Agitatoren juni 2016 by Bjarne Buhl

Organet for Dansk Afholdsbevægelse - 123. ÅRGANG - NR. 5 - JUNI 2016

I KIRKEN ELLER PÅ KROEN?

Spirende alkoholproblem Mennesker med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen, fordi de har det skidt. Men både lægen og familien er lang tid om at indse misbruget. Og familien gør alt for at skjule det. Der skal ofte en konfrontation til for at stoppe drikkeriet. Der hersker enormt mange fordomme omkring alkoholikere, vi ser desværre alt for tit skævt til disse mennesker som helt uden skyld er havnet i et misbrug. Som regel er det en livskrise der udløser misbruget som er en anerkendt sygdom, man er disponeret for på lige for med alle andre sygdomme.

Forfatteren Kristian Kristiansen, der også er medlem af Danmarks Afholdsforenings hovedbestyrelse, arbejder i øjeblikket på, hvad han håber må blive - som han siger

Det var ikke spor morsomt. Du kan godt glemme alt om den gamle, fortrøstningsfulde sprittervits: at alkoholikere kun lever halvt så længe, men til gengæld ser alting dobbelt.

“en lidt anderledes selvhjælpshåndbog for tørlagte alkoholikere.”

Jeg skal hilse og sige, at problemet måske nok så meget er det, at de også kun lever på halv kraft.

Vi har fået lov at se ham over skulderen inde på skriveværkstedet og bringer dette uddrag. o -- o

Det er en tilstand, der er nøje forbundet med nedsat livsvilje og - evne, på længere sigt også et indgreb i éns personlighed. Sådan er det.

Kan det siges? - Ja. Må det siges? - Måske. Bør det siges? - Så ubetinget.

Hvad drejer sagen sig om? - Mit lille, sorte sår på sjælen. Det sår og den ømfindtlighed, som jeg så smertefuldt bar rundt på. Det unævnelige. Det uomgængelige. Jeg var alkoholiker.

Ja ja. Jeg kan allerede nu høre en eller anden tænke højt: - Aha, nu er manden nok blevet frelst, og så skal vi ha’ en prædiken. Nej, det vil jeg love! Ingen prædikener. Ingen pegefingre. Og heller ingen selvmedlidenhed. Fortsætter side 3

Det starter som regel med, at alkohol er en god ven, der dulmer ens følelser og gør det lettere at leve op til omverdenens krav. Det har ikke noget at gøre med, hvor meget man drikker, men hvad alkoholen gør ved en, når man drikker. Samtidig med at man udvikler sygdommen, starter manipulationen og benægtelserne. Man finder hele tiden på gode forklaringer for at retfærdiggøre, at man drikker og er ikke klar over, at man er på vej ind i en afhængighed. Når det går op for en, at man har et alkoholproblem, gør man alt for Fortsætter side 2 at skjule det.

Inde i bladet

Spirende alkoholprpblem..............................................................2 I kirken eller på kroen...................................................................3 66 år om medlem af Danmarks Afholdsforening.......................5-6 Lidt fra Blå Bandet........................................................................7 Brønderslev Afholdsforenings udflugt.........................................10 Læsernes debat og læserbreve..................................................11 DAF ”Sommerudflugt” program ............................................12-13 Lodseddeltur til Mariager............................................................14 Oplysninger og arrangementer...................................................15 DAF hovedbestyrelse.................................................................16

• JUNI 2016 fersk gerning med Man laver hemmelige flasken i hånden, vil depoter overalt i hjemvedkommende højst met. 24 timer i døgnet sandsynligt sige at hun/ er man angst for at blive han er nødt til at dulme opdaget, så derfor ændrer sine nerver på grund af man opførsel og bliver den stress som lægen jo ofte aggressiv overfor har talt om. familie, venner og naboer, for tænk nu hvis de f.eks. skal bruge vaskemaskinen hvor man har gemt en flaske.

SIDE 2

AGITATOREN ISSN 0906-5695

UDGIVER:

Foreningen “Agitatoren” med tilslutning fra Danmarks Afholdsforening

FORMAND:

Margit Brandi Herredsvej 44, 9600 Års Tlf. og fax: 9865 8168 agitatorenmargit@gmail.com

REDAKTION:

Benny Finderup Ansvarshavende redaktør Toldbodgade 10, 1.th. 8800 Viborg Tlf.: 5134 4711 agitatoren@gmail.com Bjarne Buhl Tlf. 2467 0215 bjarne@bbuhl.com Henning Sørensen Irisvej 17 8500 Grenaa Tlf. og fax: 8632 1679 Mobil: 2162 8470

EKSPEDITION:

Leif Jensen Blokhusvej 30 9490 Pandrup Tlf. 6018 2864 agitatorenkontor@gmail.com Nørresundby Bank: Reg. nr: 7449 kontonr: 1086372

UDKOMMER:

Ultimo februar, april, juni, august, oktober, december Stof skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden før udgivelsen.

ABONNEMENT:

6 nummre årligt: 100 kr. Medlemsskab af Foreningen Agitatoren: 140 kr. ANNONCER: kontakt Benny Finderup. 2 kr. pr. spalte mm + moms Web side: www.agitatoren.com Tryk: Grefta Tryk Grenaa

•

Fortsat fra forsiden

AGITATOREN

Man bliver kontrollerende og skal helst hele tiden vide hvor resten af familien opholder sig, så man er på forkant. Hvis man bliver opdaget, har man helt sikkert 1000 forklaringer – man har for eksempel lige fundet flasken og vil gå ned og aflevere den. Eller man vil overhovedet ikke vide hvor den flaske er havnet lige netop der. Der går som regel temmelig lang tid før familien forstår at der er en i familien der har et alkoholproblem. Familiens søn, der altid har elsket at sidde på sit værelse med sin computer, vil nu pludselig hellere ud af huset og spille fodbold, fordi han fornemmer, at der er noget galt hjemme. Den søde og ansvarlige datter tør derimod ikke at gå hjemmefra, fordi hun er nødt til at holde øje det, som sker derhjemme. Mennesker med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet til en depression eller har fået stress. Og familien hopper på forklaringen, og i situationer hvor familiemedlemmet med et alkoholproblem bliver taget på

Det er meget almindeligt at udvikle en social fobi på dette stadie af sygdommen. Man vil ikke se andre mennesker og man er ofte nødt til at drikke om morgenen for at dulme nerverne. Alkoholikeren opbygger sin egen virkelighed. I 90 % af tilfældene bevarer familien drikkeriet i familien som en hemmelighed i stedet for at bede om hjælp. Man vil helst ikke signalere at der er problemer som man ikke selv kan klare, og derfor ser vi at disse familier bliver som små lukkede samfund. Familien tror at de hjælper deres alkoholiker ved at f.eks. melde dem syge fra deres arbejde, eller lyve dem syge ved sociale sammenkomster. Familien tager på den måde konsekvensen væk fra alkoholikeren så han/hun kan fortsætte sit drikkeri. Det som skal til er en konfrontation. Alkoholikeren vil de første 20 gange nægte at der er tale om et problem, men der vil ved hver eneste konfrontation komme lidt gang i erkendelsesprocessen, men det går langsomt op for

alkoholikeren at hemmeligheden er sluppet ud. Kom nu ud af busken, og kald en spade en spade. Fortæl åbent og ærligt hvad i ser og hvad i føler. Det er svært at konfrontere en alkoholiker som man holder af, for man skal være parat til at modstå at vedkommende kan støde en fra sig i en periode.

Det er en god ide at indhente så meget viden om alkoholisme som muligt, så man også forstår at den der drikker, ikke er et dårligt eller svagt menneske, men at det er en lidelse.

Kim Wiese Sdr. Strandvej 34 3730 Nexø Uddannet Alkolog

Grafisk Produktion – af enhver art . . .

Du er ikke én i flokken Grefta Tryk A/S Markedsgade 41 · 8500 Grenaa Tlf. 8632 2922 · grefta@grefta.dk

SIDE 3

•

AGITATOREN

•

JUNI 2016

I kirken eller på kroen ? Fortsat fra forsiden

dét. Man snuppede simpelthen én mere og skyllede den ned i det store, der - dengang som nu - gik under navnet ‘glemsel’. Man søgte desperat at finde en grimasse, der kunne passe. Mødte op på jobbet på listesko.

Helt grundlæggende tror jeg på, at selverkendelse er en stor og vigtig prioritet i livet for enhver, der gerne vil nå bare lidt videre i det. Den erkendelse havde været helt god for farisæerne at have med sig, dén støvede eftermidHavde man spiritus-ånde, dag de ikke siden skulle eller røbede adfærden på glemme. Tør det forén anden vis? Når vinen modes! går ind, kommer mange mærkelige ting ud, siger På et tidspunkt - det var Schiller jo. sket så mange gange før - havde farisæerne Weekenden stunder til. og de skriftkloge slået Der er fredag, og det er råd op om, hvordan de For det var jo netop fyraften. Endelig tid og mon kunne få Jesus lidt i det, det ikke gjorde. Og mulighed for at slappe af. fedtefadet. Han var dem problemet var samtidig, Henne om hjørnet. Nede jo en evindelig torn i øjet, at det netop var dette i kælderen. Eller oppe hudflettede dem med sine selvbedrag, som var (og i kantinen. Med en velspørgsmål, sin ironiseren, er) enhver alkoholikers fortjent pils. Endnu én af altid venlig, men også alkendemærke nr. 1. Listen dem. Og det bedste af alt: tid med kant. Nu kommer over selv-forklaringer og Man behøver ikke skjule de så anstigende med en undskyldninger var altid for de andre, at man tager kvinde, som de hævder at længere end et ondt år, den lille én. De gør det jo have taget på fersk gernannus horribilis, altid dår- nemlig også. ing i ægteskabsbrud. En lig som en indskrumpet alvorlig sag, uanset hvad lever. Her blot nogle af I øvrigt havde man jo man så ellers måtte mene. udenoms-snakkene: heller ikke noget alkoholproblem. Ikke sådan da. Og farisæerne, der denne Man drak for at slappe Dengang lød Sundhedsgang føler sig på sikker af. For at stresse af. For styrelsens anbefalinger grund, minder Ham til at kunne koncentrere sig. ang. indtagsgrænserne, en begyndelse om, at For at stramme sig op. at man som mand kunne hun ifølge Moseloven For at holde de andre i drikke op til 21 genstande bør stenes. Og de stiller gruppen med selskab. om ugen, kvinder 14 (tal, det finurlige spørgsmål: For at komme i kontakt der senere er blevet ned“Men hvad mener du?” med sit underbevidste og justeret til henh. 14 og 7). De appellerer til hans få kreative indfald. For eventuelle bedreviden, at løfte humøret et par Og man følte sig overbev- beder om en ‘second grader. For at få gårsist om, at det var emner, opinion’, som man ville dagens tømmermænd de sikkert havde meget sige i vore dage. repareret. For at ..... og for godt styr på derinde i at ..... Man fandt altid en Styrelsen. Desuden pasDet får de. undskyldning. Flaskerne sede man jo sit arbejde. blev bare større og større, Og der var altid råd til Han står stille lidt, vejrer fortæller en tidligere at tage familien med på måske lige stemningen, misbruger, og det samme ferie. Der var godt nok gransker deres hjerter, gjorde de patetiske bortlige nogle enkelte år, men ser lukt igennem dem, forklaringer. I weekenden altså: man skulle nu også deres falskhed, deres og på ferien blev der i have fået de lån i huset / hjerteløshed, deres dobbogstaveligste forstand omprioriteret ... beltmoral, deres fordømdrukket igennem. mende tanker. Hvad er Jo. Det er så sandt, som det vel lige, der gør dem Lidt skamfuld var man det er sagt: Visse veje er så meget bedre end alle jo altid. Men når man var brolagt med gode undsandre? Enhver må prøve gammel i gårde, fandtes kyldninger, men fundasig selv! - Jesus går hen til der selvsagt også råd for - mentet er usikkert. udkanten af tempel For klynken er gjort af samme stof s om drømme og gør blot skuden synkefærdig. Men naturligvis var der en pointe i, at jeg i sin tid valgte at træde frem og bekende baggrunden for min affældige kulør: at jeg var alkoholiker. Måske blev jeg simpelt hen bare træt af alle løgnene og fortielserne. Af at bruge energi på at overbevise omgivelserne om, at alting skam bare gik helt fint.

pladsen; han hører deres murren, deres indbyrdes hvisken, kan det tænkes, at de aner uråd? At de fornemmer, de er ved at miste kontrollen over situationen? Det er tænkeligt. Og ja, det er de. Han bøjer sig ned, og de ser, at han skriver noget i sandet med sin finger. De spørger igen. Han tager udfordringen op, svarer dem, at den iblandt dem, der selv kan sige sig ren, bør kaste den første sten. Han fortsætter lidt endnu med at skrive i sandet. Hvad skriver han? Evangelisten kommer ikke ind på det. Måske er det unævnelige synder, vi har med at gøre. Men nok er det: Da Jesus har skrevet, hvad skrives skal, retter han sig atter op, og idet han ser sig omkring, spørger han kvinden, hvor mændene, der har bragt hende, er blevet af. Hun siger, at de ikke er der længere. Jesus siger, at også hun bør gå nu - og ikke synde mere. Hendes forseelse er hende tilgivet, hvis hun ikke gentager den (Johannes 8). Den norske psykolog Tolak B. Sirnes fortæller et sted, at lægerne i deres studietid måtte indprente sig en ganske bestemt huskeregel: Før terapien satte Gud diagnosen. Dengang blev Vorherre som det naturligste af alt inddraget i verdensbilledet, bredt forstået; modsat nutidsmennesket, der iflg. teologen (!) Rudolf Bultmann “bygger på, at historiens og naturens forløb ligesom dets eget personlige liv og dets praktiske liv intetsteds Fortsætter næste side bliver

SIDE 4

genembrudt af overnaturlige kræfters medvirken” (i hans Jesus Kristus og mytologien. 1967, s. 16). Det er min klare opfattelse, at det er på tide at generobre dén åndelige dimension i diagnostikken, som Bultmann her forkaster. Misbrugsbekæmpende grupper som fx Anonyme Alkoholikere og Anonyme Narkomaner vil uden videre skrive under på det: Mennesket er ikke én-, men flerdimensionelt. De gamle vidste det; vi moderne har glemt det. 12-trins principperne, som de kendes bl.a. hos AA, genfindes i store dele af verdensreligionernes visdoms-litteratur.

•

• JUNI 2016 - Husk lige skuespilleren Allan Olsen, der mange år efter selv at være kommet ud af sit misbrug har opsummeret moralen på fineste vis:

AGITATOREN

ularium i Hergés tegneserie, “Tintins Oplevelser”. Heller ikke i Danmark skal man helst ikke skille sig for meget ud, medmindre man er ligeglad med at blive Det er ikke nogen skam at kanøflet. være alkoholiker, men det er en skam ikke at gøre Men ligeså meget som noget ved det. danskerne elsker at skose og kloge sig i forhold til Kom nu, du. Hvis vi hver vore mere socialt udsatte - Så kort kan det siges: især er engle med kun én medborgere, ligeså kort er alkoholisme er i højere vinge, følger også, at vi vejen til forladelse. Dangrad et “problem” for skerne æ-l-s-k-e-r den dén, der sidder på bænk- må omfavne hverandre, en, end det er for husher- hvis vi da ellers vil flyve. mand eller kvinde, som Så lad os lette. Kaste er vendt tilbage til folden. ren på Langelinie eller i Her er ingen smalle Whiskybæltet. Jo længere byrderne af os - og blive lettere. Set oppefra bliver steder. Tro mig. oppe man befinder sig udsigten kun bedre med Netop dét kan blive din i samfundspyramiden tiden. Velkommen til. chance. økonomisk set, des mere ‘tilladeligt’ er det, at man Til at komme ud at se med antabussen. Verden Pøj-pøj med det, ven. har et alkoholproblem og fremfor alt: des mindre venter, og det er dig, den venter på. tales der om det.

Kært barn har mange slags navne, siger man. De mindre velrenommerede børn har også mange navne, men spændvidden i betydningsindholdet er langt mindre. Et hurtigt Her har du lige læst min egen version af historien. kig i diverse slang- og synonym-ordbøger vil illustrere pointen; opslagsDu kan indvende, at ordet er her ‘alkoholiker’: den vel er ligesom alle alkoholist, alkoholmisandre af den slags histoEllers er der klare paralbruger, bakkant, beruser, rier. Først gik det så forleller på tværs af både bums, bægersvinger, tider og kulturer i beretfærdelig grueligt galt, og ningen om den fortabte så endte det med at gå så delirist, dipsoman, søn. Også i dag peges der tårepersende vidunderligt dranker, drikkebroder, fingre, hviskes, tiskes og godt. Jo, det kan du have drukanemone, drukfrederik, drukkenbolt, antydes, hvis man er én ret i. Det kan der være drukkendidrik, drukkert, af dem, der sidder på den noget om. drukmås, druksut, drukunok så berømte bænk, gle, fulderik, fyldebøtte, eller hvis man på den ene Hermed mit klingende fyldehund, fylderist, eller anden måde falder ‘ja’ til det endemål, der Jeppe, kvartalsdranker, udenfor. var den gamle Indre soldebroder, solderist, Missions-agitator Vilh. spritter, stinker, sumper, Det var nogle af disse Becks vision: at vi må mennesker, filminstrukgribe himmelflugten i vor sut, svamp, svinger, svirebroder, sviregast, vanetøren Per Fly i år 2000 sjæl og sommerlængslen dranker. varmt og solidarisk pori vort hjerte. Verden står trætterede i sin mesterlige åben for os alle. Synsvinklen er mere nedfilm, “Bænken”. Måske ladende end medlidende. kender du denne næsten Den opmærksomme helt nedslidte vits? - Har læser vil genkende mange du et alkoholproblem? af betegnelserne fra den spørger man alkoholikkoleriske kaptajn Haderen. - Ja, jeg har ikke råd, docks skældsords-vokabsvarer han. Allan Olsen Jeg har været der. I bænkens og i hjemløshedens nærhed. Jeg ved, der også blev fortalt historier om mig. Jeg ved, de var usande.

Kristian Kristiansn

SIDE 5

•

AGITATOREN

•

JUNI 2016

Oplevelser fra 66 år som medlem af Danmarks Afholdsforening Jeg tog med toget fra Grenaa kl. ca. 6 om morgenen. På stationen i Allingåbro stod én af Danmarks Afholdsforenings veteraner, arbejdsmand Johan Johansen og hans kone, Laura, der også skulle med toget. Jeg gik ind i rygerkupeen for at hilse på dem. Da Johan så mig, udbrød han: “Nå, er det i dag, Møde med landsformand Kristian Nygaard du skal i straffelejr? og så reklamerer du endda Kort før jul samme år for det i avisen. - Milvar der på Allingåbro itærnægtere er nogle Afholdshotel et møde med Danmarks Afholds- skidte karle. Der var én på “Stenalt” (et gods forenings landsformand Min farfar var medlem af 1947-1952, højskolelærer på Djursland). Han var i militærnægterlejr i og folketingsmedlem den daværende NIOGT. Kompedal i 1938-1939. for Det Radikale VenVed hans begravelse i Men tror du ikke, fjolset stre, Kristian Nygaard, 1949 henvendte jeg mig i 1941 meldte sig som Høng. - I sin tale sagde til den mand, der havde frivillig i Hitlers hær. han bl.a.: Danmarks takket på afholdslogens Dansk uniform var ikke Afholdsforening består vegne ved graven (vært god nok. Men Hitlers af kvinder og mænd, på Afholdshotellet Anreligiøse medlemmer og den var vældig flot. Han kerstjernen), Richard ateister. Politisk spænder faldt for resten ovre ved Udsen, og spurgte, om Stalingrad. Hans gamle jeg kunne blive medlem i vi fra det yderste højre mor går så men endnu og den samme afholdsorgan- til det yderste højre til skræver over ham.” det yderste venstre. Vi isation som Farfar. “Det har hjemmeværnsfolk og Vi nåede til Randers, kan ikke nytte noget. Vi hvor Johan inviterede militærnægtere. Vi har er kun ældre mennesker mig på morgenkaffe på vegetarer og folk, der tilbage. Det bliver du hurtigt træt af.” - Det var spiser kød. Vi har rygere Kirkegades Afholdshotel.. “Det kan jeg godt en skuffelse for mig. Men og tobaksmodstandere. sige dig: Når der ikke Men vi har det tilfælles, fra den dag VAR jeg afat vi er afholdne fra alko- mere er et afholdshotel i holdsmand, om end ikke hol og bekæmper den til Randers, så bliver Laura organiseret. drikkebrug. - I 1838 skrev og Johan hjemme i Voer.” Grundtvig det, der er ble- Da vi havde drukket Den næste sommer kom vet kaldt hans teologiske morgenkaffen, tog Johan jeg via en cykelhandler programerklæring: “Men- en tikronerseddel frem i forbindelse med Blå og sagde: “Hvis du lover Kors, hvor jeg underskrev neske først og kristen mig ikke at give dig til at så!” For os i Danmarks afholdsløftet d. 4. juni drikke, når du kommer Afholdsforening er det: 1950. - I oktober samme sammen med de tossede “Afholdssagen først og år skrev jeg min første mennesker, så skal du alt andet så!” - Denne afholdsartikel i Grenaa have den her tier.”. “Ja, bredde har jeg gennem Folketidende. Næste årene søgt at leve op til i selvfølgelig. Jeg er afholddag traf jeg en dame, der smand.” Og henvendt til mit afholdsarbejde. spurgte: “Var det dig, Laura sagde han: “Det der skrev den artikel om bajer-idioti i går?” “Ja, det Han er jo klog nok, selv kan ikke nytte, du skuler, Laura. Han skal have den om han ikke er rigtig er mig.” “Så skal du til her tier. Han kommer jo klog møde i Danmarks Afholdsforening på Afhold- D. 1. april 1954 skulle jeg ikke til at tjene ret mange penge. Og han er jo klog møde til to års arbejde shotellet i aften klokken nok, selv om han ikke er i militærnægterlejren i halv otte.” Og så susede rigtig klog.” hun videre på sin cykel. - Oksbøl. Et ordsprog siger, at hvis man venter længe nok, bliver man konge i Sverige. Det vil for (næsten) alle være en umulighed. Derimod kan man, hvis man lever længe nok, blive den, der længst har været medlem af Danmarks Afholdsforening. Og netop dertil er jeg nu kommet. Jeg blev medlem i oktober 1950. Og jeg har gennem disse mange år haft forskellige oplevelser, som jeg i det følgende gerne vil fremdrage nogle af.

Jeg mødte op på Afholdshotellet til “beordret “ tid. Straks jeg kom ind i mødelokalet, sagde farvehandler, fhv. borgmester, Jens Udsen (far til førnævnte Richard Udsen), til mig: “Du skal være medlem her. Du falder aldrig til i Blå Kors. Du er jo ikke missionsk.”

“Afholdsnægter” Jeg nåede rettidig til militærnægterlejren i Oksbøl. Efter aftensmaden fandt jeg Danmarks Afholdsforenings årsberetning frem og konstaterede, at der var en lokalforening i Oksbøl. Jeg cyklede hen til formaden og ringede på. Det var fruen, der lukkede op. Da hun hørte mit ærinde, sagde hun: “Nå, så du er afholdsnægter? Kom indenfor! Så giver jeg kaffe.” Det viste sig, at hun stod for militærnægterlejrens køkken. Hun lovede mig, at jeg skulle få et godt arbejde i “æ Køkken”, som det hed i hendes dialekt. Der var netop blevet hjemsendt en nægter efter endt tjeneste i kostforplejningen, hvor han havde forstået serveringen. Jeg skulle så møde i kostforplejningen næste morgen kl. 6, hvor jeg så ville få dette job. - De øvrige nægtere, af hvilke ikke så få var afholdsfolk, undrede sig over, at jeg fra første dag fik, hvad der blev betegnet som en “loppetjans”. En sådan fik man normalt efter at have udført relativt hårdt arbejde i marken i mindst et halvt år. Jeg svarede, at fruen, der forestod køkkenet, og jeg begge var organiserede afholdsfolk. Derfor havde hun skaffet mig serveringsjobbet. “Hvis der er nogle fordele ved at drikke alkohol, (Dem har jeg aldrig kunnet få øje på.) da må man også tage de fordele, der kan være ved at være afholdsmand.” I de to år, jeg var i nægterlejr, kom jeg i De Samvirkende Afholdsselskaber i Ribe Amt. Der lærte jeg rigtig meget om vores bevægelses bredde og arbejde. Fortsætter næste side

Fortsat fra side side 5

- En dag talte jeg med én af mine nægterkammerater, forfatter og højskolelærer Carl Scharnberg. Han fortalte mig, at hans mormor, som han i en novelle kalder Bedste, havde været medlem af en afholdsloge i Aalborg. Denne havde givet en gravsten. Hvilket familien helt bestemt havde haft råd til. Om mit engagement i Afholdsbevægelsen sagde han: “Du er fanatisk uden at være fanatiker.”

Carl Schrnberg

Borgmesteren skaffede mig arbejde ved kommunen Da jeg var færdig i nægterlejren, var jeg nogle måneder på højskole. Og derefter arbejdsmand “på løs sjov”. - Danmarks Afholdsforenings Grenaa afdeling holdt dengang møde på Afholdshotellet hver fredag aften. Et af de mere prominente medlemmer var Grenaas borgmester fra 1946 til sin død i 1976, typograf og socialdemokrat, Aksel H. Hansen.

Aksel H. Hansen

• AGITATOREN • JUNI 2016 Således var jeg i 18 år Ved et møde i afholdskommunalarbejdernes tilforeningen sad jeg skråt lidsmand. Flere gange var overfor borgmesteren. jeg til kongres i SID, som På et tidspunkt spurgte han: “Hvordan, Henning: Dansk Arbejdsmandsforbund i de fleste af mine Har du arbejde?” Jeg svarede, at jeg p.t. var i en arbejdsår hed. Denne blev trælaster på havnen, men afholdt i Falkonercentret ikke noget fast. Aksel sva- i København, hvor der rede: “Jeg kan ikke virke var dækket op til en stor velkomstfrokost med bl.a. som arbejdsformidler. en pilsner til hver. Da jeg Men når du er færdig med den trælaster, så kør bad tjeneren bytte denne hen på Rådhuset!. Få fat i om med en sodavand, lød stadsingeniøren og spørg svaret: “Det kan der ikke være tale om. Hvis vi skal ham, om der er arbejde til at lave serveringen om, ved kommunen! Og hils brænder det hele samham fra mig!” - Jeg var men.” færdig med trælasterne midt på formiddagen, cyklede jeg hen til Rådhuset. Fik fat i stadsingeniøren og spurgte ham, om der var arbejde ved kommunen. Svaret lød: “Vi har skrevet en del op. Men vi skal ingen bruge.” Anker Jørgensen “Jeg skal ellers hilse fra Anker Jørgensen var på borgmesteren.”.”Det dette tidspunkt formand er noget helt andet. Du for SID. Han sad øverst i møder i kommunens salen sammen med nogle entreprenør afdeling kl. gæster. Bl.a. statsminister 12.30. Sig, at du skal have Jens Otto Krag. Jeg gik løn for hele dagen!” hen og hviskede til Anker Sådan begyndte 31 år Jørgensen, had det dreved Grenaa Kommune. jede sig om. “Hvad kan Deraf de allerfleste som du ikke?” svarede Anker skraldemand. Ved dette J. og løb hurtigt langs års generalforsamling i siden i den store sal iført Dansk Arbejdsmandsblå skjorte og rødt slips. forbund (nu 3F) var der Hurtigt kom tjeneren ind én, der brokkede over, og sagde: “Undskyld! at mit kendskab til borg- Selvfølgelig kan du få en mesteren havde skaffet sodavand.” mig arbejde ved kommunen. Jeg svarede, at Byrådsmedlem borgmesteren og jeg I 8 år sad jeg i det samarbejdede i Afholddaværende Grenaa Byråd sbevægelsen. Hvis der - valgt af SF. Ved det er nogle fordele ved at sidste byrådsmøde før jul drikke alkohol, (Dem har blev der serveret gløgg. I jeg aldrig kunnet få øje rådhusets kantine havde på.) så må man også tage man fra Aksel H. Hande fordele med, der kan sens tid en opskrift på en være ved at være afhold- alkoholfri gløgg. Borgsmand. mestergløgg blev den kaldt. Nu blev navnet Da Anker Jørgensen ændret til SF-gløgg. skaffede mig en sodaJeg blev politisk tilsynvand sførende på et af byens I mine arbejdsår fik jeg plejehjem. Blandt beefterhånden en del tilboerne der var der den lidsposter ved siden af tidligere ejer af Afholdarbejdet. shotellet Ankerstjernen,

SIDE 6

der i sin tid havde afvist mit ønske om at blive medlem af samme afholdsloge som min farfar med ordene: “Det kan ikke nytte noget. Vi er kun gamle mennesker. Det bliver du hurtigt træt af.” Nu sad han - når jeg kom på besøg - og pralede af, at det var ham, der havde fået mig med i Afholdsbevægelsen. Når erindringen bliver lang, bliver fremtiden selvsagt kort. Det giver nogle overvejelser: Grundlæggeren af Dansk Arbejdsmandsforbund, M. C. Lyngsie (1864-1931) sagde året før sin død: “Lad det nu gå mig, som det skal, når det blot må gå Dansk Arbejdsmandsforbund godt! - I min situation hedder det: “Lad det blot gå mig, som det skal, når blot det må gå Danmarks Afholdsforening godt” Måske mine bøger kan medvirke til en afholdsvækkelse, når jeg er borte.

Henning Sørensen

SIDE 7

•

AGITATOREN

Blå Bandets Tidning Blå Bandets stifter, Francis Murphy, blev født for 180 år siden I år er det 180 år siden, Blå Bandets stifter, Francis Murphy, blev født. Francis Murphy viste solidaritet med dem, der havde alkoholproblemer i datidens USA. Han holdt store møder og propaganderede for, at de, som ville leve ædru, skulle “anlægge det blå bånd”. “With malice toward non and charity for all” / “Med had til ingen og kærlighed til alle”. Sådan står der på løftekortet, som hver ny Blå Bands-medlem underskrev i USA i 1800tallet. Kortet var forsynet med et billede af stifteren, Francis Murphy. Ordene markerer, at Francis M. og hans bevægelse ikke var ude efter at fordømme, men at genoprette mennesker. Francis Murphy, som stiftede Blå Bandet blev født d. 24. april 1836 i byen Tagoat i Irland. En meget vanskelig tid, da landets befolkning halveredes af sygdom, kulde og emigration. Francis´ far og fem af hans søskende døde af skarlagensfeber nogle måneder før, Francis blev født. Som 16årig rejste han til USA, hvor han blev landbrugsmedhælper og senere deltog i borgerkrigen på nordstaternes side. Senere kom han til Portland, hvor han drev et hotel sammen med en bror. Han blev gift og fik syv børn. - Alkoholen fik efterhånden større indflydelse i hans liv. I 1870 blev han fængslet for ulovlig spiritusforhandling.I fængselet blev han omvendt gennem kontakt med besøgende kristne og besluttede at ændre livsstil. Kort efter hans løsladelse døde hans kone. I Amerika var afholdsspørgsmål på den tid meget aktuelle. Overalt stiftedes rehabiliteringsklubber. Det var i en sådan, Francis Murphy talte første gang d. 3. april 1871i City Hall i Portland, Maine. Han fortalte om sine egne oplevelser med varme og enkelthed, krydret med humor.

Tilhørerne blev grebne af hans budskab. Og fra den dag blev afholdstaler Francis´ liv. Det menes, at han talte ved 25.000 møder resten af sit liv, 12 millioner -

Fortsætter næste side

•

JUNI 2016

Fortsat fra side 7

SIDE 8

•

• JUNI 2016 noget, når budskabet ikke er trængt længere ud.”

AGITATOREN

afholdsløftet som resultat af hans arbejde.

Hvad var hans budskab, som greb så mange? Her er nogle udpluk fra Francis Murphys taler: “Luk rummet mellem næsen og hagen! Så lukker de andre rum sig selv.” - “Det er aldrig for sent at rette sig. Der er håb for alle. Med Guds hjælp kan alle reddes.” - Vi lærer Gud at kende gennem kærlighed. Ikke gennem teologi eller psykologi eller nogen anden lære. Kærlighedens magt er stor. Større end alle andre magter i verden” “Lad os afvise alkohol. Sige, at vi tager ikke mere så længe, verden står. Uanset, hvad andre mener.” Francis fik i Pittsburgh i efteråret 1876 ideen om at have et blåt bånd som kendetegn for sin bevægelse. Det kom fra 4. Mosebog 15:38-39, hvor Guds børn opfordres til at bære et blåt bånd for at huske Herrens bud.. Hans bevægelse var organiseret som Nationale Kristne Afholdsforbundet. En sammenslutning af foreninger i forskellige stater. Organisationen synes at have været relativt løst opbygget. Hvornår den uddøde er ukendt. Men mærket i form af et blåt bånd som tegn på totalafholdenhed bruges også i dag. Undtagen i England, hvor .kun var i 1870erne og 1880erne. - Derfra kom det blå bånd til Sverige. Og Schweiz, hvor det senere blev til et blåt kors. - Francis Murphy døde d. 30. juni 1907 i Los Angeles. Gun-Britt Karlsson

LANDSMØDE: Blå Kors markerer fremgang og femten år som ikke-afholdsforening

Kommunikationsfolk må i arbejdstøjet I Blå Kors’ kommunikationsafdeling erkender konstitueret kommunikationschef Marianne Pilegaard, at hun og kollegerne har en udfordring. Samtidig er hun noget overrasket over Voxmeterundersøgelsens resultat. ”Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan 6 ud af 10 af dem, der kender Blå Kors, stadig forbinder os med at være en afholdsforening. Jeg tror slet ikke, at jeg har brugt det ord om Blå Kors i de otte år, jeg har arbejdet her. Men vi må trække i arbejdstøjet og til at kommunikere massivt om, at vi er en kristen social hjælpeorganisation – ikke en afholdsforening.” Voxmeterundersøgelsen viste dog også, at 41 procent af dem, der kender Blå Kors, forbinder den med at være en hjælpeorganisation for socialt udsatte. En organisation i fremgang De cirka 270 medlemmer og ansatte, som møder op til Blå Kors Danmarks landsmøde på lørdag på Hotel Legoland, kan dog også fejre et år med fremgang på næsten alle fronter for hjælpeorganisationen. Blå Kors har det seneste år fået flere medlemmer, flere frivillige, flere ansatte og større omsætning både i Blå Kors Danmark og i Blå Kors Genbrug. Flere udsatte børn og familier på sommerlejr, fire nye støttecentre for børn og syv nye TUBA-afdelinger - terapi for unge, flere besøgende på værestederne og flere mennesker i behandling for afhængighed hører også til fremgangen. Blå Kors har trods alt en del at fejre. Pressemeddelse

Når Blå Kors Danmark holder landsmøde lørdag 28. 26. maj 2016 maj 2016 i Billund, kan foreningen samtidig markere, at det er femten år siden, at den holdt op med at være Forsamlingsledere bør blive positive forbilleder en afholdsforening. Men det er der stadig mange mod alkoholkulturen danskere, som ikke har opdaget, viser en undersøBladet Hemmets Ven / Hjemmets Ven ønskede at få gelse fra Voxmeter. et debatindlæg om præster og alkohol fra Blå BanTre ud af fire danskere kender Blå Kors. Ud af dem er dets organisationssekretær, Per-Olof Svensson. der 61 procent, som forbinder Blå Kors med at være Vi har brug for at overveje ordet “alkoholkultur”. en afholdsorganisation. Men det er faktisk næsten Nogle oplever det sikkert som noget positivt. Men nøjagtig femten år siden, nemlig på landsmødet 19. maj 2001, at Blå Kors stoppede med at være en afhold- mange hverdagsdrikkende oplever hurtigt, at børn og familier påvirkes negativt af denne “kultur”. Jeg sforening. At danskerne ikke helt har fanget ændringen, er lidt ærgerligt. synes generalsekretær Christian ser det som vigtigt, at foreningsledere vover at løfte spørgsmålet offentligt i forsamlingen. Bjerre: ”At ændre folks opfattelse tager jo tid – det har vi forståelse for. Men at så mange forbinder os med at være en afholdsforening 15 år efter ændringen, undrer os lidt. Og det ærgrer mig, når vi gennem flere år har udvidet kraftigt på arbejdsgrene som terapi for unge, støtte til børn og familier, sommerlejre, hashbehandling for unge og hjælp til hjemløse med mere. Vi er af fagfolk og brugere kendt som en fagligt stærk hjælpeorganisation, der arbejder på et kristent grundlag. Alligevel er der altså mange med fordomme om os – også blandt pressefolk,” siger Christian Bjerre, og fortsætter med et smil: ”Men måske skal jeg have en alvorssnak med vores kommunikationsfolk, om vi har forsømt -

Fortsætter næste side

SIDE 9

•

• JUNI 2016 At jeg som aktiv i en afholdsorganisation skriver om det, er måske ikke særlig oprivende. Men jeg ved, at jeg også i andre sammenhænge er et forbillede i min fritid og i mit nærområde. Mine omgivelser ved, hvad jeg står for.

AGITATOREN

Forsamlingsledere bør blive positive forbilleder mod alkoholkulturen Fortsat fra side 8

Selv om foreningens egne aktiviteter ikke indeholder brug af alkoholiske drikke, er det vigtigt, at alkoholspørgsmål fremlægges til drøftelse om, hvordan man ser på alkohol hjemme i familierne. Fra at have været et lille til et “moderat” kan det uventet og hurtigt tippe over og blive til et stort alkoholforbrug. Indkøbskurve viser, at især kvinder drikker mere, end man regner med. Frikirkeforsamlinger har historisk været alkoholfrie zoner. Forsamlingsledere har været positive forbilleder, når de i prædiken og samtale fremholdtværdien af afholdende livsstil. Men hvordan ser det ud i nutiden? Hvornår blev det senest taget op i en prædiken om risiko og problemer med alkohol? Er det sådan, at præster og andre ledere i forsamlingen selv drikker alkohol, og at det derfor er vanskeligt at snakke om det?

Per-Olof Svensson

Lodseddeltur til Mariager

Mariager Kirke

Gennem flere år har Henning Christensen og Vi ser det som noget positivt, at færre unge drikker jeg besøgt en aftalt by for alkohol. Det skal vi være glade for. At det er blevet såat “måle afholdstemperadan, beror på flere samvirkende faktorer. I Blå Bandet turen” - hvordan en by har vi gennem flere år ved forældremøder og i andre på én eller anden måde sammenhænge spredt budskabet: “Ingen alkohol før relaterer til afholdssagen. 18”. Hovedtemaet er, at hvis unge drikker alkohol, Benny Finderup og jeg er det forældre eller ældre søskende og kammerater, har også nogle gange som leverer alkoholen. været på en sådan tur. Og altid sørger vi for, at det Det kan måske virke mærkeligt, at vi som afholdsorer i den periode, hvor vi ganisation har dette slogan (“Ingen alkohol før 18”). Er det okay at drikke alkohol, når man er fyldt atten? - sælger lodsedler for DanVi har set, at flere unge med en sen alkoholdebut drik- marks Afholdsforening, ker mindre, og at flere fortsætter helt afholdende. For så vi “slår to fluer med ét smæk”. at tydeliggøre vores indstilling har vi også sloganet: “Afholdenhed behøver du aldrig at fortryde.” I år havde Henning Men vi må ikke slå os til ro med det. Nye generationer Christensen og underaf unge og nye forældre kommer, som må overbevises tegnede sat en dag af til at gæste Mariager. Af to om det. Der mange, som stadig tror på myten om, at det er bedre “at lære sine ørn at drikke alkohol”. - Der årsager: Dels for om vi er stor risiko ved, at foreningsmedlemmer tager denne kunne finde spor efter bymyte til sig. Der er behov for, at præster, ungdomsle- ens tidligere borgmester, lokomotivfører Ejnar Bordere og andre i ledende funktioner giver tydelige resen. Og dels fordi Marsignaler. iager angiveligt skulle Et eksempel på, hvor hurtigt alkoholen sniger sig ind være den danske by, hvor i menighederne, er, når Svenska Kyrkan (den svenske Pinsekirken står stærkest. - Så vidt jeg ved, har DanFolkekirke) begynder at godkende alkoholservering marks Afholdsforening i i sine lokaler. Motivet er økonomisk: Det giver en øjeblikket ingen pinsefolk indtægt. Men hvor er det sociale ansvar? Vi behøver som medlemmer. (Vi har flere alkoholfrie zoner. Ikke færre. tidligere haft.) Men vores svenske samarbejdsorAt jeg som aktiv i en afholdsorganisation skriver om ganisation, Blå Bandet, det, er måske ikke særlig oprivende. Men jeg ved, at har rigtig mange pinsejeg også i andre sammenhænge er et forbillede i min fritid og i mit nærområde. Mine omgivelser ved, hvad folk blandt sine ca. 10.000 medlemmer. jeg står for.

Henning Christensen fandt en brugsforening, hvor han måtte stå og sælge lodsedler. Jeg gik fra hus til hus. Et af de første steder, hvor jeg var inde, spurgte en dame: “Er det ikke Henning Sørensen fra Grenaa?” Det benægtede jeg ikke. Damen fortsatte: “Så har jeg Deres bog om “Afholdshoteller i Danmark”. Vil De være venlig at signere den for mig?” Det var jeg naturligvis villig til. Og den flinke dame købte 5 lodsedler. Lidt senere kom jeg ind til en anden ældre dame. Da jeg præsenterede lodsedlerne, sagde hun: “Jo, Danmarks Afholdsforening vil jeg gerne støtte. Der var vores gamle borgmester, Ejnar Borresen, meget aktiv. Han var socialdemokrat af den gode, gamle slags.” Også denne dame købte 5 lodsedler. - En ligeledes ældre dame købte 8 lodsedler, mens hun grædende fortalte, at hendes eneste søn / eneste barn havde drukket sig ihjel. “Så jeg vil støtte afholdssagen så meget, jeg evner. Jeg har desværre ikke flere småpenge i dag.” Efter 3-4 timers arbejde besluttede Henning Christensen og jeg at indtage et beskedent måltid på Restaurant Landgangen. Tjeneren der fortalte os, at det vådeste gilde blev afholdt der, når Fortsætter side 14

SIDE 10

•

AGITATOREN

•

JUNI 2016

BAF udflugt Jyske Ås/Dronninglund Storskov 11. maj 2016 Vi mødte seks medlemmer omkring frokosttid ved ”Porten”, den nybyggede og nyindviede indgang til Jyske Ås lidt uden for Porten. Vi indtog vor medbragte frokost og beså derefter højen, som er et smukt anlagt anlæg, der med sin snoede adgangsvej til toppen syner og forekommer meget højere end den rent faktisk er.

Vi tog så til Øster Mølle Sø, hvor Sigrid fortalte os, at afløbet fra søen løb opad i en bæk før det forsvandt ind i skoven og løb ud i søen igen. Det troede jeg ikke på, men måtte ved selvsyn og overvindelse af min indgroede skepsis og logiske sans konstatere, at det rent faktisk løb opad!

Derefter kørte vi til Dorf Møllegård, hvor vi først så Ekko i Hjallerup. Ifølge beskrivelsen i folderen ”Opden gamle vindmølle ved et område, der er ved at blive indhegnet, så der kan udsættes gammelt - dansk levelser og ruter i Jyske Ås” danner træstammerne i malkekvæg. Derefter så vi vandmøllen fra 1600 tallet, kunstværket indvendig en rummelig form, der synes i konstant rotation, så længe man bevæger sig. Det som var under istandsættelse. oplevede jeg nu ikke, men jeg er måske for nøgternt indrettet – jeg kunne jo heller ikke se vandet løbe opad i starten.

Vi kørte så gennem Dronninglund Storskov til Dronninglund Kirke, som er en gammel klosterkirke fra 1100 tallet, og som var en overraskende stor kirke med delvis afdækkede kalkmalerier fra før Reformationen.

Efter denne oplevelse sluttede vi af med at bese og gå omkring i den imponerende træskulptur Derefter tog vi videre til Dronninglund Hotel, hvor vi indtog eftermiddagskaffen med tilhørende udmærkede vistnok hjemmelavede lagkage, som vi dog ikke evnede at spise op.

Jeg kom med X Bussen til Aalborg kl. 17.30 efter en god og oplevelsesrig tur og undervejs blev vi vist enige om at betragte den som en generalprøve, så vi næste år kan besøge nye emner i området.

Svend Arne Jensen

SIDE 11

•

AGITATOREN

•

JUNI 2016

AGITATOREN’S debatsider og læserbreve Er der ingen, der griller uden promiller? Engang var det kaffekanden, Madam Blå, og måske hjemmebag, der var traktementet, når familien hyggede sig udendørs en lun sommeraften.

“Er der ingen, der griller uden promiller?” I en reklame for Taffel Akvavit eller Aalborg Grill Akvavit stod der: “Aalborg Grill Akvavit er specielt komponeret til grill-måltidet og andre kødorienterede måltider. Dens sødme harmonerer perfekt med den let røgede og krydrede smag, som fremkommer, når kød marineres og grilles.”

I dag er det ikke liflig kaffeduft, der breder sig i haverne, men røg og damp fra gasgrillen, der godt kunne minde om en mindre kanon, der er kørt i stilling. Og for nu at blive i militærsproget, skal udstyret være i orden, når der grilles. På grillpladsen skal der - i hvert fald ifølge reklamerne - forefindes: Grillhandsker, grillbestik, grillspyd, grillbørste, grillplade i støbejern, digitalt grilltermometer, børste til rensning af Det kan godt være, at gasgrill m.m. Grill Akvavitten harmonerer med marineret og Dertil kommer så alle grillet kød, men harreklamerne for det, der monerer den også med, skal grilles: Grillpølser, at 122.000 børn lever i grillkoteletter, grillsfamilier med alkoholprobvinekam, grillbryststyklemer? Det, der skulle ker, herregårdssteg, være en fredelig grillaften plankebøffer, skinkfor familien, kan meget eschnitzler osv., osv. let blive lige det modsatte på grund af alkoholen. Hvorfor skal disse familier overalt møde alkoholreklamer, fordi politikerne ligger under for en magtfuld alkohollobby og undlader at forbyde Også alkoholproducenalkoholreklamer i det ofterne har udnyttet grillfentlige rum? sæsonen til egen fordel, så vi er nået dertil, at Kan politikerne med god der kan være grund til samvittighed blive ved bekymring, og man må med at svigte alle disse spørge: ulykkelige børn?

Er der ingen politikere, der griller uden promiller?

Dagen igennem var der en strøm af unge på vej til og fra Universitetsparken med en øldåse eller -flaske i hånden, og af en avisoverskrift om festlighederne fremgik det da også, at der var “Masser af bajere”!

Kamma Ankjærø

Unges drikkevaner før og nu Når man tilhører den generation, der som ung oplevede Besættelsen og modstandskampen på nært hold - min far og min bror var aktive modstandsfolk - er det andre ting, man husker fra Universitetsparken i Aarhus end kapsejlads og nøgenløb!

Begge dele kan nu opleves én gang om året ifølge Århus Stiftstidende 7. maj. Festlighederne omkring Kapsejladsen begyndte oprindeligt i 1991 som en konkurrence mellem to studenterforeninger, men med årene har den udviklet sig til Nordeuropas største studenterdrevne begivenhed med op mod 25.000 tilskuere. I Kapsejladsen 6. maj 2016 kæmpede 12 studenterforeninger om at vinde trofæet Det Gyldne Bækken 2016. Det gør man ifølge avisen “i al sin enkelhed ved at komme først over uni-søen i en oppustelig båd, bunde en øl, dreje 10 gange om flasken for derefter at komme levende over søen igen.”

Tegning af Jens Nex

Alt dette står i skærende kontrast til, hvad der skete i Universitetsparken i årene 1944-45. Gestapo havde hovedkvarter i to af kollegierne i parken, og på et tidspunkt fik min bror og en kammerat til opgave at sprænge fem vigtige tyske telefonmaster. Det var en aktion, som var forbundet med stor risiko, da det var så tæt på Gestapo, men den forløb planmæssigt. Våben og sprængstof hentede de - også med stor risiko - om natten på nedkastningspladsen i Frijsenborg-Skovene og opbevarede det hjemme indtil en ny aktion.

Det var andre tider for ungdommen dengang. Der var ingen, der følte trang til at sejle om kap eller løbe nøgenløb i Universitetsparken med 25.000 tilskuere, der drak “masser af bajere”. Selvfølgelig gik også den tids ungdom “til dans på dit bud, Sankte Hans”, som ungdom altid har gjort, men det var helt utænkeligt, at unge piger drak øl, og gjorde de det?

Fortsætter side 14

SIDE 12

•

AGITATOREN

•

JUNI 2016

DAF fælles sommerudflugt lørdag den 27. august 2016 Vi mødes klokken 11.30 ved madpakkehuset "Porten" på parkeringspladsen ved Gl. Estrup Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup Randersvej 4 . 8963 Auning dlm@gl-estrup.dk

Efter vi har spist vores medbragte mad går vi ind på Gl. Estrup, hvor vi går rundt og ser på museet efter eget ønsker og tempo.

Klokken ca. 15.00 mødes vi ved "Den gamle Stald", hvor vi får eftermiddagskaffe med lagkage. Efter kaffen er der lidt mere tid til at gå rundt, og se lidt mere af museet. Klokken 16.30 samles vi ved hovedindgangen. Derefter kører vi lidt rundt på Djursland. Vi kommer blandt andet forbi:

"Rosenholm Slot", Rosenholmvej 119, 8543 Hornslet.

"Clausholm Slot", Clausholmvej 308, Voldum, 8370 Hadsten.

SIDE 13

•

AGITATOREN

Få din historie med i næste

•

JUNI

2016

AGITATOREN

Send dit materiale til: agitatoren@gmail.com

SIDE 14

•

AGITATOREN

•

JUNI 2016

Jeg vil tale med de småbitte fugle

Fortsat fra side 11

Unges drikkevaner før og nu havde de “stemplet” sig selv! Og de 15-årige havde ikke Europa-rekord i drikkeri. Når der i dag er unge, der drikker “masser af bajere”, er det resultatet af en uansvarlig markedsføring af alkohol med tilbud om fri bar, øl ad libitum og anden manipulation. De unge presses til at drikke, så man med rette kan tale om et drikke-diktatur. I 1944 var der unge i Danmark, der kæmpede mod et diktatur. Hvornår tager unge i dag kampen op med drikkediktaturet? Kamma Ankjærø

Jeg har altid haft dyb mistillid til folk, som hverken ryger eller drikker. De må have nogle frygtelige skjulte laster Ernest Hemmingway

Fortsat fra side 9

Lodseddeltur til Mariager

Jeg vil tale med de småbitte fugle og høre sangeen fra den sorte stær.

Hotel Postgaarden Mariager

Miager Højskole og Afholdshotel A/S hver andet år holdt generalforsamling. Aktionærerne der havde arvet aktierne efter deres forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Men tidligere generationers afholdsholdning havde de helt bestemt ikke arvet, sagde tjeneren og slog kors for brystet. “Hvert andet år er Hotel Postgården, der har fornøjelsen af at servere for “afholdsfolkene” Alt i alt en god tur, hvor vi på godt og mindre godt stødte på spor af den engang blomstrende afholdsbevægelse. Hvis vi solgte lodsedler til pinsevenner, gav disse sig ikke til kende. Henning Sørensen

Et meget tankevækende indlæg. Disse samtaler på en lodseddeltur har mindst lige så stor værdi som et afholdsmøde. Venlig hilsen Jens Peter Lauge Giversen

Den har - skønt fattigt en engels røst, som den synger ud for at fortælle, hvad den hørte, da den kom tættere på himlen, end jeg kan komme tynget af mit gods og guld. Derfor vil jeg tale med de småbitte fugle og høre englens sang F r a d e n sorte stær ! Af Olav Villadsen

SIDE 15

•

AGITATOREN

•

JUNI 2016

Oplysninger / arrangementer m.m. Brønderslev Afholdsforening

Viborg Afholdsforening

Juli 2016

Ingen møder i juli måned

August 2016

Lørdag den 27. august “Sommerudflugt”

Viborg Afholdsforening, står i år for udflugten

Se nærmere info her i bladet

Programmet sendes til lokalafdelingerne

ALKOHOL RÅDGIVNING IOGT Viborg & Viborg Afholdsforening

Danmarks Afholdsforening tilbyder gratis, anonym alkoholrådgivning. Kunne det være noget for dig eller din familie? Så, kontakt èn af vore alkoholrådgivere. Ulla Rothe Grenå

Jens P. Lauge Giversen

Jan S. Jensen

Benny Finderup

jan-s-jensen@mail.dk

Tilbuddet gælder alle som ønsker en bedre livsstil, uanset om du er pårørende eller aktiv. Vi ser dine muligheder i stedet for begrænsninger.

Nye åbningstider:

23 29 36 87 jpgiversen@gmail.com

29 86 09 31

Vi er her for at hjælpe og guide dig, og dine nærmeste til bedre livskvalitet, og en sundere livsstil.

Sønderborg

41 28 12 03 u.h.rothe@gmail.com

Hjørring

Vi tilbyder anonym og gratis rådgivning til familier og enkeltpersoner, hvor alkohol er blevet et problem

Viborg 51 34 47 11 bennyfinderup@gmail.com

Mandag: efter aftale Onsdag: kl. 19.00 - 21.00 Toldbodgade 10, st. tv. 8800 Viborg email:

bennyfinderup@gmail.com

Benny: telefon 51 34 47 11

SIDE 16 • AGITATOREN • JUNI 2016 Returneres ved varig adresseændring Afsender: Foreningen Agitatoren Blokhusvej 30, 9400 Pandrup

Danmarks Afholdsforenings Hovedbestyrelse

Gratis PC- hjælp

ÆRESMEDLEM

Henning Sørensen “Villa Pax” Irisvej 17, 8500 Grenaa Tlf. og fax: 86 32 16 79. Mobil: 21 62 84 70

LANDSFORMAND

Torsten Nørgaard Skolevænget 6, Lunde, 5450 Otterup Tlf. og fax: 65 95 55 72. Mobil: 20 74 17 41 E-mail: tn@danmarks-afholdsforening.dk

HOVEDKASSERER

Henning Christensen Aalborgvej 442, st. th., 9352 Dybvad Tlf: 98 86 40 18. - Mobil: 20 73 40 18 E-mail: hc@danmarks-afholdsforening.dk Nordjyske Bank: Reg. nr. 7423 kontonr. 1 022 307

NÆSTFORMAND

Benny Finderup Toldbodgade 10, 1.th. 8800 Viborg Mobil: 51 34 47 11 E-mail: bj@danmarks-afholdsforening.dk

BESTYRELSESMEDLEM

Margit Brandi Herredsvej 44, Nyrup 9600 Års Tlf. og fax: 98 65 81 68. Mobil: 26 24 82 68 E-mail: mb@danmarks-afholdsforening.dk

BESTYRELSESMEDLEM

Kristian Kristiansen 5250 Odense V E-mail: kk@danmarks-afholdsforening.dk

HOVEDKONTOR

Britta A. Nørgaard Skolevænget 6, Lunde, 5450 Otterup Tlf. og fax: 65 95 55 72. Mobil: 20 25 52 79 E-mail: kontor@danmarks-afholdsforening.dk www.danmarks-afholdsforening.dk

Benny Finderup. tlf. 5134 4711 bennyfinderup@gmail.com

Starter op igen til oktober 2016

F o r b e h o l d t P o s t v æ s e n e t

Afholds- og Højskolehotellet i København ApS Nybrogade 22 . 1203 København K Tlf. 43 63 26 54