Billedkunstneren nr. 4
26
15. januar 2013. Det oplyser Kulturstyrelsen. Læs mere på www.kunst.dk
Se alle aktuelle nyheder på www.bkf.dk Presseklip Kritik af kunststøttereform I to aktuelle høringssvar til Kulturministeriet peger Billedkunstnernes Forbund (BKF) på flere problematiske konsekvenser af kulturminister Uffe Elbæks forslag til reformer af kunststøttesystemet. Som omtalt i tidligere numre af Billedkunstneren kritiserer BKF bl.a., at politikere ikke længere skal have sæde i Repræsentantskabet for Statens Kunstfond, at antallet af livsvarige kunstnerydelser til billedkunstnere reduceres fra 93 til 72, og at to selvstændige fagudvalg nedlægges, nemlig Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg og Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum. Læs BKFs høringssvar på www.bkf.dk Sejr for billedkunstnere Billedkunstudvalget under Statens Kunstråd har besluttet at kræve som en forudsætning for støtte til kommunale billedkunstråd, at de rådsmedlemmer, der er professionelt arbejdende billedkunstnere, som minimum skal honoreres i overensstemmelse med BKF’s vejledende mindstepriser for mødehonorar. Kravet om honorering gælder allerede fra næste ansøgningsfrist
Ny leder på Overgaden På Overgaden Institut for Samtidskunst har en enig bestyrelse udpeget Merete Jankowski (f. 1978) som ny leder. Merete Jankowski er tidligere rektor for Det Fynske Kunstakademi. Samtidig overtager billedkunstner Gudrun Hasle jobbet som formand for bestyrelsen, der nu foruden Gudrun Hasle består af billedkunstner Kristoffer Ørum (næstformand), kurator Charlotte Bagger Brandt, billedhugger Jytte Høy og erhvervsrådgiver Morten Lundholm. Fornyelse på Den Frie Kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling har fået ny formand: Billedkunstner Signe Guttormsen har overtaget formandskabet fra Jesper Christiansen, som har siddet på posten siden efteråret 2010. Udover formandsskiftet har sammenslutningen besluttet at udvide antallet af medlemmer med 11 nye kunstnere: Camilla Berner, Mikkel Carl, Maria Finn, Henriette Heise, Emil Westman Hertz, Henrik Plenge Jacobsen, Søren Jensen, Kristine Kemp, Søren Lose, Pernille With Madsen og Tove Storch. Sammenslutningen Den Frie består nu af 50 kunstnere i alderen 36 til 86 år. De udstiller næste gang i slutningen af 2013, kort før 100-års jubilæet for Den Frie Udstillingsbygning. Kunst gør det let at lære Hjerneforskning og forsøg i danske folkeskoler viser, at
BKF 2012 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med ca. 1250 medlemmer. Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk BKFs bestyrelse 2012 | Formand: Maler/grafiker Bjarne Werner Sørensen. Næstformand: Billedkunstner Tina Maria Nielsen. Kasserer: Billedkunstner Signe Vad. Billedkunstner Anders Werdelin, maler Ida Ferdinand, billedkunstner Marianne Jørgensen, billedkunstner Lene Leveau, billedhugger Kit Kjærbye, billedkunstner Tumi Magnusson.
inddragelse af billedkunst, teater, film, og musik gør undervisningen mere effektiv – og sjov. Ny dansk forskning konkluderer, at elever lærer en masse, når de ser på kunst og skaber kunst i undervisningen. Når vi arbejder med kunst, bliver der nemlig skabt særlige forbindelser i vores hjerner. Forbindelser, der er optimale, når vi skal lære nye kundskaber, lyder forskernes konklusion på webportalen Videnskab.dk Flere bruger finkulturen Andelen af danskere, der ikke går i teatret, i operaen, til klassisk koncert eller på kunstmuseum er faldet markant. Det viser undersøgelsen Danskernes Kulturvaner 2012, som blev offentliggjort i november. Af undersøgelsen fremgår det bl.a., at 36 procent af danskerne har færre end tre årlige oplevelser med det, der her benævnes finkultur. I 1964, hvor den første kulturvane undersøgelse blev foretaget, var den andel hele 72 procent, og i den seneste undersøgelse fra 2004 var tallet 47 procent. Efterfølgende er den nye undersøgelse fra 2012 dog blevet kritiseret for ikke at tage højde for, at deltagerne kan overdrive deres finkulturelle interesse. Læs mere på www.kum.dk Hæderspris til kunstnere Kunstnerduoen Elmgreen & Dragset, samt kunstnerne Nina Saunders og Lilibeth Cuenca Rasmussen er årets modtagere af den prestigefulde pris Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat. Hver især modtager de en
2012
check på 400.000 kroner og præsenteres med en udstilling i Den Frie Udstillingsbygning, hvor publikum kan stifte bekendtskab med både ældre og helt nye værker. Udstillingen kan opleves fra den 1. december 2012 til den 6. januar 2013. Kunstfestival godt fra start Copenhagen Art Festivals åbningsprogram blev afviklet i perioden 24. august – 2. september og trak et stort publikum. Udstillingerne på de fem kunsthaller, der står bag festivalen, arrangementer og foredrag fik mere end 15.000 besøgende under festivalens første 10 dage, og i det offentlige rum tog mindst 25.000 københavnere og turister del i kunstfestivalens mange oplevelser. Store dele af udstillingsprogrammet fortsætter frem til nytår, mere info på www.cph-artfestival.org
Nyt fra BKFs sekretariat Nye medlemmer og genindmeldelser Billedkunstner Birthe K. Meldgaard Billedkunstner Christian Jeppsson Tekstilkunstner Dorte Østergaard Jakobsen Tekstilkunstner Grethe Wittrock Billedkunstner Jacob Borges Billedkunstner Kirsten Schauser Billedkunstner Kristoffer Ørum Billedkunstner Maj Hasager Billedkunstner Maria Lenskjold
Forretningsfører: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup Bøyesen. Redaktør/informationsmedarbejder: Miriam Katz. BKFs regioner 2012 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed hugger Lotte Olsen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midtjylland: Billedhugger Pia Græsbøll Ottesen. Vestjylland: Maler Erik Styrbjørn Pedersen. Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sønderjylland: Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen. Vejle: Maler Hans Kaare. Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Frederiksborg: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup. Bornholm: Maler Klaus Thommesen.