Rapport: Ni principper for naturintegreret socialt arbejde

NI PRINCIPPER FOR NATUR­INTEGRERET SOCIALT ARBEJDE

Erfaringer og anbefalinger fra Natur til et godt liv – Laboratoriets samarbejde med kommuner og sociale organisationer om ungeindsatser.

NI PRINCIPPER FOR NATUR­INTEGRERET SOCIALT ARBEJDE

KOLOFON Kontakt: Marie Hohnen, mhn@bikubenfonden.dk

Udarbejdet af: Caroline-Marie Vandt Madsen, Katrine Hulgard og Marie Hohnen fra Natur til et godt liv – Laboratoriet, Dorte Bukdahl og Amanda Houmark-Ørsøe fra Mobilize Strategy Consulting og Robin Vickery fra DenFjerdeSektor.

Design: Mattias Wohlert/The Central

Foto: Hvor intet andet er angivet: Casper og Karina Tybjerg.

Forside: Casper og Karina Tybjerg.

Udgivet af: Natur til et godt liv – Laboratoriet Bikubenfonden Odensevej 160 5600 April 2024 WWW.NATURTILETGODTLIV.DK

INDHOLD

5 6 8 12 14 18 20 22

Forord Hvordan kan du bruge principperne i NISA? Ni principper for naturintegreret socialt arbejde med unge Forskning i naturen som et virksomt greb Hvorfor beskrive NISA med en række principper?

Seks faglige principper for NISA PRINCIP 1: Brug naturen bevidst PRINCIP 2: Skab transfer mellem naturen og den unges hverdag

24 PRINCIP 3: Inddrag unge, så naturoplevelsen bliver meningsfuld og styrker deres handlekraft 26

28

PRINCIP 4: Skab naturmøder, der passer godt til den unges udvikling PRINCIP 5: Skab fællesskab omkring naturoplevelsen

30 PRINCIP 6: Giv tid og rum til pauser, flow og opdagelser på egen hånd i naturen 32

34 36 38 42 43

Tre organisatoriske principper for NISA ORGANISATORISK PRINCIP A: Prioritér tilpasningen af NISA til jeres kontekst ORGANISATORISK PRINCIP B: Prioriter kompetenceudvikling og faglig refleksion ORGANISATORISK PRINCIP C: Gør udviklingsprojektet til en del af kernedriften

Næste skridt: Flere unge skal have gavn af naturen Kilder

FORORD

BIKUBENFONDEN har i samarbejde med en række partnere udviklet metoden NISA, naturintegreret socialt arbejde. Det er en metode, der understøtter mestringsoplevelser og refleksioner hos unge i mistrivsel gennem integration af naturen. Metoden er udviklet i regi af Natur til et godt liv – Laboratoriet i Svanninge Bjerge på Sydfyn. Laboratoriet er igangsat af Bikubenfonden med henblik på at kvalificere og vidensbasere naturintegreret socialt arbejde med unge på kanten.

Metoden bliver brugt af en lang række kommuner og organisationer tilknyttet laboratoriet. I denne rapport præsenteres en række centrale principper for NISA. Målet er at præsentere NISA på en måde, som giver mange flere organisationer inspiration til og mulighed for at gå i gang.

Rapporten er udarbejdet af Dorte Bukdahl og Amanda Houmark-Ørsøe fra Mobilize Strategy Consulting, Robin Vickery fra Fjerde Sektor og Caroline-Marie Vandt Madsen, Katrine Hulgard og Marie Hohnen fra Natur til et godt liv - Laboratoriet.

Vi har undervejs besøgt fire indsatser, der har været tilknyttet laboratoriet. Vi har interviewet både unge og medarbejdere og spurgt dem ind til deres oplevelse af naturen. Vi har deltaget i uddannelsesaktiviteter i laboratoriet og har afholdt en workshop med interessenter fra henholdsvis Social- og Boligstyrelsen, en kommune og civilsamfundet. Vi vil gerne sige stort tak til alle, der har indvilget i at tale og være sammen med os.

Vi har i rapporten brugt det fundament af viden, der siden 2014 er skabt i regi af laboratoriet samt forprojekter til laboratoriet. Det gælder både rapporter

fra eksterne evaluatorer og det materiale, som laboratoriets medarbejdere selv har udarbejdet i samarbejde med kommuner og organisationer, herunder de fagpersoner, der har været tilknyttet udvikling og undervisning i laboratoriet. Dette materiale henviser vi løbende til i rapporten, ligesom citater og indsigter fra dette materiale integreres i vores tekst.

Rapporten præsenter i alt ni principper for NISA. Vi vurderer, at disse principper er centrale grundpiller, når organisationer og fagprofessionelle skal arbejde med naturintegreret socialt arbejde. For at finde frem til de principper, som er de meste centrale og virkningsfulde, har vi kvalitativt analyseret mønstre på tværs af empiri fra egne feltbesøg og tidligere rapporter og evalueringer. Principperne er efterfølgende forfinet og kvalificeret gennem feedback fra eksterne fagpersoner.

Vores håb er, at principperne kan bidrage til at skabe værdi rundt omkring i Danmark, ved at flere sociale indsatser får ambitioner om at bruge naturen i deres samarbejde med unge. Principperne skal ses som et fundament, man som fagprofessionel kan stå på og vende tilbage til. For at lykkes kræver det lokale processer, hvor principperne omsættes til en konkret kontekst, og hvor de løbende drøftes i arbejdsfællesskaber af fagprofessionelle. Principperne kan være en mindre tilføjelse i det lokale sociale arbejde – eller de kan så kimen til en mere radikal omlægning af måden at arbejde på sammen med unge.

5

INTRODUKTION

HVORDAN KAN DU BRUGE DE NI PRINCIPPER I NATURINTEGRERET SOCIALT ARBEJDE (NISA)?

PRINCIPPERNE i NISA er til dig, der er fagprofessionel og/eller leder i en kommune eller organisation, der laver socialt arbejde med unge.

Rapporten består af tre hoveddele:

En introduktion til metoden og forskningen i natursociale indsatser.

Her introduceres du til, hvorfor det er værdifuldt at arbejde med naturen i socialt arbejde og til relevant forskning på området. Du introduceres også til fundamentet for denne rapport: Den principfokuserede metode.

Seks faglige principper for integrationen af naturen i arbejde med unge.

Her præsenteres de faglige principper, der er grundlaget for virksomme naturintegrerede sociale indsatser. Principperne kan bruges til at udvikle nye indsatser og til løbende at undersøge, om centrale faglige elementer i NISA anvendes i praksis.

Tre organisatoriske principper for integrationen af naturen i arbejdet med unge Her præsenteres de principper, der er afgørende for den organisatoriske forankring af NISA. De kan bruges til at undersøge, hvordan I integrerer metoden i det, I allerede gør, hvordan I sikrer kompetencer blandt ledere og medarbejdere til at arbejde i naturen, og hvordan I lykkes med at forankre og sprede naturintegreret socialt arbejde.

66

77

NI PRINCIPPER FOR NISA

NI PRINCIPPER FOR NATURINTEGRERET SOCIALT ARBEJDE (NISA)

Ledere og fagprofessionelle, der ønsker at integrere naturen i deres sociale arbejde kan med fordel tage udgangspunkt i følgende ni principper.

SEKS FAGLIGE PRINCIPPER FOR INTEGRATION AF NATUREN I ARBEJDET MED UNGE 1

2

3

4

5

6

Brug naturen bevidst Hvordan kan du træffe fagligt bevidste valg om, hvordan naturens forskellige kvaliteter og muligheder bringes i spil?

Princippet handler om at skabe sammenhæng mellem, hvilke naturrum der bruges til hvilke aktiviteter, og om at reflektere over, hvilken forskel det skal gøre for de unge.

Skab transfer mellem naturen og den unges hverdag Hvordan kan erfaringer og indsigter, som unge får i naturen, smitte positivt af på deres øvrige liv?

Princippet handler om at lægge en strategi for at skabe forbindelser mellem naturoplevelser og de unges personlige udvikling i fx skole og hjem – og samtidig at skabe en sammenhæng med de mål, drømme og øvrige aktiviteter, der fylder i de unges liv.

Inddrag unge, så natur­ oplevelsen bliver menings­fuld og styrker deres handlekraft Hvordan kan du involvere unge i NISA-indsatsen, så du fremmer unges idéer og kreativitet i naturen?

Princippet handler om at tage stilling til, hvornår og hvordan unge kan være med til at forme indsatsen – og at udvikle aktiviteter, der stimulerer til idéer, kreativitet og handlekraft. Princippet fokuserer på at opbygge en ligeværdig relation mellem dig og de unge.

Skab naturmøder, der passer godt til den unges udvikling Naturmødet skal være trygt og tage udgangspunkt i den unges forudsætninger og tidligere erfaringer. Men naturmødet kan også være en anledning til at udfordre den unges selvbillede og til at redefinere, hvad den unge kan og ikke kan.

Princippet handler om at udvikle en faglig praksis, hvor du tager afsæt i unges forudsætninger, men samtidig skaber mulighed for, at de kan udforske nye sider af sig selv.

Skab fællesskab omkring naturoplevelsen Hvordan udnytter du naturens rammer til at styrke unges fællesskaber?

Princippet handler om at træffe faglige valg om, hvordan der etableres et ’fælles tredje’ i naturen, hvordan ture bruges til at styrke fællesskabsfølelsen, og hvordan du sammen med unge kan arbejde med brobygning og værtskab i naturen.

Giv tid og rum til pauser, flow og opdagelser på egen hånd i naturen Hvordan kan du skabe muligheder for, at unge får oplevelser og flow i naturen på egen hånd?

Princippet handler om at reflektere over, hvordan du skaber mulighed for pauser og at gribe de øjeblikke, som ikke kan planlægges på forhånd.

8

9

NI PRINCIPPER FOR NISA

TRE ORGANISATORISKE PRINCIPPER FOR INTEGRATION AF NATUREN I ARBEJDET MED UNGE A

B

C

Prioriter tilpasningen af NISA til jeres kontekst Når I skal i gang med at udvikle NISA hos jer, så sørg for at tilpasse NISA til jeres lokale forhold.

Dette princip indebærer et udviklingsarbejde, hvor I skaber sammenhæng mellem NISA og jeres eksisterende fagligheder, målgruppe og muligheder for at bruge naturen lokalt. Det indebærer også, at I tænker over, hvem der skal inddrages i udviklingsarbejdet, og hvordan I løbende kan arbejde med at tilpasse metoden.

Prioriter kompetence­ udvikling og faglig reflek­ sion hos medarbejdere og ledere Når først NISA er ved at blive hverdag, er det vigtigt at I som medarbejdergruppe systematisk har samtaler om jeres erfaringer med at integrere naturen i det daglige arbejde. Dette princip indebærer, at der prioriteres tid til systematisk refleksion og ressourcer til kompetenceudvikling.

Gør udviklingsprojektet til en del af kernedriften Hold et vedvarende fokus på at forankre NISA i organisationen. Dette princip indebærer ledelsesmæssige og strategiske beslutninger, der sikrer, at NISA kan gå fra udviklingsprojekt til en integreret del af organisationens praksis.

OM NATUR TIL ET GODT LIV - LABORATORIET NATUR til et godt liv – Laboratoriet er et partnerskab mellem Bikubenfonden, civilsamfundsorganisationer og kommuner. Målet er, at alle unge på kanten mellem 13 og 30 år får mulighed for at blive styrket i naturen. I 2014 fik Bikubenfonden øje på, at naturen har et potentiale i forhold til unge, der kæmper med fx mental trivsel. Det blev til Natur til et godt liv, og i årene 2014-18 blev der arrangeteret formidlingsture og overnatningsophold for børn og unge i Svanninge Bjerge på Sydfyn.

I 2019 stiftede Bikubenfonden Natur til et godt liv – Laboratoriet, der havde til formål at udvikle og teste metoder til at bruge naturen til at styrke unge. I 2021 blev Natur til et godt liv – Laboratoriet gjort permanent som et program under Bikubenfonden.

Hvert år er der årligt ca. 400 unge med ude i Svanninge Bjerges natur. Nogle er der på en dagstur, andre er afsted i flere dage og overnatter i Bikubenfondens hus, Knagelbjerghus. Samtidigt modtager fagprofessionelle fra organisationerne træning i form af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Alle organisationerne arbejder sideløbende med at integrere naturen i deres daglige arbejde derhjemme.

Udviklingen af metoden sker i et tæt samarbejde med kommuner og organisationer i partnerskabet.

Sammen ønsker alle parter at flytte naturen ind i den socialfaglige eller terapeutiske praksis, fordi de tror på, at naturens rum og fænomener, samt de aktiviteter, der kan foregå i naturen, er med til at skabe nye muligheder for unge på kanten.

Hvert år er ca. 80 fagprofessionelle fra kommuner og NGO'er på kursus hos Natur til et godt liv - Laboratoriet.

Organisationerne har særligt fokus på at omsætte metoderne i dagligdagen. Arbejdet med at forankre det naturintegrerede arbejde i egen praksis er kernen i metoden. Natur til et godt liv – Laboratoriets metoder udvikler sig i takt med, at der er blevet gjort flere erfaringer i laboratoriet.

Målgruppen for NISA er unge mellem 13 og 30 år, som kæmper med mistrivsel, og som står udenfor samfundets fællesskaber. Det er typisk unge, som er ramt af komplekse og mangeartede problemstillinger. Det kan være alt fra angst og depression til misbrug af alkohol/stoffer, kriminalitet samt unge ramt af hjemløshed. Fælles for dem er, at de kan være mere eller mindre udfordrede i forhold til relationer og fællesskaber, de kan mangle selvværd, og de kan have svært ved at håndtere hverdagen. Mange har en svag tilknytning til uddannelse og job. Målgruppen er en af Bikubenfondens primære indsatsområder.

”Vores mission med laboratoriet er at skabe et samfund, hvor vi bruger naturen til at styrke unge på kan­ ten” Caroline-Marie Vandt Madsen, projektleder for Natur til et godt liv - Laboratoriet i Bikubenfonden

10

11

FORSKNING

FORSKNING I NATUREN SOM ET VIRKSOMT GREB

HVAD SIGER FORSKNINGEN? LITTERATURANALYSE FRA VIA / KU

GENNEM de seneste årtier har der været en spirende forskningsinteresse, der peger på, at naturen i forskellige kontekster kan noget særligt i forhold til at skabe udvikling og trivsel blandt mennesker (bl.a. Ulrich, 1981; Kaplan, 1984; Ulrich & Simons, 1986 og Kaplan & Kaplan, 1989). Interessen går på tværs af forskellige felter som for eksempel psykiatri, skoler, daginstitutioner, naturvejledning, spejderbevægelsen, jobcentre, ældrepleje og ledelsesudvikling. Der eksisterer derfor et bredt felt af litteratur, der undersøger natur som element i social- og sundhedsområdet (Bowen & Neill, 2013; Bettmann et al., 2016; Bedard 2005; Ejbye-Ernst, 2018)). Den litteratur har været et fundament for udviklingen af NISA. Samtidigt blev laboratoriet grundlagt med en ambition om at gøre viden lettere tilgængelig for det sociale område – ved at viden blev funderet i

VIA har sammen med KU i 2018 udarbejdet en litteraturanalyse til Natur til et godt liv - Laboratoriet. Analysen har fungeret som et vidensgrundlag for NISA. Litteraturanalysen viser, at det naturintegrerede arbejde har positive resultater i misbrugsbehandling, arbejde med selvværd, livsmestring, tilværelseskompetencer samt, at det kan indebære en øget tiltro til forældre og behandlere.

Rapporten viser også, at det kan være vanskeligt at udvikle en præcis vejledning for naturintegreret socialt arbejde, fordi: a) målgruppen kan variere betydeligt, b) der mangler reflekterede praksisbeskrivelser, der bygger på sammenhæng mellem indsats,

konkret praksis og ved at skabe mere struktur på denne viden.

Helt overordnet giver naturen unge en arena, hvor der er rum og tid til at være sig selv og til at være sammen. Det kan bidrage til at skabe livsmod og livsmestring hos unge (Ejbye-Ernst, 2018).

Vi ved, at vi som mennesker kommer os hurtigere fra tilstande af høj spænding (arousal), når vi befinder os i restorative omgivelser, hvor vores nervesystem falder til ro (Ulrich, 1991). Ligesom fagprofessionelle gennem egen adfærd kan støtte ro og afstemthed hos unge, kan naturen også give ro, mindske modstand og genopbygge vores evne til at fokusere. Natur kan altså aktivt bruges til at styrke recovery fra højspændte fysiske og psykiske tilstande. ”Lav-intense aktiviteter i natur og grønne områder, fx gåture eller siddende ophold, har akutte positive effekter på fysiologiske og selvrapporterede indikatorer på stress i sammenligning med samme aktiviteter i byområder eller indendørs” (Mygind et al., 2018 s. 22).

Litteraturen viser også, at naturen kan have en positiv påvirkning på vores evne til mental restitution og på vores evne til at fokusere. De amerikanske forskere Kaplan og Kaplan peger i deres Attention Restoration Theory (forkortet ART) på, at der er fire forhold, som gør sig gældende for, at menneskets hjerne kan opnå dets fulde potentiale for at restituere, og at naturen imødekommer disse fire forhold (Kaplan og Kaplan, 1989). De fire forhold for at opnå mental restitution i naturen er: • Mulighed for at føle dig til stede og kunne fordybe dig i omgivelserne uden forstyrrelser.

• At være på afstand af de aktiviteter, du normalt trættes af.

• Omgivelserne skal ubesværet kunne fange din opmærksomhed, fx at stirre ind i et bål eller se skyerne bevæge sig på himlen. Kaplan og Kaplan (1989) kalder det for soft fascination.

• Lyst til at være til stede i naturen. Det behøver ikke være din yndlingsting, men i løbet af opholdet i naturen, skal din lyst til at være der vækkes.

12

målgruppe, aktiviteter mv., c) det er vanskeligt at måle direkte på den kausale sammenhæng mellem kvaliteten af de unges hverdagsliv og de interventioner, der gennemføres d) det er ofte uklart, hvorfor indsatser vælger at bruge naturen præcist, som de gør, e) det er ikke veldokumenteret, hvordan familien/nære relationer kan inddrages i arbejdet og understøtte de unges udvikling.

Feltet rummer derfor et stort potentiale for yderligere forskning og metodeudvikling. Det sidste er netop ambitionen med NISA-metoden og arbejdet i Natur til et godt liv - Laboratoriet.

NATURENS KVALITETER – ANALYSE FRA CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING CENTER for Ungdomsforskning (CeFU) har i 2022 gennemført en undersøgelse af, hvilken betydning møder med naturen kan have for unge, der deltager i naturintegrerede sociale indsatser. Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde med Natur til et godt liv – Laboratoriet og tager udgangspunkt i unges egne fortællinger.

Undersøgelsen viser, at naturen har mangfoldige potentialer for mange forskellige grupper af unge.

Der peges på, at unges møder med naturen kan pirre deres sanser og åbne nye horisonter for dem. Naturmøderne kan også ”(...) trække dem væk fra en dagligdag, hvor de oplever ikke at slå til eller passe ind, og de kan åbne deres øjne for, at de har ressourcer, som de ikke viste, de besad.”

Samtidigt peger forskerne på, at de fagprofessionelle har en afgørende rolle, hvis naturens potentialer skal forløses hos unge.

I alt identificerer rapporten seks særlige kvaliteter i unges møde med naturen. Kvaliteterne dækker over både kropslige, mentale, intellektuelle og sociale oplevelser og har overskrifterne: ’sammen’, ’det, vi bare gør’, ’på opdagelse’, ’åbne sanser’, ’de store spørgs-

mål’ og ’food for thought’. De seks kvaliteter har været brugt som et fundament for udviklingen af principperne i denne rapport.

NATUR TIL ET GODT LIV Unges fortællinger om deres møder med naturen

Niels Ulrik Sørensen og Anne Mette W. Nielsen

’Sammen’

1

’Det vi bare gør’

’På opdagelse’ Kvaliteter ved unges møder med naturen

’Åbne sanser’

’Food for thought’ ’De store spørgsmål’

13

METODE

HVORFOR BESKRIVE NISA MED EN RÆKKE PRINCIPPER? Principper skal både styrke forankring og spredning af metoden

MÅLET med at beskrive en række principper for naturintegreret socialt arbejde (NISA) er, at inspirere kommuner og organisationer til at bruge naturen i det sociale arbejde med unge.

NISA er udviklet med base i Natur til et godt liv – Laboratoriet i Svanninge Bjerge, men metoden er ikke bundet til Svanninge Bjerges geografi. Tværtimod er det håbet, at erfaringerne fra laboratoriet kan bruges i arbejdet med unge i mange forskellige lokale kontekster – uanset hvor i Danmark, man befinder sig.

Naturen er næsten altid rundt om hjørnet. Det kan for eksempel være i form af en park i byen, en skov, en strand eller en mark.

Principperne er et redskab til at udrulle og forankre naturintegreret socialt arbejde. Det gælder både for de organisationer, der allerede i dag arbejder med metoden, men også for andre organisationer, der er nysgerrige på at starte naturintegrerede indsatser op.

Dermed kan principperne ses som et redskab til at accelerere en spredning af NISA, hvilket er centralt for missionen om at skabe en ny normal på socialområdet, hvor vi bruger natur til at styrke unge.

Principperne er formuleret i en generel form, som efterfølgende skal omsættes i forhold til den konkrete målgruppe og lokale kontekst. Under hvert princip er der tilføjet refleksionsspørgsmål målrettet fagprofessionelle i organisationerne.

Ved at beskrive en metode gennem et antal principper i stedet for en detaljeret manual fås en fleksibel metode, der kan tilpasses lokale kontekster. Det åbner op for, at metoden kan bruges mange forskellige steder. De ungeindsatser, der er tilknyttet laboratoriet i dag, har en stor spændvidde og omfatter bl.a. botilbud, specialskoler og terapeutiske forløb. Men metoden er også relevant i helt andre ungeindsatser. De ungeindsatser, der er tilknyttet laboratoriet, benyttes alene som eksempler i rapporten.

Den principfokuserede metode er bl.a. blevet introduceret af evalueringsforskeren Michael Quinn Patton (2017). Han argumenterer for, at når problemer er komplekse, så bør metoder beskrives gennem principper, fordi de gode løsninger skal skabes i lokale kontekster sammen med lokale aktører – og det kræver en fleksibel metode.

Tilsvarende argumenterer filosofferne Nancy Cartwright og Jeremy Hardie (2012) for, at hvis en virksom indsats skal vandre fra en kontekst til en anden, så skal den beskrives i en generaliseret (”dekontekstualiseret”) form, så indsatsen kan tilpasses de forhold, der er specifikke for den nye kontekst. Principper giver altså

Metoden beskrives som principper – ikke en manual Principperne stiller skarpt på, hvad der er væsentligt, når fagprofessionelle skal omsætte NISA lokalt. Vi anbefaler, at I prioriterer at arbejde med både de seks faglige og de tre organisatoriske principper.

14

fleksibilitet til at skabe lokale indsatser, der er tilpasset en lokal organisation. Det kan handle om tilpasning til de faglige metoder, der allerede bruges i organisationen, til den målgruppe af unge, der arbejdes med i organisationen og til de lokale samarbejdspartnere, som organisationen har. Den lokale tilpasning giver også mulighed for lokalt entreprenørskab i en kreativ proces, hvilket kan være med til at skabe ejerskab til en indsats – jf. også organisatorisk princip A: Prioritér tilpasningen af NISA til jeres kontekst.

At arbejde ud fra principper skaber også mulighed for, at du som fagprofessionel kan møde unge fleksibelt og håndholdt, fordi omsætningen af principperne kan variere fra ung til ung. En principfokuseret metode giver rum til fagprofessionelles dømmekraft i samarbejdet med unge.

Et særligt vigtigt fundament for udviklingen af principper er unges egne perspektiver og oplevelser. Hvordan oplever de, at det virker at være i naturen? Hvad tænker de om de konkrete metoder, der bruges og de aktiviteter, som de indgår i? Udviklingen af principper trækker her på vores interviews med unge. Under hvert feltbesøg samlede vi en gruppe af unge og spurgte dem til, hvordan de oplevede at være i naturen, og hvad de ville anbefale til unge i andre indsatser. Denne viden er suppleret med perspektiver fra rapporten om unges fortællinger om deres møder med naturen fra CeFU (2022) og rapport om ungeinddragelse fra Socialt Udviklingscenter - SUS (2022).

Gennem denne tilgang vurderer vi, at vi har fået formuleret et antal principper, der står på et fundament af solide datakilder, der alle har givet relevante perspektiver på virksomt naturintegreret socialt arbejde.

Principperne er udledt ved, at vi har identificeret mønstre på tværs af kilderne. Hvis både observationer, interview og forskningen peger på, at bestemte greb er virkningsfulde, så har vi formuleret dette som et princip. Vi har desuden integreret feedback på principperne fra tre eksterne aktører, der kan have interesse i at bruge principperne; en kommune, en civilsamfundsorganisation og Social- og Boligstyrelsen.

Der har således i definitionen af principperne været fokus på at integrere både forskning, erfaringer fra

Vidensfundament Principperne i NISA er udviklet på et fundament af eksisterende forskningsviden, evalueringsrapporter fra laboratoriet, feltbesøg hos fire indsatser, der er tilknyttet laboratoriet og interviews med unge og fagprofessionelle. I overensstemmelse med Michael Quinn Pattons (2017) anbefalinger har vi således udledt principperne ved at trække på en blanding af flere datakilder. For at finde frem til de principper, som vurderes at være centrale og virkningsfulde, har vi gennemført en kvalitativ analyse på tværs af datakilderne.

15

Foto: Katrine Hulgard

fagprofessionelle og unges erfaringsbaserede viden.

Der er ikke gennemført en kvantitativ evaluering eller effektmåling, hvor princippernes virkning efterprøves. Patton (2017) har dog udviklet en tilgang til evaluering af principfokuserede indsatser, der kan findes inspiration i, såfremt en sådan evaluering skal gennemføres.

Forskning og evalueringer

Fagprofessionelle erfaringer

En fremadskuende evaluering I klassiske evalueringer af indsatser er man ofte tilbageskuende – indsatser beskrives og vurderes med det formål at finde ud af, om indsatsen har virket. Der vil typisk være tale om en afrapportering, hvor modtager vil være tilbuddet selv, en fond eller en kommende samarbejdspartner.

Når indsatser beskrives via principper, kan man med fordel tage et mere fremadskuende perspektiv, hvor succeskriteriet er, at viden formidles, så den kan inspirere nye indsatser i nye kontekster. Klassiske evalu-

Unges erfaringer i indsatserne

Principper er blevet til gennem triangulering af viden fra forskning og evaluering, viden fra fagprofessionelle og unges egne erfaringer

16

eringer kan dog her være en vigtig del af vidensgrundlaget. Det stiller her andre krav til formidlingen end i en klassisk evaluering. Det vigtigste bliver, at viden bliver formuleret og formidlet på måder, der giver fagprofessionelle inspiration og lyst til at afprøve denne måde at arbejde på. I vores formidling af NISA-principperne lader vi os således guide af, at principperne skal have den kvalitet, at de inspirerer til ny praksis.

↠ Se mere under det organisatoriske princip A: Prioritér tilpasningen af NISA til jeres kontekst samt under det organisatoriske princip B: ”Prioritér kompetenceudvikling og faglig refleksion”.

Fra principper til ny praksis Hvordan kommer man konkret fra principper til at igangsætte en ny praksis? Det er hensigtsmæssigt at se processen som en gøre-proces frem for en tænke-­ proces. Det er vigtigt at komme i gang og gøre sig erfaringer – og på den baggrund videreudvikle sin indsats i en lærende proces. Den faglige kompetence og dømmekraft til naturintegreret socialt arbejde vokser ud af denne løbende læring – ikke ved at have regnet den ud på forhånd.

17

SEKS FAGLIGE PRINCIPPER FOR NISA

SEKS FAGLIGE PRINCIPPER FOR INTEGRATION AF NATUREN I ARBEJDET MED UNGE DER er udviklet seks faglige principper for arbejdet med unge i naturen, som vurderes at være centrale for, at naturintegreret socialt arbejde (NISA) har en virksom effekt for unge.

Principperne udgør ikke i sig selv en samlet socialfaglig eller pædagogisk metode. NISA skal forstås som en tilføjelse til den praksis og den faglighed, du som fagprofessionel allerede har. NISA hjælper med at tilføje og integrere naturen i det arbejde. Principperne lægger sig derfor oven på de værdier, metoder og tilgange, som allerede er et fundament i det enkelte tilbud eller indsats.

18

19

SEKS FAGLIGE PRINCIPPER FOR NISA

FAGLIGT PRINCIP 1

BRUG NATUREN BEVIDST Hvordan kan du træffe fagligt bevidste valg om, hvordan naturens forskellige kvaliteter og muligheder bringes i spil? Princippet handler om at skabe sammenhæng mellem, hvilke naturrum der bruges til hvilke aktiviteter, og om at reflektere over, hvilken forskel det skal gøre for de unge.

NISA adskiller sig fra andre rekreative aktiviteter i naturen ved, at du som fagprofessionel arbejder fagligt og bevidst med naturen i det sociale arbejde. Det forudsætter en bevidsthed om, at naturens rum er forskellige og påvirker unge forskelligt.

Når unge som en del af sociale eller terapeutiske forløb kommer ud i naturen, vil det ofte være et skift fra de vante rammer. Naturen byder på andre oplevelser end klasselokalet eller en terapisession indendørs.

Men naturen er mange ting, og ikke alle steder kan være lige rare eller virksomme for den unge.

Nogle unge kan have svært ved at reflektere, mærke følelser og føre en samtale. De kan i stedet have glæde af at være kropslige og praktiske, og det betyder, at naturrummet skal kunne dette. Som fagprofessionel kan du med fordel overveje de fysiske rammer for det naturbesøg, du planlægger. Du kan fx overveje, om de aktiviteter, du planlægger, indbyder til refleksion og eftertanke, eller i højere grad lægger op til fysisk aktivitet.

At bruge naturen bevidst indebærer, at du som fagprofessionel tager stilling til det overordnede mål med naturmødet. De mål kan være meget forskellige.

I nogle situationer handler det måske om at skabe naturmøder, hvor de unge får mulighed for at mærke sig selv, og hvor I træner at gå fra high arousal til low arousal og omvendt. Andre gange har I måske et mål om at træne aktiviteter, som kan være med til at styrke selvværd, at finde balance i krop og liv eller at reflektere over håb og drømme.

Socialt arbejde i naturen kan altså have både et socialt-, et lærings- og et terapeutisk sigte. Derfor er det vigtigt at reflektere over hvilke værdier, I håber, at naturmødet skaber for de unge.

Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet (CeFU) har ud fra dansk og international forskningslitteratur fundet frem til fem gennemgående motiver, der orienterer arbejdet i natursociale indsatser.

I tilrettelæggelsen af en naturintegreret indsats kan man reflektere over, hvilke af de fem motiver, der skal drive denne indsats.

“At være udenfor sammen og på tur gør alt i forhold til skolen. Det skaber et tættere fællesskab og sammenhold, når vi er ude sammen. Turene gør, at vi er tæt på hinanden og trygge. Og så tør man også sige noget i undervisningen.

Det at gå her har gjort meget for mig, også da jeg ikke havde nogen andre. Skolen og turene har været mit fristed. Nu bor jeg på et opholdssted. Og dér er det mig, der siger: ’Hallo, skal vi ikke tage ud at klatre og lave noget sammen?’. Jeg er blevet den person, jeg gerne vil være. Jeg drømmer om selv at blive socialpædagog og arbejde med udsatte børn og unge. At være noget for andre og hjælpe.”

20

om historie og geografi og være afsæt for faglig læring, men også samtaler om forandringer og omvæltninger. Åbne landskaber med stor variation af farver og fauna kan skabe en lyst til at gå på opdagelse og give mulighed for at blive inspireret af omgivelserne – og til at se, mærke og tænke over omgivelsernes betydning.

En nattehimmel med stjerner kan åbne samtaler om, hvordan det er at være lille, men også at være en del af noget stort. Det kan for nogle unge være en storslået oplevelse, og for andre kan det måske være ubehageligt. Her er det vigtigt at se og forstå, hvor den unge er – og at understrege, at alle følelser er ok.

En mørk granskov kan være ubehagelig at være i. Tager du unge med i mørk, tæt granskov kan det give værdi at spørge dem, hvordan den føles.

Måske er der nogen, der har det anderledes trygt her? Måske er der nogen, der sætter ord på, at det er ubehageligt, hvilket kan hjælpe med at mærke efter, hvordan man i virkeligheden har det.

(NISA, 2023, suppleret med nye dimensioner)

At bruge naturen bevidst indebærer, at du som fagprofessionel planlægger, hvordan naturrummet og aktiviteterne kan fremme bestemte kvaliteter. At bygge et bål og at lave mad sammen kan fremme fællesskab og oplevelsen af mestring hos unge. Et landskab formet af gletsjere og smeltevandsfloder med en infotavle kan være et godt udgangspunkt for at lære sprog og læse en tekst. Det kan også danne ramme for en fortælling om pres fra store ismasser, golde egne og store omvæltninger, som til sidst udmundede i det storslåede landskab, der findes i dag. En sådan fortælling kan hos nogle unge starte refleksioner om, hvordan pres eller omvæltninger kan skabe forandringer hos dem selv.

At bruge naturens rum bevidst indebærer også, at du som fagprofessionel undersøger, hvilke naturressourcer, der er tilgængelige for den lokale indsats.

FEM MOTIVER FOR NATURSOCIALE INDSATSER

EKSEMPLER PÅ NATURENS RUM, DER GIVER FORSKELLIGE

Natur som rekreation: Naturen kan være et miljøskifte fra dagligdagens rutiner, et rum for afslapning og refleksion, fri fra dagligdagens indtryk og afbrydelser. Aktiviteter i naturen, som gåture og bål, giver rammer for samtaler, ro og eftertænksomhed og skaber grundlag for nye relationer.

Natur som terapi: Naturen er rum for professionelles arbejde med at udvikle nye aktiviteter og tilgange i forhold til mennesker, der på forskellig vis er i udsatte positioner og sårbare.

Natur som berigelse: Naturen er et rum for akti-

At sidde omkring et bål er et rum, der opfordrer til fællesskab og sammenhold. Her fremmes nærvær, stilhed, eftertænksomhed og nysgerrighed på andre.

En bakketop eller et bjerg giver mulighed for fysisk anstrengelse ved at nå toppen, hvor man mærker sin puls og sin krop. Udsigten kan skabe rum for samtaler om at perspektiver, udsyn, at se frem, og hvor man gerne vil hen i livet – både på kort og lang sigt.

Et istidslandskab kan give mulighed for at tale

(CEFU, 2022)

Ung fra ungdomsskoletilbud i Slagelse Kommune

viteter, der udfordrer og støtter unges udvikling gennem fx mestrings- og succesoplevelser, og aktiviteter, hvor de unge oplever at overskride egne grænser, lykkedes med noget, der er svært osv.

Natur som undervisningsrum: Naturen kan være er et læringsmiljø, der styrker opmærksomhed, reducerer hyperaktivitet og stress og fremmer fysisk aktivitet, motorik, sociale relationer og miljøbevidsthed. Undervisning i naturen fremhæves som et middel til at styrke generel faglighed.

Natur som klima- og bæredygtighed: Naturen er rum for aktiviteter, der former identitets- og holdningsdannelse omkring omsorg for naturen og følelser af forbundethed med naturen. Det involverer aktiviteter, der udvikler empati, forståelse for konsekvenserne af uhensigtsmæssige handlinger og fremmer engagement i klima og bæredygtighed.

REFLEKTIONSSPØRGSMÅL

MULIGHEDER

Hvad er jeres primære motiver for at integrere naturen i jeres arbejde?

Hvilke relevante naturrum har I adgang til lokalt hos jer?

Hvilket formål skal naturrummet opfylde i jeres arbejde?

21

SEKS FAGLIGE PRINCIPPER FOR NISA

FAGLIGT PRINCIP 2

SKAB TRANSFER MELLEM NATUREN OG DEN UNGES HVERDAG Hvordan kan erfaringer og indsigter, som unge får i naturen, smitte positivt af på deres øvrige liv? Princippet handler om at lægge en strategi for at skabe forbindelser mellem naturoplevelser og de unges personlige udvikling i fx skole og hjem – og samtidig at skabe en sammenhæng med de mål, drømme og øvrige aktiviteter, der fylder i de unges liv.

BEGREBET transfer handler i grove træk om overførbarhed fra en kontekst til en anden.

Transfer kan defineres som ”(...) anvendelse af viden og kunnen lært i én sammenhæng til at kvalificere handling i en anden sammenhæng” (Wahlgren og Aarkrog, 2013; Grue-Sørensen, 1974).

Der kan arbejdes med transfer på flere måder.

Transfer kan fx ske ved, at fagprofessionelle følger op på erkendelserne imellem naturmøderne. Her kan det være en fordel at tage et minde med fra oplevelsen.

Det kan fx være et billede af den handling, hvor den unge oplevede mestring, eller en naturgenstand, der symboliserer erkendelsen. Det kan desuden ske ved, at I involverer andre vigtige personer i arbejdet – fx familien, andre fagprofessionelle eller lærere. Se boks nedenfor for inspiration til relevante handlinger, der kan fremme transfer.

Transfer kan fremmes ved at integrere naturindsatsen i en helhed med andre faglige indsatser og netværk. Hvis en ung fx er tilknyttet et socialt tilbud eller en skole, der ikke er direkte involveret i naturindsatsen, kan du som fagprofessionel overveje, hvordan der skabes en forbindelse mellem naturindsatsen og de andre, der er kontakt med den unge. Her kan det afsøges, hvordan naturmødet hænger sammen med

de færdigheder, man samlet ønsker at styrke. Der kan også skabes sammenhæng til den unges tidligere naturerfaringer. Transfer handler altså også om at skabe strukturer og møder, der gør, at sociale indsatser og faglige mål naturligt får en sammenhæng med naturmødet. Det kan også være, at du som fagprofessionel kan være med til at facilitere et netværksmøde ude i naturen. Læs for eksempel herunder, hvordan leder af Botilbud Korinth, Iben Pytlick, reflekterer over et netværksmøde, som blev afholdt af en ung fra botilbuddet. ”En af vores beboere holdt netværkssamtale udenfor. Han havde ret dårlige erfaringer med at sidde og holde møder på et kontor med professionelle.

Nu var det ham, der var vært og planlagde mødet.

Han og en medarbejder havde haft nogle udelivsdage, hvor de blandt andet havde øvet sig i at lave forskellige slags bål. Så på dagen havde han ud fra vind- og vejrforhold besluttet, hvilken type bål der skulle bygges.

Han havde lavet kogekaffe over bålet og havde dækket op med rensdyrskin, som var placeret så folk ikke fik røg i hovedet. Da vi sad der, spurgte vi ham, hvad for et møde det var, for det var jo hans 22

møde, og vi var gæster hos ham. Han tænkte sig om og sagde ‘det er et skovmøde om livet’. Det, at han definerede, hvad mødet hed og tog rigtig meget værtskab på sig, gjorde, at der opstod en anden kvalitet i vores relation. Jeg oplevede, at han voksede som menneske, fordi positionerne var forandret, fordi der skete en forskydning mellem os, som var rigtig vigtig.”

er mere rolig i naturen. Involvering af andre fagprofessionelle kan støtte den unge i at få et andet perspektiv på sig selv.

Ryk familievejledning og sagsbehandling ud i natu­ ren. Nogle unge har tilknyttet en familievejleder. En mulighed i sådanne situationer er at tage familievejledningen ud i naturen. Det vil give familievejlederen ideer til, hvordan andre kontekster kan skabe andre muligheder for den unge. Tilsvarende kan sagsbehandlere, jobkonsulenter, studievejledere osv. inviteres ud i naturen.

Iben Pytlick, leder af Botilbud Korinth, Faaborg-Midtfyn Kommune

SKAB FORBINDELSER, SÅ POSITIVE OPLEVELSER I NATU-

”Når mine forældre spørger mig, hvad der er sket i klassen, så har jeg som regel ikke noget at fortælle.

Jeg er helt blank. Når vi har været ude i naturen, så har jeg masser at fortælle om.”

REN KAN SMITTE AF PÅ HVERDAGSMILJØET – FORSLAG TIL HANDLINGER

Involvér unge selv i at skabe transfer. Tal om, hvordan opdagede kompetencer og erkendelser kan bruges i andre sammenhænge. Prøv at opfordre de unge til at tale med skolelærere, familie og venner om det, der sker i naturen.

Udnyt naturens genstande til at skabe transfer.

Transfer kan opstå gennem genstande fra naturen, der minder den unge om oplevelsen af livsmestring i naturen. Det kan fx være en stav, de har snittet, sten, der er samlet eller bær, der er plukket og senere kan spises som marmelade.

Involvér forældre. Unges oplevelser i naturen kan smitte positivt af derhjemme, hvis oplevelserne finder vej til forældrene. En oplagt mulighed for at skabe forældreinvolvering er at invitere forældrene med ud i naturen fx rundt om bålet eller på tur. Her kan du for eksempel lade unge instruere forældrene ud fra det, de har lært. Når forældrene inviteres til at deltage i naturoplevelserne, er der samtidig en mulighed for, at forældrene selv bringer naturen og de oplevelser og erkendelser, der er blevet skabt i naturen, mere ind i familiens dagligdag.

Involvér andre fagprofessionelle. At involvere fagprofessionelle fra andre dele af den unges liv, kan give den unge flere muligheder for at blive set i en anden kontekst end sædvanligt. Det kan fx være, at den unge mestrer noget i naturen, eller at den unge

Ung fra M-ung, Slagelse Kommune

REFLEKTIONSSPØRGSMÅL

Hvilke muligheder har I for at inddrage den unges professionelle eller private netværk i naturmødet?

Kan I skabe sammenhæng til andre indsatser i den unges liv?

Kan I holde et netværksmøde i naturen?

Kan I skabe direkte overførbarhed til hverdagslivet af erkendelser og refleksioner skabt i naturen?

23

SEKS FAGLIGE PRINCIPPER FOR NISA

FAGLIGT PRINCIP 3

INDDRAG UNGE, SÅ NATUROPLEVELSEN BLIVER MENINGSFULD OG STYRKER DERES HANDLEKRAFT Hvordan kan du involvere unge i NISA-indsatsen, så du fremmer unges idéer og kreativitet i naturen? Princippet handler om at tage stilling til, hvornår og hvordan unge kan være med til at forme indsatsen, og at udvikle aktiviteter, der stimulerer til idéer, kreativitet og handlekraft. Princippet fokuserer på at opbygge en ligeværdig relation mellem dig og de unge.

NATUREN rummer muligheder for, at unge får styrket eget initiativ, handlekraft og ideer. Det sker blandt andet ved, at naturmødet kan rykke ved de almindelige positioner mellem fagprofessionel og ung. Rollerne som den, der hjælper, og den, der modtager hjælp, kan delvis opløses. Som det fremgår af en analyse fra Oxford Research (2022), så kan man i naturen træde ud af de vante rammer og dermed nedbryde det hierarkiske forhold, som der ellers ofte vil være mellem ung og fagprofessionel. Naturen kan være med til at skabe et mere ligeværdigt forhold mellem parterne, som medfører, at unge i højere grad deler ting og åbner sig op.

Det kan gøre relationsarbejdet lettere:

De unge kan tilsvarende berette om et skift i relationen: ”I naturen er det som om, vi også bare er mennesker alle sammen, ikke unge og terapeuter. Dér er det ikke kun terapeuterne, der spørger. Vi kan også spørge dem om ting i deres liv. Det gør mig meget mere tryg ved at tale om ting, når jeg har set, at terapeuten også er et menneske og kender den følelse. Så kan jeg bedre relatere til dem og spejle mig i dem.”

Ung i gruppeforløb fra TUBA

Naturmødet kan således skabe et skift i rammer, hvor unge i højere grad tager initiativer og får egne ideer.

Som fagprofessionel er det vigtigt at stimulere og omfavne dette skift.

De unges handlekraft og idéer kan på forskellig vis komme i spil under aktiviteter i naturen. Det kan gennemsyre de aktiviteter, man laver sammen, at der hele tiden åbnes op for kreativitet og idéer fra de unge.

For at åbne op for denne inddragelse og dyrkning af unges egen kreativitet, kan du som fagprofessionel

”Der er en anderledes ligeværdighed mellem personale og unge, når vi kommer ud fra botilbuddet i naturen. For regn er også regn på mig. Jeg fryser også og får kolde fingre eller skal finde et sted at tisse, hvor der ikke er noget toilet. Og hvordan klarer jeg så det som menneske?”

Leder af socialpsykiatrisk botilbud, Oxford Research 2022

24

for eksempel lave en øvelse, hvor de unge skal lære at snitte deres egen stav ud fra en gren, de har fundet i skoven. Stavene skal de unge sammen bruge til at skabe et kunstværk af naturmaterialer, og øvelsen giver gruppen mulighed for at improvisere og komme med egne indfald.

I rapporten er der en række anbefalinger fra unge til, hvordan indsatsen kan forbedres. De unge anbefaler bl.a. at styrke de sociale uformelle rum i naturmødet, og at lærere og terapeuter tillader sig at træde ud af rollen som professionelle.

De unge har også anbefalinger til, hvordan de løbende kan involveres i at forbedre indsatsen: • Spørg, hvad de unge tror, der kommer til at ske, hvad de ønsker, der skal ske, og hvad de gerne vil prøve under opholdet.

• Læg refleksioner ind om øvelser og aktiviteter i opholdet som en del af programmet. Dette kan fx foregå efter hver øvelse eller som en afrunding på opholdet.

• Send en besked til de unge, efter de kommet hjem fra en længere tur i naturen, hvor der følges op på opholdet. Spørg om de unge har gjort sig yderligere tanker om erfaringer og feedback.

“Vi er lykkedes, når jeg giver én ide, og de unge kommer med fem idéer tilbage.”

Fagprofessionel i Natur til et godt liv - Laboratoriet

”Jeg kan specielt blive meget nervøs over de ting, der hele tiden sker i mit liv og så være ked af, at det ikke er godt nok, og at jeg ikke gør tingene godt nok. Det synes jeg, natur hjælper på, fordi jeg føler mig mindre på en god måde. På en måde får natur mig til at føle mig irrelevant, lidt ligegyldig på en rolig måde, men jeg synes også den får mig til at føle mig mere selvstændig, fordi jeg ligesom også indser, at jeg kan gøre ting. Der sker noget hele tiden, og jeg kan også gøre ting. Jeg er et menneske, og jeg kan gøre en forskel og sådan noget.”

I rapporten kan man også mere konkret få inspiration til, hvordan involveringsprocesser sammen med unge kan designes, så de unge bringes ind i beslutningsrum på en ligeværdig måde.

Ung kvinde, 17 år. (CeFU 2022)

Unge kan med fordel involveres i at planlægge aktiviteter i naturen. Du kan fx spørge de unge, hvad de gerne vil have ud af dagen, eller om de har idéer til øvelser og aktiviteter. Under opholdet i naturen kan du som fagprofessionel løbende evaluere, hvad der har været godt og skidt, og hvordan du kan gøre det anderledes en anden gang.

REFLEKTIONSSPØRGSMÅL

Hvilke åbninger skaber I for, at unge kan være med til at planlægge og vælge forløb og aktiviteter i naturen?

UNGES ANBEFALINGER: HVORDAN VIL DE UNGE GERNE INDDRAGES I NISA?

Natur til et godt liv Unges anbefalinger og forslag til løbende ungeinvolvering

I rapporten ”Natur til et godt liv – Unges anbefalinger og forslag til løbende ungeinvolvering” har SUS Socialt Udviklingscenter spurgt de unge, hvordan de ønsker at blive inddraget i tilrettelæggelsen af NISA.

Hvordan kan I stimulere til, at de unge er med til at bygge, skabe eller få nye idéer, når de deltager i aktiviteter?

25

SEKS FAGLIGE PRINCIPPER FOR NISA

FAGLIGT PRINCIP 4

SKAB NATURMØDER, DER PASSER GODT TIL DEN UNGES UDVIKLING Naturmødet skal være trygt og tage udgangspunkt i den unges forudsætninger og tidligere erfaringer. Men naturmødet kan også være en anledning til at udfordre den unges selvbillede og til at redefinere, hvad den unge kan og ikke kan. Princippet handler om at udvikle en faglig praksis, hvor du tager afsæt i unges forudsætninger, men samtidig skaber mulighed for, at de kan udforske nye sider af sig selv.

DE unge har forskellige afsæt for at indgå i naturintegrerede sociale indsatser. Det er her vigtigt, at du som fagprofessionel sikrer, at oplevelserne i naturen passer godt til den unges udvikling. Hvad, der passer godt til de enkelte unge, kan være forskelligt. Det kan være, at nogle unge har det bedst med at gå på stierne i naturen, mens andre er mere trygge ved at færdes frit ude i skoven. Her kan du bruge din faglighed og samtidig inddrage de unge i tilrettelæggelsen af naturmødet.

Nogle unge kan også have tidligere erfaringer med naturen, der kan skabe særlige oplevelser og effekter.

Det kan være værd at undersøge, da disse erfaringer både kan være positive og negative, og dermed brin-

ge særlige muligheder med sig i integrationen af natur i det sociale arbejde: ”Jeg sejlede meget før i tiden. Vandet er et trygt sted for mig. Sidst da vi var ved vandet, hørte jeg ikke stemmer i tre uger efter.”

Ung, Botilbud Korinth

Det er vigtigt at tilrettelægge naturmødet ud fra målgruppen og den enkelte unge. I kan med fordel sammen undersøge, hvor den nærmeste udviklingszone ligger, hvornår der skabes oplevelsen af mestring, og hvornår den unge oplever positive udfordringer i naturen.

26

Det er også vigtigt at have en opmærksomhed på, at der hele tiden sker en bevægelse i arbejdet med den unge. Derfor kan der også ske en løbende progression i aktiviteterne og naturmødet. Den unge behøver dog ikke nødvendigvis bevæge sig fremad hele tiden. Nogle gange kan der være behov for at tage et skridt tilbage.

i hovedet om, at ’aj, det kan jeg ikke’, eller ’det tør jeg ikke’. Men det er jo bare tanker. Så man er nødt til at fucke lidt med sin hjerne og sige til sig selv: Jo, du kan godt. Jeg har udfordret mine grænser og fundet ud af, at jeg kan mere, end jeg selv tror.”

Ung i forløb i Slagelse Kommune

”Det er centralt, når vi taler om progression, at mange unge i starten af et forløb vil have gavn af bare at være i naturen, mærke kroppen og arbejde med sansninger. Senere vil det give mening at begynde at arbejde med refleksioner og erkendelser.”

Leder af Natur til et godt liv - Laboratoriet, Socialt Indblik 2023

Det også vigtigt at finde en balance mellem hverken at overfacilitere eller at underfacilitere naturmødet, men at sikre, at metoden tilpasses de unge, der er med, og at du som fagprofessionel bruger en vifte af muligheder i naturen til at ramme den enkelte unges behov.

Det er centralt i NISA, at I arbejder med aktiviteter og naturrum, der matcher de unges udvikling og tager deres forudsætninger og erfaringer i betragtning.

Samtidig lægger princippet op til, at du som fagprofessionel bruger naturmødet til at udfordre gamle antagelser om, hvad de unge kan og ikke kan. De unge har ofte en historie med mange nederlag i bagagen.

Aktiviteter i naturen kan være et nybrud, hvor den unge oplever at kunne noget andet.

REFLEKTIONSSPØRGSMÅL

Hvordan tilpasser I øvelserne eller aktiviteterne til de unges nærmeste udviklingszone?

Hvornår kan I tale med de unge om tidligere erfaringer i naturen?

Hvilke aktiviteter og opgaver giver de unge oplevelsen af at mestre mere, end de troede, de kunne?

”Noget af det vigtigste, jeg har lært på robusthedscamp, er nok, at man kan have nogle tanker oppe 27

SEKS FAGLIGE PRINCIPPER FOR NISA

FAGLIGT PRINCIP 5

SKAB FÆLLESSKAB OMKRING NATUROPLEVELSEN Hvordan udnytter du naturens rammer til at styrke unges fællesskaber?

Princippet handler om at træffe faglige valg om, hvordan der etableres et ’fælles tredje’ i naturen, hvordan ture bruges til at styrke fællesskabsfølelsen, og hvordan du sammen med unge kan arbejde med brobygning og værtskab i naturen.

AT være sammen i naturen kan styrke unges kompetencer til at indgå i fællesskaber. I naturforløb for unge i sociale indsatser er unge ofte afsted på tur sammen.

Det kan give følelsen af at være en del af et hold. Her kan der skabes en naturlig ramme for at tale med andre og spejle sig i hinandens erfaringer.

Naturen udgør et fælles tredje, som unge og fagprofessionelle kan være fælles om. Det kan for eksempel ske ved, at I sidder om et bål, snitter vandrepinde eller laver snobrød sammen. Nogle unge længes efter rammer, hvor det er let at være sammen med andre unge, uden at der er store krav om indholdet.

Det fælles tredje hjælper fagprofessionelle og unge til at være sammen på en autentisk måde. Naturen som fælles tredje kan opleves som en lettelse frem for det mere intense terapeutiske rum. Både unge og fagprofessionelle fremhæver, at når man samles om et fælles tredje, så styrkes fællesskabet. Det kan hjælpe med at styrke dialog og skabe gode relationer, hvilket er afgørende for virkningsfulde sociale indsatser.

Det ville også være lidt ubehøvlet, hvor det sådan… man er fælles med andre unge.”

Ung citeret i CeFU, 2022

Naturen kan være en mere kravfri ramme, hvor der ikke nødvendigvis er store forventninger til at præstere – ud over, at man er sammen. At være sammen om et fælles tredje i naturen kan også være en anledning til at tage en pause fra mobiltelefonen og sociale medier og kan i sig selv kan være et frirum fra alt det, der normalt forstyrrer. ”… Naturen er bare en fantastisk med-terapeut. Det er ligesom ikke den klassiske setting, hvor I er to parter, der sidder i et lokale. Her er der et fælles tredje.

Man går ud og gør ting sammen. Det bliver mindre intensivt for dem, der måtte have ubehag. Det lukker også mere op for, at de unge ser personen bag terapeutrollen. Du er sammen, spiser sammen osv.

Relationen bliver anderledes.”

Psykolog i TUBA i Oxford Research, 2022

”Jamen, det der med naturgruppen, det er nok det der med, at man skal være fælles eller fællesskabet, eller hvad man skal kalde det. Så der kan jeg ikke rigtig sådan bare lukke mig inde og bare gå… Eller hygge mig for mig selv. Det er sådan lidt, du skal, du kan ikke bare sidde med telefonen foran dig.

Når aktiviteter flyttes ud i naturen, vil det være et skift i kontekst og måske et møde med nye mennesker. Derfor er det vigtigt at arbejde metodisk og bevidst med, hvordan du sikrer en god brobygning fra vante omgivelser og ud i naturen.

28

Der kan være mange greb til dette. Du kan først og fremmest sikre, at det første møde med naturen sker sammen med en eller flere personer, som den unge allerede har en tæt relation til. Brobygning handler om at komme godt i gang sammen med andre, man kender og er trygge ved. Det pædagogiske koncept En sikker havn kan her være til inspiration, se boks herunder.

Derudover kan du arbejde med værtskabet, så der ude i naturen er fokus på at skabe et godt modtagefælleskab. Det kan være meget simple ting, som fx at du sikrer, at I giver hånd til de nye og hjælper hinanden i gang med aktiviteter.

omgivelser, eller beroligende aktiviteter.

Når unge inviteres ud i naturen, så kan det være en god idé at tænke i havne og at være åben overfor, at man første gang kun lægger til i havnen – uden at gå i land. Fx kan en ung første gang vælge at sidde i bilen og kigge ud på naturen. Det er vigtigt at skabe mulighed for denne gradvise landgang.

DE LÆNGERE TURES SÆRLIGE POTENTIALE

Længere ture kan være give særlige muligheder for at bygge et fællesskab. TUBA, der er partner i Natur til et godt liv – Laboratoriet, laver terapiforløb til unge, der er vokset op med forældre med et alkoholmisbrug. De oplever, at særligt de længere forløb, som de har i Svanninge Bjerge, gør en forskel: ”Terapi i gruppelokalet er jo en stor procentdel af forløbene, men min oplevelse er, at det er under forløbene i Svanninge Bjerge, at gruppen bliver en gruppe. Der bliver skabt tillid og fællesskab hurtigere, end vi ellers kunne. De unge går fra at være individuelle unge, som kommer for at få hjælp i TUBA til at blive en gruppe, som lærer hinanden at kende og også tager sig af hinanden,”

”Den første gang, vi skulle sejle i kano, fik jeg en redningsvest og en pagaj, og tænkte: ’Shit, jeg drukner!’. Vandet var virkelig klamt, og det skulle jeg bare ikke i. Men jeg gjorde det. Når vi er på kanotur nu, så er det mig, der siger til de andre: ’Hey, det er ikke farligt det her’ og hjælper dem. Os, der har gået her længe, hjælper de nye. Det er helt naturligt.”

Ung fra ungdomsskoletilbud i Slagelse Kommune

Det kan også være, at man arbejder sammen med erfarne unge om, hvordan de er værter for nye. De unge får en tydelig rolle i at byde nye velkommen. Dette arbejdes der bl.a. bevidst med i Skolelandbruget i Furesø Kommune, der er partner i Natur til et godt liv - Laboratoriet, hvor unge fx er værter for besøgende daginstitutioner.

REFLEKTIONSSPØRGSMÅL

Kan de unge med erfaring i naturen være med til at skabe en god velkomst og opstart for nye unge?

HVAD ER EN SIKKER HAVN?

En sikker havn er et pædagogisk koncept, der refererer til at skabe et trygt og forudsigeligt miljø for børn og unge i udsatte positioner, når de skal introduceres til nye kontekster eller erfaringer - fordi tryghed og sikkerhed er grundlæggende for læring og udvikling.

Ligesom en fysisk havn tilbyder beskyttelse og sikkerhed for skibe mod storme, skal en pædagogisk sikker havn tilbyde en følelse af sikkerhed og stabilitet. Dette kan være gennem rutiner, kendte

Hvad er en sikker havn i jeres sammenhæng?

Hvordan kan I styrke fællesskabet ved at være på afstand af det, der sædvanligvis slider eller er konfliktfyldt?

29

SEKS FAGLIGE PRINCIPPER FOR NISA

FAGLIGT PRINCIP 6

GIV TID OG RUM TIL PAUSER, FLOW OG OPDAGELSER PÅ EGEN HÅND I NATUREN

EVNEN til at gribe det, der opstår i naturen, er væsentlig. Det kan fx være behov for pauser eller spontane opdagelser og idéer. Som fagprofessionel kan du derfor forsøge at være tilpasningsdygtig i øjeblikket.

Sigtet er at opfylde de unges behov og gribe mulighederne for at styrke deres trivsel. Pauser er vigtige her. Mange unge har brug for tid til at opnå de erkendelser, der er vigtige og at få et frirum, hvor hovedet og kroppen kan sættes fri. Det frirum kan du for eksempel skabe ved at sikre, at der er ikke-faciliterede øjeblikke, hvor unge bare kan være i naturen, og hvor der skabes plads til at dyrke den bløde fascination, se boks. Nogle fagprofessionelle har måske en tendens til at ville meget og glemmer pauserne.

Billedet er fra et feltbesøg. To unge sidder på en bænk og kigger udover istidslandskabet i Odsherred.

De har fundet en stund, hvor de blot er til stede. De fagprofessionelle diskuterer, om de unge skal afbrydes til fordel for den faglige læring om stedets geografi, der skal i gang i gruppen. De får lov at sidde lidt.

Som fagprofessionel kan du være opmærksom på, at unge kan have gavn af støtte til at finde pauserne og frirummet. Det kan ske, hvis du for eksempel ser en træstamme i en lysning, som inviterer til en pause. Det kan også ske, hvis du og de unge begiver jer ned ad en spændende sti, fordi der var appetit på at udforske den i stedet for at gå ad den planlagte rute.

Vi bruger direkte opmærksomhed, når vi koncentrerer os om fx at løse problemer, træffe beslutninger og arbejde målrettet og bevidst med en opgave. Det kræver en stor mængde energi, da det stiller høje kognitive krav. Det er en ressource, der kan udtrættes – derfor skal den direkte opmærksomhed oplades.

Spontan opmærksomhed eller umiddelbar/ blød fascination er aktiveret, når hjernen ikke skal tage beslutninger eller fokusere bevidst. Vi kan ikke selv bestemme, hvornår vi bruger vores spontane opmærksomhed, den fanges ufrivilligt og uden anstrengelse. Den bløde fascination restituerer vores opmærksomhedskapacitet gennem afslapning og hvile (Kaplan, 1995; Kaplan,1989). Det kan fx ske gennem at fortabe sig i bålets flammer, se skyerne drive over himlen eller blæsten i trækronerne.

REFLEKTIONSSPØRGSMÅL

Foto: Dorte Bukdahl

Hvordan kan du skabe muligheder for, at unge får oplevelser og flow i naturen på egen hånd? Princippet handler om at reflektere over, hvordan du skaber mulighed for pauser og at gribe de øjeblikke, som ikke kan planlægges på forhånd.

Er der tidspunkter, hvor de unge har mulighed for at udforske naturen på egen hånd?

Hvordan kan I finde en god balance mellem planlagte aktiviteter og pauser i naturen?

”Jeg slutter altid vores torsdagsture af med at hoppe i vandet, hvis vi er tæt på. Det får de [fagprofessionelle] altid til at passe ind. Så går jeg da lige hjem og klapper mig selv på skulderen.”

Er der særlige tidspunkter, hvor de unge finder en tilstand af flow og ro i naturen? Og kan I gøre noget for at fremelske det?

Ung, bosat på Botilbud Korinth HVAD ER BLØD FASCINATION?

Forskerne Kaplan & Kaplan (1989) skelner imellem to former for opmærksomhed: direkte og spontan.

30

31

TRE ORGANISATORISKE PRINCIPPER FOR NISA

TRE ORGANISATORISKE PRINCIPPER FOR NISA OVENSTÅENDE principper handler om selve indsatserne, der giver de unge oplevelser, erkendelser og læring i naturen. Disse indsatser er imidlertid forankret i en organisatorisk ramme. De finder sted i de lokale organisationer, som gennemfører indsatserne, og de er afhængige af det større økosystem, som lokale organisationer indgår i.

Fagprofessionelle og ledere bør derfor være opmærksomme på, at en god organisatorisk forankring er afgørende for at lykkes med at integrere naturen i det sociale arbejde. Denne forankring bør have vedvarende strategisk fokus – og knytter sig til både ledelsen, de fagprofessionelle medarbejdere og til samarbejde med andre aktører. Det organisatoriske arbejde knytter sig også til både kultur, kompetencer og strukturer i organisationer.

Der er udviklet i alt tre organisatoriske principper for NISA, der kan anvendes af ledere og fagprofessionelle til strategisk at forankre og sprede naturintegreret socialt arbejde.

32

33

TRE ORGANISATORISKE PRINCIPPER FOR NISA

ORGANISATORISK PRINCIP A

PRIORITER TILPASNINGEN AF NISA TIL JERES KONTEKST Når I skal i gang med at udvikle NISA hos jer, så sørg for at tilpasse NISA til jeres lokale forhold. Dette princip indebærer et udviklingsarbejde, hvor I skaber sammenhæng mellem NISA og jeres eksisterende fagligheder, målgruppe og muligheder for at bruge naturen lokalt. Det indebærer også, at I tænker over, hvem der skal inddrages i udviklingsarbejdet, og hvordan I løbende kan arbejde med at tilpasse metoden.

NISA står for naturintegreret socialt arbejde. Kunsten er netop at integrere naturen i det arbejde, der i øvrigt foregår i en organisation eller indsats. Det sker ikke af sig selv. Det kræver, at I prioriterer tilpasningen af NISA til jeres egen kontekst. Det lokale entreprenørskab bør derfor gøres til en faglig prioritet.

Principperne i NISA i denne rapport er et vigtigt fundament for det lokale tilpasningsarbejde. Men de udgør ikke en præcis opskrift. Lokalt bliver jeres opgave at oversætte principperne og reflektere over, hvordan der skal arbejdes med dem.

i jeres arbejde med at integrere naturen. NISA kan både være en mindre tilføjelse i det lokale sociale arbejde – men har også potentialet til at skabe en mere radikal omlægning af måden at arbejde på sammen med unge.

Integration med lokale fagligheder. Hvordan integreres NISA i de lokale fagligheder, der i forvejen eksisterer i organisationen? Det kan være fx være integration ind i en kognitiv tilgang, en narrativ terapeutisk tilgang eller noget helt tredje.

Integration med den faglige opgave, som organisa­ tionen varetager. Det kan være socialpædagogik, undervisning, terapi, mv. Naturaktiviteterne kan ofte integreres i jeres praksis, så naturen bruges til at opnå de faglige mål.

Tilpasning til målgruppen af unge, der er i indsat­ sen. Som fagprofessionel kan du fx overveje, hvor naturen kan gavne netop deres udfordringer, og du kan spørge de unge selv, hvad de efterspørger. Se også princip 4: ”Skab naturmøder, der passer godt med den unges udvikling”.

Udnyttelse af naturmulighederne i den lokale kon­

OPGAVEN MED INTEGRATION AF NISA I EN ORGANISATION HAR MANGE DIMENSIONER:

En tydelig lokal ambition med at bruge naturen i arbejdet. Første skridt i en lokal proces bør altid være, at ledere og fagprofessionelle i en lokal organisation taler om, hvorfor I ønsker at arbejde med naturen. Hvad er det for nogle positive forandringer hos unge, som I gerne vil fremme? I bør her også finde frem til, hvor ambitiøse I ønsker at være 34

tekst. At finde vej til gode og egnede naturområder kan være en udfordring. Nogle oplever, at naturen i nærområdet ikke er så spændende og varieret, som de kunne ønske sig. Samtidigt kan det være en udfordring at få arrangeret transport til et fjernereliggende – men mere spændende naturområde.

Hvis der ikke er adgang til køretøjer, kan en mulighed være, du sammen med de unge enten cykler eller tager offentlig transport. Begge dele kan i sig selv være relevante udfordringer.

De tilgængelige ressourcer til indsatsen i form af fx økonomi, årsværk og lokaler. I kan øve jer i at få øje på nye og ukendte ressourcer ud over dem, der findes i jeres organisation. Er der (andre) perspektivrige civilsamfundsindsatser lokalt, I kan samarbejde med? Kan samarbejdet med (andre dele af) kommunen styrkes? Kan man række ud til lokale virksomhedsnetværk, fonde m.fl.? Og er der nogle fysiske ressourcer i form af lokaler, naturområder og materialer, som I kan få adgang til gennem samarbejde med andre?

Udvikling af indsatsen i en inddragende proces. At skabe en god lokal indsats, hvor naturen integreres, indebærer, at der prioriteres tid til processer, fx i form af workshops, hvor indsatsen designes og videreudvikles. Man kan undervejs med fordel lave en forandringsteori for indsatsen med fokus på mål, delmål, målgruppe, tegn på succes (kvalitativt og kvantitativt) og aktiviteter. Der findes flere forandringsteori-tilgange, som man kan blive inspireret af (se Bukdahl, 2021).

også vigtigt, at dem, der er en del af processen oplever, at der er et frirum til at eksperimentere, og at det er trygt at begå fejl undervejs.

Udviklingen af indsatsen bør ses som en vedvarende proces. Der skal naturligvis særligt investeres i at tilpasse NISA til konteksten i forbindelse med opstarten.

Men herefter kan I undervejs justere og videreudvikle indsatsen gennem løbende systematisk refleksion i organisationen, jf. også organisatorisk princip B om faglig refleksion.

Man skal i udviklingsprocessen bringe relevant viden i spil. Det kan være relevant forskning, konkrete erfaringer fra andre organisationer – og naturligvis også principperne for NISA fra denne rapport.

Det er også vigtigt, at udvikling af indsatsen sker med inddragelse af unge. Se også princip 3: ”Inddrag unge, så naturoplevelsen bliver meningsfuld”. Ligeledes bør mange af organisationens medarbejdere involveres i udvikling af indsatsen. Det giver ejerskab hos dem, der skal udføre det naturintegrerede arbejde.

Desuden bør samarbejdspartnere, der er vigtige for indsatsen, involveres. Det kan fx være andre indsatser, som de unge også er en del af. Hermed kan der sikres et helhedsfokus på tværs af indsatserne.

Lovgivningen sætter rammer for entreprenørskabet Når man arbejder med unge, er der lovgivning, som man på forskellig vis er underlagt. Det kan betyde, at man må være kreativ, så man får de bedste naturoplevelser på trods af de eventuelle begrænsninger lovgivningen giver - såsom at fagprofessionelle ikke må hente unge i egen bil; arbejdstidsregler, som gør det svært for fagprofessionelle at overnatte med unge i naturen og krav til pensum i skolen, som kan gøre det udfordrende løbende at tage dage ud af skolen til at være i naturen. Nogle gange kan det, der umiddelbart er et benspænd, blive til et kreativt mindset, der fx ansporer til at bruge andre naturområder eller andre transportformer.

Samtidigt er det vigtigt hurtigt at komme i gang med at prøve at arbejde i naturen og gøre sig nogle erfaringer. Her kan det være relevant at arbejde eksperimenterende med løbende læring undervejs. Denne tilgang kaldes også aktionslæring eller en designtilgang. Ofte vil det være relevant at lave mindre prøvehandlinger, som senere integreres i driften i større skala, hvis resultaterne er gode. I dette arbejde bør der hele tiden være fokus på, om unge oplever, at det konkrete naturintegrerede arbejde giver værdi. Det er i arbejdet 35

TRE ORGANISATORISKE PRINCIPPER FOR NISA

Natur Til et Godt Liv Laboratoriet Analyse af de fagprofessionelles udbytte og erfaringer med naturintegreret socialt arbejde

Oxford Research for Bikubenfonden, 2022

Oxford Research om fagprofessionelles udbytte af at integrere naturen i socialt arbejde

ORGANISATORISK PRINCIP B

PRIORITER KOMPETENCEUDVIKLING OG FAGLIG REFLEKSION

OXFORD Research har i 2022 lavet en rapport om fagprofessionelles udbytte af at integrere naturen i socialt arbejde.

Rapporten peger på, at anvendelsen af naturen som rum og redskab i arbejdet med unge i høj grad skaber en værdi for de fagprofessionelle, særligt ift. relationen til de unge og samspillet med det terapeutiske arbejde eller anden praksis. De fagprofessionelles arbejde med unge i naturen letter og forbedrer relationsdannelsen til den unge, og arbejdet i naturen skaber et supplement til og en synergi med det ”klassiske” terapeutiske arbejde og/eller anden praksis.

Samtidig er arbejdet med unge i naturen en anderledes arbejdspraksis, der fungerer godt, når de fagprofessionelle er omstillingsparate og besidder en vis grad af naturfaglige kompetencer. Det betyder, at arbejdet i naturen både kan øge de fagprofessionelles motivation og arbejdsglæde, og skabe en mindre utryghed hos de fagprofessionelle, der ikke trives i naturens uforudsigelighed.

Der kan derfor for fagprofessionelle opleves en række barrierer for det naturintegrerede arbejde: 1. Naturen i sig selv (fx dårligt vejr, kulde eller bållugt) 2. Organisatoriske aspekter (fx manglende ledelsesopbakning, ressourcer, transportmuligheder mm.)

3. Målgruppens udsathed (vanskeligheder ved fx at møde op) 4. Oplevelsen af manglende naturfaglige kompetencer.

Når først NISA er ved at blive hverdag, er det vigtigt at I som medarbejdergruppe systematisk har samtaler om jeres erfaringer med at integrere naturen i det daglige arbejde. Dette princip indebærer, at der prioriteres tid til systematisk refleksion og ressourcer til kompetenceudvikling.

AT arbejde i naturen betyder nye rammer for det faglige arbejde. Det kan opleves dels som en stor ændring i relationen mellem unge og dig som fagprofessionel og dels af din forståelse af din egen opgave. At arbejde i naturen kræver et aktivt og nysgerrigt tilvalg.

Som fagprofessionel skal du se naturen som et lige så vigtigt værktøj og en lige så seriøs ramme for socialfagligt arbejde som et mødelokale med et whiteboard eller et terapirum. Du skal have lyst og mod til at tilegne dig nye kompetencer og kaste dig ud i at integrere naturen i dit arbejde med de rammer, som du har til rådighed.

Det kan være svært i starten. Der vil løbende være situationer, hvor naturens uforudsigelighed betyder behov for at improvisere – fx hvis vejret skifter, eller de unge reagerer på uforudsete måder i naturen. At bringe det sociale arbejde ud i naturen kan også indebære en opblødning af din professionelle distance mellem dig og de unge. I naturen laver I øvelser sammen, og I overkommer forhindringer på lige fod. Nogle gange vil de unge være de mest kompetente, hvilket kan udfordre din selvforståelse som fagprofessionel.

Oxford Research har i 2022 udarbejdet en rapport om NISA i et fagprofessionelt perspektiv, se boks.

Derfor er det vigtigt, at organisationen sikrer, at du

og dine fagprofessionelle kollegaer gennem uddannelse og faglig refleksion i hverdagen træner og udvikler kompetencer og faglige skøn. Det vil betyde, at I som fagprofessionelle vil opleve jer selv blive mere og mere trygge og kompetente i at integrere naturen i jeres arbejde. Når I som fagprofessionelle oplever jer som kompetente, får I et overskud og en evne til at tilpasse aktiviteterne efter situationen og den enkelte unge. Kompetenceudvikling kan både handle om at tage på kurser og studieture og om refleksion i dagligdagen.

Den systematiske refleksion er også en måde at arbejde med organisationens og de fagprofessionelles identitet og motivation. Der kan være stolthed og mening i at arbejde med den stærke fortælling om formålet med naturintegrering.

I dagligdagen i de enkelte organisationer kan refleksionen ske ved, at der er en løbende samtale om det naturintegrerede sociale arbejde i medarbejdergrupper. Det kræver, at I etablerer gode rutiner for erfaringsudveksling om brugen af naturen. For at kunne understøtte unges progression, er det derfor også nødvendigt med et fokus på jeres progression med at integrere naturen i det sociale arbejde.

I en travl hverdag kan der være en fare for at vende 36

tilbage til mere kendte processer og arbejdsmetoder.

Løbende refleksion kan sikre, at NISA ikke bliver udvandet i den lokale praksis.

En god refleksiv praksis forudsætter, ligesom andre udviklingsprocesser, psykologisk tryghed. Medarbejdere skal både kunne dele deres tvivl, fejl og gode historier. ”Den faglige refleksion er helt afgørende. Den prioriterer vi meget højt. Derfor har vi om mandagen et meget langt personalemøde, hvor vi drøfter erfaringer og udvikler vores praksis.”

Leder, Skolelandbruget og Hjortøgaard, Furesø.

”Det giver dem en ny værktøjskasse og et nyt sprog. Men for nogle har der også været barrierer, der skulle nedbrydes. Det kan umiddelbart føles grænseoverskridende og ukontrollerbart at flytte arbejdet ud i naturen,”

Leder af Natur til et godt liv - Laboratoriet, Socialt Indblik 2023

37

TRE ORGANISATORISKE PRINCIPPER FOR NISA

ORGANISATORISK PRINCIP C

GØR UDVIKLINGSPROJEKTET TIL EN DEL AF KERNEDRIFTEN Hold et vedvarende fokus på at forankre NISA i organisationen. Dette princip indebærer ledelsesmæssige og strategiske beslutninger, der sikrer, at NISA kan gå fra udviklingsprojekt til en integreret del af organisationens praksis.

MANGE udviklingsprojekter lever et sårbart liv. Nogle forbliver kortvarige og andre kan leve et stille liv hjørnet af en organisation, hvor kun ganske få borgere bliver en del af indsatsen (se fx Seelos & Mair, 2017; Kaplan & Norton, 2008). Det gælder desuden, at mange sociale indsatser er drevet af visionære ildsjæle, der sætter konkrete aktiviteter og samarbejder i gang og vedligeholder disse. Det gør indsatsen sårbar for udskiftning af nøglepersoner.

Som organisation bør I stræbe mod at gøre indsatsen robust for ændringer i ledelse, personale og res-

Projekt A

sourcer. Det anbefales desuden, at I har tilpas høje ambitioner om, at mange unge får glæde af indsatsen på sigt – også selv om I starter i det små.

Begge dele kræver en ambition om, at udviklingsprojektet skal forankres i driften. Det er organisatorisk krævende at forankre udviklingsindsatser i driften og herigennem sprede indsatsen til flere områder. Ofte sker det ikke, fordi der i indsatsens levetid ikke har været et strategisk blik for, hvordan indsatsen indlejres i basisdriften, hvis de første erfaringer er gode. I kan opstille læringsmål for indsatsen og for læringens ef-

Sam

Projekt C

arb

ejde

r

Projekt B

Projekt C

Projekt D

Projekt B

Projekt A

Sa

ar

Transformativ organisation Transformation af hele værdiskabel­ sen, som udvides. Når nye samarbejder om udvikling forandrer organisationen.

Organisationers værdiskabelse – forskel mellem den klassiske driftsorganisation og den transformative organisation.

Kilde: Mobilize Strategy Consulting

38

– DE TRE TRIN

Mange udviklingsprojekter starter i det små – men ofte med en ambition om, at indsatsen bliver permanent (forankring), og at der skabes forandringer i større skala – både i egen organisation og gennem spredning til andre. Det kan beskrives gennem følgende 3 trin: • Udvikling: Der eksperimenteres med udviklingsprojekter i naturen i mindre skala. Der er fokus på løbende læring og justering.

• Modning og forankring: Vellykkede projekter gøres permanente. Flere medarbejdere involveres i de naturintegrerede indsatser. Flere unge i organisationen får glæde at indsatser i naturen. De enkelte indsatser/projekter modnes fortsat gennem refleksion og læring, selvom de nu er blevet integreret i organisationens dagligdag.

• Spredning og transformation: Det naturintegrerede sociale arbejde spredes ud i flere afdelinger i organisationen – gennem en strategisk og vedholdende satsning og fokus fra ledelsen. Måske spredes arbejdet også til helt andre organisationer, fx ved studiebesøg fra andre, artikler om indsatsen eller oplæg på konferencer.

SPREDNING AF NATURINTEGREREDE INDSATSER I SLAGELSE KOMMUNE

Organisationens værdiskabelse udvides

Klassisk driftsorganisation Udviklingsprojekter er kun et tillæg til driften. De har begrænset spredning til hele organisationen.

FRA UDVIKLINGSPROJEKT TIL TRANSFORMATION

der

rbej

a Sam

m

Organisationens samlede værdiskabelse

fekt på jeres organisations drift. Forankring og spredning kræver desuden vedvarende ledelsesfokus og en tydelig ambition for, hvilken betydning det naturintegrerede sociale arbejde skal have i organisationen. Vi beskriver det som en proces fra udviklingsprojekt til transformation.

I nedenstående figur ses til venstre en klassisk driftsorganisation, hvor udviklingsaktiviteter sker i lille skala i udkanten af en organisation, uden at aktiviteterne spredes til den samlede organisation. Til højre ses en transformativ organisation, hvor små projekter vokser, så de over tid transformerer tilgangen i den samlede organisation og vandrer videre ind i samarbejder med andre organisationer. I boksen nedenfor beskrives forskellige faser i at gå fra små projekter til en transformativ tilgang.

be

jde

r

I Slagelse Kommune har NISA spredt sig til mange forskellige indsatser på ungeområdet. Det skyldes ikke mindst en passioneret leder, der sammen med sine fagprofessionelle medarbejdere er lykkedes med at skabe en fælles overbevisning i Slagelse Kommune om det gavnlige i at integrere naturen i arbejdet med unge. ”Vi bruger redskaberne fra Natur til et godt liv på mange forskellige måder i ungdomsskole og heltidsundervisning og kan se, at det virker. Derfor er der også på sigt en idé om at udbrede det til det almene skoleområde. En af kommunens folkeskoler har allerede valgt at gøre ideerne og teorierne til en del af deres inklusionsindsats,” Kim Stendorf, leder i Slagelse Kommune

39

TRE ORGANISATORISKE PRINCIPPER FOR NISA

BOTILBUD KORINTH – EN STRATEGISK SATSNING

SAMARBEJDE MED SKOLER, FORVALTNING OG POLITIKER-

Botilbud Korinth er et socialpsykiatrisk botilbud til unge (§107), der ligger på Sydfyn – tæt på Svanninge Bjerge. Ledelsen på botilbuddet har strategisk valgt at satse på naturintegreret socialt arbejde for hele botilbuddet. Omstillingen hertil er fortsat i indfasning. At være en del af laboratoriet i Svanninge Bjerge er en del af denne satsning. Den strategiske satsning på naturintegreret socialt arbejde viser sig bl.a. ved, at der er fokus på at opbygge en fælles kompetence i naturintegreret arbejde i naturen. Det gøres bl.a. gennem rekruttering af medarbejdere med naturkompetencer og ved efteruddannelse af medarbejderne i laboratoriet i Svanninge Bjerge, så der skabes en fælles faglighed i personalegruppen.

Botilbuddet har medarbejdere i en naturgruppe, og der er en fast ugedag til ture ud i naturen. De forsøger også at få naturen i spil botilbuddets egen matrikel bl.a. gennem en bålplads og en sansehave.

Skolelandbruget og Hjortøgaard i Furesø Kommune prioriterer en løbende tæt dialog med både politikere og forvaltning. Udvikling, udbygning og spredning af indsatsen tænkes strategisk ind i en større kontekst. For at sikre politisk bevågenhed valgte Skolelandbruget og Hjortøgaard at trække en ged med ind på rådhussalen i kommunen.

Det skabte begejstring, overraskelse og mærkbar opmærksomhed omkring aktiviteterne i Skolelandbruget og Hjortøgaard. Deltagelse i forskellige typer ledertræf på tværs i kommunen prioriteres og udnyttes til at knytte bånd til nye organisatoriske dele af Furesø Kommune. Ligeledes er der en tæt dialog med skolerne til de unge, der er tilknyttet Skolelandbruget og Hjortøgaard. Det prioriteres for at skabe transfer mellem de unges hverdag og den udvikling, de oplever at få gennem deres tilknytning til Skolelandbruget og Hjortøgaard.

PÅ NATUREN

NE HOS SKOLELANDBRUGET I FURESØ KOMMUNE

”Det er lige dele ildsjæl, praktik/logistik og ledelsesopbakning. Os, der gør det, holder fast i det og bliver ved, fordi vi er vilde med det, men det fungerer ikke, hvis bilen ikke er booket til turene, eller hvis ledelsen ikke bliver ved med at bakke op om det, prioriterer kompetenceudvikling og ressourcer til det.”

Foto: Jakob Nielsen

Medarbejder på Botilbud Korinth.

40

41

KILDER

Baumeister, R. F., & Leary, M. R. (1995): The need to belong: Desire for interpersonal attachments as a fundamental human motivation Psychological Bulletin, 117(3), 497–529.

Kaplan,S. (1995): The restorative benefits of nature: Toward an integrative framework Journal of Environmental Psychology, Volume 15, Issue 3, Pages 169-182.

Bedard, R. M. (2005): Wilderness therapy programs for juvenile delinquents: A meta-analysis ProQuest Information & Learning, US.

NISA (2023): Håndbog i Naturintegreret Socialt Arbejde Bikubenfonden.

Oxford Research (2022): analyse af de fagprofessionelles udbytte og erfaringer med naturintegreret socialt arbejde

Bettmann, J. E., Gillis, H. L., Speelman, E. A., Parry, K. J., & Case, J. M. (2016): A Meta-analysis of Wilderness Therapy Outcomes for Private Pay Clients Journal of Child and Family Studies, 25(9) 2659 2673.

NÆSTE SKRIDT: FLERE UNGE SKAL HAVE GAVN AF NATUREN SIDEN 2014 har vi i Natur til et godt liv udviklet, afprøvet og beskrevet metoder til at integrere natur i socialt arbejde med unge. I denne rapport har Mobilize hjulpet os med at finde frem Af: Caroline-Marie til centrale principper, der beskriver, Vandt Madsen, hvad der er vigtigt, når organisatiprojektleder i Natur til et godt liv oner og fagprofessionelle arbejder Laboratoriet med at udvikle, forankre integrere natur i praksis på en effektfuld måde. NISA. Det er der brug for, hvis flere unge og organisationer skal have gavn af metoden.

Principperne og rapporten her skal ses som en indkapsling af, hvad der er centralt, når organisationer skal lykkes med at skabe vellykket naturintegreret socialt arbejde. Vi har udviklet en principfokuseret metode, fordi vi har vi en forhåbning om, at den kan gøre det lettere for nye organisationer at implementere den i deres praksis.

Jeg håber, at nye organisationer vil tage godt imod principperne – og huske, at NISA er en tilføjelse til eksisterende fagligheder.

Med NISA lærer fagprofessionelle at integrere natur i den faglighed, de allerede har. Vi håber, at vi med principperne kan løfte eksisterende indsatser ved at

integrere natur, fordi rapporten her og det vidensfundament, den står på viser, at det virker.

Mod ny normal Udviklingsarbejdet i laboratoriet fortsætter. Efter særligt at have arbejdet med videns- og metodeudvikling siden 2019, ser vi Natur til et godt liv – Laboratoriet ind i næste fase. Den handler i højere grad om spredning af metoden, så flere indsatser i Danmark begynder at integrere natur i det sociale arbejde.

Hvis vi skal lykkes med at nå vores mission om at skabe en ny normal på socialområdet, hvor vi bruger natur til at styrke unge, kræver det flere ting.

Det kræver for det første en mobilisering af nye aktører, så vi får samlet feltet og sikrer videndeling og god brug af ressourcer på tværs af aktører, der vil det samme. For det andet kræver det en aktivering af etablerede partnerskaber, så vi får udnyttet de gode bånd, der er skabt. For det tredje kræver det i endnu højere grad en deling af erfaringer og vidnesbyrd fra dem, det hele handler om – de unge.

Det arbejde ser vi frem til at fortsætte de kommende år.

Tusind tak til Dorte Bukdahl, Amanda Houmark-Ørsøe og Robin Vickery for arbejdet med rapporten.

42

Patton, M. Q. (2017): Principles-Focused Evaluation: The GUIDE Guilford Publications.

Bowen, D. J & Neill, J. T. (2013): A meta analysis of adventure therapy outcomes and moderators The Open Psychology Journal, 6(1) 28 53.

Socialt Indblik 2023: ”Laboratorium i Svanninge Bjerge udvikler nye metoder til at hjælpe udsatte unge i naturen” https://www.socialtindblik.dk/laboratori­ um-i-svanninge-bjerge-udvikler-nye-metoder-til-at-hjaelpe-udsat­ te-unge-i-naturen/

Bukdahl, D. (2021): Gode løsninger på svære sociale problemer Samfundslitteratur.

Socialt Udviklingscenter (SUS) (2022): Unges anbefalinger og forslag til løbende ungeinvolvering (2022)

Cartwright, N. & Hardie, J. (2012): Evidence: A Practical Guide to doing It Better Oxford University Press.

Sørensen, N. U. & Nielsen, A. W. (2022): NATUR TIL ET GODT LIV - Unges fortællinger om deres møder med naturen Center for Ungdomsforskning (CeFU).

Ejbye-Ernst, N. (2018): “Hvad ved vi om arbejdet med udsatte unge i naturen?”

KU og VIA UC for Bikubenfonden foråret 2018. Hentet fra Bikubenfondens hjemmesiden: Natur til et godt liv: https://www.bikubenfonden. dk/sites/default/files/2019-03/NTGL-lab.pdf

Tidsskrift for Socialpædagogik 24. Årg. Nr. 1 (2021) Ulrich, R.S. & Simons, R .F. ( 1986): Recovery from stress during exposure to everyday outdoor environments Proceedings of EDRA, 17 : 115 122.

Ernst, N. E. (2018): Hvad ved vi om arbejdet med udsatte unge i naturen? Vidensoversigt over skandinaviske og internationale studier og erfaringsopsamlinger af arbejde med udsatte unge i naturen VIA University College og Københavns Universitet.

Ulrich, R.S. (1981): Natural versus urban scenes: Some psycho physiological effects Environment and behavior, 13 5 523, 56.

Franco LS, Shanahan DF, Fuller RA.: A Review of the Benefits of Nature Experiences: More Than Meets the Eye Int J Environ Res Public Health. 2017 Aug 1;14(8):864. doi: 10.3390/ ijerph14080864. PMID: 28763021; PMCID: PMC5580568.

Ulrich, R.S., Simons, R.F., Losito, B.D., Fiorito,E., Miles, M.A., Zelson, M. (1991): Stress recovery during exposure to natural and urban environments J. Environ.Psychol 1991, 11, pp. 201-230. University Press.

Cambridge UK.

Kaplan, R. (1984): Impact of urban nature: A theoretical analysis Urban Ecology, 8 3 189-197.

Wahlgren og Aarkrog (2013): Transfer Aarhus Universitetsforlag.

Kaplan, R., Kaplan, S. (1989): The Experience of nature: A Psychological Perspective Cambridge.

43

LÆS MERE OM NATURINTEGRERET SOCIALT ARBEJDE: Unges anbefalinger og forslag til løbende ungeinvolvering SUS

Unges fortællinger om deres møder med naturen Center for Ungdoms­ forskning

Hvad ved vi om arbejdet med udsatte unge i naturen?

VIA University College og Københavns Universitet

NATUR TIL ET GODT LIV

Analyse af de fag­ professionelles udbytte og erfaringer med natur­ integreret socialt arbejde Oxford Research

HVAD VED VI OM ARBEJDET MED UDSATTE UNGE I NATUREN?

Unges fortællinger om deres møder med naturen

HVAD VED VI OM ARBEJDET MED UDSATTE UNGE I NATUREN? Vidensoversigt over skandinaviske og internationale studier og erfaringsopsamlinger af arbejde med udsatte unge i naturen.

Natur Til et Godt Liv Laboratoriet Analyse af de fagprofessionelles udbytte og erfaringer med naturintegreret socialt arbejde

Natur til et godt liv Unges anbefalinger og forslag til løbende ungeinvolvering

Niels Ulrik Sørensen og Anne Mette W. Nielsen

Håndbog i natur­ inte­greret socialt arbejde

Natur til et Godt Liv – Laboratoriets hjemmeside

1

Oxford Research for Bikubenfonden, 2022

Vi styrker unge i naturen

Metodekort til natur­ integreret socialt arbejde

HÅNDBOG I NISA

Hvad er

naturintegreret socialt arbejde

METODISKE REFLEKSIONER

Naturintegreret socialt arbejde

– og hvordan bruger du det?

Kroppen i naturen

VI STYRKER UNGE I NATUREN 1

1

Formål: At mærke sig selv.

At tale om egne følelser og værdier.

Forfatter: Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet.