Information og teknologi
Mennesker har gennem tiderne kommunikeret med hinanden på vidt forskellige måder. I Australien har arkæologer bl.a. fundet klipper med indgraveringer, der er mere end 12.000 år gamle. Disse gamle tegninger er måske blandt de første vidnesbyrd om menneskers interesse for at informere hinanden om forskellige begivenheder. En revolutionerende kilde til øget information var indførelsen af bogtrykkerkunsten i 1400-tallet. I Middelalderen var bøger dyre og derfor meget sjældne. Den eneste måde, hvorpå skriftlig information kunne mangfoldiggøres, var ved afskrift i hånden. I 1440'erne lykkedes det en gruppe håndværkere med Johann Gutenberg i spidsen at trykke de første bøger. Herved blev der benyttet løse bogstavtyper af metal. Cirka 50 år efter var der trykkerier i over 10 forskellige lande, og bogproduktionen var steget fra næsten nul til 35.000 bøger trykt i 10 millioner eksemplarer.
Kopiering af en bog før bogtrykkerkunstens opfindelse. Her er en munk ved at købe pergament. Det er fint, lyst og meget holdbart skind, tilberedt af ugravede tyndskrabede huder (oftest kalv, ged eller får). Pergament blev taget i brug som skrivemateriale omkring ar 300 f Kr. Tegningen er fra tysk håndskrift, 1255.
PDF created with FinePrint pdfFactory trial version http://www.fineprint.com
I slutningen af 1700-ta1let var tanken om at sende informationer ved hjælp af elektricitet en ønskedrøm for mange. Italieneren Alessandro Guiseppe Voltas opfindelse af det elektriske batteri ("voltasøjlen") i år 1800, og H.C. Ørsteds BIOGRAFI opdagelse i 1820 af den elektriske strøms påvirkning af en magnetnål, var for alvor anstødsstenen til opfindelsen af den elektromagnetiske telegraf. Det blev den amerikanske portrætmaler Samuel Morse, der løb med sejren, da han i 1837 konstruerede sin første telegraf. Informationen fra afsenderen fremkom som en kode i form af en række af prikker og streger på en papirrulle. Ulempen var selvfølgelig, at morsetelegrafen måtte betjenes af en trænet morseoperatør, som så skulle oversætte informationen til modtageren. Men systemets store driftssikkerhed opvejede dog ulempen med morsekoden, således at der i USA i 1852 var over 20.000 km telegrafledning.
I 1876 begyndte telegrafen for alvor at få konkurrence. Året før havde amerikanerne Alexander Graham Bell og Thomas Watson arbejdet på at overføre tale gennem en ledning, og de arbejdede med forskellige forsøgsopstillinger. I juni 187S'kom gennembruddet, og den 14. februar 1876 indleverede Ben sin patentansøgning på telefonen på patentkontoret i Boston. Telefonen overhalede telegrafen som kommunikations- middel i begyndelsen af 1900-tallet, som det bl.a. fremgår af kurven øverst på følgende side.
PDF created with FinePrint pdfFactory trial version http://www.fineprint.com
Men telegrafen kom alligevel komme til at spille en stor rolle som overbringer af information. I 1888 opdagede tyskeren Heinrich Hertz, at han kunne frembringe elektromagnetiske bølger fra elektriske svingningskredse. Elektromagnetiske bølger kan frembringes bl.a. ved at accelerere elektroner og andre ladede partikler. Elektromagnetiske bølger bevæger sig med samme fart som lyset (300.000 km/ s). De elektromagnetiske bølger bruges f.eks. til at overføre morsesignaler over lange afstande trådløst. Det blev italieneren Guglielmo Marconi, der i 1895 som den første
PDF created with FinePrint pdfFactory trial version http://www.fineprint.com
sendte trådløs morsetelegrafi. Det lykkes ham at sende over en afstand på et par kilo- meter. I efteråret 1896 var han i stand til at sende over en afstand på 3 km, og i 1897 var det muligt at sende morsesignaler trådløst over en afstand på ca. 15 km. I løbet af ganske få år blev sendeafstanden mangedoblet. Marconi modtog i 1909 Nobelprisen i fysik for sin opfindelse af den trådløse telegraf.
Det næste skridt ville helt naturligt være at sende tale trådløst gennem luften. Der skulle dog nogle tekniske gennembrud til, inden det blev muligt. Men omkring år 1920 var radioen en realitet. Problemet med radioen var radiorøret, som viste sig vanskeligt at masseproducere. Et radiorør er en udpumpet glasbeholder med tre elektroder, som blev færdigudviklet under første verdenskrig.
PDF created with FinePrint pdfFactory trial version http://www.fineprint.com
I Danmark sendtes de første regelmæssige radioprogrammer i 1924, og allerede i 1930' erne var radioen ved at blive hvermands eje. I mellemkrigsårene gik det for alvor stærkt med udviklingen inden for teknik og elektronik. Det blev klart, at det næste skridt skulle være at sende både billeder og lyd trådløst gennem luften. De første praktisk anvendelige kamerarør blev konstrueret af den amerikansk-russiske videnskabsmand Vladimir Zworykin i 1923. Der blev i tiden op til anden verdenskrig lavet flere forsøgsudsendelser. De mest berømte er fra de Olympiske Lege i Berlin i 1936. I England startede BBC omtrent samtidig en række forsøgsudsendelser. USA blev dog foregangsland med daglige udsendelser fra 1945. I Danmark blev de første forsøgsudsendelser påbegyndt i 1949, og ti år senere var der daglige sorthvide udsendelser. Enkelte udsendelser i farver blev første gang sendt i dansk fjernsyn i slutningen af 1960'eme, og først i slutningen af 1970'eme blev stort set alle udsendelser herhjemme sendt i farver.
PDF created with FinePrint pdfFactory trial version http://www.fineprint.com
I en lang årrække havde mange lande monopolfjernsyn. Det betød, at informationerne til borgerne kunne styres af de enkelte landes regeringer, hvis det var ønskeligt. Og det var det i mange østlande. Men i løbet af 1980'erne dukkede der mange nye kanaler op. Disse nye kanaler kunne modtages med en parabol- antenne, som ikke tog sig af landegrænser. Monopolet var brudt ned. Regeringer i forskellige lande havde nu svært ved at censurere informationen til borgerne. I det politiske liv betød dette, at øst/vest grænsen begyndte at smuldre, og det var medvirkende til Berlin-murens fald i 1989. Ser vi på vores dagligdag i 1990'erne kommer de fleste informationer om vores samfund til os fra:
I løbet af 1990'ernee har nye informationskilder presset sig på. Her kan bl.a. nævnes telefax og Internettet, som i mange tilfælde erstatter telefonen og brevene. En telefax kobles direkte på telefonnettet, og i løbet af få minutter sendes skriftlig information til en modtager overalt i verden.
PDF created with FinePrint pdfFactory trial version http://www.fineprint.com
Ved hjælp af Internettet eller noget tilsvarende kan vi i fremtiden skrive breve, telefonere, skaffe os informationer fra bøger, aviser og blade, lyd fra radiostationer, samt billede og lyd fra fjernsynsstationer. Alle informationer bliver samlet i et net, Internettet! Der bliver i den forbindelse talt om begrebet "informationsmotorvejen", som siger noget om, at vi i fremtiden hurtigt og nemt kan skaffe alle de informationer, som vi behøver, bare ved hjælp af en computer i lommeformat.
J Henrik
PDF created with FinePrint pdfFactory trial version http://www.fineprint.com