med en håndfast opdragelse hurtigst muligt måtte bringes til at tilpasse sig samfundets normer og krav, er den pædagogiske forståelse af, et børn ikke er ens, og at der må tages individuelle hensyn til, at børn derfor heller ikke alle kan lære lige godt og hurtigt, et udmærket eksempel på, hvor fremsynet og forbavsende moderne kravene i instruksen var til den ønskede pædagogik i de nye skoler. Virkeligheden var desværre oftest en ganske anden. Aflønningen af skoleholderne var simpelthen så ringe, at det ofte var vanskeligt eller ligefrem umuligt at finde kvalificerede, og det vil med tiden sige uddannede, lærerkræfter, som var i stand til at undervise børnene efter instruksens intentioner. Dertil kom, at det jo ikke var bønderne, der havde ønsket skolerne og at forståelsen for, at skolegangen var nyttig for børnene, var derfor heller ikke altid særlig udbredt. Børnene skulle være i skolen mellem klokken 7-11 og 14-18 om sommeren og mellem klokken 8-12 og 14-16 i vinterhalvåret. Forældrene kunne dog beholde børnene hjemme den halve dag, hvis de havde brug for deres arbejdskraft. Det var ofte tilfældet, og i indberetningerne efter bispernes visitatser giver de mange forsømmelser blandt børnene da også anledning til tilbagevendende bekymring. Rytterskolen i Stenstrup blev opført i 1722 på den nuværende adresse Ambæk Mark 10. Den første skoleholder, som hed Ejler Schiøler, døde allerede i 1728, og i de følgende år var der udskiftning af skoleholdere med få års mellemrum. Embedet
som skoleholder blev i praksis oftest anvendt som ´springbræt´ til ledige stillinger som degne. Vi ved ikke så meget om de første skoleholdere i Stenstrup andet end deres navne, og hvornår de beklædte embedet som skoleholdere: Peter Christensen Foss (1728-1731), Peter Husum (17311734), Michael Jochumsen (17341739) og Eschild Holm, som i 1739 blev skoleholder i Stenstrup. Eschild Holm så tilsyneladende også lærerjobbet som en mulighed for at blive degn. I 1700-årene var det ikke usædvanligt, at ansøgninger blev skrevet på vers, så da Eschild Holm 1744 søgte stillingen som degn i Magleby på Møn, var hans ansøgning til bispen da også på vers. Ansøgningen lød således: Du højærværdige Mand, en Skoleholder banker Paa Bispens Naadedør og trøster sig i Tanker, At han skal blive løst fra Skolens haarde Tvang, om Bispen ser til hans Nødtørftighed og Trang. Nu er der Lejlighed ved et af Møens Sogne, Om Gud behager det min Lykke skal opvaagne. Saa kan jeg age hjem med et fornyet Mod For jeg til Kiøbenhafn gik paa min trætte Fod. Da skal jeg og min Tak til Gud og Bispen giøre, Som vilde lægge til min Bøn et naadigt Øre. Vis højærværdig Mand mig dette Naadenstegn, At jeg til Maglebye maa live Sognedegn. Jeg bliver i dybeste Underdanighed Høye og 17