1 minute read

Undervisningstilbud til sårbare

Af Monica Larsen

Har du, eller kender du nogen der har, psykiske vanskeligheder?

Mamma Mia Skolen tilbyder særligt tilpasset undervisning på Utterslev Torv 30.

Vi starter en ny sæson mandag 30. januar og undervisningsforløbet varer til fredag 16. juni.

Du er velkommen til at få en gratis prøvetime efter aftale.

Holdundervisning

Undervisningsforløbet består af særligt tilpasset holdundervisning på små hold.

Hvert hold har 2 lektioner om ugen, og det koster 450 kr. for det første hold, som man tilmelder sig og 250 kr. for eventuelle efterfølgende hold.

Der er løbende tilmelding.

Skolen tilbyder undervisning i Keramik, Tai Chi, Kropsbevidsthed, Madlavning, Billedkunst, Guitar, Samspil, Sang, IT, Foto og Kreativskrivning.

Undervisningen er særlig tilrettelagt med plads til den enkelte på små hold og med gode faglærere.

Undervisningen foregår i hyggelige undervisningslokaler i aktivitets og samværstilbuddet Mamma Mia på Utterslev Torv, hvor der også er mulighed for samvær og at få noget at spise og drikke.

Kom forbi og hent en folder eller besøg vores hjemmeside.

Tilmelding til Mamma Mias personale.

Mamma Mia, Utterslev Torv 30. 2400 Kbh. NV. Tlf.nr. 60 55 56 01. www.mmnv.dk

Tagensvej

Ensretning mellem Skjolds Plads og Jagtvej Teknik- og Miljøforvaltningen foretager genopretning af Tagensvej mellem Bispebjerg Station og Nørre Allé. Genopretningen omfatter renovering af afvandingsbrønde, fortove, cykelstier og kørebane på hele denne strækning.

Genopretningen er startet ved Bispebjerg Station, og er snart færdig frem til Skjolds Plads/Hamletsgade.

Nu følger genopretningen af strækningen på Tagensvej mellem Skjold Plads/Hamletsgade og Jagtvej. Der startes med genopretning af den vestlige side af Tagensvej fra Hamletsgade til Jagtvej, hvorefter den østlige side af Tagensvej fra Jagtvej til Skjold Plads genoprettes.

Genopretningen af Tagensvej mellem Skjold Plads/Hamletsgade og Jagtvej planlægges udført i perioden januar til oktober 2023.

For at sikre fornuftig fremdrift af anlægsarbejdet vil kørebaner på Tagensvej i denne periode blive ensrettet i retning ud af byen fra Jagtvej mod Rovsingsgade.

Ensretningen medfører følgende for trafikken:

Biltrafikken

• det vil i anlægsperioden ikke være muligt for bilister at køre ad Tagensvej fra Rovsingsgade til Jagtvej - biltrafikken på Tagensvej fra Rovsingsgade til Jagtvej omlægges iht. skiltning i krydset Tagensvej/Rovsingsgade,

• der vil midlertidigt blive nedlagt p-pladser på Tagensvej mellem Skjold Plads/Hamletsgade og Jagtvej

• sidegader til Tagensvej mellem Skjold Plads/Hamletsgade og Jagtvej kan være spærret for biltrafik

Bustrafikken

• bustrafikken i den vestlige side af Tagensvej fra Hamletsgade til Jagtvej kan ikke opretholdes og omlægges ad Hamletsgade, Mimersgade og Jagtvej

• busstoppestederne på den vestlige side af Tagensvej ved Hamletsgade og ved Ægirsgade nedlægges i anlægsperioden, og erstattes af midlertidige stoppesteder på strækningen Hamletsgade og Mimersgade iht. til trafikselskabet Movias skiltning og information

Øvrige trafikanter

• gående og cyklende kan færdes i begge retninger på Tagensvej i anlægsperioden med lokale begrænsninger i fremkommelighed.

This article is from: