Bibliotek og Medier 2010:4

Page 9

BIBLIOTEKSLEDERMØDE 2010

DIGITALE MULIGHEDER FOR ALLE DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK PARTNERSKABER LITTERATURFORMIDLING

BIBLIOTEK.DK

RESSOURCEOPTIMERING LIVSLANG LÆRING STRATEGI NETVÆRK LÆSNING

“Se at komme i gang med Danskernes Digitale Bibliotek, der er ikke anden vej”, lød opfordringen fra Michael Wright til deltagerne på årets biblioteksledermøde under overskriften Resultater, visioner og pejlemærker. Efter kulturministerens veloplagte tale blev ledermødet fagligt sat i gang af Jens Thorhauge, der udbad sig deltagernes idéer og bud på temaet Centrale løsninger kontra lokale løsninger på det digitale område. Bo Fristed, Århus Kommunes Biblioteker, og Michael Wright, Nota, havde fået den bundne opgave at give et oplæg hver på fem minutter med argumenter henholdsvis for og imod centrale/fælles løsninger. Med afsæt i de to oplæg fik deltagerne derefter til opgave i grupper at diskutere og besvare spørgsmål om materialeindkøb af e-ressourcer, fordelingen af ressourcer til henholdsvis fælles og lokale løsninger, fordele og ulemper ved central forankring, de vigtigste digitale opga-

ver lokalt og Danskernes Digitale Biblioteks konsekvenser for det fysiske bibliotek. Også en række medarbejdere på udvalgte biblioteker var blevet bedt om at svare på de samme spørgsmål, hvilket synliggjorde, at medarbejderne stort set var enige i ledernes prioriteringer og svar. Jens Thorhauge konkluderede i sin opsamling på ledermødet dagen efter, at der overordnet set er god opbakning til fælles materialeindkøb af eressourcer og intet stort ønske om at bevare lokale systemer. Der er dog et ønske om at bevare det lokale aftryk på formidlingen. Mere om ledermødet Læs meget mere om ledermødet på de følgende sider. Hele resultatet af gruppearbejdet og medarbejdernes besvarelser kan sammen med videooptagelser fra plenum, præsentationer, interview med oplægsholdere og fotos ses på www. bibliotekogmedier.dk/genvej/ ledermode. Ulla Kvist

Bibliotek og Medier 2010:4

BIBLIOTEKSLEDERMØDE 2010

Fælles løsninger med lokalt aftryk

9


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.