Brdr. Petersen`s Maskinfabrik Gilleleje A/S - 90 års Jubilæumsbog by Brdr. Petersen

Jubilæum

90 år

Brdr. Petersen’s Maskinfabrik Gilleleje A/S 1922 - 2012

Jubilæum

90 år

90 år på Gilleleje havn Hos Brdr. Petersen vil vi gerne benytte lejligheden til at takke samarbejdspartere, kunder og venner samt tålmodige familiemedlemmer for 90 gode år på Gilleleje havn. Der er en god tradition i virksomheden for at fejre jubilæer. Således blev både 40 års-, 50 års-, 60 års- og 75 års-jubilæet fejret. I de 90 år, der nu er gået, har virksomheden gennemgået en forrygende udvikling, og dog er det de samme kerneopgaver og -kunder vores dagligdag er præget af. Vi har været i arkiverne for at gå vores historie efter i sømmene og håber, dette lille hæfte vil give et indblik i, hvad vores virksomhed er “smedet” af. God fornøjelse! Kirsten og Jørgen Petersen, Hans Lemming-Christensen og Leif Svendsen.

Indehaverne af Brdr. Petersens Maskinfabrik, Kirsten Petersen, Hans Lemming-Christensen, Jørgen Petersen og Leif Svendsen. 14. december 2011. Foto: Johnny Wichmann

Brdr. Petersen’s Maskinfabrik Gilleleje A/S

Indhold:

Hæftet er udgivet af : Brdr. Petersen’s Maskinfabrik 2011. Fotos i hæftet er hovedsageligt privat-ejet. Tak for lån af foto side 6 og 19 til Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv. Layout: Lindkilde Layout Tryk: Nordkystens Bogtrykkeri

Familien Petersen, Gilelleje Carl og Ferdinand Petersen Maskinværkstedet “Ved havnen” “Gilleleje-spillet” Motor og elektrisk lys i bådene Samarbejdet med Vølund 2. Verdenskrig Det nye værksted Fire stærke personligheder Begyndende generationskifte Tilbygning og anpartsselskab Egen tegnestue Færre - men større både “Anni Holm” Servicevognen kommer overalt Lystfiskerfartøjet “Havhesten” Service på skibe og “busser” En damper som kunde Brødrene Petersen M/K Dagligdag på værkstedet 2011 “-Der skal jeg aldrig arbejde!”

side side side side side side side side side side side side side side side side side side side side side

4 5 6 8 10 12 14 16 18 20 22 23 24 26 28 29 30 32 33 34 38

Carl’s svendebrev dateret 1. november 1917. Stemplet: C. Hansens Maskinværksted, Gilleleje.

Søstræde 6 - familien Petersens hus. På bænken fra venstre: Ferdinand, Carl og Poul (brødre), Poul Petersen (farfar), Peter Petersen (far) med hustru Laura Petronella. Foran hende står Bent.

Søstræde 6 som huset ser ud i dag, december 2011.

Familien Petersen, gilleleje En ældgammel Gilllelejeslægt

Søstræde 6

Familiens stamfader var portugiseren Gabriel Milan født i 1631. Milan bestyrede et faktori i Holland for Christian 4. og blev sidenhen guvernør over Dansk Vestindien. Milan gjorde lidt for flittige forretninger med sørøverne i det Caribiske hav og blev ført til København og dømt til halshugning. Med sig bragte han sin familie, blandt andre sønnen Carl der fik sønnen Ferdinand. Ferdinand blev i 1750 viceborgmester i Helsingør, og et barn af ham giftede sig i Gilleleje og bragte familiegrenen dertil. Navnene Carl og Ferdinand går igen gennem alle generationerne.

Vi springer frem til 1872, hvor fiskeren Poul Petersen, efter flere års sejlads på verdenshavene, kommer hjem til Gilleleje og bygger hus på adressen Søstræde 6. Her har familien Petersen holdt til siden. Sønnen Peter (ligeledes fisker) og frue fik her fem børn - fire drenge og en pige. Tre af drengene, Carl født i 1899, Ferdinand født i 1902 og Bent født i 1916 får betydning for historien om Brdr. Petersens maskinfabrik. Carls svigerdatter, Else Petersen, bor i dag i huset på Søstræde. Huset har altid været i familiens eje.

Carl forlader i 1918, efter eget ønske, sin plads hos C. Hansen.

Carl

Ferdinand

Carl og Ferdinand Petersen Brdr. Petersen Carl kom i smedelære hos C. Hansen, der havde maskinværksted på den østre side af Gilleleje havn. Som nyudlært blev han ansat hos smede - og motorfabrikken Vølund i København. Senere kom han til motorfabrikken “Nordan” som rejsemontør. Her rejste han rundt til danske havne og servicerede og monterede Nordan skibsmotorer. I 1921 gik Nordan fallit, og Carl stod uden levebrød. Ferdinand begyndte også som smedelærling hos C. Hansen. Da denne lukkede firmaet og flyttede fra byen, fortsatte Ferdinand som forbundter på “Vølund”. Senere vender

han tilbage til Gilleleje og ernærer sig som automekaniker hos Christiansen i Søstræde. Dengang lavede man mange reservedele selv, og Ferdinand lærte en hel del, der kom ham til gavn senere.

Cykle- Motor- og Automobilværksted Da nu brødrene begge var tilbage i Gilleleje, besluttede de at begynde for sig selv, og den 2. januar 1922 etablerede Carl og Ferdinand sig så med egen virksomhed på havnen i Gilleleje. Carl var da 22 år og Ferdinand 19 år. På den tid skulle man være 21 år og løse borgerskab for at blive virksomhedsejer, så Carl stod formelt for firmaet.

Carl’s anbefaling fra “Nordan”, februar 1920. Carl gjorde en ære i at klare sig selv, og i årene indtil han og Ferdinand etablerer virksomheden, klarer han sig ved at tage forskellige småarbejder.

1922

1924 Maskinværkstedet “Ved havnen” Købmandens kulhus

I den lave bygning i midten - kulrummet til Købmandsgården på hjørnet, opstartede Carl og Ferdinand deres maskinværksted. Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv

Deres første værksted blev indrettet i det gamle kulrum på Nordre Havnevej. Maskinparken var beskeden og bestod af et stk. 1-meter drejebænk, en bænkboremaskine, slibesten og en feltesse. Drejebænken var brugt og af fabrikatet “Alliance” med den finurlige forhistorie, at den oprindelig var fremstillet til at dreje granater i Rusland, men grundet den russiske revolution var den aldrig kommet derover. Boremaskinen kunne tage max ø13 mm bor. Skulle der bores større huller, måtte man benytte en håndskralde. Feltessen trampede man med fødderne, mens drejebænk og slibesten dog blev drevet af en 1 hk elmotor.

Et alsidigt værksted

I 1924 flyttede brødrene virksomheden til deres gamle læremesters hus ved bådbyggeriet. Værkstedet ses her ca. 1927.

Arbejdet bestod hovedsageligt af motorreparationer og andet forefaldende arbejde i fiskerbådene. Ferdinand havde jo arbejdet som automobilmekaniker, så de første år reparerede

man tillige automobiler, motorcykler og cykler. I ny og næ reparerede man også kakkelovne i byen. Forretningen gik godt, og man antog snart en læredreng - Poul Bendtsen, søn af en lokal tømrermester. Både Carl og Ferdinand var på det tidspunkt ugifte og boede hjemme hos forældrene i Søstræde.

Den gamle mesters hus 2 år senere blev C. Hansens gamle værksted ledigt, og brødrene besluttede at flytte værkstedet hertil. I forhold til det første værksted var dette fire gange så stort og med loftrum, hvor man kunne opbevare materialer. En lille sidebygning, hvor der engang havde stået en gasmotor kunne bruges som lager.

Maskinparken udvides - og dog... De to første år må være gået godt, for til det nye værksted blev der anskaffet en ny 3 meter drejebænk og en søjleboremaskine til ø 50 mm bor.

Udsigt til Brdr. Petersen’s allerførste værksted, 2011. Bygning nr. 2 fra venstre ligger hvor det gamle kulrum lå.

Senere blev der også anskaffet en brugt shaper (jernhøvl). Med den nye maskinpark kunne man udvide fremstillingsrepetoiret. Man udborede cylindre, afdrejede stempler og fremstillede nye krumtappe, hvor råemnerne blev smedet på Helsingør Skibsværft. Både Carl og Ferdinand havde før været på store arbejdspladser og der oplevet moderne værktøj, men på deres eget værksted var man på nogle punkter gammeldags. Autogensvejseværk fandtes ikke, og når der skulle svejses, foregik det i byen enten hos “ Peter Urmager” eller hos “Christian Krumtap”. Ingen ilt og gas betød jo, at man heller ikke havde mulighed for at skærebrænde. Dørkplader til gulve i maskinrum blev således udhugget med skaftmejsel og forhammer. Det var hårdt arbejde og gik især ud over hørelsen.

kun én kakkelovn. Så når det var rigtig koldt, riggede man et gammelt glødehoved med blæselampe til i den anden ende af værkstedet for at holde varmen. I 1928 kom Peter Svendsen i lære. Peter var også fiskersøn og bror til Louis. Peter Svendsen og 2 øvrige åbnede senere Svendsens maskinværksted, ligeledes på Gilleleje havn. Værkstederne har gennem årene altid har haft et godt kollegialt samarbejde.

Kutteren Tuxham V. af Gilleleje har fået monteret et af de første Brdr. Petersenspil. Lige til højre for redningskransen står først Carl og så Ferdinand. 1927.

I lære hos Brdr. Petersen Efterhånden kom der yderligere to læredrenge til. Først Louis Svendsen og senere Christian Jørgensen. Begge sønner af fiskere. Efter et par år blev der bygget til mod syd, men der var stadig

“Hiv fangsten hjem - med et spil fra Gilleleje”

Det første spil - et snurrevodspil med remtræk, 1925.

Gilleleje-spillet Motorrum i kutter ca. 1925. Bag motoren anes remtrækket til spillet. Det første trawl-spil inden det forlader værkstedet. 1938.

Værkstedsflytning og -udvidelse øgede mulighederne for at fremstille nye og bedre hjælpemidler til fiskerne. I 1925 konstruerede brødrene et lille snurrevodspil, som hurtigt blev en succes, og gennem årene er spillene videreudviklet efter individuelle behov og ønsker.

nemt tilpasses individuelle mål og ønsker, og det var noget, der passede den enkelte fisker. Ikke kun den danske fiskerflåde men også både fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Grønland, Island og Irland fik monteret Gilleleje-spil.

Spillet til enhver båd og fangst

I midten af 70’erne begyndte fremstillingen af netsonde-spil. Det var lillebror, Bent, der udviklede firmaets helt egen type. Netsondespillet gjorde det muligt for fiskere at føre en ekkolodssvinger ud sammen med trawlet og registrere, hvordan det går i vandet, samt hvor mange fisk der fanges. Førhen kunne man kun registrere dette umiddelbart under kutteren.

Det første egentlige trawl-spil, der skulle gøre det nemmere for fiskerne at hive fangsten, blev konstrueret i 1938, men man var også leveringsdygtige i ankerspil og diverse taljespil. Hurtigt rygtedes det i fiskerkredse, at spillene fra Gilleleje var robuste samt designet med tanke på nem betjening. Et spil fra Brdr. Petersen kunne

Netsonde-spillet

Netsondespillene blev, som noget nyt, drevet hydraulisk, og erfaringen herfra benyttede Brdr. Petersen til at udvikle det moderne hydraulisk drevne trawl-spil. Det førte til, at man i 80’erne forhandlede 4 standard-trawlspil.

Trawl-spil nr. 400 blev fremstillet i 1982 til HM Bajer, Bornholm. Bemærk flaget som Leif Svendsen lavede. Salgsbrochuren fra disse år er fremstillet på både dansk og engelsk - en international virksomhed!

Skræddersyede spil Hos Brdr. Petersen har man som nævnt altid sat en ære i at opfylde kundernes behov og ønsker, og ingen opgave har syntes umulig, og også indenfor spil er der blevet lavet mange specialudgaver. Netsonde-spillet er f.eks lavet i en specialiseret udgave beregnet til søopmåling og installeret på isbryderen “Thorbjørn” og havundersøgelsesskibet “Dana”. Skønt nedgangen i den danske fiskerflåde har bevirket, at der ikke fremstilles så mange spil længere, gør værkstedet stadig brug af den store erfaring med hydraulisk drevne spil. Nu fremstilles spil til andre formål. F.eks har man fremstillet specialspil til bekæmpelse af olieforurening i Irak samt i forbindelse med opgaver på byggeriet af Storebæltsbroen. Der er fremstillet over 500 spil på værkstedet gennem årene.

Mathias og Asger ved 4 ankerspil til et Aarsleff projekt i Malaysia. 2010 Salgsbrochurer om “Gilleleje-spillet” fra henholdsvis 70’erne og 80’erne.

Nyere trawl-spil.

Monteringsplan for 18/20 hk 2-takt “Hein”-motor fra Strømmen i Randers. Ca. 1930 Brdr. Petersen’s maskinværksted 1934, tegnet af Carl og Ferdinand´s far, fisker Peter Andreas Petersen.

Motor og elektrisk lys i bådene

Carl med sin lillebror Bent i hånden på gaden i Gilleleje. Ca. 1922.

Op igennem 20’erne og 30’erne var det travle år på havnen. Fiskerne moderniserede deres fartøjer og fik i stort tal ilagt motorer, og der var travlt på bådbyggeriet med nybygning af kuttere i alle størrelser. Der opstod et tæt samarbejde med “Andersen og Ferdinandsens Bådebyggeri”. Brødrene installerede motorer og spil i nybygningerne og stod for en del smedearbejde. Når motorerne skulle ilægges, skulle de først hales op over lønningen ved hjælp af en slidske og en såkaldt trebener. Det var noget af et slæb, da alt jo foregik med håndkraft, og når motoren endelig var på plads, skulle den yderligere hæves og sænkes nogle gange for at tilpasses til motorfundamentet. Hvad der også hørte til dagligt arbejde var at støbe, afdreje og tilpasse krumtapslejer - et arbejde man ikke kender meget til i dag.

Da Carl var meget dygtig til at fremstille støbemodeller, gjorde man også det selv, og så blev støbegodset fremstillet på landbrugsmaskinefabrikken “Nordsten” i Hillerød.

Diesel har ingen fremtid Igennem årene har Brdr. Petersen installeret mange typer skibsmotorer, og firmaets tegningsarkiv vidner om mange dansk producerede motorer, som efterhånden kun entusiaster kender til. Mærker som “Hundested”, “Tuxham” og mere eksotiske som “Hein”motoren fra Strømmen i Randers. Alle har de bidraget til at motorisere den danske fiskerflåde. I de tidlige år sværgede man til glødehovedmotoren og gerne af fabrikatet “Vølund”, som brødrene jo kendte fra deres tid hos samme firma. Først senere er

Leif Svendsen, medindehaver, kigger i det gamle tegningsarkiv. Her er det planen for montering af en “Hundested”-motor fra 1936.

Udsnit af fuld plantegning for montering af en 110-130 hk “Vølund” skibsmotor. Tegningen er dateret 9. september 1932. det dieselmotorer, der efterspørges. I arkivet opbevares en fortrolig skrivelse fra Vølund dateret tilbage i 1932, hvori det hedder, “at diesel ingen fremtid har, og at man gør klogt i at holde sig til glødehovedmotoren”!

Lillebror Bent og elektriciteten I 1931 kom Carl og Ferdinand’s lillebror, Bent, i lære på værkstedet. Bent ville egentlig hellere have uddannet sig til elektriker, men de ældre brødre mente at han skulle i lære som maskinarbejder - og sådan blev det! Som yngste-

mand fik Bent det snavsede arbejde såsom at rense stempler for oliekoks og andre urenheder. Datidens motorolie var ikke af så god kvalitet som i dag, så stemplerne blev beget til og måtte renses et par gange om året - og altså et rigtigt lærlingearbejde. I 1935 blev Bent spurgt af sin far, om ikke han kunne lave elektrisk lys i fiskerbådene, og Bent var ikke sen til at gribe chancen for at komme til at arbejde med sin oprindelige arbejdspassion, og det resulterede i opgaver med

elektriske installationer mange år fremover. Bent sørgede ikke alene for godt lys til lokale fiskere, men også engelske, grønlandske, svenske, færøske og islandske. Arbejdet med el-installationer udviklede sig hurtigt til også at omfatte installation af det tidligste indenfor navigationsudstyr. Førhen klarede fiskerne sig med sekstant, mens navigationen i dag foregår på computer. Brdr. Petersen har fulgt med udviklingen hele vejen.

Vølund´s indbudte gæster til havudstillingen 7. marts 1931. Nr. 5 fra venstre er Carl og nr. 6 er Ferdinand. Brødrene synes at høre til blandt den yngre del af gæsterne. “Program” for repræsentant-middagen hos Vølund 18. feb. 1931.

Samarbejdet med Vølund Både Carl og Ferdinand var ansat hos Vølund, inden de blev selvstændige, og samarbejdet med Vølund fortsatte gennem de tidlige år, idet Brdr. Peter-

sens Maskinværksted forhandlede bl.a. Vølunds motorer. Blandt Carl´s gemmer findes adskellige brevvekslinger med Vølund om diverse oplysninger vedr. motorer, som brødrene har solgt og monteret i fiskerbåde.

Hav-udstillingen 1931, København I 1931 vælger Vølund at kræse for sine repræsentanter. Først er Carl og Ferdinand til Repræsentantmiddag i februar måned, og dernæst inviterer Vølund på hotelophold og middag i forbindelse med en “hav-udstilling” i København. Carl har gemt alt - lige fra bordkort og bordplan til takkebrevet fra Vølund med et gruppefoto af de deltagende repræsentanter.

Invitation fra Vølund, Menukort og Carl´s bordkort fra aftenmiddagen for repræsentanterne. Nederst foto fra middagen samt fra Vølunds stand på “Havudstillingen”

En “Alfa” diesel motor leveres på havnen i Gilleleje, 1946. På billedet til højre er motoren klar til at blive løftet med “trebeneren”. Fra venstre ses: Ferdinand, Carl-Åge, Erik, Per, Peter og Børge.

2. Verdenskrig Patruljebåde til marinen Da anden verdenskrig brød ud, fik værkstedet en del arbejde for marinen med at ombygge fiskekuttere til patruljebåde. Det arbejde fortsatte indtil 29. august 1943. Der kom også mange reparationer ind på grund af minesprængte skibe og både, og det var utrolige kunster der måtte til, for at få dem gjort sejlklare igen.

Mangel på materialer Der gik ikke længe, før man var ramt af materialeknaphed, og mange gange måtte fantasien tages til hjælp. Før krigen solgte man gammelt jern til skrothandlerne. Nu gik handelen den modsatte vej. Ting, der tidligere var blevet skrottet, blev nu genanvendt. F.eks blev blykabler til elektriske installationer genanvendt efter at være blæst tomme for vand med trykluft. Sammenklappede brændstoftanke kunne rettes ud med vandtryk og træhammer. Hvis ikke tanken kunne reddes, kunne pladerne i det mindste genbruges. På et tidspunkt kunne man ikke længere få ordentlig dieselolie til kutterne, men måtte bruge det tykke

såkaldte massutolie, der normalt blev fyret med på kraftværkerne. Bent monterede elektriske varmelegemer i motorernes oliefiltre, og foruden denne opvarmning satte man om morgenen en primus under olietanken for at varme olien yderligere op, så den kunne blive tilstrækkelig tynd til, at den kunne bruges i motorerne.

Mødet med tyskerne Værkstedet klarede sig gennem krigen uden at arbejde for tyskerne, men det var tæt på. En dag kom der besked om, at nogle tyske marineofficerer ville komme og bese havnens bedding med henblik på reparation af tyske motortorpedobåde. Inden besigtigelsen havde Carl slået et par tænder af beddingsspillets tandhjul og på denne måde sat det ud af - spillet! Selv om det var mod slutningen af krigen, var Gestapo forhippet på at skaffe et andet spil. Det nåede de heldigvis ikke før befrielsen af Danmark. At så værkstedet senere indkøbte et spil fra Helsingør Værft, som værftet havde taget fra en tysk trawler - det er en anden historie.

1. nov. 1948 aflægger Poul Erik Petersen, Carl’s søn, sin svendeprøve med karakteren: Vel udført!

Bent Petersen, den yngste bror, fortæller i sine erindringer om jødeflugterne til Sverige, som jo også foregik fra Gilleleje. Der er mange, både tragedier og solstrålehistorier, og der er nok ikke den Gillelejer, der ikke på en eller anden måde var blandet ind i det illegale redningsarbejde. I et så lille samfund har de menige tyske soldater også godt vidst lidt om, hvad der foregik. De hadede selv SS-soldaterne. Og når de kom forbi, blev der ikke levnet nogle en chance. En dag fik værkstedet også besøg, og alle mand blev stillet op på række med en soldat med gevær foran. To mand blev taget med, og den ene fik nogen tid i Horserød. Man blev aldrig klar over, hvad årsagen var.

2. generation på værkstedet Midt under de værste forhold under krigen, nemlig i 1943, kom Carl’s søn, Poul Erik i lære i virksomheden.

Efter krigen Da krigen var slut kom, fiskerbådene tilbage fra Sverige til Gilleleje, men der var stadig materialemangel. Tyskerne havde under krigen sat en udbrændt norsk damper på grund ud for Gillelleje havn. Den skulle have været brugt som skydemål for luftwaffe i forbindelse med øvelser, men det blev aldrig til noget. Efter krigen sejlede man ud og skar de gode plader fri. Det gjorde maskinværkstedet leveringsdygtige i gode materialer et godt stykke tid.

Kort tid efter krigen anskaffede brødrene et el-svejseværk. Værkstedets egen el-installation var ikke kraftig nok, så der blev trukket et langt kabel fra beddingshuset. Og så måtte folkene på svejsekursus. Bådebyggerne begyndte at bygge større både. En af de første, “Christian Schrøder” af Esbjerg, fik et svejst stål-styrehus på. Senere blev der bygget en del både til Island og Grønland. Disse både blev forsynet med motorer og spil samt el-installationer af helt andre dimensioner, end man tidligere havde arbejdet med.

Havnen´s folk har altid haft et nært sammenhold. Her ses Bent, forrest til venstre, i festligt lag.

I 1952 fyldte Ferdinand 50 år, og den runde fødselsdag kunne fejres i den nye værsktedsbygning.

Det nye værksted 1 1949 byggedes et nyt værksted øst for havnemolen, og det var en stor forbedring af arbejdsforholdene. Her var både toilet, vaskekumme samt et lille kontor, der i begyndelsen mest blev benyttet til lagerrum, da Ferdinand fortsat klarede kontorarbejdet hjemmefra. Ved samme lejlighed skiftede man navn fra Brdr. Petersen´s Maskinværksted til Brdr. Petersen’s Maskinfabrik.

At stå til rådighed Udover forbedringer af eksisterende produkter udvikledes til stadighed nye i tæt samarbejde med lokale fiskere samt havnens øvrige virksomheder. Havnemiljøet i Gilleleje afkastede navnlig i 50’erne og 60’erne en idérigdom, der lokkede udenbys fiskere til som kunder. Det gjaldt førhen som nu, at man som leverandør og serviceorgan til fiskerne altid havde et “stand by”-mandskab klar til indsats, når der opstod uforudsete behov i højsæsonerne. I perioder kunne antallet af ansatte derfor være rigeligt og der måtte findes på øvrige aktiviteter til udnyttelse af arbejdskraften.

VVS-afdeling Da Poul Erik kom ind i virksomheden, begyndte man at installere centralvarmeanlæg. Mange huse i Gilleleje og omegn fik indlagt centralvarme med hjælp fra Brdr. Petersen, og VVS-afdelingen lukkede først ned igen midt i 80’erne.

Nye udfordringer Et utal af opgaver løses hos Brdr. Petersen. F.eks. fik man i 50’erne en anderledes og interessant kunde: Cirkus Benneweis. Hertil fremstilledes både vogne, master, søløverutschebaner, løvegitre og elefantskamler. Ikke sjældent måtte Bent med på cirkusturné for at holde opsyn med de leverede konstruktioner.

Gilleleje-vognen I samme årti udviklede man en letvægts landbrugs gummivogn. Vognens fortræffeligheder rygtedes hurtigt, og der blev fremstillet en del, inden udviklingen løb fra denne type vogne.

Montering af dele på nyfremstillet spil i 1950’erne.

Søjleboremaskinen i funktion i 1950’erne

Her åbnede Brdr. det første værksted i 1922 1924-1949

Ny bygning 1949

Gilleleje-vognen - en letvægts-landbrugsvogn, foran det nye værksted i 1951.

Ferdinand

Carl med sin model af fyret i Gilleleje. Ca. 1960

Fire stærke personligheder Det var et stærkt firkløver som tegnede virksomheden de næste tre årtier. Hver især havde deres specifikke interessesfære og force, men fællesnævneren var en stor idérigdom og evnen til at adhoc designe arbejdsmetoder og produkter til en evigt udviklende hverdag.

Annonce fra 50’erne: Brødrene var kendt for at kunne ordne ALT.

Carl fandt man oftest i værkstedet igang med de “rigtige” smedeopgaver - altid beskidt og syslende med mekaniske løsninger for fiskeriet. I sine tidlige år var Carl ivrigt medlem af Gilleleje sangforening og på et tidspunkt også formand for den lokale afholdsforening. Carl var desuden meget historieinteresseret og dyrkede familiens spændende slægtshistorie. Han var medstifter af

Gilleje museumsforening, som han i en årrække også var formand for. Han rejste meget rundt i Danmark og udlandet for at indsamle oplysninger og fotografere gamle skibe. Også husbyggeri og kirker havde hans interesse, og hans fotoalbum vidner i dag om en tid, der engang var. Carl byggede tillige skibsmodeller og modelbygninger, hvoraf Gilleleje museum ejer en stor samling. Ferdinand tog sig en del af papirarbejdet, men jo længere op i årene han kom og i takt med firmaets udvikling, fandt man ham efterhånden primært på kontoret, i gang med papirarbejdet. Her oplærte han bl.a. Bent´s datter, Hanne, i kontorarbejde, tog sig af lønudbetalinger mm. Han var politisk engageret og var i mange år sognefoged i Søborg-Gilleleje kommune samt formand for Gilleleje vandværk.

Fra 2 til 4 indehavere I 1959 indtrådte 44 årige Bent og 30 årige Poul Erik i virksomheden som medejere. Det afstedkom lidt turbulens iblandt medarbejderne en tid, idet ikke alle var klar til et systemskifte og spe-

Poul Erik

Søborg-Gilleleje Brandvæsen ca. 1965. Nr. 2 fra højre er Poul Erik. Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv

cielt de ældre medarbejdere var tilfredse med de rutiner, der allerede eksisterede. På sin vis et sundhedstegn der gav tid til eftertanke. Snart fik de nye og yngre kræfter dog “albuerum” til at udvikle deres ideer med afdelinger for el- og fjernvarme-installationer. Og dette var jo i høj grad til gavn for virksomheden og dermed alle mand. Bent var på mange områder blandt pionererne indenfor udvikling af elektroniske hjælpemidler til fiskeriet, og han blev en værdsat mentor for fiskeriungdommen i kurser om radioteknik. Da brugen af hydraulik fortrængte de mekaniske løsninger, var Bent ligeledes blandt de første til at udvikle og anvende den nye teknik i nye såvel som eksisterende konstruktioner. På sine gamle dage delte han Carls interesse for historie og var en engangeret deltager i museumsforeningen.

Bent med en pejleramme af egen konstruktion til navigation på havet. De blev solgt gennem International Skibs Radio.

El-diagram for kutter 1955.

Poul Erik var også af “Ole opfinder typen” og bidrog ligeledes til firmaets voksende samling af alternative løsningsmodeller. Han var i fritiden aktiv spejder, og herigennem mødte han Else, som han siden blev gift med. Også Søborg - Gilleleje Brandvæsen nød godt af hans frivillige indsats som brandmand og siden som brandinspektør, indtil Falck overtog beredskabet ved kommunesammenlægningen i 1970.

Værkstedsklokken.

Brdr. Petersens’s messestand i Gillelejehallen 1971. Bent fremviser det nyeste indenfor skibselektronik med hjælp fra hustruen Hanne/Søster Bæk.

Begyndende generationsskifte Leif Svendsen kommer i lære Gennem årene har mange stået i lære hos Brdr. Petersen. 15. juni 1971 kom Leif Svendsen i lære efter kun 14 dage som arbejdsdreng. Leif er vokset op i Gilleleje, hvor familien drev “Kristiansborg”spisested i byen. Som følge af forældrenes megen aften- og nattearbejde fik Leif en “plejefamilie”, hvor han tilbragte meget tid, når forældrene var på job. Familien var fiskere, og da Leif var gammel nok, tog han med ud at fiske. Efter halv-andet år på søen kom han i lære.

Livets gang som lærling I 1971 fik man som lærling kr. 2,40 i timen. Lønnen udbetaltes kontant i en lille brun lønningspose, som Ferdinand omhyggeligt havde pakket og noteret i regnskaberne. Var en lærling på

skoleophold på lønningsdagen, måtte man pænt møde op hjemme i privaten hos Ferdinand og hente posen. Dagens pausetider blev bestyret af arbejdsmand Frederiksen. Når tiden nærmede sig, tog han opstilling ved en ophængt værksteds-klokke og studerede nøje sit armbåndsur, som værkstedsuret faktisk blev justeret ind efter. Når tiden var inde, slog han til pause på klokken! Den daglige brug af værkstedsklokken forsvandt med Frederiksen, men klokken hænger stadig på sin plads i værkstedet til brug ved særlige lejligheder. I 1971 talte arbejdsstyrken 18-20 mand, der var beskæftiget med VVS-opgaver, reparationer på skibe og i land, fabrikation af diverse spil og løbende ad hoc opgaver og ikke mindst skibselektronik. I 1975 overtog Bent og Poul Erik virksomheden, og Carl og Ferdinand gik på pension.

Til venstre: Leif Svendsen, mangeårig medarbejder bliver i 1985 medindehaver af virksomheden. Til højre: Hans Lemming-Christensen, Bent´s svigersøn, bliver medindehaver i 1983 samtidig med Poul Erik´s søn, Jørgen.

Hans Lemming-Christensen

Else Petersen

I april 1975 kom Hans Lemming-Christensen til firmaet. Hans er uddannet stærkstrøms-elektriker og ikke ukendt med Brdr. Petersens arbejdsområder, udvikling og muligheder, idet hans svigerfar er lillebror Bent. Hans kan berette om en svigerfar, der var lidt af et unikum. Der fandtes ikke den ting, han ikke kunne, og Bent kunne slet ikke lade være at sætte sig ind i nye fagområder. Hans kommer ind i firmaet på netop et tidspunkt, hvor Bent var dybt optaget af de nye muligheder indenfor hydraulik, og derfor faldt det naturligt at netop elektronik og skibs-el blev hans hovedarbejdsområde. Hans er desuden meget aktiv i bestyrelsen for lokalafdelingen af Dansk Smedemester Forening.

I 1974 bliver Poul Eriks kone - Carls svigerdatter, Else, tilknyttet arbejdet på kontoret. Ferdinand satte Else grundigt ind i hverdagen på kontoret inden han gik på pension i 1975. Else bor i familiens hus i Søstræde, som Carl, Ferdinand og Bents farfar byggede. I 1979 kunne der føjes endnu en generation af familien til firmaet, idet Poul Erik og Elses søn, Jørgen, begyndte i lære som smed.

Bent i selskab med en RollsRoyce motor på en af bådene fra Helsingør lodseri. I 1972 var Poul Erik´s evne til at løse “skæve” opgaver, redningen for en artistgruppe, hvis rekvisitter var bortkommet under transporten til Danmark. På blot 4 dage lykkedes det at genskabe udstyr til truppens trapez-nummer i cirkus Benneweis. Frederiksborg Amts Avis 11. april 1972.

Rejsegilde på tilbygningen til værkstedet 23. oktober 1979. Ugen efter kunne Poul Erik fejre 50 års fødselsdag.

Tre generationer af familien samlet på kontoret 1982. Bent, Jørgen og Poul Erik Petersen.

Tilbygning og anpartsselskab 23. oktober 1979 kunne man fejre rejsegilde på en tilbygning til værkstedet. Udvidelsen gav plads til elektronikværksted, kontor og mandskabsstue. Det viste sig at være klogt med en opgradering af forholdene. Det næste årti skulle nemlig vise sig at blive forrygende travle år. Poul Erik Petersen, 1982 Nettromler til kutteren H79 “Tiki”, 1982

Fede år for fiskeriet 80’erne var gode år for fiskeriet, og fiskerne fik råd til tiltrængte opgraderinger af bådene med nyt grej og tilbehør. Produktionen af trawl- og netsondespil blev snart så omfattende, at man helt udfasede central- og fjernvarme opgaverne i firmaet.

Næste generation i ejerkredsen I 1983 omdannes firmaet til et anpartsselskab, og samtidig indtræder Hans Lemming-Christensen og Jørgen Petersen i virksomhedens direktion, og i 1985 kommer Leif Svendsen med i ejer-

kredsen. I sidste halvdel af 80’erne rammes Poul Erik af alvorlig sygdom, som fører til hans død i 1988. Det er et hårdt slag for familie og virksomhed. Antallet af medarbejdere er på dette tidspunkt oppe på 27, og efter direktionens mening er det i overkanten til at kunne holde en god personlig kundekontakt. Det er ikke den hverdag, man ønsker sig hos Brdr. Petersen. For Jørgen Petersen er det en udfordring så pludseligt både at miste sin far og skulle overtage, ikke alene hans, men også sin bedstefars livsværk samt stå som værkstedsleder for smedeafdelingen. Alle i virksomheden ydede lidt ekstra i disse år og bakkede utroligt loyalt op om den nye ejerkreds. Ved Poul Eriks død overtog Else Petersen hans del af firmaet og tegnede nu Brdr. Petersen som direktør. I 1990 gik Bent Petersen på pension.

Leif tegnede i 1982 en bak og et styrehus til sin egen båd. Det inspirerede skipperen på H136 til at bestille et nyt styrehus tegnet af Leif og opsvejst i aluminium hos Brdr. Petersen. Herover: Nyt styrehus inden maling foran værkstedet i 1983. Til venstre: Kutteren Lise Nordahl på prøvesejlads efter at have fået nyt styrehus, trawl-spil mm. leveret af Brdr. Petersen. 1984.

Egen tegnestue Styrehuse og hvalbakker I begyndelsen af 80’erne fik Leif Svendsen tilført virksomheden endnu en dimension. Det begyndte med, at Leif tegnede en bak til sin egen lille båd samt et nyt styrehus til kutteren H136, opsvejst i aluminium. Leif har talent for at tegne og har også tegnet huse til venner og familie. Nu fulgte en periode op gennem 80’erne med tegning og opbygning af nær ved 30 styrehuse og adskillige hvalbakker. De første styrehuse blev bygget i en telthal udenfor værkstedet, men snart fik man mulighed for lejlighedsvis at leje det nærliggende bådbyggeris hal, som så blev brugt til svejsehal.

Leif og Carl-Sigvald med en miniatureudgave af styrehuset til H136. Det blev lavet i anledning af skippers sølvbryllup samme år.

Firmalogo I denne periode fandt man også på, at virksomheden burde have et logo og udskrev en “idékonkurrence” blandt medarbejderne. Leif var ikke sen til at komme med sit bud, og logoet har siden været firmaets varemærke.

Jørgen og Kirsten´s mor, Else, begyndte på kontoret i 1974. Efter Poul Erik´s død i 1988 overtog Else hans del af ejerskabet i virksomheden. I 1993 omdannedes firmaet til et aktieselskab - Brdr. Petersen’s Maskinfabrik Gilleleje A/S.

Færre - men større både Herunder den tredje kutter, der bærer navnet “Bodø” af Gilleleje. Brdr. Petersen har leveret maskinelt udstyr til alle tre generationer af “Bodø”kutteren.

Kutterne bliver i 80’erne større og udrustet med alskens hjælpeudstyr, og specielt skibselektronikken er inde i en rivende udvikling både indenfor ekkolod, radar og autopiloter etc.

Oplevelser i fjerne egne af landet Brdr. Petersens kundekreds indenfor fiskeriet tæller nu hele Danmark, hvor mange kuttere igennem årene har fået kontakt til firmaet igennem bådenes sæsonophold i Gilleleje. Flere

fiskere flyttede ganske enkelt hele familien med til Gilleleje, mens hummerfiskeriet stod på. Man indlogerede sig på sømandshjemmet med kone og børn. Børnene gik i Gilleleje skole de måneder, eventyret varede, og fruen kunne nyde handelslivet i byen. For fiskerfamilier fra f.eks Sejerø og lignende steder var denne “udstationering” årets oplevelse. I disse år har Brdr. Petersen derfor flere udenbys opgaver rundt om i landet. Det kunne være maskinel aptering af en nybygget kutter eller lignende, og nogle af de mangeårige medarbejdere mindes udstationeringer til f.eks Langø på Fyn og Broager i Sønderjylland. Ofte var man væk hele ugen og kun hjemme i weekenden. Det kunne, og kan heldigvis stadig, være en sproglig udfordring for Gillelejesmedene - også indenfor rigets grænser. Fiskerierhvervet er et af de få steder, hvor de danske dialekter lever i bedste velgående - har man erfaret!

Ny bedding Før 1991 måtte alle både over 80 tons søge til Holbæk eller Grenå for at komme på bedding. I 1991 fik Gilleleje havn ny bedding og kan nu håndtere både helt op til 300 tons. Spillet er hjertet i ophaleprocessen og blev konstrueret af

Den første, der blev uddannet med titlen skibsmontør hos Brdr. Petersen, var Brian Andersen, der stadig er ansat. Brian er i dag værkfører for motorafdelingen.

Det nye bedding-spil til havnen i Gilleleje, 1991

Brdr. Petersen’s maskinfabrik i tæt samarbejde med et hydraulikfirma. De hydrauliske sidestøtter på beddingsvognen er ligeledes udviklet og konstrueret her.

Havnen - et serviceorgan for bådejere Gilleleje havn er ejet af fiskerne, som gennem alle årene har ydet en stor indsats for at tiltrække og ikke mindst bibeholde et godt og tidssvarende serviceudbud på havnen. Gilleleje havn kan stadig i dag byde på eget isværk, sildesorteringsanlæg, fiskeauktion og filetfabrik. Det gør Gilleleje til en yderst attraktiv havn at lande sine fisk. Udover fangstfaciliteter er der maskinfabrikken, en skibsmaler og bådebygger til at varetage reparationer og vedligehold af fartøjerne. Disse faciliteter er også til stor glæde for lystbåde, og hos Brdr. Petersen tog man konsekvensen af stigende efterspørgsel og åbnede en decideret sommerbutik med service specielt henvendt til disse.

Brdr. Petersen har i sommerhalvåret butik med specielle servicetilbud til lystbådehavnens gæster.

Skroget til Anni Holm blev bygget i Gdansk i Polen.

Styrehuset under konstruktion på maskinfabrikken i Gilleleje.

Anni Holm

Frederiksborg Amts Avis omtalte nybygningen i flotte vendinger på lokalsiderne den 23. marts 2000.

En efterårsdag i 1999 ringede telefonen hjemme i privaten hos Jørgen Petersen. Det var skipper Gert Pedersen fra Søby på Ærø, der bare lige ville sige “go” til en nybygningsordre - en ordre til godt 6 millioner kr. og et helt nyt kapitel for firmaet. Det var nemlig første gang, man skulle stå for byggeriet af en kutter helt fra bunden. Fiskeskipper Gert Pedersen har hjemhavn i Søby på Ærø, men har igennem mange år fisket fra Gilleleje og er her kommet i kontakt med Brdr. Petersen´s Maskinfabrik. Skibet kom til at hedde Anni Holm og er 17 m lang, 6 m bred og har en lastekapacitet på 35 tons. Hun er bygget som en kombineret side- og hæktrawler og udstyret med moderne kølelastrum. Skroget til kutteren blev fremstillet i Gdansk, mens styrehus og øvrig udrustning blev bygget

på værkstedet i Gilleleje. Til diverse underleverancer entrerede Brdr. Petersen så vidt muligt med lokale leverandører, og den sidste lørdag i marts 2000 kunne Anni Holm navngives på havnen i Gilleleje. Det blev behørigt fejret med mad og drikke og musik for venner og samarbejdspartnere. Anni Holm besøger stadig Gilleleje lejlighedsvist for at fiske og i forbindelse med reparationer og vedligehold, som foretages hos Brdr. Petersen.

Skibselektronik leveret af Brdr. Petersen

Anni Holm på beddingen i Gilleleje 15. dec. 2011.

Brdr. Petersen i færd med at montere nye skrueblade december 2011. Til højre ses ejer Gert Pedersen, Søby.

Servicevognen - kommer overalt! “Eye of the wind”

Udstationering til Caribien

I 2001 købte dansk-amerikaneren Ole Johansen brigantinen “Eye of the wind” fra 1911. Ideen var at sejle rundt i verden med venner og familie samt udbyde charterture for turister.

Skibet skulle have ilagt en 600 Hk Caterpillar maskine med tilhørende ny 4-bladet propel. To skibsmontører med servicevogn (10 fods container) blev sendt afsted til øen Curacao i det Caribiske Hav. Opgaven blev udført som lovet, og mandskabet vendte hjem til Nordsjællands top godt solbrune og en oplevelse rigere.

Skipper Svend Otto Friis Hansen havde gode erfaringer med Brdr. Petersens maskinfabrik, og valget faldt derfor på værkstedet i Gilleleje, da skibet i 2002 skulle have ilagt en ny hovedmaskine. Skibet lå i Caribien, og opgaven skulle udføres “on location” og altså meget langt fra vante breddegrader. Det var derfor en noget udsædvanlig opgave.

Nye ankerspil Året efter anløb skibet Gilleleje for at få taget mål til nye ankerspil. Det imponerende fartøj, der til forveksling minder mest om et sørøverskib, påkaldte sig en del opmærksomhed under opholdet. De færdige ankerspil blev leveret og installeret i marts 2004.

I kundekartoteket hos Brdr. Petersens maskinfabrik finder man også et vaskeægte sørøverskib - en to-mastet brigantine fra 1911.

De to nye ankerspil leveret i 2004.

Det færdige aluminiumsskrog får lov at se dagens lys for første gang.

Herunder to billeder fra opbygningen af skroget i den store svejsehal. Nederst et foto af “Havhesten” i Nivå havn, hvor den holder til.

Lystfiskerfartøjet “Havhesten” Nybygning nr. 2 I 2005 foretog Brdr. Petersen atter en nybygning. “Havhesten” er et 40 fods lystfiskerfartøj i aluminium med plads til 12 lystfiskere ombord.

Letvægtsskrog i aluminium Af flere grunde og i modsætning til “Anni Holm” byggede man denne gang selv skroget. Man skønnede, at en umiddelbar besparelse på et polsk fremstillet skrog ville blive minimeret af transportudgifter, og fra fremstilling af aluminiumsbakker og -styrehuse, havde værkstedet nu god erfaring med svejsning i aluminium. Dette materiale er noget mere kompliceret at svejse i end stål, og der fordres stor renlighed med værktøj og arbejdsprocesser. Kold luft har også en indvirkning på svejsningens kvalitet, så det må helst ikke trække for meget. Ulige afkøling giver mikroskobiske porer i svejsesømmen,

der således svækkes. Man havde nogle år forinden overtaget bådebyggeriets store hal, og denne blev nu rigget til arbejdet. Bl.a. måtte porten gøres højere for at tillade det færdige skrogs passage - hver kvadratmeter blev udnyttet maksimalt. Carl Jørgensen og Carsten Larsen var projektansvarlige fra start til slut. Ejeren selv stod for den endelige færdiggørelse, efter at skrog med maskiner var leveret.

Søfartsstyrelsens godkendelse Et skibsskrog skal ifølge søfartsloven røngtenfotograferes grundigt for at tjekke svejsningerne for uønskede porer. Og dem var der ingen af, så arbejdet blev godkendt uden anmærkninger.

Lodsbåd, 2006

Niels Jørgen Hansen udskærer til bovpropel på Rosenfelt.

Service på skibe og “busser”

Sundbus Pernille på beddingen i Gilleleje med propelhavari, 2010

Under skiftende myndigheder har Brdr. Petersen siden tresserne udført reparationer og vedligeholdelse på lodsbådene i Kattegat og Øresund. I 2004 blev værkstedet certificeret til også at måtte foretage vedligeholdelse og reparationer på farvandsvæsenets redningsbåde.

Bovpropeller til redningsbådene De to redningsfartøjer “L. Rosenfelt” og “Anna E. Rørbye” var i 2004 de eneste af de større typer redningsfartøjer, som ikke var forsynet med bovpropel. Brdr. Petersen fik opgaven, og projektet blev tilret-

telagt således, at “L. Rosenfelt” ankom først og 14 dage senere “Anna E. Rørbye”, så ikke begge både skulle undværes samtidig. Tidsplanen blev overholdt, og redningmændene er blevet glade for den øgede manøvredygtighed på deres både.

Vagttelefon Brdr. Petersen tilbyder fast serviceordning med tilknyttet 24 timers vagttelefon. Flere af maskinfabrikkens kunder kan ikke vente til normal arbejdstid, hvis der opstår havari. Arrivas tre havnebusser, “Holmen”, “Nyhavn” og “Bryggen” er tilknyttet Brdr. Petersens service. Ofte bliver det til natarbejde ved pludseligt opståede komplikationer, da “busserne” jo bruges i fast rutefart.

Opretning af stopbom på Scanlines færgen “Hamlet”.

Den nye lastbilsrampe til HH-ferries, Gilleleje, 2008.

Helsingør-Helsingborg Sundbusserne, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg, er også at finde i kundekartotektet sammen med HHferries og Scanlines.

Natarbejde i Helsingør I 2008 bestilte HH-ferries en ny landrampe til lastbildækket på deres færger på overfarten Helsingør-Helsingborg. Den enorme rampe blev konstrueret i - og navnligt udenfor værkstedet i Gilleleje og efterfølgende løftet ombord på en pram og sejlet til Helsingør. Udfordringen var nu at få afmonteret den gamle rampe og monteret den nye på de 12 timer, færgen var oplagt om natten. 10 mand deltog i aktionen inklusiv Fin Christensen, der tog sig af den vigtige forplejning under hele seancen. På den stipenderede tid var rampen på plads og endnu en aparte opgave løst. “Nat-holdet” kunne gå hjem i seng.

Fiskekutteren “Lone” H45 af Gilleleje fik i 2011 nyt propelanlæg og gear. Her fremstilles skruedyse i svejsehallen på værkstedet og nederst ses den nye dysse og propel monteret. Motorafdelingen tager sig af motorer i alle størrelser. Herunder efterser Steen Bransner en påhængsmotor til lystbåd.

Skorstenen til S/S Skjelskør under fremstilling i svejsehallen hos Brdr. Petersen.

Montering af den færdige skorsten på S/S Skjelskør.

En damper som kunde Ny skorsten Damperen S/S “Skjelskør” fra 1915 ejes af Foreningen til Gamle Skibes Bevaring og er hjemmehørende i Frederikssund, hvorfra den sejler ud med turister hver søndag i sommerhalvåret. “Skjelskør” har gennem flere år været kunde hos maskinværkstedet, og mindst en gang årligt besøger den Gilleleje for at komme på bedding i forbindelse med det årlige eftersyn. Det er et flot syn, når “Skjelskør” sejler ind til Gilleleje og et tilløbstykke for de mange, der hver dag slår et smut omkring havnen, når hunden skal luftes eller der skal ses efter båden. I 2010 fik Brdr. Petersen en sjov opgave: Den gamle skorsten var hullet som en si - tæret igennem af tidens tand, og værkstedet fik til opgave et fremstille en ny.

“Brødrene” Petersen

m/k

Jørgen Petersen

Fra brødre til søskende

Kirsten Petersen

Virksomhedens navn var oprindeligt næppe valgt med henblik på at være langtidsholdbart til 90 års virke. Da Carl og Ferdinand gik på pension, havde mange kunder den vildfarelse, at brødrene Petersen var Bent og Poul Erik (farbror og nevø). I 2005 ønskede Else Petersen at gå på pension. Efter nogen overtalelse indvilligede Kirsten, Jørgen´s søster i at blive indøvet af sin mor i arbejdet på kontoret. Kirsten kom fra et arbejde som pædagog i en børnehave, og da Hans gerne ville af med “direktør-titlen”, endte det med, at Kirsten i løbet af få år gik fra at være børnehavepædagog til direktør for et smedefirma! Det med titler er dog ikke noget, man går så højt op i hos Brdr. Petersen. I slutningen af 2011 er der fem indehavere af virksomheden, og de to søskende er nu ikke brødre - men bror og søster.

Kirsten har bidraget med nye input til ledelsesformen, og så bestyrer hun kontoret og det administrative med hård hånd. I fritiden bruger Kirsten en del tid på musikken, idet hun spiller i Kvindelige Marineres Musikkorps.

Jørgen Petersen Jørgen er daglig værkstedsleder og tager sig af kundekontakten. Desuden er det oftest Jørgen, der har vagttelefonen i lommen, så værkstedet hurtigt kan rykke ud ved akutte situationer. Når Jørgen holder fri fra værkstedet på havnen, nyder han at kunne slappe af i værkstedet derhjemme. Det gøres helst i selskab med en af de gamle

Kirsten Petersen

veteranbiler. Jørgen er desuden formand for Gilleleje vandværk og sidder i bestyrelsen for Græsted Veterantræf. Både Jørgen og Kirsten fører forældrenes engagement i spejderarbejdet videre - begge er aktive i gruppe/trop-rådet hos KFUM-spejderne i Gilleleje - Kirsten som formand.

En stor del af smedenes hverdag foregår på bådene i Gilleleje havn. Værktøjet pakkes i en kasse, og så er det ellers afsted på cykel til den angivne kajplads. Værkstedet råder over 4 budcykler.

Dagligdag på værkstedet 2011 90 års erfaring med motorer Brdr. Petersen har været autoriseret Volvo-Penta forhandler siden sidst i 80’erne. Motorafdelingen rådgiver i valg af ny motor til både større og mindre fartøjer. Der forhandles mange forskellige mærker, og man kan nu prale af hele 90 års erfaring i arbejde med skibsmotorer. Værkstedets medarbejdere opdaterer løbende deres uddannelse

som marinemekanikere med deltagelse i kurser i 3-4 uger om året. Der sker hele tiden nyt indenfor marinemotorer, og megen fejlsøgning foregår idag via bærbar PC. Medarbejder gennem mange år, Brian Andersen er værkfører for motorværkstedet.

Navigation, kommunikation og fiskesøgning Hos Brdr. Petersen forhandles en håndfuld japanske mærker indenfor skibselektronik. Elektronikafdelingen beskæftiger i dag Hans samt en elektronikmekaniker. Der sælges udstyr indenfor navigation/GPS samt diverse fiskesøgningssystemer. Alt er nu elektronisk. Indberetning af fangster til fiskeridirektoratet kører via computer direkte fra skibet. I de senere år er der blevet

Da maskinparken trængte til fornyelse fik Asger i efteråret 2011 en “ny” drejebænk. Asger er uddannet industritekniker og var glad for at kunne få lov at blive ansat hos Brdr. Petersen efter udstået læretid. Asger valgte, som den eneste på sin årgang, at lave svendeprøven manuelt i stedet for på CNC-bænk.

faciliteter Brdr. Petersen råder anno 2011 over følgende faciliteter: Havneanlæg med beddingskapacitet op til 300 Ton m. miljøanlæg Svejsning: stillet krav til store kuttere om satellittransmissionssystem. Fra 1. januar 2012 gælder dette nu også for kuttere helt ned til 12 m. Det er en udgift for den lille fisker på ca. 30.000 kr i etableringsomkostninger. Værkstedet drager stor fordel af at have elektronikafdeling tilknyttet værkstedet. Ved fejlsøgninger mm. kan el-afdelingen rykke ud med kort varsel. Ofte er hydraulik mm. i dag elektrisk styret, og det letter fejlsøgningen at have elektrikerne lige ved hånden.

Smedeafdeling Der findes ikke den opgave, smedene hos Brdr. Petersen ikke kan løse. Firmaet har altid været og er stadig, begunstiget med nogle dygtige og idérige medarbejdere. Der udføres opgaver indenfor alt til maritimt udstyr, men gennem tiden er der samtidig udført mange spændende arbejder for firmaer og personer “på landjorden”. For DSB er der lavet rørinstallationer på centralværkstedet i København, der er “snedkereret”

kølediske til fødevarebranchen, tøjstativer til butikker i Gilleleje, og i bybilledet pynter et gelænder langs Søborg kanal - også smedet hos Brdr. Petersen.

Service - der rykkes ud på cykel! Mange opgaver er på både, der ligger i havnen. Maskinværkstedet rykker derfor ofte ud på cykel. Der rådes desuden over fem servicevogne, der kører over hele Sjælland - og gerne hvor der ellers måtte være behov for det.

Certifikat svejsning udføres i følgende materialer:

• Stål • Rustfrit stål • Aluminium Værkstedsfaciliteter:

• Drejebænke til emne størrelser max. L3000* D1000 mm

• Fræsere til emne størrelser • • • • •

max. 1500*300 mm Kantpresse 80 ton max 3 m Pladesaks 6*2500 mm Boremaskiner Løftekraner Mobil kran Værkstedet er autoriseret Volvo-penta forhandler

Bygningerne på havnevej lader ikke skjule, at udvidelserne af værkstedet fra 1949 er foregået ved “knopskydninger”. “Hjertet” i arbejdsflowet ,og et naturligt samlingssted, er “ekspeditionslugen”. Her drøfter Jørgen Petersen, Kasper Hedrich, Brian Andersen og Thomas Jørgensen og Carsten Larsen dagens opgaver.

Her fremstilles et nyt spil anno 2011. Asger har emnet til drivdelen i drejebænken.Selve tromlen er færdig og ses på gulvet forrest i billedet. Nederst er delene samlet og malet. December 2011.

Kvalitetsmedarbejdere Når talen falder på sammensætningen i medarbejderkredsen op gennem årene, er der stort set kun ros at finde. Mange af de ansatte har været tilknyttet virksomheden over flere årtier, og af de, der gennem årene, er blevet udlært, har flere valgt at blive efter endt læretid. Stadig efteruddannelse og udvikling af de ansattes kompetencer vægtes højt. Indenfor værkstedets fagområder sker der en hastig udvikling der kræver at man hele tiden holder sig ajour. Samtidig gør man en ære i at holde gamle håndværkstraditioner i live, så alle slags reparationer stadig kan klares -også på aldrende skibe og maskiner.

Et kig ind i svejsehallen. Thomas og Lars i færd med aluminiumsarbejder. December 2011

Øverst til højre: Leif og Morten i dialog om udførelsen af ny overdækning til udendørsarealet.

Kontor og administration Maskinfabrikkens kontor flyttede for mange år siden fra den første kontorbygning til en nyere tilbygning ud til gaden. Her finder man Kirsten og Trine. Trine tager sig af den daglige bogføring, fakturerer kunder og tager mod kontantbetaling. Desuden bliver der passet telefoner, som ofte ringer. Megen af kundekontakten foregår i dag herfra, hvor også Jørgen har sin arbejdsplads. Leif har kontor ude på værkstedet. Herfra tager han sig af lagerstyring og varebestilling.

Et kig ind i smedjen hvor der er gang i vinkelsliberen. Kontoret anno 2011. Forrest sidder Trine Brandt. Bag ved hende ses Kirsten. December 2011.

“- Der skal jeg aldrig arbejde!” Min tanke var i mange år “Nej tak – der skal jeg aldrig arbejde!” De første mange år af mit arbejdsliv foregik i det offentlige i en lidt anden slags ”børnehave”. Pludselig fik jeg sat stolen for døren -”din arbejdsplads skal nedlægges, du vil blive forflyttet”. Mon så ikke tankerne begyndte at svirre rundt - især da min mor havde rundet pensionsalderen flere år før og mente, at jeg sagtens kunne klare at overtage hendes job, så hun kunne få tid til at være pensionist. Jeg overvejede kraftigt - tog beslutningen, “jeg prøver”. Jeg havde stadig en alder, der gjorde, at jeg kunne fortryde. Det at arbejde sammen med sin bror, en anden nær slægtning og en mangeårig medarbejder, hvordan mon det ville gå? Ville de acceptere , at en udefra kommende slægtning pludselig skulle blande sig i ledelsen af firmaet?

Det var svært i starten, jeg kom fra et miljø, hvor man diskuterede alting -alle skulle høres. Håndværkere diskuterer måske ikke så meget, der skal handles -ikke så meget snak! Lidt efter lidt fik vi arbejdet os ind på hinanden, de andre fik tid til at handle og jeg fik tid til at snakke. Efter et par år ønskede Hans, der var direktør i firmaet, at fratræde posten. Der måtte nye kræfter til. Min holdning var helt klart – det må Leif eller Jørgen overtage, men det var ikke deres mening. De havde allerede luret mig, “du er så skrap, du vil alligevel bestemme det hele , så du kan lige så godt tage tjansen”. Det er derfor, jeg nu sidder som direktør for det firma, min farfar og hans bror startede. Det kan godt være, jeg er skrap – men ud over min mødetid - gør jeg ikke så ofte brug af min titel.

Da pensionsalderen ikke bliver sat ned, ser jeg frem til et godt og langt samarbejde med mine nuværende kollegaer. Jeg ser allerede frem til vores 100 års jubilæum.

Venlig hilsen Kirsten Petersen, Direktør

Poul Erik Petersen med Jørgen og Kirsten, 1966 og Carl Petersen, den ene af Brdr. Petersen’s stiftere, med børnebørnene Kirsten og Jørgen på skødet, 1963.

“Bådene går ud”. Postkort fra Gilleleje.

Jubilæum

90 år

Brdr. Petersen`s Maskinfabrik Gilleleje A/S er en gammel familievirksomhed, grundlagt i 1922 af brødrene Carl og Ferdinand Petersen. Virksomheden har altid haft til huse på Gilleleje Havn, og hovedbeskæftigelsen har været indenfor det maritime. Det er stadig det maritime, der præger virksomheden med vægt på servicering af fiskeflåden, vedligeholdelse af lods- og redningsbåde samt opgaver på færger og sundbusser.

Firmaet beskæftiger 20 ansatte fordelt på smedeværksted, motorværksted, elafdeling og administration. Smedeværkstedet udfører opgaver indenfor søfart, byggeri og industri. Motorværkstedet servicerer, reparerer og installerer de fleste anerkendte motormærker.

En stor del af arbejdet udføres på Gilleleje Havn, hvor der kan samarbejdes med bådebygger og maler. Desuden har virksomheden servicevogne, der kører over det meste af Sjælland. Virksomheden bestræber sig løbende på at efteruddanne medarbejderne indenfor deres fagområder.

El- og elektronikafdelingen varetager salg, service, reparationer og installationer af de fleste mærker indenfor navigation og kommunikation.

Jubilæum

90 år

Brdr. Petersen’s Maskinfabrik Gilleleje A/S

Havnevej 19 • 3250 Gilleleje • Danmark •Tlf. 48 30 01 36 ww w. b r d r p e t e r s e n . d k