Page 1

nyt

2 / 2013

Børns rettigheder under lup

Danske børns rettigheder halter efter side 8 – 11

Skuespiller Ditte Hansen:

“Hvorfor ikke sende familien til servicetjek en gang imellem?” Frida sad med sorteper Skilsmisse: sådan bliver den så god som muligt side 4 – 7

www.hvad-stiller-man-op? Hjælp dit barn i den digitale verden side 12 – 13


nyt

2 / 2013

Leder

Bland dig!

B

Foto: Lars Kristiansen

ørn og unge, der ikke trives, har brug for hjælp af voksne til at hjælpe dem ud af kniben. Det er erfaringen fra BørneTelefonen, hvor børn hver dag ringer for at få gratis anonym hjælp af en voksen. Det kan være, de bliver slået. Er ensomme. Bliver mobbet eller måske skal forældrene skilles og skændes om retten til børnene. Det var tilfældet for en pige, Frida Kristensen, som vi interviewer i dette nummer af ’Nyt’. Frida har valgt at være anonym, men hendes historie er rigtig nok: Som barn og ung var hun fanget i en ganske almindelig halvdårlig skilsmisse, hvor forældrene skulle skilles

nyt

2

og stred om børnene. De var fanget i krydsilden mellem parterne og havde ikke nogen at betro sig til. Fridas situation var så slem, at hun udviklede tvangstanker. I dag ønsker hun, at nogle havde spottet de ludende skuldre, det stigende fravær i gymnasiet og de stadig dårligere karakterer. At en voksen havde blandet sig. Skuespiller Ditte Hansen, der hjælper os med at få flere til at trykke på Velgørenhedsknappen, har til gengæld ikke noget problem med at blande sig, hvis hun oplever, at et barn ikke trives. Og forældrene tog det faktisk pænt, hvilket du kan læse mere om i interviewet med hende. Masser af børn kunne have det bedre i Danmark. Som du kan læse i bladet, overholder kommunerne ofte ikke reglerne for, hvordan man inddrager børn i deres egne sager. Vold mod børn er desværre stadig et problem i Danmark, og i skoler og institutioner har børn kun begrænset beskyttelse mod mobning. Vi forsøger hver dag at blande os politisk for at forbedre børns vilkår, men møder også det enkelte barn på BørneTelefonen, i SkoleTjenesten og gennem professionel bisidning. TAK fordi du gennem din støtte er med til at støtte vores arbejde. Alle børn har ret til en tryg barndom.

“Ofte inddrager kommunerne ikke børn i deres egne sager. Vold mod børn er stadig et problem, og i skoler og institutioner har børn kun begrænset beskyttelse mod mobning.” Rasmus Kjeldahl, Direktør i Børns Vilkår

Venlig hilsen Rasmus Kjeldahl Direktør i Børns Vilkår

nyt er Børns Vilkårs medlemsblad, som udkommer to gange om året i et oplag på 14.000 stk.

Udgiver Børns Vilkår Trekronergade 126 F, 2. sal 2500 Valby bv@bornsvilkar.dk Telefon 35 55 55 59

Fosidefoto Polfoto

ansvarshavende Rasmus Kjeldahl

2 / 2013

LeDeR – Bland dig!

Redaktion Marianne With Bindslev Layout Kasper Langaa Foto Lars Kristiansen, Istock, Polfoto Tryk PrinfoTrekroner

Støt BørneTelefonen SmS ‘støt’ til 1220 så støtter du med 100 kr. Beløbet + alm. smstakst faktureres på din telefonregning


KORT

nyt I SuperBrugsen er du med til at fordele

erstatning ved offentligt svigt

10 år på BørneTelefonen

Børn, der har lidt under års svigt hjemme eller på anbringelsessted og siden fra myndighedernes side, kan nu få menneskelig, juridisk og økonomisk oprejsning med hjælp fra Børns Vilkår. Hjælpen til børnene kommer efter politisk ønske, da der med sidste års satspulje blev givet otte millioner kroner over fire år til Børns Vilkår. Penge, som skal bruges til generelt at oplyse udsatte børn om deres rettigheder, og specifikt til at hjælpe børn med at søge erstatning ved en domstol.

Hurra for Merete. Onsdag den 13.10 var det ti år siden, at Merete Jørgensen havde sin første vagt som frivillig rådgiver. Og siden den dag er Merete troppet op hver onsdag for at hjælpe børn, der har det svært. Hendes fantastiske indsats blev fejret med flag, blomster og skulderklap – også de virtuelle. På Børns Vilkårs facebook-side gjorde vi nemlig også opmærksom på den standhaftige rådgivers jubilæum. Og hold nu fast: Meretes jubilæum blev ”liket” af næsten 4.000 personer!

1.000.000 kr.

Stem på Børns Vilkår når du handler i SuperBrugsen Denne jul uddeler SuperBrugsen en million kroner til Børns Vilkår, CARE Danmark og Mødrehjælpen. Fordelingen af donationen bestemmes af kunderne og afgøres dels på SuperBrugsens facebook-side, dels i butikkerne. Her kan du finde plastikmønter ved kassen, som du kan placere i en stander til den organisation, du synes skal have flest penge.

STØT BØRNS VILKÅR

KØB GAVEPAPIR MED SPARRE-DESIGN

IRMA FORTSÆTTER SALG AF KUNSTPRODUKTER

Julen er hjerternes fest. Og nu har du mulighed for at varme ekstra mange hjerter, næste gang du handler ind i SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Kvickly eller Fakta. Her kan du nemlig købe julepapir, julekort og vinposer designet af den kendte danske designer Charlotte Sparre. Hver gang du køber et af de fine produkter fra serien, støtter du Børns Vilkår og CARE Danmark med to kroner. Hos Børns Vilkår går pengene til at hjælpe flere børn og unge på BørneTelefonen.

I november overrakte Irma en check på 748.851 kroner til Børns Vilkår. Det flotte beløb stammer fra Irmas salg af kunstnerduoens Randi og Katrines farverige kunstdåser og indkøbsnet i 2012 og 2013. Irma fortsætter nu med billedkunstneren Eske Kath. Han har skabt en kunstdåse, en plastpose og en serveringsbakke med eksplosive farver og spændende motiver. Alle kunstartiklerne kan købes i Irma eller via Irmas webbutik, og hele overskuddet fra salget går til Børns Vilkår. KORT NYT

3


nyt

2 / 2013

DAGEN

DER VENDTE VERDEN

OP OG NED

4

Tema – Skilsmisse i børnehøjde


Skilsmisse i børnehøjde

Frida og hendes søskende havnede efter skilsmissen i forældrenes krydsild. Læs historien om, hvor hårdt det kan være at være barn i en helt almindelig dårlig skilsmisse – og få bud på, hvordan det kan være anderledes. Af Marianne With Bindslev

D

et var lørdag den 28. september, jeg var lige startet i 2.g.” Sådan indleder Frida Kristensen sin fortælling om dengang, hendes mor og far blev skilt. De var en kernefamilie med mor, far og fire børn, hvoraf Frida var den ældste. De levede i et hus i en forstad til København, og Frida sad og lavede lektier i stuen. Det var en helt almindelig lørdag, indtil Fridas lillesøster overhørte en samtale mellem moderen og en af hendes gode veninder. Forældrene skulle skilles. ”Jeg ville bare væk. Smuttede ud af døren og gik og gik og forsøgte ikke at tænke. På et tidspunkt ringede min far og sagde, at jeg nok hellere måtte komme hjem. Vi sad i sofaen og græd alle sammen på skift, ” husker Frida. De følgende år blev hårde, mest fordi forældrene ikke kunne enes og manede hinanden op i hvert sit hjørne med børnene fanget i krydsilden. Noget, der stadig påvirker Fridas liv, og hun er ikke den eneste. Hvert år udklækkes der 25.000 skilsmissebørn i Danmark – hvert tredje danske barn vil gennem opvæksten opleve, at dets forældre går fra hinanden, og statistikkerne taler deres eget kedelige sprog: Adskillige undersøgelser har nemlig vist, at skilsmissebørn i gennemsnit har flere

tilfælde af angst, depression og vantrivsel end andre børn. De klarer sig i gennemsnit dårligere i uddannelsen og i det senere arbejdsliv. Samtidig har de højere risiko for selv at opleve en skilsmisse eller et dårligt forhold. Det fortæller chef for BørneTelefonen i Børns Vilkår, Bente Boserup, der er forfatter til adskillige bøger om skilsmissebørn. ”Lige meget hvor meget forældre gør sig umage, er det en katastrofe for børn, når deres forældre skal skilles. Det er et lyn, der slår ned i deres hverdag, når de to mennesker, de elsker mest i hele verden, går fra hinanden,” siger Bente Boserup, der dog tilføjer: ”Børn kan sagtens komme godt igennem en skilsmisse, hvis forældrene har overskud til børnene i den første tid. At de har fokus på børnene, taler ordentligt sammen og kan samarbejde…så kan børnene navigere i den nye virkelighed. Hvis ikke, går børnene en hård tid i møde.”

”Jeg skulle være stærk ” Skilsmissen skånede ikke Frida og hendes søskende. Efter en periode, hvor moren og faren havde boet på skift i huset, fandt de hvert sit sted, og de fire børn boede en uge på skift hos dem. ”Det var et helvede at flytte frem og tilbage, så en af dem stillede ret hurtigt spørgsmålstegn ved, om det var det bedste for os. Samtidig var deres forhold

FaKTa

Børns Vilkår og skilsmisser Børns Vilkår arbejder politisk for, at skilsmisser bliver en samfundsopgave. Det arbejder vi for: Der skal være rådgivningsforløb til forældre i skilsmisse, der ruster dem til at indrette deres tilværelse ud fra, hvad der er bedst for deres børn. Viden om børn i skilsmisse skal indgå som en obligatorisk del af lærer- og pædagoguddannelsen. Børn inddrages langt mere systematisk og i børnehøjde i Statsforvaltningen og ved domstolene, så de føler sig hørt og taget alvorligt, men samtidig beskyttes imod at skulle træffe beslutninger, hvis konsekvenser de ikke kan overskue. Alle børn skal have ret til en børnefaglig bisidder i forbindelse med sager i Statsforvaltningen og ved domstolene.

>> Fortsættes på næste side

Tema – Skilsmisse i børnehøjde

5


nyt

2 / 2013

>> Fortsat fra forrige side

Dagen der vendte verden op og ned

begyndt at smuldre og der var masser af konflikter mellem dem, der handlede om os. Skilsmissen var min mors valg og hun oplevede, at min far gjorde hende til syndebuk og følte sig skyldig. Far talte grimt om mor, og mor talte grimt om far, og som den ældste lagde jeg øre til og var mellemled,” fortæller Frida, der som den ældste påtog sig rollen at være stærk for sine tre yngre søskende på 9, 12 og 15 år. ”Jeg var 17 år og burde have haft gang i fyre og fester. Men jeg følte, jeg brugte alt mit krudt på at holde sammen på familien. Jeg havde altid været dygtig i skolen, men mine karakterer begyndte at dale, og mit fravær steg,” konstaterer Frida. Boserup nikker genkendende til Fridas situation, der er symptomatisk for børn i konfliktfyldte skilsmisser. ”Børn og unge kan mærke, når der ikke er en god stemning mellem deres forældre. At mor er sur på far, fordi han har fundet en ny eller er flyttet længere væk, end hun havde regnet med. De bruger energi på at tænke på, hvad der nu skal ske. Hvordan de kan gøre mor og far glade. Det betyder, at børnene har sværere ved at koncentrere sig i skolen, glemmer ting og farer op. Ligesom voksne, der har problemer – vi har også svært ved at udføre vores arbejde, hvis vi har problemer,” fortæller Boserup.

En stor livskrise Man kan spørge sig selv, hvorfor det er så svært for mange forældre at få samarbejdet til at fungere efter en skilsmisse – alle forældre vil i udgangspunktet det bedste for deres børn. En forklaring er, at skilsmissen er en meget mere dramatisk krise og livsovergang, end vi tror. Det fortæller uddannelsesleder i Center for Familieudvikling, Søren Marcussen. ”Lige efter døden er skilsmissen den begivenhed, der udløser flest stressfaktorer. En af dem er, at man skal sige farvel til en stor del af ens børns barndom. Brændstoffet til forældrenes konflikt er sorg og savn over det tab,” begynder Marcussen, der tilføjer, at skilsmissen desuden ofte består af en, 6

Tema – Skilsmisse i børnehøjde

der har en drøm om at blive sammen og en, der er lettet og oplever skilsmissen som det helt rigtige. ”De to mennesker er vidt forskellige steder i en proces, og samtidig med, at de skal sige farvel til ægteskabet, fordi de ikke kunne få det til at fungere, skal de sige goddag til at være samarbejdspartnere. Det er en rigtigt, rigtig svær opgave og som samfund skal vi være bedre til at tale om, hvor svært det egentlig er,” siger Søren Marcussen. Frida var dengang som i dag ikke et sekund i tvivl om, at både hendes mor og far ønskede det bedste for deres børn. De magtede bare ikke at gøre det bedre. Specielt én episode har prentet sig fast på Fridas nethinde. Det var en af de gange, hendes lillesøster var oppe at toppes med moren. Denne gang gik bølgerne højere end de plejede, og Frida bakkede sin søster op. ”Min mor endte med at smide os alle sammen ud. ’Tag hjem til far – han gør jo alting meget bedre!’ sagde hun. Jeg kan huske, vi stod i mørket foran vores fars hus med fyldte IKEA-poser. Vores far var til møde, vi havde ingen nøgle og turde ikke hive ham hjem, så han kunne bebrejde min mor, at vi stod der,” fortæller Frida, der stopper op i talestrømmen. Så kigger hun op. ”Jeg kunne have sat mig ned og tudbrølet, men som den ældste skulle jeg trøste de andre.” Frida havde tidligere været mærket af tvangstanker – eller OCD, men i tiden efter skilsmissen begyndte lidelsen at fylde rigtig meget i hverdagen. Stikkontakter skulle trykkes på fire gange, radiatorer skulle stå på fire, blæseren på bilen skulle stå på fire, nøglen skulle drejes rundt i låsen – fire gange, ligesom antallet af børn i familien. ”Jeg bildte mig ind, at hvis ikke jeg gør det her, sker der noget dårligt for mine søskende.”

Svært at enes om at deles Forældrene havde brug for Statsforvaltningen til at enes om samværet med børnene. Det landede på 7-7 i en deleordning, ligesom det er tilfældet i mange andre skilsmissefamilier. Flere

10 råd Sådan kommer dit barn godt igennem skilsmissen

1

Hav fokus på barnets behov.

2

Forsøg at indrette jer, så barnet kan bevare sit nærmiljø også efter skilsmissen.

3

Undgå bebrejdelser og skænderier med hinanden, når barnet er til stede.

4

Skab formelle rammer om jeres samtaler, og tag imod konfliktmægling, hvis der er behov for det.

5

Lad ikke kommunikationen foregå via barnet.

6

Undgå at konkurrere om, hvem der er den bedste forælder.

7

Undgå at inddrage barnet i dine/jeres følelser i forbindelse med bruddet.

8

Ofte vil barnet savne den forælder, han/hun ikke bor hos. Vis barnet, at du forstår, at han/hun savner sin mor/far, og at det er helt ok.

9

Når det er skiftedag, skal du respektere barnets behov for at omstille sig – udskyd store projekter og planer til efter den første overnatning.

10

Tag ansvar for det praktiske. Både når barnet skal pakke ud og pakke ned. Tjek, at yndlingsbukserne er kommet med ned i tasken.


T ema |

Skilsmisse i børnehøjde

“Samfundet er nødt til at række forældre en hjælpende hånd. Så når de siger: Vi skal skilles, skal vi som samfund kunne sige: Vi har et tilbud om hjælp.” Leder af BørneTelefonen Bente Boserup, Børns Vilkår

og flere skilsmissebørn lever i deleordning – i 1994 var det 4 procent af alle 11-årige skilsmissebørn. 15 år senere, i 2009, er andelen steget til 17 pct., viser tal fra SFI. Fra at være en sjældent brugt samværsform er deleordninger altså blevet mainstream i takt med, at der i de seneste år, også lovgivningsmæssigt, er sket en udvikling i retning af en mere lige fordeling mellem forældrene. ”Børn er mere og mere blevet et fælles ansvar. Imidlertid er deleordning den mest vanskelige samarbejdsform, der forudsætter, at forældre kan samarbejde. Men en del forældre, der vælger den form, magter ikke reelt at samarbejde. Det eneste, de kan blive enige om, er, at de har lige meget ret til børnene,” forklarer Søren Marcussen. Han tilføjer: ”Men har de fokus på, om det er godt for barnet? Hvis ikke, sender de bare sorteper videre til børnene.”

Hjælp fra mormor Stemningen i bilen var trykket. Frida og hendes søster var begge på vej hjem

til deres mormor. Det var sket på morens opfordring efter en længere periode, hvor søsteren havde haft det rigtig svært. ”Min søster ville ikke være hos min mor, men var ofte alene hos vores far, fordi han boede hos sin nye kæreste i de uger, han ikke havde os. Min søster følte sig efterladt, alene og det hele var alt for meget for hende,” fortæller Frida. ”Så foreslog vores mor, at vi skulle tage op og tale med vores mormor.” Mormoren boede en halv times kørsel fra pigernes hjem, og der var kaffe og omsorg på kanden. ”Det lettede rigtig meget for både min søster og mig at tale med en, der var mere objektiv. Som bare var på vores side og sagde: ’Jeg kan godt forstå dig. Det er ikke i orden, at du er alene.’ Vi sad hele dagen og græd i vores mormors sofa,” husker Frida, der fik fortalt om ting, der var sket efter skilsmissen, som mormoren ikke anede noget om. ”Min mormor var tydeligt påvirket, selv om hun ikke gav udtryk for det over for os. Da vi var taget afsted, ringede hun til begge vores forældre og sagde: ’I har nogle dejlige børn, nu har I at tage jer af dem!’ Det hjalp faktisk,” siger Frida, der i dag ærgrer sig over, at mormoren ikke maste sig ind i deres liv noget før og stod på børnenes side. Fridas historie viser ifølge Bente Boserup på glimrende vis, hvorfor der er brug for at gøre skilsmisser til et samfundsanliggende. ”De fleste forældre vil have svært ved at tage hånd om deres børn i en periode i deres liv, hvor de er allermest sårbare. Rigtig mange forældre vil have brug for hjælp til at holde fokus på barnet frem for at straffe den anden forælder, føle sig forsmået osv. Samfundet er derfor nødt til at række forældre en hjælpende hånd, så når de siger: Vi skal skilles, skal vi som samfund kunne sige: Vi har et tilbud om hjælp,” fastslår Boserup. Besøget hos mormoren blev et vendepunkt for hele familien. For Frida var det desuden en stor lettelse at f lytte hjemmefra efter gymnasiet. At flytte og så en psykolog. ”Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville

have min OCD, min rolle i familien og alt det dårlige med videre. Det var min mulighed for at blive fri,” fortæller Frida, der i dag er 22 år og i gang med en videregående uddannelse. Forældrene er kommet videre med hver deres liv og samarbejder ret godt, eksempelvis lykkedes det dem at holde den yngste lillesøsters konfirmation sammen. ”Mine forældres konflikter invaderede tilværelsen i alt for lang tid. Nu skal mit liv handle om mig,” siger Frida og smiler. Så siger hun: ”Det har jeg det fantastisk godt med.” Frida Kristensen har valgt at fortælle sin historie anonymt af hensyn til familien. Hendes rigtige navn er kendt af redaktionen.

meRe VIDeN

Her kan du få hjælp og viden ‘Skilsmissefamilien – Gode råd og redskaber til forældre’ Af Boserup og Stevnhøj, Børns Vilkårs forlag 2012 ForældreTelefonen i Børns Vilkår Ring eller bliv ringet op og få hjælp. Se mere på www.bornsvilkar.dk/ raadgivning/foraeldretelefonen Kurser i fælles forældreansvar Et 12-timers undervisningsprogram, der giver skilte forældre viden, redskaber og motivation, til bedre at navigere i livet efter skilsmissen. Læs mere på familieudvikling.dk. www.børnimidten.dk Kampagne fra Børne-, Social- og Integrationsministeriet, der skal hjælpe forældre, der går fra hinanden, med de overvejelser, familien står overfor – med særligt fokus på hensynet til børnene.

Tema – Skilsmisse i børnehøjde

7


nyt

2 / 2013

Hvem?

Skuespiller Ditte Hansen

Hvad?

Aktuel med tre reklamefilm, der skal få flere til at trykke på Velgørenhedsknappen på flaskeautomaterne i Coops butikker og varehuse.

Hvorfor?

Man skal bare trykke på en knap: Dut. Derfor.

D

et er vildt, så mange børn, der har brug for at snakke med en voksen. Det er fantastisk, at de kan ringe til BørneTelefonen og få hjælp – men også lidt uhyggeligt, at de ikke har andre steder at gå hen med deres problemer. Det er derfor, jeg gerne vil hjælpe Børns Vilkår og CARE med at få flere til at donere pantpenge via Velgørenheds-knappen. For os er det småpenge, men det er det ikke for de her organisationer. Jeg glemmer aldrig de polske børn, der boede i den baggård i København, hvor jeg voksede op. Det var en meget stor søskendeflok, og de var alle sammen meget forhutlede. Tøjet hang i laser, og de var meget tynde og ofte overladt til sig selv. I dag har børn helt andre problemer, de lider under velstandssymptomsygdomme såsom at begynde at skære i sig selv på grund af ensomhed. Jeg tror, det er en konsekvens af en stresset tilværelse med mindre nærvær fra deres forældre. Det har ikke noget med socialklasser at gøre, de her problemer handler om den kontakt, man misser i de små familier. Juleaften har jeg præsteret at sige til en dreng, der var på besøg: Skal du ikke hjem, skat? Han kom rigtig meget hos os og spurgte ofte, om han måtte blive at spise. Det gjorde mig ked af det på hans vegne, at han ikke var savnet. Jeg gik til forældrene og sagde: ’Jeres dreng har brug for jer– han er hos os hele tiden.’ Det var meget grænseoverskridende, fordi det

8

KampagNe – Drop de dårlige undskyldninger

kunne opfattes som en kritik af dem som forældre. Men hellere stikke næsen frem en gang for meget, end en gang for lidt for at hjælpe et barn. Forældrene til denne dreng var meget forstående. De lå i skilsmisse. Kærlighed, kærlighed, kærlighed. Og ros – sikkert alt for meget. Sådan lyder vores opdragelsesfilosofi foruden at forsøge at rumme vores drenge, Asger på 12 og Thor på 16 på godt og ondt. I går var der fest på skolen, og bagefter sagde Asger: ’Mor – hvor er jeg glad for, at du var der og gjorde så meget ud af maden.’ Det gjorde mig glad og stolt. Jeg kan omvendt føle mig som en dårlig mor, når drengene siger: ’Du er for vred!’. Så er jeg bange for at ligne min egen far. På den måde lærer jeg hele tiden af mine børn, fordi de sætter et spejl op foran mig. Vi havde for mange konflikter og gik på et tidspunkt i familieterapi. Når man går i familieterapi er det de voksne, der som de eneste er i skudlinjen. Børnene skal være med og lyttes på, og de voksne skal høre efter – de kan lære noget. Jeg kan anbefale sådan en omgang til alle familier: Man går til massage med dårlig ryg og går til frisøren med sit hår. Hvorfor ikke også sende familien til servicetjek en gang imellem? Vi voksne tror hele tiden, vi skal give børnene svarene. Nogle gange skal vi også lytte lidt, og det hjælper familieterapien med.


Ny kampagne fra CARE Danmark og Børns Vilkår

DROP DE DÅRLIGE UNDSKYLDNINGER

Ditte Hansen Født i København den 6. december 1970. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1996. Kendt fra Cirkusrevyen samt en lang række danske spillefilm. Gift med skuespilleren Benjamin Boe Rasmussen og har to børn, Asger og Thor.

“Man går til massage med dårlig ryg og går til frisøren med sit hår. Hvorfor ikke også sende familien til servicetjek en gang imellem? ” Gu er verden farlig og der er både alkohol og porno på nettet. Som forældre er vi en generation, der er meget bekymrede og mistroiske på børnenes vegne. Jeg synes, vi skal have tillid til dem i stedet for. Jeg har det svært med at skulle blive enige med 25 andre forældre i en klasse om - nærmest - hvad som helst af fælles regler om dit og dat. Hvis de vil søge porno, gør de det. Hvis de vil opsøge alkohol, gør de det. Men jeg håber, de siger det til mig, hvis noget skræmmer dem eller der er sket noget, de har brug for hjælp til. Der lurer selvfølgelig farer i den virtuelle verden. Men hvis du har givet dine børn sunde værdier, tror jeg, de kan navigere i det derude. I sidste ende bliver man lykkeligere af at give. Jeg har overskud, jeg har penge, jeg har tid. Det er derfor, jeg som skuespiller og menneske gerne vil hjælpe Børns Vilkår og CARE med at få flere til at trykke på Velgørenhedsknappen. Det er det rigtige at gøre og det er meget enkelt: Man skal trykke på en knap: Dut.

Foto: Polfoto

Ditte Hansen skal få flere danskere til at donere pant til velgørenhed gennem flaskeautomaterne i Coops butikker. Ditte Hansen spiller tre karakterer med hver deres dårlige undskyldninger for at tage panten til sig selv.

Scan koden og se filmene

ET TRYK FOR LIVET Når du bruger Velgørenhedsknappen støtter du Børns Vilkår KampagNe – Drop de dårlige undskyldninger

9


nyt

2 / 2013

Børns rettigheder under lup

Danske børns rettigheder halter efter

10

Tema – Børns rettigheder under lup


Børn i Danmark går ikke sultne i seng. Alligevel halter Danmark på rettighedsområdet bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med, når det eksempelvis gælder beskyttelse mod mobning og at blive hørt. Af Nadja Aarøe Simonsen

B

ørn må kende deres ret, før de kan kræve den. Derfor arbejder Børns Vilkår dagligt med at oplyse børn og unge om deres rettigheder på BørneTelefonen, gennem bisidning og oplæg i SkoleTjenesten. ”Børn skal vide, at hvis de eksempelvis bliver slået, vanrøgtet eller lever i skyggen af forældrenes misbrug, har kommunen pligt til at yde den hjælp, de har brug for. Børn har ret til beskyttelse, og den beskyttelse er skrevet ind i FN’s Børnekonvention, som Danmark har skrevet under på,” forklarer børnerettighedsjurist i Børns Vilkår, Ingrid Hartelius Dall. Danske børn er på en lang række områder godt beskyttet af Børnekonventionen, men også sociallovgivningen giver børn en række rettigheder. De er blandt andet sikrede basale behov for mad, tag over hovedet og undervisning. Vilkår, som bestemt ikke er alle børn forundt, især i verdens fattige lande. ”Jeg synes, vi har rigtig meget god lovgivning,” siger Ingrid Hartelius Dall og fortsætter: ”Men det er ikke sådan, at vi har armene oppe over hovedet og er klar til at nedlægge os selv i begejstring.” Ifølge børnerettighedsjuristen halter Danmark på rettighedsområdet bagefter bl.a. Norge og Sverige. ”Vi ved fra UNICEF-undersøgelser, at i de andre nordiske lande er børn bedre oplyst om deres rettigheder, især hvad angår Børnekonventionen. I mit daglige arbejde skeler jeg altid mod nord, hvis jeg skal finde inspiration til, hvordan vi i højere grad ser børn som selvstæn-

dige borgere med rettigheder ligesom voksne. Børn gør sig gældende fra den mindste paragraf til de helt store linjer i den norske og svenske lovgivning,” siger Ingrid Hartelius Dall, der peger på især tre områder, hvor børns rettigheder krænkes i Danmark: ”Kommunerne overholder ikke reglerne for, hvordan man hører børn i sager, der angår dem selv. Vold mod børn er desværre stadig et problem i Danmark og i skoler og institutioner har børn kun begrænset beskyttelse mod eksempelvis mobning.” Ifølge børnerettighedsjuristen er der rigtig god grund til, at Børns Vilkår arbejder for at styrke og oplyse om børnerettigheder. ”Et moderne, demokratisk samfund bygger på en idé om, at alle samfundsgrupper har lige rettigheder og beskyttelse. Børnene har det godt i Danmark, men der er bestemt plads til forbedring,” fastslår hun.

“I mit daglige arbejde skeler jeg altid mod nord, hvis jeg skal finde inspiration til, hvordan vi i højere grad ser børn som selvstændige borgere med rettigheder ligesom voksne. ” Børnerettighedsjurist Ingrid Hartelius Dall, Børns Vilkår

FaKTa

Børnenekonventionen FN’ s Konvention om Barnets Rettigheder – eller Børnekonventionen, som den også bliver kaldt – blev vedtaget i 1989. Børnekonventionen er et sæt retningslinier, som de enkelte landes regeringer har pligt til at overholde.

Den sikrer:

» Børns grundlæggende rettigheder

– fx mad, sundhed og et sted at bo.

» Børns ret til udvikling – fx skolegang, fritid, leg og information

» Børns ret til beskyttelse – fx mod

krig, vold, misbrug og udnyttelse.

» Børns ret til medbestemmelse

– som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

>> Fortsættes på næste side Tema – Børns rettigheder under lupundskyldninger

11


nyt

2 / 2013

1

Hvad mener du rent principielt om at gøre FN’s børnekonvention til selvstændig dansk lov og dermed børn til selvstændige rettighedshavere ligesom andre borgere?

>> Fortsat fra forrige side

Danske børns rettigheder halter efter

”Beskyttelse af børns rettigheder ligger regeringen og mig personligt meget på sinde. Danmark skal leve op til sine internationale forpligtelser, og derfor nedsatte vi sidste år et udvalg, der blandt andet skal se på netop fordele og ulemper ved at inkorporere flere menneskerettighedskonventioner i dansk ret. Det arbejde munder ud i en betænkning, der skal analysere og afdække Danmarks internationale forpligtelser. I betænkningen vil også indgå en række anbefalinger til regeringen, som vi vil tage stilling til, når betænkningen er klar.”

2

Hvordan vil du sikre bedre børneinddragelse i kommunernes sagsbehandling? ”Jeg mener, at det er utroligt vigtigt, at alle sagsbehandlere inddrager og lytter til børn og unge, når de behandler deres sag. For mig at se, handler det lige så meget om kultur og efteruddannelse, som det handler om flere nye regler. Derfor vil jeg bringe spørgsmålet om børneinddragelse ind i det kommende arbejde med at omlægge efteruddannelsen på området, så vi sikrer, at alle sagsbehandlere har den nødvendige viden og redskaber til at inddrage børnene”.

3 skarpe til

3

Hvordan vil du sikre, at pædagoger bruger deres underretningspligt, hvis de har mistanke om, at børn er udsat for fysisk eller psykisk vold i hjemmet?

Annette Vilhelmsen (SF) er Social-, Børne- og Integrationsminister 12

Tema – Børns rettigheder under lup

Foto: Polfoto

annette Vilhelmsen

”Underretningspligten er et meget vigtigt redskab, når vi skal sætte ind over for vold mod børn. Vi har derfor med ”overgrebspakken”, som er trådt i kraft i 2013, vedtaget en række tiltag som bl.a. skal styrke fagfolks brug af underretninger. Bl.a. kommer der snart en national oplysningskampagne om underretningspligten, som er målrettet de mange forskellige fagpersoner, der i deres daglige arbejde møder børn og unge. Det er blandt andet sundhedsplejersker, privatpraktiserende læger, pædagoger, lærere, og PPR psykologer m.fl. Kampagnen forløber i december 2013 og frem.”


T ema |

Børns rettigheder under lup

Børn bliver ikke hørt Volden fortsætter Danmark afskaffede i 1997 den berygtede revselsesret, der gav voksne lov til at slå børn, og i dag er al vold mod børn forbudt. Alligevel har hvert femte barn eller ung i Danmark oplevet vold af en forælder inden for de seneste 12 måneder, viser en undersøgelse fra SFI. Børn, der udsættes for vold, har langt større risiko for adfærdsproblemer og psykiske lidelser.

Børn har ret til at blive hørt i sager, der angår dem selv – blandt andet ved en såkaldt børnesamtale. Imidlertid viser de seneste tal fra Ankestyrelsen, at i sager om anbringelser er der kun gennemført de lovpligtige børnesamtaler i 63 % af sagerne. Undersøgelsen viser også, at barnets holdning kun er inddraget i 68 % af de sager, hvor samtalen blev gennemført. Det betyder, at selv om børn og unge høres, kan man ikke genfinde barnets ønsker i over halvdelen af de udredninger og planer, som kommunerne laver.

Børn er dårligt beskyttet mod mobning Børn har ret til en skolegang uden mobning, men de er dårligt hjulpet i lovgivningen. Det er skolernes og institutionernes pligt at sikre børnenes trivsel gennem antimobbepolitikker og trivselsarbejde – men bliver et barn mobbet, og skolen lader stå til, er barnet ikke beskyttet i lovgivningen.

FN’s børnekonvention er ikke en del af dansk lov FN’s børnekonvention er børn og unges grundlov. Den sikrer blandt andet børns ret til frihed, lighed og sundhed. I Danmark er konventionen blot en rettesnor for de danske myndigheder og er ikke en del af dansk lovgivning, som den eksempelvis er i Norge.

Børns rettigheder under lup: Her er der plads til forbedring Ingen ret til ordentlige fysiske rammer Voksnes arbejdsmiljø er beskyttet af arbejdsmiljøloven. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig vurdering af arbejdsmiljøet. Lever virksomheden ikke op til loven, kan den straffes. Børns undervisningsmiljø er slet ikke beskyttet på samme måde. De kan eksempelvis ikke klage, hvis skolen og kommunen forsømmer sit ansvar.

FaKTa

Børns Vilkår og rettigheder Børns Vilkår arbejder hver dag for at sikre børns rettigheder; både i det daglige møde med børnene på BørneTelefonen, gennem professionel bisidning i forbindelse med sager i kommunen og i SkoleTjenesten – men også politisk. Børns Vilkår arbejder kontinuerligt for at pege på de steder, hvor børns rettigheder halter efter eller ligefrem krænkes. Tema – Børns rettigheder under lup

13


nyt

2 / 2013

En W idunderlig men Woldsom Werden Nye fællesskaber, sjove spil og lærerige debatsider. Men også en verden med dunkle hensigter, voldsomme billeder og fora for mobning. Derfor bør du involvere dig i mødet mellem dit barn og den digitale verden. Af Nadja Aarøe Simonsen

D

et er jo lukket land for os forældre. Det er derfor, jeg er her. For bedre at kunne forstå, hvorfor min søn på 14 bruger så

meget tid på nettet”. Sådan fortæller Britt Elhauge, der er mødt frem til Børns Vilkårs oplæg ’Børns digitale liv’ på Hvilebjergskolen i Sørbymagle nær Slagelse. Og Britt er ikke den eneste forælder, der har dybe panderynker over sit barns digitale liv. Internettet ER en verden fuld af muligheder – men også en verden, hvor farerne lurer, og hvor forældre oplever, de har svært ved at guide deres børn. Det fortæller børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, Lise Qvistgaard, der er aftenens oplægsholder på Hvilebjergskolen. ”Hvordan skal jeg sikre, at Victoria ikke chatter med en fremmed mand?”,”Hvad gør jeg, hvis nogle af Olivers kammerater

14

Børn i den digitale verden

sender forfærdelige links med hård porno, og hvordan skal jeg forklare Sofie, hvilke billeder der er okay at dele på nettet?, Det er nogle af de typiske bekymringer, som optager forældrene,” siger Lise Qvistgaard, der bemærker, at netop oplægget ’Børns digitale liv’ er uhyre efterspurgt af forældre og lærere, der har brug for at blive klædt på til at guide deres børn i den digitale verden. Der er da også god grund til at se nærmere på børnenes virtuelle liv. 81 % af de danske børn går nemlig på nettet hver dag, viser tal fra EU-kommisionen.

Digitale fællesskaber er vigtige Børn i dag omgås hinanden på helt andre præmisser end for bare en generation siden, men nettet er ikke kun af det onde. Her findes nemlig et væld af nye virtuelle fællesskaber, som ikke skader, men i stedet inkluderer børn og unge, siger Lise Qvistgaard. ”At kunne deltage i online fællesskaber

betyder alt for nutidens børn og unge og har lagt et helt nyt lag på børnenes hverdagsliv. Fællesskabet på facebook eller et online spil er mindst lige så vigtigt som fællesskabet henne i håndboldhallen,” fastslår hun.

Nettet har mange skyggesider Men den fagre nye verden betyder også, at børn har adgang til sider og billeder, der ikke er egnede for børn. Ifølge Lise Qvistgaard får BørneTelefonen henvendelser fra børn, der er skræmt over voldsomme pornografiske klip, eksempelvis. ”De har besvær med at ryste de chokerende billeder ud af hovedet igen og tør samtidig ikke fortælle om oplevelsen til en voksen - de oplever, det er for pinligt at snakke om,” fortæller Lise Qvistgaard. På Hvilebjergskolen præsenterer Lise Qvistgaard forældrene for endnu en af nettets mange udfordringer. ”Se på det her billede,” siger Lise Qvistgaard. Mens et foto af en ukendt ung


T ema |

Børn i den digitale verden

pige iført bikini lyser fra projektorerne, læser Lise Qvistgaard op fra et brev til BørneBrevkassen: ”Kære Børnebrevkasse. Jeg har lige lagt nogle billeder fra min ferie på min blog, bl.a. et par stykker fra poolen, hvor jeg har bikini på. Men de sidste par kommentarer har gjort mig ked af det. Der står for eksempel: ’Du kan vist godt lide din krop hva’? Dine bryster hænger, din mave ser underlig ud og du har meget behårede ben.’ Jeg ved ikke, om det her er min egen skyld, så jeg tør ikke fortælle det til mine forældre. Og jeg

FaKTa

Sådan viser du vejen på de digitale medier » Vis interesse, vær nysgerrig og »

»

» »

»

involver dig i dit barns digitale liv på sms og internettet. Tal åbent om mobilen og internettets positive og negative sider. På den måde bliver det ikke et tabu for børnene at søge hjælp hos dig, hvis de har brug for det. Tal med børnene om deres brug af sms og internettet. Spørg fx hvor hurtigt man skal svare på en sms, hvordan man undgår misforståelser på chat og sms og hvordan man chatter. Accepter at både mobil og internet er vigtige sociale arenaer for børn og unge i dag. Tal med børnene om, at porno ikke nødvendigvis afspejler sex. At det er en slags skuespil, og at det ikke er sådan, det foregår i virkeligheden. Hav en dialog om hvad man med fordel kan lægge ud på nettet, og hvad man skal holde privat – gør barnet opmærksom på, at digitale spor kan forfølge ham eller hende resten af livet.

har i hvert fald ikke lyst til at komme i skole på mandag. KH M.” Den unge piges oplevelser viser netop et af de problemer, nettet kan skabe. Billeder, personlige oplysninger, politiske overbevisninger osv. kan misbruges og misforstås af andre eller jagte en senere i livet. Og her er børn og unge, ifølge Lise Qvistgaard, ekstra sårbare. ”Børn kan have svært ved at bedømme, hvad konsekvenserne af ens netaktivitet kan være. Nogle deler ’forkerte’ billeder, andre tilkendegiver kontroversielle synspunkter. I værste fald, kan børnenes netaktivitet eller den blotte tilstedeværelse på nettet ende med mobning og drillerier - det kan blive en uendelig følelse af afmagt. Drillerierne stopper nemlig ikke i skolegården, men følger barnet overalt”, fastslår Lise Qvistgaard overfor forældrene og stopper. Så slår hun armene ud og spørger ud i rummet: ”Er det den unge piges egen skyld, at hun får grimme kommentarer? Hvem skal hjælpe hende?” Der skal ikke megen betænkningstid til, før de sydvestsjællandske forældre, i munden på hinanden, erklærer sig selv som ansvarshavende, når børnene skal hjælpes på vej i mod gode netvaner. En umiddelbar løsning er streng kontrol og overvågning af børnenes netaktiviteter. Det er dog næppe vejen frem. ”Hvis vi forbyder vores børn at bruge Facebook eller andre sociale medier, så ekskluderer vi børnene fra et vigtigt fællesskab. Og sider med porno eller andre stødende hjemmesider, skal de nok finde frem til, uanset filtre og diverse blokeringer”, fortæller Lise Qvistgaard til forsamlingen.

Tillid og dialog er vejen frem I stedet er tillid og en åben dialog nøgleord, der generelt set er en bedre og mere effektiv tilgang end både overvågning og forbud. ”Snak med jeres børn om, hvad de laver på nettet. Selvom I ikke aner, hvad Moviestar Planet eller Facebook går ud på, så vis interesse for det. Tal med dem om det, de ser og tal med dem om, hvordan

man skriver til og om hinanden – ikke alt er tilladt i den digitale verden, bag skærmen sidder rigtige børn og unge med rigtige følelser”, fastslår Lise Qvistgaard slutteligt. I aulaen på Hvilebjergskolen lakker oplægget mod enden. Og forældrenes bekymrede panderynker er da også glattet en anelse ud. Britt Elhauge er blevet beroliget. Det er ok at have ’digitale venner,’ især når man som mor viser interesse for, hvad der foregår. ”Også selvom jeg er en torsk, når det gælder teknik,” bemærker hun med et smil.

Få flere råd og oplæg om børns digitale liv Børns Vilkårs SkoleTjeneste tilbyder oplægget ’Børns digitale liv’ til både klasser og til forældre på forældremøder. I oplæggene inddrages den nyeste viden på området, samt vores erfaringer fra BørneTelefonen og SkoleTjenestens mange besøg på skoler rundt omkring i landet. Der laves øvelser med det formål, at forældrene får lejlighed til at reflektere over og udveksle holdninger til, hvordan de kan støtte deres børn, når de henvender sig med problemer med mobil og internet. Læs mere på www.bornsvilkar.dk/ skoletjenesten ForældreTelefonen i Børns Vilkår Ring på 35 55 55 56 eller bliv ringet op og få hjælp. Se mere på www.bornsvilkar.dk/ raadgivning/foraeldretelefonen

Børn i den digitale verden

15


Nanna, psykologistuderende, 26 år og frivillig på BørneTelefonen siden januar 2012

Én samtale kan ændre et liv Nanna Villadsen er frivillig rådgiver på BørneTelefonen. Her fortæller hun om en samtale, hun aldrig glemmer.

D

en samtale, Nanna Villadsen husker bedst, var da en 14-årig pige ringede og fortalte, at hun havde gjort noget ’rigtig dumt.’ “Hun havde mødt en fyr på 19 år over internettet, der var meget sød. De havde talt godt sammen over chatten, og en dag havde han spurgt hende, om hun ville sende et billede af sig selv i bar overkrop,” fortæller Nanna Villadsen. Først ville pigen ikke, men hun lod sig overtale efter noget tid. Dernæst bad fyren om nøgenfotos i hel figur. “Han truede med at offentliggøre de andre billeder, hvis hun ikke gjorde, som han bad om. Pigen havde ikke lyst til at sende billederne, men hun var også hunderæd for at blive hængt ud eksempelvis på Facebook. Mest af alt

33.045

følte hun sig dum, fordi hun var blevet lokket i en fælde,” konstaterer Nanna Villadsen. Hun bekræftede pigen i, at fyrens adfærd langt fra var i orden. Pigen var blevet krænket og havde behov en voksen, som kunne hjælpe. “Jeg fortalte hende, at han næppe offentliggør billederne, da det er ulovligt og kan betyde, at han kan anmeldes til politiet. Vi talte om, at hun havde brug for hjælp af en voksen i hendes netværk, så hun kunne få bearbejdet oplevelsen,” fortæller Nanna Villadsen. Da pigen lagde røret på, var hun klar til at handle, så hun kunne lægge den slemme oplevelse bag sig.

<<

rådgivninger i 2012

Scan koden og hør flere historier fra BørneTelefonen. ET TRYK FOR LIVET. Det koster 35 kr. at besvare det næste opkald til BørneTelefonen. Brug Velgørenhedsknappen næste gang du afleverer flasker i Coops butikker. Samarbejdspartnere og sponsorer

Dampskibselskabet Orients Fond A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Ole Kirks Fond

Poul Due Jensens Fond

Hempel Fonden

KØBMAND AF AALBORG VAGN LARSEN & HUSTRUS FOND

Nyt nr. 2 / 2013  

Nyt er Børns Vilkårs medlemsblad som udkommer to gange årligt i et oplag på 14.000 stk

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you