Bibliotek og Medier 2011:3 by Styrelsen for Bibliotek og Medier

BIBLIOTEK OG MEDIER N

•

T O

KidSmart: Nyt tilbud til de mindste

KOMMENTAR

TEMA:

Udkantsdanmark?

Folkebiblioteksstatistik: Tendenser og nye muligheder

PÅ SPORET AF DET NYE BØRNEBIBLIOTEK Interview med Lotte Lykke Simonsen

Få nyheder fra www.bibliotekogmedier.dk som email: www.bibliotekogmedier.dk/ nyheder/nyhedsservice RSS-feeds: www.bibliotekogmedier.dk/ nyheder/rss/

BIBLIOTEK OG MEDIER Nr. 3. 2011 • 21. årgang Styrelsen for Bibliotek og Medier H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73

INDHOLD KOMMENTAR

Udkantsdanmark?

INTERVIEW

På sporet af det nye børnebibliotek

TEMA: FOLKEBIBLIOTEKSSTATISTIK 2010

Kulturstatistikken i Statistikbanken

Muligheder og begrænsninger i den nye biblioteksstatistik

Brugernes aktiviteter – indlån og bestand

Fornyelsernes himmelflugt

Danskerne er glade for deres biblioteker

BIBLIOTEKSLEDERMØDE 2011

Biblioteket i offentlighedens tjeneste

NETBIBLIOTEKER

Koordinationsgruppen og de digitale idéer

Fremtidens Palles Gavebod

post@bibliotekogmedier.dk www.bibliotekogmedier.dk Redaktion Jens Thorhauge (ansv.) Pernille Bjerrum (red.) Kristine Rude (red. sekr.) Susanne Mahler Jakob Heide Petersen Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk: C.S. Grafisk A/S Oplag 3.000

BOGSTART

Bogstart ændrer familiers læsevaner

ISSN 1903-7368 Elektronisk ISSN 1903-7376

BØRN OG UNGE

Børnehavebiblioteker er en succes

Ti nytænkende ungeprojekter i gang

DEFF

Centrale aktører i innovation og vækst

STANDARDER

RFID: Stregkodens afløser nu på plads

MEDIER

En skillevej for digital radio

INTERNATIONALT

Europeana er blevet voksen

PARTNERSKABER

KidSmart og kulturministeren

Internationalt

Info

Publikationer

Personnyt

Foto: Bjarke Ørsted og Claus Bjørn Larsen Redaktionen er afsluttet den 22.9. 2011 Publikationen kan hentes på www.bibliotekogmedier.dk

Bliv abonnent på Bibliotek og Medier www.bibliotekogmedier.dk Bladet er gratis og udkommer hvert kvartal

HUSK: LEDERMØDE DEN 15.-16. NOVEMBER PÅ NYBORG STRAND

BILLEDTEMA BIBLIOTEKET på Rentemestervej i København Nordvest åbnede i maj 2011 og rummer foruden biblioteket også kulturhus med bl.a. mødesal med plads til ca. 300 mennesker, medborgercenter og café. Husets nyskabende arkitektur og fleksible indretning er udtænkt af tegnestuerne COBE og Transform. Åbningstider hverdage kl. 10-22, onsdag dog kl. 12-22 og lørdag kl. 11-15.

KOMMENTAR

Jens Thorhauge

Udkantsdanmark? Udkantsdanmark er ikke en rådden banan, der kan lokaliseres til en peri-

hele befolkningen. Men bibliotekerne må placeres og udvikles med omhu.

Der er ikke nogle enkle regler for, hvor det er muligt at skabe den positive ud-

feri – set fra København. I hvert fald ikke, hvis vi med betegnelsen ‘udkant’

I sensommeren blev Danmarks første

vikling med biblioteket som central spiller. I udgangspunktet må man kræve et

angiver områder, hvor arbejdspladser lukker, boliger bliver vanskeligt omsættelige og offentlig service forringes med en række negative spiraleffekter som følge. Berlingske nævner i skrivende stund Slagelse som udkant og konstaterer, at symptomerne på udkantskrise allerede er i Københavns

konference om udkantsbiblioteker afholdt i Hanstholm med Thisted Bibliotek som arrangør. Konferencen var støttet af Bibliotek og Medier, fordi styrelsen gerne vil bidrage til at skabe et godt beslutningsgrundlag for biblioteksplanlægningen – også i tyndt befolkede områder. Modellen med ‘åbne biblioteker’, der er

vist befolkningsunderlag inden for en rimelig afstand og en vis bæredygtighed i form af arbejdspladser, status som pendlerområde eller turisme- og sommerhusområde. De bæredygtige områder har ofte stærke menneskelige ressourcer. Der vil derfor være klart basis for den udstrakte selvforvaltning af biblioteksloka-

forhave. Vi står altså ikke over for et regionalt, men et nationalt problem.

selvbetjente en del af den meget lange åbningstid, er et eksempel på en vej, der har stimuleret interessen for at sikre god biblioteksbetjening.

lerne, der er en del af det åbne bibliotekskoncept, og der er basis for konstruktiv brug af frivillig arbejdskraft. Grænsedragningen mellem professionel og frivillig indsats i driften af biblioteket bliver

ste ti års diskussion om landsby-Danmark har intet ændret. Vi løser naturligvis ikke recessionskrisen ved, at alle flytter til København. Men omvendt står vi med et strukturproblem, der bl.a. handler om, at Danmark har over fem tusinde landsbyer, der gav god mening, da arbejdspladserne var spredt på en anden

Konferencen fokuserede på, hvordan man udvikler biblioteker i yderområderne. Byplanlæggeren siger, at man må satse på en vis centralisering på nogle områder – det gælder på biblioteksområdet indsatsen med at etablere Danskernes Digitale Bibliotek, der må ses som et nødvendigt grundlag for de små biblioteker

et kernepunkt i de kommende år. Det gælder ikke bare biblioteket, men andre fællesanlæg, hvor oprydning, vedligeholdelse og igangsætning af aktiviteter kan blive afhængig af civilsamfundet.

måde end i dag. Nu er mange landsbyer nødlidende og uden fremtid, mens andre

fremover. Bibliotekerne skal også indgå i bæredygtige miljøer. Biblioteket må såle-

eksempler som revitaliseringen af landsbyen Fjaltring, hvor man satte køb-

klarer sig. Det spørgsmål, der er interessant ud fra en bibliotekssynsvinkel er: Hvordan be-

des ikke være sidste offentlige service sammen med en postkasse og et øde busstoppested. Her er det en vigtig pointe, at biblioteket selv er en del af bæredygtig-

mandsbutikken på folkeaktier. Et andet eksempel er indsatsen for at gøre et døende fiskersamfund, Klitmøller, til et internationalt kendt surfersted. Et tredje ek-

tjener vi disse udkantssamfund? Halvde-

heden, for det skal indgå i samspil med

sempel er det frivillige fællesskab om

len af Danmarks små biblioteker er nedlagt inden for de seneste ti år. Vi ved, at det fysiske bibliotek trods voksende digitale muligheder er afgørende for en god

andre aktiviteter. For bibliotekets opgave er, ud over at levere klassisk biblioteksbetjening, at understøtte og stimulere det netværk og den profil lokalsamfundet ar-

driften af Kirsten Kjærs Museum i Thy, der er blevet et kulturelt kraftcenter. Biblioteket kan spille en afgørende rolle i den omstrukturering af den danske land/

biblioteksbetjening, derfor kan man ikke

bejder med. Spille sammen med idræt,

bystruktur, der er en nødvendig følge af

bare fortsætte med at nedlægge biblioteker, hvis der skal gives et reelt tilbud til

foreninger, skoler, borgerservice, forretninger.

vidensamfundets udvikling og de ændringer i livs- og bosætningsvilkår, der sætter sig igennem i disse år. Biblioteket er en del af løsningen, hvis det drives i

Det bør fremme indsatsen for nye former for samspil mellem land og by. De sene-

Fællesskabet udspringer i stigende grad af projekter og ikke omvendt

det rette samspil med lokalsamfundet.

>> www.bibliotekogmedier.dk

Bibliotek og Medier 2011:3

Fællesskabet udspringer i stigende grad af projekter og ikke omvendt. Det ser vi i

INTERVIEW

Lisbet Vestergaard

Interview med Lotte Lykke Simonsen

På sporet af det nye børnebibliotek

Børnebibliotekerne er ude i benhård konkurrence om børns tid og opmærksomhed. Sociale netværk, fritidsaktiviteter, tv, klubber og andre tilbud fylder meget i de lidt større børns liv. Børnebibliotekerne har meget at byde på, men der er brug for at dyrke den faglige begejstring og hele tiden holde fokus på, om tiden og kræfterne bruges på den rigtige måde. Det mener Lotte Lykke Simonsen, der i 2011 og 2012 er bibliotekskoordinator for projektet Ramasjang fra biblioteker i hele landet. Lotte Lykke Simonsen er tidligere leder af børnebiblioteket på Gentofte Bibliotekerne og har desuden fra 2009 til 2011 været med i hovedredaktionen for børnewebsitet Palles Gave-

Bibliotek og Medier 2011:3

bod.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/boernogunge

Lotte Lykke Simonsens klare budskab til bibliotekerne lyder: Det hjælper ikke no-

småt fremad, ikke mindst fordi temaerne på Palles Gavebod spiller bedre og bedre

get, at man sidder og småsover, mens bussen kører forbi. Det er NU bibliotekerne skal gribe chancen for at få et solidt tag i den nye generation af biblioteksbrugere.

sammen med Ramasjang.

Hvad er det, børnebibliotekerne kan? Børnebibliotekerne har stadig masser af gode materialer, selvom der skal spares. Der er både ro og larm og hygge på bibli-

Til vinter skal vi have temaet Nyheder, og det, tror jeg, bliver helt fantastisk. Børnene skal have pressekort, og der kommer helt nye og skæve vinkler på nyheder som begreb. Jeg tror dog altid, at der vil være konkurrence mellem Palles Gavebod og Ramasjangs hjemmeside, for de to sider indeholder meget af det samme

oteket. Det koster ikke noget. Det er ikke politisk. Det er ikke en fodboldklub, hvor man skal være på et hold. Alle kan komme på biblioteket.

stof. Men måske vil de konkurrere mindre med tiden.

Med Palles Gavebod og Ramasjang har bibliotekerne fået to nye, stærke platforme, og det er en gave til alle, der arbejder med biblioteksbetjening af børn. Men det kræver stadig, at man gør noget på

de fysiske børnebiblioteker er, at disse tre formidlingsplatforme spiller sammen og skaber en kobling inde i børns hoveder. Hvad er din holdning til denne tankegang? Jeg tror stadig, at ‘trekanten’ fungerer,

det enkelte bibliotek. Det er nødvendigt med dialog på mange niveauer og mellem forskellige parter, for at samspillet

men bibliotekerne er måske ikke mentalt klar til denne formidlingsstrategi. For børnene er der ingen ben i denne tanke-

for alvor kan blive frugtbart: Mellem børnebibliotekarer og børn, mellem biblio-

gang. For dem er det selve historien eller universet, der skaber sammenhængen på

tekets medarbejdere og ledelse, mellem Palles Gavebod og Ramasjang.

tværs af platforme.

En af visionerne med Palles Gavebod, samarbejdet med Ramasjang og aktiviteterne i

Konkurrence og samspil

Bibliotekerne skal arbejde mere bevidst med at inddrage Palles Gavebod i det fy-

Jeg har haft fingrene dybt nede i Palles

siske rum, i aktiviteter og i biblioteksori-

Gavebod, og det har været min oplevelse, at mange biblioteker har haft svært ved at rumme både det nye site og Ramasjang-samarbejdet. Der er et konkur-

enteringen. Sitet skal bruges på en anden måde, end at det bare står på en skærm i et hjørne. Palle skal ind på rygmarven i den daglige formidling til børn. Bibliote-

renceelement til stede, både når det gæl-

kerne er traditionelt på sikker grund, når

der børnenes og bibliotekarernes opmærksomhed. Skal biblioteket satse på det ene eller det andet? Men det går så

det gælder indretning af de fysiske rum og gennemførelse af aktiviteter for små børn. Men det er vigtigt, at man ikke bru-

INTERVIEW

Ramasjang er på mange måder bare en ‘krog’ – en supergod anledning til at lave en massiv charmeoffensiv

ger småbørnsformidlingens ‘nemme’ metoder, når målgruppen er ældre børn.

Det handler om at få mest muligt ud af Ramasjang-bussens besøg, både før, un-

For Palles Gavebod er det de 8 til 12-årige og for Ramasjang børn mellem 7 og 10 år. Bibliotekerne skal være mere bevidste om de forskellige målgrupper. Ramasjang som trækplaster Hvad får bibliotekerne ud af, at Ramasjangbussen kommer forbi? Bibliotekerne får først og fremmest en masse børn på besøg. Nogle steder kom-

der og efter besøget. Der er masser af gode eksempler til inspiration. Da bussen besøgte Billund Bibliotek, oplevede vi, at bibliotekarerne var gode til at fortælle børnene, hvad et bibliotek er. Før bussens ankomst i Aalborg havde Aalborg Bibliotekerne arrangeret en masse ting op til dagen. Det fik bibliotekets rolle til at stå meget klarere for børnene. Bibliotekerne kan lave mini-udgaver af kon-

mer der helt op imod 1000 forventningsfulde og glade børn, og det giver en helt speciel og meget festlig stemning. De enkelte biblioteker får også en massiv interesse fra de lokale medier, der meget ger-

kurrencen RamaChancen i ugerne før besøget, og de kan lave konkurrencer, der knytter an til Ramasjang i ugerne og månederne efter – gerne med fede præmier.

ne vil dække Ramasjangs besøg på biblioteket. Samtidig får bibliotekerne en særlig mulighed for at komme i kontakt med børn, der ellers aldrig bruger biblioteket. Jeg har oplevet, at nogle af børne-

Min foreløbige erfaring er dog, at bibliotekerne generelt ikke er gode nok til at udnytte potentialet i samarbejdet med Ramasjang. De sender en masse materia-

Lær af DR Bibliotekerne kan lære noget meget vig-

ne slet ikke véd, at det er biblioteket, de befinder sig på, eller hvad biblioteket egentlig er for noget. Biblioteket er ikke

le ud til de lokale medier, men ellers sker der ikke så meget. Det er et stort arbejde at tage imod Ramasjang-bussen, men det

tigt af samarbejdet med Ramasjang, nemlig ‘faglig lykke’. På DR er man bare rigtig glad for sit arbejde. Så enkelt er det.

en del af deres hverdag. Det maner til eftertanke og kalder på handling.

arbejde kan ikke stå alene, hvis biblioteket for alvor skal have noget ud af be-

De kan godt lide det, de laver. Det tror jeg også, man kan på bibliotekerne. Men

Jeg snakkede med nogle drenge, som ikke anede, at de var på biblioteket, og jeg fik en børnebibliotekar til at vise dem,

søget i tiden bagefter. Den reklame man kan få via Ramasjang-tv er jo helt utrolig. Bibliotekerne skal forberede aktiviteter og udtænke strategier for, hvordan de vil

på et bibliotek skal man kunne det hele, og det er svært at vise begejstring for alt.

hvilke materialer og aktiviteter børnebib-

beholde børnenes opmærksomhed bag-

idé at dele tingene op og fordele dem lidt

lioteket har. Ikke kun når Ramasjang sender, men hver eneste dag. Det er et eksempel på, hvor lidt der skal til for at vække målgruppens interesse for biblio-

efter. Ramasjang er på mange måder bare en ‘krog’ – en supergod anledning til at lave en massiv charmeoffensiv. Det er netop disse tiltag, jeg gerne vil i

mere på forskellige medarbejdere. Ham, der er god til fodbold og drenge, er på arbejde på et bestemt tidspunkt, og hende der ved alt om Twilight-universet og mu-

teket som et fedt sted med et hav af

dialog med børnebibliotekarerne om, når

sik, er der på andre tidspunkter. Det skal

spændende film, spil, bøger, musiktilbud og aktiviteter i hyggelige og afslappede rammer.

jeg i september og oktober deltager på centralbibliotekernes netværksmøder.

børnene nok finde ud af. Bare de kan mærke engagementet.

Lotte Lykke Simonsen

På børnebiblioteket ville det være en god

Bibliotek og Medier 2011:3

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/boernogunge

Bibliotek og Medier 2011:3

Ramasjang-bussen besøger hver onsdag et nyt bibliotek, og værterne Sofie og Mikkel har alle steder mange fans blandt de lokale børn. Foto: DR.

Især i forhold til børn er det vigtigt, at børnebibliotekets personale har noget ægte gejst og gnist. Bibliotekarerne skal ud af den skal, hvor de ‘bare’ er bibliotekarer – de skal også kunne snakke om kærester, kæledyr og andre vigtige ting i

nemmelse. Jeg spørger faktisk jævnligt mine nye kolleger: Hvorfor har DR valgt bibliotekerne som partnere? Jeg tror, det er vigtigt at stille det spørgsmål igen og igen. DR skal presses til at sige hvorfor de gerne vil arbejde med netop biblioteker-

Revitalisering af anbefalinger I 2008 kom rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn. Den præsenterede 10 anbefalinger, som mange biblioteker tog til sig. Der blev sat gang i nye projekter og der var meget fokus på børnebibli-

børns liv.

ne. Public service-begrebet som en fælles

otekerne. Min vurdering er dog, at luften gik lidt af ballonen efter et års tid. Jeg

Jeg har nu siddet i DR Byen i knap et halvt år og kan se, at biblioteksverdenen også kan lære noget af DR, når det drejer

overskrift er selvfølgelig en af grundene, men der må være noget andet, også ud over det, at der følger projektmidler fra

tror desværre, at de 10 bud er gået i glemmebogen og trænger til revitalisering. Især anbefalingen om mere leg i bibliote-

sig om mod og konsekvens. DR arbejder intensivt med seertal og har målinger på

Udviklingspuljen med. Hvorfor ikke vælge fodboldklubber over hele landet som

ket, der var en af de lidt mere kontroversielle, er der fortsat meget stof i.

alting. Kort sagt: Hvis der ikke er seere til et program, bliver det lukket. Denne handlekraft kunne bibliotekerne godt ta-

partnere? Det umiddelbare svar fra DR er: Bibliotekerne har børnene. Derfor synes jeg også, det er oplagt, at Ramasjang-

Der er brug for at stille de store spørgsmål som: Hvad vil vi med børnebibliote-

ge til sig og lukke projekter noget tidligere, hvis de ikke giver mening eller skyder

værterne i højere grad italesætter en begejstring for bibliotekerne og er med til

ket, nu hvor vi har fået den nationale formidlingsplatform til tweens, Palles

helt forkert. Jeg ville gerne kunne sige, at DR også kan lære noget af bibliotekerne. Men der er

at vise, at bibliotekerne ikke bare er steder for stille nørder og læseheste uden venner. Det er netop den stereotyp, vi skal væk fra. Ramasjang-besøgene skal

Gavebod, og en direkte kanal ind i stuerne via Ramasjang? Bruger vi kræfterne og tiden på det rigtige? Mange biblioteker siger, at de ikke har tid

ikke noget, der umiddelbart falder mig

bruges til at fremhæve bibliotekerne som

til at integrere Palles Gavebod i deres

ind, og det er en utilfredsstillende for-

et attraktivt sted for børn.

hverdag. Der er så meget andet. Det er

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/boernogunge

INTERVIEW

.. bibliotekerne skal ligesom alle andre kulturinstitutioner også slå nogle ‘darlings’ ihjel for at få frigivet ressourcer til nye satsninger

utvivlsomt rigtigt. Men bibliotekerne skal ligesom alle andre kulturinstitutioner også slå nogle ‘darlings’ ihjel for at få frigivet ressourcer til nye satsninger. Det er svært at sige, hvad der er ‘darlings’ på det enkelte børnebibliotek. Men måske ville den tid, man bruger på materialepleje være givet bedre ud i direkte samspil og dialog med børn? Almindeligt biblioteksarbejde med vagt og labelpåsætning kan sagtens minimeres.

uheldige situationer kan få tråden til at forsvinde. Jeg har et eksempel: En dreng ser på Ramasjang, at han i løbet af den næste uge kan gå ned på sit lokale bibliotek og deltage i en fed aktivitet eller konkurrence. Han opsøger biblioteket aktivt og af egen drift, men børnebibliotekaren siger, mere eller mindre beklagende: “Den konkurrence har vi ikke her.”

Fokus på brugerne Jeg bliver nogle gange bange for, at bibliotekerne ikke fokuserer nok på dem, det hele handler om: Brugerne og dialogen

Set med mine øjne bør denne drengs henvendelse være et wake-up-call til biblioteket. Den viser også svagheden i koblingen mellem tv, web og det fysiske rum: Hvis ikke alle er med, er der stor ri-

med dem. Vi vil gerne skabe en rød tråd i biblioteksbetjeningen af børn, men små

siko for, at børnene bliver demotiverede og vender biblioteket ryggen. Det er for

sent, hvis alle er med i 2013. Det er nu, bussen kører. Jeg håber, at vi når så langt i samarbejdet i år og næste år, at bibliotekerne bliver mere end bare en kulisse for Ramasjang. Det er ikke hver dag, man får serveret så mange glade og entusiastiske børn på et sølvfad.

Ramasjang fra biblioteker i hele landet Biblioteker over hele landet samarbejder i 2011 og 2012 med DR Ramasjang. Omkring 20 biblioteker har allerede haft besøg af Ramasjang-bussen og har lagt hus til quizzen RamaChancen, der sendes hver onsdag fra et nyt bibliotek. Besøg på de seks centralbiblioteker er koblet sammen med de seks årlige temaer på pallesgavebod.dk. Ramasjang Live sætter fokus på temaet på tv og dækker de lokale aktiviteter på centralbibliotekerne. Projektets bibliotekskoordinator Lotte Lykke Simonsen har sin arbejdsplads i DR Byen og tager ofte med ud på bibliotekerne, for at være med, når live-programmerne bliver sendt, og for at komme i dialog og være tæt på bibliotekernes hverdag. Projektet gennemføres med et samlet tilskud på knap 5,6 mio. kr. fra Udviklingpuljen for folke- og skolebiblioteker.

Bibliotek og Medier 2011:3

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/boernogunge

STATISTIK

TEMA FOLKEBIBLIOTEKSSTATISTIK 2010 Årets biblioteksstatistik er altid ventet med spænding. For første gang er statistikken publiceret af Danmarks Statistik og styrelsen har fået adgang til data samtidig med alle andre i begyndelsen af juli. Temaet sætter fokus på årets statistik med fakta og tendenser samt tre analyser af professor Niels Ole Pors fra Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA). Den sidste artikel i temaet fortæller om en stor brugertilfredshedsundersøgelse, gennemført på 116 biblioteker.

Kulturstatistikken i Statistikbanken Randi Svendsen Folkebiblioteksstatistikken blev den første i rækken af biblioteks- og mediestatistikker, der fremover samles med den øvrige kulturstatistik i Statistikbanken hos Danmarks Statistik. Det sker som et led i udmøntningen af regeringsgrundlaget fra november 2007, hvor det blev besluttet at samle den officielle statistikproduktion i Danmarks Statistik. Kulturstatistikken er under omlægning, så visionen om, at den kan anerkendes som bredt dækkende, troværdig og aktu-

el og formidles elektronisk på et upartisk grundlag, kan opfyldes. Statistikken anvendes af nationale og internationale aktører til kvalificering, nuancering og understøttelse af den kulturpolitiske og erhvervspolitiske debat, herunder til beslutninger og planlægningsformål samt forskning og udvikling. Forenkling og nye aspekter Danmarks Statistik og Kulturministeriet arbejder på at samle mest muligt af den officielle kulturstatistik på www.dst.dk og i statistikværktøjet Statistikbanken. Sam-

lingen skal gøre det enklere for den interesserede borger, fagfolk, journalister, forskere, politikere og embedsmænd at finde frem til, hvad der findes af statistik. Samtidig udvides statistikken med nye aspekter, og den indrettes, så det fremadrettet bliver enklere at sammenstille forskellige statistikker med hinanden f.eks. inden for et geografisk område eller børnekulturområdet. Der vil også blive lagt vægt på at belyse kønsmæssig fordeling i statistikker, hvor det måtte være relevant.

Hovedtendenser i Folkebiblioteksstatistikken 2010 • Åbningstiderne på landets folkebiblioteker er steget med 23 % fra 2009 til 2010. Det skyldes de mange nye åbne biblioteker, der samlet set har en ugentlig åbningstid på 3.202 timer. Lægger man dertil den betjente åbningstid, har det samlede folkebiblioteksvæsen åbent 16.415 timer hver uge. • Besøgstallet ligger fortsat på over 36 mio. besøg om året, hvilket bekræfter folkebibliotekernes status som et af de mest benyttede offentlige kulturtilbud i Danmark. • Bøger er stadig populære, selvom der er sket et lille fald i udlånet. Bøgerne udgør knap 68 % af de samlede udlånsaktiviteter. • Brugen af elektroniske ressourcer er vokset med over 50 % fra 2009 til 2010. I alt har bibliotekerne registreret 11.178.757 downloads i 2010. Det skyldes især en kraftig stigning i brugen af folkebibliotekernes online musiktjeneste Bibzoom. • Online biblioteksbesøg er blevet endnu mere populært, og der var i 2010 26 millioner besøg på bibliotekernes hjemmesider

Bibliotek og Medier 2011:3

og bibliotek.dk. Også bibliotekernes øvrige nettjenester som Litteratursiden, Biblioteksvagten og Palles Gavebod havde

flotte besøgstal på over 3,5 millioner i alt. • 40 steder rundt om i landet, har man oprettet servicepunkter for borgere, der foretrækker at hente bestilte materialer f.eks. i den lokale brugs eller på posthuset. Det er en stigning på 25 % i forhold til 2009.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/statistik

STATISTIK

Statistikker på vej Ud over folkebiblioteksstatistikken kom-

Værktøjet Kulturstatistik vil fremover blive præsen-

Statistikbanken er velkendt for mange borgere, journalister og forskere. Nye Sta-

mer også forskningsbiblioteksstatistikken snart i Statistikbanken. Mediestati-

teret i samme værktøj som andre officielle statistikker i Skandinavien: Statistik-

tistikbank-brugere kan gratis anskaffe sig et brugerlogon, der giver flere mulighe-

stikken, der i dag ligger på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside, vil ligeledes blive overflyttet.

banken.

der for at tilpasse og gemme søgninger og blive orienteret, når nye tal foreligger.

Statistikbanken giver statistikbrugeren

Statistik om kulturvaner, museer, scenekunst og biografer findes allerede i Stati-

mange muligheder for at sammenstille præcis de data, man har brug for. Statistikken kan præsenteres som tabeller,

stikbanken. Som noget nyt findes desuden statistik om beskæftigelsen for di-

omsættes til diagrammer eller overføres til f.eks. Excel.

Se årets statistik på www.statistikbanken.dk

mittender fra Kulturministeriets uddannelser og om de offentlige kulturbevillinger. Flere statistikker, f.eks. statistik om biblioteksafgift og musikskoler, vil følge.

Fakta om Biblioteksstatistikken Det er hensigten at udvide kulturstatistikken efterhånden, så den også kommer til at belyse kultursektoren som en erhvervssektor f.eks. med statistik om beskæftigelse, lønsum og iværksætteri. Den fremtidige kulturstatistik vil derfor også beskæftige sig med den private del af kultursektoren, hvor ikke mindst musik- og filmindustrien er væsentlige økonomiske aktører. Danmarks Statistiks rolle Med overdragelsen af statistikken til Danmarks Statistik sikres, at produktion og formidling af kulturstatistik fremover sker efter samme principper som anden officiel statistik om befolkning, arbejdsmarked, virksomheder mm. Statistikproduktion og -formidling adskilles dermed

Biblioteksstatistikken er fra 2010 indsamlet og publiceret af Danmarks Statistik i www.statistikbanken.dk. Statistikken publiceres i databaseform og offentliggørelsen annonceres i Nyt fra Danmarks Statistik og efterfølgende på bibliotekogmedier.dk Publiceringen af folkebiblioteksstatistikken skete planmæssigt primo juli, dog med enkelte mangler. Forskningsbiblioteksstatistikken forventes klar ultimo september. SBS (Sammenlignende BiblioteksStatistik) til interaktiv sammenligning er nu en del af statistikbanken som en særlig tabel. SBS for tidligere år er tilgængelig på styrelsens hjemmeside. Der er i den nu publicerede version foreløbig fem tabeller for 2009 og 2010: • Folkebiblioteker efter område, indbyggere og aktivitet • Folkebibliotekernes fysiske materiale efter område, samling, opgørelse og materialetype • Folkebibliotekernes interurbanind- og udlån efter område, opgørelse og materialetype • Folkebibliotekernes økonomi efter område og indtægt/udgift • Sammenlignende folkebiblioteksstatistik efter område og nøgletal.

tydeligt fra den myndighedsudøvelse og ministerbetjening, der er blandt styrelsens opgaver.

Disse suppleres lidt senere med tre tabeller: Elektroniske ressourcer, hovedtal og geografisk fordeling. 10-års-tabeller vil de kommende år fortsat blive publiceret på styrelsens hjemmeside – efter planen indtil der er 10 års data i statistikbanken.

Som sikkerhed for, at statistikken stilles til rådighed på et upartisk grundlag, publicerer Danmarks Statistik de producere-

inden haft lejlighed til at se tallene.

talmaterialet efter offentliggørelsen i Statistikbanken. På www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/biblioteksstatistik/biblioteksstatistik-2010/ kan man læse mere om statikken, og bl.a. downloade et længere notat om tendenser og udviklingstræk forfattet af Niels Ole Pors, IVA.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/statistik

Bibliotek og Medier 2011:3

de statistikker på et forud annonceret tidspunkt og ingen myndigheder har for-

Styrelsen for Bibliotek og Medier kommer fremover med sin analyse og tolkning af

BILLEDTEMA BIBLIOTEKET på Rentemestervej i København Nordvest åbnede i maj 2011. Den over 10 meter høje, tegneserieagtige udsmykning, der pryder væggene både ude og inde er skabt af kunstneren HuskMitNavn.

STATISTIK

TEMA

Muligheder og begrænsninger i den nye biblioteksstatistik Niels Ole Pors, IVA

Der er stadig nogle mangler i den nye biblioteksstatistik, men der er også nye

når man skal downloade grunddata, der er behov for omhu, idet listen over bibli-

Begrænsninger I skrivende stund må man dog også kon-

muligheder, især hvis man ønsker at foretage analyser. Dette signalement af

otekssystemer indeholder de enkelte systemer, men også optællinger for de fem

statere, at der er nogle begrænsninger i statistikken i forhold til tidligere. Der er

den nye statistik peger på nogle af de muligheder og begrænsninger, der ligger i den.

regioner. Der er altså i nogle listeformater behov for at fravælge enheder, hvis man overfører data til et regneark med hen-

ikke endnu talmæssige oplysninger af betydning om bestand og download af digitale ressourcer. Endvidere er de økono-

blik på videre analyse.

miske oplysninger angivet i løbende priser, hvor det også ville have været godt med oplysninger i faste priser. Det ville desuden have været en fordel, hvis de enkelte kørsler havde en note f.eks. i de

Overflytningen af biblioteksstatistikken giver brugeren nye muligheder, men betyder også, at det overblik, man tidligere fik ved at sidde med en nydelig publika-

Selve organiseringen af data virker fornuftig, og alle de vigtigste data vedrørende for eksempel den fysiske bestand kan

tion, forsvinder. Brugen af den nye statistik bliver noget mere interaktiv, og brugeren skal i vid udstrækning selv formulere de problemer og spørgsmål, han eller hun vil have talmæssige oplysninger om.

ses i én kørsel. Det drejer sig om bestand, tilvækst, afgang, udlån og fornyelser.

Foreløbigt er kun dele af folkebiblioteksstatistikken for årene 2009 og 2010 tilgængelige. Senere bliver den ført længere tilbage, oplysninger om de digitale samlinger og download tilføjes og forskningsbiblioteksstatistikken offentliggøres.

den vil sikkert blive anvendt mindre end tidligere, fordi den i nogen udstrækning overflødiggøres af den øvrige interaktive statistik, med mindre der ønskes oplysninger pr. 1000 borgere.

Der er også direkte adgang til den sammenlignende biblioteksstatistik, men

tilfælde, hvor forskellige biblioteker ikke har svaret på alle kategorierne. Uden disse noter kan man lidt for let komme til at drage forkerte slutninger, når der foretages sammenligninger over tid. Man kunne endelig ønske, at statistikken også ville indeholde oplysninger om brug af nogle af de nationale tjenester som bibliotek.dk, Litteratursiden etc. Disse digitale tjenester bliver stadig vigtigere, og det ville være en klar serviceforbedring at få opgørelserne fra disse tjenester inkorporeret i den almindelige biblioteksstatistik

Interaktivitet På det tekniske og fremstillingsmæssige niveau har brugeren nu mulighed for at

Differentiering Et af de områder, hvor man kan få mere differentierede oplysninger, end man kunne i den gamle statistik, er i oplysningerne vedrørende de fysiske materia-

definere egne tabeller og figurer, der kan

ler.

Det er naturligvis også blevet meget van-

downloades til andre programmer til forskellige typer af anvendelse. Grunddata kan overføres til regneark og bearbejdes videre af de særligt interesserede.

Differentierede oplysninger kan man f.eks. få vedrørende interurbanindlån og fornyelser. Oplysningerne kan opdeles på materialer for børn og voksne samt

skeligere blot at læse i tabeller og tekst og få uventede oplevelser og idéer. Den nye statistik fungerer bedst, hvis man har forholdsvis klare idéer om, hvad man er ude

materialetyper. Umiddelbart lyder det

efter. Den interaktive tilgang kræver, at

måske ikke af så meget, men det betyder, at biblioteksstatistikken kan give mere differentierede oplysninger om brugernes adfærd.

man klarere formulerer, hvad man ser efter.

Selve anvendelsen af statistikken er forholdsvis let og intuitiv, idet man i et mindre antal vinduer klikker på de oplysninger, man ønsker. Det er primært,

.. biblioteksstatistikken kan give mere differentierede oplysninger om brugernes adfærd ..

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/statistik

Bibliotek og Medier 2011:3

STATISTIK

TEMA

Brugernes aktiviteter – indlån og bestand Niels Ole Pors, IVA

En god biblioteksstatistik er uvurderlig i forhold til brugerundersøgelser. Den

ville kunne få dem til at bruge bibliotekerne mere. Biblioteksforeningen står og-

stand er faldet en smule, og indlånet ligeledes er steget en smule. Det viser, at sta-

giver en god referenceramme og kan derfor indgå i fortolkninger af både lo-

så bag en undersøgelse af borgernes forhold til biblioteker fra 2011. Denne un-

tistikken giver mulighed for at foretage meget interessante analyser baseret på

kale og nationale undersøgelser. Den nye statistik giver mulighed for beregning af en indikator, der belyser for-

dersøgelse understreger ligeledes bøgernes betydning for borgerne. En sammenlignende undersøgelse af 22 biblioteker

udvikling over tid.

holdet mellem indlån og bestand, og den viser spor af brugernes aktiviteter. Disse spor kan anvendes korrigerende eller supplerende i forhold til udsagn fra brugerundersøgelser.

fra 2011 understeger på samme måde bøgernes betydning. Det er tydeligt, at brugerne også tager de såkaldt nye medier til sig, men det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at disse medier tillægges helt

hold til forskellige materialetyper. Vi ser på indikatoren for bøger, musik og film i både 2009 og 2010. I nævnte rækkefølge udgør den for 2009 5,7 for bøger, 9,5 for musik og endelig 24,3 for film. De tilsva-

samme betydning.

rende tal for 2010 er 6,0 for bøger, 9,0 for musik og 26,5 for musik. Man kan uden videre se, at indikatoren mellem indlån og bestand ligger på forskellige niveauer.

Bibliotek og Medier 2011:3

Et af de allermest markante træk i folkebiblioteksstatistikken er den stadig mindre betydning, bøgerne får i bibliotekerne. Der anskaffes færre end tidligere.

Indlånets fordeling Biblioteksstatistikken kan formentlig give indikationer på forholdet mellem

Bøgerne trænges tilbage på grund af investeringer i andre medier. Der kasseres flere bøger end der anskaffes. Bøgerne udgør altså en mindre del af virksomheden. Fornyelsesprocenten for bøger er lidt højere end for andre medier, så de fylder også mindre på hylderne. Folkebibliotekerne har kun i meget begrænset udstrækning digitale versioner, der kan erstatte de fysiske eksemplarer.

brug og bestand, der kan hjælpe med til materialeplejen. I denne sammenhæng er indlån en indikator. Der kan opstilles en indikator, der beregner forholdet mellem indlånets størrelse og bestandens størrelse. Indikatoren beregner, hvor stor en del det interurbane indlån udgør af bestandens størrelse. Indikatoren kan anvendes differentieret i forhold til en tidsserie, og den kan anvendes på tværs af delsamlinger af for eksempel forskellige

Brugere og materialer

materialetyper.

Denne indikator kan også anvendes i for-

Det er også muligt at sammenligne mellem biblioteker. Det gør vi kun for 2010 og kun for bøger. Indikatoren for indlån af bøger i forhold til bibliotekets bestand af bøger varierer mellem 1 og 33. Det er især de lidt mindre bibliotekssystemer, der har en høj indikator for bøger. Indikatoren siger under alle omstændigheder noget væsentligt om forholdet mellem den lokale delbestand og brugernes ønsker og behov.

Flere af de senere års større brugerundersøgelser peger på, at folkebibliotekernes brugere mener, at bøger er det væsentligste tilbud, som bibliotekerne har, og det

Et eksempel kan illustrere det: Hvis et bibliotek har en bestand på 100.000 dokumenter og samtidig låner 8.000 doku-

Indikatoren er som andre indikatorer vanskelig at fortolke isoleret, men den er gennemgået her, fordi den belyser nogle interessante udviklingstræk og ikke

som har størst betydning for dem. En un-

menter fra andre biblioteker, vil indika-

mindst, fordi den klart viser nogle af de

dersøgelse af gymnasieelevernes præferencer fra 2007 viste entydigt, at de vægtede betydningen af faglitteratur og skønlitteratur meget højere end øvrige

toren være 8. Hvis vi ser på denne indikator i forhold til bestand og indlån i 2009 og 2010 ser det samlede billede således ud for folkebibliotekernes samlin-

mange analysemuligheder i statistikken, hvor sporene af brugernes aktiviteter kan ses – også som et supplement til de udsagn, de kommer med i brugerunder-

materialer. Danmarks Biblioteksforenings undersøgelse fra 2009 viste, at fle-

ger som helhed: I 2009 er indikatoren 7,0. I 2010 er denne vokset til 7,3. Det

søgelser. Indikatoren kan indgå som en af flere i arbejdet med bestanden.

re bøger var den faktor, borgerne mente,

skyldes selvfølelig, at den samlede be-

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/statistik

STATISTIK

Fornyelsernes himmelflugt Niels Ole Pors, IVA

Fornyelser er steget markant. Fornyelserne kan analyseres ud fra flere para-

mende. Der er altså tale om meget store forskelle i brugeradfærd.

publikationer er godt 39 %. Hvis vi ser bort fra lydbøger, er der altså tale om at

metre, og det viser sig, at der er store variationer bibliotekerne imellem. Vi

I 2009 var antallet af fornyelser knap

de forskellige materialetyper fornyes næsten lige meget, dog således at bøger

ved meget lidt om årsager og effekter, men blikket på fornyelserne viser, hvilke analysemuligheder statistikken

28,7 mio. Det steg til 30,6 mio. i 2010. Det er en stigning på godt 6,5 %. Denne gennemsnitlige stigning dækker dog

fornyes mest. Det samme mønster ses i 2009, hvor procenttallene er lidt lavere.

giver. Den nye biblioteksstatistik giver gode muligheder for at analysere lidt mere i dybden, end man kunne tidligere. Artik-

over meget store variationer bibliotekssystemerne imellem. Der er 24 biblioteker, der har oplevet et direkte fald i antallet af fornyelser fra 2009 til 2010. Der tegner sig ikke noget specielt geografisk møn-

Overset fænomen og ikke-intenderede effekter Det mest interessante ved fornyelser er måske, at professionen næsten ikke taler om dem. De udgør jo faktisk et interes-

len her koncentrerer sig om et markant vækstfænomen, nemlig fornyelserne i folkebibliotekerne. Fornyelserne udgør næsten 40 % af det fysiske udlån og er altså den enkeltstående faktor, der får ud-

ster i dette, omend det er værd at nævne, at København og Aarhus er blandt disse. 17 biblioteker har registreret stigninger i antallet af fornyelser på mere end 25 % fra 2009 til 2010. Der er altså tale om sto-

sant problem, idet den fysiske samlings tilgængelighed bliver noget mindre, fordi den gennemsnitlige låneperiode øges.

lånet til at fremtræde stabilt og endda de senere år svagt stigende. I løbet af en periode på 10 år er fornyelserne steget fra at udgøre omkring 10 % i 2001 til nu næsten 40 %.

re variationer.

Fornyelsesandele og de enkelte biblioteker Det er interessant at se, at fornyelsesandelene er meget forskellige for de enkelte bibliotekssystemer. I 2010 varierer forny-

Fornyelser og materialetyper I 2009 var fornyelsesandelen på landsplan for børnematerialer 37 % og for voksenmaterialer det samme. I 2010 var de tilsvarende procenter henholdsvis 41 % for børnematerialer og godt 39 % for voksenmaterialernes vedkommende. Der er altså tale om minimale forskelle, når forholdet mellem materialer og børn ses

ne er en ikke-intenderet effekt af de digitale ydelser og services. Det er blevet meget let og bekvemt at forny materialer, og bibliotekernes varslinger kort før låneperiodens udløb bidrager utvivlsomt også til væksten. Det er ligeledes interessant, at væksten i fornyelser synes at være stoppet i nogle af de store bibliotekssystemer, og det kan muligvis forklares med, at der foretages flere reserveringer af materiale i takt med at bibliotek.dk og

elsesandelene mellem 13 % og 70 %. Ot-

Der er nok ingen tvivl om, at fornyelser-

i lyset af fornyelsesprocenter.

bibliotekssystemerne anvendes af en sti-

te bibliotekssystemer har fornyelsesandele på mere end 50 % og 27 har fornyelsesandele på under 30. Biblioteker med de høje fornyelsesandele er alle bibliote-

Fornyelsesandelen for bøger er knap 41 % i 2010. For digitale lydbøger er der tale om knap 31 %. For digitale lydopta-

gende del af befolkningen. Det centrale er dog, at fornyelser udgør et område, som vi ved meget lidt om både med hensyn til årsager og effekter. Den nye bibli-

ker i omegnen af København, mens bib-

gelser er tallet knap 39 %. For digitale le-

oteksstatistik giver gode muligheder for

liotekerne med de lave fornyelsesandele er kendetegnet ved en placering langt fra København for hovedpartens vedkom-

vende billeder er 36 % af udlånet fornyelser og for multimediematerialer er det tilsvarende tal 39 %. Fornyelser af serie-

på det enkelte bibliotek at se på denne type data.

Det mest interessante ved fornyelser er måske, at professionen næsten ikke taler om dem

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/statistik

Bibliotek og Medier 2011:3

STATISTIK

TEMA

Danskerne er glade for deres biblioteker Jonna Holmgaard Larsen

En stor brugerundersøgelse viser, at der er udbredt tilfredshed med folke-

“Det er hurtigt og nemt at finde de ønskede bøger. Derudover er det nemt både

for at sammenligne sig med andre biblioteker. Er det f.eks. godt at have 85 %

bibliotekerne i Danmark. Der er rart at være, og personalet yder den hjælp,

at aflevere og låne bøger”.

meget tilfredse brugere, hvis andre har 90 %? Det er der nu mulighed for at få vi-

der er brug for. Der er dog en mangel på kendskab til bibliotekets tilbud udover udlån af bøger.

Mere end bøger Især storbrugerne er gode til at bruge bibliotekernes andre tilbud end udlån af bø-

den om.

Den største benchmarkingundersøgelse på de danske folkebiblioteker i mange år er gennemført på i alt 116 biblioteker i 22 kommuner. Via spørgeskemaer har

ger. Men kun omkring halvdelen af brugerne kender til f.eks. mulighederne for download af e-bøger, spil og musik. Og en del af de brugere, der kender til download-mulighederne, bruger dem ikke.

Bibliotekerne opnår generelt en meget høj tilfredshed, når der gennemføres brugerundersøgelser. Det er også tilfældet her. Det er derfor en særlig udfordring at analysere sig frem til og revidere

man spurgt 13.765 brugerne om deres biblioteksvaner, tilfredshed og kendskab til bibliotekernes tilbud. Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem landets centralbiblioteker og Rambøll, som

Bibliotekerne har en udfordring i at øge kendskabet til og brugen af de mange forskellige tilbud, som de udbyder, ikke mindst på det digitale område. Og her er

har analyseret resultaterne. Storbrugere og lånere Undersøgelsen viser, at man kan dele biblioteksbrugere op i to grupper: Storbrugere og lånere. Storbrugerne, der er den mindste gruppe, låner mange bøger og bruger personalet og bibliotekets andre tilbud mere end lånerne, der i stedet hurtigt suser forbi biblioteket for at få inspiration og et par bøger med i tasken.

Redskab til strategisk udvikling Biblioteker, der har tilsluttet sig den fælles brugertilfredshedsundersøgelse, har kunnet vælge mellem at få resultatet på

og nyudvikle sin virksomhed og ikke blot konstatere, at “her går det godt”. De biblioteker, der har deltaget, er hver især i gang med at følge op på resultaterne. F.eks. samarbejder nabokommuner om opfølgningen i områder, hvor flere biblioteker har deltaget. På en planlagt temadag til oktober vil biblioteker med de bedste resultater på udvalgte områder som inspiration for andre fortælle om, hvad de gør godt. Næste undersøgelse Projektet med et fælles koncept for må-

En storbruger i undersøgelsen sætter pris på mulighederne på biblioteket: “På bib-

fire forskellige niveauer fra Rambøll. Det har været muligt blot at købe de rå data og selv analysere resultatet eller supplere disse med hhv. en lokal rapport, en kom-

ling af brugertilfredshed med mulighed for benchmarking er i første runde lykkedes med et interessant og brugbart resultat for de deltagende biblioteker og som

lioteket møder man altid et venligt og

menteret rapport og endelig også en

et pejlemærke også for den nationale ud-

hjælpsomt personale, som altid er parat til at skaffe det materiale, man efterlyser. Desuden er det rart, at man kan få en stille kop kaffe, mens man f.eks. er på jagt i

præsentation ved f.eks. et personalemøde.

viklingsstrategi. Den største anke er vel, at kun 22 ud af 97 bibliotekskommuner har deltaget.

tidsskriftsamlingen”.

godt for bibliotekerne, som har forskellig

Chancen kommer imidlertid igen primo

En typisk låner værdsætter især, at et besøg kan opleves uden forhindringer:

erfaring med at lave brugerundersøgelser. Det fælles nye er, at der nu er mulighed

2013, hvor næste runde foretages. Mon ikke alle så er med?

Det fleksible tilbud har vist sig at passe

... en udfordring er at revidere og nyudvikle og ikke blot konstatere, at “her går det godt”..

Bibliotek og Medier 2011:3

benchmarkingundersøgelsen et godt redskab, fordi den viser, hvilke biblioteker der allerede har succes med at udbrede de digitale materialer, og som andre biblioteker kan lade sig inspirere af.

Inspiration

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/statistik

BILLEDTEMA Den nye bibliotekstilbygning er bygget sammen med det gamle kulturhus, og de to bygninger er bundet sammen af den 책bne trappe og cafeen i stuen.

BILLEDTEMA Børnebiblioteket Grotten er bygget op af kuber i grønne nuancer, der indbyder til både stillesiddende fordybelse og udfordrende klatring.

BIBLIOTEKSLEDERMØDE 2011

Erik Thorlund Jepsen

BIBLIOTEKSLEDERMØDE 15.-16. NOVEMBER 2011

Biblioteket i offentlighedens tjeneste Den økonomiske krise fylder dagsordenen i medierne såvel som på arbejdspladser, i privatlivet og på den politiske arena. Globaliseringen har medført en voldsom øget international konkurrence, og sammen med den digitale udvikling er det i høj grad med til at sætte rammerne for bibliotekernes udviklingsperspektiver, fordi bibliotekerne kan indgå stærkere i samfundsagendaen. Globaliseringen har en mærkbar effekt på både universiteter og i kommunerne, og har skabt øget fokusering på innovation og forandring. Vi skal konkurrere på viden, og vi skal have alle med.

Den digitale udvikling udfordrer både den enkelte borger og mange af vores institutioner. At kunne håndtere foran-

På andendagen afholdes seks temamøder med en blanding af oplæg og struktureret diskussion blandt deltagerne. Årets

dringer er vigtigere end nogensinde før, og forandringsledelse er en nødvendig disciplin, også for biblioteksledere. På årets biblioteksledermøde vil der derfor også være bud på, hvordan man med ledelse får det bedste ud af den omstilling, der er nødvendig.

temaer kommer rundt om den nye DEFFstrategi, indkøb og formidling i Danskernes Digital Bibliotek, effektiviseringsstrategier, frivillige i biblioteket, formidling af digital kulturarv samt det fortsatte arbejde med Palles Gavebod.

Alle skal på banen Biblioteksledermødet består af faglige oplæg, paneldebat og temamøder, og alle har mulighed for at byde ind, når deltagerne selv skal give bud på, hvordan sektoren kan bidrage til løsningen af de udfordringer, vi står overfor. Kulturministeren er inviteret til at indlede årets biblioteksledermøde og efterfølges af direktør for Innovation Inside Mikael Lindholm. Han vil give sit bud på den samfundsmæssige udvikling og behovet for livslang læring og innovation.

Bibliotekernes svar Bibliotekerne kan bidrage til at overvin-

Et panel med et udvalg af bibliotekernes

de disse udfordringer. De bør være et oplagt redskab, der kan understøtte den enkelte borgers udvikling og livslange læ-

interessenter vil debattere, hvordan bibliotekerne kan udvikle deres roller og opgaver. Panelet består af formand for DEFF

ring og styrke et demokratisk og innovativt samfund. På årets ledermøde sættes

Styregruppen Mai Buch, rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Marc Pe-

fokus på, hvordan bibliotekerne kan bidrage til løsninger gennem en tæt kobling mellem bibliotekernes tilbud og de

rera Christensen, rektor for Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann og direktør for DR Kultur Morten Hesseldahl.

På konferencen kan man desuden opleve direktør for DR Medier Gitte Rabøl, der deler ud af sine erfaringer med at tilpasse en organisation til nye vilkår, mål og behov. Professor Vincent Fella Hendricks, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, taler under overskriften Oplysningens blinde vinkler om de udfordringer, der ligger i at håndtere informationssamfundets bombardement af information, så vi opnår oplysning frem for manipulation. Sædvanen tro afrundes ledermødet af direktør Jens Thorhauge, der konkluderer på oplæg og diskussioner og kommer med et bud på fremtidige muligheder og udfordringer for bibliotekerne.

samfundsmæssige udfordringer. Årets projekt Som noget nyt kårer styrelsen med hjælp fra Biblioteksrådet Årets projekt blandt ni udvalgte udviklingsprojekter fra både folke- og forskningsbiblioteker. Projek-

Yderligere oplysninger På www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode finder du oplysninger om program, temamøder, deltagere, tilmelding

rende eller forskeren. De traditionelle til-

terne bliver præsenteret ved velkomsten

mv. Invitationer er udsendt til alle bibli-

bud skal justeres og præsenteres med en skarp serviceprofil og et klart budskab.

før middagen på konferencens første dag.

oteksledere i september. Fristen for tilmelding er den 31. oktober 2011.

Bibliotek og Medier 2011:3

Krisen og konkurrencekravene medfører besparelser. De rammer hårdest, der hvor beslutningstagerne ikke ser en direkte værdiskabelse for borgeren, den stude-

>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode

NETBIBLIOTEKER

Gitte Beha Smed

Koordinationsgruppen og de digitale idéer Siden Koordinationsgruppen for Netbiblioteker skød årets ansøgningsrun-

fælles log-in løsning til forskningsbiblioteker, fået midler til en såkaldt ‘attribut

bod. Dertil kommer planlægning af en række initiativer, som skal styrke digital

der til Netbibliotekspuljen i gang med en idéudviklingsdag i foråret, er en

collector’. Attribut collectoren er en tjeneste, der muliggør NEMlog-in og der-

formidling af kulturarv. Desuden er der gang i mere generelle projekter, som fo-

række projekter og initiativer med relation til Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) sat i gang.

med sikrer ubesværet adgang for borgerne til bibliotekernes online servicetilbud

kuserer på infrastrukturelle problematikker, og mindre forsøg med formidlingsteknologier som ‘augmentet reality’.

Koordinationsgruppen fokuserer på koordinering af den samlede, fælles mængde af udviklingsinitiativer, blandt andet for at undgå parallel udvikling af tjenester og services.

Et af de vigtige tiltag på formidlingsområdet er en personaliseringstjeneste, der kan bidrage til målrettet formidling til den enkelte borger. Det vil give borgeren mulighed for at selektere individuelt i det stadig stigende udbud af information og service. Samtidig vil formidling til borgerne i højere grad kunne målrettes den enkeltes interesser og behov.

Aarhus Kommunes Biblioteker og havde i maj måned 13 af landets kommuner med i udbudsplanlægningen. De 13 kommuner står for driften af bibliotekssystemer for 40 biblioteker og servicerer

folkebibliotekerne, som blev iværksat tidligere på året. Rapporten udarbejdes af en arbejdsgruppe nedsat af Kulturministeriet og er en direkte udløber af en anbefaling i rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet fra 2010. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Kommunernes Landsforening og Kulturministe-

På Litteratursiden er der i samarbejde med DR taget initiativ til at søsætte nye løsninger til formidling af debatterende faglitteratur. Litteratursiden ønsker via berigelse, læseklubber, blogs og anbefalinger at løfte genren og skabe mere samfundsdebat digitalt på bibliotekerne.

mere end halvdelen af landets borgere.

riet.

I et fælles e-bogsprojekt, støttet med midler fra Udviklingspuljen, arbejdes

sens hjemmeside er der uddybende materiale om alle projekter, se http://projek-

Intentionen med rapporten er at tilvejebringe et politisk beslutningsgrundlag for det videre arbejde med fælles digital formidling. Processen frem til den politi-

bl.a. med en række scenarier og løsningsmodeller, som i sidste ende skal resultere i nye forretningsmodeller og tilbud om e-bøger til brugerne.

ter.bibliotekogmedier.dk/.

Status på DDB Der arbejdes fortsat på den rapport om en fælles løsning til digital formidling for

Bibliotek og Medier 2011:3

Ansøgning I årets første halvår er der uddelt i alt 2.402.010 kr. i Netbibliotekspuljens to ansøgningsrunder. Den sidste af de fire ansøgningsrunder i 2011 er fredag den 28. oktober. I projektbanken på styrel-

Koordinationsgruppen Koordinationsgruppen for Netbibliote-

ske behandling af rapporten i efteråret er

Af en række initiativer, der initieres uafhængigt af koordinationsgruppen, er et fælles udbud af bibliotekssystem helt grundlæggende. Initiativet faciliteres af

endnu ikke fastlagt. Rapporten offentliggøres, når den er færdigbehandlet politisk. Rapporten vil i sin endelige form udgøre et vigtigt grundlag for koordinati-

Fra midlerne til udvikling af projekter med overbygningskarakter er bl.a. givet tilskud til en service, der understøtter udvikling af lokale, sociale platforme. Med

ker giver tilskud til digitale projekter på

onsgruppens videre arbejde.

projektets fokus på ‘open source commu-

bl.a. ved at understøtte en række tiltag til forbedret infrastruktur og formid-

Projekter i gang Fra Netbibliotekspuljen har tjenesten ‘Where Are You From’ (WAYF), der er en

nities’ vil bibliotekerne få mulighed for at etablere lokale og nationale biblioteksklubber, hvilket længe har været ønsket af f.eks. Litteratursiden og Palles Gave-

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/netbiblioteker

folkebiblioteksområdet og har som sin vigtigste opgave at facilitere udviklingen på det digitale område. Det sker

ling, som har betydning for en eventuel kommende fælles løsning til digital formidling for alle folkebiblioteker.

NETBIBLIOTEKER

Gitte Beha Smed

Fremtidens Palles Gavebod Efter mere end to års intensivt arbejde med udvikling af Palles Gavebod er børnewebsitet overdraget til folkebibliotekerne. Det nye konsortium, der er dannet til at drive og udvikle sitet, har både visioner og nye mål for fremtidens Palles Gavebod. Ejerkredsen består af et konsortium dannet af de seks centralbiblioteker, Aarhus Kommunes Biblioteker, Københavns Biblioteker og DBC. Konsortiets styregruppe udstikker de strategiske retningslinjer for udvikling af sitet frem til udgangen af 2013, og Vejle Bibliotekerne tager sig af den daglige administration. Konsortiet samarbejder også med Koordinationsgruppen for Netbiblioteker om at opsætte en række mål for sitet, som vil være

konsolidering og etablering, at få det fornødne overblik over opgavens omfang, og at de er godt i gang med at træffe en række beslutninger, der skal fremtidssikre Palles Gavebod. For eksempel er der blevet arbejdet intensivt med planlægning og udrulning af temaerne for 2011 og 2012. “Vi tilrettelægger en anden proces end hidtil vedrørende temaudvikling, hvor temaredaktionerne arbejder sammen med udviklerne og projektlederen om udviklingen af temaerne. Konsortiet skal på sit næste møde den 5. september prioritere en teknisk udviklingsplan og konkretisere strategien for udviklingen af sitet de kommende år gennem en workshop med Klaus Støvring, der er tilknyttet sitet som udviklingskonsulent”, fortæller Lone Knakkergaard.

fysiske rum kan nu tage afsæt i det første års erfaringer. F.eks. efterlyser bibliotekerne ‘strøartikler’ og præmier til børnene. Sommersucces Hen over sommeren har konsortiet samarbejdet med Sommerbogen.dk om en integration af Sommerbogen i rækken af temaer. Det har været en overvældende succes med ivrig deltagelse og et stort antal boganmeldelser. Det er i alt blevet til over 5.000 anmeldelser og succesen har tilmed givet en væsentlig stigning i benyttelsen af Palles Gavebod.

Kompetenceudvikling Forankringen i centralbibliotekerne (CB)

Efterårets tema Kæledyr blev lanceret i september, og vanen tro skete det i tæt samarbejde med DR. “Det tætte samarbejde med Ramasjang-bussen er meget vigtigt, fordi temaerne og Palles Gavebod her bliver eksponeret i målgruppens vigtigste kommunikationskanal. Det samarbejde vil vi gerne udvikle fremover”, fortæller Lone Knakkergaard.

gældende frem til 2013.

betyder, at der fremover vil være fokus på netværk og kompetenceudvikling i bibli-

Konsortiet drifter og udvikler sitet frem

Ny organisation og nye initiativer Palles Gavebod (PG) er en vidtforgrenet netværksorganisation med en lang række

otekerne. Om konsortiets forventninger til samspillet mellem projektet, PG-netværket og CB’ernes netværk for børne-

til udgangen af 2013 og koordinationsgruppen bidrager med tilskud i perioden. Ved udgangen af 2013 vil planerne for en

indholdsleverandører, partnere og konsulenter. Trådene samles i konsortiet og i

bibliotekarer siger Lone Knakkergaard: “Den brede forankring af Palles Gavebod

fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne formentlig være fol-

den nye PG-redaktion, som består af Vejles projektleder Kirsten Husted og to repræsentanter fra konsortiebibliotekerne. Foruden overvågning af sitet udarbejder

i Centralbibliotekerne giver os en forventning om, at de udfordringer, der hidtil har været med at bringe sitet i spil i bibliotekerne og skabe en lokal forank-

det ud, hvilket kan have indflydelse på Palles Gavebod fremadrettet.

PG-redaktionen handlingsplaner og ko-

ring, vil blive imødekommet.”

ordinerer bibliotekernes indsatser. Desuden arbejder CB-netværket med et kompetenceudviklingsforløb for børnebibliotekarerne, og styrelsens tilskud til

Du kan følge Palles Gavebod ved at klik-

onen har brugt de forgangne måneder til

at skabe koblingen mellem sitet og det

ket ind på http://projekt.pallesgavebod.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/netbiblioteker

Bibliotek og Medier 2011:3

Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle, fortæller, at konsortiet og PG-redakti-

BOGSTART

Lisbet Vestergaard

Bogstart ændrer familiers læsevaner Man er aldrig for lille til at have

hvilke faktorer der ser ud til at spille den

der har ændret læsevaner, svarer 80 %, at

glæde af en god bog. Sådan

største rolle.

er grundtanken i det danske

Centret har interviewet 41 familier i so-

de har fået gode råd af bogstartsformidleren. Det er dobbelt så mange som i de familier, der siger, at de ikke har ændret

Bogstartprogram, hvor børne-

cialt udsatte boligområder i Odense og Sønderborg. 80 % af familierne har ikkevestlig baggrund. Interviewene har handlet om familiernes oplevelse med Bogstart, og der er spurgt ind til forældrenes viden om og holdning til børns sprogtilegnelse. Andre spørgsmål har afdækket, hvilke sprogligt relevante aktiviteter familierne laver til daglig.

bibliotekarer fra 15 forskellige kommuner besøger småbørnsfamilier i udsatte boligområder og giver boggaver. En ny undersøgelse fra Center for Børnesprog viser, at Bogstart har en positiv indvirkning på over halvdelen af familiernes læsevaner. Bibliotek og Medier har i 2009 til 2012 det overordnede ansvar for Bogstart. Programmet er en del af regeringsprogrammet Lige muligheder og sætter fokus på at styrke små børns sproglige udvikling.

Bibliotek og Medier 2011:3

Et godt talesprog, et stort ordforråd og evnen til at forstå lydforskelle skal

Små børn – stort potentiale Da undersøgelsens datagrundlag ikke er stort, er der kun foretaget deskriptive analyser. De kan ikke sige noget om årsagssammenhænge, men alligevel rummer undersøgelsen vigtige tendenser. Center for Børnesprog vurderer, at Bogstart har et stort potentiale i en fortsat indsats for små børns sprog. Der er tre argumenter for det store potentiale i Bogstart:

læsevaner. Det skal dog siges, at mange af de familier, der ikke har ændret læsevaner, oplyser, at de i forvejen læste meget for deres børn. Anbefalinger Center for Børnesprog har en række anbefalinger til det videre arbejde med Bogstart. Bibliotek og Medier har siden programmets start arrangeret seminarer for formidlerne. Denne indsats kan med fordel intensiveres. Der findes materiale på dansk, der hjælper forældre til at læse dialogisk med børn, men mange familier i udsatte boligområder har ikke dansk som modersmål. Derfor vil det være godt at få dette materiale oversat til flere sprog. Det er ikke afgørende, om forældrene taler dansk med deres børn. Det er selve opmærksomheden på sprog, der tæller.

• Bogstart bygger på idéen om at styrke

grundlægges, mens børnene er små. Bogstart er derfor en vigtig brik i indsatsen for at sikre børn de bedste forudsætnin-

børns sprog ved at give bøger og gode råd om læsning til forældre. Læsning, og især dialogisk læsning med inddra-

I nogle af Bogstartsfamilierne er forældrene læsesvage. Dette behøver ikke forhindre forældrene i at introducere deres

ger for at lære at læse. Forskningen viser nemlig, at der er en tæt relation mellem

gelse af barnet, er blandt de metoder, hvor der er mest evidens for, at det har

børn til bøger. De kan f.eks. tale med børnene om billederne og selv digte histori-

et godt talesprog og gode læsefærdigheder.

en positiv indflydelse på børns sprog • Forældrene modtager projektet meget positivt

er. Center for Børnesprog peger på, at disse forældre har brug for rollemodeller, der kan inspirere dem til andre typer af

Hjemmelæringsmiljø Center for Børnesprog ved Syddansk

• 58 % af forældrene oplever selv, at Bogstart har ændret deres læsevaner.

fælles læseoplevelser.

Universitet har i foråret 2011 undersøgt Bogstarts betydning for børnenes hjemmelæringsmiljø. Formålet har været at belyse, om Bogstart har ændret familier-

En pointe er, at bibliotekarernes eksplicitte formidling af gode råd om læsning har stor indflydelse på, hvilke familier

nes læsevaner og, i bekræftende fald,

der har ændret læsevaner. I de familier,

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/bogstart

Bibliotek og Medier vil sammen med bibliotekerne i den kommende tid arbejde videre med disse idéer, blandt andet på to seminarer i oktober.

BØRN OG UNGE

Ann Poulsen

Børnehavebiblioteker er en succes I regeringens læselystprogram 2008-2010 blev der afsat 4,5 mio. kr. til etablering af børnehavebiblioteker. En evaluering af projektet viser, at både børn og voksne i høj grad får styrket interessen for bøger og højtlæsning i de dagtilbud, der har oprettet biblioteker. Børnene gør flittigt brug af børnehavebiblioteket og dets materialer. De sætter sig ofte sammen og læser og sludrer om bøgerne. Det øger deres interesse for højtlæsning og bidrager til udviklingen af deres sproglige kompetencer og hukommelse. Erfaringer med indholdet af materialerne bruger børnene i leg og samvær med hinanden og de voksne. Børnene anbefaler også bøger til hinanden.

skrevet børnehavebiblioteket ind i læreplanerne og dermed konkret betragter børnehavebiblioteket som udgangspunk-

Fulde af aktiviteter Muligheden for at låne materialer med hjem er i de fleste projekter blevet sup-

tet for arbejdet med børn, bøger, sprog, og kultur.

pleret med aktiviteter – f.eks. dialog om materialernes indhold, rim og remser samt sang og bevægelse. Personalet fremhæver disse aktiviteter som værdifulde for børnenes opmærksomhed og interesse for materialerne samt for deres sproglige udvikling. I ca. en femtedel af bibliotekerne er der materialer på andre sprog end dansk.

Personalet på både biblioteker og i dagtilbud beskriver generelt samarbejdet mellem de to institutioner som positivt og velfungerende. I dagtilbuddet fremhæves værdien af bibliotekarens besøg, der medvirker til at give børnehavebiblioteket ‘et ansigt’ og fastholde personalets og børnenes opmærksomhed og interesse for projektet. Fra bibliotekets side fremhæves det, at en fast kontaktperson i dagtilbuddet er værdifuldt for kommunikationen mellem de to parter. I hvert tredje projekt har etableringen af børnehavebiblioteket været udtryk for kommunens strategiske satsning i arbejdet med børn, sprog og kultur. Børnehavebiblioteker

Understøtter arbejdet

Der er givet tilskud til at oprette 136

Personalet giver generelt udtryk for, at børnehavebiblioteket har styrket deres interesse for at inddrage bøger og højt-

biblioteker (Basismodel) og videreud-

læsning i det daglige arbejde med børnenes sprogudvikling. De fremhæver børnehavebibliotekets positive betydning for børn fra ressourcesvage familier og for børn, der normalt har svært ved at fastholde koncentrationen om aktiviteter.

delse med sprog og kultur. Alligevel er det de færreste dagtilbud, der direkte har

læseaktiviteter samt kompetenceudvikling for de ansatte (Model Plus). Bevillingerne er fordelt mellem 35 kommuner. Evalueringen er udarbejdet på basis

Børnehavebibliotekernes popularitet bevirker, at langt de fleste forsætter efter endt projektperiode – dog ofte i en beskåret form, der kun inkluderer materialeudskiftning og ikke bibliotekarbesøg eller aktiviteter. Det på trods af, at det netop er de tilbud, der fremhæves som yderst centrale for opmærksomheden og interessen for børnehavebiblioteket og dets materialer.

af spørgeskemaer udfyldt af både ansatte på biblioteker og i dagtilbud. Yderligere 19 kommuner har etableret børnehavebiblioteker uden støtte fra Bibliotek og Medier. Erfaringerne her-

Find flere pointer fra evalueringen på

fra indgår ikke i evalueringen.

www.bibliotekogmedier.dk/publikationer/rapporter

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/boernogunge

Bibliotek og Medier 2011:3

Overordnet føler personalet, at børnehavebiblioteket har understøttet arbejdet med de pædagogiske læreplaner i forbin-

vikle 64 biblioteker med sprog- og

I godt halvdelen af projekterne har der været aktiviteter med uformel fokus på skriftsproget. I mere end halvdelen af projekterne har personalet på bibliotekerne deltaget i kompetenceudviklende aktiviteter, mens dette kun gælder for knap en tredjedel af personalet i dagtilbuddene. Der er typisk tale om foredrag og workshops om børn, bøger eller sprogstimulering og -udvikling.

BØRN OG UNGE

Stine Engel

Ti nytænkende ungeprojekter i gang Ungekulturen i Danmark skal løftes. Det er Børnekulturens Netværkets mål med et nyt treårigt modelforsøg. Vi skal skabe nytænkende og kreative initiativer, øge unges indflydelse på kulturlivet og sikre, at gode erfaringer og metoder spredes på tværs af institutioner og geografi. Startskuddet er affyret. Nu er vi i gang. 41 idérige og meget forskellige projekter fra hele landet havde søgt om at være med i forsøget – lige fra et undervisningsprojekt med talende bænke til udvikling af ungdomskulturhuse, et bandakademi, forskellige kreative camps, ungekulturpiloter og dramauniverser. Der blev i alt søgt for over 13 mio. kr.

10 projekter har fået tilsagn om at være med i forsøget, og godt 2,8 mio. kr. er blevet fordelt imellem dem. Projekterne bidrager med en medfinansiering på minimum 50 %, og det samlede beløb for modelforsøget inkl. medfinansiering beløber sig til 13.114.439 kr. Videndeling er guld Børnekulturens Netværk arrangerer løbende en række netværksmøder i forbindelse med modelforsøget. Møderne skal være åndehuller for erfaringsudveksling og sparring projekterne imellem. Der oprettes to netværksgrupper: én modelprojektgruppe og én følgegruppe for de projekter, der ikke fik økonomisk støtte, men som stadig arbejder videre med deres projektidéer eller dele heraf. Derudover arrangerer Børnekulturens Netværk årligt en stor åben konference med fokus på ungekultur, hvor alle inte-

resserede kan deltage. Den første konference afholdes i september 2012. Kriterier for udvælgelse Formålet med forsøget er at kvalificere lokale kunst- og kulturaktiviteter for, med og af unge og at udvikle modeller og metoder, som kan deles og udbredes på nationalt plan. Børnekulturens Netværks valg af projekter er derfor truffet både ud fra en vurdering af projekternes specifikke indhold og kvaliteter og ud fra en samlet vurdering af projektsammensætningen i modelforsøget. Følgende elementer er prioriteret i udvælgelsesproceduren: metodeog modeludvikling, forankringspotentiale, nytænkning, unges ejerskab samt spredning ift. geografi, kunstarter, projekttyper og målgruppe. Læs mere på www.boernogkultur.dk/inspiration/temaer/unge-og-kultur

De 10 udvalgte projekter • Subfilm fra Aarhus: Udvikling af et undervisningsprojekt om filmproduktion, mediepædagogik og talentudvikling (400.000 kr.) • Unge [cooltour] fra Aarhus: Udvikling af et rammeprojekt, der arbejder målrettet med ung-til-ung-formidling og unge som kulturbærere (290.300 kr.) • Ung KreAtiv fra Guldborgsund: Fokus på udviklingen af brugerinddragende metoder og strategier i en forskningstilknyttet proces (300.000 kr.) • FUKS (Frivillige Unge Kulturskabere) fra Kultur 2200: Skabelse af nye veje for fremtidige samarbejder, ung og ung imellem, og i mødet mellem unge og det offentlige (203.650 kr.) • Hyggefactory fra to københavnske iværksættere: Samarbejde med Københavns Kommunes Ungdomsskole om at udfordre unges kreative potentialer igennem proces og produktorienterede projekter (400.000 kr.) • IRL-Metoden fra ZeBU teater og Københavns Kommune: Erfaringsopsamling og udvikling af teknikker og metoder til at producere dramatiske universer (150.000 kr.) • Street Party: Tværgående projekt med Aabenraa, Albertslund, Køge og Frederiksberg Kommune. Formålet er at højne interessen for kunst og kultur hos socialt svært stillede unge. Midlet er street art, netværk, workshops og events (315.000 kr.) • Kulturagentuddannelsen: Etablering af en kulturagentuddannelse på Skanderborg Kommunes nye 10. klassecenter samt Bibliotek og Medier 2011:3

oprettelse af en ungepulje og et kulturpilotkursus for unge i ungdomsskoleregi (250.000 kr.)

• Ungedreven Urban Udvikling fra Slagelse Kommune: Ansættelse af studentermedhjælpere på lokale kulturinstitutioner, som skal være med til at genoplive døde byrum (400.000 kr.) • Kulturpas fra Kulturprinsen i Viborg: Udviklijng af kulturpas for unge. Kulturpas er en formidlingsstrategi, som har vist sig at have stort potentiale for børnekultur bl.a. i Frederikssund (35.000 kr.).

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/boernogunge

BILLEDTEMA Kæmpe-sækkestolene i BIBLIOTEKETs ungdomsafdeling indbyder til social læsning.

DEFF

Jakob Nedergaard Mortensen

Centrale aktører i innovation og vækst Biblioteker som katalysator for

Innovation og erhvervsfremme

Nye programgrupper

udviklingen af Danmark som

Det nye i strategien er, at DEFF-bibliotekerne i højere grad placeres som centrale aktører på innovations- og vækstdagsor-

Den nye strategi og de reformulerede indsatsområder har naturligt medført, at posen er blevet rystet i forhold til navn-

denen. Udgangspunktet er, at det er påvist, at virksomheder, der satser på forsk-

givning og sammensætning af programgrupper. Programgrupperne Arkitektur &

nings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, har 15 % højere produktivitet end virksomheder, som ikke er innovative. Her kan bibliotekerne bidrage ved at skabe adgang til forskningsbaseret viden til nye målgrupper som f.eks. små og mellemstore virksomheder (SMV’er), for hvem denne adgang er vital for innovation. Samtidig kan bibliotekerne bidrage med udvikling af SMV’ernes kompetencer til at søge og navigere i informationsjunglen.

Middleware, Informationsforsyning, Mødet med Brugeren og Nye Institutioner er blevet afløst af følgende grupper:

innovativt samfund. Det er titlen på den nye strategi for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), som lanceres i dette efterår. Strategien, som dækker årene 20112016, lægger op til nye indsatsområder for DEFF-bibliotekerne og har medført en reorganisering af DEFFs programgrupper.

Bibliotek og Medier 2011:3

DEFFs styregruppe har arbejdet intenst og længe med den nye strategi. Strategien har været i høring hos et bredt felt af fag- og forskningsbibliotekssektorens interessenter og er nu klar til praktisk implementering.

Andre nye målgrupper er SMV’ernes rådgivere i væksthuse, GTS-institutter (Godkendt Teknologisk Service) og andre erhvervsfremmeaktører. Der er allerede i DEFF-regi lanceret pilotprojekter, som in-

• Programgruppe A. Adgang til viden for alle via en optimal digital infrastruktur (formand: Peter Mathiesen, Det Kongelige Bibliotek) • Programgruppe B. Kompetencer og tjenester til støtte for undervisning, læring og udvikling (formand: Karen Harbo, ASB Bibliotek, Aarhus Universitet) • Programgruppe C. Kompetencer og tjenester til støtte for forskning og udvikling (formand: Claus Vesterager Pedersen, Roskilde Universitetsbibliotek) • Programgruppe D. Kompetencer og

Bevare for at forny I udarbejdelsen af den nye strategi har

dikerer et stort potentiale.

tjenester til støtte for innovation og erhvervsfremme (formand: Peter Flodin,

det været et mantra for Styregruppen at bevare en kontinuitet i de aktiviteter og den konsolidering af fag- og forsknings-

Udfordringen er, at de offentlige bevillinger er under stærkt pres, hvorfor forudsætningen for dette nye indsatsområ-

Professionshøjskolen Metropol). Programgruppe D er tiltænkt rollen som

bibliotekernes infrastruktur, som DEFF har arbejdet for siden 1998. Samtidig har

des succes er bevilling af nye midler. DEFF vil søge disse fra fonde og puljer for

den, der skal generere projekter inden for de nye indsatsområder. A, B og C skal va-

det været lige så vigtigt at formulere nye indsatsområder tilpasset en globaliseret samfundspolitisk dagsorden på et tids-

vækstinitiativer.

retage projekter inden for DEFFs mere traditionelle kerneaktiviteter. Programgrupperne ventes at have deres hand-

punkt, hvor væksten i Danmarks produktivitet er historisk lav. En dagsorden,

konkurrere med andre aktørers innovationsindsatser. DEFF ønsker snarere – hvor

hvor innovation og vækst er blevet nøglebegreber for Danmarks bestræbelser på at kunne begå sig internationalt. Her har DEFF-bibliotekerne en oplagt rolle at

det giver mening – at koble sig på de mange andre vækst- og innovationsinitiativer, der tages.. Det kan f.eks. være initiativer i undervisnings-, hospitals- eller

spille.

universitetsmiljøet.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/deff

Det er ikke intentionen at overtage eller

lingsplaner på plads inden årets udgang.

Du kan læse mere om den nye strategi, DEFFs nye mission og vision samt medlemmer af programgrupperne på DEFFs nylancerede hjemmeside www.deff.dk.

STANDARDER

Leif Andresen

RFID Stregkodens afløser på plads En lang proces er nu afsluttet. I

Det er vigtigt med konsensus om databe-

teriale til udlån. Det er der nu heller in-

juni 2011 udgav Dansk Stan-

skrivelserne. De vil være væsentligt mere holdbare end teknikken, som udvikles hurtigt.

gen grund til. Endvidere gælder, at titel, ISBN-nummer og FAUST-nummer ikke må være indeholdt på et tag, når materi-

Denne proces er gennemført under dansk ledelse og med Tommy Schomacker, DBC og Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og Medier som editorer på den del, som beskriver en indkodning, som svarer til den danske datamodel. Der er udgivet:

alet går til udlån. Dette for at sikre, at en ikke-autoriseret aflæsning af en RFID-tag uden for biblioteket ikke giver trediepart mulighed for at se, hvilket biblioteksmateriale en låner har lånt på biblioteket. Dette sikres også ved at koblingen mellem materiale-ID (= ‘stregkoden’) og bibliografisk ID (for folkebiblioteker FAUSTnr.) ikke må fremgå af offentligt tilgængelige databaser. Endelig foreskrives, at det af bibliotekets alment tilgængelige informationsmateriale skal fremgå, hvis et bibliotek anvender RFID i bibliotekets materialer.

dard

publikationen

DS/INF

28560:2011 RFID for biblioteker som opfølgning på udgivelse af ISO 28560 og samtidig udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier Råd & Vink om anskaffelse af RFID i danske biblioteker. Dermed er mange års bestræbelser for at sikre en standardiseret anvendelse af stregkodens afløser i bibliotekerne resulteret i en færdig løsning. Styrelsen fastlagde i 2004 en politik for RFID i biblioteker, som dannede baggrund for, at Dansk Standard kunne udsende DS/INF 163-1. RFID-datamodel i biblioteker. RFID Data Model for Libraries i december 2005 – internationalt omtalt

• DS/ISO 28560-1:2011 Information and documentation – RFID in libraries – Part 1: Data elements and general guidelines for implementation • DS/ISO 28560-2:2011 Information and documentation – RFID in libraries – Part 2: Encoding of RFID data elements based on rules from ISO/IEC 15962 • DS/ISO 28560-3:2011 Information and documentation – RFID in libraries – Part 3: Fixed length encoding.

Som opfølgning på publiceringen har Styrelsen for Bibliotek og Medier udgivet Råd & Vink om anskaffelse af RFID i danske biblioteker udarbejdet sammen med to systembibliotekarer og med en række praktiske anvisninger.

Efter publiceringen tidligere i år af ISO

Der er ultimo august 2011 fulgt op med en RFID SIP2 protocol extension for ISIL,

Internationalt Udarbejdelsen skete i en uformel arbejdsgruppe med deltagelse af RFID- og bibli-

28560 er DS/INF 163 erstattet af en dansk profilering af den internationale standard: DS/INF 28560:2011 RFID for biblio-

som beskriver, hvordan et biblioteksnummer kan overføres fra RFID-tag til bibliotekssystem i forbindelse med afle-

otekssystemleverandører i Danmark og fra flere europæiske lande. Fra dansk side

teker. RFID in libraries. DS/INF 28560 er en profilering af ISO 28560-1 og ISO

vering.

blev DS/INF 163-1 brugt som udgangspunkt til at foreslå en international standard. Det var der opbakning til, og en længerevarende proces gik i gang. Der vi-

28560-3 og er indholdsmæssigt det samme som DS/INF 163.

I ISO-regi fortsætter WG11 RFID in libraries bl.a. med websitet http://biblstandard.dk/rfid/ med vedligeholdelse af supportoplysninger, en FAQ mv.

ste sig nogle uenigheder om den tekniske

DS/INF 28560 indeholder et afsnit om

indkodning, som har medført at løsningen blev en treleddet standard: En generel del med bl.a. dataelementerne og to forskellige indkodningsspecifikationer.

privatlivet fred. Der fremgår her, at der ikke må lagres CPR-numre, navne eller andre direkte personhenførbare oplysninger på en RFID-tag i et biblioteksma-

som The Danish Data Model.

Privatlivets fred

Se nærmere om RFID og biblioteker i Danmark på http://biblstandard.dk/ nævnte specifikationer m.v.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/standarder

Bibliotek og Medier 2011:3

rfid/dk hvor der er links til alle de oven-

BILLEDTEMA Har brugerne svært ved at finde rundt på det nye bibliotek er der hjælp at hente i den praktiske udsmykning af gulvene.

MEDIER

Kaspar D. Lindhardt

En skillevej for digital radio Styrelsen for Bibliotek og Medier har kortlagt de beslutningsveje, Danmark kan tage, når det gælder fremtidens radio

I Danmark sendes radio i dag over FMbåndet, via DAB og via internettet.

Afventningsscenariet. FM fortsætter. Udbygningen af digital radio opgives fo-

DR mener, at opbygningen af det sidste sendenet, DAB-blok 3, kun giver mening,

DAB – Digital Audio Broadcast – sendes foreløbigt kun af DR, NovaFM,

reløbig, og man tager senere spørgsmålet op igen og vurderer, om markedet i mel-

hvis man vælger at forlade FM-båndet. RADIOERNE, de kommercielle lokalradi-

PopFM – og fra 1. november 2011 af Radio 24syv. Digital radio giver mulighed for flere radiokanaler på samme frekvens og øger dermed det potentielle antal kanaler, men digital radio kan ikke som tv lokke med store forbedringer af brugeroplevelsen.

lemtiden har vist nogle klare tendenser, som Danmark bør følge.

oers brancheforening, mener, DAB-blok 3 skal bygges, men at det skal ske for offentlige midler. SBS Radio, der driver The Voice, NOVAFM og er med i PopFM, foretrækker ‘afventningsscenariet’, fordi et yderligere digitalt sendenet er dyrt, der er ingen garanti for, at lytterne følger med, og der er ikke noget stort behov for ka-

Rapport og høring Styrelsen for Bibliotek og Medier er blevet bedt om at lave et oplæg til en 10-årig strategi for digital radio i Danmark og har hen over sommeren haft en rapport om udvikling af digital radio i høring. Høringsfristen udløb den 12. september. Der er tre centrale spørgsmål, der skal afklares:

Ekspansionsscenariet. Danskernes antal af radiokanaler ekspanderes kraftigt ved, at man både lader FM fortsætte og samtidig udbygger de digitale sendenet og opgraderer fra DAB til DAB+.

pacitet til flere kanaler. Migrationsscenariet. FM-båndet skal forlades, og der skal ske en flytning – migrering – til digital radio, enten gradvist/ kanalvist eller på én gang, hvorefter al radio udsendes digitalt. Der skal i den forbindelse tages stilling til nærmere tidshorisont og konkret ‘flytteplan’.

Enkelte kommercielle stationer ser derimod gerne, at der kommer mere gang i overgangen til digital radio, fordi FMbåndet er fuldt udnyttet i de urbane dele af Danmark, der har et kommercielt potentiale for radioreklame. De små, ikkekommercielle radioer ønsker at være på samme tekniske platform som DR og de kommercielle.

• Skal FM-sendingerne slukkes – og i så fald hvornår og hvordan (alt på en gang eller gradvis overflytning)?

Mange holdninger Styrelsen afholdt den 18. august et høringsmøde, hvor mange interessenter dukkede op, stillede spørgsmål og kom

• Skal sendenettet opbygges til DAB-

med tilkendegivelser. Det var tydeligt, at der aldrig bliver fuld enighed om ét sce-

talisering vil gavne lytterne, radiobranchen og demokratiet: Lytterne vil få stør-

blok 3 – den endnu ikke udnyttede digitale sendemulighed, Danmark råder over?

narie. Brancheaktørerne, diverse eksperter og interessenter står langt fra hinanden. Uenigheden om den fremtidige radiokurs skyldes forskellige opfattelser af

re diversitet i radioudbuddet; radiobranchen vil blive tvunget til at samtænke radioen med andre medier og finde nye tidssvarende digitale produktionsvilkår;

• Skal digital radio fremover benytte

En tidligere DR-radio-chef mener, at digi-

radiomarkedet, bl.a. af hvor stort beho-

demokratiet vil have godt af, at de publi-

DAB-teknologien, dennes videreudvikling, DAB+, eller en helt anden teknologi?

vet er for ekspansion, og af hvad der er en rimelig finansieringsmodel for etablering af det sidste sendenet, DAB-blok 3. Det er politisk vedtaget, at DAB-blok 3

cistiske dagblade får adgang til andre platforme.

For at give et grundlag for diskussionen

skal finansieres af stationerne selv, og det

skal styrelsen nu komme med en indstil-

rummer rapporten en række fakta vedrørende radioteknologier, apparater og sendenet samt vurderinger af bl.a. stationernes og lytternes interesser.

forklarer deres tilbageholdenhed. Men der er også stor uenighed om, hvilken digital radioteknologi, der er mest fremtidssikker, og ingen tør spå, hvilken rolle

ling til mediepolitikerne med en anbefaling af, hvilken vej digital radio skal gå. Hvornår politikerne tager stilling er endnu uvist.

Styrelsen opsummerer mulighederne i tre scenarier:

internetradio får, når man ser længere end en 10-årig horisont.

På baggrund af de modtagne høringssvar

Bibliotek og Medier 2011:3

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/radio

INTERNATIONALT

Leif Andresen og Mikkel Christoffersen

Europeana er blevet voksen Den fælles adgang til den eu-

gregators (CCPA) for dataleverandører og

jektledelse vil helst insistere på, at man

ropæiske kulturarv – http://eu-

med netværket EuropeanaTech for teknikere og forskere. EuropeanaTech igangsættes i oktober. Der er ligeledes etableret et

fraskriver sig alle rettigheder, men mange institutioner vægrer sig. Fraskrivelse er dog vigtig, hvis metadata skal ud at ar-

netværk for Europeana-projektdeltagere, som faciliteres af styrelsen.

bejde – både i forhold til tredjeparter og til udviklingen af innovative applikationer, der anvender ‘linked data’. Desuden søges der en løsning på ophavsretsproblemerne med de mange såkaldt forældreløse værker i Europas kulturarv.

ropeana.eu – er nu på vej ud af den indledede opbygningsfase og over i drift. Der var oprindelig planlagt en egentlig

De danske bidrag til Europeana kommer fra flere kilder. Dels de fælleseuropæiske domæne-projekter BHL-Europe, European Film Gateway, EuropeanaLocal, EUScreen, CARARE, dels den danske nationale aggregator, som er en opgave, KB løser, inkl. KBs egne poster. Sammenlagt forventes disse kilder at have leveret over en halv million poster på digitaliserede objekter ved udgangen af 2011. Dermed vil Danmark have indhentet efterslæbet og have leveret mere, end hvad der forventes i forhold til befolkningens størrelse.

Det store ENUMERATE-projekt skal også nævnes. Det er et stort fælleseuropæisk, statistisk initiativ, hvormed man ønsker at måle digitaliseringsaktiviteten i medlemslandene. Det forventes, der snart udpeges en national koordinator for Danmark, som skal afstemme arbejdet med at indhente, samordne og indrapportere statistik for området.

Fokuspunkter Diskussionen i Europeana-samarbejdet går i øjeblikket bl.a. på, hvordan man

Moralsk forpligtigelse En ny rapport kaldet The New Renaissance fra EU-kommissionens Reflektions-

kan få mere AV-materiale. Erfaringer viser, at det er lyd og billede, brugerne er

gruppe (Comité des Sages) har yderligere kastet et interessant lys over kulturarven.

gladest for, og det er de materialetyper, der oftest leder brugerne videre.

Gruppen konkluderer blandt meget andet, at tilgængeliggørelsen af den europæiske kultur er en moralsk forpligtelse –

plads, er der etableret et nyt projekt Europeana Version 2, som er et ‘thematic

Der er en problemstilling omkring rettigheder til de metadata, der leveres af kul-

også i krisetider. Prisen for at lægge al europæisk kulturarv online angives til godt

network’ med 10 partnere. Hermed laves en mere snæver organisering. Europeana 1.0 har 134 partnere og EuropeanaConnect 30, mens Europeana 2.0 har 10 og

turarvs-institutionerne. Europeanas pro-

og vel 100 mia.

Europeana har udgivet en spændende, ny strategi, der udpeger fire hovedfor-

‘release’ kaldet Donau, men den er erstattet af en løbende overgang. Europeana er ikke i sig selv et digitaliseringsprojekt: Europeana giver adgang til i forvejen digitaliseret materiale. I begyndelsen af efteråret får portalen en opdatering: Mindre logo (bedre plads til indhold), en karrusel med highlights og nye faciliteter som f.eks. mulighed for at se søgeresultater på en tidslinje. Flere nye faciliteter vil komme løbende. De centrale Europeana-projekter Europeana v1.0 og EuropeanaConnect – hvor Det Kongelige Bibliotek (KB) og Styrelsen for Bibliotek og Medier har deltaget med eksperter – afsluttes nu. Europeana Version 2 Da den løbende finansiering ikke er på

Bibliotek og Medier 2011:3

ingen fra Danmark. Der er fortsat en hel

projektfamilie omkring Europeana, hvoraf flere er med dansk deltagelse; f.eks. Kulturarvsstyrelsen med CARARE, som leverer ‘den løse kulturarv’ til Europeana. Den bredere inddragelse skal ske med

... tilgængeliggørelsen af den europæiske kultur er en moralsk forpligtelse - også i krisetider...

The Council of Content Providers and Ag-

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/internationaltsamarbejde

mål, hvoraf de to er velkendte: aggregering og facilitering. De to nye er distribuering og engagering. Europeana har som mål ikke bare at aflevere den digitaliserede kulturarv midt i brugernes arbejdsflow, men også at engagere, overraske og begejstre.

BILLEDTEMA Ungdomsafdelingen er råt og industrielt indrettet med metalreoler og sølvfarvede vægge.

Daværende kulturminister Per Stig Møller var i august på besøg på BIBLIOTEKET i København Nordvest og fik efter lanceringen af KidSmart-projektet tid til at afprøve bibliotek.dk. På billedet ses desuden kontorchef i Kulturministeriet Katrine Tarp, Kim Østrup fra IBM Danmark og bibliotekar Jette Andersen.

PARTNERSKABER

Ann Poulsen

KidSmart og kulturministeren

Små børns it-læring var i fokus, da daværende kulturminister Per Stig Møller tirsdag

mestre den digitale kommunikation – også for mennesker godt oppe i alderen. Kim Østrup

den 23. august indviede børnebibliotekernes nationale KidSmart-projekt med IBM

fra IBM Danmark supplerede bl.a. med at sige, at han som repræsentant for et firma, der har

Danmark som samarbejdspartner. Åbningen fandt sted på BIBLIOTEKET, Rentemestervej i København Nordvest.

skubbet på it-udviklingen, var glad for også at være med til at støtte mennesker i at beherske den nye teknologi.

Kulturminister Per Stig Møller blev bogstaveligt talt løbet over ende af en flok ivrige børnehavebørn, der var kommet for at overvære indvielsen af KidSmart-projektet ved et festligt

Et hus med kvalitet og æstetik Arrangementet på Rentemestervej gav ministeren lejlighed til at se det nybyggede hus, som under det samlende navn BIBLIOTEKET

arrangement på biblioteket.

også rummer kulturhus, medborgercenter og café. Ministeren havde mange rosende ord om husets nyskabende arkitektur og den fleksible indretning. Han var tydeligt imponeret over bibliotekets tilbud og bed særligt mærke i ef-

Børnenes tålmodighed rakte ikke til at vente på ministerens afsløring af den farvestrålende computer. De tog sagen i egen hånd, fjernede med et rask tag computerens beskyttende tæppe, og gik så ellers i gang med at udforske mulighederne i den børnevenlige computer. Børnene behøvede bestemt ikke nogen ministerielle anbefalinger af det nye redskab på biblioteket, der er et af de første, de kan møde på deres vej mod et digitalt medborgerskab.

terårets litterære arrangementer. I det hele taget fandt han, at det var særdeles positivt at se, hvordan kvalitet og æstetik var tænkt ind i alle løsninger og tilbud i et geografisk område, der ellers ikke er forvænt med netop det. Undervejs på rundturen i huset spøgte mini-

Ministeren bemærkede lunt, at børnenes modtagelse var det bedste bevis for gavens værdi. I stedet for at holde sin forberedte tale til bør-

steren med, om nogle af hans egne bøger stod på hylderne. Både Kim Østrup og en af husets bibliotekarer benyttede lejligheden til at give ministeren en introduktion til bibliotek.dk og

nene, der nu var uden for rækkevidde, hen-

det lokale bibliotekssystem, så han med egne

vendte han sig til de forsamlede voksne med nogle velvalgte ord om behovet for at kunne

øjne kunne konstatere, at både hans bøger og hans artikler er registreret og kan skaffes.

KidSmart KidSmart-projektet er et samarbejde mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og IBM, der har doneret børnevenlige computere til 30 biblioteker over hele landet. KidSmart-computerne giver børnebibliotekarerne nye it-baserede metoder til at arbejde med de 3 til 6-åriges sprog, læselyst og talforståelse. Samtidig bidrager de små computermøbler til socialt samvær og integration. Projektet retter sig især mod ressourcesvage børn,

Der har været massiv interesse for de farvestrålende computere. IBM har i løbet af sommeren 2011 sat i alt 40 KidSmart-computere op på 30 børnebiblioteker, blandt andet i Lemvig, Greve, Svendborg og Varde.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/partnerskaber

Bibliotek og Medier 2011:3

der for eksempel ikke har mulighed for at få hjælp til it-læring derhjemme.

INTERNATIONALT IFLA 2011 Den årlige verdenskonference for biblioteker og biblioteksorganisationer, IFLA, blev afholdt den 13. til 18 august i Puerto Rico. Konferencens tema var Libraries be-

Se oplæg på www.bibliotekogmedier.dk/ omos/direktoeren/praesentationer-og-artikler/

yond libraries: Integration, Innovation and Information for all.

Jens Thorhauge

Konferencen, der i år kun havde godt 2000 deltagere, var organiseret i fem tematiske spor, der spændte fra det bibliotekstekniske til strategi og visioner for fremtidens bibliotek. Den helt generelle tendens er, at ændringen af bibliotekskonceptet fylder mere og mere i programmet. Folkebiblioteksområdets hovedtema var Rethinking the public library og forskningsbibliotekerne fokuserede på Innovative services and policies. Selv var jeg inviteret til at tale om de danske erfaringer med implementering af ‘Innovative information services’. Endnu engang blev jeg bekræftet i, at en hovedtendens i den internationale biblioteksudvikling er mere aktivt brugerunderstøttende ydelser, hvad enten vi taler om folke- eller forskningsbiblioteker. Hovedindtrykket fra konferencen er, at det er alle biblioteker i alle typer af lande, der udvikler nye koncepter og services. Centralt i dette står naturligvis digitale medier og services. Og et af konferencens resultater var en meget klar markering fra den internationale copyright-organisation WIPO, der anerkendte bibliotekernes interesse og rolle i digital distribution og anerkendte IFLA som den centrale forhandlingspartner.

Bibliotek og Medier 2011:3

Et klassisk biblioteksfagligt emne er understøttelse af læsefærdigheder og en af

de ting, jeg tog med mig var et nyt fyndigt biblioteksslogan: ‘Read or rot’.

>> www.bibliotekogmedier.dk

Folkebibliotekernes rolle i det digitale Europa En af handlingerne i EU’s digitale dagsorden er: Key Action 10: Propose digital literacy and competences as a priority for the European Social Fund regulation (20142020). Digitale kompetencer er højt placeret på EU’s dagsorden, og den 6. og 7. september 2011 afholdtes på den baggrund den tredje konference om bibliotekernes rolle med at udvikle borgernes it-kompetencer. Konferencen European Congress on E-inclusion forsøger at koble folkebibliotekerne til EU’s digitale dagsorden. Udfordringen for EU er at indtænke folkebibliotekerne i unionens meget ambitiøse målsætninger for ‘e-inclusion’ og for folkebibliotekerne at se sig selv som en del af en større dagsorden. Yderligere oplysninger kan findes på konferencens hjemmeside www.ecei11.eu Jakob Heide Petersen

Konferencens tema var Getting Europe ready for 2020. The library’s role in research, education and society. Bo Öhrström deltog som medlem af programkomiteen sammen med Mikkel Christoffersen fra DEFF. Et af mange præsenterede papers var indsendt af Karen Harbo og Thomas Vibjerg Hansen, og det omhandlede DEFF-projektet Brugerkaravanen. Paperet fik som ét af to papers LIBERs pris for innovation i biblioteker. Udover dette DEFF-projekt dukkede rapporten The Future of Research and the Research Library – A Report to DEFF op i en OCLC præsentation og rapporten Access to Research and Technical Information in Denmark blev nævnt i en Open Access præsentation af Alma Swan, begge dele i plenum i det store auditorium. LIBER er moderniseret gennem ny struktur i løbet af de seneste år og fremtræder meget mere handlekraftig end tidligere. De enkelte LIBER komiteer skulle søge EU-midler og dermed projektdeltagelse, hvilket var lykkedes i flere tilfælde.

LIBER Conference 2011

Der var mange interessante indlæg på konferencen, bl.a. Herbert Van de Sombels Towards a machine friendly scholarly communication system, der præsenterede

LIBER (Ligue des Bibliothèques Europé-

nye publiceringsmodeller baseret på ob-

ennes de Recherche – Association of European Research Libraries) er hovednetværket for forskningsbibliotekerne i Europa. LIBER afholdt sin fyrretyvende

jekter, der kunne sammenstilles maskinelt og Rick Luces From here to the clouds: eResearch and the research library, der beskrev hvordan en række opgaver forsvin-

årskonference fra den 29. juni til 2. juli,

der ud i ‘skyen’.

denne gang på Universitat Politècnica de Catalunya i Barcelona. Der var stor interesse for konferencen, der måtte lukke for tilmeldinger, da man nåede 400 dele-

Program med bl.a. video af hovedtalerne kan findes på http://bibliotecnica.upc. edu/LIBER2011/

gater.

Bo Öhrström

INFO Analyse af de åbne biblioteker

Nyt fra Læselyst

Siden Gjern i 2004 lancerede det første åbne bibliotek, har denne idé bredt sig til

To af Læselystprogrammets fyrtårnsprojekter, Orlaprisen og Forfatterskolen for un-

hele landet, så der i dag findes over 70 åbne biblioteker.

ge i Brønderslev, modtog i forbindelse med vedtagelse af det kulturelle tipsakt-

Der er fra flere sider udtrykt ønske om en evaluering af de åbne biblioteker for at få kortlagt muligheder, udfordringer og

stykke i foråret 2011 midler til at fortsætte de to vidt forskellige Læselyst-aktiviteter.

eventuelle begrænsninger ved konceptet. Derfor iværksætter Styrelsen for Bibliotek

Orlaprisen, opkaldt efter forfatteren Ole Lund Kirkegaards frække figur Orla Frø-

Ultimo august blev et nyt læseklubforløb skudt i gang. DR Romanklubben og Lit-

og Medier en analyse, der skal se på benyttelse og brugermønstre på de åbne biblioteker, herunder udlånstal og udbre-

snapper, har til formål at give børn lysten til at læse mere og få gode oplevelser med nye, danske børnebøger. I foråret

teratursidens læseklub har sammen med bibliotekerne sat fokus på ‘den gode dan-

delse. Analysen skal desuden gøre rede for hvilke faktorer, der påvirker brugen, såsom indretning, bemanding, markedsføring og type af bibliotek. Analysen igangsættes i efteråret 2011 og

2012 vender Orlaprisen tilbage, og børn over hele landet får mulighed for at stemme på deres favoritter. Traditionen tro afvikles prisen i et tæt samarbejde mellem DR, folke- og skolebiblioteker,

munder ud i anbefalinger til fremtidig udformning, anvendelsesområder og udbredelse af de åbne biblioteker. Erik Thorlund Jepsen

forlag samt en række andre aktører, der arbejder med formidling af børnelitteratur. Forfatterskolen for unge i Brønderslev modtog midler til afholdelsen af et begynder- og et fortsætterhold i sommerferien 2011. Unge fra hele landet deltog i de intensive og kreative ugekurser. Lisbet Vestergaard

Unge og voksnes læsekompetencer Styrkelse af unge og voksnes læsekompetencer er i 2011 et indsatsområde under Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. For at give brændstof til udviklingen af nye projekter afholdt styrelsen den 30. august et seminar om dette tema på Kulturøen i Middelfart. Dagens program vekslede mellem plenumoplæg og tre forskellige workshops med fokus på kreativ idégenerering, ‘pitch’ og kvalificering af projektidéer samt nye læseteknologier. Blandt dagens oplægsholdere var Klara Korsgaard fra Nationalt Videncenter for Læsning, Ib Ravn fra DPU, Helle Wind Poulsen fra Aarhus Kommunes Biblioteker og Lene G. Schrøder fra Herning Bibliotek. Konferencens deltagere var biblioteksmedarbejdere fra hele landet og repræsentanter fra AOF- og

ter/. Lisbet Vestergaard

“Det bedste råd du kan give dit barn er et ordforråd”. Sådan lyder overskriften for læseinitiativet Ordet fanger. Børnebibliotekerne er vigtige spillere i den landsdækkende indsats, der blev skudt i gang den 25. maj. Baggrunden for Ordet fanger er, at det går den forkerte vej med danske børn og unges læsekompetencer. Samtidig er lysten til at læse i fritiden falden-

sjov og dramatisk. Nye kampagneaktiviteter løber af stabelen i 2011. Læs mere på www.ordet-fanger.dk Lisbet Vestergaard

DR Romanklubben

ske, historiske roman’ fra de seneste 15 år. Resten af året skal der hver måned læses og diskuteres en historisk roman udvalgt af bibliotekerne, bl.a. Løgnhalsen fra Umbrien af Bjarne Reuter og Hildegard I af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Næsten 20 biblioteker er tilmeldt og har startet læseklubber for deres brugere. Om søndagen i de uger, hvor månedens bog læses, tager historiker og journalist Dorthe Chakravarty bogen eller dens emne op i sit program Alle Tiders Historie på P1. På www.dr.dk/roman kan man hver måned finde information om den aktuelle bog og læse interviews med forfatteren. Litteratursiden.dk kører i efteråret et tema om historiske romaner med analyse af bøgerne og artikler om forfatterne. Man kan desuden diskutere bøgerne online i debatforummet DR Romanklubben. Når den sidste historiske roman er læst, starter næste sæson af DR Romanprisen med Lone Hørslevs bog Sorg og camping. Randi Abel

de. Landets vigtigste aktører inden for uddannelses-, bog- og læseområdet satser med Ordet fanger på at vende denne udvikling. Som noget nyt er også en række store detailkæder med i projektet. Den første store aktivitet i Ordet fanger var DM i højtlæsning for forældre. Hen over sommeren 2011 blev Danmarks bedste højtlæser blandt forældre fundet. Mange børnebiblioteker satte i forbindelse med konkurrencen fokus på højtlæsning, f.eks. ved at anbefale gode højt-

Nedskæringer rammer Tips- og lottopuljen for særlige biblioteker Kulturministeriet har på grund af besparelser besluttet at stoppe for tildeling af støtte til driften af Søfartens Bibliotek. Biblioteket ophører derfor med sin virksomhed, både som folkebibliotek for de danske skibes besætninger og som fagbibliotek for søfarten. Der arbejdes imidlertid på at skabe en løsning, således at der fortsat vil være

>> www.bibliotekogmedier.dk

Bibliotek og Medier 2011:3

VUC-området. Se oplæggene og få overblik over dagens idéer på www.bibliotek ogmedier.dk/tilskud/tilskud-og-puljerbiblioteker/udviklingspuljen/aktivite-

Ordet fanger

læsningsbøger og give tips til, hvordan oplæsningen bliver ekstra spændende,

INFO biblioteksbetjening af de søfarende, primært ved at indgå i et samarbejde med

opbygget en projektbank i samarbejde med Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Handelsflådens Velfærdsråd. Ligeledes søges der skabt et grundlag for at gøre

Det betyder, at der nu kan søges på tværs i igangværende og afsluttede projekter,

fagbiblioteket tilgængeligt hos andre biblioteker. Søfartens Bibliotek har eksisteret

som DEFF og styrelsen har bevilget projektmidler. DEFF bestræber sig på at orientere hyppigt og målrettet på nyheds-

med ca. halvdelen til hver. Henrik Bang Nielsen

og aktualitetssiden. Det ugentlige nyhedsbrev vil udgå, men erstattes af aktuelle nyhedsopdateringer.

Mediestøtterapport på trapperne

siden 1939 og har modtaget støtte fra tipsmidlerne gennem en årrække. Ulla Kvist

Analyse af markedet for efteruddannelse Kulturministeriet har bedt Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og Styrelsen for Bibliotek og Medier om at udarbejde en analyse af markedssituationen for efteruddannelse for de ansatte i de danske folke- og forskningsbiblioteker. Analysen skal afdække baggrunden for den faldende søgning til IVAs kursusudbud, kortlægge alternative udbud på markedet samt drøfte efter- og videreuddannelsesmulighederne med branchen. Som første del af analysen gennemfører styrelsen i september måned en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt landets biblioteker. Undersøgelsen skal afdække behov og udbydere i forhold til

Igen i år åbner styrelsen dørene på H.C. Andersens Boulevard 2 på Københavns kulturnat den 14. oktober. I samarbejde med Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Dansk Sprognævn er der sammensat et varieret program, der blandt andet byder på rundvisninger, tegneworkshop for børn, sprogtest, jazz og historisk litteraturcafé i samarbejde med DR Romanklubben. Se hele programmet på www. bibliotekogmedier.dk/kulturnatten. Pernille Bjerrum

Mediestøtteudvalget, som har haft til opgave at udarbejde et grundlag for regeringens stillingtagen til den offentlige mediestøtte, skal senest den 1. oktober afgive sin rapport til kulturministeren. I rapporten skal udvalget komme med bud på mulige modeller for den fremtidige mediestøtte, herunder både modeller, der er rettet mod de enkelte medietyper og modeller, der går på tværs af de forskellige medier, samt varianter herimellem. Desuden skal udvalget analysere modellernes fordele og ulemper for de forskellige parter samt konsekvenserne af at bevare status quo. I udarbejdelsen af modellerne har udvalget blandt andet skulle

Styrelsen for Bibliotek og Medier udbetalte den 30. juni årets biblioteksafgift på ca. 163 mio. kr. til 8.521 forfattere, oversættere og illustratorer. Biblioteksafgift gives til skabere af dansksprogede, litterære værker i enten bog- eller lydform. Den største enkeltmodtager af biblioteksafgift, Bjarne Reuter, modtog i år 796.597

Udvalget består af formand Henning Dyremose, to forskere og otte repræsentan-

udfylde spørgeskemaet. Erik Thorlund Jepsen

kr. Benny Andersen modtog 588.045 kr., og Bent Haller modtog 582.260 kr. Nye forfattere på årets top 10 over modtagere

DEFF har relanceret sin hjemmeside

er Josefine Ottesen og Lene Kaaberbøl, der bl.a. skriver fantasybøger for børn og

ter for de trykte, elektroniske og digitale medier. Udvalget sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Information om udvalgsarbejdet samt

Den samlede analyse vil danne grundlag for drøftelser og beslutninger om den fremtidige placering af ansvaret for efteruddannelse i bibliotekerne, hvorfor styrelsen opfordrer til, at alle biblioteker vil

I starten af juni blev www.deff.dk relanceret. Formålet med relanceringen er at give brugerne en bedre oplevelse, når de besøger sitet. Det har været afgørende at lette adgang til relevante og ønskede informationer og derved øge serviceniBibliotek og Medier 2011:1

Kulturnat i styrelsens hus

teratur og faglitteratur og fordeler sig

tage udgangspunkt i forbrugeradfærden, teknologiudviklingen og internationaliseringen inden for medierne. Udvalget blev nedsat den 1. januar 2011 og har i perioden frem mod 1. oktober planlagt 12 møder. Desuden har der været afholdt både en skriftlig og en mundtlig høring.

professionsorienteret efteruddannelse for de ansatte i bibliotekerne.

Jakob Nedergaard Mortensen

som eksempel i alt indberettet 269.255 eksemplarer af Bjarne Reuters værker. Biblioteksafgiften gives både for skønlit-

veauet. DEFF har ved udarbejdelsen af hjemmesiden inddraget brugernes ønsker og behov, hvilket forhåbentlig er afspejlet i hjemmesidens opbygning og generelle karakter. Der er som noget nyt

>> www.bibliotekogmedier.dk

Biblioteksafgift 2011

unge. De modtog henholdsvis 544.460 kr. og 515.545 kr. 4 % af modtagerne fik mere end 100.000 kr., 30 % fik mellem 10.000 og 100.000 kr., 22 % fik mellem 5.000 og 10.000 kr., og 44 % fik mindre end 5.000 kr. i biblioteksafgift. Beløbets størrelse afhænger bl.a. af hvor mange eksemplarer af værkerne, bibliotekerne har stående. Bibliotekerne har

den færdige rapport, når den offentliggøres, kan findes på styrelsens hjemmeside. Gitte Østergaard

Ny treårig aftale om Knowledge Exchange Knowledge Exchange er et internationalt videndelingssamarbejde, som Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har været en aktiv del af siden dets opstart i 2005. Ud over DEFF består

tee (JISC) i Storbritannien, Deutsche Forschungsgemeinschaft (DFG) i Tyskland og SURFfoundation i Holland. Knowledge Exchange-partnerne har netop underskrevet en ny treårig samarbejdsaftale for 2011-2014. En evaluering i 2010 dannede grundlaget for partnernes vurdering og beslutning om det fremtidige samarbejde. Ud fra visionen “To make a layer of scholarly and scientific content openly available on the Internet” vil partnerne arbejde videre med bl.a. Open Access, Virtual Research Environments og Primary Research Data. Ar-

Rapporter Guidelines for exchange of bibliographic data and holdings information between a library acquisitions client and local library systems in Danish libraries (danZIG-specification 09). Guidelines for use of EDItX documents in Danish libraries, version 2.0 (danZIG-specification 10).

Akademiøkonom Christian Hannested er ansat som projektleder i Digital Infrastruktur pr. 1. august 2011. Cand.scient.bibl. Karen H. Ibanez er ansat som konsulent i Licenser pr. 1. august 2011.

Kan Bogstart gøre en forskel?

BA Jonas Brink Worsøe er ansat som supporter i Koncern IT pr. 1. august 2011.

Børnehavebiblioteker. En evaluering af arbejdet med børn, bøger og sprog.

Cand.mag. Mette Holm er ansat som

Øvrige publikationer

kommunikationskonsulent i Børnekulturens Netværk pr. 8. august 2011 (barselsvikariat). Cand.jur. Maria Magelund Madsen er

bejdet de kommende tre år vil også omfatte overvejelser om en mulig udvidelse af medlemskredsen. Strukturen i Knowledge Exchange fortsætter uændret med en styregruppe bestående af en ledelsesrepræsentant fra hver af partnerorganisationerne, en programgruppe med en partnerrepræsentant fra hvert land samt et sekretariatet placeret hos DEFF i København. På det årlige Strategy Forum, med bl.a. deltagelse af topledelsen fra partnerorganisationerne, sættes den strategiske kurs for det kommende år. Næste Strategy Forum af-

PERSONNYT

PUBLIKATIONER Knowledge Exchange-initiativets partnere af Joint Information Systems Commit-

ansat som fuldmægtig i Radio og tv pr. 22. august 2011 (barselsvikariat). Tina Juel Kätow er ansat som kontorelev i perioden fra 1. september 2011 til 31. august 2013.

Scandinavian Public Library Quarterly 2. 2011 med temaet “Brugerne - hvem er de?” er udsendt juni 2011.

holdes i Holland i oktober 2011. Anne Maja Wad

Cand.scient.bibl. Camilla Riis Petersen er ansat som bibliotekskonsulent i Biblioteksudvikling pr. 1. september 2011. Stine Lykke Tranberg er ansat som kontorelev i perioden fra 1. september 2011 til 31. august 2013. BA Maja Vestbirk er ansat som kommunikationskonsulent i Børnekulturens Netværk pr. 1. september 2011 (barselsvikariat).

Fejl i Bibliotek og Medier nr. 2 2011 Der havde desværre indsneget sig en fejl

Jane Kjellin er ansat som sekretariatsmedarbejder i Børnekulturens Netværk pr. 1. oktober 2011

i artiklen om Palles Gavebod på side 2223 i seneste nummer af bladet. I grafen over besøgende er tusindtalseparatoren sat forkert, således at tallene ser ud til at være lavere i grafen end i tabellen. Det er tallene i tabellen, der er de gældende, således at der f.eks. i januar 2011 har været 21.861 besøg på Pallesgavebod.dk, 7.016 på Spørg Olivia, 67.856 på Bibzoom, 133.676 på Litteratursiden og 175.973 på bibliotek.dk. Pernille Bjerrum

Scandinavian Public Library Quarterly 3. 2011 med temaet “Læsning og litteratur” er udsendt september 2011. Gratis abonnement på trykt eller pdf-udgave kan tegnes på www.splq.info

Publikationerne kan downloades på www.bibliotekogmedier.dk

Cand.mag. Rie Kooistra er ansat som konsulent i Aviser og Blade pr. 1. oktober 2011 (barselsvikariat).

Afsender: Styrelsen for Bibliotek og Medier. H. C. Andersens Boulevard 2. 1553 København V UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID: 42658

H. C. Andersens Boulevard 2 • 1553 København V • Tlf. 33 73 33 73 • post@bibliotekogmedier.dk