Det er et nødråb Svar på artikel fra sidste nummer
Af: Kjartan Møller hvad de bedst kunne lide, og de spørger ivrigt om det ene og det andet. Når man gæster de forskellige musikforeninger, ved de hvad de gerne vil have – de kender en masse musik og har ønsker om programmet. Så kan vi alligevel overraske dem, og når de ængstelige ser at de skal høre Alban Berg, Ligeti eller Bent Sørensen er det en fantastisk fornemmelse bagefter, når de virkelig har lært noget nyt at kende, noget man ikke behøver at være bange for, og som kan være en stor oplevelse. Anden gang vi var i Wien spillede vi som et led i en musikfestival på et lille slot udenfor byen. Et fantastisk lille teater, hvor vi sad på de skrå brædder. Vi ville gerne spille vores bud på Schuberts Rosamundekvartet for dem, velvidende at det var noget af det de kender allerbedst. De tog heldigvis rigtig godt imod det. Så spillede vi nordisk musik, Vagn Holmbo, som stod i god kontrast med sin nordiske kølighed til Schuberts charme. I Polen har vi haft nogle koncerter hvor vi har præsenteret ny dansk musik, bl.a. Bent Sørensen og Pelle Gudmundsen Holmgren. Vi spillede Pelles stykke, der hedder Last Ground, hvor man skal spille ovenover et lydtapet af havbrus. Det var af mange grunde godt at vi havde Anna (der er fra Polen) med, til at fortælle lydmanden, hvornår han skulle starte havbruset. Vores signal til at starte er tre mågeskrig i et bestemt tempo, de angiver pulsen vi skal spille i. Vi spillede en anden koncert i Radiohuset i Katowice, hvor en professor i musikhistorie fortalte om værkerne. Han var en lille fin gammel mand med en kæmpestor butterfly. Jeg tror, han var god til at fortælle, men hvis ens forståelse af polsk ikke rækker så langt må man jo gætte.
Svar til Kim Schultz Jensens artikel ”Det er et nødråb” i Basunens oktobernummer. Lige et par kommentarer til Kims artikel i sidste nr. af Basunen. Det er korrekt, at FMM valgte at opsige arbejdstidsaftalen på Den Kreative skole i Silkeborg, kaldet Brikaftalen, i 2008. Der er dog løbet meget vand igennem åen siden da, forløbet er lidt mere nuanceret end beskrevet i Kims indlæg i sidste nr. af Basunen. Der arbejdes meget med at udvikle nye modeller til lokale arbejdstidsaftaler. Hvordan kan man beskrive og afgrænse musikskolelærernes opgaver udover undervisningstimerne? Hvad skal det koste i tid at lave ekstra? Opgaven er ikke let, og derfor har FMM aldrig sluppet retten til at forhandle og aftale arbejdstid ude lokalt på musikskolerne. Disse forhandlinger styres af det centrale plan i organisationen. Kommunerne vil fylde flere aktiviteter på årsplanen, men har typisk ikke midlerne til at finansiere arbejdstiden. Kommunernes Landsforening KL har hidtil ikke villet forhandle en ny arbejdstidsordning i overenskomsten med FMM (DMF, DMpF, DOKS), men henviser os til at lave lokale aftaler om arbejdstid. En enig sagsbehandlergruppe i FMM ønsker ikke at indgå lokale aftaler, som vi ud fra en samlet vurdering ikke ser nogen interesse i at indgå. Mange aspekter er afgørende for denne interesse: aflønning i forhold til belastning, forberedelsestid, overskuelighed, afgrænsning af arbejdstiden til andre aktiviteter. Men vi er altid villige til at drøfte arbejdstid med lederne. Og mange steder har det også medført en lokalaftale, alle er tilfredse med.
Lederne på flere musikskoler, herunder Den Kreative Skole Silkeborg, har udstedt retningslinier, som ikke er aftalt med FMM. Derfor gør vi indsigelse mod disse ordninger. Det er ubalanceret, at FMM på lærernes vegne ikke får indflydelse på noget så væsentligt som arbejdstiden via en aftale lokalt… Arbejdstiden kan opgøres efter overenskomsten eller aftales efter rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler. Der er således tale om, at FMM organisatorisk har placeret aftaleretten og ansvaret for arbejdstidsaftaler på det centrale plan for at beskytte områdets interesser. Og det har DMF og DMpF gjort i enighed. FMM er en konsensusorganisation, som handler i enighed. Der er ikke nogen, der handler hen over hovedet på andre. Heldigvis ser det ud til, at Kommunernes Landsforening nu vil i dialog med os på det centrale plan via et fælles arbejdstidsprojekt, som skal udvikle forskellige modeller ude på musikskolerne. Udviklingen med aftaler om arbejdstid på musikskoler kører på et centralt/administrativt plan, mens sammenlægning af organisationerne er et organisatorisk, politisk spørgsmål. Faglig sekretær, Cand.jur. Kjartan Møller DMF.
At være på farten, og få lov til at spille de mest fantastiske værker for publikum, og have nogle spillekammerater der er med på at dykke ned i musikken – det kommer man langt med.
basunen • dec. 2010
29