SCENEKUNSTENS BETYDNING: METODEREDSKAB UDARBEJDET AF SEISMONAUT FOR BIKUBENFONDEN 2022
INDHOLD Til dig, der vil undersøge scenekunstens betydning
3
Start med det enkelte menneske Undersøgelsen bag metoderedskabset
Naviger med betydningskompasset
4
Sådan bruger du betydningskompasset
Scenekunstens betydning: Metoderedskab
1.
Få indsigt i det umiddelbare: Observationer og uformelle interviews
6
2.
Forstå handlinger: Følgeskab
9
3.
Få perspektiver og kontekst: Samtalesaloner
12
Fra data til indsigt: Bearbejdning og analyse
15
Side 2
TIL DIG, DER VIL UNDERSØGE SCENEKUNSTENS BETYDNING Metoderedskabet er til dig, der arbejder i krydsfeltet mellem scenekunst, publikum og forvaltning. Med redskabet i hånden bliver du guidet til at undersøge scenekunstens betydning. Scenekunst bevæger, provokerer, underholder og skræmmer. Scenekunst rummer oplevelser, der påvirker i nuet, og som sætter sig fast bagefter. Men hvad betyder det egentlig at opleve scenekunst? Hvad er det, som scenekunst giver? Det er disse spørgsmål, som metoderedskabet vil hjælpe dig med at frembringe et kvalificeret svar på. Du kan bruge metoderedskabet til at udfolde, hvad scenekunst betyder for publikum, ved at opsøge dem dér, hvor de møder scenekunsten. Metoderne kan anvendes i forbindelse med forskellige former for scenekunst - fra klassisk dramatik og taleteater over koreografisk scenekunst som fx dans til performativ og immersiv scenekunst. Metoderedskabet er henvendt til undersøgelser blandt et ungt og voksent publikum, da det vil kræve justering af metoderne, eller måske endda helt andre metoder, for at indfange scenekunstens betydning blandt børn.
Scenekunstens betydning: Metoderedskab
Start med det enkelte menneske Metoderne i dette redskab er kvalitative. De kan inspirere til at sætte en dialog i gang med publikum. Indsigterne giver en dybere forståelse af scenekunstens betydning og et indblik i kunstens potentiale for at skabe betydning for mennesker i forskellige sammenhænge. Metoderedskabet er inspireret af den britiske forskningsenhed, Center for Cultural Value, der tager afsæt i individets oplevelse af kunst og kultur. Det sker ud fra en antagelse om, at individets møde med kunst og kultur er indgangen til at kunne forstå den afledte betydning i et større perspektiv. Metoderne åbner op for publikums forståelse og beskrivelse af scenekunsts betydning i deres liv og for samfundet. Med metoderedskabet i hånden har du mulighed for at undersøge den umiddelbare oplevelse af scenekunst. Det gælder publikumsoplevelsen før, under og efter en forestilling. Samtidig kan du ved hjælp af metoderedskabet afdække, hvilken betydning scenekunst har gennem hele livet for de, der oplever den.
Metoderne i dette redskab er udviklet og testet af Seismonaut for Bikubenfonden. Aalborg Kommune, Odense Kommune og Vejle Kommune har været samarbejdspartnere på indsatsen. De har lagt scener og publikum til en omfattende undersøgelse af scenekunstens betydning. En undersøgelse, som er baseret på kvalitative data fra i alt 65 borgere, der har besøgt Teater Nordkraft i Aalborg, Teater Momentum i Odense og Vejle Musikteater i løbet af 2021. Metoderedskabet er en guide til, hvordan du kan anvende de samme metoder, som vi har gjort brug af, samt vores bedste erfaringer til, hvordan I lokalt kan lykkes med at undersøge og formidle scenekunstens betydning. Kontaktperson hos Bikubenfonden: Peter Kirkhoff Eriksen, seniorrådgiver pke@bikubenfonden.dk Kontaktperson hos Seismonaut: Line Bjerregaard Jessen, direktør og partner lbj@seismonaut.com
Side 3
BETYDNINGSKOMPASSET Scenekunsten har fire grundlæggende former for betydning: En emotionel, en intellektuel, en kreativ og en social. Betydningskompasset hjælper dig til at komme hele vejen rundt om betydningen af mødet med scenekunst. De fire betydninger danner tilsammen et betydningskompas, som du kan bruge i dine egne undersøgelser. Med kompasset i hånden kan du afsøge, hvilke betydninger mennesker oplever i deres møde med scenekunst. Med betydningskompasset har vi omsat de fire betydninger til konkrete begreber, der henfører til det, som den enkelte oplever. De fire begreber er:
FØLELSER TANKER INSPIRATION DANNELSE
Scenekunstens betydning: Metoderedskab
Sådan bruges betydningskompasset
Figur 1: Betydningskompas Udviklet af Seismonaut
Du kan bruge betydningskompasset som forberedelse til din dataindsamling. Som dataindsamler er det din opgave at sikre, at der spørges ind til alle fire former for betydning. Betydningskompasset er altså en grundlæggende ramme, som efterprøves empirisk. Det handler om at afsøge, hvordan og i hvilket omfang mennesker oplever de forskellige betydninger i deres møde med scenekunst. Tilgangen til at forstå den oplevede betydning for det enkelte menneske er åben og bred. Det er centralt for undersøgelsen, at alle betydninger er lige velkomne. Alt fra kropslige reaktioner, umiddelbare indfald, reflekterede overvejelser og følelsesmæssige udbrud vil være en del af datamaterialet, der skal bidrage til at nuancere forståelsen af scenekunstens betydning.
FØLELSER
TANKER
Emotionel
Intellektuel
INSPIRATION
DANNELSE
Kreativ
Social
Når du har indsamlet data og efterfølgende skal analysere den, kan du bruge betydningskompasset igen. Kompasset bruges til at sætte ramme om formidlingen af undersøgelsens resultater - som et sprogligt stillads for analyse og formidling.
Side 4
I de følgende kapitler viser vi, hvordan man kan udføre en kvalitativ undersøgelse af scenekunstens betydning. Det sker gennem tre kvalitative metoder, der på forskellig vis indfanger publikums subjektive og sanselige oplevelser og betydningen heraf. De tre metoder er:
1. Observationer og uformelle interviews 2. Følgeskab 3. Samtalesaloner Metoderne er valgt ud fra, at de både repræsenterer en kropslig og sproglig tilgang. Dertil belyser metoderne selve mødet med scenekunsten og den efterfølgende og akkumulerede betydning - altså hvad det betyder at have adgang til scenekunst i sit liv. Ved at kombinere alle tre metoder har du mulighed for at afdække mange nuancer af scenekunstens betydning. Hvis du er udfordret af ressourcemæssige forhold, anbefaler vi, at du som minimum vælger to af de tre metoder til at udgøre dit undersøgelsesdesign.
Scenekunstens betydning: Metoderedskab
Side 5
1. FÅ INDSIGT I DET UMIDDELBARE Obervationer og uformelle interviews
1. FÅ INDSIGT I DET UMIDDELBARE OBSERVATIONER OG UFORMELLE INTERVIEWS Observationer før, under og efter forestillingen kan danne afsæt for uformelle, korte interviews med publikum. Metoden giver indsigt i, hvad det fysiske og sociale element ved scenekunst betyder for publikum. Observationerne foregår i og omkring det sted, hvor forestillingen udspiller sig. De tager udgangspunkt i adfærden hos den enkelte og har samtidig fokus på, hvordan publikum agerer. Observationerne kan være gode indikatorer for, hvad publikum oplever. De giver en fornemmelse af, hvordan stemningen blandt publikum påvirkes af det, der foregår på scenen, og hvordan publikum reagerer undervejs. Udgangspunktet er en opmærksomhed rettet mod publikums samtaler, kropssprog, klap, grin og lignende reaktioner og interaktioner. Men metoden bør ikke stå alene, da den adfærd, der observeres, ikke nødvendigvis stemmer overens med, hvad den enkelte oplever.
Scenekunstens betydning: Metoderedskab
Det er vigtigt, at publikum får mulighed for at nuancere oplevelserne med deres egne ord efterfølgende i de uformelle interviews. Spørgerammen til de uformelle interviews tager afsæt i publikums oplevelser og tilpasses deres svar. I de uformelle interviews opfordres informanterne til at beskrive deres oplevelse frem for at forklare den. Det betyder, at du skal forsøge at få publikum til også at beskrive deres følelsesmæssige eller kropslige oplevelse af forestillingen, snarere end at bringe vurderinger af forestillingens kvalitet, opsætning, tema m.m. Hver person skal tale frit og i mindst mulig omfang blive styret af interviewerens tilstedeværelse.
Fordele Observationer og uformelle interviews giver et billede af, hvad publikum oplever i mødet med scenekunst. Metoden giver adgang til de umiddelbare reaktioner, samtaler og handlinger. Samtidig er førstehåndsoplevelser givende for at forstå, hvilke stemninger og følelser der kendetegner en scenekunstoplevelse.
Forbehold Observationer er centrale for undersøgelsens kvalitet, men kan være vanskelige at udføre under en forestilling på grund af mørket og vanskelige vinkler. Som observatør kan man dog få meget ud af at mærke stemningen i rummet. I de uformelle interviews er der mulighed for at få uddybet de situationer, man oplevede i teatersalen. Inden forestillingen er det en god ide at spørge udvalgte, om de vil dele deres oplevelser efterfølgende, så du er sikker på at fange nogle informanter efter forestillingen.
Side 7
Gode råd Observation og uformelle interview Det er en fordel, at man fremtræder så diskret som muligt, når man observerer. Medbring et diskret noteapparat som en blok eller mobiltelefon. Det kan være grænseoverskridende for både den, der observerer, og den observerede at tage kontakt under kunstoplevelsen. De fleste er dog glade for at dele deres oplevelser, så længe man henvender sig med hensyn og oprigtig interesse. Gør brug af følgende råd, når du henvender dig: •
Forbered en kort og letforståelig indgangsreplik, som du kan bruge, når du etablerer kontakt.
•
Gå fordomsfrit, åbent og nysgerrigt til hver enkelt person.
•
Vær opsøgende, spørgende og deltagende. Hvis vedkommende virker utilpas eller er stille, kan det virke afvæbnende, at man fortæller lidt om sin egen oplevelse af forestillingen. Vær dog som udgangspunkt spørgende, så oplevelserne bliver beskrevet med folks egne ord.
•
Det kan være et forstyrrende element for nogle at blive spurgt ind til deres oplevelse undervejs (fx i pausen). I disse tilfælde vil vi foreslå at udskyde samtalen til efter endt forestilling.
Scenekunstens betydning: Metoderedskab
Sådan gør du Som redskab til indsamling af observationer kan man med fordel gøre brug af et observationsark med plads til særlige opmærksomhedspunkter for observationerne. Opmærksomhedspunkterne kan være: • • • •
Lokation: Hvor foregår observationen? Umiddelbare udtryk: Hvilke følelser og reaktioner udviser publikum og i hvilke situationer? Kropssprog: Hvordan ser kroppen ud, når personen reagerer? Interaktion: Hvordan interagerer publikum med forestillingen, performerne og hinanden?
Spørgeguide til uformelle interviews: • • • • • • • • •
Hvorfor har du valgt at se netop denne forestilling? Kan du beskrive, hvilke følelser du oplevede under forestillingen? Kan du beskrive, hvad du oplevede, da du reagerede på xxx? Hvordan var det at opleve forestillingen i selskab med andre? Mindede det dig om noget, du selv har oplevet i dit liv? Var der noget ved forestillingen, som gjorde den særlig vigtig? Hvad tager du med dig fra i dag? Notér køn og spørg ind til alder og baggrund som afslutning på interviewet Husk at spørge: Må vi tage et billede af dig og få dine kontaktoplysninger? (til efterfølgende afrapportering og/eller kommunikationsmateriale).
Side 8
2. FORSTÅ HANDLINGER Følgeskab
2. FORSTÅ HANDLINGER FØLGESKAB Følgeskab er en metode til at afdække den individuelle oplevelse af forestillingen og forløbet omkring den. Metodens fokus er på konteksten for scenekunstoplevelsen samt de forventninger og samtaler, som oplevelsen giver anledning til. Med metoden følgeskab følger man en person, et par eller en mindre gruppe, der har planlagt en scenekunstoplevelse. Intervieweren mødes med personen, parret eller gruppen inden forestillingen, taler med dem i pausen og vender oplevelsen, når forestillingen er slut. Formålet med metoden er at få indblik i, hvordan oplevelsen forløber, og hvad den enkelte eller gruppen tager med sig undervejs, og når forestillingen er forbi. Metoden er oplagt til at få indsigt i oplevelsen af det, der sker i mødet med scenekunsten, og de refleksioner, folk har undervejs og efter forestillingen. Metoden er god til at afdække, i hvilke situationer og på hvilken måde scenekunstoplevelsen bliver betydningsskabende for den enkelte. Her er det ikke nok at spørge ind til vurderingen
Scenekunstens betydning: Metoderedskab
af den konkrete forestilling, da vi i højere grad er interesseret i at undersøge oplevelsen af scenekunst som kunstform. Det er samtidig centralt at indtænke, hvordan stemningen, selskabet og de ritualer, der følger med en scenekunstoplevelse, også er betydningsskabende elementer. Ved at følge informanter fra start til slut af forløbet, får man adgang til de individuelle betydninger, som en specifik forestilling kan vække. Samtidig er det væsentligt for indsigterne, at intervieweren forsøger at være en naturlig del af en person eller en gruppes oplevelse. Det er altså folks egne præferencer og vaner, der bestemmer aftenens forløb. Værdien i metoden er, at man kan opleve mødet med scenekunsten helt tæt på. Du får indsigt i, hvordan personen eller gruppen bevæger sig i de fysiske rammer før, under og efter forestillingen, og hvordan de bliver en del af et publikum, når forestillingen går i gang.
Fordele Metoden følgeskab giver indgående forståelse for, hvordan forskellige personer oplever det at se en forestilling. Metoden viser, hvordan og hvorfor forskellige mennesker oplever scenekunst, og hvordan dette udmønter sig hos den enkelte i form af begejstring, frustration, forundring m.m. Det er en unik adgang til viden om, hvad der sker hos den enkelte eller i den gruppe, man følges med.
Forbehold Det kræver tid og overskud at udføre metoden følgeskab, og det kan være en vanskelig metode at komme i gang med. Forsøg at holde forløbet simpelt og så autentisk som muligt - du behøver ikke at afdække alle nuancer af en oplevelse. Du kan få dybe indsigter ved at forholde dig neutralt i situationen og stille få, men åbne spørgsmål.
Side 10
Sådan gør du Gode råd Følgeskab Det kan virke intimiderende for nogle at indvie andre i deres kunstoplevelse. Dels er det krævende at dele oplevelser, følelser og tanker med et fremmed menneske. Dels er det en investering at sætte tid og energi af til at deltage.
Følgeskab følger det forløb, som personen, parret eller gruppen har planlagt for aftenen. Som interviewer bliver man deltagende observatør til scenekunstoplevelsen, men har selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål til interviewpersonernes handlinger eller overvejelser. Vi foreslår, at du gennemfører metoden på følgende måde: •
Rekrutér en person, et par eller en gruppe på forhånd ved at invitere dem til forestillingen eller fang dem i døren på vej ind til selve forestillingen.
•
Start gerne med en forfriskning i foyeren sammen med informanterne, hvor forventninger til forestillingen og aftenens forløb vendes. Spørg også gerne ind til personen eller gruppens bevæggrunde for at tage i teateret.
•
Du overværer selvfølgelig forestillingen sammen med informanterne og spørger åbent ind til deres oplevelse og umiddelbare indtryk i pausen. Her er det vigtigt ikke at forsøge at styre samtalen, da det kan intervenere med informanternes egen oplevelse.
•
Afslutningsvist spørger du ind til informanternes oplevelser undervejs i forestillingen. Hvis der er flere informanter, kan du lytte til deres dialog med hinanden. Prøv at få en fornemmelse af, hvad oplevelsen har betydet for informanten eller gruppen, og hvad de får ud af at opleve scenekunst.
Følg disse råd, når du benytter metoden: •
Præsenter med det samme formålet med undersøgelsen. Publikum skal forstå, at de er med i en interessant og meningsfuld undersøgelse og ikke et psykologisk eksperiment.
•
Fortæl vedkommende, at du er interesseret i at høre om deres forventninger og tanker undervejs og til sidst deres refleksioner og oplevelse med forestillingen.
•
Vær ikke bange for at interagere med personen eller gruppen i længere tid. Mange er overraskende interesserede i at deltage.
•
Langt de fleste kan rekrutteres i døren på vej ind til forestillingen. En anden mulighed er at tilbyde billetter som tak for villigheden til at deltage.
Scenekunstens betydning: Metoderedskab
Side 11
3. FÅ PERSPEKTIVER OG KONTEKST Samtalesaloner
3. FÅ PERSPEKTIVER OG KONTEKST SAMTALESALONER I samtalesalonen træder vi væk fra selve scenekunstoplevelsen. Her skabes rammerne for dybdegående samtaler om, hvad scenekunst betyder for den enkelte og for samfundet.
ikke kun være deltagere med indgående kendskab til scenekunst, men også gerne personer med begrænset erfaring. Forskellighed i erfaring sikrer en god dynamik og forskellige perspektiver i samtalerne. Dertil er det med til at sikre, at man fastholder fokus på folks oplevelser med scenekunst frem for fagspecifik viden om emnet.
Samtalesalonen minder om en klassisk fokusgruppe, hvor en gruppe mennesker deler erfaringer om et emne. Det ideelle antal deltagere til samtalesalonerne er 6-8 personer. Antallet sikrer, at alle deltagere bliver hørt, samtidig med at der er mulighed for at få forskellige perspektiver frem.
Mange oplever en samtalesalon som en god måde at dele oplevelser, tanker og minder på - og som flere gerne vil deltage i igen en anden gang. Samtalesalonen bringer folk sammen gennem meget personlige udvekslinger, og mange fortæller efter-
Rekruttering til samtalesalonen kan ske gennem nyhedsbreve og kanaler på sociale medier. For at sikre et godt rekrutteringsgrundlag til salonen, kan du ved tilmelding bede deltagerne om at dele informationer som deres alder, køn og uddannelsesbaggrund. Deltagerne er ved tilmelding ikke garanteret deltagelse, da der kan ske en efterfølgende udvælgelse med henblik på at sikre en bred sammensætning af deltagere. En samtalesalon varer omkring to timer. Der skal
Scenekunstens betydning: Metoderedskab
følgende, at deres scenekunstoplevelser skærpes af at tale om dem sammen med andre. Et opmærksomhedspunkt ved formatet er, at det kan virke abstrakt at tale om scenekunst, når man som deltager ikke har et konkret stykke at tage udgangspunkt i. Derfor er det en god ide at bede deltagerne medbringe en genstand, der repræsenterer en scenekunstoplevelse, som den enkelte deltager gerne vil fremhæve. Til salonen præsenterer deltagerne deres genstand og fortæller historien om den.
Fordele Fordelen ved samtalesalonen er, at man får forskellige perspektiver på det samme spørgsmål. En oplevelse giver en reaktion, som avler et nyt synspunkt. Mange deltagere udvikler deres perspektiv i løbet af en samtalesalon, fordi de undervejs får skærpet deres blik, hukommelse og holdninger. Salonerne er en god metode til at belyse og diskutere scenekunstens betydning for den enkelte og for fællesskabet.
Forbehold Når du afholder samtalesaloner, skal du være opmærksom på, at deltagernes perspektiver kan nærme sig hinanden. Under en samtalesalon tager deltagerne automatisk forskellige roller, og der kan være én eller flere, som vil påtage sig de ledende roller. Man skal derfor også være opmærksom på, at give alle deltagere taletid og ikke kun de, der snakker mest.
Side 13
Gode råd Samtalesaloner Det kan være intimt at tale om scenekunstoplevelser med en gruppe fremmede mennesker. Det er derfor afgørende, at den, der faciliterer samtalesalonen, skaber en god og inviterende stemning. En samtalesalon skal være rar og tryg at deltage i. Det er en god ide at sætte rammerne for samtalen i begyndelsen af salonen, så deltagere er opmærksomme på, at de skal vise hensyn til hinanden. Når deltagerne ved det, inviterer det til, at de hver især åbner endnu mere op og bliver mere motiverede til at dele ud af personlige oplevelser og betragtninger. Indledningsvist kan du fortælle følgende til deltagerne: •
Vær ikke bange for at sige noget, der er dumt. Undersøgelsen fokus er at skabe indblik i de umiddelbare oplevelser frem for viden om scenekunst.
•
Hold endelig ikke personlige betragtninger tilbage. Undersøgelsens interesse er at komme så langt ind i hovedet på jer som muligt. Så del følelser, oplevelser, tanker og minder.
•
Uenig? Så giv lyd! Det er centralt for samtalesalonen, at I responderer på hinandens oplevelser. Hvis du som deltager har en anden oplevelse af noget, så hold dig ikke tilbage med at supplere.
Scenekunstens betydning: Metoderedskab
Sådan gør du Det kan være en god ide at være to personer til at gennemføre samtalesalonerne, så den ene kan koncentrere sig om at facilitere samtalen, mens den anden nedskriver citater og dialoger. Husk at gøre opmærksom på, hvis samtalesalonen bliver optaget, så der er mulighed for at genlytte og/eller udskrive passager. Man kan gennemføre en samtalesalon på flere forskellige måder alt afhængigt af, hvad du er særligt interesseret i. Vi har her samlet en række forslag til gode elementer, der kan indgå i samtalesalonen: •
Præsentation bordet rundt. Hvad hedder du, og hvad er den første scenekunstoplevelse, du kan huske?
•
Barometeret: Deltagerne placerer sig på en linje i lokalet, i forhold til hvor meget scenekunst betyder for dem på en skala fra 0-100.
•
Deltagernes egne genstande. Hver deltager medbringer en genstand, der minder dem om en scenekunstoplevelse. Én ad gangen viser de genstande frem og fortæller om, hvad den har betydet for dem. Andre kan svare og byde ind.
•
Drøftelse i plenum: Hvorfor har vi som samfund brug for scenekunst?
•
Afrunding.
Side 14
FRA DATA TIL INDSIGT BEARBEJDNING OG ANALYSE Indsamlingen af data giver en masse indsigter om, hvad scenekunstoplevelser betyder. For at kunne bearbejde og præsentere indsigterne, er det vigtigt at afsætte tid til analyse og formidling. Metoderne i dette redskab stiller dig i en position til at indsamle en kombination af interviewreferater, noter og refleksioner samt billeder og observationer. Vi anbefaler at du digitaliserer datamaterialet for at skabe et overblik og for at kode indsigterne.
I figur 2 fremgår de otte underliggende temaer i betydningskompasset, som indgår i Bikubenfondens undersøgelse af scenekunstens betydning.
Figur 2. Betydningskompas med undertemaer
Find indsigtsrapporten på https://www.bikubenfonden.dk/kunstens-betydning
Du kan lade dig inspirere af temaerne, når du leder efter mønstre i dine egne data. Det kan også være, at din undersøgelse leder til andre begreber eller forståelser af betydningsdimensionerne.
Sanselighed Indlevelse
Friktion Resonans
FØLELSER
TANKER
Emotionel
Intellektuel
INSPIRATION
DANNELSE
Kreativ
Social
Analyse af data Når datasættet er systematiseret kommer analysefasen. Her anbefaler vi, at du tager betydningskompasset i brug. Analysen handler grundlæggende om at identificere gennemgående temaer og mønstre i datamaterialet. Det kan også være interessant at se efter modsætninger eller fravær af tydelige mønstre i data. Det kan bidrage til at nuancere resultaterne eller identificere blinde vinkler, som kan være genstand for øget opmærksomhed ved næste undersøgelse.
Scenekunstens betydning: Metoderedskab
Livslæring Nye perspektiver på livet
Forbundethed Aktiv deltagelse
Side 15
Gode råd Bearbejdning og analyse Det er essentielt for arbejdet med kvalitative indsigter, at data bliver nedfældet. Derudover er det vigtigt, at informanternes alder og køn og sted for samtalen også fremgår af datamaterialet. Notér samtidig om samtalen fandt sted før, under eller efter en forestilling, samt hvilken forestilling samtalen drejer sig om. Sørg for, at alle håndskrevne noter, workshop materialer m.m. bliver digitaliseret. Det er et møjsommeligt arbejde, men det betaler sig, fordi det giver et søgbart overblik. Et vigtigt greb er at udvikle en citatbank. Den laver du ved at gennemgå alle interviewreferater og andet materiale for citater, der indkapsler en god pointe eller et gennemgående tema. I analysefasen såvel som i formidlingen, præsenterer du citater koblet sammen med informanternes alder, køn og lokation. Formidling af resultaterne I en kvalitativ undersøgelse er udsagn i form af citater en vigtig ressource til at gengive de pointer, temaer og mønstre, der er fremkommet i analysen. Supplér så vidt muligt med billedmateriale, da det styrker troværdigheden. Kvalitative data har den styrke, at man netop kan komme helt tæt på, og derfor handler det om at synliggøre mennesket i formidlingen. Husk i den forbindelse at bede om mundtlig accept fra interviewpersoner, hvis du tager billeder, samt at kreditere fotografen. Vi anbefaler, at slutproduktet - typisk en indsigtspræsentation - bliver fulgt op af et dialogmøde med de relevante modtagere og interessenter for undersøgelsen. Det hele handler om at sætte en ny samtale i gang - en kvalificeret samtale om scenekunstens betydning.
Scenekunstens betydning: Metoderedskab
Side 16