Bizz Up Forår 2021

Page 55

HR INTERNATIONAL CONSULTING APS

BÆREDYGTIGHED

PARADIGMESKIFT i fremtidens HR-funktion – over grænserne og ind i forretningen Tekst: Ida Ulrich Bregnhøj / Foto: Jacob Buchhave

“Vi kommer til at ændre vores måde at være ledere og medarbejdere på”. Sådan starter samtalen, da jeg sidder ved mødebordet over for Linda Bååth, indehaver af HR International Consulting ApS, som har til huse på historiske Staarup Hovedgård i hjertet af Jylland. Dagens emne er “fremtidens HR”, og som specialist i international business-HR og personalejura, er Linda den helt rigtige at sidde til bords med. Hendes CV vidner om en driftig karriere i det internationale erhvervsliv, og siden 2018 har hun drevet egen virksomhed, som bistår nationale og internationale virksomheder i HR-relaterede opgaver, som bl.a. personalejura, forandringsledelse og vækst. Blivende forandringer for erhvervslivet Når vi taler om fremtidens HR, falder snakken naturligt nok på det seneste år, og de forandringer, som nødsituationer ofte fører med sig. Men Linda fortæller mig, at forandringerne på mange måder er et udtryk for en tendens, som allerede var der, og nu er kommet for at blive. Vi er måske nok blevet tvunget til at tænke nyt, men det kommer til at medføre en spændende og positiv forandring i vores måde at være ledere og medarbejdere på. “HR handler om menneskelige ressourcer, og som mennesker er vi ved at forandre os - sammen med den verden, vi lever og arbejder i," fortsætter Linda Bååth. “Det handler ikke kun om den igangvæ-

rende pandemi, men om en øget digitalisering og en naturlig efterspørgsel efter nye kompetencer på arbejdsmarkedet, som har startet en forandring i sig selv. Den forandring må vi følge med, og være klar til, som virksomheder”. Ændrede arbejdsformer stiller nye krav til fremtidens leder Linda fortæller, at især efterspørgslen efter nye og mere komplekse kompetencer kommer til at skabe konkrete forandringer i vores grundlæggende opfattelse af et fuldtidsjob. I både national og international fremtidsforskning peger tendenserne hen imod mere fleksible ansættelser, hvor medarbejdere knyttes til flere arbejdspladser med færre timer ad gangen. “Vi kommer til at se en kultur, præget af nye samarbejdsformer, hyppigere udskiftning, digital afvikling af centrale opgaver, og øget brug af eksperter, som kan tilføre viden på specifikke områder," forklarer hun. Ifølge Linda Bååth kommer den fleksible tilgang til ansættelsesforhold også til at kræve en mere fleksibel ledelse og HR-funktion. Hvis man kun er en del af virksomheden et par dage om ugen, så bliver værdier og virksomhedskultur noget, man skal lære på kort tid. Rekruttering og trivselshåndtering kommer til at foregå under andre forudsætninger, og virksomhederne skal være klar til at modtage nye medarbejdere på en måde, som er effektiv, rentabel og gavnlig for en overordnet forretningsmodel.

BIZZ UP / FORÅR 2021 / ANNONCE

55


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.