Page 1

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Smart economy

f o rb u n d e t s Fagm ag a sin september 2012

Nr. 8 · 2012

En smart biblioteksløsning giver

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

Bibliotek aR

Digitalisering og effektivitet karakteriserer smart economy. En løsning, der realiserer smart economy, er helhedsorienteret, intelligent og brugerrettet.

Mennesker bruger ressourcerne kreativt og innovativt, mens rutineopgaver løses vhja. IT.

Biblioteket kan fokusere på sine kernekompetencer og ydelser – fordi IT-drift, vedligehold og administration outsources.

Det enkelte bibliotek gnidningsfrit udveksler ydelser og kompetencer med konsortier af biblioteker.

Data altid er aktuelle, automatisk hentet direkte fra kilden efter behov.

Cloud computing og webservices afløser egne databaser, lokal drift og integrerer med bibliotekets øvrige løsninger.

08

Tema: undervisning

Unikt – og i fællesskab Bibliotekets forretningssystem er smart, når:

You dream We design United we advance Library Solutions www.dantek.dk

LÆS OGSÅ Skal vi frygte e-bøgerne? | Mød bibliotekernes nye direktør | Kom overspringshandlingerne til livs


Axiell er garant for dansk udvikling og support Mange års erfaringer med biblioteksdrift bliver omdrejningspunktet, når der skal udvikles nyt it-system til de danske biblioteker. Hvis KOMBIT-udbuddet kommer senere på året, vil Axiell gå i gang med at beskrive en ny og mere enkel it-løsning til bibliotekerne i de danske kommuner. Omdrejningspunktet i Axiells udviklingsproces bliver virksomhedens mange års erfaringer med – og indgående kendskab til – det danske biblioteksvæsen. Og samme tanker gør Axiells administrerende direktør Morten Nørgaard Berg sig i forhold til den support, der skal ydes efterfølgende.

– Jeg kan ikke se, at man kan lave et velfungerende system, hvis ikke man har et indgående kendskab til den danske bibliotekstankegang. Vi har et meget veludviklet biblioteksvæsen i Danmark og blandt andet har vi en bibliotekslov, der stiller særlige krav til håndtering, forklarer Mogens Vestergaard, som har meget svært ved at se, at supportfunktionen kan være på et fremmedsprog. – Der vil simpelthen være for mange nuancer, der går tabt, hvis der er en sprogbarriere. Man skal huske på, at når en medarbejder ringer til support, så er det typisk, fordi man har nogle tekniske vanskeligheder, som i forvejen kan være svære at forklare på sit modersmål, siger bibliotekschefen fra Roskilde.

KAN EN GOD ARBEJDSPLADS ORDNE EN DÅRLIG RYG?

– Axiell leverer otte forskellige bibliotekssystemer i fem lande, og det ville være væsentligt billigere med én central supportløsning. Men vores erfaringer viser, at det er af vital betydning for de mennesker, der sidder ude på bibliotekerne og arbejder med systemet til hverdag, at de får en kvalificeret, lokal support. Så det er slet ikke til diskussion, siger Morten Nørgaard Berg. I Axiells supportafdeling forstår konsulenterne de ofte komplekse problemstillinger, fortæller supportkonsulent Rie Holstener. – Vi taler også biblioteksk. Alle i vores afdeling er ud over at være uddannede i systemerne også uddannede bibliotekarer. Det sikrer, at vi kan levere support på et højt fagligt niveau. Når kunderne ringer ind, så ved vi ikke alene, hvad katalogisering og accession er, men også hvordan systemet skal spille sammen med bibliotekets øvrige partnere. Kunderne skal ikke først til at sætte os ind i deres begrebsverden og forklare, hvad de forskellige fagudtryk betyder, inden vi kan begynde at hjælpe dem, forklarer Rie Holstener. Mogens Vestergaard, der er chef for bibliotekerne i Roskilde, mener, at det bør være en del af kravene til leverandøren af et nyt bibliotekssystem, at udvikling og support er dansk-forankret.

Roskildes bibliotekschef Mogens Vestergaard mener, at der i kravspecifikationen til et nyt system bør indgå, at support og udvikling sker med forankring i det danske biblioteksvæsen: ”Jeg kan ikke se, at man kan udvikle et velfungerende system på anden vis,” siger han.

Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

Nej, men det er en fælles opgave på arbejdspladsen at skabe god fysisk trivsel. Aftal derfor med ledelse, kolleger og arbejdsmiljørepræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led.

De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led – også selv om det gør ondt. Det viser forskningen.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk

Scan koden, eller gå ind på jobogkrop.dk, og få fem gode råd, som kan hjælpe jer i gang.


Tænk over, hvordan e-bøgerne gør det muligt for nogle at følge med i, hvordan du læser, hvor du stopper, hvad du tager af noter og så videre. Det er meget tæt på, at de kigger ind i hovedet på os. Lektor og ph.d. Søren Pold om e-bøgernes betydning.

Læs interview side 25


Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Laura Kjestrup Nielsen · Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier

14

tema

Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet.

Brug dig selv – og bliv en bedre underviser Bibliotekarerne oplever i stigende grad, at de skal undervise. Men mange føler ikke, at de har de rette redskaber. Perspektiv sætter fokus på undervisning og giver en række råd og tips, du kan bruge nu og her.

Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Kedelig undervisning sender tankerne på langfart. Det kommer der ingen gode notater ud af. Foto Jakob Boserup

34 GADGETs


INDHOLD

i øvrigt HB-noter 36 Job og karriere 38 Nyt Job 46 Nye stillinger 47 Kalender 50

28

fokus på firmaets behov Hvad har Henning Nielsen, director for Novo Nordisk Library, at sige om ledelse?

Brug arbejdstiden på …at arbejde Lidt for mange ture hen til kaffemaskinen – lidt for meget snak over skrivebordene. Overspringshandlinger gør vores arbejdsdage hektiske. Få gode råd til, hvordan du bruger din arbejdstid på dit arbejde.

32

08

TR i fusionernes tid

Aktuelt interview: Mød bibliotekernes nye direktør

06

Trine Nielsen er bibliotekernes områdedirektør i Kulturstyrelsen. Hun er optaget af at bevare bibliotekernes betydning for videnssamfundet og det lokale fællesskab i en tid, hvor bibliotekerne får flere og flere konkurrenter.

08

Formandens leder

10

Overblik fra nettet

12 Spice of Life or Kiss of Death? Er stress en god eller dårlig ting? Det kommer især an på, om du er stresset i en kortere eller længere periode. 22 Afgørende generalforsamling Perspektiv varmer op til en generalforsamling, hvor forbundets fremtid er til diskussion. 25 En smule paranoia er meget sundt E-bøgerne kommer til at udfordre vores læserkultur. Lektor Søren Pold fra Aarhus Universitet peger på, at der ikke er nogen demokratisk kontrol med området. 40 Anti-biblioteket er et Artikel fra Del Din Viden

43

42

hit

Resumeer fra Del Din Viden September 2012 · Perspektiv · 5


Karriere 1. juli 2012: Områdedirektør Kulturstyrelsen 2011-2012: Kommerciel direktør i Koda 2007-2011: Markedsdirektør i Koda 2005-2007: Udviklingschef i organisationen Crossroads Copenhagen 2005-2003: Idecoach/innovationsprojektleder, DR 2003-2005: Berlingskes direktion 1996-2000: Berlingske Annoncecenter, marketingschef Har læst statskundskab på Københavns Universitet og har desuden en Master of Art, Communication Technology and Policy fra Macquarie University, Australien. Trine Nielsen er 45 år og bor nord for København med sin mand og to børn. Hun er desuden foredragsholder og forfatter til bøgerne Vinderkoncepter (2006) og Innovationens ABC (2009).


Trine Nielsen tiltrådte som områdedirektør i Kulturstyrelsen den 1. juli. Hun mener, at bibliotekerne har mange konkurrenter, der udfordrer dem. Men samtidig er hun ikke i tvivl om bibliotekernes betydning både for videnssamfundet og det lokale fællesskab.

Aktuelt interview

Mød bibliotekernes nye direktør Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup

H

Hvorfor vil du være områdedirektør i Kulturstyrelsen med ansvar for biblioteker og medier? - Jeg har en stor kærlighed for bibliotekerne. Jeg læser meget, og jeg bruger meget tid på bibliotekerne. For eksempel har jeg siddet på biblioteket og skrevet mine bøger. Biblioteker og den fri adgang til viden er en af grundpillerne i det demokratiske samfund, og jeg synes, at bibliotekerne gør det rigtig godt. Jeg er imponeret over, at de har formået at følge med udviklingen. Hvilke udfordringer ser du for bibliotekerne? - Bibliotekerne har mange konkurrenter - for eksempel de digitale tjenester, hvor man også kan søge viden. Jeg tror på, at bibliotekerne har en vigtig rolle at spille omkring uddannelse – så for eksempel vores børn ved, hvordan man søger viden, og hvordan man tilgår viden kritisk, og så de ressourcesvage grupper i samfundet også kommer med i videnssamfundet. Samtidig er det interessant, hvordan bibliotekerne får mange nye funktioner og for eksempel fungerer som det lokale mødested eller kulturhus. Mens jeg var i Koda samarbejdede vi med bibliotekerne omkring projektet Local Heroes, som handlede om at promovere den lokale musik. Noget af det, der kendetegner både din uddannelse og dine tidligere job, er, at du har arbejdet meget med ny teknologi og nye platforme? - Jeg læste Communication Technology i Australien i 1991, som handlede om hvilke konsekvenser, den teknologiske udvikling får for vores brug af medier. Dengang vidste vi godt, at internettet fandtes, fordi nogle amerikanske medicinstuderende brugte det, men mere vidste vi ikke. Da jeg kom til Danmark igen, blev jeg ansat som studentermedhjælp på Politiken og var blandt andet med til at lave Politikens første onlineudgave, som man fik på disketter. Som udviklingschef hos Crossroads Copenhagen arbejdede jeg med match mellem det offentlige og det private og udviklede også nyt indhold til mobile platforme, for eksempel læringsspil. Hos Koda var mit ansvarsområde at forstå tendenser i markedet og lave forretningsmodeller,

der matcher brugernes behov, samt geare organisationer til at håndtere den forandring, der sker i markedet. Jeg var også med i en række store licensforhandlinger, for eksempel forhandlede jeg Spotify-aftalen i Danmark. Netop bibliotekerne står over for en række meget vigtige aftaler på det digitale område? - Ja, og udfordringen er at få de aftaler rigtigt på plads, så man ikke hæmmer udviklingen og beskytter det danske indhold i en international verden. Det er en balance, som jeg er meget optaget af. De internationale tjenester præsenterer hele verdens katalog, og der er det svært at finde det nye danske. De danske tjenester skal promovere dansk indhold, de smalle genrer og vise mangfoldigheden. Hvis man skulle pege på et område, hvor du ikke har erfaring, så er det vel med det at arbejde i det offentlige? - Ja, det er første gang, at jeg er offentligt ansat. Men jeg har jo før arbejdet steder, hvor der var en bestyrelse, så det er ikke helt ukendt for mig, og jeg glæder mig til at komme i gang. Du har skrevet bøgerne Vinderkoncepter og Innovationens ABC, som har betydet, at du har samarbejdet med bibliotekerne. Hvad handlede det arbejde om? - Innovationens ABC beskriver, hvordan man sætter innovation i spil i en virksomhed ved at bruge medarbejdernes kompetencer, og derfor deltog jeg i en del arbejdsgrupper i forhold til bibliotekerne. Forstår de brugerne? Indretter de efter brugernes behov? Og hvordan arbejder de med strategiske partnerskaber? Netop de strategiske partnerskaber er meget interessante. Både partnerskaber med lokalsamfundet og borgerne, men også med andre institutioner og virksomheder. Mange virksomheder har jo brug for viden ude fra for at få indsigt. Selv har jeg brugt bibliotekerne meget til at søge viden - også i mit arbejde. Det, du finder på nettet, handler jo om nu og her, men du får ikke historien. Hvis du vil i dybden, så er du nødt til at bruge fødderne og bevæge dig ind på biblioteket.

September 2012 · Perspektiv · 7


FORMANDENS leder

Er du min nye kollega? Den slår aldrig fejl. Hvert andet år er der generalforsamling i Bibliotekarforbundet, og i år løber den af stablen den 27.-28. oktober i Vejle. Her skal den nuværende hovedbestyrelse aflægge beretning og regnskab for medlemmerne. Og ikke mindst fremlægge det nye arbejdsprogram for 2013 og 2014, hvor der redegøres både for det kommende budget, og for hvordan det organisatoriske og politiske fokus skal være. Jeg tror, at det er meget væsentligt for denne organisation, at vi har en flad politisk struktur, der betyder, at alle aktive medlemmer kan deltage i generalforsamlingen og stille op til hovedbestyrelsen, for så at blive valgt direkte af medlemmerne ved urafstemning. Ingen opstillingslister, intet repræsentantskab eller nogen regionale grupper, som man først skal igennem. Det betyder også, at vi ikke har interne magtkampe eller fløje, der skal tilgodeses, og dermed kan hovedbestyrelsen holde fokus på bolden. Og det er her, du kommer ind. Er du et af de kommende bestyrelsesmedlemmer? Det håber jeg i hvert fald, du vil tænke over, for der er mange gode grunde til at stille op: Du er med til at bestemme fremtiden for Bibliotekarforbundet, og hvordan organisationen skal køre i et eventuelt administrativt samarbejde, som den nuværende hovedbestyrelse foreslår for de kommende år. Du kommer til at være med til at bestemme Bibliotekarforbundets fagpolitiske linje, hvad der skal fokuseres på, hvad der er den faglige fremtid for vores medlemmer, hvordan vi sikrer gode arbejdsvilkår både for den enkelte og det kollektive. Kort sagt du får en stor indflydelse på dit uddannelses- og fagområde, dit arbejdsliv og den fagforening, du betaler kontingent til. Og du får også en masse til din egen rygsæk. For mange bestyrelsesmedlemmer har det været en stor faglig gevinst og professionelt udviklende at skulle forholde sig politisk og strategisk til faglige og organisatoriske emner. For der skal også være en personlig gevinst, hvis man skal påtage sig den ekstra opgave, som en bestyrelsespost er, ved siden af sit daglige arbejde. Herfra skal lyde en stor opfordring til at stille op til hovedbestyrelsen, hvis man har en faglig kæphest, man gerne vil arbejde for, eller lyst til at prøve sit politiske talent af. For bestyrelsesarbejdet foregår netop ikke på samme præmisser som på en arbejdsplads. Her er det debatterne, den indbyrdes debat og argumenterne, der afgør beslutningerne. Og der er ikke krav om konsensus - kun at uenighed ytres i åbenhed, og at man taler pænt til hinanden. Valget til hovedbestyrelsen er et meget afgørende element af generalforsamlingen, hvor de ti bestyrelsesposter skal besættes. Derfor vil jeg opfordre alle til at deltage i generalforsamlingen og ligeledes opfordre alle interesserede til at stille op til hovedbestyrelsen eller sørge for at støtte kollegaen eller vennen, der har lyst. Bibliotekarforbundet er kun lige så stærkt, som medlemmernes engagement. Jeg håber, vi ses i Vejle.

Pernille Drost · pd@bf.dk

8 · Perspektiv · September 2012


reparerer 50 DISCS om dagen N Y H ED

VMI 2550i Buffer. NYHED. Lille, kompakt og effektiv maskine til en revolutionerende lav pris! Reparerer alle typer discs, inkl. Blu-ray/PS3. Med den patenterede OptoClearTM buffer teknologi, hvor CD’erne er rene og klar til brug, så snart de tages ud af maskinen. Markedets billigste professionelle maskine, uden at der er gået på kompromis med kvaliteten. Rep. tid pr. disc ca. 1-2 min.

reparerer 300 DISCS om dagen N Y H ED

VMI Hybrid. NYHED. Nemmere bliver det ikke! Kompakt og lydsvag maskine med den helt nye “state-ofthe-art” Hydro-Optic Polishing teknologi. Perfekt til placering på f.eks. en disk på biblioteket. Let at betjene og billig i drift. Reparerer selv dybe ridser på alle typer discs (også Blu-ray/PS3), som kommer ridsefri, rene og tørre ud af maskinen. Rep. tid pr. disc fra 30 sek.

En helt ny generation... Kvalitet og brugervenlighed. Så kort og præcist kan vores 2 nye discrepmaskiner beskrives! En helt ny generation af maskiner, som er designet og produceret med fokus på, at discreparation skal være nemt. De kræver minimal oplæring, så alle kan betjene dem. Bare læg disc’en i og

tryk på start. Efter kort tid er den ridsefri og klar til udlån igen! Begge maskiner er fremstillet i USA, hvilket sikrer den højeste kvalitet, driftsikkerhed og holdbarhed. Har dit bibliotek ikke allerede en maskine, eller er den gamle ved at være udtjent, så ring til os i dag og hør mere.

SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TLF. 45 76 18 88 | SHOP ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK

Februar 2011 · Perspektiv · 9


o v e r b l ik f r a n e t t e t

p e r s p e k t i v. b f.d k

28. august

28. august

27. august

De unge bruger biblioteket - også i fremtiden

Er brugerne tilfredse?

Er børnene velkomne på arbejdspladsen?

96 procent af de unge mellem 15 og 19 år regner med at bruge bibliotekets fysiske tilbud i fremtiden, viser en ny undersøgelse. De unge mellem 15 og 19 år er ivrige biblioteksbrugere sammenlignet med den øvrige befolkning. Ifølge en undersøgelse som Epinion og Moos-Bjerre Analyse har lavet for Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker, så finder 74 procent af danskerne det sandsynligt, at de i fremtiden vil benytte sig af bibliotekernes fysiske tilbud, mens det er hele 96 procent af de unge. Den samme aldersgruppe er dog dem, der er mest utilfredse med de fysiske tilbud. Så selv om de unge ser ud til at ville bruge bibliotekerne, så skal de fysiske tilbud udvikles, hvis de unge skal holde ved. Omvendt er de 15 til 19-årige den aldersgruppe, der er mest tilfreds med de digitale tilbud, og 70 procent finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de fremover vil benytte de digitale tilbud. Kun tre procent af de unge finder det usandsynligt, at de fremover vil benytte bibliotekernes digitale tilbud. For den øvrige befolkning er tallet 54 procent.

Brugernes tilfredshed med bibliotekerne skal måles igen i 2013. Håbet er, at endnu flere biblioteker end i 2011 vil deltage, så det giver mening at sammenligne bibliotekerne nationalt. I 2011 deltog 116 biblioteker i den største biblioteksundersøgelse herhjemme, der satte fokus på brugernes tilfredshed og benyttelsen af biblioteket. I en artikel på Del Din Viden på perspektiv.bf.dk opfordrer det netværk, der blev dannet efter den sidste undersøgelse, flere biblioteker til at være med, for at gøre resultatet så brugbart som muligt. Den Nationale Benchmarkundersøgelse er bestilt og støttet af Kulturstyrelsen - Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering - og det overordnede mål er at udvikle det enkelte bibliotek og biblioteksvæsen gennem sammenligning og med fokus på de gode erfaringer. Det er også styrelsens håb, at så mange biblioteker som overhovedet muligt er med i næste undersøgelse, står der i artiklen på Del Din Viden. »Det er væsentligt, at benchmarkundersøgelsen udgør en samlet national kvalitetsmåling, så resultaterne kan være med til at påvirke udvælgelsen af nye nationale indsatsområder«, siger kontorchef Jakob Heide Petersen.

Mønsted

Mønsted

10 · Perspektiv · September 2012

Mere end hver tredje dansker har taget et barn med på arbejde inden for det seneste år. Enten fordi barnet var sygt, eller fordi institution eller skole havde lukket. Blandt lederne er det seks ud af ti, der har taget børnene med på arbejde inden for det seneste år. »Jeg er mindre produktiv, når jeg har mit barn med på arbejde«. Det vurderer 56 procent af de adspurgte i en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for ugebrevet A4, når de skal vurdere deres egen arbejdsindsats. Og det er ikke kun forældrene, der påvirkes af de medbragte børn. 18 procent af de adspurgte i undersøgelsen vurderer nemlig samtidig, at de er mindre produktive, hvis deres kollega har et barn med på arbejde. Alligevel er der mange danskere, der tager deres børn med på arbejde, når børnene enten er syge, eller når skolen eller daginstitutionen er lukket. Og generelt tager arbejdspladserne godt imod børnegæsterne. Kun hver fjerde lønmodtager i undersøgelsen har en arbejdsplads, hvor der er regler omkring det at tage børn med på arbejdet. I undersøgelsen viser det sig også, at der er forskel på, om man er lønmodtager eller leder i forhold til, om man tager børnene med på arbejdet. Både blandt ledere og mellemledere er flere, der tager børnene med på arbejde, og netop denne forskel kan have en positiv effekt på arbejdsplads-

erne, vurderer Karen Sjørup, der er arbejdsmarkedsforsker på RUC. Hun tilføjer, at flere arbejdspladser indretter legerum, netop for at kunne tage bedre imod medarbejderes børn, når der er behov for det. Lerche

21. august Online uddannelse rykker frem I efteråret 2011 meldte 160.000 studerende sig til et onlinekursus om kunstig intelligens gennem Standford Universitet, og begrebet MOOC – massive open online course – blev slået fast. Det kan ændre den måde, vi opfatter højere uddannelse på, mener en professor fra Melbourne Universitet. Undervisning på nettet betyder, at en underviser kan nå rigtige mange studerende på én gang og ofte ganske gratis for de studerende. Det vil påvirke og ændre det konventionelle uddannelsessystem, som internettet også har ændret vilkårene for forlag, aviser og detailbranchen, mener professor på Melbourne Universitet Simon Marginson. De studerende opnår ikke de samme point som på universitetets »fysiske« kurser, men får et bevis på deltagelse, som bliver en ny form for »prestige oplysninger«, som sagtens kan bruges på et CV, mener Simon Marginson. Og kvaliteten af undervisningen behøver ikke være ringere, fordi det foregår på nettet. Flere amerikanske universiteter


Foto: Scanpix

Kulturminister Uffe Elbæk har nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan e-bøger kan omfattes af biblioteksafgiften. Opgaven bliver svær, for det handler om at finde en model, der tager højde for den teknologiske udvikling og samtidig undgå at komme i konflikt med EU-lovgivningen på området.

er gået samme i partnerskaber for at tilbyde onlinekurser, blandt andet Harvard og Massachusetts Institute of Tecnology (MIT) under navnet edX. Mønsted

20. august Giv Multimediehuset et nyt navn Hvad skal huset hedde? Alle kan komme med deres bud på, hvad Aarhus’ nye, store Hovedbibliotek og Borgerservice på havnen skal hedde. »Gennem årene har navnet Multimediehuset jævnligt været til debat. Multimediehuset har altid været en arbejdstitel, så nu skyder vi endelig processen i gang, hvor borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere kan være med til at finde det endelige navn for huset, skriver Knud Schulz, Chef for Hovedbiblioteket i Aarhus.« Fra den 20. august og 14 dage frem opfordrer han alle til at komme med navneforslag på www. hvadskalhusethedde.dk. Listen med forslag bliver skåret ned til 30 navne og fra 17. september til 1. oktober kan borgerne stemme fem til ti navne videre til dommerkomiteen, der vælger det endelige navn. Mønsted

15. august

14. august

1. August

Medborgercentre på dagsordenen

Høring om bogbranchens problemer

IVA præsenterer største optag i 10 år

Er medborgercentre fremtidens bibliotekskoncept? Siden 2008 har 16 biblioteker arbejdet med at etablere og udvikle biblioteksbaserede medborgercentre. Indsatsen bliver nu evalueret ved en konference den 26. september i Vollsmose Kulturhus. Under overskriften »Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept« vil konferencen tage udgangspunkt i de resultater, som 16 biblioteker har opnået i deres arbejde med at etablere biblioteksbaserede medborgercentre i udsatte boligområder siden 2008 med støtte fra satspuljemidlerne på i alt 18 millioner kroner. Det biblioteksbaserede medborgercenter kan beskrives som en hybrid af kultur- og folkeoplysningsinstitution, frivillighedsbase samt fremskudt offentlig service og rådgivning. Målet er nu at finde ud af, hvordan erfaringerne fra de 16 biblioteker med at etablere medborgercentre kan danne inspiration for andre kommuner i deres arbejde med at udvikle fremtidens folkebiblioteker. Kjestrup

I juli lukkede en boghandel i Thy, og til september lukker en boghandler i Aalborg. Ikke i sig selv nogen nyhed, for boghandlerne har været trængte i lang tid. Det nye er, at Kulturudvalgets formand Flemming Møller Mortensen (A) forventer, at de foreninger, der repræsenterer bogbranchen, skal have foretræde for Kulturudvalget, så de kan fortælle om branchens udfordringer. Høringen forventes at finde sted i efteråret, beretter fagbladet for bogbranchen, Bogmarkedet. Både Boghandlerforeningen og Forlæggerforeningen drøfter, hvor aktive de skal være i forbindelse med den forventede høring. Blandt de emner, der vil blive diskuteret med politikerne, er tendensen til, at markedet foretrækker bestsellere frem for den smalle litteratur. Et andet emne, der sandsynligvis vil komme på bordet, er tankerne om at indføre en karensperiode, hvor bogpriserne på nye udgivelser skal være faste. Om det vil være en relevant løsning diskuteres internt i branchen, fordi nogle vurderer, at digitaliseringen af bøger vil betyde, at en karensperiode ikke vil få nogen effekt. Bogmarkedets redaktør Bjarke Larsen mener omvendt, at en karensperiode ville være en tiltrængt hjælp til bogbranchen, hvis den netop også omfatter e-bøgerne.

252 kommende studerende fik forleden besked om, at de er optaget på bacheloruddannelsen på Det Informationsvidenskabelige Akademi. Dermed fortsætter den positive tendens til en stigende interesse for uddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Årets optag på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) er det største i 10 år, og det er primært uddannelsen i København, der trækker. Der er optaget 208 på IVA i København, og det betyder, at der ikke er flere ledige studiepladser. Derfor er der oprettet en standbyliste med 12 ansøgere, der gerne vil ind, hvis nogle af de optagede springer fra i sidste øjeblik. Til gengæld er der ledige studiepladser tilbage på IVA’s afdeling i Aalborg, hvor der er optaget 44. Det er færre end sidste år, hvor tallet var 51. Læs mere om udviklingen på IVA’s hjemmeside.

Lerche

Kjestrup

På disse sider får du et udpluk af de nyheder, der er blevet bragt på peRspektiv.bf.dk

September 2012 · Perspektiv · 11


STRESS

Spice of Life or Kiss of Death? Stress kan være af det gode, hvis det optræder i korte perioder, men af det onde, hvis det fortsætter. Forskellen ligger i, om man oplever, at man har evnerne til at løse en opgave eller ej, siger arbejdsmiljøforsker Ole H. Sørensen.

Tekst Sabrine Mønsted

I

Ifølge Institut for Folkesundhed dør der hvert år i Danmark 1.400 af stressrelaterede sygdomme, mens 34 dør som følge af arbejdsulykker. Alligevel er det stadig det fysiske arbejdsmiljø, der fylder mest på den politiske og økonomiske dagsorden. Forebyggelsesfonden, en fond der har til formål at forebygge arbejdsulykker med 1,4 milliarder kroner i ryggen, bruger kun cirka otte procent på at forebygge eller forbedre dårligt psykisk arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Det skal der laves om på, var en bred gruppe af politikere enige om på konferencen Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod 2020, der blev afholdt i juni måned i København af Akademikernes Centralorganisation (AC). Fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti mente politikerne, at der skulle meget mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø og flere penge til forebyggelse. De radikales Nadeem Farooq sagde blandt andet: - Der er stereotype opfattelser af stress, for eksempel at det mest opstår på grund af den enkelte eller som følge af noget uden for arbejdspladsen. Men det handler især om dårlig ledelse, og der er behov for bedre lederuddannelse. Det psykiske og fysiske arbejdsmiljø skal ligestilles, for det er ikke kun på AC-arbejdspladser, at folk falder om som fluer på grund af stress.

Vidensarbejdere er udsatte

Stress rammer bredt, men akademikernes arbejdsvilkår har nogle kendetegn, der kridter banen op for stress. Derfor har arbejdsgiverne og politikerne et ansvar for at sætte nogle rammer, så den enkelte medarbejder ikke bliver ladt i stikken. - Kendetegnet ved det moderne arbejdsliv er konstante forandringer og et ønske om succes på den korte bane, en bane som bliver kortere og kortere, sagde lektor ved DTU Management, Vibeke Andersen, der har undersøgt det moderne arbejdsliv og skrevet bogen Forebyg stress - i en fælles proces. - Vi skal også være parate til at kaste os ud på dybt vand, især i en tid med presset økonomi, og vi er frisat fra traditioner og bånd. Det er for eksempel ikke givet, at den uddannelse, vi tager, er den, vi kommer til at bruge i fremtiden.

12 · Perspektiv · September 2012

En stor udfordring for vidensarbejdere er, at de ofte selv skal definere deres opgaver og forhandle med sig selv om, hvornår det er godt nok? Det, som chefen måske kan leve med, synes man måske ikke selv er godt nok, fordi man stiller meget høje kvalitetskrav til sig selv. Og begejstringen og engagementet rummer en kim til belastning, for det betyder, at vi tager arbejdet med hjem, og at opgaverne bliver med »livet som indsats«. - Vi er vores arbejde og skal hele tiden skabe og genskabe vores identitet gennem næste opgave. Og det kræver, at vi er i stand til at skabe en balance mellem at engagere os, udvikle os og være fleksible, uden at det kammer over, sagde Vibeke Andersen ved konferencen. Ifølge Ole H. Sørensen, der er forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, oplever vidensarbejdere, at familieliv og arbejde støder sammen. 26 procent flere end gennemsnittet oplever konflikter mellem familie og arbejdsliv. Til gengæld oplever 13 procent flere end gennemsnittet også mere indflydelse, og 19 procent flere føler, at de har udviklingsmuligheder. Læs mere: Forebyg stress - i en fælles proces fra 2011 af Vibeke Andersen og Christine Ipsen. NB: Artiklens overskrift »Spice of Life or Kiss of Death« er titlen på en publikation fra EuropaKommissionen om arbejdsrelateret stress, 1999. Feedback er godt for det psykiske arbejdsmiljø. Vibeke Andersen og Ole H. Sørensen har med succes lavet projekter for blandt andet DJØF og COWI, hvor de indførte systematisk feedback. Enten kollegerne imellem eller mellem leder og medarbejder.


BIBLIOTEKERNES SPILTILBUD

DOWNLÅN På Spilogmedier kan du downlåne spil fra biblioteket til din egen pc. Det er nemt og lovligt. Du kan både bruge Spilogmedier som appetitvækker til et spil du ikke kender og genfinde ældre, stadigvæk gode spil. Alt du behøver er din bibliotekspinkode. Har du ikke sådan en, så skynd dig ned på dit bibliotek og få den.

SPILOGMEDIER.DK

– VE JE TIL VIDEN

Spilogmedier.dk er udviklet og drevet af DBC as

September 2012 · Perspektiv · 13


Undervisning 14 路 Perspektiv 路 September 2012


Brug dig selv - og bliv en bedre underviser Flystyrt og slanger befinder sig langt nede på listen over de mest skræmmende ting, mennesker kan komme i tanke om. Derimod er det at stille sig op foran en stor forsamling nummer ét på listen over angstprovokerende ting. Så det at undervise er ikke bare noget, man kan. Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup

D

- Du skal pirre dine tilhøreres hjerne, hvis de skal huske dine pointer, siger direktør i kursusvirksomheden Supplement, Line Sander, der i 15 år har undervist i det at undervise. Hendes tips og tricks til at gøre netop det – både de hurtige og de mere forkromede – vender vi tilbage til. Først må vi konstatere, at rigtig mange af dem, der underviser i bibliotekssektoren, ikke føler sig rustet til det. Perspektiv har spurgt 106 medlemmer af Bibliotekarforbundet, der alle har deltaget i kurset På arbejde som underviser, og hele 48 procent føler sig kun i mindre grad rustet til at undervise, mens 5,8 procent slet ikke føler sig rustet. Samtidig forudser de fleste, nemlig 89 procent, at undervisning vil fylde mere af deres arbejdsdag i fremtiden.

Tallene overrasker ikke Line Sander, der gennem tiden har undervist op mod 3.000 biblioteksansatte. Generelt oplever hun, at langt over halvdelen af alle hendes kursister ikke føler sig hjemme i det at undervise. Hun møder to grupper: Dem, der oplever det som et bagholdsangreb, at de fik undervisningstjansen, og dem der gerne vil, men når de så står foran tilhørerne, så kommer angsten, de røde pletter og nervøsiteten. - Og føler man sig ikke rustet, bliver resultatet, at vi fokuserer på os selv frem for på vores publikum. »Stammer jeg? Har jeg røde plamager op ad halsen? Siger jeg noget forkert?« Og så begiver vi os ud i en faglig ørkenvandring, hvor vores usikkerhed gør, at vi klamrer os til det, vi tror, vi ikke kan blive slået på – knastør faglighed – og ender med kedsommelig formidling, siger Line Sander.

September 2012 · Perspektiv · 15


Undervisning

Træn din undervisning

En god solid faglighed er selvfølgelig et godt udgangspunkt, når du skal undervise, men det er langt fra nok til at holde publikum fanget og vigtigst - at få pointerne til at hænge fast. Viden om, hvordan du underviser, forbereder dig bedst muligt og bruger et par cowboytricks er det, der gør forskellen, mener Line Sander. - Mange bruger 80 til 90 procent af deres forberedelsestid på det faglige indhold og har kun ganske lidt fokus på, hvordan undervisningen skal eksekveres. Det er en helt skæv fordeling. Den optimale fordeling er nærmere 60/40, hvor de 60 procent af tiden skal gå til at forberede, hvordan du vil undervise, og kun 40 procent på, hvad du vil sige, forklarer Line Sander. Hun sammenligner situationen med en balletdanser, der kan alle sine dansetrin til perfektion, men fejler, fordi hun ikke har styr på koreografien, der skal sætte det hele sammen og få det ud over scenekanten til publikum. Perspektivs spørgeskemaundersøgelse tegner en række fælles udfordringer for de adspurgte bibliotekarer og cand.scient.bibl.’er, der underviser. Blandt andet det at skabe motivation, gøre stoffet levende og udvælge sine pointer. På

- Det handler om øvelse, øvelse, øvelse. Jeg har undervist i 15 år og lærer stadig noget nyt hver gang, siger Line Sander. Brug tricks fra litteratur og film. Gør for eksempel dine elever nysgerrige: »I eftermiddag skal vi lave en øvelse, der involverer legoklodser, men det vender jeg tilbage til«. Og husk - en god historie er bedre end en sand historie. Om det skete torsdag i uge 41 eller fredag er ligegyldigt, man må godt skære en historie til.

16 · Perspektiv · September 2012

spørgsmålet: »Hvad er dine udfordringer i forhold til undervisning?« lød svarene blandt andet: »At gøre »kedeligt biblioteksstof« let spiseligt og dermed fastholde interessen hos deltagerne.« »At være på forkant med larmende eller bedrevidende elever og stå over for en stor forsamling.« »At kunne undervise differentieret og vedkommende.« »Mangler selvtillid og har behov for megen forberedelse.« »Nervøsitet - bange for at snakke for meget og for ustruktureret.« »Mangler pædagogiske metoder, hvordan vækker jeg for eksempel en søvnig gymnasieklasse eller en uvillig 8. klasse?« »At nå længere end det introducerende, at skulle formidle noget meget konkret, som andre skal kunne lære, at bygge en egentlig undervisningssituation op.« Skru op for dig selv

Hvordan man kan imødegå de udfordringer, har Line Sander en række metoder og tricks til, for det er de færreste, der fra naturens hånd kan fastholde et publikum i mere end 15 minutter. Storytelling og dialog er to vigtige greb - dem vender vi tilbage til. Først og fremmest skal du nemlig bruge dig selv mere, når du underviser, mener hun. - Som underviser er det første, du skal gøre, at skrue op for dig selv. Din mimik, dine armbevægelser og din stemme. Du står måske over for 20 mennesker, og det kræver mere volumen end én til én kontakt. Det kræver ikke skuespil, men en artikulering af dig selv er en nødvendighed for at få alle med. Du skal stadig være dig selv, men 120 procent, siger Line Sander. Og så skal du tilføre undervisningen personlighed. - Vi keder os hurtigt, hvis vi ikke ser et menneske bag underviseren, siger Line Sander, der beskriver tre sfærer, du som underviser, kan bevæge dig i. Den professionelle, når du fortæller om et nyt tiltag på Slagelse Bibliotek eller om Kulturministeriets nye regler. Den personlige sfære er historier om dig selv – fra da du selv kæmpede med at forstå bibliometri eller lavede en forkert søgning. Den sidste sfære er den private - dine tanker og drømme, hvad du lavede i går, og hvad du fik at spise. - Alt for mange undervisere holder sig til den professionelle sfære, og selv om vi ikke skal blive private, så er der alt for få, der tør bevæge sig ind i den personlige. Det er ikke historier fra natbordsskuffen, men eksempler fra dit eget arbejdsliv, der gør, at tilhørerne får sat billeder på dine pointer. Med et fint ord kaldes det storytelling. En teknik som


Et mindmap kan være et godt planlægningsværktøj for underviseren.

gennem historier, eksempler og sammenligninger skal danne billeder hos dem, der lytter, og som er helt afgørende for, at undervisningen fænger. Og det handler ikke kun om at holde publikum vågent, men om måden vi bedst sluger og husker stoffet på. - Vi husker de pointer, hvor vores hjerne bliver pirret. Det at undervise skal ikke være stand up comedy, men vi må gerne underholde, mener Line Sander. Hun opfordrer til faglig kleptomani. Snup alle de gode historier, der cirkulerer i bibliotekssektoren eller i din omgangskreds, til at vise dine pointer. Analogier – sammenligninger - er også et godt greb: »Det at søge på Google er som at trække et lod i en tombola«. Analogierne kan gøres mere eller mindre detaljerede, men vær opmærksom på, at målgruppen skal forstå dine sammenligninger. Gør tilhørerne til eksperter

Konsulent Gert Rosenkvist, der står bag Bibliotekarforbundets kursus På arbejde som underviser, mener også, at man som underviser skal have meget mere fokus på at gøre kursisterne til medskabere af den faglige viden, fordi generelle kurser ikke nødvendigvis lader sig overføre til deres hverdagsproblemer, og de skal kunne se sig selv bruge den nye viden. Han er ikke helt

Føler du dig rustet til at undervise? I høj grad: 41,3 procent I mindre grad: 48,1 procent Nej: 5,8 procent Forventer du, at undervisning bliver en større del af dine arbejdsopgaver i fremtiden? Ja: 89,4 procent Nej: 3,8 procent Ved ikke: 6,7 procent Har din grunduddannelse rustet dig til at undervise? Ja: 4,8 procent Nej: 75,2 procent Kilde: Perspektiv har sendt et spørgeskema til alle deltagere på årets roadshow: På arbejde som underviser. 106 har svaret.

September 2012 · Perspektiv · 17


Undervisning

enig med Line Sander i, at man skal tilføre mere personlighed - i hvert fald kun i små doser. - Du kan sagtens være en jævnt kedelig person og en fantastisk underviser. Det handler om at have evnen til at skabe læringssituationer. Reelt kan du ikke lære nogen noget, men du kan skabe situationer, hvor læring opstår, og hvis du selv fylder for meget, så opstår de ikke, understreger Gert Rosenkvist. Dialog er en rigtig god måde at give tilhørerne ejerskab til pointerne, for vi lærer bedre, når vi er involveret. - Men det er underviserens ansvar, at dialog opstår, for det er ikke nok at sige: »I skal bare spørge« - for det gør de fleste kursister ikke, siger Line Sander. For at inddrage tilhørerne kan man starte med ufarlige spørgsmål, såsom: »Hvor mange har en smartphone eller en internetopkobling?« Senere kan du som underviser bruge mere åbne spørgsmål, og det er en god ide at skabe små summemøder på 30 sekunder, hvor deltagerne taler med sidemanden. Det gør det mere ufarligt at svare på spørgsmål, fordi de ikke er alene om svaret. Gennemtænk altid, hvad eleverne kan svare, og hvordan det kan bringe undervisningen videre, og bring deres svar i spil undervejs, såsom: »som Annika sagde lige før« eller »den pointe Søren kom med«. Skabelon for undervisning

Et undervisningsforløb skal bestå af tre trin, uanset om det er et kursus på tre dage eller 15 minutter, mener Line Sander: Første trin: Sig det, du vil sige: Giv et kort overblik over forløbet. Skab en trailer med essensen af det, dit publikum skal høre om - som en filminstruktør, der skal sælge billetter. Hvad er det, vi skal omkring, og hvad er det for kompetencer, deltagerne vil gå hjem med? Det bliver en del af en forventningsafstemning, der også er vigtig for at kunne holde sig til sin egen plan. Andet trin: Sig det: Det er her, din faglighed kommer i spil, og hvor pointerne skal fremlægges. Og dem skal der ikke være for mange af. De fleste er overambitiøse med det faglige indhold. Leverer du 10 pointer, kan tilhørerne måske huske én og føler sig usikre bagefter. Udvælger du derimod fem centrale pointer, som du dyrker, så kan de huske dem alle og tænker »nå, det var da ikke så svært«, siger Line Sander, der aldrig selv kommer med en pointe uden, at der enten er en historie, en dialog eller en øvelse til at huske den.

18 · Perspektiv · September 2012

Top 5: Bibliotekarernes udfordringer som undervisere • Målgrupperne har mange forskellige behov, forventninger og forudsætninger - så hvordan rammer man rigtigt? • At skabe motivation hos deltagerne, fange og fastholde opmærksomheden. • Dårligt it-udstyr. • Manglende forberedelsestid og undervisningstid. • Manglende pædagogisk ballast, når man skal træde ud af rollen som det alvidende orakel og blive underviser.

Kilde: Deltagerne i Bibliotekarforbundets roadshow På arbejde som underviser blev bedt om at sætte ord på de væsentligste udfordringer i rollen som underviser.

Tredje trin: Sig, hvad du har sagt: Opsummér pointerne til sidst. Line Sander råder til at slutte med et mindmap, hvor deltagerne selv skal bringe alle de pointer op, der er blevet talt om. Det bliver ofte dagens trofæ og essensen af alt det, man har været igennem. Men selv om det er deltagerne, der skal udfylde mindmappet til slut, så råder Line Sander underviseren til også at bruge et mindmap som planlægningsværktøj, hvor du i din forberedelse tegner din undervisning (se illustration på side 17).


Bid dig fast i det, der lykkes Fokusér på det, som virker i din undervisning. Rigtig meget er nemlig godt nok, siger konsulent Gert Rosenkvist, der hen over foråret har mødt mere end 208 bibliotekarer på kurset På arbejde som underviser.

G

Gert Rosenkvist ser et stort potentiale i bibliotekarerne som undervisere. Gennem syv workshops rundt i landet oplevede han en høj grad af refleksion, evne til at kunne kigge på verden med pædagogiske briller og en stor bevidsthed om, hvad det vil sige at undervise. Når 48 procent af respondenterne i Perspektivs undersøgelse alligevel kun i mindre grad føler sig klædt på til at undervise, er det fordi, de skal blive bedre til at se på det, der lykkes, mener Gert Rosenkvist. - Jo bedre man er til at se både de små og store ting, der lykkes, jo mere energi får man, og jo bedre kan man håndtere de udfordringer, man har, siger han. Der er nemlig rigtig mange ting, som

bibliotekarerne allerede gør godt nok, men som de ikke anerkender sig selv for. Han oplevede bibliotekarerne som gode til at sætte sig i deltagernes sted, bruge deltagernes erfaringer og være fleksible. Mangler grunduddannelse i at undervise

Men det betyder selvfølgelig ikke, at man som bibliotekar med mod på undervisning ikke skal opgradere sig og søge at blive bedre. Ud af de 106, der svarede på Perspektivs spørgsmål, tilkendegiver 75 procent, at de ikke har fået undervisningskompetencer på deres studie. De skriver blandt andet: »Det er min opfattelse, at de mange fremlæggelser for andre studerende i nogen grad har rustet mig til ikke at gå i panik, når jeg skal stå over for en hel klasse. Men for eksempel didaktiske redskaber har desværre ikke indgået i min uddannelse som bibliotekar«

Slå Facebook og Youtube Som underviser har man skarp konkurrence fra de sociale medier. Forskning viser, at unge kun kan koncentrere sig i 20 minutter ad gangen. Derfor kan det være en fordel at skifte metode flere gange undervejs: tegn dine pointer, fortæl dem, lad eleverne bygge dem og røre dem. Lad de unge kommentere indholdet som på Facebook, for eksempel ved at angive, om de har forstået det, om det er uklart - eller helt sort!

September 2012 · Perspektiv · 19


Undervisning

Konsulent Gert Rosenkvist vil gerne afskaffe fokus på evaluering af undervisning. Læring sker i en relation, så det giver ikke mening bare at bedømme en underviser - det går begge veje. Og du kan reelt godt være tilfreds uden at have lært noget - eller utilfreds med en underviser og have lært noget. Tilfredshed er ikke relevant, det er læring og anvendelse. Derfor skal feedback være en åben dialog med spørgsmål som: Hvad lykkedes? Hvad bidrog du med? Hvad kan vi gøre mere eller mindre af næste gang?

»Til trods for fag som »kommunikation og læring«, har vi ingen øvelse fået i at undervise. Jeg anser ikke almindelig fremlæggelse af gruppearbejde som øvelse i at undervise.« »Stort set ingen fokus på underviserrollen/pædagogik/didaktik i grunduddannelsen« »Det var ikke opfundet, da jeg blev uddannet!« Gert Rosenkvist ser det som en klar mangel og mener, at undervisningskompetencer burde være en del af uddannelsen - også set i lyset af, at undervisning vil blive en større del af bibliotekarernes arbejde fremover.

Bliv en bedre underviser Nedskriv, hvad der er din personlige udfordring i rollen som underviser, og som du vil arbejde med. Overvej derefter følgende spørgsmål: • Hvad vil være tegn på, at arbejdet med din udfordring bevæger sig i en konstruktiv retning? • Hvad vil dine deltagere kunne se dig gøre? • Hvor vil du gerne være henne med din udfordring om et halvt år? • I hvilke sammenhænge vil udfordringen bedst kunne trænes? • Hvem kunne være dine hjælpere i forbindelse med arbejdet? • Hvad vil være dit første skridt, når du næste gang skal undervise? • Hvilke forhindringer kan der eventuelt være? Kilde: Konsulent Gert Rosenkvist

20 · Perspektiv · September 2012

Gør hinanden til bedre undervisere

Hans råd til at blive bedre på egen hånd er at danne netværk med andre, der arbejder inden for samme område og har de samme udfordringer. Det kunne være bibliotekarer på professionshøjskoler, der oplever, at de bliver trukket ind i de almindelige fag som et hurtigt indslag, eller gymnasiebibliotekarer, der har elever med meget forskellige kompetencer. - Tag rundt til hinanden inden for jeres netværk og se hinanden undervise. Fortæl, hvad der virker, og hvor der er plads til forbedringer. Det er ofte meget bedre at få sparring af andre i samme situation, der kender problemstillingerne indefra, end på et forkromet kursus, hvor man kommer hjem med 10 gode råd, der måske ikke lige passer til ens egen situation. NB En undersøgelse fra Wall Street Journal viser, at 41 procent af amerikanske ledere frygter at tale offentligt mere end døden. Kun 19 procent frygter døden mere. 97 procent af lederne i avisens undersøgelse frygter at foretage en præsentation.

Læs mere om undervisning Børsen, tirsdag den 9. november 2010, side 22, artikel: Kend din kursist. Line Sander beskriver tre typer kursister – og hvordan du håndterer dem. Nordic Journal of Information Literacy in Higher Education, 2012, vol. 4, issue 1, s. 38-55: The Reflective Information Literacy Educator RetorikMagasinet nr. 70, december 2008: Taleskræk? Tillykke – du er normal! Christiansen, M. & Rosenkvist, G. (2009). Voksenundervisning. Formidling i praksis Wahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser. Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde


FÅ RÅDGIVNING, HVOR DET PASSER DIG

Vi ved godt, at det kan være svært at få tid til at sætte sig ind i en ny pensionsordning. Derfor har vi udviklet et nyt fleksibelt rådgivningskoncept, hvor du får rådgivning via telefon og computer. Vi kalder det Vend Skærmen. Vi rådgiver fra kl. 8-20 på de fleste hverdage. Book en rådgivningssamtale på 39 17 60 19, og få en kvalificeret anbefaling.

Pensionsrådgiver, Vicki Attle, i gang med at rådgive pensionskunde.

Juni 2012 · Perspektiv · 21


GF

Afgørende generalforsamling Tekst Anette Lerche

D

Den sidste weekend i oktober holder Bibliotekarforbundet generalforsamling. På generalforsamlingen godkendes regnskaber og forbundets princip- og arbejdsprogram for de næste to år. Og samtidig er generalforsamlingen medlemmernes mulighed for at sætte de temaer på dagsordenen, som de synes er vigtige, at fagforeningen tager op. Formand Pernille Drost forudser, at især tre temaer bliver vigtige debatemner i løbet af weekenden. Det første emne er i høj grad bestemt af den generelle økonomiske situation, hvor det offentlige er på smalkost, og flere oplever at blive ramt af ledighed i kortere eller længere perioder.

- Jeg forventer, at medlemmerne vil spørge ind til, hvad Bibliotekarforbundet gør for de ledige og for lønudviklingen på det offentlige område. Og dybest set, så er især spørgsmålet om, hvad vi gør for lønudviklingen svært at svare konkret på, fordi vi der er afhængige af, hvad vi kommer frem til sammen med de andre forbund, der også er medlemmer af Akademikernes Centralorganisation (AC). Det er jo via AC, at mange af de generelle overenskomster bliver forhandlet på plads. Og vi ved jo, at der ikke er særligt mange penge i det offentlige. Omvendt er vi naturligvis

Optakt til GF / Tidslinje 2011-2012 Hvad er der sket siden sidste generalforsamling? Perspektiv sætter fokus på nogle af de vigtige begivenheder, resultater og diskussioner, som 2011 og 2012 har budt på i Bibliotekarforbundet.

Oktober 2012:

September 2012:

August 2012:

Juni 2012:

Maj 2012:

Generalforsamling med fokus på 2013-2014

Projekt Leder in spe

Budget med besparelser

Bibliotekarforbundet på Folkemødet på Bornholm

Overenskomstkravene for forhandlingerne i 2013

Hovedbestyrelsen lægger op til, at et af fokusområderne i Bibliotekarforbundets princip- og arbejdsprogram for 2013 og 2014 skal være at sikre medlemmernes løn og ansættelse i en krisetid, men samtidig også arbejde for, at kompetenceudviklingen ikke bliver glemt i en tid, hvor der er få ressourcer. Endelig tager generalforsamlingen hul på debatten om Bibliotekarforbundets fremtid.

75 procent af bibliotekscheferne og mellemlederne forventes at gå på pension de næste tre til 12 år. Derfor er Bibliotekarforbundet i samarbejde med KL fælles om et projekt for at sikre kompetente bibliotekarer til at overtage lederstillingerne. Midlerne kommer fra en pulje fra overenskomstforhandlingerne på det offentlige område.

Besparelser i budgettet for 2013 og 2014 på grund af faldende kontingentindtægter. Blandt andet lægges Fagligt Landsmøde og generalforsamlingen sammen fra 2014, og Bibliotekarforbundet har meldt sig ud af EBLIDA og IFLA.

Hvordan ville verden se ud uden biblioteker? Det spørgsmål debatterede Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost på Folkemødet på Bornholm.

Der bliver ikke lønfest, når parterne på det offentlige arbejdsmarked mødes for at forhandle en ny overenskomst i 2013. Bibliotekarforbundet har sendt sine krav til Akademikernes Centralorganisation, der samler og udvælger kravene på det generelle akademiske arbejdsmarked.

22 · Perspektiv · September 2012


De medlemmer, der vælger at møde op til Bibliotekarforbundets generalforsamling i år, får stor indflydelse. For ud over en række debatter omkring løn, lediges vilkår og indsatsen over for de private medlemmer, så er selve forbundets fremtid til debat. Hovedbestyrelsen beder nemlig om et mandat til at indgå i administrative partnerskaber. meget opmærksomme på, at vi skal sikre medlemmerne en fornuftig lønudvikling, siger Pernille Drost. Et andet emne, der højst sandsynligt vil få fokus, er, hvad Bibliotekarforbundet gør for sine privatansatte medlemmer. - Det er jo en udfordring for alle fagforeninger, hvad man gør for de medlemmer, som man ikke har så tæt en kontakt med, fordi man ikke forhandler deres overenskomst eller har en tillidsrepræsentant på deres arbejdsplads. Derfor har vi et ekstra ansvar for at vise, hvad vi gør for netop de privatansatte - for eksempel rådgivning omkring ansættelseskontrakter. Og hvis det viser sig ikke at have været synligt nok, så får vi en debat om det, forudser Pernille Drost.

Marts 2012:

Social kapital med 100 deltagere Konference for ledere og tillidsrepræsentanter om social kapital.

Brug for et mandat

Endelig, så har Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse sat Bibliotekarforbundets fremtid på dagsordenen ved at bede generalforsamlingen om at give sit mandat til, at bestyrelsen afsøger markedet for mulighederne for at indgå i et administrativt samarbejde. Eller - hvis det viser sig ikke at være en bæredygtig løsning for forbundet - så alternativt at finde en mulig fusionspartner. - Det handler jo i bund og grund om kroner og øre, og her er det vigtigt for mig, at generalforsamlingens medlemmer forstå de vilkår, vi som fagforbund eksisterer under. Hvis man ikke har samme antal medlemmer, der melder sig ind, som det antal,

Marts 2012:

Marts 2012:

Februar 2012:

Januar 2012:

God lønudvikling på det private område

Flere bibliotekarer ansættes i administrative stillinger

Udbudsrunde gav nyt pensionsselskab

Millioner til medlemmerne

På det private område er lønnen steget med 3, 9 procent fra september 2010 til september 2011. Det viser den nyeste lønstatistik for privatområdet fra Bibliotekarforbundet.

Det bibliotekariske arbejdsmarked ændrer sig – blandt andet ansættes flere bibliotekarer nu i administrative stillinger. De arbejder ofte alene blandt andre faggrupper, og derfor har Bibliotekarforbundet fokus på at skabe netværk og arrangementer for denne gruppe. Første arrangement handlede om ESDH-systemer.

Bibliotekarforbundet sendte de overenskomstansattes pension i udbud. Efter en grundig gennemgang af tilbuddene valgte forbundet at skifte pensionsselskab fra Sampension til PFA. Den nye pensionsordning trådte i kraft 1. september 2012.

I 2011 hentede Bibliotekarforbundet 3,7 millioner kroner hjem til medlemmerne. Pengene er udbetalt som bod eller erstatninger typisk i forbindelse med sager om afsked.

September 2012 · Perspektiv · 23


GF

der melder sig ud, og man gerne vil holde kontingentet i ro, så er man nødt til at gøre noget andet. Det er derfor, at vi har brug for det mandat. Udgangspunktet er, at det er ekstremt vigtigt, at vi bliver bevaret som interessevaretager for bibliotekarer og informationsspecialister. Der er ingen andre end os, der taler de privatansatte informationsspecialisters sag, og der er ingen andre, der taler for de ansatte på bibliotekerne. Både Danmarks Forskningsbiblioteksforeningen og Danmarks Biblioteksforening er arbejdsgiverstyrede. Vi er ofte på linje, men det er vi ikke nødvendigvis om et år eller to. Vi kommer ikke til at opleve, at der er andre fagforeninger, der taler vores fagområdes sag. I bund og grund så vil vi indgå i et administrativt partnerskab for ikke at være så konjunkturfølsomme og stå stærkere, så vi bevarer fagforeningen som talerør, understreger Pernille Drost. Men hvis forbundets økonomi er presset – tror du så, at der er nogle, der vil være interesserede i at indgå i eksempelvis et administrativt samarbejde? - Det er bestemt hovedbestyrelsens forventning, at der vil være organisationer, der er interesserede i at indgå i et tættere samarbejde. Vi er mange organisationer, hvor der er behov for en stærk back office funktion samtidig med, at vi udvikler nye tilbud. Her vil det ideelle være, at man kan skabe nye ting sammen.

Men hvorfor fremlægger hovedbestyrelsen ikke en konkret plan for generalforsamlingen i stedet for en bred formulering om et mandat? - Vi har vurderet, at det ikke er særlig respektfuldt først at bede om et mandat og så i øvrigt sige - by the way - vi har også lavet den og den model og talt med dem og dem. Jeg synes, at mandatet skal komme først, og derfor er det det, vi beder om. Men i virkeligheden, så behøver I slet ikke at bede om et mandat til at indgå i et administrativt samarbejde. Det kunne I gøre uden generalforsamlingens accept? - Det er rigtigt. Men netop fordi, at det er vigtigt, at alle forstår og bliver inddraget i, hvad det er for en organisatorisk opgave, vi står overfor, så gør vi det sådan her. Vi har mange tillidsrepræsentanter og medlemmer, der er engagerede, og det kunne jo være, at der var medlemmer, der havde gode ideer og input til den kommende proces. Og de får mulighed for at komme frem. Desuden kan det jo være, at medlemmerne lægger vægt på noget andet, end vi i bestyrelsen gør, og det vil også komme frem, når vi tager diskussionen. Hvad hvis stemningen på generalforsamlingen tyder på et klart nej? - Ja, så har jeg en unik mulighed for at få forklaret, hvad den her beslutning handler om, og få forklaret den økonomiske situation, der gør, at vi beder om mandatet. Hvis forsamlingen i første omgang hælder mod et nej, så viser det jo netop, hvorfor denne dialog er så vigtig.

Optakt til GF / Tidslinje 2011-2012

November 2011:

Oktober 2011:

Oktober 2011:

Oktober 2011:

Forår 2011:

Populær lønservice

Medlemsundersøgelse med plads til forbedringer

Bibliotekarforbundet på Facebook

Fagligt Landsmøde gav medlemmerne friske input

Faglighed i en brydningstid

I 2011 har 46 procent af forbundets privatansatte medlemmer modtaget Bibliotekarforbundets lønservice for privatansatte.

Bibliotekarforbundet gennemførte i 2011 en stor medlemsundersøgelse. Den viste, at forbundets medlemmer er lige så tilfredse som andre akademiske fagforeningsmedlemmer, der har gennemført samme undersøgelse. En tydelig tendens i undersøgelsen var, at desto mere medlemmerne brugte forbundets tilbud og ydelser, jo større blev tilfredsheden.

Bibliotekarforbundet lancerede sin Facebookside den 1. oktober. To uger efter havde over 400 »liket« siden - og i dag er der knap 600, der følger siden.

92 procent af deltagerne på Fagligt Landsmøde med fokus på de »digitale indfødte« syntes, at landsmødet var godt eller rigtig godt.

Pernille Drost besøgte alle TR-kollegier for at diskutere »faglighed i en brydningstid«.

24 · Perspektiv · September 2012


Søren Pold, lektor og ph.d.

E-BØGER

En smule paranoia er meget sundt Tekst Anette Lerche

på Aarhus Universitet, kalder den hidtidige diskussion af e-bøger for noget overfladisk. Han efterlyser demokratisk kontrol og læserrettigheder. For e-bogen har gjort os til lejere af bøger, og vi har accepteret, at udbyderne overvåger os og indsamler datamateriale om vores læseradfærd.

M

- Man har diskuteret i evigheder, om ebogen føles som en almindelig papirbog eller ej. Det er på sin vis en overfladisk diskussion sammenholdt med, at ebogen har potentialet til grundlæggende at ændre vores litterære kultur, siger Søren Pold. Han er lektor og ph.d. ved Digital Design under Aarhus Universitet og er bekymret over, hvordan ebøgernes indtog på kort tid har udfordret bibliotekerne og gjort op med, at læsning er privat. - Det kan godt være, at vi tror, at vi er alene, når vi læser en e-bog, men i virkeligheden er der nogen, der læser over skulderen imens, hvilket normalt ikke er noget, vi bryder os om, konstaterer Søren Pold. For køber du en e-bog hos for eksempel Amazon og læser den på din Kindle, så registrerer Amazon dine læsepauser, hvor du stopper, hvilke ord du slår op og alle dine notater. Der er tale om såkaldt

September 2012 · Perspektiv · 25


E-BØGER

»data mining«, hvor firmaer indsamler informationer om vores adfærd og omdanner dem til statistik. Dermed kan firmaerne skabe profiler ud fra vores adfærd og kæde os sammen med andre, og på sigt vil de data kunne påvirke ikke kun markedsføringen, men også den måde, som forfattere skriver bøger på, spår Søren Pold. - Det kan man synes om eller ej. Man kan se det som et fantastisk redskab, mens andre kan være bekymrede for forfatternes frihed. Jeg synes virkelig, at det er rystende, at vi forlader vores idealer omkring, hvad det vil sige at læse, og hvad biblioteksvæsenet er som institution. Det er noget, der går langt tilbage og faktisk er med til at definere vores demokratiske kultur. Indfør læserrettigheder

For Søren Pold er der en tæt sammenhæng mellem det at læse indenad i et privat rum og vores bevidsthed og tanker. - Ville vi bryde os om, at et amerikansk firma, en stat eller FBI kan følge med næste gang, vi læser en bog med et eller andet budskab eller indhold, der kan problematiseres, for sådan nogle bøger læser vi også. Vil man så holde op med at læse de bøger? - Firmaer som Amazon siger, at de ikke udleverer de data, de indsamler, men at de kun bruger data internt i koncernen. Men hvad sker der, hvis firmaet går fallit eller bliver opkøbt? I øvrigt har sådan nogle data tendens til lige så stille at flyde ud - ligesom radioaktivt affald. Reelt set er det uden for demokratisk kontrol - hvor bibliotekerne jo i dag har strenge regler for, hvad de må registrere. Man kan opliste mere eller mindre paranoide scenarier. Men faktum er, at vi ikke har nogen demokratisk kontrol, og at vores rettigheder smuldrer.

Om Søren Pold Søren Bro Pold er lektor og ph.d. i digital æstetik ved Aarhus Universitet. Han forsker i digital- og medieæstetik fra 1800-tallets panorama til vor tids interfaces, som blandt andet digital litteratur, netkunst, softwarekunst, kreativ software, digital kultur og digitale byrum. Aktuelt er han forskningsleder ved forskningscentret Digital Urban Living og Digital Aesthetics Research Center.

26 · Perspektiv · September 2012

Søren Pold mener, at der er brug for at sikre vores læserettigheder. - Ligesom vores ytringsfrihed, der er sikret af grundloven, så burde man også bekymre sig om læsning og litteratur og indføre læserrettigheder, fordi det at læse er forbundet med demokrati. Tænk over, hvordan e-bøgerne gør det muligt for nogle at følge med i, hvordan du læser, hvor du stopper, hvad du tager af noter og så videre. Det er meget tæt på, at de kigger ind i hovedet på os. Det er vores valg som ét stort kollektiv, om vi vil købe e-bøgerne med den model, der eksisterer i dag. Som enkeltpersoner har vi nok ikke noget valg, men vi har det som nation, kultur og demokrati. Vigtige smagsdommere

En af de aktører, der skal finde et ståsted i ebogsmarkedet, er bibliotekerne. Og deres rolle tillægger Søren Pold stor betydning. - Det er en indgroet del af vores demokrati, at litteratur skal være tilgængeligt for befolkningen bredt. Derfor har vi biblioteker, men nu er der debat om, hvorvidt bibliotekerne skal agere på e-bogsmarkedet. eReolen er meget omdiskuteret, og det er et spørgsmål om tid, før vi får et Spotify for e-bøger. Ud fra et forretningsmæssigt grundlag vil nogle med god ret kunne spørge, hvorfor bibliotekerne skal konkurrere med et tilbud, der eksempelvis stiller e-bøger til rådighed for 100 kroner om måneden. Lige nu ved man ikke, hvilken vej vinden vil blæse, selvom vi står midt i stormen. Men hvis bibliotekerne ikke er på det marked, så mister vi den demokratiske kontrol og det kvalificerede smagsdommeri, som bibliotekerne også er, siger Søren Pold. - Jeg skal ikke spå om, hvor hurtigt e-bogsrevolutionen kommer. På nogle områder er bogen truet, for eksempel omkring videnskabelige bøger, og om det samme vil ske med skønlitteraturen, vil tiden vise. E-bøger kan kun lejes

Det er ikke kun bibliotekernes mulighed for at låne digitale bøger ud, der er udfordret. For menigmand er det heller ikke længere muligt at låne den e-bog ud, som han har købt i iBooks eller hos Amazon.


Søren Pold sammenligner ejerforholdet til en e-bog med den licens, man har til sin software til computeren. Man ejer ikke, men er en slags lejer. Og firmaerne kan åbne op for og lukke ned for varerne, som det behager dem. Som udgangspunkt er det et forlag, et privat firma, der bestemmer, om det skal være muligt for biblioteker eller privatpersoner at låne ud eller sælge brugte bøger. - Det synes jeg er en væsentlig ting at diskutere. At en række amerikanske formater udfordrer bibliotekerne - institutioner, der har spillet en stor rolle i europæisk demokrati og offentlighed. Jeg kalder det, de gør, for »kontrolleret forbrug« – og det er den forretningsmodel, som Amazon bruger til sin Kindle, Apple bruger til iPad og iPhone, og som man bruger i spilkonsoller, forklarer Søren Pold. Modellen, der er beskrevet af den amerikanske professor Ted Striphas, er kendetegnet ved fire punkter: 1. Firmaet opbygger en hel infrastruktur, som er interaktiv og går begge veje, for eksempel Kindle eller iPad eller PlayStation. 2. Firmaet bruger infrastrukturen til at kontrollere folks forbrug, til markedsføring og til at overvåge folks adfærd i forbruget. 3. Firmaet kontrollerer funktionaliteten og kan i princippet lukke for licensen eller begrænse den.

brugerne, men man glemmer, at man samtidig har foræret Google et interface til alle læsere. Vi kan læse, og Google kan indsamle adfærd, og igen er det uden for offentlighedens kontrol, hvilket det ikke ville have været, hvis det var bibliotekerne, der havde scannet bøgerne. Sådan er det så bare, men man skal ikke underkende vigtigheden af, at man har en offentlig debat om - og demokratisk kontrol med - hvad der sker med vores bogtradition og litterære kultur. Selvfølgelig er der også en masse positivt forbundet ved, at mere og mere litteratur bliver tilgængeligt, mener Søren Pold, der også glæder sig over, at det er blevet langt lettere at udgive alt fra den smalle digtsamling til den ph.d.-afhandling, der kun interesserer få læsere. Men det er en begejstring, der ikke helt opvejer hans forbehold: - Som dansker kan man også være bekymret for, hvad der sker med den danske litterære tradition. På en måde har vi indtil nu stået lidt udenfor og været forskånet for det største stormvejr. E-bogen er stadig på prøve i Danmark, mens den for længst er slået igennem i USA og England. Det er selvfølgelig, fordi vi har vores eget hemmelige sprog, men i sidste ende kan det vise sig, at vores sprog bliver for bøvlet overhovedet at satse på for de store internationale selskaber. Der har vi den kulturelle forpligtigelse til at værne om dansksproget litteratur, siger Søren Pold. Et væsentligt argument for, hvorfor vi bør tage stilling til ebøgerne på et dybere niveau end blot, hvorvidt en e-bog ligner papirbogen eller ej.

4. Metoden problematiserer vores nuværende praksis. For eksempel den måde, vi omgås bøger på – hvor man jo med en papirbog ejer den og kan låne den ud til hvem, man vil. - Det er en kultur, vi har fået smuglet ind ad bagvejen og vænnet os til via iPhones og spilkonsoller, siger Søren Pold. En anden ting, som lektoren fra Aarhus Universitet er bekymret for, er selve skabelsen af værkerne. I hans øjne står den nuværende litteratur på skuldrene af tidligere værker, men hvad hvis frygten for piratkopiering gør det næsten umuligt at låne eller citere fra allerede eksisterende værker? Så man opnår tilstande som på musikområdet, hvor det at låne fra andre værker hurtigt bliver en krænkelse af ophavsretten. Hvad hvis et værk ikke kan udgives eller må trækkes tilbage, fordi nogen mener, at det ligner noget andet for meget? På en måde tror jeg, at en smule paranoia er meget sundt her, siger Søren Pold. Et bøvlet sprog

Stort set alle firmaer vil gerne læse os over skuldrene. Det gælder også for Google. - Der er masser af biblioteker, der har ladet Google scanne deres bogsamlinger. Umiddelbart er det fint og en fordel for

Her kan du læse mere: Søren Polds artikel om Den digitale litterære kultur og bibliotekerne trykt i Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling 1. årgang 2012 http://ntik.dk/2012/nr1-2/Pold.pdf Læs Ted Striphas blog på http://www.thelateageofprint.org/ eller artiklen The Abuses of Literacy: Amazon Kindle and the Right to Read.

September 2012 · Perspektiv · 27


Lederserie

I en række interviews vil vi forsøge at komme tæ t på, hvad der driver dem, der leder.

Fokus på firmaets behov Henning Nielsen er director for Novo Nordisk Library, hvor han leder 38 medarbejdere i en fælles retning – og det at lede falder ham naturligt. Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup

J

Jeg er af en generation, hvor ledelse voksede naturligt ud af min faglighed. Dengang jeg var færdiguddannet, var der mange flere stillinger, der førte til et lederjob – et hierarki man kunne bevæge sig i, hvis man gerne ville øve indflydelse. Ti år efter jeg kom ud som bibliotekar, blev jeg afdelingsleder for Bibliografisk afdeling på Gentofte Centralbibliotek. Som leder optager det mig, hvordan jeg kan inspirere og coache medarbejderne til at udvikle deres bedste og gå foran, for det er ikke nødvendigvis lederen, der altid skal det.

skrevet speciale i bibliografi, men her var det altså de gamle rotter, der diskuterede udviklingen af den danske nationalbibliografi. Jeg måtte jo bringe min viden i spil. Og jeg tænkte, det her skal jeg bare klare, og det styrkede min faglige selvtillid. Jeg er taknemmelig for det skub, min daværende chef på Gentofte Hovedbibliotek Peter Grønholdt gav mig, da han sendte mig derhen.

Det sværeste ved at lede andre er at holde sin egen person og følelser ude af de personalemæssigt komplicerede situationer. Man skal lære ikke at tage tingene personligt på sig. Som leder skal man kunne lide at have med mennesker at gøre og absolut have empati. Det ultimativt sværeste er at fyre folk, men går man ind i lederrollen, er konsekvensen, at den del, skal man også kunne håndtere.

I det private skal biblioteket kun opfylde ét mål: Firmaets behov. Ledere i et folkebibliotek skal styre udviklingen i et limbo mellem den politiske og faglige sfære. Som ansat i bibliografisk afdeling i Gentofte kunne spørgsmålene spænde fra den nyeste forskning til korstingsmønstre af kongefamilien. Det var en fantastisk spændende mangfoldighed, men jeg kan huske, at jeg dengang talte med mine kolleger om, at det kunne være spændende at arbejde på et specialbibliotek, fordi man kunne dykke ned i ét felt og blive ekspert på informationssiden. Og da jeg for 18 år siden blev ansat på Novo Nordisk Library, var det en drøm, der blev opfyldt.

Som grønskolling fra Biblioteksskolen blev jeg folkebibliotekernes repræsentant i National Bibliografisk Udvalg. Jeg havde

Jeg er allermest tilfreds, når en strategi lykkes, når medarbejderne har taget den til sig,

Det irriterer mig, hvis jeg først for sent får tilbagemeldinger på ting, der ikke fungerer, som de skal, fordi jeg jo ikke kan handle, før jeg ved det. Derfor er det vigtigt som leder at skabe en atmosfære, hvor man åbent kan sige, hvis der er ting, man ikke kan nå eller ikke kan få til at lykkes.

28 · Perspektiv · September 2012


Henning Nielsen firmaet har accepteret den, og jeg kan tænke: »Yes, vi er på forkant med udviklingen.« Det er en god fornemmelse. Da jeg kom til Novo Nordisk i 1993, var internettet ved at få en grafisk flade, og vi diskuterede, hvad vi som bibliotek skulle i fremtiden. Vi var enige om, at det ikke kun handlede om hårde data, men lige så meget om at vurdere, analysere og formidle informationer og spille sammen med forskerne, og andre brugergrupper på en helt ny måde. Og udviklingen holdt stik. Informationsmængden er så enorm i dag for den enkelte, så det er nødvendigt, at vi har kompetencerne i biblioteket til at præsentere, bearbejde, og analysere informationerne. Vi skal kunne levere information på alle niveauer fra den rå information til den færdige analyse – alt efter brugerens behov.

Henning Nielsen, 61 år, direktør for Novo Nordisk Library med 38 ansatte. Som nyuddannet blev Henning Nielsen ansat på bibliografisk afdeling på Gentofte Centralbibliotek og blev senere leder af afdelingen med en afstikker som militærnægter et år på Det Danske Filmmuseum og et år som underviser i bibliografi på Biblioteksskolen. Senere blev han ansat som Sales Manager i Dansk Data Elektronik, hvor han solgte bibliotekssystemer til udlandet. Efter tre år med at skabe kontakter i udlandet, fik han jobbet på Novo Nordisk. I ni år har han også været præsident for P-D-R, en international sammenslutning af biblioteksledere i den farmaceutiske industri. - Jeg har altid elsket mit fag og været glad for at være bibliotekar. Det er et fag med rigtig mange muligheder både i og udenfor det etablerede biblioteksvæsen.

Vi har vores berettigelse ved, at vi leverer noget mere end blot adgangen til den rå information. Medarbejderne i Novo Nordisk skal ikke komme til os. Vi skal være, hvor de er, først og fremmest på deres desktop, men også embedded i de grupper og projekter, hvor informationsspecialisten er en ressource, som byder ind med sin ekspertise. Det sidste halvandet år har vi arbejdet med et Future Library Interface, hvor personlig service er en integreret del af konceptet. Og vi har fundamentalt set et rent digitalt bibliotek, orden i licenserne og et enormt datagrundlag. Vi skal med det nye koncept have omformet interfacet til at fremstå specifikt i de sammenhænge, hvor informationen eller servicen er brugbar for brugerne i deres arbejdsfelter. Jeg ønsker at løfte biblioteket videre på en god måde. Jeg er et sted i mit arbejdsliv, hvor jeg skal beslutte, hvordan og hvor mange mine sidste år på arbejdsmarkedet skal være. Men det bliver svært at forlade et af de bedste biblioteksjob i Danmark. Den ideelle medarbejder er engageret. Det skal både kunne mærkes i det, vedkommende laver konkret i afdelingen og i forhold til firmaets overordnede mål. De skal være aktive og være med til at udvikle og ville forandringen. Sociale medier er blevet en del af informationsstrømmen, og en del af det, vi overvåger og analyserer for firmaet i vores samlede store medie- og omverdensovervågning. Det understøtter et andet af vores kerneområder, nemlig forretningsinformation. De sociale medier kan fortælle noget om blandt andet patienternes verden og behov. I det hele taget er der et utal af nye informationskanaler, som vi som bibliotek skal forholde os til, og som er blevet en vigtig del af vores arbejde.

September 2012 · Perspektiv · 29


Det d! e h y N

Kombinér to Showalot Ladder og skab en fritstående eksponeringsreol.

3.569,Pris/stk. ekskl. moms

30 · Perspektiv · September 2012

Showalot Ladder Spændende nyhed til fronteksponering af bøger eller til opbevaring af pocket, lydbøger etc. Meget letplaceret, pladsbesparende og fleksibel takket være de flytbare hylder. 4466 hvid 4467 sort


hele! Lege- og bogreol Plus Et ekstra farverigt blikfang til børneafdelingen.Sjovt og inspirerende formsprog. 7630 Great White 7631 Dragon 7632 Orange 7633 Wave

3.965,Pris/stk. ekskl. moms

Af og til har man brug før at få det hele til at fungere. Lidt ekstra plads eller den ekstra lille detalje, der letter arbejdet eller forbedrer biblioteksmiljøet. I år har vi udviklet en lang række produkter for at kunne tillbyde netop den lille ekstra fordel. Velkommen til vores netbutik, se dig omkring blandt alle nyheder. Her finner du det hele!

4.505,-

d! e h y N

Pris/stk. ekskl. moms

Bogindleveringsvogn XL Plus Multifunktionsreol på hjul.Takket være dens høje kapacitet og udmærkede eksponeringsevne. Rummer ca. 135 normalenheder. 4572 hvid 4573 sort

webshop: www.eurobib.com Lammhults Biblioteksdesign A/S, Dalbækvej 1, DK-6670 Holsted, Tel. 76 78 26 11 Part of Lammhults Design Group

September 2012 · Perspektiv · 31


STAFETTEN

TR i fusionernes tid Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup

Lisbeth Ramsgaard Carlsen blev tillidsrepræsentant, da omorganiseringen af Aarhus Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole startede. Uden meget erfaring skulle hun blandt andet håndtere en fyringssag, men efterhånden har hun lært, at det er helt i orden ikke selv at have alle svarene.

Navn: Lisbeth Ramsgaard Carlsen Ansættelsessted: Bibliotekar ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus University Library (Det, der tidligere hed Danmarks Pædagogiske Universitetsskole) Titel: Bibliotekar TR for: 15 bibliotekarer Karriere: Uddannet i 1998. Selvstændig restauratør i tre år, desuden tidligere ansat i Miljøstyrelsen og på Gladsaxe Bibliotekerne. Alder: 41 år

Hvorfor blev du tillidsrepræsentant? - Jeg havde ikke været ansat særligt længe, da den daværende tillidsrepræsentant ikke længere havde lyst til hvervet. Men der var ikke nogen, der ville tage over. Alle sad og så ned i bordet, så jeg tænkte over opgaven, og kom frem til, at det kunne være sjovt. Inden da havde jeg blandt andet været selvstændig, så jeg syntes, at det kunne være sjovt at se området fra den anden side af bordet. Susanne Jacobsen, der havde været tillidsrepræsentant før mig, fortsatte i øvrigt

32 · Perspektiv · September 2012

som suppleant, og hun hjalp mig meget. Men i øvrigt sprang jeg bare ud i det. Tidsforbruget var i starten nok et par timer om måneden, men det ændrede sig drastisk i forbindelse med omorganiseringen af Aarhus Universitet, hvor der var meget at læse og mange møder at gå til. Du blev tillidsrepræsentant i en tid med store forandringer. Hvordan var det? - Ja, Aarhus Universitet havde en masse organisationsomlægninger og forandringsprocesser, som bevirkede, at der skulle fyres på hele Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU). Jeg blev valgt som tillidsrepræsentant med start 1. januar, og i februar blev der fyret en bibliotekar. Det var det første, jeg nærmest sad over for som tillidsrepræsentant. En fyring - og hende, der blev fyret, var en ældre medarbejder, der blandt andet havde en del spørgsmål til mig omkring pension – og det er et område, jeg ikke ved meget om. Heldigvis kunne jeg snakke med Bibliotekarforbundets konsulenter, så de kunne guide mig igennem alle hendes spørgsmål, men det var en hård start at få. Hvad har været de mest udfordrende opgaver? - Det, der er mest udfordrende, er, at i de to et halvt år jeg har


I denne stafet sætter Perspektiv fokus på tillidsrepræsentanternes rolle. I næste nummer sendes stafetten videre til Aga Daugaard.

været tillidsrepræsentant, har arbejdspladsen konstant været inde i en forandringsproces. Der kommer bunker af papirer, og der er mange møder. Den største udfordring er at vide, hvad der foregår. Kollegerne forventer, at jeg ved det til en vis grænse og informerer om det, men jeg prøver også at sætte en grænse og sige, at man også selv skal holde sig orienteret. Nu er vi så ved at organisere Aarhus University Library, igen med alle de her processer, møder og papirer. Det første halve år brugte jeg nok to til tre timer om ugen, fordi jeg følte, at jeg ikke bare skulle læse det hele, men også kunne svare på alt. Nu ved jeg bare, hvor jeg kan finde det. Hvordan synes du, at du bliver brugt af dine kollegaer? - I forandringsprocesser kommer de ind og diskuterer, hvad det er, der foregår, og hvad der sker. Alle faggrupper diskuterer i køkkenet og over kaffen - »hvad sker der nu?« Man tror, at tillidsrepræsentanterne ved mest, men det gør de ikke. I starten var der mange, der var bekymrede for at miste deres job eller få ændret i arbejdsopgaverne, men fordi vi har været i en langtrukken proces, er det i øjeblikket gået over. Et spørgsmål fra Kasper Bøgh, tillidsrepræsentant på DTU: »Hvordan var det at være tillidsrepræsentant midt i fusionen. Fik du den støtte, du havde brug for?« - Egentlig fik jeg måske ikke så meget støtte, og lige i starten kan

man godt have svært ved at bede om hjælp, fordi andre tillidsrepræsentanter virker så garvede. Men i forbindelse med at vi er flere biblioteker, der er blevet lagt sammen, har vi tillidsrepræsentanter arbejdet sammen, skrevet høringsbreve sammen og lignende. Som helt ny tillidsrepræsentant havde jeg også min suppleant, som kunne hjælpe mig med, hvad man skal sige og spørge om. Men ellers har jeg bare kastet mig ud i det. Den fyring, jeg oplevede, var ikke rar, men fordi jeg har tavshedspligt, så var det ikke noget, jeg talte med andre om. Jeg har jo også altid kunnet ringe til Bibliotekarforbundet - i starten var jeg nok lidt bange for at virke dum, men det har jeg ikke længere problemer med. Hvem skal vi sende stafetten videre til, og hvad skal vi spørge den næste tillidsrepræsentant om? - Jeg vil gerne give stafetten til Aga Daugaard, som er bibliotekar på Rentemestervej, hvor de har samlet bibliotek og borgerservice og er flyttet ind i et nyt bibliotek. I den forbindelse vil jeg gerne høre om hendes nye arbejdsopgaver og om, hvordan forandringerne er forløbet.

September 2012 · Perspektiv · 33


gadgets

Thomas Vigild Fast skribent på gadgets-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.

Danske spil storhitter på iPhone Mens femte kapitel i den store og dyre danskudviklede »Hitman«-spilserie udkommer til november, så er det mindre danske spiludviklere, der stormer frem på det globale spilmarked. Og særligt indenfor spil til iPhones og iPads. I maj måned storhittede spillet »Subway Surfers«, der på blot en uge nåede tre millioner downloads, mens det store danske spilhit i august måned var actionspillet »Chasing Yello«. Her skal man som stakkels guldfisk flygte fra sin ejer, og spillet nåede tre millioner downloads og toppede salgslisterne i blandt andet Irland, Danmark og Australien.

Dom: Ny stor Nintendo-konsol forliser Med forbedringer som 90 procent større skærme, bedre knapper og længere batterilevetid har Nintendo netop søsat sin hidtil største mobile spilkonsol nogensinde: Nintendo 3DS XL. Udover størrelsen er det store trækplaster, at spillene bliver vist i brilleløs 3D på den øverste af konsollens to skærme, men det er både for lidt og for sent for Nintendo. 3DS XL er som spilkonsol for dyr, for uambitiøs og for antik i forhold til nutidens smartphones og tablets, som den end ikke forsøger at hamle op med eller udkonkurrere. Og når kolossen ikke adskiller sig mere radikalt fra de markant billigere spiloplevelser på iPhone eller Android, så kæntrer konsollen. Nintendo 3DS XL er som et manisk Titanic - stor og imposant, men med synlige læk på alle dæk og ingen realitetssans. Prisen er 1700 kroner, og konsollen fås i tre farver. 34 · Perspektiv · September 2012


Disney laver talende stueplanter Snart får styreenheder til computere som mus, joystick og skærme følgeskab af helt normale stueplanter. Forskere hos Disney har opfundet en ny teknologi, som gør det muligt at bruge alle planter - både organiske og dem i plastik til at styre en computer. Teknologien kaldes »Botanicus Interacticus« og fungerer ved at placere en elektrode i jorden under planten, hvorefter computeren via spændingsforskelle kan måle, hvor man berører planten. Disney påtænker at bruge teknologien i sine forlystelsesparker, men også som eksempelvis musikinstrument, spilstyring og kunstværk. Målet er at sætte fokus på de fysiske omgivelser omkring os frem for at kigge ned i en skærm.

Thomas Vigilds klumme:

Bibliotekar, elsk din e-bog!

Kære forlag: Tør øjnene og omfavn den digitale verden eller dø. Kære bibliotekar: Skub e-bøgerne i front og hjælp borgerne i gang. Kære forfatter: Fyr forlaget, hyr din egen redaktør og udgiv bøgerne selv direkte til bibliotekerne. Sådanne unuancerede ordrer er nemme at udstikke, men faktum er, at den digitale verden for alvor har pillet de traditionelle magtstrukturer i den globale bogbranche fra hinanden. Og herhjemme er forlagenes digitale hovedpine lige nu, hvordan e-bøgerne fremover skal udlånes på landets biblioteker. I disse måneder forhandles nemlig om fremtiden for en af de største succeser i dansk biblioteksregi nogensinde: eReolen. En digital tjeneste, der i den grad har gjort biblioteket relevant, altid åbent og direkte brugbart for undertegnede. Men hos de danske forlag gjalder klagesangen over, at eReolens publikumssucces fuldkommen har undermineret det jomfruelige salgsmarked for e-bøger i Danmark. Men hvis det er korrekt, så er det næppe eReolens skyld, men snarere en pinagtig tydelig indrømmelse af, hvordan danske forlag snorksover i timen, når det kommer til e-bogsmarkedet. I stedet for at komme brugerne i møde, hvor de siver hen, så klamrer bogbranchen sig til magten og gamle dage. I ramme alvor er der sågar blevet foreslået en såkaldt »overdrive-model«, hvor en digital bog kun kan lånes ud til én låner ad gangen. Dermed overfører man de samme dogmer fra fysiske medier til den digitale verden, hvilket kun kan tolkes som desperat digital afmagt. Tag jer sammen! De kreative ideer er nuvel mange, som for eksempel en streamingtjeneste, så læserne får serveret et tag-selv-bord af bøger, hvis blot indgangsbilletten er indløst. Eller traditionelle forslag som billigere e-bøger, længere e-bøger, mere interaktive e-bøger og smartere e-bøger for at redde det »rigtige« salg af e-bøgerne. Men den typiske fejlslutning er, at fordi eksempelvis streaming fungerer inden for musik, spil eller film, så fungerer den ikke automatisk for en bog. En bog er et markant andet og mere fysisk væsen - et unikt og dybt personligt samspil mellem læser og forfatter. Bogen lever i sit eget tidsrum og følger sin egen rytme i din rytme. Og nu til min pointe: Præcis samme fordele burde smitte af på fremtidens distribution af e-bøger. Gør e-bogen personlig, poetisk, rytmisk og lige så indlysende selvforklarende som den fysiske bog og det fysiske bibliotek. Udnyt først herefter de digitale fordele, som ebogen har i forhold til den fysiske bog. Lykkes det, så vil vi tilmed også gerne betale for e-bogen. Derfor kære forlag: eReolen er jeres bedste ven. Tag jer nu sammen til version 2.0.

September 2012 · Perspektiv · 35


?

Tekst Sabrine Mønsted

Pil ned til fleksjobreform Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse er imod regeringens forslag til reform af fleksjob og førtidspension.

Tre spørgsmål til

Pia Olsson Hvorfor skal man stille op til hovedbestyrelsen? Det skal man, hvis man mener, at man har noget værdifuldt at byde ind med. Det er vigtigt med gode folk i hovedbestyrelsen i denne forandringstid, vi er midt i. Og hvis man mener, at man kan repræsentere medlemmerne på en god måde. Det er vigtigt at huske, at det er det, vi gør. Hvad er dit råd til dem, der overvejer at stille op? Du skal sætte tid af til det. Det kræver både forberedelses- og mødetid. Du skal have dit bagland i orden både privat og professionelt. Tag gerne dine kolleger med på råd, så du er sikker på, at de også synes, at det er en god ide. Du kan komme til at læsse flere opgaver over på dem, fordi du bruger tid på bestyrelsesarbejdet. Til gengæld får de også noget tilbage. Hvad har du fået ud af at sidde i hovedbestyrelsen? Jeg har fået en større viden om, hvad der rører sig i biblioteksvæsenet, og fingeren mere på pulsen, end jeg ellers ville have haft. En viden, der som sagt, også kommer mine kolleger til gode. Personligt har jeg fået øget mine formelle kompetencer ved at få indsigt i, hvordan en bestyrelse arbejder. Og det er selvudviklende, fordi jeg bliver udfordret både personligt og fagligt. For mig har det været en sund udfordring at arbejde med at finde en balance mellem mit arbejdsliv, privatliv og bestyrelsesarbejdet og samtidig føle, at jeg gør det hele godt nok.

Husk

...at du kan melde dig som kandidat til Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse lige indtil generalforsamlingen i Vejle 27. og 28. oktober 2012 - også på selve dagen. Kontakt kandidatudvalget, se mere på www.bf.dk/gf2012.

Hovedelementerne i forslaget er, at: -u  nge ikke skal have førtidspension med mindre, de er tæt på at være hundrede procent uarbejdsdygtige. - f leksjob bevares, men målrettes personer med begrænset arbejdsevne. - f leksjobbere, der er medlem af en a-kasse, får bedre forhold end ikkemedlemmer. -F  ørtidspensionister skal indgå i et ressourceforløb. Førtidspension kan ikke flyttes med til udlandet. Bibliotekarforbundet har pt. 47 medlemmer, der er i fleksjob. Bibliotekarforbundet er som flere andre AC-organisationer imod, at man kommer ind under de nye regler, hvis man skifter fleksjob. - Det giver heller ikke mening, at man ikke længere skal kunne få et fleksjob på den arbejdsplads, hvor man hidtil har været ansat. Og muligheden for at få et fleksjob forringes væsentligt i fremtiden - blandt andet fordi man efter reformen skal have mistet 50 procent af sin arbejdsevne, mener Bibliotekarforbundets næstformand, Søren Kløjgaard. Tine Jørgensen slog på hovedbestyrelsesmødet et slag for, at det »mangeårige bureaukrati, der har været omkring fleksjob og førtidspension fjernes, fordi det er med til at mistænkeliggøre de pågældende«. Bibliotekarforbundet vil holde sig orienteret om reformen og kontakte de medlemmer, der kan være berørte, hvis forslagene bliver vedtaget i forbindelse med årets finansforlig.

BF’s hovedbestyrelse Perspektiv bringer i hvert nummer udvalgte noter fra hovedbestyrelsens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk

Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

36 · Perspektiv · August 2012

Næstformand: Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 88 E-mail: skl@aarhus.dk

Anita Dürkop Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00 Tlf. P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk

Jette Fugl Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. P: 60662581 E-mail: jettefugl2@gmail.com

Line Frølich Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00 E-mail: lfrl@sonderborg.dk

Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com


De sidste to år har der været fokus på at styrke Bibliotekarforbundets medlemstilbud til privatansatte og på generelt at lave nye arrangementer for medlemmerne. For eksempel har der været eksperimenteret med morgenmøder som supplement til de traditionelle gå-hjem-møder, og betalingsarrangementer er blevet introduceret ved ekstraordinære tilbud. Et nyt tilbud til alle er blandt andet et månedligt Nyhedsbrev om ledelse, som du kan tilmelde dig på www.bf.dk/aktuelt/nyhedsbreve. Bibliotekarforbundets formand fremlægger en mundtlig årsberetning på forbundets generalforsamling den 27-28. oktober. Du kan læse den skriftlige beretning på www.bf.dk/gf2012

HB NOTER

Fokus på nye medlemstilbud i 2011 og 2012

Mål for 2013 og 2014 er sat Bibliotekarforbundets princip- og arbejdsprogram for 2013 og 2014 udstikker retningen for de næste to år og bliver fremlagt på årets generalforsamling i oktober. Overordnet er fokusområderne: »Et arbejdsmarked i forandring«, »Løn og ansættelse i en krisetid«, »Kompetencerne og konjunkturerne« og »Bibliotekarforbundets fremtid«. Aktiviteterne inden for de forskellige områder retter sig mod alle medlemsgrupper - privatansatte, kommunalansatte, statsansatte, studerende og ledige - og tager afsæt i de tre værdier som Bibliotekarforbundet arbejder efter: berigende resultater for medlemmerne, at styrke det faglige fællesskab og at skabe indsigt. De konkrete udviklingsmål i princip- og arbejdsprogrammet for 2013 og 2014 lyder blandt andet: • At formidle nye job og jobfunktioner på det traditionelle og utraditionelle arbejdsmarked • Fortsat at udvikle medlemstilbud inden for karriererådgivning og kompetenceudvikling • Nedbringe dimittendledigheden • Generel fokus på udvikling af tilbud til ledige • Opsamle og formidle viden om arbejdsmarkedets efterspørgsel efter bibliotekarisk arbejdskraft inden for nye brancher

39 flere studerende har meldt sig ind i Bibliotekarforbundet i 2012 set i forhold til 2011.

Læs princip- og arbejdsprogrammet på www.bf.dk/gf2012

NB

Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kimjosefsen@gmail.com

Bliv studenterobservatør i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse - se hvordan på www.bf.dk/studerende/studenterobservator

Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com

Matthias Engberg Eiriksson DONG Energy Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com

Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com

Peter Brandsborg Vesthimmerlands Biblioteker Tlf. 99 66 85 10 E-mail: pbr@vesthimmerland.dk

Rasmus Bahnsen Studenterobservatør Tlf. 30 22 87 12 E-mail: rasmusbahnsen@hotmail.com

August 2012 · Perspektiv · 37


JOB OG KARRIERE

Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15

Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk

Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk

Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk

Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk

Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk

Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ Web-koordinator T: 38 38 06 32 nb@bf.dk

Psykisk arbejdsmiljø skal opprioriteres Lige efter sommerferien meddelte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, at hun vil sikre et væsentligt bedre psykisk arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Derfor skal konkrete lovændringer og målrettet tilsynsindsats nu være med til at styrke indsatsen mod vold, trusler og andre psykiske arbejdsmiljøproblemer. Initiativerne omfatter en målrettet tilsynsindsats, hvilket betyder en ligestilling af Arbejdstilsynets afgørelsesmetode i forhold til det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø samt en ændring af arbejdsmiljøloven. Når Arbejdstilsynet griber ind over for problemer i det psykiske arbejdsmiljø med en »afgørelse om psykisk arbejdsmiljø«, sker det nemlig i dag på en anden måde, end når Arbejdstilsynet griber ind med påbud over for andre typer af arbejdsmiljøproblemer.

Kun hvis virksomhederne ikke kan løse problemerne efter at have modtaget en »afgørelse om psykisk arbejdsmiljø«, afgives der et påbud i sager om psykisk arbejdsmiljø. Det foreslås nu, at fysisk og psykisk arbejdsmiljø ligestilles i forhold til afgørelsesmetode. Det betyder, at der fremover afgives påbud, når Arbejdstilsynet konstaterer overtrædelser inden for psykisk arbejdsmiljø, ligesom det er tilfældet, når der reageres over for fysiske arbejdsmiljøproblemer. Inden for psykisk arbejdsmiljø udløser påbud i dag automatisk et krav om, at der skal anvendes en arbejdsmiljørådgiver. Dette automatiske krav om rådgivning i forbindelse med påbud på det psykiske arbejdsmiljøområde vil blive afskaffet, og det vil blive fastlagt, hvornår påbud om psykisk arbejdsmiljø udløser rådgivningspligt. Lovforslaget er pt. endnu ikke fremsat. Lone Rosendal

Overenskomstforhandlinger - OK13 Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse har på et møde den 22. august 2012 vedtaget Akademikernes Centralorganisations udkast til »forhandlingsaftale for de kommende overenskomstforhandlinger«. En forhandlingsaftale er de såkaldte »spilleregler« for organisationernes handlemuligheder i forbindelse med selve OK-forhandlingerne. Man kunne også kalde det et sæt vedtægter for forhandlingerne. I Akademikernes Centralorganisation diskuteres fortsat prioriteringen af de enkelte organisationers forslag til overenskomstkrav. Først til oktober vil den endelige prioritering ligge fast, således at kravene kan udveksles mellem arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer. Bruno Pedersen

Skulderskade anerkendes som arbejdsskade Nanna Berg Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 13 nbe@bf.dk

Har du fået afslag på anerkendelse af skulderskaden Rotator cuff-syndrom med diagnosen impingementsyndrom, så er det nu muligt at få sagen genoptaget og eventuelt få skaden anerkendt, da Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har optaget den pågældende diagnose på erhvervssygdomslisten. Du kan selv genoptage din sag på www.ask.dk/sesag

Lone Rosendal

38 · Perspektiv · September 2012


Om det er juridisk i orden, afhænger af de konkrete omstændigheder. Reglerne findes i person! dataloven, og Datatilsynet har også i en række konkrete sager forholdt sig til spørgsmålet om logning og kontrol af medarbejderes brug af internet og mails. På de fleste arbejdspladser er der en it-politik, og måske er der også henvist til en sådan i din kontrakt eller på virksomhedens intranet? I så fald bør du i it-politikken kunne finde retningslinjer for, hvornår og hvordan kontrol af blandt andet mails kan ske. Overordnet er reglerne sådan, at sikkerhedskopiering og eventuel gennemgang af medarbejderes mails kun må ske, hvis det er nødvendigt for, at arbejdsgiver kan forfølge berettigede interesser, og hensynet til den ansatte ikke overstiger disse interesser. De berettigede interesser kan være hensynet til drift, sikkerhed, genetablering og dokumentation samt hensynet til kontrol af medarbejderes brug ved mistanke om misbrug. Din arbejdsgiver må ikke læse dine private mails. Derfor er det også vigtigt, at det tydeligt fremgår, hvilke mails der er private, hvis du også bruger din arbejdsmail til private mails (for eksempel ved tydeligt at skrive PRIVAT i emnefeltet). Det er et krav, at medarbejderne skal gøres bekendt med reglerne/muligheden for kontrol på en klar og utvetydig måde. Hvis retningslinjerne ligger på virksomhedens intranet, og den enkelte er blevet gjort opmærksom på det, vil det sandsynligvis opfylde dette krav. Karin Madsen

Syg i forhold til én arbejdsgiver - og rask i forhold til en anden Østre Landsret har i en afgørelse fra juni 2012 fastlagt, at en kvinde skulle have løn under sygdom i opsigelsesperioden, selvom hun var raskmeldt af hjemkommunen i forhold til andre arbejdsgivere, og hendes arbejdsgiver derfor ikke længere modtog dagpengerefusion. Kvinden havde samarbejdsproblemer med en kollega, og arbejdsgiveren tog det ikke alvorligt. Kvinden blev sygemeldt og fik en depression. I hjemkommunen havde hun efterfølgende et møde med henholdsvis en psykolog, en erhvervsvejleder og sin sagsbehandler, hvor konklusionen blev, at hun fortsat godt kunne være sygemeldt i forhold til sin arbejdsgiver, men at hun blev raskmeldt i forhold til kommunen, så hun

kunne gå ud og søge andet arbejde, nu hvor hun havde sagt sit job op. Samtidig hermed ophørte sygedagpengerefusionen til hendes arbejdsgiver. Kvinden raskmeldte sig ikke til sin egen arbejdsgiver, da hun fortsat var syg i forhold til denne arbejdsplads. Da arbejdsgiveren opdagede, at sygedagpengerefusionen udeblev, kontaktede han kommunen og fik oplyst, at kvinden var blevet raskmeldt. Han stoppede derefter lønudbetalingen. Østre Landsret kom frem til, at arbejdsgiveren kunne have bedt om en ny lægeerklæring fra kvinden, hvis det var hans opfattelse, at hun ikke længere var syg, og at der ikke var nogen grund til at anfægte kvindes synspunkt om, at hun var syg i forhold til denne arbejdsgiver. Arbejdsgiver skulle derfor betale løn i opsigelsesperioden. Afgørelsen bekræfter gældende retstilstand, at det ikke er en forudsætning for arbejdsgivers udbetaling af løn under sygdom, at han også får dagpengerefusion fra medarbejderens hjemkommune. Lone Rosendal

?

MEDLEMMERNE SPØRGER

Jeg er ansat i en privat virksomhed, og da jeg kom tilbage fra ferie, kunne jeg se, at min chef havde været inde og læse i mine mails. Det var ikke noget, vi havde aftalt på forhånd, så var det i orden?

?

VIDSTE DU… at du kan være anonym, hvis du henvender dig til Arbejdstilsynet med en klage over din arbejdsplads? Som klager er man sikret anonymitet. Det følger af arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, der siger, at Arbejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage. Lone Rosendal

Hvem skal arve dine pensionspenge? I forbindelse med, at de overenskomstansattes pensionsindbetalinger rykkes fra Sampension til PFA vil det som udgangspunkt være sådan, at hvis du dør inden pensionsalderen, vil pengene fra din ratepension, kapitalpension samt dødfaldssummen blive udbetalt til dine »nærmeste pårørende« som også indbefatter en samlever hvis I har boet sammen i 2 år eller har/ har haft/ venter et barn sammen. Du kan naturligvis aftale med PFA, at det skal være andre end »nærmeste pårørende«, der skal have pengene. I så fald skal du udfylde en begunstigelseserklæring og sende den til PFA. Se mere på PFA’s pensionssite, som du finder via www.bf.dk. September 2012 · Perspektiv · 39


W WW

DELDINVIDEN

Anti-biblioteket er et WWW. hit DELDINVIDEN .DK

Kan en hal med fokus på poesi, ro og fordybelse blive et hit blandt de unge musik- og oplevelseshungrende gæster på Roskilde Festivalen? Poetry Hall gjorde det. Men kun fordi vi gav slip på alle normer for, hvad et bibliotek er - og gik »all in«! Tekst Martin Campostrini, Ann Luther Pedersen og Allan Thomsen Volhøj, Roskilde Bibliotekerne

F

For andet år i træk fik Roskilde Bibliotekerne tilbud om at fylde en kæmpe hal i Roskilde Festivalens Gloria-område, hvor det handler om at skabe plads til ro og fordybelse for festivalgæsterne. Omgivelserne på Roskilde Festival er ekstreme. Hallen er rå med søjler af stål og 10 meter til loftet. Publikum kommer fra hele verden, går i gummistøvler og er kommet for at høre musik. Festivalen er en oplagt chance for at teste biblioteket i helt nye sammenhænge. Så det gjorde vi i 2011 - og nu igen i år - med »Poetry Hall«. Den umiddelbare oplevelse

En stor del af hallens indhold blev i år lagt i hænderne på det toårige projekt Litteraturen finder sted. Hovedattraktionen var to nye

40· Perspektiv · September 2012

installationer: »Land over vand« og »Tilfældigvis er skærmen blevet blæk« (også kaldet poesimaskinen). Derudover bød Poetry Hall på forfatteroplæsninger, performances og kaffebar. Vores mål var at gøre litteraturen til en naturlig forlængelse af festivalarmbåndet. Sammen med en række kunstnerne havde vi fokus på at gøre oplevelsen umiddelbar, sanselig og tilgængelig. Kunstfotografen Thomas Seest designede en række skærme som siddepodier, så folk kunne »chille« samtidig med, at de oplevede videoinstallationen »Land over vand«. Der var spredt bøger og rå træpaller, hvor folk kunne slænge sig. Og endelig var der god plads, så folk – ugenert og i helt eget tempo – kunne suge oplevelserne til sig. Populær poesi

Lykkedes det så? Omkring 10.000 besøgte Poetry Hall i løbet af de fire dage, festivalen varede. 1100 af dem valgte at skabe deres eget unikke digt i »dialog« med poesimaskinen. Da den i en testperiode forinden stod på Roskilde Bibliotek, var folk tilbageholdende og turde ikke nærme sig. På festivalen strømmede folk til. Man kan godt engagere folk i de smalle kunstformer - når blot man iscenesætter rummet, tager højde for konteksten, og hele tiden sætter sig i brugernes sted.


Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk

Poetry Hall har lært os en masse om at skabe bibliotekstilbud i nye sammenhænge. Praktiske erfaringer (for nu blot at nævne et par): Det kræver is i maven - meget is i maven! - at samarbejde med Roskilde Festivalen, der næsten udelukkende hviler på frivilligt arbejde. Alting lykkes - til sidst. Når man skal samle store interaktive installationer på biblioteket, er det en stor fordel, at der er et værksted, hvor der gerne må saves og støves! Teknikken skal bare virke – og det skal bare ikke kræve en masse reparation og justering, når det først kører. Vi valgte at have den ene hovedinstallation »Tilfældigvis er skærmen blevet blæk« til at køre på Roskilde Bibliotek i en måneds testperiode. En beslutning, der var godt givet ud, og som var afgørende for, at Poetry Hall fungerede. Et anti-bibliotek – og så alligevel ikke

Vi har i årevis talt om, at bibliotekerne skal ud og møde brugerne dér, hvor de er. Mange gode eksperimenter finder sted. På stranden. I indkøbscentre. I daginstitutioner. På arbejdspladser. Men ofte ender det - trods intentioner om noget nyskabende med at blive forskellige varianter af »det klassiske bibliotek på hjul«.

Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.

Vores erfaringer fra festivalen kan ikke overføres direkte på dagligt biblioteksarbejde. Roskilde Festival er ekstrem. Men det kaster mange erfaringer af sig. Vi opløser stort set alt, hvad man forbinder med et bibliotek - ja, skaber vel nærmest et anti-bibliotek. Bøgerne står ikke på hylder. Der er intet udlån. Og sidst, men ikke mindst: Vi bibliotekarer afgiver kontrollen. Vi fungerer som en slags »kuratorer« i udviklingsfasen og faciliterer afviklingen - og lader det derefter være op til gæsterne, hvordan de vil bruge det. Og så ender det alligevel med, at de kære festivalgæster læser bøger, kommer til forfatteroplæsninger og nyder poesi i lange baner. Det er da et hit! Litteraturen finder sted er et toårigt projekt, der med støtte fra Kulturstyrelsen sætter fokus på bibliotekernes rolle i forhold til digital litteratur, litterær performance og andre genrer, der ikke har bogen som medium. Projektet er et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker og Litteratursiden.dk. Læs mere på www.netlitteratur.dk. Læs mere om partnerskabet med Roskilde Festival på bygpartnerskaber.dk under »De gode eksempler«.

Festivalgæster fordybet i bibliotekets tilbud. Foto: Peter Høybye

September 2012 · Perspektiv · 41


W WW

resumeer fra del din viden

DELDINVIDEN

Af Steen Rye Jakobsen Sikkerhedsstyrelsen 28. august 2012 Børnesikkerhed skal forklares i børnehøjde I efterårsferien 2012 sættes børnesikkerhed på dagsordenen med en ny udstilling, der kommer på turné på de danske hovedbiblioteker. Bag udstillingen står Sikkerhedsstyrelsen, der bl.a. samarbejder med Børneulykkesfonden og Forbrugerrådet.

kommunen og på baggrund af en bevilling fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, starte udviklingen af en åben, anonym vejledning på Gentofte Hovedbibliotek. Det er et projekt, der stikker i mange retninger. Det primære fokus er at gå de unge i kommunen i møde ved at skabe trygge og mere uformelle rammer end de eksisterende til samtaler med vejledere. Dette kan lade sig gøre ved hjælp af et samarbejde med vejledere fra Gentofte Ungdomsskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Nord) og Jobcenter Gentofte.

WWW.

DELDINVIDEN .DK

Af Katrine Nordland Bibliotekar, Musikbiblioteket, Odense Centralbibliotek 14. august 2012 Ny musikmaterialevalgsvejledning

Af Line Hoffgaard Aalborg Bibliotekerne 28. august 2012 Bedre biblioteker Når den nationale bruger- og benchmarkundersøgelse gentages i 2013, er håbet, at endnu flere biblioteker kommer med. I 2011 deltog 116 biblioteker (og 22 biblioteksvæsener) i den største biblioteksundersøgelse herhjemme, som sætter fokus på brugernes tilfredshed og benyttelsen af biblioteket.

Af Amalie Ørum Hansen udviklingskonsulent, Gentofte Centralbibliotek 15. august 2012 Rum for unge - samarbejder på tværs Kultur og bibliotek i Gentofte Kommune kunne, som en følge af arbejdet med en samlet ungestrategi i

42 · Perspektiv · September 2012

I Odense Centralbibliotek er musikafdelingen så ked af den nedlagte materialevalgsvejledning - og synes, at der mangler et alternativ i form af for eksempel en lignende musikmaterialeorientering - at vi har besluttet at udbyde servicen alene, hvis der er stemning for det.

Af Annelise Nielsen Udvikler på voksenområdet, Hvidovre Bibliotekerne 14. august 2012 Det Relationelle Bibliotek - ud af bibliotekets rum - ind i det offentlige rum På Hvidovre Bibliotekerne udvikler vi på det traditionsrige og traditionelle opsøgende arbejde ved at arbejde med vores relationelle kompetencer. I et samarbejde med Teater Vestvoldens Dramaskole har vi sammensat et kursusprogram, hvor en gruppe medarbejdere får undervisning i historiefortælling, kropssprog og stemmeføring alt sammen med henblik på at intensivere og øge biblioteksformidlingen uden for bibliotekshusene.

Af Martin Campostrini, Ann Luther Pedersen og Allan Thomsen Volhøj Roskilde Bibliotekerne 8. august 2012 Anti-biblioteket er et hit

Af Suzan Erdogan Borglind webredaktør og kommunikationsmedarbejder, Københavns Biblioteker 9. august 2012 Københavns nyeste bibliotek sætter ansigt på Ørestad Med en central placering i hjertet af Ørestad City og et kæmpestort fotoprojekt på trapperne, tegner Ørestad Bibliotek til at blive et vigtigt kulturelt trækplaster i den hurtigt voksende bydel.

Af Anne-Mette Kjærbye Jakobsen kommunikationskonsulent, Odense Centralbibliotek 8. august 2012 Aktivt medborgerskab i øjenhøjde i Odense Ministeriet for Børn og Undervisning støtter Danske Skolelever med 130.000 kroner til at oprette digitale patruljer med it-superbrugerelever i folkeskolen i 2012-2013. Denne tildeling signalerer ministeriets erkendelse af, at der ligger et potentiale i at skabe rammer for den videndeling, der i forvejen foregår på mange niveauer, når børn og unge bevæger sig rundt i den digitale verden. Et skole-/ folkebibliotekssamarbejde mellem Odense Centralbibliotek og Højby Skole tog allerede i skoleåret 201112 livtag med denne udfordring - både indadtil i skoleregi, men også udadtil i forhold til borgerne i lokalsamfundet.

Læs artikel på side 40

Kan en hal med fokus på poesi, ro og fordybelse blive et hit blandt de unge musik- og oplevelseshungrende gæster på Roskilde Festivalen? Poetry Hall gjorde det. Men kun fordi vi gav slip på alle normer for, hvad et bibliotek er - og gik »all in«!

Af Anette Thede Konsulent for Biblioteksmedier Til daglig Helsingør Kommunes Biblioteker 1. august 2012 Ny litteraturliste om forbudte bøger De amerikanske biblioteker afholder hvert år en Banned Books Week, hvor man bl.a. offentliggør de bøger, som har været mest udsat for censur i det forgangne år. Biblioteksmedier udsender i starten af september en litteraturliste om Forbudte Bøger. Med den i hånden har danske biblioteker en fin mulighed for at gøre det samme som de amerikanske. Nemlig lave arrangementer og bogudstillinger, som handler om demokrati, ytringsfrihed og censur.

Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/ del-din-viden.


ARBEJDSLIV

Går en stor del af din arbejdsdag med at hente kaffe, sludre med kollegaerne og tjekke mails? Så læs med her, hvor planlægningsekspert Dorthe Rindbo fortæller, hvordan du undgår overspringshandlinger og den medfølgende stress.

Brug arbejdstiden på… at arbejde Tekst Jo Brand

J

Jovist har du fortjent en kop kaffe, når du møder på arbejdet om morgenen. Og naturligvis bliver du også lige nødt til at høre, hvordan det går med din kollegas løbeskade. Og selvfølgelig skal du da tjekke, om der er nogle nye venneanmodninger på Facebook. Eller skal du? For vores små svinkeærinder på arbejdet kan tage overhånd, og når det sker, bliver det, der egentlig skulle være afslappende, pludselig stressende, fordi du ikke når det, du skal. Det mener Dorthe Rindbo, der er rådgiver og workshopleder med speciale i personlig planlægning og effektivitet og forfatter til bogen Travle kvinders guide til mere tid. Via sit arbejde møder hun jævnligt folk, der bruger omkring to timer om dagen på overspringshandlinger. Og hendes job går derfor blandt andet ud på at fortælle os, hvordan vi undgår de tidskonsumerende handlinger og kommer i gang med det, det drejer sig om: at arbejde. - Først og fremmest skal du være klar over, at det ikke er selve overspringhandlingen, der er interessant, men derimod den bagvedliggende årsag. Hvorfor foretager du overspringshandlingen? Er det fordi, at opgaven, du burde gå i gang med, er kedelig eller tidskrævende? siger Dorthe Rindbo, der opfordrer dig til at tage en alvorssnak med dig selv, når du pludselig er i gang med noget andet end at arbejde. - Du kan for eksempel spørge dig selv: Hvorfor står jeg her og

taler med min kollega? Er jeg på flugt, eller har jeg bare brug for en velfortjent pause? siger hun og fortæller, at det kræver opmærksomhed på din adfærd og indre dialog samt selverkendelse at finde frem til svaret. Hvor gemmer passionen sig?

Når du frem til, at svaret er, at du er på flugt fra en opgave, er du i gang med en overspringshandling, hvilket altså er et udtryk for, at du har et eller andet problem i forhold til dine opgaver. Men problemet kan løses. ¬- Det er fænomener som manglende passion, stress og kedsomhed, der avler overspringhandlinger. Derfor må du først og fremmest få styr på dit fokus, når det kommer til dit job. Hvad er dine kerneopgaver? Alt for mange jobbeskrivelser er for vage, så du skal have afstemt opgaverne med din chef og finde ud af, hvor du kan bidrage med mest, og hvor din passion ligger, siger hun. Men hvorfor foretager vi overhovedet disse overspringshandlinger, når vi nu godt ved, at den ventende opgave ikke løser sig selv, mens vi spiser det stykke kringle, der blev til overs fra den fælles morgenmad tidligere på dagen? - Mange har en overbevisning om, at de arbejder bedst under pres. Det kan stamme helt tilbage fra folkeskolen, hvor de først fik skrevet den danske stil færdig, i det øjeblik læreren trådte

September 2012 · Perspektiv · 43


ARBEJDSLIV

ind i lokalet, og så har de samlet på den slags erfaringer siden. Men de glemmer, at de også arbejder fremragende, når de har god tid, forklarer Dorthe Rindbo. Den afgørende to-do-liste

Når det faktum først er på plads i dit hoved, kan du ifølge kvinden, der er ekspert i personlig effektivitet, gå i gang med at strukturere din arbejdsdag, så du undgår spildtid og kan gå hjem fra arbejde med lette skuldre og god samvittighed. Og her handler det først og fremmest om at have en to-do-liste, der fungerer. - Nogle mennesker laver to-do-lister for en uge, en måned eller sågar for resten af livet, og så fylder de bare på og på, hvilket er demotiverende, da de bliver uoverskuelige. Derfor skal du kun lave den for en enkelt dag ad gangen, og så er den til gengæld også et simpelt og meget effektfuldt værktøj, der minimerer antallet af overspringshandlinger, siger Dorthe Rindbo. Ifølge hende nytter det ikke, at du først går i gang med at lave dagens to-do-liste, når du møder på arbejde om morgenen. Den skal laves dagen før, og det er der flere gode grunde til:

Top 10 over overspringshandlinger på kontoret 1 Snakke med kollegaerne 2 Hente kaffe 3 Surfe på internettet 4 Gå på toilettet 5 Tjekke mails 6 Rydde op 7 Spise 8 Tale i telefon 9 Tjekke Facebook 10 Læse avis Kilde: Interresearch

44 · Perspektiv · September 2012

- Mange kommer først rigtigt i gang med deres arbejde ved 11-12-tiden, fordi de ikke har et klart fokus, og fordi de bliver forstyrret af kollegaer og mails. Men har du lavet to-do-listen dagen i forvejen, kommer du hurtigere i gang med dit arbejde, fordi du har en klar plan for, hvad der skal foregå. Når du laver to-do-listen dagen før, har du også opgaverne lidt på afstand og kan se, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre hvornår, i modsætning til hvis du laver den på selve dagen, siger Dorthe Rindbo og lover, at dette vil gøre en stor forskel og skabe klarhed over din arbejdsdag. Derudover fortæller hun, at en gennemarbejdet to-do-liste kan modvirke søvnløse nætter: - Den giver indre ro, for du behøver ikke ligge om natten og spekulere - »er der nu styr på, hvad jeg skal gøre med…« og »hov, jeg skal også huske at…«. Det står alt sammen på din todo-liste for den næste dag. Find dit eget system

Så langt så godt. Nu handler det så om at finde ud af, hvilket to-do-liste-system, der passer dig bedst. Har du det for eksempel bedst med at skrive dine gøremål ned i hånden eller på computeren? Det lyder utroligt lavpraktisk, og det er det også, men ifølge Dorthe Rindbo er det vigtigt, for hvis vi ikke bruger et system, vi bryder os om, dropper vi det hurtigt igen. – Nogle elsker lange lister i excelark, mens andre foretrækker post-its alle vegne. Jeg talte med en grafiker, og hun fortalte, at for hende var det vigtigt, at hun havde en smuk og personlig notesbog, som hun kunne skrive i. Andre har det bedst med at bruge en app til deres smartphone. Jeg har det selv sådan, at jeg har det bedst med en papirkalender. Jeg kan godt lide at skrive tingene ned med en blyant, fortæller Dorthe Rindbo. Når du har fundet din metode, kommer vi så endelig til det, der én gang for alle gerne skulle eliminere overspringshandlingerne: selve opgaverne. – På to-do-listen skal opgaverne beskrives præcist. Dem, der varer mere end en eller to timer, skal brydes ned i mindre dele, så de virker overkommelige. For jo mere overkommelig en opgave er, des mere sandsynligt er det, at du ikke foretager en overspringshandling, der kommer i vejen for den, siger Dorthe Rindbo og kommer med et sidste råd til din liste: - Lad være med at være for optimistisk. Omkring 40 procent af det, der sker i løbet af din arbejdsdag, er uforudsete ting, så du skal maksimum planlægge 60 procent af din arbejdsdag, lyder rådet fra eksperten, der minder om, at du heller ikke må gå i den helt anden grøft og slet ikke foretage dig noget, der ikke er arbejdsrelateret. En kop kaffe og et enkelt Facebook-tjek kan godt tjene et formål. - Nogle mener at alle afbrydelser er spildtid, men afbrydelser kan også være en god ting. Og du skal passe på, at du ikke kommer til at blande pauser og overspringshandlinger sammen. For det at tale med en kollega behøver jo ikke være en overspringshandling, men kan sagtens være en vigtig pause, hvor du dyrker en relation, og det er vigtigt for vores arbejdsglæde, siger hun.


Tre andre arbejdstidsrøvere Mails: Ud over overspringshandlinger er mails en af de helt store syndere, når det kommer til ting, der virker forstyrrende i forhold til vores arbejde. Heldigvis har Dorthe Rindbo også et råd til, hvordan du slipper af med det problem. - Lad være med at have din indbakke åben hele tiden, for så styrer den hele din arbejdsdag. Beslut dig i stedet for, hvor mange gange om dagen du vil tjekke den - for eksempel tre gange i løbet af formiddagen og et par gange om eftermiddagen, forslår hun og gør opmærksom på, at der selvfølgelig er undtagelser - hvis du for eksempel venter på et vigtigt svar.

Multitasking: Det bliver gerne set som et helt særligt talent, men faktisk kan multitasking ifølge Dorthe Rindbo være det rene tidsspilde: - Hvis du hopper fra opgave til opgave, skal du hver gang, du går i gang med en ny, bruge tid på at sætte dig ind i den. Afslut de opgaver, som du går i gang med, så du ikke pludselig har en masse løse ender. Møder: Det skulle jo være så vigtigt med møder, men en hel del af dem kan godt aflyses, hvis man spørger Dorthe Rindbo. - Man spilder ofte meget tid på møder, fordi der ofte bliver talt om noget, folk allerede ved, eller fordi folk sidder og promoverer sig selv, ligesom man også tit hører mødelederen sige »der er egentlig ikke så meget nyt at fortælle«. Tænk, hvad det koster i arbejdstid…

To-do-listens tre trin 1. Skriv alle de ting ned, som du skal og vil nå den næste dag. 2. Lav en hurtig estimering af, hvor lang tid hver enkelt ting vil tage dig. Har du større opgaver, så bryd dem ned, så du ikke har nogen opgaver på listen, der tager mere end en til to timer. Læg til sidst dine estimeringer sammen og se, om din plan er realistisk. 3. Prioriter dine opgaver fra A til E. A er de ting, som du skal lave. B er de ting, som du bør lave. C er de ting, som ville være rare at lave. D er de ting, som du kan uddelegere til andre. Og E er de ting, som du helt kan slette. Har du for eksempel flere A’er, så prioriter disse ved at skrive A1, A2, A3 og så videre. Kilde: dortherindbo.dk

September 2012 · Perspektiv · 45


Tekst Jo Brand Foto Jakob Boserup

NYT JOB

Ansøgningen var på 11 sider Navn: John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen. Stilling: Leder af voksen- og børneområdet på Frederikssund Bibliotek fra den 6. august 2012. Karriereforløb: Ansat i voksenbibliotekargruppen på Blågårdens Bibliotek i 2008, desuden tillidsrepræsentant i 2011 efter at have taget Bibliotekarforbundets tillidsrepræsentantuddannelse. Uddannelse: cand.scient.bibl. i 2008. Alder: 36 år.

eller digitale medier, men i denne jobbeskrivelse var ledelse kernen, og det var det, jeg gerne ville. Så da jeg så opslaget, sagde jeg til min leder på Blågårdens Bibliotek, at jeg ville søge jobbet og spurgte, om jeg måtte skrive hende på som reference. Det sagde hun ja til. Jeg synes, at man skal spille med åbne kort, og hun vidste godt, at jeg gerne ville gå ledervejen og ønskede mig held og lykke.

Hvorfor søgte du et lederjob? – Mens jeg var på Blågårdens Bibliotek, fandt jeg ud af, at det var ledervejen, jeg ville gå. Der var nogle, der gjorde mig opmærksom på, at jeg havde lederpotentiale. Jeg fik blandt andet at vide af mine kollegaer, at jeg var god til at samle folk, kunne sige tingene på en ordentlig måde og i et fornuftigt leje og få folk med mig, selvom situationen var presset. På Blågårdens Bibliotek blev jeg også tillidsmand, og i den forbindelse tog jeg Bibliotekarforbundets tillidsrepræsentantuddannelse, hvor jeg lærte at se tingene fra både arbejdsgivers og arbejdstagers side og fik nogle gode værktøjer.

Hvorfor kom du til samtale? – Fordi jeg havde skrevet den bedste ansøgning. Under min uddannelse har jeg altid været god til at lave opgaver, strukturere dem og sætte dem overskueligt op. Derfor havde jeg lavet ansøgningen som en skriftlig opgave med læsevejledning, indholdsfortegnelse, CV og idékatalog. Derudover var der selve ansøgningen med blandt andet begrundelse for ansøgningen, min motivation for at være leder, og så var der også et afsnit, hvor jeg beskrev min ledelsesprofil. I alt var ansøgningen på 11 sider.

Hvad er det interessante ved ledelse? – Det er spændende at se potentialet i andre mennesker og få forskelligheder og fagligheder til at forenes. At sætte sig selv i baggrunden og give slip og se, hvad der sker. Hvorfor søgte du lige det her job? – I selve jobopslaget fremgik det, at der var tale om en stilling, hvor opgaven var ren ledelse. I mange opslag går jobbet i en bestemt retning med fokus på for eksempel borgerinddragelse 46 · Perspektiv · September 2012

Hvorfor fik du jobbet? – Jeg kan godt lide at være til samtale, og så havde jeg forberedt mig grundigt. Jeg vidste, hvem der arbejdede på biblioteket, jeg havde læst virksomhedsplanerne, jeg havde sat mig ind i, hvem bibliotekschefen er, jeg havde researchet på Frederikssund Kommune og de forskellige politikere og så videre. Hvad er dine arbejdsopgaver? – Jeg er leder for 15 bibliotekarer, der er fordelt på de i alt fire biblioteker, der hører ind

under Frederikssund Bibliotekerne. Desuden kræver stillingen selvfølgelig, at jeg skal sørge for at holde mig opdateret, når det kommer til bibliotekssektoren, og hvor den bevæger sig hen. Derudover har jeg bedt om at få udlånsvagter, fordi vi jo er et folkebibliotek og er til for folket. Og når jeg selv står i udlånet, kan jeg bedre sætte mig ind i det, hvis en medarbejder har nogle frustrationer i forhold til arbejdet. Hvordan har den første tid været? – Der har været mange indtryk. Når man kommer til en ny arbejdsplads – og særligt som leder – er det jo ens privilegium, at man får lov til at sætte spørgsmålstegn ved det hele: Hvorfor gør I sådan her? I det hele taget er det hele nyt og grønt, og det er dejligt. Samtidig skal jeg også lige vænne mig til at have mine to øjne placeret på 15 mennesker, men også at have 15 menneskers 30 øjne placeret på mig. Det er lidt specielt og nok også ekstra intenst her i starten. Hvad har overrasket dig mest? – Der er meget, der har overrasket mig positivt. Især arbejdsglæden: Folk er meget passionerede og engagerede, og der er en enorm fremgang i udlånstallene.


NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 09-2012: Udgivelsesdato 25.10 Bestillingsfrist 28.09 kl. 12 Materialefrist 11.10 kl. 12 Nr. 10-2012: Udgivelsesdato 29.11 Bestillingsfrist 30.10 kl. 12 Materialefrist 15.11 kl. 12 Nr. 11-2012: Udgivelsesdato 13.12 Bestillingsfrist 09.11 kl. 12 Materialefrist 29.11 kl. 12

RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål.

Udviklingsorienteret bibliotekschef til Gladsaxe Bibliotekerne Gladsaxe Bibliotekerne fremstår som en helhed, der samlet kan det hele. Bibliotekerne udvikler tilbud, hvor det fysiske og det virtuelle supplerer og komplementerer hinanden. Bibliotekerne har en stor berøringsflade med alle befolkningsgrupper og har mange forskellige tilbud og aktiviteter til borgerne i og uden for biblioteket. Gladsaxe Bibliotekerne søger en chef, som kan og vil prioritere udvikling inden for digitalisering meget højt, inddrage ny viden og tendenser.

Bibliotekar/formidler til Viborg Bibliotekerne Vi har pr. 1. november 2012 en ledig stilling ved Viborg Bibliotekerne som bibliotekar / formidler. Er du nysgerrig efter at vide mere - så se mere på www.viborgbib.dk

Vi arbejder innovativt for at udvikle de bedste tilbud til borgerne. Vi ønsker at udvikle bibliotekets rolle som facilitator og som mødested for borgerne og med fokus på borgerinvolvering. Vi lægger vægt på at få en bibliotekschef, der aktivt vil fortsætte udviklingen af Gladsaxe Bibliotekernes rolle som en væsentlig kulturinstitution i kommunen. Stillingen besættes 1. januar eller snarest derefter. Ansøgningsfrist er 23. oktober kl. 12.00. Se hele stillingsopslaget, jobanalyse og kompetenceprofil på gladsaxe.dk/Job

Gladsaxe Kommune – en levende arbejdsplads med mange muligheder

September 2012 · Perspektiv · 47


Bibliotekschef Bibliotekschef

Høje-Taastrup Kommune søger en bibliotekschef, der kan være med til at udvikle kommunens biblioteker i tæt samarbejde med vores øvrige kulturinstitutioner med afsæt i kommunens nye ambitiøse kulturpolitik.

Stilling som bibliotekschef

Høje-Taastrup Kommune ønsker at lederne af bibliotekerne og de øvrige kulturhuse i kommunen sammen med brugere, medarbejdere og ledelse udnytter den synergi, der opstår ved at fokusere ressourcerne og de muligheder der opstår ved at sætte de eksisterende funktioners organisering i spil. Ved at kombinere de kulturelle tilbud på nye måder, vil vi skabe overraskelse og forandring, samt en større mangfoldighed i bibliotekernes og de øvrige kulturinstitutioners tilbud til borgerne. Bibliotekerne i Høje-Taastrup Kommune har igennem de seneste år gennemgået en større organisationsforandring, hvor små biblioteker er blevet lukket, og nye større enheder er etableret. Efter denne reduktion står bibliotekerne i kommunen overfor store udfordringer, hvor udvikling og effektivisering af bibliotekernes udbud og services vil være helt centrale elementer. Vores nye bibliotekschef skal være i stand til at håndtere samarbejdet på tværs af organisationen og til at lede og drive en organisation med en bred vifte af offentlige og private samarbejdspartnere. Bibliotekerne kan blive endnu bedre til at rette blikket mod de ressourcer, der ligger i at etablere samarbejder, der kan give en mangfoldighed af tilbud.

Som ny bibliotekschef skal du

• Udvikle en ny vision og strategi for bibliotekerne, der skaber begejstring og opbakning både internt og eksternt • Fortsætte udviklingen af et serviceorienteret professionelt bibliotekstilbud med borgerne i centrum • Bidrage til at omsætte Høje-Taastrup Kommunes kulturpolitik til synlige og konkrete tiltag i samarbejde med de øvrige kulturinstitutioner, skoler mm. • Medvirke i videreudviklingen af kommunens frivillighedsindsats, samt opdyrke nye partnerskaber med offentlige og private aktører

Vi søger en bibliotekschef der

• H ar en relevant videregående uddannelse • Har erfaring med og brænder for folkebiblioteket og den almene dannelse • Kan dokumentere resultater med ledelses- organisationsudvikling • Kan begå sig i en politisk ledet organisation og omsætte politikker til konkret handling • Er en visionær, engageret og inspirerende leder, der har evnen og modet til at handle • Er strategisk tænkende og formår at kommunikere internt og eksternt • Har en anerkendende og dialogbaseret ledelsesstil og kan sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø

48 · Perspektiv · Septenbert 2012

• Har økonomisk indsigt og kan sikre en effektiv brug af ressourcerne • Kan profilere biblioteks- og kulturområdet i Høje-Taastrup Kommune

Vi tilbyder

Høje-Taastrups Biblioteker er en spændende arbejdsplads, og vi tilbyder et udfordrende job i en organisation med ”højt til loftet” med mulighed for et stort ledelsesmæssigt råderum, engagerede medarbejdere, der er åbne for nytænkning og samarbejde. Du indgår i kulturledergruppen, som består af lederne for de decentrale institutioner og Centerchefen for Fritid og Kultur.

Løn og ansættelsesvilkår

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. december. Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Bibliotekschefen refererer til Centerchefen for Fritid og Kultur.

Yderligere information

Ring og hør mere om stillingen hos Fritids- og Kulturchef Jan Milandt på telefon: 43 59 13 20 eller mobiltelefon: 29 47 23 91. Du kan læse mere om Høje-Taastrup Kommune på www.htk.dk

Ansøgningsfrist: 8. oktober. kl. 9.00

Der vil være to samtalerunder. Samtaler gennemføres den 22. oktober og den 26. oktober.

Send din ansøgning med bilag til: Fritid og Kultur mrk. ”Bibliotekschef” Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup eller på E-mail fritidkultur@htk.dk

Fritid og Kultur

Har ansvaret for 11 fritids- og ungdomsklubber, kulturhuse, samarbejde med Taastrup Teater og Kroppedal Museum, SSP-arbejdet, Gadeplan, Det Boligsociale Område, Sprogskolen, samt kommunens idræts- og fritidsfaciliteter. Fritid og Kultur beskæftiger 25 ansatte på Rådhuset. Vi kan tilbyde et afvekslende job med højt til loftet og rygende travlt, sammen med fagligt dygtige kollegaer, et job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Høje-Taastrup Kommune tilbyder sundhedsordning til alle ansatte, som bl.a. omfatter fysioterapi, fri adgang til motionscenter mv.


Skanderborg Kommunes Biblioteker søger bibliotekar

Galten Bibliotek søger 30-timers bibliotekar Vil du være med til at drive og udvikle et nyetableret netværksted, hvor vi hjælper borgerne med at finde rundt i den digitale verden?

Wanted: Bibliotekar som får ting til at ske og som brænder for skønlitteratur, arrangementer, netværk og partnerskaber. Dusør: Et godt og udfordrende job i et uhøjtideligt miljø på Hørning Bibliotek 24,5 timer om ugen. Yderligere oplysninger på vores hjemmeside: www.bibliotek.skanderborg.dk

Er du interesseret i borgerservice og har du lyst til at være bibliotekets tovholder på opgaven? Synes du det er sjovt at være all-round-bibliotekar i tæt samspil med borgere og lokalsamfund? Så har du chancen for at blive en del af et velfungerende og serviceminded team på Galten Bibliotek. Vi er en arbejdsplads med stor arbejdsglæde, fleksibilitet og fælles ansvar. Galten Bibliotek er en afdeling af Skanderborg Kommunes Biblioteker: www.bibliotek.skanderborg.dk Send din ansøgning til: gerd.skou-hansen@skanderborg.dk senest 15. oktober kl. 12.00. Vil du høre mere om stillingen, så kontakt: Gerd Skou-Hansen, Galten Bibliotek tlf. 8794 2890. Tiltrædelse snarest muligt. Vi planlægger samtaler i uge 43.

Hørning Bibliotek Rådhuspladsen 1, 8362 Hørning tlf. 87942980

Galten Bibliotek, Torvet 7, 8464 Galten, tlf. 87942890 www.bibliotek.skanderborg.dk

Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2012 ToRVEhallerne Vejle | 27. – 28. oktober 2012

Kom med til Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2012 og vær med til at diskutere forbundets fremtid

Bliv med lem af hovedbe styrelsen

!

Læs mere på bf.dk

På generalforsamlingen lægger hovedbestyrelsen op til en drøftelse af Bibliotekarforbundets fremtid - for at få mandat til at skabe en ny model for organiseringen af Bibliotekarforbundets medlemmer. Generalforsamlingen er stedet, hvor du som medlem kan sætte dit præg på, i hvilken retning forbundet skal udvikle sig. På www.bf.dk/gf2012 kan du downloade og læse det materiale, som danner baggrund for diskussionerne på generalforsamlingen: Bibliotekarforbundets beretning, forslag til generalforsamlingen, forslag til Princip- og arbejdsprogram, regnskab, budget m.v. Hvis du er tilmeldt generalforsamlingen, sender vi dig hæfterne “Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2012” på print, sammen med et program for generalforsamlingen. Selv om du ikke deltager, kan du kan gå ind på www.bf.dk/gf2012 og bede om at få tilsendt materialet på papir.

Tilmeld dig via www.bf.dk/gf2012

Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere

September 2012 · Perspektiv · 49


oktober 2012 2.10. Personas – skab en fælles forståelse af jeres brugere. Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 3.10. Personas - skab en fælles forståelse af jeres brugere. Sted: Kolding Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med BF-klubben ved Kolding Bibliotek. 8.-9.10. BØFA konference 2012: Nedslag i børnebiblioteket. Sted: Torvehallerne Vejle. Arrangør: BØFA - børnebibliotekarernes faggruppe. 27.-28.10. Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2012. Sted: Torvehallerne, Vejle. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

7.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012. Sted: Hotel Prindsen, Roskilde. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

22.11. Låner i et elektronisk spil kegler. Sted: Mødecenter Odense. Arrangør: Forum for Registering og Fabita.

8.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012. Sted: First Hotel Copenhagen, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

29.11. Lønforhandling i krisetider. Sted: Dansk Psykolog Forening, Aarhus. Arrangør: Dansk Psykolog Forening og Bibliotekarforbundet.

13.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012. Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

kommende arrangementer:

14.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012. Sted: Scandic Aarhus City. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

november 2012

15.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012. Sted: Scandic Jacob Gade, Vejle. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

1.11. Temadag: Det digitale bibliotek – hvor er det på vej hen? Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Statsgruppen.

19.-20.11. TR-uddannelse Modul D 2012. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

1.11. Effektiv jobsøgning. 2-dages workshop den 1. og 8. novemer 2012. Sted: Kommunikation og Sprog, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

22.11. Temadag: Det digitale bibliotek – hvor er det på vej hen? Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Statsgruppen.

15. januar 2013: Effektiv jobsøgning. 2-dages workshop den 15. og 22. januar 2013. Sted: Kommunikation og Sprog, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog. 5. februar 2013: Effektiv jobsøgning. 2-dages workshop den 5. og 12. februar 2013. Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog. 25.-27. februar 2013: TR-uddannelse Modul A. Sted: ByggeCentrum, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 5. marts 2013: Effektiv jobsøgning. 2-dages workshop den 5. og 12. marts 2013. Sted: Kommunikation og Sprog, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog. 29.-31. maj 2013: TR-Uddannelse Modul C. Sted: ByggeCentrum, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

50 · Perspektiv · September 2012

AKTIVITETSKALENDER 2012

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.


Axiell er garant for dansk udvikling og support Mange års erfaringer med biblioteksdrift bliver omdrejningspunktet, når der skal udvikles nyt it-system til de danske biblioteker. Hvis KOMBIT-udbuddet kommer senere på året, vil Axiell gå i gang med at beskrive en ny og mere enkel it-løsning til bibliotekerne i de danske kommuner. Omdrejningspunktet i Axiells udviklingsproces bliver virksomhedens mange års erfaringer med – og indgående kendskab til – det danske biblioteksvæsen. Og samme tanker gør Axiells administrerende direktør Morten Nørgaard Berg sig i forhold til den support, der skal ydes efterfølgende.

– Jeg kan ikke se, at man kan lave et velfungerende system, hvis ikke man har et indgående kendskab til den danske bibliotekstankegang. Vi har et meget veludviklet biblioteksvæsen i Danmark og blandt andet har vi en bibliotekslov, der stiller særlige krav til håndtering, forklarer Mogens Vestergaard, som har meget svært ved at se, at supportfunktionen kan være på et fremmedsprog. – Der vil simpelthen være for mange nuancer, der går tabt, hvis der er en sprogbarriere. Man skal huske på, at når en medarbejder ringer til support, så er det typisk, fordi man har nogle tekniske vanskeligheder, som i forvejen kan være svære at forklare på sit modersmål, siger bibliotekschefen fra Roskilde.

KAN EN GOD ARBEJDSPLADS ORDNE EN DÅRLIG RYG?

– Axiell leverer otte forskellige bibliotekssystemer i fem lande, og det ville være væsentligt billigere med én central supportløsning. Men vores erfaringer viser, at det er af vital betydning for de mennesker, der sidder ude på bibliotekerne og arbejder med systemet til hverdag, at de får en kvalificeret, lokal support. Så det er slet ikke til diskussion, siger Morten Nørgaard Berg. I Axiells supportafdeling forstår konsulenterne de ofte komplekse problemstillinger, fortæller supportkonsulent Rie Holstener. – Vi taler også biblioteksk. Alle i vores afdeling er ud over at være uddannede i systemerne også uddannede bibliotekarer. Det sikrer, at vi kan levere support på et højt fagligt niveau. Når kunderne ringer ind, så ved vi ikke alene, hvad katalogisering og accession er, men også hvordan systemet skal spille sammen med bibliotekets øvrige partnere. Kunderne skal ikke først til at sætte os ind i deres begrebsverden og forklare, hvad de forskellige fagudtryk betyder, inden vi kan begynde at hjælpe dem, forklarer Rie Holstener. Mogens Vestergaard, der er chef for bibliotekerne i Roskilde, mener, at det bør være en del af kravene til leverandøren af et nyt bibliotekssystem, at udvikling og support er dansk-forankret.

Roskildes bibliotekschef Mogens Vestergaard mener, at der i kravspecifikationen til et nyt system bør indgå, at support og udvikling sker med forankring i det danske biblioteksvæsen: ”Jeg kan ikke se, at man kan udvikle et velfungerende system på anden vis,” siger han.

Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

Nej, men det er en fælles opgave på arbejdspladsen at skabe god fysisk trivsel. Aftal derfor med ledelse, kolleger og arbejdsmiljørepræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led.

De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led – også selv om det gør ondt. Det viser forskningen.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk

Scan koden, eller gå ind på jobogkrop.dk, og få fem gode råd, som kan hjælpe jer i gang.


Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Smart economy

f o rb u n d e t s Fagm ag a sin september 2012

Nr. 8 · 2012

En smart biblioteksløsning giver

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

Bibliotek aR

Digitalisering og effektivitet karakteriserer smart economy. En løsning, der realiserer smart economy, er helhedsorienteret, intelligent og brugerrettet.

Mennesker bruger ressourcerne kreativt og innovativt, mens rutineopgaver løses vhja. IT.

Biblioteket kan fokusere på sine kernekompetencer og ydelser – fordi IT-drift, vedligehold og administration outsources.

Det enkelte bibliotek gnidningsfrit udveksler ydelser og kompetencer med konsortier af biblioteker.

Data altid er aktuelle, automatisk hentet direkte fra kilden efter behov.

Cloud computing og webservices afløser egne databaser, lokal drift og integrerer med bibliotekets øvrige løsninger.

08

Tema: undervisning

Unikt – og i fællesskab Bibliotekets forretningssystem er smart, når:

You dream We design United we advance Library Solutions www.dantek.dk

LÆS OGSÅ Skal vi frygte e-bøgerne? | Mød bibliotekernes nye direktør | Kom overspringshandlingerne til livs

Perspektiv8/2012  
Perspektiv8/2012  

Fagbladet for informationsspecialister og kulturformidlere.

Advertisement