Klubpræsentation for B1913 anno 2019

Page 1

i hjertet af Danmark, i hjertet af fremtiden



Når samtalen falder på odenseansk fodbold kan man ikke undgå at nævne Boldklubben af 1913 i en vending eller to. For De Blå har en historie der er de færreste forundt med opgør mod hold som Real Madrid og FC Barcelona, en europæisk scoringsrekord, dansk pokaltitel og Odense Stadions tilskuerrekord. Tilbage i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne var Odense delt op i et trekantsdrama mellem De Blå, De Røde og De Stribede. Og selvom rivaliseringen mellem de tre var enorm, så ville de tre klubbers historie ikke have været tilnærmelsesvis den samme uden hinandens tilstedeværelse. Odins by var Danmarks fodboldby nummer 1.

Forord

B1913’s fortid og historie kan ingen pille ved. Til gengæld er fremtiden åben for fortolkning. Klubben der startede på eksercérpladsen hos militæret, tilbage i år 1913, har været ufattelig meget igennem i løbet af sine mere end hundrede år lange historie. I dag ligger klubben placeret på Campusvej, på Syddansk Universitet, der huser mere end 23.000 studerende. I Campus-området ligger også UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole med sine 5.000 studerende.

Det siges i disse år, at Boldklubben af 1913 med sin placering i hjertet af Odense M, har det som blommen i et æg, hvor det rundt om skyder op med store projekter og

byggerier. Udviklingen i Odense M giver samtidig en masse muligheder for ikke mindst at udvikle klubben og tage den nye steder hen, hvor hverken den eller nogle andre i Danmark tidligere har været. Det kan lyde lidt som en kliché at sige, det kun er fantasien, der sætter grænser, men her er der ikke langt fra fantasi til virkelighed. Boldklubben af 1913’s nabolag er og bliver blandt andet et universitet med fem fakulteter, UCL, studieby, adskillige bolig­områder, supersygehus, nationalt fodboldcenter, ro-

botudviklere, Facebook’s datacenter, en historisk stor active living park og en letbane, der kører en lige til døren. Så for én gangs skyld kan man med god samvittighed sige, at mulighederne føles uendelige. På de kommende sider vil du blive taget med på en rejse, hvor du får et indblik i alle de projekter som foregår i og omkring klubben samt en billet til rejsen ud i fremtiden med den traditionsrige klub.



Gennem mere end 100 år

Hvem skulle have troet at OB og B1909 indirekte blev årsagen til at Boldklubben af 1913 så dagens lys? En oktoberdag i året 1913 stod en flok unge mennesker og overværede kampen mellem De Stribede og De Røde. De vidste ikke rigtig hvem de skulle holde med. Byens to klubber var præget af den dengang markante samfunds­klassedeling, idet OB var det pæne borgerskabs klub, mens B1909 var en udpræget arbejderklub. Men her på sidelinjen stod altså håndværkeren, maleren, brugshandleren og funktionæren, som hverken kunne associere sig med De Stribede eller De Røde. Her fostredes tanken om en tredje klub i Odense.

sportslige debut fandt sted i foråret 1914, hvor man i klubbens første kamp, løb ind i en regulær lussing på 20-0 uddelt af Svendborg Boldklub.

Den 2. november 1913, indstiftedes Boldklubben af 1913. 20 af klubbens 22 med­lemmer var mødt frem, og Arnold Nielsen blev valgt som klubbens første formand. Den

De første spæde år var hårde for den dengang lille klub. Det var ikke mange sejre man fik lov at fejre, men det beskedne redskabsrum blev i stedet samlingspunktet for et

De første mange år foregik i beskedne rammer, og afstanden til klubbens to øvrige mastodonter OB og B1909 var markant. Gennem en kontakt til militæret fik klubben stillet en beskeden bane til rådighed ved eksercerpladsen i Odense, på den betingelse at man efter træning stillede målene tilbage i militærets redskabsrum, som også fungerede som både klubhus og omklædningsrum.

helt unikt fællesskab for unge mænd med vidt forskellige baggrunde. Et fællesskab som man begyndte at snakke om rundt omkring i Odense, hvilket betød at fælleskabet hos den trængte klub blev større og større. Flere friske unge mænd sluttede sig til, hvilket langsomt begyndte at kunne mærkes på kvaliteten af det, som foregik indenfor de penselsmalede kridtstreger. Et årti efter klubbens stiftelse, begyndte De Blå dog endelig at få lidt sportslige vind i sejlene. I sæsonen 1923-24 slog B1913 for alvor sit navn fast i dansk fodbold. Klubben vandt fynsmesterskabet foran OB og B1909. Og med en 7-1sejr over Viborg FF kunne B1913 for første gang nogensinde kalde sig provinsmester. Det betød et opgør mod de københavnske mestre fra B1903 om det danske mesterskab. Der

spillere masterne Den 13. februar 1951 rejste vores emosen. til et lysanlæg på anlægget i Kild

måtte hele tre kampe til for at få afgjort mesterskabet, som dog endte med at gå til København... atter engang.

Efter provinsmesterskabet i 1924 fulgte en periode på 30 år, hvor B1913 stabiliserede sin position i dansk fodbold. Det var i denne periode at man opfostrede klubbens første landsholdsspiller, da Peder Rasmussen den 13. juni 1936 debuterede og scorede det sidste mål i Danmarks 5-1-sejr over Norge i Københavns Idrætspark. Peder Rasmussen blev iøvrigt den første landsholdsspiller nogensinde fra provisen. Indtil Peder Rasmussens udtagelse i 1936 var det danske landshold kun udgjort af spillere fra København.

Æresmedlem Kurt Grønning vise

en af sine sølvmedaljer frem.

r


Trofæskabet Provinsmestre

Fynsmestre

1924, 1930

1923, 1924, 1928, 1930, 1933, 1934, 1937

DM-bronzemedaljer DM-sølvmedaljer 1961

1924, 1962, 1963

Pokalmestre

Vinder af 2. Division

1963

1959, 1967, 1988, 2000

(landets næstbedste række i ’59, ’67 og ’88)


Den 22. november 1959 sørgede Palle Bruun, med sin scor­ ing til 2-1 på Brønshøj Stadion, for den oprykning, som skulle blive startskuddet til en helt ny æra i klubbens historie. B1913 etablerede sig i landets bedste række, og blev op igennem 1960’erne en af de helt store magtfaktorer i dansk fodbold. Den drøm som fire mænd stod med en kold oktoberdag i 1913 var blevet til virkelighed. OB og B1909 havde fået en ny modspiller. Rivaliseringen mellem De Blå, De Røde og De Stribede gav Odense betegnelsen som Danmarks fodboldby nummer 1. Det var dog ikke kun på det danske landkort at B1913 i disse år viste de kongeblå farver frem. Med en placering som nummer 1, efter forårsturneringen i 1961, kvalificerede B1913 sig til Mesterholdenes Turnering - forgængeren til det vi i dag kender som Champions League. I første runde ventede upåagtede Spora Luxenborg. Efter en 6-0 sejr på udebane, og en 9-2 sejr hjemme, avancerede Odenses Blå på den europæiske scene. En af stjerner-

B1913’s startende 11 på Bernabéu i Madrid den 25. oktober 1961.

Guldalderen

ne på datidens blå storhold var angriberen Bent Løfqvist. Han benyttede lejligheden til at få skrevet sig selv ind i fodboldens historiebøger, da han blev den første spiller nogensinde til at score fem mål i en europæiske kamp. Denne rekord holder han stadigvæk i dag, dog kun tangeret af Lionel Messi som i 2012 scorede fem mål mod Bayer Leverkussen, og Cristiano Ronaldo som i 2015 scorede fem mål mod Malmö FF på Bernabéu. Netop Bernabéu, var hvad der ventede De Blå, ovenpå det overbevisende avancement i mesterholdenes turnering i 1961. Op ad hatten blev nemlig trukket selveste Real Madrid.

Foran 25.000 tilskurere på Odense Stadion, måtte B1913 dog indkassere et 3-0 nederlag til et historisk Madrid-hold med spillere som Ferenc Puskás, Alfredo Di Stéfano og Luis del Sol. Kampen bød også på en genforening af B1913’s Istvan Kaibinger og førnævnte Ferenc Puskás, der begge var flygtet fra Ungarn under 2. Verdenskrig, men nu genforenedes for en stund i fodboldens ånd.

De efterfølgende år fik de blå klubfolk travlt med at pudse glasskabene i klublokalerne.

1961 bød på bronzemedaljer, 1962 på sølvmedaljer, mens man i året 1963 sikrede sig klubbens første titel, da Køge Boldklub blev besejret med 2-1 i pokalfinalen. Disse år bød også på store europæiske eventyr med kampe mod Olympique Lyon og mægtige FC Barcelona. B1913 har den dag i dag, stadigvæk publikumsrekorden på Odense Stadion da 30.924 odenseanere i 1963, overværede B1913 tabe det danske mesterskab på gulvet i turneringens sidste spillerunde med et 2-3-nederlag til Esbjerg fB. Med indførelsen af betalt fodbold i Danmark fik B1913 hen­ over de næste årtier svært ved at fastholde positionen i toppen af dansk fodbold. En status som elevatorhold var hvad de blå hjerter måtte vende sig til. I oktober 1989 rykkede B1913 med Frank Arnesen som manager, for foreløbigt sidste gang, op i landets bedste række.

sen (th.) Den daværende formand Klaus Han ager i 1989. ansætter Frank Arnesen som man

I 90’erne var afstanden til toppen af dansk fodbold blevet for markant til at man for alvor kunne bide skeer med de store klubber. Den ære løb byens pengestærke klub OB med, og B1913 investerede derfor sine kræfter og ressourcer i ungdommen. B1913 opnåede en position som førende indenfor dansk ungdomsfodbold, og havde på et tidspunkt rekorden for flest ungdomslandsholdsspillere i Danmark. Talentarbejdet blev hjørnestenen i B1913’s DNA, og selvom økonomien var trængt og rammerne var simple, så spirede ungdommen på, hvad der blev kendt som Den Blå Talentfabrik. Op gennem 00’erne oplevede dansk fodbold en betydelig professionalisering af ungdomsfodbolden. B1913 måtte igen erkende at indførelsen af kontraktfodbold i ungdoms-regi betød, at man langsomt måtte afgive de største talenter til større og mere pengestærke klubber. Særligt OB vandt terræn på ungdomsfronten i disse år, og overtog den rolle og position som B1913 havde brugt årtier på bygge op. B1913 fandt sig selv i en identitetskrise og måtte bruge efter­ tiden på at finde sin rolle og position i fynsk fodbold på ny.



Nyt fodboldcenter

”En helt ny form for nationalt fodboldcenter skal placeres på B1913’s anlæg i Odense” sådan lyder visionen fra DBU, Divisionsforeningen, Odense Kommune, DBU Bredde (tidl. Foreningen af Lokalunioner) samt SDU.

Det er første gang, at fem så centrale og ligeværdige aktører er enige om i fællesskab at etablere et nationalt videns- og fodboldcenter, hvor det handler om at skabe en endnu større fodboldfaglig viden gennem innovation og forskning. Centeret vil blive det første af sin art i verden. Projektet inkluderer blandt andet etablering af et helt nyt multifunktionelt fodboldstadion, indendørs kunstgræshal, et fodbold-exploratorium, anlæggelse af helt nye træningsbaner og meget mere. Fodboldstadionet vil få plads til 4.000 overdækkede siddepladser, og blive et helt unikt og højteknologisk fodboldstadion, hvor tilskuerne via storskærme har mulighed for at følge med i al data på spillerne under kampen, herunder eksempelvis hvor hurtigt de løber, hvor hårdt de bliver belastet og hvor trætte deres kroppe er. Bag ved det nye fodboldstadion vil der blive opført en indendørs kunstgræshal. Kunstgræshallen vil have helt unikke forskningsfaciliteter knyttet til sig, herunder seks forskellige analysesystemer på samme bane. Det vil blive

det eneste sted i verden, hvor man kan følge spillernes bevægelse 100 gange i sekundet med forskellige analysemetoder. Med de forskellige tracking-systemer til at måle spillernes præstationer (GPS, radiobølgeteknologi, optisk kamera) kan en trænerstab således stå med tusindvis af fodbolddata, som kan benyttes i deres arbejde. I kunstgræsset ved siden af banen vil der blive etableret et sprint-test-center, hvor man også har mulighed for at måle på spillernes hoppe-højde og meget mere, under og efter kamp.

Hallen vil også blive udstyret med helt unik drone-teknologi, hvor man vil have mulighed for at optage og se billeder af hver enkelt spiller i aktion.

være hjemsted for dansk landsholdsfodbold, hvorfra kvindelandsholdet, alle ungdomslandsholdssamlinger og ungdomslandskampe iøvrigt skal afvikles.

år blev kåret til verdens sjette bedste idrætsinstitut blandt mere end 400 idrætsinstitutter på den anerkendte Shanghai Ranking-liste.

Koblingen mellem sport og viden er baggrunden for aktøernes interesse i etableringen af et nationalt fodboldcenter i Odense.

Instituttet og Syddansk Universitet har fodbold som et strategisk satsningsområde og ansatte i september 2016 professor Peter Krustrup til at løfte området, siger institutleder Jørgen Povlsen og understreger:

Centeret skal gøre Danmark førende indenfor fodbold-forskning, og sundhed generelt, og vil i kraft af dets teknologiske muligheder, blive et regulært test-center inden for fodboldforskning, samt sport og sundhed generelt.

Anlæggets øvrige træningsbaner vil blive omlagt, og få etableret helt nye drænings- og vandingsanlæg, således at fodboldcenteret som helhed kommer til at tilbyde Danmarks bedste træningsfaciliteter.

”Hvis vi skal levere den sportslige succes i fremtiden, så bliver vi nødt til at være på forkant. Der spiller viden og dataindsamling en rigtig afgørende rolle. Forskning er i højsædet i forhold til at kunne levere” siger Kenneth Reeh, der til dagligt sidder som vicedirektør i DBU. Fodboldcenteret henvender sig til elitefodboldspillere, motionister, trænere samt borgere, der enten er diagnosticeret med en bestemt sygdom eller skal genoptrænes. Fodboldcentret får usædvanligt mange målgrupper, og det unikke er, at det bliver et samarbejde mellem praktikere og forskere.

Hele Danmarks hjemmebane Centeret skal med dets placering midt i det danske land,

På Syddansk Universitet er samarbejdet forankret på Institut for Idræt og Biomekanik. Et institut, der sidste

I tilknytning til kunst­græshallen vil der bliveetableret en hybrid-træningsbane som sikrer at der kan trænes på græs hele året rundt.

- Vi vil også på dette område være i den absolutte verdenselite og det nære og givtige samarbejde med de øvrige parter vil være med til at understøtte denne ambition. Fodboldcenteret skal både være med til at få flere danskere ud på grønsværen, gøre alt fra små børn til voksne Fodbold Fitness-spillere sundere i hverdagen og styrke Danmarks internationale konkurrenceevne ved at skabe optimale rammer for landets største talenter. B1913 vil i dette setup få en ny og spirende rolle som modelklub for fodboldforskningsmiljøet, hvor forskere og studerende kan køre projekter i samarbejde med klubben. Klubbens medlemmer og netværket omkring klubben vil i fremtiden komme i tættere relation med forskning indenfor klubudvikling semi-professionel fodbold, præstationsfremme, skadesforebyggelse samt fodbold som sundhedsfremme og behandling af sygdomme.


23.000 studerende

6.000

arbejdspladser

60.000

mennesker dagligt


B1913 - en central placering i Etableringen af studiebyen, også kaldet Cortex Park, er godt i gang på arealerne foran Boldklubben af 1913. Hele tanken med Cortex Park er at få skabt ”en by i byen”, så de studerende her har alt, hvad der hører til et godt studieliv på Campus-området. Det vil sige alt lige fra studieboliger, til indkøbscentre, cafeer og natklubber. Midt i alt dette har de ca. 23.000 studerende og 3.200 ansatte på SDU også nem adgang til klublivet i Boldklubben af 1913. Yderligere har de adgang til et af verdens bedste løbanlæg, der ligger lige overfor fodboldbanerne. Målet er at gøre området til Danmarks bedste studieby, og Boldklubben af 1913 vil yde sit bidrag hertil. Første spadestik til Cortex Park blev taget tilbage i 2014, og siden har udviklingen og væksten i området været enorm. På baggrund af dette er det blevet vurderet af Oxford Reseach, at der kan etablereres over 6.000 faste arbejdsplader i Cortex Park. Oveni i dette kommer Odense Kommunes historiske satsning og investering på 400 millioner kroner, over de næste fire år i vækst og erhvervsudvikling for området samt investering i det tilgrænsende Munkebjerg Park. Her anslås det, at 60.000 mennesker vil bo og arbejde i fremtiden. Miljømæssig bæredygtighed Cortex Park vil være en bæredygtig bydel. Det gælder både bæredygtighed i traditionel miljømæssig forstand - men også socialt. I Odenses nye videnbydel er bygningerne blevet konstrueret og placeret, så de ligger optimalt i forhold til sol og vind. Det betyder, at man har skabt en unik mulighed for at integrere vedvarende energi som for eksempel solceller på tage og facader.

Cortex Park

Regnvandet i Cortex Park bliver i videst muligt omfang håndteret lokalt. Regnvand fra opholdsrum og transitrum uden biltrafik bruges til at skabe vandkunst, vandløb og minibiotoper på bydelens pladser, mens regnvand fra adgangsveje og parkeringsarealer bortledes til nedsivning i åbne søer til gavn for områdets dyreliv. Regnvand fra bygningernes tage fordamper via grønne tage eller bliver brugt til vanding af planter og træer eller til køling og opvarmning af bygningerne.

Når Cortex Park står færdigt bliver det en grøn bydel med byrum, der er rig på natur i form af biotoper og beplantning. Det sikrer et sundt og behageligt mikroklima med hensyn til både læ, temperatur og luftfugtighed. Intelligent beplantning og anvendelse af regnvand sørger for skygge og køling de rigtige steder, så energiforbruget bliver holdt nede i hele bydelen. Social bæredygtighed Bebyggelsesplanen for Cortex Park tager afsæt i den nyeste viden om, hvad der skaber trivsel blandt de studerende og medarbejderne. Uderummene mellem husene bliver indrettet til grønne oaser og pladser med byliv og caféer, så man både kan mødes om arbejdet, og om alle de andre ting, der giver livet værdi. Overalt er der direkte adgang til det fynske landskab med løberuter, vandrestier og masser af naturoplevelser. Som virksomhed i Cortex Park kan man være sikker på, at ens medarbejdere har de bedste rammer for at yde deres bedste. Forskning, erhverv, uddannelse og boliger blandes for at skabe liv og dynamik. Offentlige funktioner som for eksempel cafeer ligger i gadeplan for at bidrage til bylivet. Ingen af bydelens gader er lige, men brydes som i middelalderbyen af skæve og krogede vinkler, som skaber en nærværende og intim stemning.

Sundhedsteknologi Cortex Park ligger i et område, der er kendt for exceptionel viden og udvikling indenfor sundhedsteknologi. Her finder du offentlige og private virksomheder, der i fællesskab udvikler morgendagens produkter til sundhedssektoren. Et eksempel er den nationale klynge Welfare Tech, som har hovedsæde i området. Welfare Tech er et offentligt privat samarbejde, hvor universiteter, kommuner og private virksomheder arbejder sammen om at udvikle produkter til sundhedssektoren og finde nye forretningsmuligheder. Derudover har Region Syd samlet innovation og udvikling i området omkring Cortex Park med to testhaller, hvor idéer og prototyper indenfor sundhedsteknologi bliver testet. Region Syd har fået følgeskab af Teknologisk Institut, der har placeret sin afdeling for sundhedsteknologi i området. På linje med udvikling af sundhedsteknologi og forskningsmiljøet omkring fodbold og sundhed bygger SDU et nyt sundhedsvidenskabeligt Fakultet (Nyt Sund), som kommer til at grænse op til det nye universitetshospital, Nyt OUH. Opførslen af Nyt OUH kan du læse om på næstfølgende side. Den massive offentlige aktivitet i den nye videnbydel har lokket etablerede virksomheder, iværksættere og internationale virksomheder til, så både Honda og Philips har kan skrive Cortex Park på visitkortet. Center for robotteknologi I Cortex Park er du tæt på den nyeste teknologiske viden og udvikling indenfor robotteknologi. På Syddansk Universitet uddanner Mærsk McKinney Instituttet civilingeniører specialiseret i robotteknologi. Universi-

tetets laboratorium har været vugge for flere af byens robotvirksomheder blandt andet Universal Robots, der har revolutioneret robotteknologi internationalt med en letvægts robotarm, der er lettere at bruge end øvrige industrirobotter på markedet. Under en kilometer fra Cortex Park finder du også Teknologisk Instituts afdeling for robotteknologi og hovedsæderne for de to nationale robotaktører Robocluster og DIRA. Dertil kommer en række etablerede robotvirksomheder og iværksættere, som har slået sig ned i Odense for at følge med i udviklingen af den banebrydende robotteknologi. Forskerparken I studiebyen Cortex Park er allerede nu etableret forskerparken, som er blevet Danmarks kraftcenter indenfor velfærds-, sundheds- og robotteknologi. I øjeblikket huser parken 60 virksomheder og institutioner med særligt fokus på sundhed- og velfærdsteknologi samt erhvervsfremme. Forskerparken udvidede i september 2015 den nye forskerpark Videnbyen, centralt placeret i Cortex Park. Her vil der blive bygget tæt bro mellem områdets uddannelsesinstitutioner og de to forskerparker, der vil kunne dele viden og mødefaciliteter. Den nye forskerpark får en yngre virksomhedsprofil og henvender sig først og fremmest til nystartede virksomheder, der vil nyde godt af helt særlige inkubatoraktiviteter.


86.000 m2 areal

10.000 ansatte


Sundhed, active living og B1913 på I dag er arealerne bagved B1913’s klubhus blot en bar mark, men i 2022 åbnes dørene for det helt nye supersygehus. Region Syddanmarks nye universitetshospital hedder Nyt OUH og skal erstatte det eksisterende Odense Universitetshospital. Ved regionernes dannelse i 2007 blev det besluttet at optimere og modernisere det danske sundhedsvæsen. Fra regeringens side blev der nedsat et ekspertpanel, som led i en aftale med Danske Regioner. Opgaven for panelet bestod i at vurdere de konkrete anlægsprojekter i regionernes fremtidige sygehusstruktur og afgive indstilling til regeringen om, hvorvidt de enkelte projekter opfylder de fastsatte målsætninger og principper for kvalitet, finansiering og øget produktivitet. I 2022 står Nyt OUH klar, hvilket kommer til at betyde nye rammer og tider for patienter, personale og borgere. De

Nyt OUH

innovative tiltag står i kø, og vejen er godt i gang med at blive forberedt til et nyt universitetshospital.

Nyt OUH bliver en fuldstændig central aktør i Campus Odense, der er en massiv satsning på at videreudvikle området omkring Nyt OUH til en bydel med fokus på innovation og udvikling til gavn for borgere og erhvervslivet. Nyt OUH bliver bygget fra bunden, og det giver unikke muligheder for at skabe de mest optimale sammenhængende patientforløb. Det betyder blandt andet forbedrede arbejdsprocesser for medarbejderne og bedre rammer for patienterne, som kommer fra hele Region Syddanmark og en del af Sjælland. Nyt OUH bliver opført i forlængelse af Syddansk Universitet. Det bliver startskuddet til en æra af helt unikke forskningssamarbejder, der sjældent er set - selv

på internationalt niveau. Kun ganske få steder findes universiteter med flere fakulteter i sammenhæng med hos­pitaler, og intet sted i verden er synergien mellem to institutioner så tydeligt blevet inkorporeret i selve bygge­processen. Samarbejdet sikrer, at den nyeste viden hurtigt kan blive integreret i hospitalet, og at resultater fra klinikken kan føre til nye forskningsprojekter. Ved at placere hospitalet i Campus Odense åbner det desuden op for potentielle samarbejder med erhvervslivet. Skabelsen af Nyt OUH kommer til at betyde langt mere trafik i Campus Odense-området, der bliver en af Region Syddanmarks største arbejdspladser. Infrastrukturen er dog allerede planlagt, da nye veje er i gang med at blive etableret for at sikre nem adgang til og fra motorvejen. Selvom Nyt OUH kommer til at have et omfang af 250.000

m2, bliver det et åbent byggeri, hvor der er plads til landskabet. Tanken bag byggeriet er, at landskabet i sig selv kan være med til at helbrede patienterne. Landskabet bliver et smukt område med træer, planter og søer. Rundt omkring i området sørger cykel- og gangstier samt motionsredskaber for, at der er gode muligheder for at dyrke motion. Arealerne foran og bagved B1913 vil således i fremtiden samle tusindvis af mennesker og forskellige miljøer, og der satses kolossalt på, at gøre området til et sundt active living-område. Det vil sige et område, der understøtter fysisk aktivitet i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Modelklubben og B1913 ligger med sin placering i området, så den nemme adgang til fodboldaktiviteter og klubliv kan skabe aktivt liv for mange flere studerende, beboere og ansatte.


16 stk. togsĂŚt

3 milliarder kroner i finansiering


Let adgang til Campus og B1913 via I de kommende år sker der store forandringer i Odense. Byen har en ambition om at udvikle sig fra at være en stor by i Danmark til at blive en rigtig dansk storby. Der bliver investeret i alt mere end 30 milliarder kroner i Odense over de kommende år, hvor både Odense Kommune, Region Syddanmark og en række private investorer og kapitalfonde deltager i byudviklingen. Som du har læst på de forgående sider, så sker de største forandringer i området på markerne omkring B1913. Her bliver et helt nyt sygehus, Nyt OUH, bygget. Det skal være fremtidens regionshospital. På nabogrunden udvider Syddansk Universitet også kraftigt. Universitetet har ambitioner om at vokse og tilknytte flere studerende, og der bliver opført et nyt Sund Center, der i samarbejde med Nyt OUH skal uddanne læger. Forskerparken, og studiebyen Cortex Park udbygges også løbende som en bydel for viden- og servicevirksomheder, der vil være en del af Odenses klynge indenfor teknologi, forskning og innovation - i tæt samarbejde med den store nabo, SDU. Alt sammen skal bindes sammen af Odense Letbane. Odense Letbane kommer til at spille en helt central rolle, i forhold til at gøre Odense til en mere funktionel by, hvor det er let og hurtigt at komme fra den ene ende af byen, til den anden. Letbanen kommer til at forbinde Tarup i nordvest med Hjallese i syd - og vejen kommer til at gå forbi de fleste af de andre kraftcentre for byudvikling i Odense og tæller blandt andet idrætsparken, centrum, banegård­ en, ODEON, Rosengårdcentret, IKEA, Bilka, Cortex Park, B1913, SDU og Nyt OUH. Når letbanen åbner i 2020, vil den således tilbyde moderne, miljøvenlig og komfortabel transport for eksempelvis de tusindvis af mennesker, der hver dag huserer i området omkring B1913, SDU, Cortex Park og Nyt OUH. Letbanens linieføring er placeret der, hvor den i fremtiden kan øge tilgængeligheden for flest mulige beboere,

Odense Letbane

arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. I området omkring Boldklubben af 1913 vil i omegnen af 60.000 mennesker få deres daglige gang, og her vil letbanen blive nødvendig for at sikre effektiv transport til og fra området og forbinde områderne i Scandinavian Cortex Park. Vigtigheden af Odense Letbane afspejles også i, at projektet har fået tilsagn om 1,1 milliarder kroner i statslig medfinansiering. Odense Letbane er et vigtigt led i sammenhængen med den øvrige kollektive trafik. Både i byen, på hele Fyn og med den landsdækkende trafik, der opjusteres i de kommende år med indførelse af time­ modellen mellem de fire største byer i Danmark.

• Hanne Hansen, repræsentant for gangbesværede personer, der bruger rollator • Søren Rasmussen, repræsentant for synshandicappede Herudover er der nedsat et testpanel, som inden letbanens første tur, vil blive indkaldt til tre forskellige tests af letbanen. Testpanelet består af: • Småbørnsforældre og dagplejere • Brugere af kørestol, rollator og el-scooter • Høre- og synshandicappede • Spastisk lammede og udviklingshæmmede • Brugere med et andet særligt behov, for eksempel som turist eller cyklist

Letbanen vil gøre det utrolig nemt for både pendlere såvel som odenseanere at komme til og fra Campus-området. Letbanen bliver dog ikke kun for de travle pendlere. Et vigtigt mål for Odense i forbindelse med etableringen af letbanen er, at den er til for alle. Derfor har man nedsat en tilgængelighedsgruppe, som har været med til at designe den praktiske udformning af Odense Letbane. Tilgængelighedsgruppen består af erfarne brugere, som i deres professionelle eller frivillige arbejde beskæftiger sig med tilgængelighed i forskellige sammenhænge.

Lys og indbydende. Funktionel og lettilgængelig. Moderne og urban. Nordisk stil med et tydeligt Odense-aftryk. Det er nogle af de stikord, som man kan knytte på det endelige design af Odenses kommende letbanestationer og -vogne.

Medlemmerne af gruppen bliver inddraget i arbejdet ved løbende møder med Odense Letbane samt ved test af eksisterende løsninger og kommende produkter til Odense Letbane.

Farverne er inspireret af byen Odense. Odenses arkitektur er især kendetegnet ved brugen af røde teglsten samt smukke fortove i gule klinker, som man finder mange steder. Men samtidig skal farverne jo også pege fremad lige som letbanen. Derfor er de blevet ’knækket’ en smule over i en lysere tone for at give dem et moderne twist.

Den nedsatte tilgængelighedsgruppe består af: • Birthe Malling, formand for Danske Handicaporgani sationer i Odense • Merete Helgens, formand for Ældrerådet i Odense • Keld Nielsen, formand for Dansk Blindesamfund på Fyn • Hanne Nielsen, formand for Høreforeningen i Odense • René Henriksen, repræsentant for handicappede i manuel kørestol • Dagmar Andersen, repræsentant for Ældrerådet

De to primære farver, som odenseanerne vil komme til at forbinde med letbanen, bliver en lys beige, som togene bliver malet i. Samt en rød signalfarve, der indgår i logoet, og som blandt andet bliver brugt til at markere dørene i letbanevognene.

Odenses letbanevogne bliver i det hele taget lyse i udtrykket. Også indvendigt vil der være stor brug af lyse materialer på både gulv, vægge og loft. Sæderne vil skille sig ud, da Odense Letbane får fremstillet betræk i en varm, rød farve for at indbyde til brug. Det samme vil forskellige former for information på skærme, skilte og piktogrammer, som for kontrastens og synlighedens skyld bliver holdt i sort.

Det funktionelle spiller generelt en stor rolle i de valg, der er truffet undervejs i designprocessen. Et stort flex-areal samt ekstra døre gør for eksempel, at det er let at komme ind og ud, også når der er mange passagerer med letbanen. Det går igen, når man kommer ud på perronen. Også her har der været fokus på, at tilgængelighed, brugervenlighed og flot design går op i en højere enhed. Alle letbanestationer i Odense bliver med perron i højde med vognenes gulv, så der bliver niveaufri indstigning. Ramper for enderne af stationerne og ledelinjer i belægningen sørger for, at alle kan finde vej. Røde LED-lysbånd på master vil markere stationernes hjørner, så man let kan se dem på afstand. På samme måde vil de i alt 1.800 cykelstativer blive placeret ved letbanens stationer. Odense er kendt som Cyklisternes By. Derfor skal det være nemt at skifte mellem cykel og letbane. Det bliver også muligt at tage cyklen med i letbanen - under hensyntagen til passagerer i kørestol eller med barnevogn. Der er gjort et stort og grundigt forarbejde for at sikre, at det samlede design af letbanen passer bedst muligt til byen Odense. Samt for at designet understøtter de værdier, som inputs fra odenseanere har vist er vigtige for letbanen: Et transportsystem, som er roligt, urbant, effektivt og let at bruge. Det endelige design er skabt i en tæt dialog med leverandørerne af togsæt og sporarbejde - med stor inspiration fra anerkendte designbureauer, fagfolk fra Odense Kommune og ikke mindst Odense Letbanes tilgængelighedsgruppe, som består af ældre og personer med forskellige handicap og behov, for at sikre, at letbanen bliver for alle. En rejse med letbanen til B1913 er en rejse til en klub med fremtidens muligheder støttet på et fundament af historiske traditioner og De Blå’s dyder.



B1913 er i dag

det blå samlingssted

I dag er Boldklubben af 1913 præget af beliggenheden på Campusvej midt i Cortex Park. Klubbens medlemmer har i stor udstrækning tilknytning til uddannelser på Syddansk Universitet og det nærliggende UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Som et led i klubbens ambition om at blive Danmarks største seniorklub, blev der i sommeren 2016 sat et delmål, der hed, at Boldklubben af 1913 i kraft af klubbens beliggenhed på Syddansk Universitet, skulle være ”studenterklub”. Fra klubbens side tog man en kalkuleret chance ved at halvere kontingentpriserne i klubben, således at det ikke var af økonomiske årsager, at de studerende afholdt sig fra en aktiv fritid udenfor undervisningslokalerne. Boldklubben af 1913 tegner sig i dag for et fritidstilbud, som er tilpasset unge menneskers studieliv. Foruden den billige kontingent tilbyder klubben blandt andet også lektierum, tøjvask og madordninger. Alt dette for at lette den studerendes hverdag så de blot kan gå direkte fra studiet og over i fodboldklubben, hvor alt det praktiske er blevet klargjort for dem. Fodboldklubben er en unik måde for de studerende at styrke deres interne relationer med studiekammeraterne samtidig med, at det også giver en mulighed for at skabe netværk og relationer på tværs af studieretninger. Boldklubben af 1913 har i dag samarbejdsaftaler med flere af universitetes studenterforeninger - og flere er på vej! Disse samarbejder har betydet at klubben i dag er vokset til at være Fyns største seniorklub. Vores klub rummer en bred palette af forskellige studiehold. Klubbens næstbedst placerede hold er en sammensætning af studerende og færdiguddannede fra Syddansk Universitet. Holdet er det naturlig samlingssted for dem, som enten har eller har haft deres daglige gang på Campus i Odense og som fortsat ønsker det sociale samvær som sporten og

klubben kan facilitere. Holdet betegner sig selv som værende Odenses bedste fodboldhold - i alle tre halvlege.

Jourventus er en fodboldtrup for de journalistuderende på Syddansk Universitet. Jourventus blev oprindeligt sat i søen for at skabe et modspil til Åben Modus, som er holdet for de journaliststuderende i Aarhus. Indbyrdes har de forskellige journalist-forbund skabt deres egen turnering kaldet ”High Risk”, hvor de journaliststuderende fra Odense, Aarhus, Roskilde og København én gang årligt mødes til en intern fodboldturnering for både herre og damer, for at finde svar på, hvor i landet de bedst spillende journalister skal findes. Holdet er kendt som lidt af et elevatorhold, der bevæger sig rundt mellem Serie 4, Serie 3 og Serie 2. Foruden at det fantastiske liv som journalisterne bringer til dagligdagen i klubben, så er de også enormt aktive udenfor kridtstregerne. De har blandt andet produceret og udgivet en dokumentarfilm om High Risk-turnering samt livet som seriespiller i B1913. Justicia er fodboldtruppen for de jurastuderende på Syddansk Universitet. Jurastudiet på Syddansk Universitet tager fem år, og mange af de studerende er tilflyttere fra enten Jylland eller Sjælland. Det betyder, at de som udgangspunkt forventes at være i byen og fodboldklubben i en fem-årig periode. Erfaring har dog vist, at et givtigt samarbejde med byens erhvervsliv og klubbens sponsorkreds, kan faciliterer jobmuligheder for de studerende efter endt studietid. Dette sammenholdt med styrkelsen af de sociale relationer via fodboldklubben er blevet et givtigt værktøj til at fastholde tilflytterne i byen efter de fem års studier. Til dagligt huserer Justicia i Serie 3. La Bomba er holdet for de studerende hos Idræt & Sundhed ved Syddansk Universitet. Historisk set har denne studieretning mere end nogen anden fundet vej til klublokalerne

på Campusvej. La Bomba har siden holdets start været en succes både på og udenfor banen. Holdet har helt suverænt spillet sig fra Serie 4 til Serie 3 med det samme. Endvidere arbejdes der nu efter ønske fra de studerende på at lave et La Bomba-kvindehold for de kvindelige idrætsstuderende

på Syddansk Universitet. Dette hold ser forhåbentligt dagens lys allerede i løbet af 2019. Nyborgvej også i daglig tale kaldet NBV er et nyt skud på stamme. Truppen er skabt på tværs af studier og uddannelsesinstitutioner og har et fælles udgangspunkt i boligkvarteret på Nyborgvej. Udover klubfællesskabet har spillerne engageret sig sociale i boligområdet. Flere har tidligere spillet ungdomsfodbold i B1913 og er nu tilbage i området hvor de blandt andet læser på økonomi-, lærer- og idrætsstudiet. Det Internationale hold i B1913 er et fællesskab for udvekslingsstuderende, som kommer til Danmark for en kortere eller længere periode. Formålet med holdet er at hjælpe de udenlandske studerende til hurtigt at danne sig netværk og fællesskaber, uden for klasselokalet. Holdet tæller i skrivende stund studerende bla. Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Norge & Finland. Holdet er organiseret og administreret af danske studerende, og spiller til dagligt i Serie 4. De medicinstuderende på Syddansk Universitet bliver i 2019 det allerseneste skud på stammen i Boldklubben af 1913’s voksende portefølje. Truppen kommer til at bestå af danske såvel som internationale medicinstuderende, som i kraft af etableringen af Nyt OUH får en naturlig tilknytning til Campusvej. Vi har iværksat en satsning på 7-mands-fodbold, der skal være med til at understøtte de studerendes sociale liv uden for klasselokalet. Ideen er født af, at de studerende har ad-

ministrative udfordringer i forhold til kørsel og den forpligtelse heri, når man er tilmeldt en officiel turnering. Formatet med mindre fredags- og weekendstævner falder i god tråd med den ånd, som ligger i den traditionelle breddefodbold. B1913’s kvindeafdeling er en af de ældste i Odense. Boldklubben af 1913’s bedste kvindehold er i dag at finde i Albanisserien. Truppen er ligesom alle de andre i klubben, hovedsageligt udgjort af unge studerende fra flere uddannelsesinstitutioner, og kvinderne er med deres evige optimisme og engagement et vigtigt socialt anker i klubben. Boldklubben af 1913’s kvindeafdeling er dog ikke kun sjov og ballade. Klubben har igennem tiden fostret en række danske A-landsholdsspillere. Det drejer sig om Pernille Andersen, Heidi Olsen, Laura Hoffmann og Louise Larsen. Klubbens bedste herrehold er på vej frem. Truppen udgøres af studerende i en skøn blanding med blandt andet håndværkere, assurandører, sælgere og funktionærer, som også tegnede klubbens førstehold i den spæde start. Studiemiljøet på Campusvej har tiltrukket spillere fra ungdomselitemiljøer i alle dele af landet. Der ligges således op til at indfri Boldklubben af 1913’s ambitioner om igen at blive en sund og solid divisionsklub.


Som du nu har læst dig igennem, så sker der rigtig mange ting i og omkring Boldklubben 1913 i de kommende år. For vores klub er det vigtigt, at være tydelige omkring, hvilken rolle vi ønsker at påtage os og hvilke visioner klubben har for fremtiden med afsæt i den byudvikling som sker omkring klubben. Universitetets klub En af hjørnestenene i strategiplanen for fremtidens B1913 er at klubben skal være de studerendes klub. Dette er en drøm og en ambition som allerede er godt i gang med at blive realiseret. I 2018 nåede man den første milepæl, idet B1913 blev Fyns største seniorklub! Visionen er at B1913 skal være Danmarks største seniorklub. Målet er at hvert eneste fakultet og hver studenterforening på Syddansk Universitet, skal have deres eget studenterhold i vores klublokaler. Der er med tanke på klubbens lokalitet, grundlag for at B1913 kan blive Danmarks største breddeklub. Ingen elite uden bredde. Med 23.000 studerende på Campus og 5.000 studerende på det nærliggende UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole findes et stort og uforløst medlems- og tilskuergrundlag, som Boldklubben 1913 agter at forløse. I USA findes talrige eksempler på, at man på de amerikanske universiteter, finder fælles identitet i universitetets hold, og dette er med til at skabe et helt unikt fællesskab som samler universitetet. Det er visionen at Boldklubben 1913’s hjemmekampe, skal afvikles på det nyopførte stadion fredag aften i forlængelse af universitets fredagsbar. Herigennem er der grundlag for at kunne spille for fulde huse, hver gang De Blå løber på banen. Af lignende eksempler kan fremhæves FC Cincinnati, der blev grundlagt i 2015 og har til huse på universitetet i Cincinnati. På trods af, at der hverken var nogen fodboldkultur eller -historik i byen spiller holdet for 30.000 tilskuere til alle hjemmekampe, da kampdagene er blevet

Visionsplan

et samlingspunkt for universitets studerende. Det har givet klubben et grundlag, hvorpå man fra 2019 er blevet optaget i landets bedste fodboldrække, MLS.

Et andet eksempel er den ellers lille hollandske fodboldklub Excelsior, som hører hjemme på Erasmus Universitetet i Rotterdam. I en by med to store og traditionsrige fodboldklubber som Feyenoord og Sparta Rotterdam, burde Excelsior hverken have et forretningsmæssigt eller sportsligt grundlag for at kunne gøre sig bemærket. Men de studerende på Erasmus Universitetet har fundet et social tilhørsforhold til den lille fortrængte klub, og spiller derfor for fyldte tribuner på det lille intime stadion med plads til 4.500 tilskuere. Det har betydet at Excelsior har formået at skabe et fundament, som har gjort at klubben over en årrække nu har bidt sig fast i toppen af hollandsk fodbold. I dag har vi i B1913 hentet stor inspiration fra både FC Cincinnatti og Excelsior. Af initiativer kan nævnes at man med sit studiekort får halv pris på alt på stadion, plus en gratis i øl døren, når man træder ind på stadion. Potentialet er stort og uforløst, men B1913 er klar til at påtage sig en aktiv rolle, og bidrage til at Odense kan tilbyde et af Danmarks mest attraktive studiemiljøer. B1913 og Universitetet har i fællesskab en helt unik mulighed for via sporten at skabe oplevelser og fælleskaber for de studerende som gør det muligt for Odense at tiltrække og senerehen, fastholde flere unge mennesker i byen. Fodbold som medicin Foruden de mange studiehold, som skal gøre B1913 til Danmarks største breddeklub, er det en ambition for B1913 at blive Danmarks førende fodboldklub indenfor sundhedsfremme og sygdomsbekæmpelse. B1913 skal være klubben, der helbreder folk.
Dette skal ske i samarbejde med Syddansk Universitet og det nye universitetshospital, som står færdigt i 2022.

Syddansk Universitet satser i disse år stort på fodboldforskning, og har med ansættelsen af fodboldforskeren Peter Krustrup, intensiveret universitets forskning indenfor tre hovedområder:
Børnefodbold, elitefodbold og fodbold som behandling. I samarbejde med universitetets fodboldforskere, er det B1913’s ambition, at etablere fire fodboldhold som via et tæt analyse- og forskningsforløb skal bidrage til forskning og behandling af forskellige sygdomsforløb. Det drejer sig i første omgang om: • Fodbold for kræftramte • Fodbold for diabetespatienter • Fodbold for handicappede • Fodbold for parkinsonpatienter Foruden de forskningsmæssige resultater som skal blive resultatet af forløbende med disse hold, så ønsker B1913 også at være et samlingspunkt og et hjemsted, hvor sygdomsramte eller handicappede kan møde mennesker i samme situation som dem selv. Det sociale samvær som fodbolden giver, og som klubben faciliterer skal bidrage til en øget livskvalitet hos de sygdomsramte. B1913 som modelklub I forbindelse med etableringen af det nye fodboldcenter, skal B1913 være modelklub. Det betyder, at B1913 vil blive omdrejningspunktet for al den fodboldforskning som der i de kommende år, skal hjælpe DBU og dansk fodbold til at kunne blive endnu mere konkurrencedygtigt, set i et internationalt perspektiv. Her er tale om både fysio­ logisk og social forskning, samt forskning af fodbold i sundhedsøjemed.

Det er ikke tidligere prøvet nogle steder at koble forskning direkte på en klubs hverdag og udvikling. Syddansk Universitet og B1913 har indgået en aftale om, at klubben skal

være omdrejningspunkt for forskning og uddannelse. I forbindelse med samarbejdet ønsker B1913 et særligt fokus på at iværksætte aktiviteter ud fra modeller, hvor forskningsviden og viden om god fodbold- og foreningspraksis bruges til udvikling af klubben - samtidigt med at studerende og forskere kan høste erfaringer og forskningsresultater ud fra aktiviteterne. På den måde kan samarbejdet umiddelbart blive til glæde for begge parter. Herudover satses der på, at klubben bliver et forskningsobjekt i sig selv, idet indhøstede erfaringer og forskningsresultater fra arbejdet med forskellige modeller kan samles og udbredes systematisk gennem fodboldforskningscentret på SDU. Således kan modelklubsamarbejdet også komme fodbolden til gode nationalt og internationalt, ligesom andre fodbold- og sportsklubber kan få glæde af samarbejdet. Netværk og brobygning til erhvervslivet B1913 skal ikke blot være et sted hvor man kan udleve sine sportslige drømme og ambitioner. B1913 skal også være stedet hvor ens akademiske og professionelle drømme kan realiseres. I fodboldklubben har vi, som beskrevet, en lang række af studiehold fra Syddansk Universitet. B1913 skal fungere som et inkluderende og udvidet studiemiljø, hvor vi sikrer at tilflyttere såvel som herboende studerende, får skabt både sociale og professionelle netværk udenfor klasselokalet. Det kan være nogle hårde år man går igennem som studerende på universitetet, men det er også vigtigt at man husker tilbage på disse år, som nogle gode år. Her vil B1913 spille en aktiv rolle for de studerende. Det er dog ikke kun studietiden som er vigtig - den slutter nemlig også på et tidspunkt. Her ønsker B1913 at påtage sig en aktiv rolle i forhold til at bygge bro mellem klubbens studerende, og klubbens samarbejdspartnere. Et eksempel kan være rekrutering af arbejdskraft fra FC Justicia (klubbens hold af jurastuderende) til de advokatkontorer som er tilknyttet klubbens netværk.


B1913 vil kunne hjælpe virksomhederne med et langt mere detaljeret og nuanceret billede af den arbejdskraft og de personer som virksomhederne rekruterer end de selv ville kunne få gennem traditionelle jobinterviews. Vi har nemlig et indgående kendskab til de studerende, da vi har haft dem hos os, over flere år, gennem deres studietid. Således vil B1913 kunne agere headhunting-firma for klubbens samarbejdspartnere. Det kan også være enkeltstående opgaver, hvor eksempelvis aviser eller reklamebureauer kan hente arbejdskraft eller etablere praktikforløb med klubbens journaliststuderende over en afgrænset periode. Studiemiljøet skal være tiltrækningsmagnet for at få studerende til Odense. Sociale og professionelle netværk skal være med til at bibeholde dem i byen, efter endt studietid. Begge steder vil B1913 være en aktiv og central aktør.

Boldklubben af 1913 skal være stedet for ambitiøse fodboldspillere fra ind- og udland, der drømmer om en fremtid både på og udenfor fodboldbanen. Stedet hvor drømme i flere retninger kan faciliteres og hvor elitefodbold og uddannelse går hånd i hånd. Eliten og ambitionerne som hviler på denne, skal understøttes af bredden og alle de værdier som følger heraf. Boldklubben af 1913 skal ikke bare være Fyns største seniorklub, men Danmarks største og sjoveste fodboldfællesskab. Vi skaber oplevelser, og udvikler fællesskaber. Boldklubben af 1913 skal være stedet hvor man inkluderer begge køn og nye målgrupper i fodboldfælleskabet, og skal kendes for dette. Vi skal hjælpe tilflyttere med at falde til i alle aspekter af at have en god og velfungerende hverdag.

Klubbens miljø og arbejde, skal aktivt være medvirkende til at kunne tiltrække og fastholde studerende i Odense by også efter endt uddannelse. Boldklubben af 1913 skal give et sjovt, stærkt og attraktivt tilbud til børn og unge i de nye boligområder omkring Campusvej. Vi skal udvikle sammenhængende og værdiskabende samarbejde mellem fodbold og forskning, til gavn for folkesundheden. Boldklubben af 1913 skal være kendt som Danmarks sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende fodboldklub. Stedet hvor fælleskaber samler og hjælper sygdomsramte og

handicappede. Hvor glæden ved det aktive liv med bolden på banen, og fællesskabet udenfor spiller en central rolle heri. Boldklubben af 1913’s værdier og arbejde skal igen være kendt i hele landet. Vi skal atter være divisionsklub og herigennem blive en del af fodbold-danmarks bevidsthed på ny.


Vimpler fra historiske kampe


Formandsrækken 16. december 1913

2. februar 1914

20. november 1914

3. november 1916

30. november 1921

Th. Petersen

Th. Frederiksen

Olaf Petersen

5. marts 1991

9. december 1991

11. februar 1992

Arnold Nielsen

Th. Petersen

Halvor Iversen

Th. Frederiksen

12. marts 1958

17. februar 1981

23. februar 1982

1. juli 1989

Holger Nielsen

Kurt Grønning

1. august 1992

16. februar 1993

Steen Grønning (konstitueret)

Ib Ketelsen

Klaus Hansen

15. februar 1994

Preben Mose

Kurt Grønning

7. marts 1995

Erik Nielsen

Per Demant

11. september 1995

Kurt Grønning

5. marts 2018

14. februar 2006

Jørgen Hartmann

11. marts 2010

Morten Milling

7. marts 2014

Brian Munk

Erik Knudsen

30. november 1923

Steen Grønning (konstitueret)

26. januar 1998

Henning Larsen

31. maj 1940

Karsten Truelsen

24. februar 2004

Henrik Sørensen


1913 • Boldklubben af 1913 stiftes søndag den 2. november. • Klubben får klubhus ved eksercérpladsen hos militæret.

1925 • Klubben vinder FBU’s Pokalturnering for første gang med 2-0 over Odense Boldklub.

1932 • Klubben vinder for fjerde gang FBU’s Pokalturnering med 2-1 over B1909.

1937 • Klubben vinder for syvende gang FBU’s Pokalturnering med 7-2 over Odense Boldklub.

1952 • Klubben vinder for tiende gang FBU’s Pokalturnering med 5-2 over B1909.

Tidslinje

1914

• Klubben spiller sin første kamp nogensinde som er mod Svendborg Boldklub.

1920

• Klubben flytter ind i nyt klubhus ved anlæget bag den store kirkegård.

1926

1927

• Klubben vinder FBU’s Pokalturnering for andet år i træk med 3-1 over Odense Boldklub.

• Klubben vinder FBU’s Pokalturnering for tredje år i træk med 5-2 over B1909.

1934

1935

• Klubben vinder for femte gang FBU’s Pokalturnering med 4-0 over Boldklubben Marienlyst.

1939 • Klubben udgiver i januar for første gang sit medlems blad 13 Posten. • Klubben vinder for ottende gang FBU’s Pokalturnering med 3-0 over B1909.

1959 • Klubben vinder 2. Division og rykker op i landets bedste fodboldrække.

• Klubben vinder for sjette gang FBU’s Pokalturnering med 3-1 over Boldklubben Marienlyst.

1944 • Klubbens old boys-afdeling stiftes.

1961 • Klubben vinder DM-bronzemedaljer. • Klubben kvalificerer sig til Mesterholdenes Turnering, hvor man møder Spora Luxembourg i første runde og ryger ud til Real Madrid i anden runde. • Klubbens angriber Bent Løfqvist slår rekord som den første spiller nogensinde til at score fem mål i en europæisk kamp og er den dag i dag stadig indehaver af den legendariske rekord.

1924 • Klubben vinder Fynsmesterskabet. • Klubben vinder Provinsmesterskabet over B1901. • Klubben vinder DM-sølvmedaljer.

1930 • Klubben vinder Fynsmesterskabet. • Klubben vinder Provinsmesterskabet med 3-1 over Frederiksborg IF Hillerød.

1936 • Klubben får sin første landsholdsspiller i form af Peder Rasmussen, der samtidig var den første landsholds spiller fra provinsen. • Klubben flytter ind i nyt klubhus ved Kildemosen på Falen.

1946 • Klubben vinder for niende gang FBU’s Pokalturnering med 4-0 over Odense Boldklub.

1962 • Klubben vinder DM-sølvmedaljer.


1963

1964

1965

• Klubben vinder DM-sølvmedaljer. • Klubben vinder Landspokalturneringen med 2-1 over Køge Boldklub. • Klubben slår den 1. september tilskurerrekord på Odense Stadion med hele 30.924 tilskurer mod Esbjerg fB. • Klubben møder og ryger ud til Olympique Lyon i første runde af Pokalvindernes Turnering. • Klubben har hele fire spillere i startopstilling og én enkel på bænken, da det danske landshold møder Ungarn i Budapest.

• Klubben møder VFB Stuttgart og ryger ud i første runde af den daværende Messebyturnering (også kaldet Inter-Cities Fairs Cup), der blev afviklet i årene mellem 1955 og 1971.

• Klubbens førstehold rejser på turné i Asien - den såkaldte Asia Tour med kampe i Indien, Singapore, Malaysia, Thailand og Vietnam. B1909 deltog på samme tur som følge af en misforståelse fra asiatisk side i forhold til hvem af de to klubber man havde inviteret.

1968

1969

1970

• Klubben møder og ryger ud i første runde til FC Barcelona i Messebyturneringen. • Klubben møder i Intertoto Cuppen polske Odra Opole, belgiske Beveren og schweiziske La Chaux-de-Fonds og ender sidst i sin pulje. • Klubbens angriber Bent Jensen scorer i dette år hattrick tre gange for det danske landshold. To gange i to kampe mod Bermuda og en gang mod Finland.

• B1913-stævnet løb af stablen for første gang og voksede sig henover de næste 25 år til at blive Danmarks største indestævne. • Klubben får sin første sponsor, som var kaffeprodu­ centen J.L.C. Kaffe.

1977

1978

• Klubben tager på turné i Tunesien.

1973 • Klubben er med, da der for første gang indføres betalt fodbold i Danmark.

1988 • Klubbens angriber Ole Pedersen bliver topscorer i landets næstbedste række med 20 mål.

2001 • Klubbens aktieselskab, B1913 Odense Elitefodbold A/S, stiftes og der skrives i første omgang kontrakt med spillerne Johan Absalonsen, Thomas Larsen og Martin ”Baby” Henriksen.

2013 • FC Fyn-fusionen ophøres og klubben er som selvstændig tilbage i Fynsserien. • Klubben fylder historiske 100 år.

• Klubbens professionelle afdeling går konkurs.

1989 • Klubben rykker op i landets bedste række. • Klubben ansætter Frank Arnesen som manager.

2003 • Klubbens professionelle selskab sælger sin første spiller i form af Johan Absalonsen til Brøndby IF for en overgangssum på 125.000 kr. • Klubben indgår et formaliseret talent-samarbejde med engelske Nottingham Forest.

2016 • Klubben bliver nummer 1 i Fynsserien og rykker op i Danmarksserien.

• Klubben etablerer sin dameafdeling.

1990 • Klubben går konkurs, hvor genopbygningsarbejdet blev startskudet til en ungdomsafdeling, der op gennem 90’erne blev Danmarks bedste.

2006 • Klubben går ind i FC Fyn-fusionen.

2019 • Klubben kan for første gang i mange, mange år kalde sig for gældfri.

1967 • Klubben vinder atter engang 2. Division og rykker igen op i landets bedste fodboldrække.

1971 • Klubbens angriber Arne Dyrholm (far til skuespilleren Trine Dyrholm) bliver topscorer for B1913 i landets næstbedste række med 19 mål.

1980 • Klubben flytter ind i nyt klubhus på Campusvej.

2000 • Klubben vinder 2. Division og rykker dermed op i landets næstbedste række.

2012 • Klubbens kvinder rykker op i landets bedste række 3F Ligaen.



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.