikke helt tabt for Nakskov. Lotteriet gav ikke det overskud, man havde håbet på, men man undgik dog underskud. Ungdomsroning havde endnu ikke været nævnt i N.R., men i 1929 besluttede man på generalforsamlingen at oprette en ungdomsafdeling. Ungdomsafdelingen fik dog ikke større betydning til at begynde med. Først i slutningen af trediverne begyndte ungdomsroningen for al-

vor i form af en drengeafdeling, der blev oprettet i 1936. Man havde lang tid før talt om at oprette denne afdeling; begrundelsen var, at boldspillet tog for mange unge mennesker, således at disse ikke senere blev roere. I roklubbens første tid klarede man problemet ved simpelthen at oprette en boldafdeling i roklubben, men nu indså man nødvendigheden af at have en ungdomsafdeling i klubben. Omkring 1930 begyndte kaproerne i N.R. igen at røre på sig, og i sæsonen 1930 havde man af otte starter opnået fire sejre. Sejlklubben, der en del år havde lejet sig ind hos roklubben, blev opsagt dette år. Man mente, at sejlerne fyldte for meget. Man nåede dog senere til en ordning, således at sejlklubben kunne benytte et lille lokale i stueetagen. Det gik fortsat hæderligt med restauranten i pavillonen. Restauratør Thorning fra Boulevard Hotellet opgav dog driften i 1930, men

Poul Jensen, Helge Larsen og Henry Hansen på vej til DM-guld på Guldborgsund i 1934

11


Danmarksmestre 1937 i toåres inrigger. Henry Hansen, Torsten Ericksson og Arne Jensen fandt hurtigt en afløser i Larsen fra Rådhuskafeen. Man indgik kontrakt med ham, således at overskuddet fra de fester, hvor der kun deltog roklubmedlemmer, skulle tilfalde N.R. 1933 oplevede man stor aktivitet blandt medlemmerne. Man manglede både, og ikke alle kunne komme ud at ro. For at aflaste bådepar12

ken indførte man damesvømning. Fem damer meldte sig til svømningen. Samme år indførte man et lille blad »Festavisen«, ved hver sæsonslutning. Den gav et hib til forskellige medlemmer, som havde gjort sig mere eller mindre uheldigt bemærket i årets løb. Den første Festavis udkom ved

festen efter klubkaproningen den 3. september 1930. Titlen på bladet var »Skumblæsertidende«. Kommunikationen var også dengang et problem. For at løse dette ophængte man en kasse på Akseltorvet 1, hvori man hængte meddelelser angående N.R.. En ny idrætsgren blev optaget på N.R’s program: håndbold. Man startede vinteren 1933 i B-rækken for Nakskov by. N.R. vandt alle sine kampe. Idrætsforeningen blev slået med 15-7, sejlklubben med 18-3 og svømmeklubben med 11-7. Man var herefter avanceret til A-rækken. Men roerne var endnu ikke tilfredse, og året efter hjemførte man bymesterskabet i håndbold. 1934 blev året, hvor man for første gang oplevede uoverensstemmelser mellem kaproningsafdelingen og langtursafdelingen. Bestyrelsen havde bestilt en ny kaproningsbåd, men en del medlemmer ønskede i stedet en langtursbåd med vandtætte skotter. Diskussionen gik højt, men det endte med, at kaproningsbåden blev købt. Bådekøbet blev dog ikke helt uden dramatik. Kassereren tabte de 1265 kr., som båden kostede på vej til posthuset. Han måtte senere erstatte beløbet. 5. august 1934 hjemførte N.R. sit første danmarksmesterskab. Det blev vundet af Poul Jensen, Helge Larsen og Henry Hansen i toåres inrigger ved kaproningen på Guldborgsund. Løbet var meget spændende, og først i slutspurten lykkedes det Nakskov at presse sig foran Assens, der havde ført det meste af løbet.


akskov Roklubs bestyrelse i 1937, hvor klubben kunne fejre sit 50 års jubilæum med blandt andet 17 sejre på kaproningsbanerne - herunder et danmarksmesterskab Ved klubkaproningen den 9. september tog holdet en æresrunde i havnen og blev hyldet for deres præstation af det talstærke publikum, der traditionen tro overværede begivenheden. Denne vinter begyndte man at holde klubaftener. Man mødtes hver fredag på restaurant »Nutiden« og hyggede sig, talte om gamle minder fra fjorden og planlagde den kommende sæsons kaproninger og langture. Der blev flere og flere damer i roklubben, og en udvidelse af damernes omklædningsrum blev nødvendig i 1936. En del af salen på første sal blev afgivet til omklædningsrum, og i stueetagen indrettedes bad og toilet i et lille lokale, som indtil da havde været benyttet af færgemanden, der havde sin rute tværs over havnen. Roklubbens 50 års jubilæum blev

holdt den 23. april 1937. Som sædvanlig blev det en meget vellykket fest, som sluttede meget sent. I anledning af jubilæet havde man henlagt dette års kredsmesterskabskaproning til Nakskov. Den fandt sted den 27. juni. Det blev den største kaproning, der nogensinde er blevet holdt i Nakskov. Ikke færre end 50 bådehold deltog i de 17 løb. Kaproningen sluttede med spisning på Harmonien, hvor ca. 200 deltog. I øvrigt var det et godt år for kaproerne. Ved danmarksmesterskaberne på Odense Kanal den 1. august kunne Nakskov for anden gang hente et DM. Mesterskabet blev vundet af Aage Jensen, Torsten Ericksson og Henry Hansen. Som førstepræmie var udsat en toåres outrigger. Der var naturligvis jubel i Nakskov lejren, da

man hjemførte den nye båd til 1450 kr. Sæsonen 1937 blev den bedste for kaproernes vedkommende i klubbens historie. Man havde startet 23 gange, og resultatlisten er meget imponerende: 1 danmarksmesterskab, 2 kredsmesterskaber, 6 vundne kredsløb, 9 andre førstepladser og 5 andenpladser. Det gik også fremad med materiellet - fra Landmandsbanken havde man fået en ny fireåres outrigger. Klubbens bådepark var nu oppe på 7 inriggere og 4 outriggere. En kolossal fremgang prægede klubben i dens jubilæumssæson, og efter en lidt stille og rolig (måske for rolig) begyndelse af perioden fra 1912-1937 var man nu kredsens absolut førende roklub.

akskov Roklubs synlige bevis for klubbens første danmarksmesterskab i 1934

13


1937-1962 Årene fra 1937 til 1942 må betegnes som roklubbens guldalderperiode. Kaproerne hentede flere danmarksmesterskaber, og den daglige aktivitet på Færgelandet blomstrede som aldrig før. Tidens mest yndede udflugtsmål for roerne var Lindelse pavillonen. Man roede ud til Lindelse, og iført de hvide landgangsbukser og den hvide bluse med den blå stjerne, »indtog« man dansegulvet.

Mogens Lüth, Erik Eriksen og Torsten Ericksson vandt 6. august 1944 det danske mesterskab i toåres outrigger med styrmand. Danmarksmesterskaberne blev afviklet på Odense Kanal

Danske mestre i i toåres inrigger 1942, fra venstre Rasmus Pedersen, Mogens Lüth og Per Valentin 14

Ungdomsafdelingen slog for alvor igennem i denne periode. I øvrigt var slutningen af disse år præget af en stor alt overskyggende begivenhed: Bygningen af det nye klubhus. Men lad os gå tilbage til 1938. Den fremgang der var begyndt i 1937 fortsatte året efter. Ungdomsafdelingen var efterhånden vokset, og man måtte holde igen med medlemmer mellem 12 og 17 år. På kaproningsfronten gik det stadig fint; man vandt dog ingen danmarksmesterskaber, men måtte »nøjes« med to

andenpladser ved DM. Fra DFfR havde man modtaget tilbud om økonomisk støtte i forberedelserne til olympiaden i Helsingfors i 1940. Vores toåres inrigger var blevet berømt. Men anden verdenskrig satte et punktum for OLdeltagelsen. Olympiaden blev aflyst. Udtagelsen til OL havde ellers været sikker, idet N.R. i 1939 vandt danmarksmesterskabet i toåres inrigger ved Rasmus Petersen, Torsten Ericksson og styrmand Henry Hansen. Nakskov roerne lagde sig i spidsen efter 500 meter


Ved hjemkomsten blev de danske mestre 1944 Torsten Ericksson, Mogens Lüth og Erik Børrre Eriksen modtaget på Rådhuset. Her ses de på balkonen, hvor de modtager folkets hyldest og blev derefter aldrig truet. Kaproningen fandt sted den 6. august på Bagsværd Sø.

1940-41 opnåede man ingen særlige placeringer ved kaproninger. Man deltog heller ikke i ret mange kaproninger på grund af trafikforholdene. Men på den hjemlige front skete der meget. Pavillonen var efterhånden ret forfalden, og i 1941 gennemgik den en større restaurering. Man fik støtte fra arbejdsløshedsfonden og fik 35 pct. af udgifterne refunderet. Medlemstallet var for opadgående, der var nu 104 aktive medlemmer. Der blev også tid til at holde jubilæumsfest i 1942. Det blev en stor fest med god deltagelse, hvor eneste skår i glæden var, at det blev en luftalarm, der afsluttede festen. Igen i 1942 havde man tilmeldt et hold til DM. Rasmus Petersen, Per Valentin og Mogens Lüth kunne hjemføre N.R’s fjerde DM i toåres inrigger. Selv om kaproningen var den dominerende del af klubbens aktiviteter i disse år, blev der også tid og kræfter til overs til at arrangere andre ting. Man arrangerede i 1945 for første gang en revy. Revyen blev så stor en succes, at man gentog arrangementet året efter. Frem til 1952 holdt N.R. revy en gang om året. Kaproerne klarede sig stadig fint. 1944 vandt N.R. sit femte danmarksmesterskab. 6. august på Odense Kanal lykkedes det Torsten Ericksson, Erik Eriksen og Mogens Lüth at hjemføre sejren i toåres outrigger. I øvrigt var det en tid uden de store langture. Besættelsesmagten havde pålagt søsportsfolkene forskellige restriktioner, men det var dog

stadig tilladt med små lokale ture. 1945 fik restauratør G. M. Frandsen fra »Skandinavien« lov til at leje klubbens lokaler til restauration, da »Skandinavien« blev brugt til flygtningelejr. Lejemålet løb fra 1. maj til 1. oktober og indbragte roklubben 5 pct. af omsætningen, hvilket beløb sig til 1530 kr. Man oplevede nu en mindre tilbagegang i roklubben. Allerede på det tidspunkt begyndte man at tale om nyt klubhus. N.R’s eneste otter blev anskaffet i 1948. Den

Aksel Jørgensen og Denis Jensen henter akskov Roklubs nye otter i Sønderborg i 1948

blev købt brugt i Sønderborg og hentet af Aksel Jørgensen og Denis Jensen. Roklubben fik dog ikke megen glæde af denne store båd, og allerede to år efter solgte man den igen. Den nedgang, der begyndte lige efter krigen, var omkring 1950 bragt til ophør. N.R. var atter i fremgang. Kaproningsresultaterne var dog 15


Som det fremgår af programmet var der mange kendte kunstnere, der optrådte ved akskov Roklub midnatsshow i Sportshallen lørdag den 27. februar 1960

16

ikke så fornemme som tidligere. I 1950 så atter en ny afdeling i N.R. dagens lys. Man oprettede ved generalforsamlingen en afdeling for orienteringsløb. Den stiftende generalforsamling for »Orient« blev holdt den 14. september. Desuden var der i disse år tale om at oprette en skole- og ungdomsafdeling, der skulle ro om eftermiddagen. Eftermiddagsroningen blev dog ikke realiseret i videre grad, men ungdomsafdelingen var et stort aktiv for roklubben i disse år. Leder af afdelingen var P. Munk Jensen. Der blev roet mange kilometer, og det gik godt med medlemstilgangen i 1951. 1952 blev præget af to begivenheder. I marts måned udgav man for første gang klubbens medlemsblad »Årebladet«, og i juni stiftedes foreningen »Gamle Roere I Nakskov« (forkortet GRIN). Både »Årebladet« og GRIN har siden været fast inventar i N.R. (Se senere afsnit om disse to ting). Restaurationen i pavillonen var nedlagt; man fik i stedet marketenderibevilling i 1953. Samme år arrangerede N.R. ungdomslandslejr ved Urne Stand. Arrangementet blev en stor succes. Disse år og de efterfølgende var meget præget af det forberedende arbejde i forbindelse med klubhusbyggeriet. Det gik trevent med kaproningen, man vandt ingen sejre i disse år. N.R’s orienteringssektion udskilte sig i 1955 fra roklubben. Den mente at kunne få flere medlemmer som selvstændig forening. Midt i travlheden omkring bygningen af et nyt klubhus kunne man i 1957 fejre klubbens 70 års


jubilæum. 110 mennesker mødte til det store kolde bord på Hotel Skandinavien, og dansen gik til Helge Andreasens orkester.

kendte kunstnere, der optrådte, fra deltagerlisten kan nævnes: Elith Foss, Volmer Sørensen, Wandy Tworek, Katy Bødtger, Preben Uglebjerg, Bodil Udsen, Preben Neergård, Grete Sønck og Blue Boys. Forskellige forretninger og firmaer havde tegnet fadderskab til kunstnerne, og desuden havde byens forretninger leveret forskellige præmier. 1100 mennesker overværede midnatsshowet, som gav et overskud på ikke mindre end 12.800 kr. 1 1960 kunne N.R. døbe tre både. En toåres langtursbåd, der fik navnet »Enehøje«, en fireåres langtursbåd, der fik navnet »Barnholm« og en dobbeltsculler, der blev døbt »Pilen«.

en singlesculler i forbindelse med jubilæet. Båden blev døbt ”G.R.I.N.” af GRINs formand Aksel Jørgensen. Nakskov Roklub var blevet 75 år gammel.

7. maj 1958. Man er i gang med at grave grunden til klubhuset 1958 kunne man endelig begynde udgravningen til det nye klubhus. Året efter kunne man den 22. marts holde klubhusindvielse. (Se nærmere om byggeriet i et senere afsnit). Årene umiddelbart efter byggeriet var præget af stor aktivitet. Man holdt en stor havnefest i 1959 med deltagelse af bl.a. Roskilde Pigegarde. Overskuddet fra festen blev 3500 kr. Det nye klubhus skabte en medlemstilgang af ganske unge medlemmer. Dette skabte en del problemer med styrmænd og instruktører, og man måtte lukke for tilgangen. For at finansiere nyt bådekøb holdt man i 1960 et stort midnatsshow i Nakskov Sportshal. Showet blev en kæmpesucces. Det var lutter

13. juli 1958. Den nederste del af facaden ud mod havnen er ved at blive opført Man holdt igen havnefest i 1961, denne gang med et overskud på 3800 kr. Der var stor fremgang, hvad roningen angik - der var i 1962 roet 15.087 km. I 1962 forærede GRIN roklubben

28. august 1958. Der holdes rejsegilde for akskov Roklubs nye klubhus. Se flere billeder og læs nærmere om klubhusbyggeriet andetsteds her i jubilæumsskriftet.

17


1962-1987 Flere store begivenheder sætter sit præg på perioden. Kaproerne opnåede i årene 1966-67 mange fine resultater. 1969 blev præget af en meget stor tilgang af nye medlemmer, og langtursroningen tager et gevaldigt opsving i 1973 og 1974. Sidst i perioden opgiver man helt at ro kaproning og koncentrerer sig udelukkende om motions- og langtursroning. Det nye klubhus fra 1959 viste sig hurtigt at blive et stort aktiv for klubben, og der kom stadig forbedringer til, således at den totale dvale, som N.R. plejede at være i om vinteren, ophørte. Der foregik nu også en masse om vinteren i vores klubhus på Færgelandet. I anledning af 75 års jubilæet i 1962 fik klubben skænket en pokal af klubbens stifters søn. Pokalen fik navnet »Wiboltt-pokalen« og uddeltes efter hver sæson til en roer, der havde gjort en særlig indsats for klubben. Samme år begyndte et af klubbens bestyrelsesmedlemmer Jørgen »Prinz« Rasmussen at bygge en speedbåd. Det kneb dog med at skaffe penge til en motor, og først i 1963 lykkedes dette, bl.a. ved hjælp af en kontingentstigning og gaver fra forskellige sider. Varmt bad efter roturen havde det indtil nu knebet med. Men i 1963 anskaffedes en gasvandvarmer til stor glæde for klubbens medlemmer. Den nye speedbåd gav gode muligheder for at arrangere klubkaproning, og for at skærpe interessen for dette arrangement yderligere fik man trykt nogle nye klubkaproningsdiplomer. 18

GRI arrangerede i 1966 stor vinfest. Der var kendte navne på plakaten, og festen gav et overskud på kr. 8.000


I 1964 vandt Nakskov Roklub ved Per Henriksen sidste andel i en singlesculler. Båden var udsat som præmie i et løb ved kaproningen i Maribo og skulle vindes i alt tre gange. Båden var klinkbygget, men da klubben allerede havde tre både af denne type, fik man en ordning således, at båden blev byttet til en cravelbygget båd. I 1966 stod GRIN som arrangør af en stor vinfest. Festen blev en stor succes og gav et overskud på ca. 8000 kr. Samme år tog kaproningen et gevaldigt opsving. Der blev startet 24 gange, og 16 gange kunne man trække sig sejrrigt tilbage. De største medaljeslugere var Svend Jørgen Skotte i drenge- og ynglinge singlesculler og Per Jochumsen og Ole Birk Henriksen i junior ynglinge dobbeltsculler. Firsårs jubilæet indledtes i 1967 med standerhejsningstale af borgmester C. E. Hansen og dåb af dobbeltsculleren »Vejlø«. Der var arrangeret jubilæumsfest på hotel Skandinavien med det store kolde bord. Ole Birk Henriksen og Svend Jørgen Skotte satte sig sammen i den nye dobbeltsculler, og det gjorde de så godt, at de blev udtaget til de uofficielle verdensmesterskaber for juniorer. VM fandt sted i Ratzeburg, og vores dobbeltsculler besatte en ottendeplads i det stærke felt. Året efter blev N.R's junior dobbeltsculler igen udtaget til at repræsentere Danmark. Denne gang gjaldt det de nordiske mesterskaber i Årungen i Norge. Ved årerne sad Svend Jørgen Skotte og Claus Nikolajsen. De opnåede en andenplads.

Ole Birk Henriksen og Svend Jørgen Skotte deltagere ved de uofficielle junior verdensmesterskaber 1967 i Ratzeburg I 1968 ophævedes foreningen »Orient«. Der var ikke længere tilslutning nok til orienteringssporten. Samme år blev der installeret centralvarme i klubhuset, hvilket gav større mulighed for vinterarrangementer. I 1969 udsendte man ved hjælp af søndagsaviserne et propagandanummer af Årebladet. Initiativet gav gevinst, og man blev på det nærmeste rendt over ende af nye medlemmer. Over 100 nye meldte sig ind. Det blev nødvendigt at indføre tidsbegrænset roning, og man måtte købe en brugt fireåres inrigger af Sakskøbing Roklub for at klare presset. Også på

anden måde gav de nye medlemmer anledning til at ændre traditionerne: Sct. Hans festen og kanindåbsfesten blev på grund af pladsmangel holdt i bådehallen. Over 120 mennesker deltog i hver af festerne. Da året var omme var der roet 34.578 km. For at skaffe de mange nye medlemmer bedre plads i klubhuset blev gæstelokalet indrettet til et lille hyggelokale og fik navnet »Hulen«. De mange nye medlemmer krævede flere både. For at skaffe penge holdt man andespil i forsamlingsbygningen og tøjindsamlinger. Tøjindsamlingerne blev holdt sammen med »Red Barnet« og fortsatte helt frem til 1979. Hele byen blev inddelt i distrikter, og i løbet af en uge blev der uddelt sække til samtlige husstande. Folk kunne fylde alle former for brugt tøj i sækkene, der blev indsamlet. Mange medlemmer deltog i arbejdet, og første år lykkedes det at fylde to togvogne. Det indbragte i alt kr. 3.368,75 til klubbens kasse. 1971 blev indledt med et større propagandafremstød for at skaffe flere medlemmer til klubben. Den gamle båd »Ove« blev malet om i festlige farver, og den blev udstillet i Søndergade samtidigt med at man uddelte brochurer om roklubben. Samme år indførte man et nyt løb ved klubkaproningerne. Løbet foregik i en fireåres inrigger, og mandskabet bestod af to piger og to drenge ved årerne. Løbet fik navnet mix-firer. 85 års fødselsdagen i 1972 blev fejret med en rotur med efterfølgende kakao og lagkage i klubhuset. 19


Ved 90 års jubilæet i 1977 udgives for første gang siden 25 års jubilæet i 1912 et jubilæumsskrift med klubbens samlede historie

20

Det gik tilbage med kaproningen, men til gengæld indførte man kaproning på et lidt mere uformelt plan. 1973 startede man et samarbejde med Nysted og Nykøbing roklubber om specielle ungdomskaproninger beregnet for de ungdomsroere, der ikke startede ved andre kaproninger. For at styrke interessen for motionsroningen indførte Lolland-Falster Kredsen samme år motionsstævner, hvor man forsøgte at få så mange roere på vandet som overhovedet muligt på en bestemt dag. Roerne fik lodder efter, hvor langt man roede, og der blev trukket lod om en singlesculler blandt alle deltagere. En ny afdeling så dagens lys i 1974. Afdelingen fik navnet »Tirsdagsdamerne« og var det kvindelige modstykke til GRIN De lidt mere modne piger mødtes hver tirsdag for at tage en rotur på fjorden. Langtursroningen tog et gevaldigt opsving i disse år. I 1973 var 18 medlemmer på ferielangtur, og i 1974 var 21 på ferielangtur bl.a. i Norge, i Tyskland og på Limfjorden. Der blev roet i alt 8512 langturskilometer. 1975 blev året, hvor Nakskov Roklub for første gang i mange år ikke startede ved kaproninger under DFfR. Kaproningsafdelingen blev mere eller mindre lukket. Planer om at udvide klubhuset så dagens lys. Man havde fået en sauna foræret, men det kneb med at finde en plads til den i det eksisterende klubhus. Planerne blev dog ikke til noget. Man fik afslag på et tilskud på kr. 25 000 fra Undervisningsministeriet, og dermed var det ikke mu-


Kaproning i akskov Havn 1980 mellem akskov Roklub og det polske skoleskib Dar Pormoza. akskov Roklub bagest har passeret mållinjen før mandskabet fra det polske skoleskib ligt at gennemføre projektet. I stedet for udbygningen renoverede man i 1976 de eksisterende badefaciliteter. Baderummene fik nye fliser, og toiletterne fik ny vægbeklædning. En ny tradition så dagens lys i 1977: For de lidt ældre medlemmer af klubben blev der holdt »Grønlangkålsfest« i forbindelse med julen. Den organiserede kaproning var stoppet, men i forbindelse med skoleskibet »Georg Stages« besøg i Nakskov i 1977 holdt man kaproning sammen med skoleskibet. To løb blev afviklet: Travaillen blev vundet af »Georg Stage« mens fireåres inrigger blev vundet af N.R. Samme år fejrede klubben sit 90 års jubilæum. I anledning af jubilæet havde man fået over-

draget DFfRs officielle standerhejsning. Standerhejsningstalen blev holdt af DFfRs formand Jørgen Madsen, og for Nakskov Roklub holdt overlæge J. Wielandt talen. Der var dåb af tre singlesculler og en toåres inrigger, der var skænket af byens pengeinstitutter; den blev døbt af borgmester C. E. Hansen. Jubilæumsfesten blev holdt på Luna; ca. 130 mennesker deltog i festlighederne. 1978 holdt man et større åbent hus arrangement for at skaffe nye medlemmer. 80 meldte sig ind, og da året var omme, var det lykkedes at forøge klubbens medlemstal med 44. Et længe næret ønske blev opfyldt i 1979: Man fik installeret en telefon i klubhuset. Nakskov Idrætscenter blev indviet med en præsentation

af alle byens idrætsforeninger. N.R. havde en toåres inrigger med til præsentationen i Icentret. For at skærpe rointeressen indførtes i 1980 kontraktroning. Kort fortalt gik det ud på, at roerne på forhånd skulle tegne sig for et bestemt antal ro-kilometer i sæsonens løb. Nåede de deres mål, kom de gratis med til en frokost ved sæsonens afslutning. Ellers vankede der bøde, 1 krone pr. manglende kilometer. Desuden blev der bl.a. blandt byens handlende tegnet sponsorkontrakter, som gav penge i klubbens kasse, hvis roerne vel at mærke nåede det aftalte antal kilometer. 63 medlemmer og 21 sponsorer deltog, og det gav over 5000 kr. til klubben. Sct. Hans bålet blev holdt i samarbejde med Turistforeningen. Bådehallen blev ryddet for både, og der var dans til Steffs orkester. Arrangementet gav et mindre underskud, men dette blev dækket af Turistforeningen. I 1980 besøgte det polske skoleskib »Dar Pormorza« Nakskov. N.R. udfordrede skibets mandskab til kaproning. Det blev til to løb i fireåres inrigger. Nakskov Roklub var ubeskedne nok til at vinde begge løb. En større isolering af klubhuset fandt sted i 1981. Det blev nødvendigt at optage et lån i den forbindelse, og dermed var det nødvendigt at få lejekontrakten for grunden forlænget. Havneudvalget forlængede lejekontrakten frem til år 2008. Den årlige grundleje blev fastsat til uændret at være 5 kr. For at skaffe penge til foreningen blev der holdt to jazzarrangementer i »Magasinet« med 21


I 1980 indføres kontraktroning, hvor roerne indgår kontrakt med klubben om, hvor langt man vil ro i den kommende sæson. Opfyldes kontrakten kommer man gratis med til kontraktroerfrokost, opfyldes kontrakten ikke, vanker der en bøde på en krone pr. manglende kilometer. Kontrakten her er fra 1983

22

det lokale orkester »Sugar Beet Stompers«. I alt indkom der 798 kr. For at give de medlemmer, der var flyttet fra byen, lejlighed til at mødes på en årlig langtur, arrangerede man en såkaldt »veteranlangtur« til Albuen. Arrangementet blev godt besøgt. 1982 blev et stille år for roklubben. Bestyrelsen indførte ropligt for de medlemmer, der kom i klubben. Et ungdomshold bestående af Gregers Virkelyst, Carsten Jensen, Allan Christiansen, Henrik Due og Brian Due kvalificerede sig til finalen i DFfRs »Scullercup« på Bagsværd Sø. Holdet vandt løbet den 7. august, og ved lodtrækningen efter kaproningen var N.R. så heldige, at den udsatte sculler tilfaldt Nakskov. Båden blev døbt af Kirsten Jensen i Tårs Færgehavn i forbindelse med indsættelse af en ny færge på ruten Tårs-Spodsbjerg. Båden fik navnet »Frigg Sydfyen«. En drukneulykke på Roskilde Fjord bevirkede, at det blev nødvendigt at udskifte alle roklubbers redningsveste. Nakskov Roklub fik 30 nye veste i gave af Lollandsfonden. På grund af drukneulykken blev det ligeledes nødvendigt at ombygge båden »Langø«. For at give nye medlemmer en god start i klubben udarbejdede man en brochure med forskellige praktiske oplysninger om klubben. Brochuren fik navnet »Velkommen i N.R.« Ved standerhejsningen afslørede klubbens æresmedlem Aksel Jørgensen en ny udsmykning af bagvæggen i opholdslokalet. I sæsonen 1983 så et nyt arrangement dagens og nattens


Ved Scullercup 1982 vinder akskov Roklub lodtrækningen om en singlesculler. Her ses de stolte roere og ungdomsledere. Bagest fra venstre Henrik Due, Allan Christiansen, Carsten Jensen, Gregers Virkelyst. Forrest fra venstre Bent Christensen, Brian Due, Marianne Søndergård

lys: Der blev roet »døgnroning«. En fireåres inrigger blev holdt roende 24 timer i træk. Der blev tilbagelagt i alt 197 km. Ved standerstrygningen den 15. oktober 1983 plantede man otte træer i skellet ind mod Skibsværftets parkeringsplads. De otte træer blev plantet af John Jantzen fra Nakskov Skibsværft, Søren Høj fra »Plant et træ komiteen«, Hakon Sand fra Sparekassen »Lolland«, Flemming Rasmussen fra Tuborg, Martin Skjæmt Andersen. Restaurant 22, Aksel Jørgensen, æresmedlem af Nakskov Roklub, Benny Morbech, formand for GRIN og Leif Thygesen, formand for N.R. Ved et uheld fik slæbebåden »Bestla« ødelagt vores bådebro. Erstatningsspørgsmålet fik Nakskov Roklubs navn verden rundt. Sagen blev behandlet i København, i Panama, i London og i Japan inden der blev udbetalt erstatning. Herefter kunne vi endelig få en ny bro. Sæsonen 1984 indledtes med broindvielse. Den nye bro blev fremstillet af Nakskov Produktionscenter, og kommunen gav økonomisk garanti. Ligeledes ved standerhejsningen var der bådedåb af en ny bådtype, en caravelbygget fireåres inrigger. Båden blev døbt »Rommerholm« af klubbens tidligere formand Niels Lundsteen. I samarbejde med Nakskov Ungdomsskole gennemførtes et arrangement under navnet »Aktiv Ferie«. 45 fik lov til at prøve at ro i en kortere afgrænset periode uden at melde sig ind i klubben. Initiativet gav en hel del nye medlemmer til klubben. Nye medlemmer, godt 23


Så skævt lå akskov Roklubs bro efter et ublidt møde med slæbebåden ”Bestla” i 1983. Broen stod ikke til at redde, og en ny bro blev indviet i 1984 vejr samt »kilometer-jageri« var medvirkende årsager til, at 1984 kilometermæssigt blev et rekordår for Nakskov Roklub. Klubbens samlede kilometertal blev 42.488, ca. 6000 km mere end den gamle rekord! Individuelt satte Finn Spurre Pedersen rekord med 3210 km, og blandt damerne satte Britt Spurre Pedersen rekord med 2801 km. Også langtursrekorden blev slået; Per »Carla« Christensen roede 1215 km.! Et praktisk problem blev klaret: Rengøringen af klubhuset. Unge arbejdsløse fik lov til at hjælpe idrætsforeningerne i Nakskov, hvilket var til stor gavn og glæde for de involverede foreninger. Klubhuset var efterhånden blevet 25 år gammelt, og i 1985 blev det nødvendigt at udskifte taget over bådehallen.

24

Standerhejsning er altid en festdag i akskov Roklub. Her er det formand for Fritidsnævnet og havneudvalgsformand Tommy Larsen, der holder standerhejsningstale en gang i starten af 1980´erne... Samme år indførtes en rabatordning for medlemmer, der valgte at betale hele årskontingentet på en gang. 1986 blev en stille sæson for Nakskov Roklub. Der blev ikke roet så meget, og på ledelsesplan blev der sparet på kræfterne til 1987, hvor man kan fejre klubbens 100 års jubilæum.

og til sammenligning er her standerhejsning 1949


1987 – 2012 Roklubbens sidste 25 år har været præget af tre ting: 1. I midten af 1990´erne kommer der igen gang i kaproningen. For det meste er der tale om ungdomskaproere, men enkelte seniorhold sniger sig dog med på kaproningsbanerne mest i toåres inrigger. 2. Langdistancekaproning bliver en del af klubbens hverdag. Man er både arrangør og deltager. Nogle år er der flere deltagende hold i langdistanceturneringen. På arrangørsiden får man succes. I alt ni gange i perioden bliver der roet langdistancekaproning med Nakskov Roklub som arrangør. Nakskov og Lolland bliver ramt af et vigende indbyggertal og medfølgende nedskæringer i tilskuddene til blandt andet idræt. Det mærkes også i Nakskov Roklub, hvor medlemstallet går tilbage, hvilket medfører færre kontingentindtægter og dermed en særdeles stram økonomi. 100 års jubilæet i 1987 blev fejret med maner. Der blev holdt standerhejsning søndag den 12. april 1987. Årets standerhejsningstale blev holdt af Nakskovs borgmester Benny Sonne, og klubbens nye toåres inrigger blev døbt ”Knølen” af viceborgmester Erik Bøgh, som i mange år var et trofast medlem af GRIN. Klubbens gamle båd ”Ove” fra 1916 var sat i stand af Erik Clemmensen, så den fremstod, næsten som da den i sin tid blev bygget. Der var – ud fra billedet af Nakskov Roklubs første sejrende hold - syet et sæt gamle rodragter, og

Per Christensen, Bent Christensen og Steen Larsen klædt ud som gamle veteraner og roende i båden ”Ove” med faste åregange var et af de festlige indslag ved standerhejsningen i 1987, hvor akskov Roklub fejrede 100 års jubilæum da Nakskov Skibsværfts Orkester - efter at standeren var hejst - satte i med ”Gladiatorernes indtogsmarch”, kom det ”gamle” rohold frem og viste, hvordan det så ud, når man for 100 år siden trænede med vægte og roede i den gamle båd. Et festligt indslag, der fandt vej til de lokale dagblades forsider. På selve fødselsdagen den 23. april 1987 blev der holdt reception, hvor cirka 200 mennesker mødte op for at lykønske klubben med den runde dag. Jubilæumsfesten blev holdt i Skovridergården, hvor deltagerantallet var cirka 120. Musikken blev leveret af det kendte orkester ”Heaven”, og det blev en særdeles vellykket fest, hvor også flere af klubbens tidligere medlemmer,

blandt andet forhenværende formand Niels Lundsteen, deltog. Lolland Falster kredsens øvrige klubber blev i anledning af jubilæet inviteret til roning med efterfølgende kakao og lagkage søndag den 25. april 1987. For at skaffe nye medlemmer allierede Nakskov Roklub sig med Sønder-gå-gade Foreningen, og flere vinduer i gågaden blev udsmykket med udstilling om Nakskov Roklub. Samtidigt blev der udgivet et tillæg til Ugeavisen, hvor der ud over annoncer for Sønder-gågades forretninger også var fyldig omtale af Nakskov Roklub. Det hele sluttede af lørdag formiddag, hvor det lokale jazzorkester ”Sugar Beet Stompers” spillede samtidigt med, at der blev udstillet nyt og gammelt materiale fra 25


Nakskov Roklub. Sportsligt blev jubilæet fejret ved at holde en toåres inrigger roende i 100 timer i træk fra den 24. juni til den 28. juni 1987. Hvert døgn blev delt op i seks perioder á fire timer, og så var det ellers med at få roet så meget som muligt i perioden. Det blev et arrangement, der skabte liv og glade dage i klubhuset. For at passe tiden flyttede flere medlemmer ind i klubhuset, og der var aktivitet i døgndrift på Sydkajen. I alt blev der roet 662 kilometer i løbet af de 100 timer.

akskov Roklubs sekretær Finn Spurre Pedersen havde tegnet jubilæumslogoet i 1987 1988 blev en lidt stille sæson oven på jubilæumssæsonen. Sæsonen startede ellers dramatisk, da flagstangen revnede, da flag og stander blev hejst op for at markere sæsonstarten. Nakskovs adoptivskib - minelæggeren ”Falster” - besøgte Nakskov i 1989. Nakskov Roklub deltog i festlighederne og arrangerede et orienteringsløb for mandskabet på Falster, Brandvæsenet, Marineforeningen m. fl. Herudover blev der roet kaproning i travaille, hvor 26

Standerhejsning 1987. ”Knølen” er på vej i vandet til sin jomfrutur Nakskov Roklub måtte bøje sig for mandskabet fra Falster. Samme år blev der indledt et samarbejde med Byskolen, hvor eleverne fra ottende klasse i de sidste fire idrætsmoduler inden sommerferien kom i Nakskov Roklub og fik mulighed for at prøve at ro. Arrangementet blev en succes, og i

årene efter kom flere forskellige klasser på besøg og fik lov til at prøve roningen i skoletiden. Instruktøropgaven blev klaret af pensionister, blandt andet var Erik Clemmensen en flittig instruktør for de mange gæster. I samme periode og helt frem til 2009 holdt man ”Aktiv Ferie” i samarbejde med Ungdomsskolen, hvor byens børn og unge kunne melde sig til forskellige foreningstilbud i sommerferien. Der var mange unge mennesker, der på den måde stiftede bekendtskab med rosporten. Selvom man havde mange gæster i roklubben, gik det den forkerte vej med aktiviteten og medlemstallet. Det hjalp heller ikke, at det ikke lykkedes at få udgivet Årebladet i en periode på næsten tre år fra 1988 til 1990. 1989 blev en meget dårlig sæson med få medlemmer og meget lidt aktivitet. For at råde bod på det blev der strammet op rent organisatorisk. Indtil nu havde det været sådan, at man bare kunne møde op i roklubben på hverdagsaftener og så håbe på, at der var mulighed for at komme en tur på vandet. Men sæsonen 1990 blev indledt med, at Årebladet igen udkom, denne gang i en ”hjemmetrykt” udgave. Der blev indført faste rotider for ungdomsroerne og faste dage med instruktion af nye medlemmer. Initiativet gav pote, og det lykkedes igen at få fremgang både i medlemstallet og i antal roede kilometer. I 1990 blev samarbejdet med skolerne udvidet, hvor det såkaldte SSP-samarbejde (SkoleSocialforvaltning og Politi) arrangerede ”Foreningernes dag”. Foreningerne lavede en


”Tirsdagsdamer”, der var en afdeling for de mere modne piger i Nakskov Roklub. Altså den kvindelige pendant til GRIN. ”Tirsdagsdamerne” skiftede i øvrigt i denne sæson navn til FNIS, der står for Friske Nakskovpiger i Søen. Ved standerhejsningen i 1992 blev den nyindkøbte kajak døbt ”Malø” af Søren Rosendahl, og der var nu for alvor gang i kajakroningen i Nakskov Roklub. 22. juni 1992 blev der holdt ekstraordinær generalforsamling, og Poul Erik Wulff-Høyer afløste Leif Thygesen som formand, en post som Leif Thygesen havde haft siden 1979. Den nye kajakafdeling havde vokseværk, og allerede ved standerhejsningen i 1993 døbte man endnu en ny kajak, der fik navnet ”Rasø”. Kajakken blev døbt af direktør for Danske 1992 åbnede akskov Roklubs kajakafdeling. Søren Rosendahl blev første leder af kajakafdelingen. Her instruerer han Maria Simonsen udstilling i Byskolens Aula, og senere fik alle byens sjetteklasser lov til at prøve to foreninger efter eget valg herunder Nakskov Roklub. Allerede i 1988 var der planer fremme om at åbne en kajakafdeling, men først i 1992 lykkedes det at få kajakken ind som en del af Nakskov Roklubs tilbud til medlemmerne. Første leder af kajakafdelingen blev Søren Rosendahl, der tilbage i slutningen af 1960´erne havde trukket sin barneåre i Nakskov Roklub. Vejle Kajakcentrum besøgte klubben med et læs kajakker den 6. oktober 1991, og klubbens

medlemmer fik lov til at prøve den nye bådtype. Man søgte og fik bevilliget penge fra Fritidsnævnet til indkøb af en brugt kajak, og samtidigt fik man lov til at låne tre kajakker fra Maribo Kajakklub. Nakskov Roklub meldte sig i starten af 1992 ind i Dansk Kano- og Kajakforbund, og siden da har klubben haft en kajakafdeling. Den har måske ikke vokset sig helt så stor, som man kunne ønske sig. Medlemstallet var stigende, men alligevel blev der ikke roet så mange kilometer. Men det blev dog til nogle ture - også for de såkaldte

1992 skiftede afdelingen ”Tirsdagsdamerne” navn til FIS, der står for Friske akskovpiger I Søen. Her er det Bitten Kok og Gitte Frost, der lever op til navnet

27


dahl. For at skaffe flere nye medlemmer blev der udstillet både på torvet i Nakskov og uddelt brochurer. Ved standerhejsningen i 1994 blev tidligere næstformand og kasserer i Nakskov Roklub, Torsten Schultz, udnævnt til æresmedlem på grund af sin store arbejdsindsats igennem næ-

sten 27 år for klubben. Ved standerhejsningen var der også bådedåb. Hans Mettelmann døbte en GIG single-sculler, som man havde erhvervet billigt i Norge for kr. 5000. Bådtypen brugtes blandt andet af de norske langrendsskiløbere til at holde formen ved lige i sommerhalvåret, hvor der jo ikke ligger sne.

1994 udnævnes Torsten Schultz ved standerhejsningen til æresmedlem af formand Poul Erik Wulff-Høyer for sit mangeårige arbejde for akskov Roklub Bank, Benny Frederiksen. Samme år deltog Nakskov Roklub for første gang i det legendariske kajakløb ”Tour de Gudenå”. Det blev blandt andet til en tredjeplads til Søren Rosen28

Hans Mettelmann døber GIG-båden ”Albuen” ved standerhejsningen i 1994


I løbet af vinteren 1993/94 melder Maria Christensen sig ind i Nakskov Roklub. Maria havde indledt sin rokarriere i NS Roklub. Den stærke ropige vinder ved DM i indendørsroning et junior mesterskab, og Nakskov Roklub anskaffer klubbens første roergometer for at give Maria mulighed for at passe sin vintertræning. Det havde været småt med kaproning i klubben i flere år, men i 1994 starter man igen for alvor denne aktivitet. Ved Lolland-Falster mesterskaberne i ergometerroning vinder Majbrit Friis sin klasse, mens Wickie Gjesing og Maria Christensen ror sig til sølv. I 1994 ser en ny forening dagens lys. En kreds af forældre stifter ”Nakskov Roklubs Venner”, hvis formål det var at støtte Nakskov Roklub, især økonomisk. Man er næsten altid glad for at få gæster i Nakskov Roklub, men ubudne gæster, der gentagne gange bryder ind i klubhuset, tvinger bestyrelsen til at anskaffe en tyverialarm. Der træffes aftale med Total Sikring, der installerer den nye alarm. Udgiften er 5.900 kroner og yderligere 2.270 kroner om året i drift. Kaproerne opnår pæne resultater på vandet i 1994. Maria Christensen vinder sølv ved junior DM i singlesculler og udtages desuden til VM i Polen i toer uden styrmand. Nakskov Roklub har i en lang årrække haft en pænt stor og aktiv ungdomsafdeling. I 1994 ledes den af Niels Bruun, og der er 25 medlemmer under 18 år. Klubbens ungdomsafdeling ”URO 9000” godkendes af Dansk For-

Kredsformand Helge Rasmussen overrækker i 1994 ungdomsleder iels Bruun URO 9000 godkendelsen som et synligt tegn på, at akskov Roklub er en ungdomsvenlig klub. I midten formand for akskov Roklub Poul Erik Wulff-Høyer ening for Rosport, en udmærkelse der gives til særligt ungdomsvenlige klubber. Niels Bruun og ungdomsudvalget arrangerer blandt andet videoweekend i klubhuset, tur til Lalandia og roorienteringsløb. Desuden deltager Nakskov

Roklub i disse år talstærkt ved Skolekaproningen på Bagsværd Sø, hvor man opnår flere flotte placeringer. I løbet af vinteren 1994/95 udskiftes inventaret i klubbens opholdslokale. De gamle møbler fra 29


Den nye gig-båd ”Vitus Bering” afprøves heraf Majbrit Olsen, Jonas Thygesen og Majbrit Friis. Båden kan også rigges, så den roes af to roere med en styrmand klubhusets opførelse i 1959 havde aftjent deres værnepligt og var godt slidte. De nye møbler stod klubben i 18.000 kroner. Også i 1995 starter man sæsonen med at udnævne et æresmedlem. Klubbens tidligere formand Leif Thygesen udnævnes for sin store indsats for Nakskov Roklub, der blandt andet har betydet 23 års medlemskab af klubbens bestyrelse, først som kaproningschef og sekretær og i de sidste cirka 13 år som formand. Herudover var Leif Thygesen i over 20 år redaktør af Årebladet. Der anskaffes fortsat materiel til klubbens kajakafdeling. Denne gang køber man en toerka30

jak af mærket ”Tirana” for 11.500 kroner. Den nye kajak døbes i forbindelse med et Sct. Hans arrangement af Leif Thygesen og får navnet ”Blishøj”. Kaproningen i klubben er fortsat i udvikling. Ved Sorø Regattaen opnår Majbrit Olsen og Majbrit Friis en andenplads i junior B dobbeltsculler. Ved årets Tour de Gudenåen har Nakskov Roklub fem roere til start. For at kaproerne kan passe deres vintertræning, køber klubben i vinteren 1995/96 endnu et roergometer. Dansk Forening for Rosport anskaffer i 1996 via et sponsorat fra Carlsberg - en ny bådtype i

Danmark. Båden er en gig-båd, der er en mellemting mellem en inrigger og outrigger. Den kan rigges, så den kan roes som en dobbelt treer, hvor alle tre roere ror med hver to årer eller som en toer med styrmand, hvor kun to af roerne betjener årerne. Der anskaffes fem både, der specielt er hjemkøbt for at give ungdomsroerne nyt materiel. På grund af Nakskov Roklubs velfungerende ungdomsafdeling låner Dansk Forening for Rosport den ene af bådene ud til Nakskov Roklub kvit og frit i de to første år, og derefter kan klubben købe båden til en favorabel pris. Båden døbes i Bagsværd af Kronprinsen og får navnet Vitus Bering. Klubben køber båden i slutningen af 1997, da låneperioden udløber. Samtidig med at Vitus Bering hentes i Bagsværd, benytter man lejligheden til at hente en brugt gratis fireåres outrigger, der hedder PIF, i Hvidovre Roklub. Maria Christensen har brug for en ny singlesculler at træne i, og klubben køber en Aylings båd. Båden koster 28.095 kroner og døbes ”Sleipner Sydfyen”. Men dermed er det ikke slut med at anskaffe nye både. En ny kajak døbes ”Søndernor”. Maria Christensen sætter sig i den nye singlesculler og træner så flittigt, at hun udtages til VM i junior otter. Det bliver til en flot bronzemedalje, som klubben fejrer ved at holde reception for Maria. Der udskrives løb for den nye gig-båd ved langdistancekaproningerne, og ved en langdistancekaproning i Hvidovre besætter Rasmus Eliasen og Thomas Nielsen med Jonas Thyge-


sen. Nyt materiel ser dagens lys, og i 1996 anskaffer klubben sit første sæt bigblades årer, som er en nyudvikling af åren, der skulle giver mere fart i båden. Men nyt materiel kræver ny viden. Årerne, der er fremstillet til outrigger, bruges fejlagtigt af klubbens medlemmer i en inrigger og er derfor gearet alt for hårdt. Det resulterer i et ribbensbrud hos en roer. Et par år senere afkorter man årernes skaft med 20 centimeter og bladet med tre centimeter. Siden da har bigblades årerne fungeret upåklageligt

til toåres inriggeren ”Langø”. Nakskov Roklubs Venner arrangerer firmakaproning Sct. Hans aften 1996, hvor firmaerne mod betaling kan få instruktion i en fireåres inrigger og efterfølgende deltage i en kaproning. Ved den første firmakaproning deltager ti hold. Kaproningen bliver vundet af et hold fra ”Union Filtration”, hvilket ikke er så underligt, da flere af holdets deltagere er tidligere eliteroere i NS Roklub. Den nye gig-båd bevirker, at Nakskov Roklub er med ved langdistancekaproningerne, og da

1995 anskaffer akskov Roklub en toerkajak, der døbes Blishøj. Her betjenes fartøjet af Henrik G. Rasmussen og Helle Juhl Jørgensen sen som styrmand andenpladsen, mens et pigehold bestående af Majbrit Friis, Majbrit Olsen og styrmand Linda Christiansen bliver nummer tre. I alt var der 12 både til start. Den 17. juni 1996 besøger Dronningen Nakskov. Som altid, når kongeskibet Dannebrog sætter kursen ind gennem Nakskov Fjord, modtages landets regent af Nakskov Roklub ved at flere robåde rejser årer for Kongeskibet. Herudover er klubbens fane en del af fanevagten på kajen ved Dronningens ankomst. Fanebærere var Wickie Gjesing og Linda Christian-

Kajakken ”Søndernor” er købt i 1996. Henrik Madsen er ved at klargøre kajakken til en tur på akskov Fjord

31


styrmand. Starten ved Alssunds Røde Løver i Sønderborg i 1996 bliver begyndelsen på hele Nakskov Roklubs langdistanceæra – både som deltager og som arrangør. Ved årets slutning viser det sig, at Majbrit Friis opnår en fornem tredjeplads i den såkaldte Talentudviklings-cup, som er en konkurrence, hvor man tildeles point for sæsonens resultater. Med tredjepladsen var der ved DM på Maribo Sø en plads på sejrspodiet til den dygtige Nakskovroer. Også en anden Nakskovroer markerer sig på kaproningsbanerne. Henriette Boesen kan

hjemføre flere sejre i singlesculler junior C piger. Den nye Gig-båd opnår flere førstepladser til Nakskov Roklub. Ved Maribo Regattaen vinder Jonas Thygesen, Alex Johansen og Thomas Nielsen i den nye bådtype. Pigerne Rikke Olsen og Henriette Boesen med Alex Johansen som styrmand vil ikke stå tilbage for drengene, så også de vinder en guldmedalje. Kaproningen trives fortsat godt i Nakskov Roklub i 1997, så det bliver nødvendigt at anskaffe en ny dobbeltsculler. Båden erhverves forholdsvist billigt til 43.000 kroner fra et både-

Majbrit Friis nummer tre i Talentudviklingscup i 1996 Leif Thygesen spørger klubbens træner Jørgen Christiansen: Hvorfor stiller vi ikke op i inrigger? tager Jørgen imod udfordringen, og i august 1996 er Nakskov Roklub efter 18 års fravær tilbage ved en langdistancekaproning. 18 år tidligere - i 1978 - var Jan A. Jensen, Boye Rasmussen og Palle Kvist med ved Gudenåens Blå Bånd og var blevet nummer 19 ud af 22. 18 år senere bliver det til en respektabel 4. plads i 10 km åben mix for Jørgen Christiansen og Leif Thygesen med Bente Bruun som 32

akskov Roklub har sin lille andel af æren, da Danmarks letvægtsotter vinder World Cup sølv den 8. juli 2006 i Luzern. Jonas Thygesen (nummer fire fra højre) har fået sin grunduddannelse som roer i akskov Roklub


værft, der er gået konkurs, og den får navnet ”Trælleholm”. Jonas Thygesen vinder Lolland Falster mesterskabet i ergometerroning for Junior B 1997. Mesterskabet bliver starten på en lang og flot rokarriere. I 2002 flytter Jonas til København og melder sig i Roforeningen KVIK. Klubskiftet fører hurtigt til en plads på U23 landsholdet. Et par år senere er Jonas på A-landsholdet, som en del af Danmarks letvægtsotter. Otteren vinder blandt andet World Cup sølv i Luzern, og det bliver også til et par fjerdepladser ved VM. Jonas Thygesen er den roer fra Nakskov Roklub, der - i hele klubbens historie - har klaret sig bedst internationalt. Firmaet Boesen og Danielsen forærer ved stanI 13 år fra 1997 til 2010 var akskov Roklub nabo til akskovs største turistattraktion U359 en gammel russisk ubåd

1998 holdes første langdistancekaproning i akskov under navnet ”akskov Fjordløb”

derhejsningen 1997 klubben en kajak, der døbes ”Pinocchio” af tidligere kasserer Susanne Boesens datter, Henriette Boesen. Senere sælger Nakskov Roklub - lidt uhøfligt - kajakken! Pølsevognen i Havnegade er sponsor for en blå kajak til klubben. Kajakken får navn efter giveren og døbes ”Madam Blå”. Langdistanceroerne har fået blod på tanden, og ved årets Karlebo Marathon i 1997 starter Ole Jørgensen, Jørgen Christiansen og Leif Thygesen og gennemfører det 42,195 sømil eller cirka 78 kilometer lange løb i tiden 8.17.55 timer. Tiden rakte til en 20. plads. I 1997 ankommer U359 - en gammel russisk

ubåd - til Nakskov, hvor den placeres foran det tidligere skibsværfts malerhaller. I 1998 udarbejdes planer for ubåden. Planerne er store, der skal bygges oplevelsescenter, og det betyder, at Nakskov Roklub skal flyttes. Ved indædte protester og møder med politikerne forhindres det, at klubben tvangsflyttes. Ubåden og Nakskov Roklub er naboer i de næste 13 år, hvorefter U-359 ophugges. 25. april 1998 holdes den første langdistancekaproning i Nakskov. Initiativtager er Jørgen Christiansen, og første år får man af Dansk Forening for Rosport lov til at holde en ”privat” kaproning uden for den officielle 33


langdistanceturnering. 16 hold deltager, og kaproningen bliver så stor en succes, at man allerede året efter inviteres med som arrangør i den officielle langdistanceturnering. Morgenroning har i utallige år været en fast del af Nakskov Roklubs aktivitet. I 1998 kan Jørgen F. Andersen, Jokum Wielandt og Jack Dahl fejre 30 års jubilæum. Cirka 18.000 kilometers morgenroning er det blevet til for den flittige trio. Overlæge Jokum Wielandt udtaler allerede i 1991 om morgenroningens helbredsmæssige aspekter til Folketidende: Jeg har ikke et jernhelbred, men jeg er aldrig syg! 12 roere fra Nakskov Roklub anført af Finn Larsen, drager til Korsør i forbindelse med indvielsen af Storebæltsbroen den 14. juni 1998, for at ro fra Sjælland til Fyn - en tur der er normalt ikke er tilladt - men som der er givet dispensation til i anledning af broindviel-

sen. Desværre forhindrer hårdt vejr turen, og de 12 medlemmer må nøjes med at ro en tur under broen og langs med kysten. Ved DM på Maribo Sø vinder Majbrit Friis, Mette Jensen, Majbrit Olsen, Tine Jensen og styrmand Wickie Gjesing det danske mesterskab i fireåres inrigger Junior A. Nakskov Roklub er fortsat med ved langdistancekaproningerne blandt andet i Vejle, hvor det bliver til en ottendeplads til Tilo Stolzenburg, Jonas Thygesen og Leif Thygesen. Jonas Thygesen gennemfører sammen med sin far, Leif Thygesen, og Jørgen Christiansen, Karlebo Marathon i august 1998. Med sine blot 15 år er Jonas den hidtil yngste deltager i det krævende løb. I det hele taget er 1998 en særdeles aktiv sæson, hvor der i alt bliver roet 31.121 kilometer. Der uddeles 13 guldårer og 10 langtursnåle.

Jack Dahl, Jørgen F. Andersen og Jokum Wielandt flittige morgenroere i mere end 30 år

34

Ved generalforsamlingen vedtages det at flytte aldersgrænsen for indmeldelse, således at man kan optages i Nakskov Roklub fra det fyldte 11. år i stedet for som hidtil fra det fyldte 12. år. Vedligeholdelse af klubbens både og klubhus fylder altid en del i foreningens vintersæson. I løbet af vinteren 1998/99 klares den nødvendige vedligeholdelse af fire gæve gutter, nemlig Karl Johan Jensen, Hans Mettelmann, Erik Clemmensen samt Frede Steen, der er optaget i sjakket som ”lærling”, som der står i forhandlingsprotokollen. De tre førstnævnte herrer er måske bedre kendt som Kalle, Bubi og Clemme. De fire pensionister udfører et stort arbejde for klubben. Bestyrelsen investerer fortsat. Der købes en Brenderup Bådtrailer for 35.000 kroner. Traileren giver frihed og mulighed for at tage på rotur andre steder end lige Nakskov Fjord, og traileren viser sig snart at blive et godt aktiv for Nakskov Roklub. Sydfynske Dampskibs Selskabs Fond og AP Møller Fonden spytter hver 15.000 kroner i kassen, og da klubben selv ofrer 15.000 kroner, er der råd til at købe en ny motorbåd med tilhørende motor. Båden er en ”Sander 500” og døbes ved standerhejsningen i 1999 ”Stroke”. 29. maj 1999 holdes første afdeling af årets Langdistanceturnering i Nakskov under navnet ”Nakskov Fjordløb”. Hele 35 både deltager, heraf fem fra den lokale klub. Arrangementet bliver en succes både organisatorisk og sportsligt. Der er ros fra deltagerne, og Ole Jørgen-


tagelse af roere fra andre klubber blandt andet Roklubben Øresund. Hvad der ikke lykkedes på Storebælt i 1999 bliver gennemført på Øresund i 2000. Fire toåres både fra Nakskov Roklub ror med, da der er broroning fra Danmark til Sverige og retur, da Øresundsbron indvies den 1. juli 2000. I det hele taget trives langtursroningen i Nakskov Roklub. Flere tager på ferielangtur på Gudenåen. For ikke at købe ”katten i sækken” arrangerer Af sikkerhedshensyn har akskov Roklub en motorbåd. I 1999 anskaffer klubben med støtte fra blandt andet A.P. Møller Fonden en Sander 500. Christian Olsen er kyndig fører af den nye båd sen, Jonas Thygesen og Leif Thygesen kan hjemføre en bronzemedalje i 25 km åben mix. Det er klubbens første langdistancemedalje. Årebladet styrkes og sendes igen til en professionel bogtrykker. Redaktør er Poul Erik Wulff-Høyer. Nakskov Roklubs Venner er efterhånden en fast etableret forening, formand er Troels Truelsen. Klubben arrangerer blandt andet fastelavnsfest med tøndeslagning. Klubben har nu hele 35 ungdomsmedlemmer, og ungdomsudvalgets omfattende program byder blandt andet på overlevelsestur. Klubhuset kræver stadig vedligeholdelse, og i 2000 udskiftes varmtvandskedlen. Den nye kedel betales af Venneforeningen, og Finn Larsen monterer kedlen i sin ferie. For at klare vedligeholdelsen af bådene deles medlemmerne ind i hold, der hver får ansvaret

for en båd. Ordningen fungerer tilfredsstillende, og det lykkes at få bådene klar, så man er parat til en ny sæson med materiellet i orden. Langdistancekaproernes lange træningsture bevirker, at man i løbet af vinteren udvider det daglige rofarvand til hele fjorden. Hidtil har det daglige rofarvand kun gået til Munkeholm. Men det er ikke nok for langdistanceroerne. I et stafetløb udfordrer roerne sig selv og forsøger at ro Lolland rundt på 24 timer. Fem roere, Henrik Rasmussen, Christian Olsen, Jørgen Christiansen, Jonas Thygesen og Leif Thygesen ror hver to etaper, mens Majbrit Olsen og Nina Hansen ror hver en etape under forsøget. Det lykkes dog ikke helt at klare turen på 24 timer. Der startes lørdag kl. 05.30 fra Nakskov Roklub, og 26 timer senere kan man så atter lægge til ved klubbens bro. Der roes flere roorienteringsløb, også med del-

12 roere fra akskov Roklub er med, da man i 2000 får specialtilladelse til at ro over Øresund i forbindelse med broindvielsen bestyrelsen en udflugt til Rudkøbing, hvor man får lov til at prøve en fireåres inrigger fra Grejsdalens Inriggerværft. Båden falder i bestyrelsens smag, og en ny båd magen til bestilles. I forbindelse med Nakskov Fjorddage holder Nakskov Roklub åbent hus. Flere mennesker 35


benytter lejligheden til at besøge klubben. Ved årets Karlebo Marathon har Nakskov Roklub to hold til start. Jørgen Christiansen, Christian Olsen og Ole Jørgensen bliver nummer fem, mens Jonas og Leif Thygesen sammen med Henrik Rasmussen ender som nummer 20. For første gang i fem år må man konstatere medlemsnedgang både i ungdoms- og seniorafdelingen, da sæsonen er overstået. Klubbens roergometre har indtil videre ikke været brugt så flittigt, som man kunne håbe. I vinteren 2000/01 starter man for første gang i 8 Grand Prix Roning, som er en turnering, hvor otte roere ror forskellige distancer og discipliner. Resultaterne indberettes, og der udarbejdes derefter en tabel. Der er deltagelse fra hele verden i turneringen. Første år deltager Nakskov Roklub både med et ungdoms- og et seniorhold. Det lykkes at få et hold til at gennemføre alle fem runder af 8 Grand Prix på roergometret. Holdet slutter som nummer 25 ud af 32 startende hold. Ved den afsluttende lodtrækning om et roergometer er Nakskov Roklub så heldig at blive udtrukket, og klubbens flåde af roergometre når dermed op på tre. Robåden ”Langø” fra 1969 bliver flittigt brugt af langdistanceroerne. I løbet af vinteren 2000/01 sendes den til bådebygger og får blandt andet en ny køl. Reparationen løber op i 11.000 kroner. Lørdag den 19. maj 2001 skulle der have været roet langdistancekaproning på Nakskov Fjord, 36

2001 vinder akskov Roklub - efter lodtrækning - et ergometer i 8 Grand Prix turneringen. På fotoet er det Michael Hansen i et nyere ergometer men kraftig blæst allerede fredag aften – uden udsigt til bedring – bevirker, at kaproningen flyttes til Maribo sø. 18 både deltager, og selvom man flytter til Maribo, bliver det alligevel en særdeles hård tur for de deltagende hold. Jonas Thygesen og Leif Thygesen ror sammen med Henrik Rasmussen en bronzemedalje hjem til den arrangerende klub. Christian Olsen, Henrik Rasmussen, Jørgen Christiansen, Jan Jacobsen, Jonas Thygesen og Leif Thygesen forsøger igen den 28. og 29. juli 2001 at komme Lolland rundt i en toåres inrig-

ger inden for 24 timer. Selvom vejret ikke er det bedste, er man hjerteskærende tæt på. Uret viser 24 timer og 4 minutter, da båden igen lægger til ved Nakskov Roklubs bro. Nakskov Havn overgår fra at være en kommunal havn til at blive en såkaldt ”Kommunal selvstyre Havn”. Det betyder, at der varsles grundlejestigninger fra den dagældende symbolske leje på 5 kroner til 20.000 kroner, der oven i købet pristalsreguleres. Roklubben nedsætter et udvalg bestående af Poul Erik WulffHøyer, Finn Larsen, Torsten Schultz og Leif Thygesen, der skal forhandle med havnen. Ved disse forhandlinger lykkes det at få huslejen ned på et acceptabelt niveau, dog væsentligt højere end den symbolske leje man indtil nu har betalt, men man slipper dog for at betale ejendomsskat. I den nye lejekontrakt fastslås det - belært af erfaringerne fra ”U-bådskrigen” i 1998, hvor man ville flytte Nakskov Roklub for at bygge oplevelsescenter for Ubåden - at Nakskov Roklub kun kan tvangsflyttes i tilfælde af, at havnen skal bruge arealet til havnemæssige foranstaltninger. Dermed burde roklubbens leje af arealet ved havnen være fremtidssikret, men allerede et par år senere varsles der en meget stor huslejestigning, og Lolland Kommune truer med at fratage Nakskov Roklub fritagelsen for at betale ejendomsskat. En oprydning i medlemskartoteket bevirker, at man må stryge 29 medlemmer, så den tilbagegang, der blev indledt i 2000 fortsætter desværre i 2001. Romæssigt må man desværre også konstatere


Artikel fra Årebladet marts 2003, hvor der jubles over ungdomsroernes sejr i 8 Grand Prix

tilbagegang. Der er roet knap 11.000 kilometer mindre end det foregående år, og regnskabet udviser nu 18.499 roede kilometer i alt. Der uddeles kun tre guldårer, men de tilfalder pudsigt nok en far og hans to sønner nemlig Leif, Jonas og Jakob Thygesen. Går det lidt tilbage både medlemsmæssigt og romæssigt, så kan man til gengæld glæde sig over, at det fortsat går godt i ungdomsafdelingen - så godt, at man endnu en gang modtager URO9000-godkendelsen fra Dansk Forening for Rosport for godt arbejde med ungdomsroerne. Klubhuset får nye gardiner, der er syet af Jenny Larsen, og for at lette det administrative arbejde for den nyvalgte kasserer, Marianne Hansen, indkøbes et regnskabsprogram til 5000 kroner. I 2002 skifter Nakskov Roklub adresse. Det er nu ikke fordi klubben flyttes, men Teknisk Forvaltning i Nakskov ændrer vejnavnene på Færgelandet, og det betyder, at klubbens officielle postadresse skifter fra Sydkajen 21 til Skibsværftsvej 2. 3. juli 2002 kan GRIN fejre 50 års jubilæum. Det der startede som en lille eksklusiv forening for roere, der var over 30 år, og som havde været medlem af Nakskov Roklub i mere end 10 år, viste sig at være et særdeles livsdygtigt projekt. Man kan andetsteds her i jubilæumsskriftet læse nærmere om GRINs historie. Instruktion af nye medlemmer har altid medført stort arbejde for klubbens instruktører. 37


Hidtil har nye medlemmer kunnet møde op et par dage i løbet af ugen, og efter 6 – 8 gange på vandet kunne man så blive frigivet. For at lette instruktørernes arbejde, og for at give de nye roeres uddannelse et lift, forsøger man sig i 2002 med tre roskoler. En roskole er en weekend, hvor man samler instruktionen, og de nye medlemmer får længere ture og dermed mere tid til at lære at ro. Initiativet blev en succes og blev gentaget i årene efter. På generalforsamlingen kunne formand Poul Erik Wulff-Høyer glæde sig over, at det var lykkedes at knække den nedadgående kurve for roede kilometer. I årets løb var der roet 3.751 km mere end det foregående år, og dermed endte det samlede kilometertal på 22.250. I øvrigt blev det Poul Erik Wulff-Høyers sidste formandsberetning. På generalforsamlingen 2002 vælges Morten Knudsen til ny formand. I forbindelse med formandsskiftet udnævnes Poul Erik Wulff-Høyer til æresmedlem for den store indsats han har ydet for klubben. En indsats, der blandet andet har betydet, at klubben har anskaffet flere nye både, og at der igen blev roet kaproning i Nakskov Roklub. I 2003 vedtages ny lokalplan for området vestligt for Nakskov Roklubs klubhus, og Nakskov Roklub får skrevet ind i planen, at klubben kan udvide både ud til siden og bagud, hvis det på et tidspunkt skulle blive nødvendigt. 8 Grand Prix i roergometrene bliver stadig mere populært blandt medlemmerne. Ungdomsroerne kan i vinteren 2002/03 hjemføre sejren i deres klasse, mens seniorroerne avancerer til 38

Service til de deltagende roere i Lollands Havørn: akskov Roklubs hjælpere sørger for, at båden kommer på land den bedste halvdel. Ved standerhejsningen 2003 døbes klubbens nye fireåres inrigger ”Sydkajen”. Finansieringen er ikke helt på plads, og det bliver nødvendigt at optage lån for at betale den nye båd. Sct. Hans bål på en flåde i Nakskov Havn er en meget gammel tradition i Nakskov Roklub. Første gang man på den måde fejrede Sct. Hans var i 1889. I 2003 tændes bålet af dykkere fra Dykkerklubben. Efter at have arrangeret tre succesfyldte langdistanceregattaer tildeles Nakskov Roklub fi-

nale i Langdistanceturneringen. Den 6. september 2003 finder den hidtil største regatta i nyere tid sted på Nakskov Fjord med deltagelse af 115 roere fra 14 forskellige roklubber. Søsætningen flyttes fra klubbens bro til Natoslæbestedet, så det bliver muligt at køre bådtrailerne helt frem til, hvor bådene skal læsses af. Af havnen låner man nogle pontoner, der gør det ud for bro. To lokale hold deltager, et af dem er ungdomsholdet bestående af Mads Pedersen, Rie Olsen og Nicolai Carlslunde. Regattaen får Nakskov Roklubs


navn i medierne. I samarbejde med Folketidende får Nakskov Roklub to temasider i en husstandsomdelt lørdagsavis, og desuden nævnes regattaen i radioens P4. Efter kaproningen er der fest i den ryddede bådhal. Hele arrangementet bliver en stor succes, og Nakskov Roklub høster megen ros for sit arrangement. DFfRs pressekonsulent Mette Bacher skriver blandt andet på roning.dk: Det imponerede undertegnede en hel del, at klubben havde udpeget 6 – 8 store stærke mænd der stod klar på pontonen, hver gang de trætte deltagere lagde til, så de kunne få hjælp til at bære båden på land. Det var suverænt gået – og noget man godt må gøre ved andre langdistancekaproninger rundt om i landet. Overskuddet ved DM bliver på 5.500 kroner. Her havde man nok håbet på lidt mere, det store arbejde taget i betragtning. Ved årets generalforsamling revideres klubbens love og regler. Blandt andet skæres antallet af bestyrelsesmedlemmer ned fra syv til fem. Mørke skyer samler sig over klubbens økonomi i 2004. Kommunale nedskæringer af driftstilskuddet sammen med et faldende medlemstal er en giftig cocktail, der tvinger bestyrelsen til at se på klubbens kontingentindtægter. Hidtil har GRIN og FNIS haft særaftaler med nedsat kontingent imod kun at ro en gang om ugen. Men da de to afdelinger nu udgør hovedparten af klubbens medlemmer, bliver det nødvendigt at hæve kontingentet for begge afdelinger til pensionistkontingent. Kommende

medlemmer af de to afdelinger skal betale fuldt kontingent til klubben, til gengæld må GRIN og FNIS nu ro alle ugens dage. Planen med at få GRIN og FNIS som fuldgyldige medlemmer, er en vision som formand Morten Knudsen har haft siden han tiltrådt i 2002, og den føres hermed ud i livet. Ikke alene kontingentindtægterne ser man på, men man skaffer samtidigt noget monteringsarbejde, hvor man blandet andet laver skænkepropper. Arbejdet udføres af klubbens medlemmer, og pengene falder på et meget tørt sted i klubkassen. Selvom man regulerer kontingentet og sørger for supplerende indtægt, er klubbens økonomi meget stram. Efter den succesfulde afvikling af DM finalen i Langdistanceturneringen 2003 bliver man tilbudt endnu en afdeling af langdistanceturneringen i 2004, da en af de faste arrangører har

meldt afbud. Nakskov Roklub siger ja tak, og ved hårdt arbejde lykkes det at skaffe flere sponsorater, så man har et overskud på cirka 10.000 kroner efter regattaen. Dyrt købte erfaringer fra 2003 sørger for, at man strammer op på økonomistyringen i forbindelse med kaproningen, og det giver gevinst. Det nedadgående medlemstal sætter også sine spor på kilometerstatistikken. Der bliver kun roet 14.445 kilometer i alt i 2004, og det er mere end en halvering i løbet af en ganske kort årrække. Til gengæld er der én Nakskov-roer, der for alvor på landsplan markerer sig i denne sæson. Leif Thygesen hjemfører klubbens første guldmedalje i langdistancekaproning, klubbens første guldmedalje i maratonroning og klubbens første DM i langdistancekaproning i 25 km åben mix. Leif Thygesen ror i sæsonen på et

Økonomiske problemer gør, at blandt andet FIS efter 2004 må betale fuldt kontingent til klubben. Men det tager dog ikke roglæden fra de friske piger, der her holder en lille pause ud for Slotø 39


kombineret hold sammen med Niels Iversen og Helle Krogh fra Aarhus Roklub. Guldmedaljen i maratonroning vindes på Limfjorden, efter at holdet har roet de 6 ud af 78 kilometer med en brækket åre efter en kollision med en anden båd. Det lykkes at få fat i en reserveåre og på trods af forsinkelsen at vinde løbet godt seks minutter foran nummer to, Rønne Roklub. Bag Leif Thygesens flotte resultater ligger en enorm træningsindsats, og da året er omme har Leif forbedret Finn Spurre Pedersens kilometerrekord på 3.210 kilometer fra 1984 til 4.123 kilometer. Ved hårdt arbejde lykkes det at strikke et rimeligt budget sammen for 2005. Kajakafdelingen oplever stor tilgang, og der roes flittigt i klubbens kajakker. Ungdomsafdelingen med ungdomsleder Michael Hansen i spidsen arrangerer 24 timers roning for hele klubben. Det lykkes at holde gang i båden alle 24 timer, og man tilbagelægger i alt 180 kilometer. Michael Hansen har tegnet sponsorater for i alt cirka 3.000 kroner, som tilfalder ungdomsafdelingen. 25. juni 2005 er der for tredje år i træk langdistancekaproning på Nakskov Fjord. Det bliver atter en gang en succes, selvom kraftig regn og torden udsatte kaproningen et par timer. Ved årets skolekaproning deltager kun en enkelt ungdomsroer fra Nakskov Roklub. Mads Freiesleben ror sammen med fire roere fra Nykøbing F. Roklub og vinder bronze. Ved den efterfølgende lodtrækning om en singlesculler er Nakskov Roklub særdeles heldig. Blandt de 40

Mads Freiesleben (i midten) vandt i 2005 lodtrækningen om en singlesculler. Fotoet er fra 2006, hvor et ungdomshold vandt på Bagsværd Sø ved Scullercup. De stolte vindere er fra venstre Andreas Johansen, Lukas ielsen, Mads Freiesleben, Fredrik Kock-Hansen og Rune Jensen 2 – 300 deltagere er det Mads Freiesleben, der udtrækkes, og han kan dermed tage tilbage til Nakskov med en ny singlesculler. Båden døbes ved standerstrygningen ”Stensø” af Filialdirektør Carsten Reinholdt Jensen. Morgenroerne starter med vinterroningen. Hver fredag i vinterhalvåret roes der ud, hvis vejr og vind tillader det.

Samme år omlægges regnskabsåret, så det følger kalenderåret, og dermed rykkes klubbens generalforsamling fra november til februar. Der bliver i 2006 holdt flere møder med NS Roklub og Dansk Forening for Rosport med henblik på en fusion mellem Nakskov Roklub og NS Roklub. Man er langt fremme, men til sidst går forhandlingerne i stå, og det bliver ikke til en fusion i denne omgang. Bestyrelsen prøver at stramme op og få organiseret arbejdet i klubben i en såkaldt opgavematrix. Matrixen udarbejdes, men det kniber som sædvanligt - med at få arbejdet udført i praksis, så også opgavematrixen afgår ved døden - lige så stille og roligt som fusionen mellem de to roklubber i Nakskov. Ebbe Andersen overtager jobbet i 2006 som redaktør af Årebladet, og det medfører en væsentlig styrkelse af bladet, der nu udkommer med numre på over 30 sider. En svane ser sig sur på robådene og angriber de sagesløse roere, når de er på vej ud og ind i havnen. Især i singlesculler er det et ubehageligt problem, men Skovdistrikt Falster vil ikke gøre noget ved problemet, da svanen blot ”markerer”. Senere bliver svanen ramt af olieforurening, og en lokal jæger sørger – efter tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen - med et velrettet skud for, at både svanen og roerne slipper for yderligere problemer. Leif Thygesen vinder sammen med Niels Iversen, Aarhus, og Geert Olsen, Rønne, Sea Challenge Fyn, der er et etapeløb Fyn rundt på syv dage. Det kombinerede hold bruger knap 30


Tina ielsen døbes i 2006 af kong eptun. Kanindåben 2006 blev den sidste, der er holdt i akskov Roklub indtil videre timer på turen og vinder alle syv etaper. I august 2006 holdes der den traditionelle kanindåb. Det bliver den hidtil sidste dåb, der holdes i denne omgang. De kommende år bringer ikke så mange nye medlemmer, at der arrangeres dåb. Nakskov Roklubs formand, Morten Knudsen, vinder sammen med Leif Thygesen og Niels Iversen, Aarhus DM bronze i 25 km åben mix. Morgenroerne tager det lidt mere med ro, da de under navnet ”Tour de Tåsinge” tager på ferielangtur i det Sydfynske Øhav.

I roklubbens lange historie er man flere gange blevet ramt af oversvømmelser, men den oversvømmelse, der indtræffer den 1. november 2006, er af hidtil uset størrelse. Blandt andet fyr, en fryser, klubbens plæneklipper og gulvene i begge omklædningsrum ødelægges. Forsikringen dækker skader for cirka 90.000 kroner, men det rækker dog ikke til at dække alle ødelæggelser. Senere benytter man lejligheden til at få installeret gulvvarme og få klinker på gulvene i omklædningsrummene og toiletterne. Det store slæb i den anledning tages af GRINs formand Finn Larsen. Dansk Forening for Rosport udstationerer i 2007 en toåres inrigger i Nakskov Roklub. Båden kan lejes af landets roere, og med udgangspunkt i Nakskov kan man tage på langture på Nakskov Fjord og omegn. Ved standerhejsningen 2007 døbes der to nye turkajakker. Den ene døbes ”Koen” af kajakchef Henrik G. Rasmussen og den anden ”Tyren” af ungdomsleder Michel Hansen. De nye kajakker er opkaldt efter store sten, der ligger i nærheden af Lille Vejlø Skov. Klubben bådebro er efterhånden næsten 25 år gammel, og det er nødvendigt at udskifte de to yderste led. Senere udskiftet også det inderste led af broen. 25. august 2007 arrangerer Nakskov Roklub DM finalen i Langdistanceturneringen. Det er efterhånden syvende gang, at klubben arrangerer en langdistancekaproning, og denne gang moderniseres kaproningen, blandt andet skifter man navn fra ”Nakskov Fjordløb” til

”Lollands Havørn”, et navn der signalerer den nye virkelighed med en sammenlagt kommune, fortæller om den unikke natur på Nakskov Fjord, og som er mere i harmoni med de øvrige langdistancekaproningers navne. Kaproningens kuriositet er medaljerne, hvor regattaudvalgsmedlem Leif Thygesen har præsteret en graverende(!) stavefejl. ”Lolands Havørn” står der på medaljerne. Da klubbens flagstang er knækket, sender man en ansøgning til Sparekassens gavefond og får et tilskud, så det er muligt at købe en ny flagstang. Dermed får man mulighed for at hejse flaget i anledning af DM i langdistancekapro-

I 2007 skifter akskov Roklubs langdistancekaproning navn fra akskov Fjordløb til Lollands Havørn og får samtidigt nyt logo

41


ning på Nakskov Fjord. Der lægges mærke til det arbejde, der udføres af Nakskov Roklub i forbindelse med klubbens langdistancekaproninger, og som skaffer Lolland og Nakskov positiv omtale i hele landet. Klubben tildeles et turistlegat af Vestlollands Turistforenings Jubilæumsfond for dens arbejde med at få Nakskov sat på landkortet. Som sædvanlig er der styr på tingene, når Nakskov Roklub inviterer til langdistancekaproning, og denne gang er der også så meget styr på økonomien, at der kan bogføres et overskud på næsten 16.000 kroner. I oktober 2007 renoveres køkkenet til dels. Nye elementer sættes op i den side, hvor vasken befinder sig. Ved generalforsamlingen for sæsonen 2007, der holdes i februar 2008, afgår ungdomsleder Michael Hansen, der har udført et stort stykke arbejde med at holde sammen på ungdomsafdelingen. Desværre er det ikke siden lykkedes at finde en ny ungdomsleder, og ungdomsafdelingen er dermed gået alvorligt på stand by, og der er kun ganske få ungdomsmedlemmer i Nakskov Roklub. Årebladet overgår – af økonomiske hensyn – til eget tryk i 2008. Der hjemkøbes en kopimaskine, og fra nu af trykker klubben selv bladet og går samtidigt over til farvetryk. 2008 byder endnu en gang på økonomiske udfordringer – faldende offentligt tilskud og vigende medlemstal gør det svært for bestyrelsen at få økonomien til at hænge sammen. Morgenroerne arrangerer tur til Grønland – 42

Svend Aage ielsen, Knud Christiansen og Otto Møller blev i 2008 hædret for at have reddet en mand, der var faldet i havnen godt nok ikke i robåd – men de aktive roere har en spændende tur i Erik den Rødes fodspor. Den Kongelige Livgarde fejrer i 2008 350 års jubilæum. Det skaber kontakt mellem morgenroerne, kassereren og Nakskov Roklubs tidligere formand Svend Aage Nielsen. Jørgen F. Andersen skriver til Svend Aage og fortæller om klubbens problemer med slidte porte i klubhuset. Jørgen F. Andersens brev giver gevinst. Svend Aage sponserer to nye fuldautomatiske porte til klubben. I 2008 modtog flere medlemmer hæder og ros for flotte indsatser. I februar modtog Svend Aage Nielsen, Knud Christiansen og Otto Møller en pris fra Bloddonorernes Fond Hverdagens Helte, for netop at have været hverda-

gens helte i forbindelse med redningen af en 50-årig mand, som ville ned i sin jolle på den anden side af havnen, men faldt i vandet. Ved hurtig indsats fik de ham transporteret tilbage til roklubben, og han overlevede. I marts modtog Finn Larsen og Torsten Schultz Hjerteforeningens Hjertestartpris for at have genoplivet foreningens kasserer Otto Møller, der blev ramt af et hjertestop under GRINs generalforsamling i november 2007. Otto Møllers ”tak for livet” har siden været en særdeles aktiv indsats for klubben ikke kun med regnskabet, men også med andre organisatoriske tiltag i Nakskov Roklub. Klubhusets facade havde længe trængt til opfriskning. Det kommende regentbesøg og markeringen af klubhusets 50 års fødselsdag gav skubbet til at få gang i udbedringerne i 2008. GRIN medlemmer mødte trofast op, malede og reparerede, således at klubhuset præsenterede sig ganske flot. Dronningens besøg i september måned 2008 gav naturligvis anledning til, at flere af klubbens robåde bød kongeskibet Dannebrog velkommen ved indsejlingen til Nakskov Havn med den korrekte hilsen med årerne i lodret stilling. Efter sigende kom en robåd bemandet af FNIS piger i faretruende nærhed af kongeskibet. Kongeskibets medfølgende patruljebåd fandt dog ikke anledning til at afværge ”angrebet”. Medens klubbens fanevagter Jørgen Mau, Christian Olsen og Otto Møller ventede på kongeskibet og majestæten ved toldboden, kunne de glæde sig over udsigten til det flotte


klubhus, hvor medlemmer fra morgenstunden havde ladet flaget gå til tops. En førsteplads i Jysk Maraton i Hadsund og en sjetteplads i Karlebo Marathon er nok til, at Leif Thygesen sammen med Helle Krogh og Niels Iversen fra Aarhus kan hjemføre det uofficielle danmarksmesterskab 2008 i maratonroning over 42,195 sømil eller cirka 78 kilometer. Klubbens afslutningsfester har de senere år ikke haft den større tilslutning. Dette syntes morgenroerne var lidt ærgerligt, så de relancerede festen i oktober 2008 med stort held og 65 deltog. Siden er planlægningen gået på omgang, og tilslutningen er stadig stor. Den tidligere formand (1969-73) Svend Aage Nielsen holdt standerhejsningstalen søndag den 29. marts 2009 og kunne samtidigt indvie de nye smarte NASSAU-porte, som han selv havde sponseret. Klubhuset fyldte 50 år, og der blev også tid til at se tilbage på klubhusets historie ved standerhejsningen. Leif Thygesen og Ebbe Andersen holdt i samarbejde et causeri om klubhusets historie. I ”fødselsdagsgave” fik klubhuset indlagt fjernvarme. En gave, som i de kommende år gerne skulle nedbringe udgifterne til opvarmning. Arbejdet med at installere fjernvarme var lagt i gode og kyndige hænder hos Finn Larsen og Torsten Schultz. Tuborgfondet bevilligede 15.000 kroner til indkøb af nye roergometre, og samtidigt renoverede man de ældre maskiner, således at klubben nu disponerer over fire velfungerende roergometre.

Det blev nye tider for Årebladet. Medlemmerne blev kontaktet og bedt om en mail-adresse. Langt hovedparten fik fremover sendt Årebladet via mail, hvilket nedbragte trykkeudgifterne betragteligt og samtidigt gjorde distributionen noget nemmere. Forhandlingerne med NS Roklub om ”makkerskab” blev genoptaget i 2009, og samtidigt startede samarbejdet denne gang ”nedefra” blandt medlemmerne. Medlemmer af Nakskov Roklub var med til at ro otter i NS Roklub, mens medlemmer fra NS Roklub fik lov til at ro inrigger i Nakskov Roklub. Erik Pedersen, NS Roklub, og Leif Thygesen, NR, samlede trådene i det nye givtige samarbejde. En formel sammenlægning blev det ikke til, men fællesturene har givet en fin synergieffekt for begge klubber og skabt udvikling både på Færgelandet og på Rosnæs. Samarbejdet kul-

minerede, da de to klubformænd Morten Knudsen fra N.R. og Erik Pedersen fra NSR sammen med Leif Thygesen stillede op til Copenhagen Harbour Race 2009 - en langdistancekaproning Københavns Havn. Den 30. maj 2009 blev der atter roet langdistancekaproning på Nakskov Fjord. Som et synligt bevis på samarbejdet mellem Nakskovs to roklubber startede en kombineret båd fra NS Roklub og Nakskov Roklub ved regattaen. Båden var bemandet med blandt andet NS Roklubs formand Erik Pedersen. Ved samme regatta blev det til en sølvmedalje for Leif Thygesen sammen med Niels Iversen fra Aarhus og Martin Kiel fra Nyborg. Også resten af sæsonen bød på gode resultater for det kombinerede hold fra Nakskov, Aarhus og Nyborg - så gode, at man kunne hjemføre det samlede danmarksmesterskab i 25 km åben mix. Det blev

Leif Thygesen, akskov Roklub, Martin Kiel, yborg Roklub og iels Iversen, Aarhus Roklub vandt i 2009 Langdistanceturneringen i 25 km åben mix. Fjerde mand på holdet var Jonas Thygesen 43


guldmedalje ved finalen i Ringkøbing. Men dermed var det ikke slut med hædersbevisningerne for Leif Thygesen. Dansk Forening for Rosport tildelte Leif Thygesen ”Melballe Plaquetten” for hans store arbejde for at synliggøre langdistanceturneringen på Dansk Forening for Rosports hjemmeside roning.dk. Et arbejde som Leif Thygesen var blevet headhuntet til allerede i 2007. I juni 2009 blev en tidligere tradition taget op igen, idet der blev afholdt et medlemsmøde. Det startede med diverse oplæg, som medlem-

merne kommenterede, og en del nye og gamle ideer kom på banen, og det føltes som bestyrelsen havde taget et godt initiativ. Morgenroernes sommertogt gik - og også år efter, til København, hvor KVIK stillede lokaler og både til rådighed, så der kunne ros både nordpå langs kysten og ind på kanalsystemet i Københavns Havn. For at få en holdbar løsning på klubbens økonomiske problemer blev der opkrævet et ekstraordinært kontingent på 500 kroner pr. medlem i 2009. Sammen med overskuddet fra

Leif Thygesen modtager af DFfRs Melballe Plaquette i 2009 dog ikke uden dramatik. En uges tid før finalen blev Leif Thygesen skadet under træning. Afløseren blev fundet i Københavns Roklub i form af tidligere medlem af Nakskov Roklub, Jonas Thygesen. Den tidligere landsholdsroer Jonas Thygesen gjorde arbejdet færdigt for sin far, og således kunne far og søn sammen bestige sejrpodiet for at få hver en DM44

Fem friske FIS-piger fra spids Helle Juhl Jørgensen, Karin Thauner, Pia Olsen, Jenny Larsen og Lillian Albrecht stillede op i 10 km åben mix, da der blev roet langdistancekaproning på hjemmebanen på akskov Fjord i 2011


langdistancekaproningen ”Lollands Havørn” på cirka 32.000 kroner bevirkede det, at kasserer Otto Møller ved sæsonafslutningen kunne fremvise det flotteste regnskab i de sidste 10 år med et driftsoverskud på 88.000 kroner. Det var blevet lidt sjovere at være Nakskov Roklubs kasserer. Knapt var økonomien blevet rettet op, før nye drastiske nedskæringer på over 80 procent ramte Nakskov Roklub i 2010. Det kommunale tilskud til drift af huset blev reduceret fra cirka 32.000 kroner til knapt 5.000 kroner. Så endnu en gang blev det nødvendigt at totte roklubbens husholdning for at styre gennem det økonomiske uvejr. En større oprydning i 2010 i klubben, hvor blandt andet robådene ”Munkholm” og ”Enehøje” blev kasseret, skabte plads i bådhallen til endnu en udstationeret båd fra Dansk Forening for Rosport. Klubbens bestyrelse fik gennemgået og revideret klubbens love og reglementer. Man tog allerede nu fat på jubilæet i 2012. Der blev nedsat et jubilæumsudvalg bestående af Torsten Schultz, Ebbe Andersen, Tina Nielsen og Henrik Stolt Rasmussen. Udvalget har senere præsenteret bestyrelsen for en lang liste med mulige arrangementer for at festligholde Nakskov Roklubs 125 års jubilæum i 2012. Endelig i 2010, lykkedes det - efter megen snak og mange planer - at få en hjemmeside i luften. Der havde været gjort flere forsøg, og der havde også en overgang været ”private” hjemmesider i cyberspace omhandlende Nak-

GRI på vej til Hestehovedet for at indtage røgede sild i 2011. Er der tale om en ny tradition? skov Roklub. Men i marts 2010, lige før standerhejsningen, lykkedes det så. Bag teknikken stod Jørgen Christiansen, mens indholdet var skrevet af Leif Thygesen. Leif Thygesen blev webredaktør, og i de første år har www.nakskovroklub.dk vist sig som en god og levende hjemmeside. Samarbejdet med Årebladet er blevet udvidet, og både Årebladet og hjemmesiden trives i bedste velgående. 2011 blev et stille år i klubbens historie. Årets begivenhed var afholdelse af endnu en langdistancekaproning, og denne gang kunne Nakskov Roklub mønstre et rent klubhold i 10 km åben mix. De modige ”FNIS-piger” Jenny Larsen, Pia Olsen, Helle Juhl Jørgensen, Karin Thauner og Lillian Albrecht var til start og gennemførte i flot stil. På Valdemarsdag 2011 deltog Nakskov Ro-

klub med sin fane og modtog - med Danmarks-Samfundet som den glade giver - otte nye bådflag. Flere firmaer har i årenes løb besøgt Nakskov Roklub for at stifte bekendtskab med rosportens glæder. I 2011 var det Nordic Sugar, der var på besøg og havde et par fornøjelige timer i Nakskov Roklub. Normalt er der helt klare traditioner for GRINs arrangementer, og der er ligeså langt mellem fornyelserne, som der er mellem snapsene ved en julefrokost i Blå Kors - men i 2011 så en ny tradition(?) (ons)dagens lys. Ved en almindelig onsdagsroning blev der lagt til ved Sejlklubben, og så indtog man ellers Restaurant Fjordens nyrøgede sild.

45


Personligheder i R´s historie En forenings historie skabes ikke af enkelte medlemmer. Der er dog alligevel visse mennesker, som sætter deres helt personlige præg på udviklingen i en klub som N.R. Vi har i de første 125 år haft mange personligheder i N.R., som på den ene eller anden måde har præget foreningen. På de næste sider står omtalt seks mennesker, som har haft stor betydning for Nakskov Roklub.

S. Wedege-Mathiassen Den 12. november 1898 blev S. WedegeMathiassen valgt til formand for Nakskov Roklub. Han havde siden november 1894 siddet i bestyrelsen som gymnastikinspektør. Han var selv en dygtig gymnast og viste stor energi ved ledelsen af gymnastikken i roklubben. Hans formandsperiode varede i ni år, og da han i 46

1907 trak sig tilbage, blev han udnævnt til klubbens æresmedlem. Han nåede meget i de ni år, han var formand. I 1901 blev et hold fra N.R. under ledelse af S. Wedege-Mathiassen nr. 3 i en gymnastikkonkurrence afholdt af Dansk Gymnastik Forbund. Han var formand, da roklubben havde sin første kulmination i 1899, og han var medlem af byggeudvalget, som blev nedsat, da man skulle opføre den legendariske pavillon. Planerne om pavillonen blev til virkelighed i hans formandsperiode. I hans nekrolog skriver daværende formand Vasili Svendsen: 16. oktober 1911 døde klubbens eneste æresmedlem, fabrikant, løjtnant S. WedegeMathiassen. Han var den enkelte mand, som har haft størst betydning for roklubben. Også efter sin afgang som bestyrelsesmedlem vedblev han at omfatte klubben med varm interesse, han var flere gange dommer ved dens klubkaproninger, og han forsømte aldrig, når hans svigtende helbred på nogen måde tillod det, at være til stede ved de forskellige lejligheder, hvor klubben samlede sine medlemmer, og hans kraftige røst kunne endnu tale djærve og manende ord til de unge, hvis sundhed på legeme og sjæl lå ham så stærkt på sinde. Medlemmer af klubben viste ham den sidste ære ved at sænke hans kiste i graven. - Han nævnes med hæder i DFfR’s årsberetning for 1911 og i deres jubilæumsskrift for sin virksomhed i rosportens tjeneste, specielt som flerårigt medlem af og en tid formand for DFfR’s forretningsudvalg for Øernes Kreds.

Robert Allerup Allerede i slutningen af firserne blev R. Allerup indmeldt i N.R. Han var en dygtig sportsmand og fattede hurtigt interesse for kaproningen. I 1892, da N.R. hjemførte sin første sejr, var han med på holdet. Da Allerup blev lidt ældre, gik han ind i det organisatoriske arbejde i roklubben, og han indtrådte i byggeudvalget for pavillonen. Da bankdirektør Schebye i 1914 forlod Nakskov, havde man ingen problemer med at finde en afløser til formandsposten i N.R. Det blev ganske naturligt Allerup. Foruden det rent organisatoriske arbejde blev der også tid til at tage sig af klubbens kaproere. Allerup var en fremragende træner og dygtig styrmand. Han førte et utal af hold sejrrigt gennem kaproningsbanen. Robert Allerup var formand til 1921. Han døde i 1928.


Marius Christensen Marius Christensens første år i bestyrelsen var lidt af en pendul-tilværelse. Han valgtes første gang i 1913. Han sad nu fem år i bestyrelsen og var så ude af denne i tre år. Da han ved generalforsamlingen i 1921 blev valgt for anden gang, blev han gjort til formand. Dengang konstituerede bestyrelsen sig selv, og Marius Christensen blev som sagt udpeget til formand. Hans første formandsperiode gik til 1927, hvor man for første gang valgte formanden særskilt på generalforsamlingen. Han udtrådte af bestyrelsen, men fortsatte dog sit arbejde i N.R. dels som revisor dels som bestyrelsessuppleant. Ved forårsgeneralforsamlingen i 1932 valgtes M. Christensen igen til formand for N.R. M. Christensen arbejdede i det stille, og roklubben havde mange fine sæsoner med ham som formand. Han sad som formand indtil 1948, hvor han efter eget ønske trak sig tilbage. Ved sin fratrædelse blev han udnævnt til klubbens æresmedlem. Han opgav dog ikke forbindelsen til roklubben. Han var altid villig til at støtte roklubben, hvis han på nogen måde kunne. Han var meget kaproningsinteresseret, og da han blev ældre, var han en ivrig tilskuer ved kaproningerne. Marius Christensen var medlem i næsten 40 år, deraf 27 år i bestyrelsen og 22 år som formand. Han døde den 23. december 1954. Marius Eimark Marius Eimark blev født den 4. december 1881.Han havde en meget svær barndom. Han

skulle lægges. For øvrigt havde han nedlagt en af grundstenene til huset. Marius Eimark døde 3. december 1959.

Torsten Ericksson

kendte hverken sin far eller mor, men begyndte livet på Den kgl. Fødselsstiftelse. Han kom i pleje hos en ældre kvinde. Da plejemoderen døde, opdagede man, at Marius Eimarks mor var fra Nakskov, hvorfor han blev sendt til fattiggården i Nakskov. Han kom i sadelmagerlære, og ikke mange år efter at han var blevet svend, startede han sin egen forretning. Han fattede hurtigt interesse for rosporten og fandt over til Nakskov Roklub. Han udførte et meget stort arbejde for klubben og var bl.a. kasserer i årene 1948-50. Da Eimark i 1951 fyldte 70 år, udnævntes han til klubbens æresmedlem. Han hvilede dog ikke på laurbærrene, men fortsatte sin aktive gerning i roklubben. På sin 75 års dag modtog han som den første roklubbens højeste udmærkelsestegn: Guldmedaljen. Han er den eneste, der har fået den i klubbens historie. Han var på dette tidspunkt stadig aktiv roer. Også ved husbyggeriet i 1958-59 gav Eimark en hjælpende hånd. Den 75-årige sadelmagermester var en af de ivrigste til at klatre rundt på tagspærene, da taget

Torsten Ericksson var en meget alsidig idrætsmand. Han kom fra Sverige i 1933 og fandt hurtigt vej til roklubben. Han blev af et stort dansk ugeblad udnævnt til Danmarks mest alsidige sportsmand. Det var ikke uden grund: Tre gange blev han dansk mester i roning, desuden havde han danmarksmesterskaber i terrænsport, ridning, flyvning og orienteringssport. Han dyrkede et utal af andre idrætsgrene ved siden. Det var dog roningen, der stod ham nærmest. Han var klubbens formand i årene 1948, 1949 og 1950, indtil han rejste fra Nakskov. Under den store polioepidemi i 1953 blev Torsten Ericksson hårdt ramt. Han var kun i stand til at bevæge sig rundt i kørestol. Trods den hårde skæbne bevarede han sit gode humør. Torsten Ericksson døde 15. oktober 1968. 47


GRINs onsdagsroning. Han benyttede enhver lejlighed til at gøre reklame for GRIN og roning i al almindelighed. Aksel Jørgensen døde den 10. februar 1986.

Aksel Jørgensen døber singlesculleren G.R.I.. ved standerhejsningen i 1962 Aksel Jørgensen Aksel Jørgensen blev indmeldt i Nakskov Roklub i 1937. I årene 1948-50 var Aksel Jørgensen medlem af bestyrelsen. I 1952 var han en af initiativtagerne til foreningen GRIN Han sad i GRINs bestyrelse fra starten i 1952 helt frem til 1978. I 1972 blev han udnævnt til æresmedlem af Nakskov Roklub, og da han fratrådte formandsposten i GRIN i 1978, blev han ligele48

des æresmedlem her. Aksel Jørgensen var en meget udadvendt mand, og utallige var de arrangementer, som han var medarrangør af. Det var særligt foreningen GRIN, der havde Aksels bevågenhed, men også Nakskov Roklubs arrangementer havde han stor indflydelse på. Mange nye initiativer så dagens lys under Aksels kyndige vejledning. I flæng kan nævnes revyer, kanindåb, midnatsshows m.m. Herudover var Aksel en meget trofast roer ved

Klubhuset Vores nuværende klubhus har en lang og broget historie. Allerede i 1946 drøftede man at få bygget et nyt klubhus. Værftet skulle udvide, og der var ikke længere plads til roklubben. Man drøftede i lang tid, hvor det nye hus skulle ligge, men ikke før 1951-52 havde man konkrete planer. Klubhuset skulle ligge ved Hestehovedet. Der var nedsat et byggeudvalg, og arkitekt Laust Ørnsholt havde udarbejdet de første skitser. Der var mange planer fremme. Roklubben skulle bygge sammen med Den Borgerlige Forening. Roklubben ønskede dog, at man kunne bygge selvstændigt. Man søgte Indenrigsministeriet om tilskud fra tipsmidlerne, men helt uforståeligt fik man afslag. Herefter indledte man forhandlinger med Nakskovs borgmester Marius Nielsen. Man søgte endnu en gang Indenrigsministeriet om tilskud, denne gang med en anbefaling fra Nakskov Kommune vedlagt, men man fik atter en gang afslag. Borgmester Marius Nielsen, den daværende formand i roklubben Erik Hansen og Niels Lundsteen tog til København for at tale med Indenrigsministeriet for at få det søgte tilskud på 67.500. I Indenrigsministeriet stillede man sig velvilligt men oplyste, at et så stort beløb ikke kunne udbetales på én gang,


5000 kr. var ikke nok til at starte et klubhusbyggeri. 1954 var byrådet efterhånden så involveret i sagen, at man helst så problemet løst inden ret længe. Man foreslog fra kommunens side, at man byggede en roklub i forbindelse med en restauration på Hestehovedet. Roklubben ville dog helst være under eget tag, og planerne blev skrinlagt. Roklubben meddelte Indenrigsministeriet, at man kunne begynde byggeriet i 1955, men 1954 indførte regeringen byggestop. Klubhuset måtte vente. I roklubben var man efterhånden blevet nervøse for, hvordan det skulle gå den gamle forening. Man frygtede at måtte lukke for pavillonen uden at have andre steder at tage hen. Men i 1956 fik man garanti fra Nakskov kommune om, at man kunne blive liggende på den plads, man hele tiden havde haft, mindst fem år endnu.

Byggeudvalget 1958-59. Bagest fra venstre Knud Kristensen, Per Valentin. Forrest fra venstre Ove Rasmussen, iels Lundsteen, Denis Jensen men måske over flere rater. Gode råd var nu dyre. Borgmesteren gik endnu en gang i spidsen og søgte om et lån hos Dansk Idræts Forbund. Man fik senere et tilskud fra DIF på 20.000 kr.

I maj 1954 fik man så endelig et positivt svar fra Indenrigsministeriet. Der var bevilliget et beløb på 5000 kr. til N.R. fra tipsmidlerne, men med den klausul, at man skulle begynde byggeriet straks. Dette kunne man ikke, og de

Man var på dette tidspunkt blevet træt af at vente på byggeriet, og man drøftede i stedet at istandsætte den gamle pavillon. Øverste etage skulle rives ned, og man ville bygge bagud. Ombygningen ville koste 25.000 kr., men på grund af usikkerheden om en fremtidig roklubs placering blev planerne henlagt. Der kom også i 1956 ret modstridende oplysninger om roklubbens grund. Fra to forskellige instanser modtog man modstridende oplysninger. Fra den ene instans, at grunden skulle bruges og fra den anden, at roklubben roligt kunne regne med at disponere over grunden. 49


Der blev nu slidt og slæbt på byggepladsen af roklubbens medlemmer, og den 28. august 1958 holdt man rejsegilde. Man gik straks i gang med at lægge taget, og ni dage efter var huset under tag. Det gamle klubhus blev solgt til Lars Christensen og Søn for 3000 kr. til nedrivning. Man arbejdede nu ihærdigt hele vinteren for at gøre huset færdigt, og endelig den 3. marts 1959 kunne byggeudvalget meddele, at vores nye klubhus var færdigt. Finansieringen var klaret ved forskel6. september 1958. Taget er ved at blive lagt Endelig den 19. juni 1957 meddeltes det så roklubben, at den var blevet tildelt grunden umiddelbart ved siden af den gamle pavillon. Første skridt til byggeriet var taget. Man nedsatte et nyt byggeudvalg den 6. februar 1958, bestående af Niels Lundsteen, Denis Jensen og Ove Rasmussen. Senere trådte Per Valentin også ind i dette udvalg. Man fik en klar aftale med kommunen. Grunden var lejet for 25 år, og den årlige leje var 5 kr. Langfredag den 4. april 1958 blev første spadestik taget. Det gik hurtigt med udgravningen, og allerede den 8. juni kunne man holde grundstensnedlæggelse. Det var den første grundstensnedlæggelse i klubbens historie, idet de to foregående klubhuse havde været bygget af træ. Der blev lagt tre grundsten. Den første blev lagt af borgmester Marius Nielsen, den anden af kredsformand Åge Jensen og den sidste af klubbens æresmedlem Marius Eimark. 50

bedringer ved huset. 1968 blev der indlagt centralvarme i hele huset. Omklædningsrummene har fået en bedre gulvbelægning, og gæsterummet, som i daglig tale hedder »Hulen«, er blevet indrettet til fjernsynsstue. I 1975 var der planer fremme om udbygning, men på grund af et stærkstrømskabel, der ligger umiddelbart ved siden af klubhuset, blev disse planer ikke til noget. Man foretog i stedet en større ombygning af badefaciliteterne i omklædningsrummene. I årenes løb er der foretaget flere store investeringer i klubhuset, blandt andet er der indlagt fjernvarme. Begge omklædningsrum har fået klinker på gulvet, og der er installeret gulvvarme. Et klubhus som vores blev ikke bygget af én mand, men af mange medlemmer. Der er dog én, som bør fremhæves: Niels Lundsteen. Niels Lundsteen lagde et kæmpearbejde i byggeriet, og hvis man i dag skal sende en tak til no-

22. marts 1959. iels Lundsteen byder velkommen til klubhusindvielsen. Herren til højre er den berømte Gunnar »u« Hansen lige lån i pengeinstitutterne og tilskud fra Nakskov Kommune og DIF. 22. marts 1959 blev en historisk dag for N.R. 300 mennesker mødte frem for at overvære standerhejsning, bådedåb og klubhusindvielse. Til stede var også radio og fjernsyn. Siden klubhusindvielsen er der sket forskellige for-

Indvielsesfest den 22. marts 1959


gen for vores klubhus, må det være til ham. Niels Lundsteen var formand i roklubben fra 1957 til 1963, og han var med helt fra starten i planlægningen af klubhuset. GRI 1952-2012 Initiativet til at starte en forening af gamle roere i Nakskov blev taget af bladudvalget for »Årebladet«. Der havde flere gange været forsøg på at starte en sådan forening, men det var alle gange løbet ud i sandet. Starten til foreningen blev taget i 1952 i juninummeret af »Årebladet«. I en artikel efterlyses gamle roere. Bladudvalget havde flere gange talt med ældre roere og fundet ud af, at der var interesse for en sådan forening. Den stiftende generalforsamling holdtes den 3. juli 1952 i klubhuset. Ca. 20 ældre roere var mødt. Man havde fra lignende foreninger rundt i landet lånt love og reglementer, og ud fra disse havde man opstillet et forslag. Forslaget blev drøftet, og efter en del mindre rettelser besluttedes et sæt love for foreningen, der fik navnet GRIN En forkortelse af »Gamle Roere I Nakskov.« De vigtigste love var, at man for at blive medlem skulle være gammel roer. Det vil sige have været medlem af N.R. eller en anden roklub i mindst 10 år og være over 30 år gammel. Det årlige kontingent blev sat til 10 kr., og desuden skulle et medlem være enten passiv eller aktiv medlem af Nakskov Roklub.

Efter vedtagelsen af lovene gik man over til valg af den første bestyrelse. Valgt blev føl-

Der varmes op til traveturen før de kogte sild gende: Formand Otto Jacobsen, næstformand Aksel Jørgensen, kasserer Poul Fussing, sekretær N. Christensen og bestyrelsesmedlem E. Holm. Samme aften meldte 17 medlemmer sig ind, og man besluttede at anmode roklubbens bestyrelse om at få onsdag aften til »GRINaften«. Hver onsdag ville man mødes og tage en rotur. GRIN startede allerede i sit første leveår de fleste af de arrangementer, som i årenes løb er blevet faste traditioner. Man overtog kanindåben, og det blev en fast tradition, at GRINs formand optrådte som Kong Neptun. 1953 startede man så en anden fast begivenhed: Traveturen med de efterfølgende kogte sild. I de første år gik turen til Aunede skov til

restaurant »Bøgely«, men »Bøgely« brændte, og man måtte finde nye steder at tage hen. I øvrigt var disse ture præget af en egen hygge. Man morede sig ved at holde sneboldkampe, og man havde ansat en cykelordonans til at køre i forvejen og bestille antallet af sild. GRINs første arrangementer var præget af god deltagelse, og man fortsatte succesen ved de næste arrangementer, der var en pilketur samt en fest med damer. Flere af arrangementerne trives i bedste velgående i dag. Man indførte ligeledes i 1953 standerhejsning og standerstrygning. GRIN arbejdede støt videre, og man hjalp roklubben så godt man formåede. Penge var der ikke mange af i de første år, men det blev dog til små gaver til »storebror«, og hvad vigtigere var: man fik fat i mange ældre roere, som egentlig var gået tabt for roklubben. Den 6. juni 1956 startede man så en tradition, der vel nærmest må betragtes som GRINs adelsmærke: ÅLEGILDET. Selvfølgelig var det onsdagsroningen, der var det primære, men med dette arrangement traf man det, som foreningen egentlig var startet for: Roning, hyggeligt samvær og godt kammeratskab. Ved hjælp af nøje udspekulerede bødesystemer fik man penge i kassen. Der var bøde for ikke at holde tale, når formanden krævede det, der var bøde for at afbryde en taler, og der var bøde for at grine under en tale. Det sidste bragte mange penge i bødekassen, idet mange talere gjorde sig umage for at komme med de bedste og morsomste historier. Så snart for-

51


eningen havde det mindste overskud, gik pengene til roklubben. GRIN var nu blevet en fast del af roklubben, og ved fem års jubilæet var der 50 medlemmer i foreningen. Samme år skiftede man for første gang ud i bestyrelsen, Børge Larsen og Knud Kristensen afløste Niels G. Christensen og Elis Holm. Man indførte i disse år en flidspræmie til den roer, som havde roet flest kilometer ved sæsonens slutning. I de første år gik flidspræmien altid til en fra et legendarisk hold i GRINs historie: Madposeholdet. Holdet bestod af Erik Bøgh, Richardt Jensen, Per Valentin, Børge Larsen og som styrmand Marius Eimark. 1958 skiftedes formand. Otto Jacobsen trak sig tilbage og blev afløst af Aksel Jørgensen. Om Aksels store arbejde for rosporten i Nakskov kan læses andetsteds i dette skrift. Hans særlige interesse for GRIN kan alene aflæses af det faktum, at han var formand i 20 år! I 1978 valgte »The Grand Old Man« at lade sig afløse på formandsposten, men han fortsatte sit aktive virke som roer og satte sit præg på GRIN indtil sin død. Hans efterfølger Benny Morbeck var formand fra 1978 til 1985. Benny gjorde et godt stykke arbejde, men på grund af fraflytning fra byen overlod han formandsposten til Jørgen Bøgsted, der fik otte år på formandsposten. I 1993 overtog Finn Larsen rorlinerne og har siden holdt en stabil GRIN-kurs. Kun 5 formænd i hele 60 år - det vidner om den interesse, som foreningen har hos sine 52

medlemmer. I dag som fra starten er det vigtigste at mødes i roklubben hver onsdag for at få en rotur og hygge sig over de medbragte

Ålegildet er en fast tradition på årsprogrammet hos GRI klemmer med gode rokammerater. Men der har også været plads til andet end fornøjelige arrangementer i GRIN. Både økonomisk og arbejdsmæssigt har foreningen hjulpet roklubben et utal af gange i årenes løb. GRIN har altid værnet om sine traditioner. Ålegildet er

allerede nævnt. Den årlige »Sildetur«, som efter at Bøgely var brændt, gik til Nøddekjær Kro, er stadig en succes af rang. I dag starter og ender turen i klubhuset. Sildeturen er et arrangement, som kan formå medlemmerne til at trodse januars vintervejr. I sommerhalvåret har den årlige rolangtur formeret sig til to langture, hvor man foruden den medbragte madpakke hygger sig med grillen. Efter årtusindeskiftet oplevede Nakskov Roklub en alvorlig tilbagegang i medlemstallet. Det betød, at GRIN gik fra at være en underafdeling til at blive hovedafdelingen i Nakskov Roklub. Dermed forsvandt grundlaget for det nedsatte kontingent. I dag betaler medlemmer af GRIN fuldt kontingent til Nakskov Roklub. I årenes løb er kravene til at blive medlem af GRIN ligeledes ændret. Det er ikke længere et krav, at man har roet i mindst 10 år, før man kan blive medlem. Ja, der findes oven i købet en paragraf, så bestyrelsen kan give dispensation til at optage medlemmer, der aldrig før har roet. Der gives altid dispensation! Aldersgrænsen på 30 år har man ingen problemer med – de nye medlemmer, der søger foreningen har en alle en vis livserfaring. Onsdagsroningen er fortsat fundamentet for GRIN og der er som regel en god stabil søgning til den ugentlige rotur med efterfølgende spisning af den medbragte mad. Er det regnvejr vanker der en snaps til maden. Det regner altid! 60 år og de samme arrangementer. Det kan lyde kedeligt, men GRINs sammenkomster


kan stadig leve op til det gamle motto: ”Et GRIN arrangement er altid morsomt”. GRINs formænd 1953-1958 Otto Jacobsen 1958-1978 Aksel Jørgensen 1978-1985 Benny Morbech 1985-1993 Jørgen Bøgsted 1993Finn Larsen

GRIs formand siden 1993 Finn Larsen

Årebladet 1952-2012 »I dag er et længe næret ønske af såvel medlemmer som bestyrelse blevet til virkelighed. Nakskov Roklubs medlemsblad »Årebladet« er en realitet. Det er mit håb, at dette blad vil virke som bindeled mellem medlemmer og bestyrelse. I bladet vil fremkomme alt vedrørende møder, arrangementer o.l. i klubben, ligesåvel som spalterne vil være åbne for medlemmerne.« Således indledte daværende formand for roklubben Erik Hansen den første artikel i »Årebladet«. »Årebladet« udkom første gang april 1952 og har altså i år 60 års jubilæum Initiativtager til »Årebladet« var Niels Lundsteen. Man dannede et bladudvalg, bestående af Jens Dreyer, Carl Nederbye Poulsen, Denis Jensen, Aksel Jørgensen, Hakon Sand og Niels Lundsteen.

Økonomisk skulle »Årebladet« hvile i sig selv ved annonceindtægten. Det gik også fint, ja en tid gav det endog overskud. De første numre af »Årebladet« var på fire sider, men allerede året efter blev sideantallet udvidet til seks. Bladet udkom ni gange årligt, hver måned i sommerhalvåret og hver anden måned i vinterhalvåret. Årebladet blev hurtigt et værdifuldt aktiv for Nakskov Roklub, men dengang som nu kneb det med at få medlemmerne til at skrive i bladet. I 1970 udnævnes 17 årige Leif Thygesen til redaktør. Leif bestrider posten frem til 1992, dog er det omkring 100 års jubilæet i 1987 Finn Spurre Pedersen, der i praksis redigerer bladet. I perioden 1988 til 1990 udkommer Årebladet ikke, men er erstattet af fotokopierede nyhedsbreve. Bladdøden var nået til Nak-

Det første Åreblads hoved.

53


1956-1963 Niels Lundsteen 1963-1965 Kristian Bælum 1965-1966 Finn Kittelmann 1966-1967 Rikard Nordvig 1967-1969 Ejnar Lauesen 1969-1970 Rikard Nordvig 1970-1992 Leif Thygesen 1992-2000 Poul Erik Wulff-Høyer 2000-2001 Jørgen Christiansen 2001-2003 Poul Erik Wulff-Høyer 2003-2006 Troels Truelsen 2006-2008 Pia Olsen 2008Ebbe Andersen

skov Roklubs medlemsblad. Men som fugl Phønix rejste Årebladet sig igen i 1990. I 2007 indtræder Ebbe Andersen i Årebladets redaktion, og i 2008 overtager Ebbe redaktør-

Ebbe Andersen blev redaktør i 2008 og fik givet Årebladet et stort kvalitetsløft August 1973 får Årebladet nyt hoved posten. Ebbe moderniserer bladet og gør det til et magasin, hvor der ud over konkrete oplysninger om roklubbens arrangementer også kommer artikler af mere almen karakter for eksempel ”Fuglelivet på Nakskov Fjord”, ”Kalles historiske sider” og ”På besøg i naboroklubberne”. Der udkommer hvert år fire 54

nummer og hvert nummer er på over 30 sider, så det er en drastisk forbedring, der er sket, efter at Ebbe Andersen blev redaktør. I de 60 år, der er gået, er der udkommet flere hundrede numre af »Årebladet«. Redaktører for »Årebladet«: 1952-1954 Carl Poulsen 1954-1956 Jørgen Larsen

AKSKOV ROKLUB 2012 Nakskov Roklub har i dag ca. 50 aktive medlemmer. Vi har ca. 30 passive medlemmer. Vores klubhus er vurderet til 810.000 og vi har aktiver for i alt 1.588.148. Af både har vi 30, der fordeler sig således (tallene i parentes angiver anskaffelsesåret): Tre fireåres inriggere: »Slotø« (1968), »Rommerholm« (1985), ”Sydkajen” 2003 Fire toåres inriggere: »Langø« (1969), »Savnsø« (1972) og »Dueholm« (1977) og ”Knølen” (1987) 10 singlescullere: »Havnen« (1961), »P.O.P.« (1965), »Kaareholm« (1973), »Vensholm« (1977) »Smedeholm« (1977) og »Kuddeholm« (1977), ”Frigg Sydfyen” (1982) ”Bubi”(Brugt 1994) og ”Sleipner Sydfyen” (1996) Stensø (2005) To dobbeltscullere: »Vejlø« (1968), ”Trælleholm” (1997) En ener-gig: ”Albuen” (1993)


GRINs bestyrelse i jubilæumsåret er: Finn Larsen (formand), Steen Larsen, Torsten Schultz, Harly Olsen, Heinrich Pohl. Nakskov Roklubs Venner er på stand by, men Christian Olsen sørger med lidt salg i klubhuset for et lille overskud, der blandt andet går til at betale Årebladets portoudgifter og desuden hjælper Christian Olsen klubben med forskellige praktiske gøremål.

akskov Roklubs bestyrelse 2012: Bagest fra venstre næstformand Henrik Petersen, formand Morten Knudsen, kasserer Otto Møller, forrest fra venstre bestyrelsesmedlem Karin Thauner og sekretær Pia Olsen En treer-gig: ”Vitus Bering”. (1996) En fire åres outrigger: ”PIF” (Brugt 1996) Seks ener turkajakker (composit): ”Malø” (1992), ”Ramsø” (1992),Rasø” (1993), ”Søndernor” (1996), ”Koen” (2007), ”Tyren” (2007)En enerkajak (plast): ”Madam Blå” (1997) En toer kajak (composit): ”Blishøj” (1995) En motorbåd: Stroke (1999)

Nakskov Roklubs formænd gennem 125 år 1887-1892 Alfred Wiboltt 1892-1896 Einar Dan 1896-1899 Thorgeir Bekker 1899-1908 S. Wedege-Mathiassen 1908-1913 Vasili Svendsen 1913-1914 O. Schebye 1914-1921 Robert Allerup 1921-1927 Marius Christensen 1927-1931 Cecil Boldt 1931-1931 Svend Jensen 1931-1932 Ejnar Skotte 1932-1948 Marius Christensen 1948-1950 Torsten Ericksson 1950-1957 Erik Hansen 1957-1963 Niels Lundsteen 1963-1967 Jørgen Rasmussen 1967-1969 Ejnar Lauesen 1969-1973 Svend Aage Nielsen 1973-1975 Kristian Bælum 1975-1979 John Jantzen 1979-1992 Leif Thygesen 1992-2002 Poul Erik Wulff-Høyer 2002Morten Knudsen

Morgen/vinterroerne på tur på de københavnske kanaler i 2009

Vinterroning 55


Tumleren, afgaar i Contingent fra 1. juli 1887 og indskud 1 kr i Nakskov Roklub. Koncert den 23. januar 1898 Kongelig musik 23 Januar afholdtes Koncert af Violincellisten, kogl. Kammermusiker Henry Bramsen og Pianistinden Fru Agnes Adler under stor tilslutning og efterfulgt af et livligt bal. Kaproning 1898 Fin modtagelse Den vigtigste sejr var den i Provinsløbet i København, hvorved Provinspokalen vandtes for 3die Gang og dermed blev Klubbens Ejendom. Holdet var M.A. Brül, Fr. Jørgensen, L.P. Fabricius og Eggert Jensen med Allerup som Styrmand. Ved hjemkomsten til Nakskov modtoges Roerne paa Banegaarden med Musik og Blomster.

Pavillonen en gang mellem 1903 og 1912 På strejftog i forhandlingsprotokollerne 1887 - 1975 På de følgende sider er bragt forskellige citater fra vores forhandlingsprotokoller. Der er intet ændret ved de citater, der bringes, og de kan derfor på en god måde give et billede af det miljø, der har hersket i roklubben i årenes løb.

56

Generalforsamling den 18. februar 1888 Kompensation for de indskudte beløb Generalforsamlingen holdtes af de 16 oprindelige Medlemmer af Nakskov Roklub. Her vedtoges følgende Beslutning. De paa Generalforsamlingen den 23. april 1887 vedtagne Love ophæves, og enhver af dem følgende Ret frafaldes, dog saaledes, at det Beløb af 7 kr som de 16 oprindelige Stiftere af Nakskov Roklub have betalt i Indskud i Baaden

Kaproning 1900 Charterbåd Men Antallet af Starter ved Kaproninger var 5 med 1 sejr. Denne vandt Klubben i Nyborg 16de September ved en Kaproning for fyenske og lollandfalsterske Klubber. Nakskov Roklub havde lejet en Damper til at befordre Roerne og andre Medlemmer til og fra Nyborg, men Afrejsen fra Nakskov blev forsinket 4 timer paa Grund af tæt Taage, som atter nødte Damperen til at ligge stille en Tid i Nærheden af Langelands Nordspids, saaledes at Ankomsten til Nyborg først fandt sted kl. godt 6 om Eftermiddagen! Først da begyndte Kaproningen, idet man havde ventet paa Nakskovitterne, og den endte i Lygtebelysning. Fodbold 1901 Gode resultater


Generalforsamling den 8. maj 1912 En slapssvans? …for øvrigt havde det kun været daarligt bevendt med gymnastikken, fordi Gymnastikforeningens lærer havde været svagelig… Danseundervisning 1912 Det vedtoges at overlade Gymnastiklærerinde Frk. Marie Andresen Salen i Pavillonen til gratis afbenyttelse til Danseundervisning.

Bemærk håndvægtene på jorden. Klubbens fitnesscenter er kommet med på billedet! Cirka 1905

Kongebesøg 31te August aflagde Kongen (Christian X) et ganske kort Besøg i Nakskov, paa en Biltur rundt i Byen og Omegnen sammen med Dronningen og de to Prinser (Alexandrine, Frederik IX og Arveprins

Knud) kom han ogsaa over paa Færgelandet og besaa det udvendige af Roklubbens Pavillon. Musikkens venner blev nedstemt Det vedtoges at søge Klubbens Klaver solgt og at anvende Pengene til Køb af en ny 2-aares Baad. (Klaveret blev senere solgt for 385 kr.) Generalforsamling den 10. maj 1916 Farligt at ro! Formanden indskærpede Roerne at Roning over aabent Vand ikke paa nogen maade maatte finde sted, ligesom Sønderstrandsturene forbydes, grundet paa Faren ved de udlagte Miner. Generalforsamling 7. maj 1918

5te Maj deltog Klubben i Fodboldkamp i Nykøbing med Nykøbing Boldklub (2 maal mod 2) 19de Maj i Nakskov med Stubbekøbing Boldklub der vandt med 1 maal mod 0 – 4de August afholdt Klubben paa sin Boldplads Krickitkamp med Nykøbing Boldklub og sejrede med 108P mod 57. Distancekaproning 30. august 1903 Man burde have set på præmien først Ved D.F.f.R.´s Distancekaproning (over 13.500 meter) paa Guldborgsund 30te August i haardt Vejr blev Nakskov nr. 1 og vandt et smukt Barometer.

Koncert 1905 Manglende tilslutning Sommeren igennem var der koncert 1 Gang om Ugen, hver anden uge med Dans efter, med Besøget var gennemgaaende ikke tilfredsstillende.

akskov Roklubs klubhus 1894 57


Nakskov Roklub ikke vandt den udsatte Outrigger. Efter dette Uheld blev træningen genoptaget. Ud at male byen rød Det vedtoges at bevillige 50 kr til Fetudvalget til en Opmaling af Pavillonen. Bestyrelsesmøde 11.juni 1924 Hvem vandt? Sportsudvalget foreslog at Roklubben arrangerede Kaproning, Dystløb og Surff-ridning om formiddagen ved Sportsfesten.

Det var ukvindeligt at ro kaproning og svede, derfor blev der holdt konkurrencer i stilroning, hvor man ikke måtte ro stærkt. Her er der stilroningskonkurrence på Langelinien omkring år 1900 Aldersbegrænsning Der blev tilkendegivet stærke Ønsker om at faa C.A. Eriksen valgt til Bestyrelsen, men da han kun var 23½ Aar gl. kunde det ikke lade sig gøre, da Bestyrelsens Medlemmer skulde være fyldt 25 Aar. Generalforsamling 1. april 1919 Kampen aflyst Læge Rosengreen aflagde Beretning for Tennisafdelingen, hvoraf det fremgik, at der havde hersket en følelig Mangel paa Bolde, af hvilken Grund Turneringskampene maatte opgives. Generalforsamling 24. marts 1922 Kom igen! Referatet handler om kaproning på Guldborgsund i 1921:

58

Juniorløbet skal helst forbigaaes i Tavshed da den Roning, der blev præsteret af en af Holdet var i den grad af under al Kritik, at vedkommende Roer hade fortjent en ordentlig Overhaling.

Bestyrelsesmøde 23. januar 1925 Tømmermænd dagen efter? Man drøftede at afholde karneval: E. Olsen mente at vi vilde kunne regne med en større tilgang af passive Medlemmer ved et saadant Karneval. Formanden udtalte hertil, at de medlemmer vilde ikke blive til nogen Støtte for Roklubben, thi de fleste af dem vilde melde sig ud igen efter Karnevallet.

Generalforsamling den 21. april 1923 Husk kontingentet Formanden M. Christensen meddelte før Dagsordenen at kun 8 af de tilstedeværende 30 medlemmer havde Stemmeret paa Generalforsamlingen, da Resten stod i Kontingentrestance. Efterårsgeneralforsamling den 14. oktober 1923 Sort uheld Standeren hejstes sent nemlig først den 27. april saaledes at der ikke blev tilstrækkelig Tid til Træning til den internationale Ro Regatta i København. Resultatet kom ogsaa til at svare dertil idet

Seje ropiger fra 1930´erne


Øre.

På vej til kaproning en gang sidst i 1930´erne Generalforsamling den 26. marts 1925 De gode gamle dage Under Dagsordenens ”Eventuelt” blev det foreslaaet af den gamle bestyrelse at nedsætte Sommerkontingentet for aktive Roere fra 4 kroner til 3.50 – Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Bestyrelsesmøde 21. maj 1928 På langtur Til Bestyrelsesmødet var der indkommet en Ansøgning om Tilladelse til en 2 dages Tur til Svendborg i Pinsen fra Følgende Hold: Chr. Sørensen, Poul Hansen, Johs. Jørgensen, Otto Poulsen, og Styrmand Aage Petersen, med Afgang fra Nakskov Lørdag Morgen d. 26 kl. 5 til Spodsbjerg, derfra med Vogn til Rudkøbing, og videre derfra til Svendborg. Hjemkomst til Nakskov d. 28. kl. ca. 7 Aften, efter at der var taget Stilling til hvorledes Holdet vilde forholde sig i tilfælde af uberegneligt Vejr, blev Ansøgningen bevilliget.

Klubkaproning 11. september 1927 Kvinder! Eftermiddagens Program skulde oprindeligt have budt på 6 løb, men Dameløbet udgik paa Grund af uenighed blandt Damerne. Standerhejsning den 22. april 1928 En avisand? ..straks efter Formandens tale gik 5 baade til søs og kom efter hvad ”Socialen” meddeler alle hjem (hvilket de dog ellers altid har været forholdsvis flinke til)… Bestyrelsesmøde 7. maj 1928 Prisliste …samtidigt blev der vedtaget faste priser for Øl og Sodavand. Afholdsøl 35 Øre, Citron Sodavand 25

Modtagelse den 25. maj 1930 Goddag og velkommen I straalende Solskin modtog Roklubben Kongeskibet ved Barnholm hvor Formanden sammen med roerne (samtlige baade var ude) raabte et 9 foldigt Hurra-raab. Hans Majestæt hilste Roerne med et Honnør fra Dannebrog Skibet. Sct. Hans Fest den 23. juni 1931 Leverandører til akskov Roklub Det var Møllers Orkester der leverede Musikken og Restauratør Thorving Pølserne. Kaproning på Bagsværd Sø den 19. juli 1931 Pokalen der udeblev Referatet handler om Dannebrogløbet, fireåres inrigger: Det blev Aarhus der vandt og Nakskov No. 2 der var dog en anden Præmie, der bestod af Medaljer og Plade til Baaden, men det var jo Pokalen vi skulde have haft med Hjem.

Generalforsamling den 21. oktober 1931 Vejret forhindrede festerne Derefter blev der drøftet om vi i løbet af Vinteren skulde have nogle Fester, men da Baadehuset er for koldt til den Slags Ting og vi gerne vilde undgaa et Underslæb og i Stedet stabilisere Kassen enedes man om og vente paa lidt varmere Vejr. På langtur 1938 Medlemsmøde den 10. juli 1928 Et er båd at føre, et andet kvinde at være Fra Damerne fremkom ønsket om at faa Styrmandsret, men dette kunde ikke tillades da det en Gang var vedtaget inden for Bestyrelsen at Damerne ingen Styrmandsret kunde faa.

Bestyrelsesmøde den 18. juli1934 atteravne Derefter behandledes en klage fra den 2den Rochef om at Klublokalerne benyttedes til henad Midnat. Vedtoges at opslaa Forbud mod dette og bestemtes det at Medlemmerne skulde forlade Klublokalerne kl. 10 senest.

59


Christensen henstillede at Musikerne skulde indmelde Dem som passive Medlemmer for at dette man spillede på Festaftenen. Bestyrelsesmøde den 23. september 1936 Køb dansk Man drøftede at holde basar Formanden havde været hos Politiet angaaende

Interiør fra Pavillonen Overraskende resultat? ..derefter gik et Par Baadetog i Vandet og de fandt at det var i bedste Orden til at modtage Roerne for Sommeren. Kaninfest den 14. maj 1932 Spises skulle de Der var mødt for det meste ældre roere som ikke særlig følte Trang til at fortære de indkøbte Delikatesser til Kaninerne nemlig Gulerødder. Resultatet blev at Formanden Marius Christensen oplyste senere på Aftenen at vi maatte udsætte Bespisningen til en anden gang. Generalforsamling den 17. april 1934 Klæder skaber folk Schøn havde indbragt Forslag om at anvende Byronskjorte i Stedet for Swetar til Langtursroning. Vedtoges med stor Tilslutning. Bestyrelsemøde den 28. januar 1935 Musikken blev medlemmer Man drøftede at holde fest:

60

Interiør fra Pavillonen

Basaren og faaet at vide, at Klubben skulde indsende Ansøgning til Politiet og til Amtet med Opgivelse af, hvor mange Gevinster og hvor mange Nitter man havde samt at alle Gevinster skulde være af dansk Oprindelse. Medlemsmøde den 14. januar 1937 Apostlenes heste slog ikke til


Spisningen, især Kyllingestegen havde været daarlig, kun ganske faa havde faaaet lidt Kød skrabet af Benene, det var som om Kyllingen ikke var blevet steget nok. Værten beklagede det skete, men gav dog ikke den Undskyldning, man havde regnet med. Bestyrelsesmøde den 1. marts 1938 D.F.f.R. har som Agitation faaet Statsradiofonien til at medvirke ved fælles Standerhejsning i alle danske Roklubber Landet over Søndag d. ¾ - 38. Bestyrelsesmøde den 18. november 1938 Blokade Til sidst meddelelse om at Roklubben var blevet blokeret af Musikerforeningen her i Byen som protest imod at vi havde ladet et Amatørorkester spille til vor sidste fest. For at denne blokade kan blive hævet skal vi betale Bøde, det kan vi ikke tænke os at ville, hvorfor vi stadig er blokeret, det gør jo heller ikke noget saalænge vi ikke har brug for Musikken.

Gaaturene affødte ivrig Diskussion. Især Turen til Onsevig der viste sig at være blevet til Biltur til Bandholm.

Bestyrelsesmøde den 23. marts 1937 Brud på tradition? Direktør Kyhl var indtraadt i bestyrelsen og takkede for modtagelsen. Spurgte saa om det var Kotyme, at nyvalgte medlemmer gav en omgang. Det var det ikke, men det var dog heller intet Brud paa nogen Tradition saa Bestyrelsen, blev derfor inviteret paa Kaffe og Cigarer.

Jubilæumsfest den 23. april 1937 Menuen Suppe – Brun Fisk – Kogt og stegt med Hummer og Asparges Sovs Steg – Kylling Is med Jordbær Pris pr. Kuvert 10.00 kr. med Vinen. Bestyrelsesmøde den 26. april 1937 Utilfredshed med maden Der var en Del utilfredshed med Hensyn til Maden, der var blevet serveret (se Menu 23. april 1937) til

Bestyrelsesmøde den 29. maj 1940 Ingen langture En Ansøgning fra 3 Roere om at tage på 3 Dages Langtur afvistes, paa grund af de forhåndenværende Skærpelser af Sejltilladelsen i Krigstiden. Bestyrelsesmøde den 14. august 1940 Lokalpatriotisme Det bemærkedes at Sodavandsalget skulde være af Byens Produkter og ikke af udenbyes – hvilket var blevet bemærket af Nakskov Mineralvandsfabriks Ejer: Hr. Chr. Rasmussen som er medlem af Klubben og som saadan er fuldt berettiget til at kræve at Salget sker af hans Sodavand.

61


Ungdomsroere Af hensyn til Baadematerialet opfordres I til at møde saa tidligt som muligt om Aftenen, da Roture for Jert Vedkommende maa være afsluttet inden kl. 20 præcis. Bad og Omklædning skal være tilendebragt inden kl. 20½ til hvilken Tid I skal have forladt Baadehuset. Husk I bliver ogsaa gamle Roere engang. Bestyrelsesmøde den 27. juni 1945 Hjælp til de ødelagte klubber Der var fremkommet Breve fra henholdsvis Neksø Roklub og Haderslev Dameroklub med Anmodning om hjælp i Form af Bidrag ved Genopbygningen af de ødelagte Klubber. Bestyrelsen enedes om at sende hver af Klubberne 50 kr. Bestyrelsesmøde den 12. juni 1946 God grund til afbuddet Meddelelse fra Danmarkssamfundet om at stille med Fane til Danmarkssamfundets Festlighed i anledning af Valdemarsdagen, men da Klubben ikke er i Besiddelse af en saadan Fane, men venter at faa en maa Klubben give Afslag paa dette. (Året efter forærede Danmarkssamfundet Nakskov Roklub en fane) 6. august 1944. akskov Roklubs nybagte danmarksmestre Torsten Ericksson, Erik Eriksen og Mogen Lüth blev modtaget med hornmusik arrangeret af redaktør Grandt Vestlollands Avis. Grandt ses forrest til venstre i billedet Generalforsamling den 10. marts 1943 Luftalarm Kl. 20.55 blev der blæst Luftalarm midt under Generalforsamlingen, og hen ved en tredjedel af de tilstedeværende forlod Lokalet da de havde mødepligt enten som CB´er eller Samaritter. Kl. 23.15

62

Bestyrelsesmøde den 7. maj 1947 Dødsfald Jubilæumsfesten d. 23/4 blev aflyst paa Grund af Kongens Sygdom og Død. Festen blev saa fastlagt til d. 10/5

blæstes der af og alle gik hjem. Bestyrelsesmøde den 29. marts 1943 Opråb Det foresloges at ophænge følgende Opraab i Baadehuset:

Standerstrygning den 12. oktober 1947 Sæsonen der ikke ville slutte Der var mødt ret mange Medlemmer, men Standeren blev strøget endda under ret livlige Former, idet en Mand maatte op paa Taget for at tage Stan-


deren ned, og for at komme derop maatte der sættes Stige ud fra Verandavinduet, men ned kom den og dermed var Sæsonen endt. Bestyrelsesmøde den 3. februar 1948 Olympiske Medaljer Der forelaa Skrivelse fra den Olympiske Komité med Henstilling til Medlemmerne om at indsende gammelt Sølv til Brug ved Fremstillingen af de Olympiske Mærker.

Bestyrelsesmøde den 19. juli 1950 Forlystelsesafgift Formanden oplyste, at han havde søgt politimesteren om fritagelse for forlystelsesafgiften ved den fest vi påtænker at afholde i Svingelen. Dette kunne ikke bevilliges, men det blev oplyst, at afgiften var nedsat til 1/6 af indtægten.

Bestyrelsesmøde den 9. august 1950 Bøde for manglende rengøring Man blev enige om at lave en bødekasse for langtursroere, der ikke spuler båden, når de kommer hjem fra en langtur. Det evt. indkomne beløb skal anvendes til indkøb af langtursudstyr m.v.

Medlemsmøde den 7. juni 1948 Stilfuld Sct. Hans fest Derefter redegjorde Erik Hansen for Sct Hansfesten. Der indledes med Kanindaab, derefter bliver der Baljeroning, naar det er overstaaet vil Sangforeningen underholde ca. en halv time. Saa vil der blive Dystløb i Havnen. Der vil blive sat Højttaleranlæg op fra Sejlklubben. Ved 21.30 Tiden vil der blive roet ud med Baadene, og naar de er samlet alle sammen ude i Møllebugten bliver Lamperne tændt og Baadene kommer op til Baalet, hvor Sangkoret vil synge. Illuminationen bliver lavet af Installatør Clausen for 50 kr. Baadene skal have elektriske Pærer og dette vil Clausen lave for 50 kr., og saa maa Materialet blive ejendom.

Medlemsmøde den 18. maj 1949 Klubsang Første Punkt paa Dagsordenen var en Klubsang. Formanden oplyste, at der var udskrevet en Konkurrence blandt Medlemmerne om en Klubsang, og der var indkommet 5 foreslag. Disse 5 sange blev delt ud, og Sangene gennemsunget. Derefter var der Afstemning, og No. 2 fik flest Stemmer. Forfatteren til denne var Else Svan.

63


Generalforsamling den 8. november 1956 Indsamling Niels Lundsteen foreslog med den politiske situation som baggrund, at man samlede ind til Ungarn – indsamlingen gav 65,50 kr. som er blevet overdraget til ”Lollands-Tidende”. Bestyrelsesmøde den 21. maj 1958 Frømandsopvisning Ved den kommende Sct. Hans Fest ville man bl.a. arrangere en frømandsopvisning med dykkere fra Falcks Redningskorps, der gratis havde stillet sig til disposition. Grundstennedlæggelse den 8. juni 1958 Besked til eftertiden Formanden nedlagde derefter i en fordybning i fundamentet (mod havnen) et lille blyrør, rummende en fortegnelse over alt vedrørende byggeriet, dels historie, byggeudgifter, håndværkernes navne, navnene på medlemmer af klubbens bestyrelse samt byggeudvalget.

Telegram fra Kong Frederik den 9. i anledning af bådedåb, hvor båden blev opkaldt efter Kongens far og døbt ”Chr. X” Generalforsamling 3. marts 1952 Arbejdspligt Bestyrelsen havde endnu et forslag: Alle aktive medlemmer i N.R. har pligt til at ofre mindst en weekend (lørdag eftm. Og søndag fmd.) i klubben og være behjælpelig med istandsættelsen af bådmateriale og klubhus. Medlemmer, der ikke efterkommer denne pligt, skal til klubben betale en bod på 5 – kr., som ind-

64

går i klubbens bådefond. Dette forslag blev enstemmigt vedtaget. Bestyrelsesmøde den 28. maj 1952 Vandskiopvisning aflyst Formanden oplyste endvidere, at vandskiopvisningen ikke kunne gennemføres på grund af myndighederne nægtede at give tilladelse til en afspærring på Gasværksvej.

Bestyrelsesmøde den 24. august 1958 Snørrebåndsfondet Otte Jacobsen overrakte Ulla Hansen og Frede Steen hver to par snørrebånd og de fik til opgave at handle med dem og få så meget ud af det som muligt. Snørrebåndsfondet fortsatte et stykke tid og da det hele var overstået var der indkommet ikke mindre end 1.042,40 kr. Pengene blev brugt til inventar i det nye klubhus. Afslutningsfest den 9. august 1958 Farvel og tak! Det var sidste gang, der blev holdt fest i det gamle klubhus.


Generalforsamling den 21. november 1962 Er det nu også et pålideligt mål? Formanden aflægger beretning om receptionen ved standerhejsningen: Efter udskænkningen at dømme havde der været ca. 300 til stede. Bestyrelsesmøde den 29. april 1964 Pigtrådsbal Det ville koste ca. 1200 kr. at holde en fest i Re-

ventlow Parken med Danny and the Royal Strings. Festen blev holdt, men gav et underskud på 15 kr. Generalforsamling den 11. november 1964 Moderne tider Formanden Jørgen Rasmussen bød velkommen og efter der var blevet installeret en båndoptager som foreløbig sekretær, da Lisbeth Rasmussen var fraværende, gik man over til punkt 1, valg af dirigent.

Vinteren 1956 Bestyrelsesmøde den 24. september 1959 Bordtennis Det blev besluttet at indføre bordtennis i vinterhalvåret. Midnatsshow den 27. februar 1960 Gode gevinster Fra præmielisten til lotteriet, der blev holdt: Aug. Freuchen & Co, T. G. Krøyer A/S: 2 hl koks A.W. Kirkebye: 20 hænder bananer Bryggeriet “Stjernen”: 10 kartoner øl. Kreaturhandler Hans Jepsen: 1 levende gris.

Bestyrelsesmøde den 10. august 1960 Olympiaden Under den forestående Olympiade ville vi leje et fjernsynsapparat for at medlemmerne kunne følge begivenhederne på skærmen. 75 års jubilæumsfest den 23. april 1962 Fra gavelisten Pylle Wad U.S.A….35.00 kr. (5 U.S. Dollars)

Der øves revy 1949. Fra venstre Torsten Ericksson, frk. Inger Thorsen, barber Erik Hansen, revyens forfatter, redaktør Grandt og lærer Elkjær

65


på bekostning af den påtænkte centralvarme. Sct. Hans fest den 28. juni 1969 Opholdslokalet for lille Fra formanden beretning den 12. november 1969: Lørdag den 28. juni løb Sct. Hans festen af stabel, vi var til denne fest p.g.a. den store tilslutning nødt til at rydde bådehallen. Der deltog ca. 120 i festen, som må betegnes som en succes.

Bestyrelsesmøde den 22. juli 1970 Tøjindsamling Til slut blev klubbens økonomiske situation diskuteret. Herunder fremkom forslaget: Tøjindsamling. Svend Aage vil kontakte ”Red Barnet” m.h.t. dette. Tøjindsamlingen løb af stabel oktober samme år og indbragte ca. 3600 kr. Generalforsamling den 18. november 1970 Julegåsen fik ben at gå på Fra formanden beretning: Traditionen tro startede gymnastikken med brask

Klubhuset 1976 Bestyrelsesmøde den 12. oktober 1966 Blandede hold Vedtoges at tillade blandede hold på langture, men ikke på aftenture.

Bestyrelsesmøde den 30. august 1967 Fest succes Kanindåb og –fest afholdt med en succes, der grænser til det utrolige, intet underskud.

Bestyrelsesmøde den 12. oktober 1966 Mangel på kræfter Man drøftede optagning af bådebroen: Grundet på for få tilstedeværende muskelbundter enedes man om at lade broen være endnu nogen tid.

Bestyrelsesmøde den 18. april 1968 Sauna Kroner 1000 var blevet tildelt af et finsk firma, der fejrer 50 års jubilæum. Pengene skal bruges til installering af en sauna, men dette skal dog ikke ske

66

Tovtrækning Resle 1950


Generalforsamling den 29. november 1973 Stor søgning Fra langtursudvalgets beretning: Folk valfartede til Albuen på pinselangtur. Foruden os roende kom folk i bil, på knallert og på cykel.

Fælles bestyrelsesmøde med GRIN den 13. februar 1975 Jubilæum Man talte om jubilæet i 1977, forskellige ting blev planlagt i den forbindelse.

På vej til kaproning 1969. Fra venstre Lili Frederiksen, Kirsten Jørgensen, Leif Thygesen, kaproningschef og sekretær Ole Birk Henriksen, Uffe Ramshøj. Forrest Claus ikolajsen og bram under ledelse af Bjarne Petersen, men efter jul var det som sædvanligt kun de mest trofaste, som ovenpå julegåsen igen magtede at svinge lår og ben.

Generalforsamling den 17. november 1971 Alkolik Fra formandens beretning: Et andet lille traditionsrigt arrangement er bankospillet for klubbens medlemmer, dette løb af stablen den 19. januar med de sædvanlige gode gaver. (den flaske spiritus jeg vandt blev først drukket i august – vedkommende fik mavekolik)

Bestyrelsen ved 100 års jubilæet. Bagest fra venstre :Per Christensen, Bent Christensen, Steen Larsen, Freddy Thygesen, Søren ielsen. Forrest fra venstre: Finn Spurre Pedersen, Leif Thygesen og Torsten Schultz

67


Nordic Sugars sukkerfabrik i Nakskov - byens ældste industrivirksomhed etableret i 1882 og Nakskov Roklub - byens ældste idrætsforening - stiftet i 1887- har i alle årene været en del af det kulturelle liv i Nakskov

Nordic Sugar Nakskov har sponseret denne jubilæumsudgivelse

68

Jubilæumsskrift  

Nakskov Roklub

Advertisement