3 minute read

Det boligpolitiske år

2022-2023 har både budt på ny regering, ny boligminister, inflationshjælpepakker med mere.

Tag med en tur rundt i det politiske landskab set med Boligkontoret

Danmarks briller på.

Danmarks

Februar 2022: Varmehjælp med grønne tiltag

Efter langstrakte forhandlinger blev der i februar 2022 indgået en aftale om hjælp til varmeregningen, og siden er der blevet udbetalt varmecheck til mere end 400.000 danske husstande. På det tidspunkt var især gaspriserne på himmelflugt, og utrygheden var stor blandt mange, så varmehjælpepakken var et plaster på såret.

Aftalen indeholder også grønne tiltag, og det er positivt. “Planen om helt at udfase naturgas som opvarmningskilde i Danmark inden 2030 er den helt rette vej – det er grøn omstilling med fornuft,” siger formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen, der desuden bakker op om BL’s igangværende arbejde for politisk at få ændret lovgivningen, så de barrierer, der er for opsætning af solceller på almene lejeboliger, fjernes.

Med pakken blev der afsat 250 millioner kr. til udfasning af gasfyr, og aftalens parter blev enige om, at nyinstallation af gasfyr skal forbydes, hvis EU imødekommer det.

November og december 2022: Ny regering og ny boligminister

Statsminister Mette Frederiksen trykkede på valgknappen, og 1. november 2022 var der folketingsvalg i Danmark. Efter folketingsvalget i november og regeringsdannelsen i december blev der oprettet et nyt social-, bolig- og ældreministerium med Pernille Rosenkrantz-Theil (S) som minister for bolig- og socialområdet.

“Vi fik ikke et rent boligministerium, som vi havde håbet på. Men jeg glæder mig dog over, at det netop er socialområdet, vi deler ministerium og minister med,” siger formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen og fortsætter:

“Med et delt ministerium kan der forhåbentlig komme en tættere politisk forbindelse mellem de to områder og dermed et øget politisk fokus på de af vores almene beboere, der kæmper med sociale og psykiske udfordringer.”

Den nye regering er en bred flertalsregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, og regeringsgrundlaget rummer blandt andet et øget fokus på omstilling til grønne varmekilder, udbygning af vedvarende energiproduktion og en målrettet inflationspakke, der blev vedtaget i februar 2023.

December 2022: Nye lister over udsatte boligområder

“Det er naturligvis en positiv udvikling, men jeg er kritisk over for hele tænkningen bag listerne og det at skulle omdanne og rive gode og billige boliger ned,” siger administrerende direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann om Boligministeriets lister over udsatte boligområder, der frigives 1. december hvert år.

For fjerde år i træk var der færre områder på to af de fire lister. Det gælder listen over såkaldte parallelsamfund, hvor der nu er 10 områder mod 12 i 2021, og listen over udsatte boligområder, hvor tallet faldt fra 20 områder til 17 områder.

“Det er ekstremt vigtigt, at der opføres attraktive almene erstatningsboliger i de områder, hvor der skal omdannes og rives ned, så der fortsat er et boligudbud til mennesker med almindelige indkomster,” siger Lars Lehmann.

Boligministeriet opererer med fire lister: Forebyggelsesområder, Udsatte områder, Parallelsamfund og Omdannelsesområder. Blandt Boligkontoret Danmarks medlemmer er fire boligafdelinger at finde på listerne:

• Skovvejen hos Boligselskabet Kolding er på listen over omdannelsesområder, udsatte boligområder og parallelsamfund. Skovvejen er i gang med en større omdannelse.

• Nørrevænget 1 og Nørrevænget 2 hos Nakskov Almene Boligselskab er på listen over forebyggelsesområder med mulig anvendelse af kombineret udlejning.

• Havrevejen hos Thisted Bolig og Kongevænget hos det kommende medlem Hillerød almennyttige Boligselskab er begge på listen over forebyggelsesområder.

Februar 2023: Inflationshjælpepakke

På baggrund af den høje inflation indgik SVM-regeringen og en række partier i februar 2023 en bred aftale om inflationshjælp for 2023. Pakken, der har en samlet ramme på 2,4 milliarder kroner, skal blandt andet hjælpe trængte børnefamilier og ældre.

“Det er positivt og ikke mindst nødvendigt, at der kommer hjælp til de af vores beboere, der er hårdt pressede af den høje inflation,” siger Klaus Bentzen, der dog finder det ærgerligt og bekymrende, at det skal tage så lang tid, før pengene kommer ud til beboerne.

Der skal nemlig lovændring til, før pakken kan realiseres, og dermed har trængte beboere formentlig først pengene i andet halvår af 2023.

Aftaleteksten lægger op til, at Landsbyggefondens ramme til boligsociale indsatser med pakken bliver hævet med 350 millioner kroner til i alt 750 millioner kroner, hvoraf op til 590 millioner kroner kan bruges til huslejenedsættelser.

“Med den løsning kommer pengene bredt ud over hele landet, og ikke kun til områder med boligsociale helhedsplaner, og det er glædeligt, for stigende inflation og høje energipriser begrænser sig jo ikke til specifikke områder,” siger Klaus Bentzen. Men han ærgrer sig over, at regeringen og aftaleparterne ikke lagde sig op ad BL’s forslag om at bruge boligstøtteordningen til målrettet at kompensere almene og private lejere for de forhøjede udgifter, som inflationen og energikrisen har ført med sig, og finansiere udgifterne over finansloven.

“I bund og grund har man igen taget fra de almene lejeres opsparing i Landsbyggefonden,” konstaterer Klaus Bentzen.

Formand for Boligkontoret

Danmark Klaus Bentzen glæder sig over inflationshjælpen til de mest trængte beboere, men er samtidig bekymret over den lange tidshorisont.