For en aktiv fredningspolitik

Af Alex Heick Formand for Bispebjerg Lokaludvalg

Siden Naturfredningsloven trådte i kraft i 1917, har fredninger været et centralt værktøj til beskytttelse af natur og bygninger. I dag findes bestemmelserne om fredning i naturbeskyttelsesloven.

Fredning er det ældste og den mest vidtgående måde at beskytte planter, dyr, landskaber, kulturspor og bygninger. Idag er cirka fem procent af Danmarks landareal fredet.

Før i tiden var fredning af et naturområde næsten den eneste måde måde, hvorved man kunne bevare naturværdier for eftertiden.

I dag bliver naturen ganske vist også beskyttet af andre regler og love, men der kan stadig være behov for at frede naturområder. Det gælder ikke mindst i byområder.

En fredning betyder, at der kan lægges store begrænsninger på et områdes fremtidige anvendelsesmulighed, da den indeholder hel eller delvis afståelse af rettigheder over de omfattede arealer og ejendomme.

Derfor har fredninger en særlig sagsbehandling med en bestemt procedure, og der bliver udbetalt erstatning til eventuelle ejere for det tab, som en fredning måtte medføre.

Aktiv fredningspolitik i København?

Når det drejer sig om grønne områder, havde Københavns Kommune i 1960erne en aktiv fredningspolitik, der medførte fredninger af en række parker i indre by såsom Ørstedsparken og Østre anlæg. Disse fredninger anses i vore dage som en indlysende selvfølge, men det var de ikke dengang. Herefter fulgte forslag til fredning af en række andre parker såsom Bellahøjparken, Degnemosen, Rødkildeparken, Kolonihaveparken, Nørrebroparken, Amorparken, Fredens Park og Christianshavns Voldanlæg.

Men her blev bremserne sat i, og fredningsprocesserne varede et halvt århundrede.

En positiv undtagelse var dog, at selvom Utterslev Mose først blev foreslået fredet i 1998, blev fredningen til virkelighed allerede i år 2000.

I København fredes stadig lejlighedsvis bygninger i indre by eller brokvartererne, men ellers freder man ikke mere.

Emdrupborgs have

Derfor vil Bispebjerg Lokaludvalg i de kommende år arbejde for at Københavns Kommune genoptager en aktiv fredningspolitik.

Arbejdsgruppe med “fredningsbriller”

En arbejdsgruppe under lokaludvalget har kigget på mulige fredninger i Bispebjeg Bydel, og har opstillet en bruttoliste på en snes steder, som kunne overvejes at komme på tale.

En sådan bruttoliste er god til at sætte tanker igang, men ikke alle forslag er lige oplagte, og det skal selvfølgelig drøftes nærmere i lokaludvalget.

Et eksempel på et mulig fredningsforslag kunne være det grønne område overfor Emdrupborg ved krydset Emdrupvej/Tuborgvej, som kan ses på to af artiklens billeder. Området kaldes undertiden Emdrupborgs Have, men har ikke noget formelt navn. Her har Københavns kommune ganske vist i Kommuneplan 2019 muliggjort, at der på et mindre område skal bygges midlertidige containerboliger for unge. Lokaludvalget kan og vil ikke prøve at omgøre centrale kommunale beslutninger, men vi kan godt stile imod at få rejst en fredningssag for resten af det smukke parkområde (udenom byggefeltet).

Hvordan gennemføres fredning? For at gennemføre en fredning er det vigtigt først at få beskrevet sagen. Herefter skal man have rejst sagen.

Og så må man indstille sig på, at en gennemførelse tager tid. Dels er der en høringsfase, men konkurrerende interesser kan sagtens bidrage til, at sager tager tid (årtier). Men det er på den anden side et godt argument for at komme i gang snarest muligt.

Tre parter kan tage initiativ til en fredning:

Miljøministeren ved Miljøstyrelsen Kommunalbestyrelsen (BR) Danmarks Naturfredningsforening Når et fredningsforslag fremsættes, skal det indeholde: En redegørelse for fredningsforslaget og baggrunden herfor.

Eventuelle bestående fredningsbestemmelser for området En ejendomsfortegnelse Et kort over området Et budgetoverslag over, hvad det skal koste.

Bispebjerg Lokaludvalg har haft møde med Danmarks Naturfredningsforenings Københavnsafdeling og drøftet vores overvejelser, og vi har aftalt en løbende proces samt nye møder. Formålet hermed skal være at genstarte en aktiv fredningspolitik i København. Gerne for Københavns grønne områder generelt. Men formålet skal selvfølgelig også være at søge at rejse enkelte vigtige fredningssager i Bispebjerg Bydel,- inden det er for sent.

Emdrupborgs have

Hvorfor ikke flere fredninger i København?

I spørgsmålet om fredninger dominerer nu en byudviklingstankegang i København. Byen skal udbygges, og der skal være plads til den betydelige befolkningsvækst, som forudses at flytte til København i de kommende årtier.

Man kan derfor ikke tillade sig også at frede de grønne områder, der ikke allerede er fredet, fordi man måske for brug for dem til andre formål.

Som eksempel på hvor svært det kan være at “affrede” en eksisterende fredning er den nylige sag for få år siden om Amager Fælled, hvor Københavns Kommune ønskede et delvist løft af en fredning for at muliggøre byggeri. Det var enormt svært. Så forslag om fredninger er ikke i høj kurs.

Visdom eller vås?

At grønne rekreative områder, der ikke er fredet, i praksis er reserveret fremtidigt byggeri, er selvfølgelig udtryk for langsigtet og forudseende byplanmæssig visdom. Man er nødt til at bruge alle tilgængelige kvadratmeter for at skaffe plads til de nødvendige fremtidige byggerier, og kan ikke tillade sig yderligere fredninger, fordi det reducerer mulighederne for byggeri.

Dette er fremsynet visdom. Hurra for det. Men det er egentlig også noget vås.

Jo flere mennesker, der flytter til Københavns Kommune, jo gladere vil alle være for de tilbageværende grønne kvadratmeter, hvor man stadig kan se træer, buske, en spætte, en sommerfugl og se solen skinne.

Søborghus Rende (Emdrupbækken) er et pænt stort vandløb, som med få tiltag kan gøres idyllisk.

Et andet eksempel kunne være det lille vandløb, der af kloakfolk er benævnt Søborghus Rende, men som i gamle dage hed Emdrupbækken.

Det er et lille vandløb, der forbinder Utterslev Mose med Emdrup Sø, og er en naturlig spredningskorridor for dyr og planter via mosen til området ved Emdrup Sø. Idag er vandløbet et anonymt, ret ukendt vandløb/lorterende, der afgjort fortjener en bedre skæbne. I dele af vandløbets forløb er det et idyllisk sted, som der skal passes på, og det kunne blive meget bedre. Især når kloakloverløbene fra Gentofte som planlagt bliver aflukket inden 2050.

Utterslev Landsby står måske længere nede på listen af fredningsforslag, fordi det vil være en vanskelig sag. I miljøet omkring gadekæret kan dog stadig genfindes træk fra middelalderen og fra en tid før byen København overhovedet blev opfundet. Det kan måske være svært at se, men det findes, og burde måske respekteres.

Bydelsplanen vedtaget

Af Alex Heick

Formand for Bispebjerg Lokaludvalg

Mandag 23. januar blev bydelsplanen vedtaget af det såkaldte repræsentantskab.

Nu skal den også i februar vedtages af selve lokaludvalget. Planen vil derefter blive offentliggjort på lokaludvalgets hjemmeside www. bispebjerglokaludvalg.kk.dk. Aftenen blev rundet af med et fremragende oplæg ved stadsarkitekt Camilla van Deurs om arkitekturen i Bispebjerg Bydel.