BIBLIOTEK OG MEDIER N R .
4
âą
D E C E M B E R
2 0 0 9
Snak - du er pÄ! Highlights fra BiblioteksledermÞde 2009
HVOR ER DANSKERNES B-PUNKT?
PALLESGAVEBOD
NY UNGESTRATEGI
Interview med Gitte RabĂžl om medieforbrug og public service
gĂžr klar til prĂŠsentation i februar 2010
fra BĂžrnekulturens NetvĂŠrk
FĂ„ nyheder fra www.bibliotekogmedier.dk som email: www.bibliotekogmedier.dk/ nyheder/abonnement/ RSS-feeds: www.bibliotekogmedier.dk/ nyheder/rss/
BIBLIOTEK OG MEDIER Nr. 4. 2009 âą 19. Ă„rgang Styrelsen for Bibliotek og Medier H. C. Andersens Boulevard 2 1553 KĂžbenhavn V Telefon 33 73 33 73 33 73 33 22 (Biblioteksafgiften)
INDHOLD KOMMENTAR
Danskernes Akademi
3
INTERVIEW
Gitte RabĂžl: Med lyst skal ledes â hvor er danskernes B-punkt?
4
UDVIKLING
Kultur for alle
8
TEMA: BIBLIOTEKSLEDERMĂDE 2009
Snak â du er pĂ„!
9
post@bibliotekogmedier.dk www.bibliotekogmedier.dk Redaktion Jens Thorhauge (ansv.) Anna Christine Rasch (red.) Mette Udesen (red. sekr.) Susanne Mahler Jakob Heide Petersen
OPLĂG
TEMAMĂDER
Nye muligheder og forventninger til fremtidens bibliotek
10
Strategiske pejlemĂŠrker
12
Nu bestemmer kunderne
14
Nye ledelsesmĂŠssige udfordringer
15
Bibliotekernes bidrag til lĂŠring og dannelse
17
Grafisk produktion StĂŠhr Grafisk
MarkedsfĂžring af hvad â koncept eller indhold?
18
Tryk: C.S. Grafisk A/S Oplag 3.000
Integreret sĂžgning â bibliotekernes Google?
19
Fra netvĂŠrk til forpligtende partnerskab
21
Biblioteksudvikling pÄ brugernes prÊmisser
22
Gennemslagskraft pÄ nettet
23
Pallesgavebod gĂžr klar til prĂŠsentation februar 2010
25
Alle unge skal med â strategien er klar
26
OPEN ACCESS
Dansk open access-netvĂŠrk en realitet
27
NYE MEDIER
E-bogen er ikke mÄlet, men blot begyndelsen
28
BORGERSERVICE
Bibliotek og borgerservice med kunden i centrum
30
Internationalt
32
Info
33
Publikationer
35
Personnyt
35
ISSN 1903-7368 Elektronisk ISSN 1903-7376 Foto af Gitte RabĂžl: Magnus Klitten Fotos fra DR Byen: Bjarke Ărsted Redaktionen er afsluttet 8.12. 2009
BĂRN OG UNGE
Publikationen kan hentes pÄ www.bibliotekogmedier.dk
Bliv abonnent pÄ Bibliotek og Medier www.bibliotekogmedier.dk Bladet er gratis og udkommer hvert kvartal
BILLEDTEMA DR Byen, Danmarks stĂžrste medievirksomhed en onsdag i november 2009. Overalt er der travlhed: TV-Avisen holder prĂžve. Radioens P4 er i luften, og det centrale kontrolrum summer af aktivitet.
KOMMENTAR
Jens Thorhauge
Danskernes Akademi
DR lancerer den 11. januar et nyt program pĂ„ DR2, der sender fire eftermiddage om ugen fra kl. 14-16, i alt femten uger fordelt pĂ„ forĂ„rssemestret og efterĂ„rssemestret. Jeg taler om semestre, for programmet hedder âDanskernes Akademiâ, og det vil formidle universiteternes viden til danskerne. IdĂ©en er at prĂŠsentere en rĂŠkke af forelĂŠsninger pĂ„ 20 minutter, samlet i temaer, men principielt dĂŠkkende alle fagomrĂ„der. ForelĂŠsningerne suppleres med reportager, inter-
bÄde podcast af forelÊsningerne og uddybende materiale og links til universiteterne og andre relevante institutioner, f.eks. bibliotekerne.
views og dokumentarprogrammer. BBC arbejder med et tilsvarende koncept, og i Danmark har vi ogsÄ en lang tradition for folkelig forskningsformidling, som kan ses som inspiration for dette pro-
og inspiration. Men det er isĂŠr relevant at tĂŠnke programmet sammen med bibliotekerne, fordi bibliotekerne kan berige projektet i et ĂŠgte partnerskab.
gram. F.eks. SĂžndagsuniversitetet og Folkeuniversitetet. SpĂŠndvidden i program-
Bibliotekerne kan pÄ helt klassisk facon fÞlge op pÄ udsendelserne med litteratur
tere til et dialogmĂžde, hvor mulighederne for en samarbejdsmodel kan blive
met kan blive enorm med mulighed for at ramme mange forskellige interesser hos danskerne.
om de emner, der er behandlet. Bibliotekerne kan arrangere udstillinger, vise dele af udsendelserne i biblioteksrummet â og det kan vĂŠre selve det rum, hvor en
drĂžftet. For de biblioteker, der involverer sig i et samarbejde â og mĂ„ske ogsĂ„ for andre â vil det vĂŠre et centralt Ăžnske at fĂ„ mulighed for at bruge udsendelserne
âDanskernes Akademiâ er fĂžrst og frem-
forelĂŠsning eller en debat finder sted,
eller dele af dem i formidlingsarbejdet.
mest et samarbejde mellem universiteterne og DR. Det er et stykke public serviceforskningsformidling, der fint fÞlger op pÄ ambitionerne i den nye universitets-
f.eks. med et publikum. Diskussionen kan fortsĂŠtte i biblioteksrummet, og der kan arrangeres ad hoc-studiekredse efter samme koncept som romanlĂŠseklubber-
Det Ăžnske har vi fremfĂžrt i DR â i lighed med tidligere. Der er fuld forstĂ„else for Ăžnsket, og der arbejdes med det.
lov om at formidle forskningsresultater
ne. Bibliotekerne kan muligvis ogsÄ beri-
I mine Þjne indgÄr det i visionen for fol-
ogsÄ uden for de akademiske mure. Denne intention skal naturligvis ogsÄ ses i lyset af globaliseringsstrategiens Þnske om at fremme forskning, livslang lÊring og
ge DRâs website med f.eks. en indgang til Biblioteksvagten og bibliotek.dk: âVil du sĂžge litteratur, eller vil du stille spĂžrgsmĂ„l? Klik her!â. Man kan tĂŠnke sig en
kebiblioteket i vidensamfundet, at der er en aktiv formidling ogsÄ af den forskning, der finder sted i Danmark. Vi mÄ kunne se mulighederne for samspil mel-
innovation.
model, hvor spÞrgsmÄl til forelÊsninger-
lem bÄde forsknings- og folkebiblioteker,
Ud over programmerne er det DRâs ambition at skabe et website, hvor der vil vĂŠre
ne kanaliseres gennem Biblioteksvagten. Ăget trafik, flere brugere og bedre udnyt-
aktiviteter pÄ nettet og broadcast.
Bibliotekerne er relevante samarbejdspartnere af flere grunde. FĂžrst og fremmest er mĂ„lgruppen for âDanskernes Akademiâ den samme som for voksenbibliotekerne, dvs. principielt alle unge og voksne danskere. Og formĂ„let med virksomheden er det samme: oplysning
telse af videnformidlingen er umiddelbare gevinster. Styrelsen for Bibliotek og Medier har haft et mÞde med DR om partnerskab, og vi er enige om, at rammerne for et samspil er til stede. I fÞrste omgang sender styrelsen sammen med DR introduktionsmateriale ud til alle folkebiblioteker i form af plakater og en dvd-intro-slÞjfe. Vi satser pÄ at indgÄ en aftale med DR om links til Biblioteksvagten og bibliotek.dk fra akademiets website. I det nye Är vil vi sammen med DR invi-
Bibliotek og Medier 2009:4
>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/thorhaugesblog
3
INTERVIEW
Sille Bechmann Pedersen, Operate
Interview med Gitte RabĂžl
Med lyst skal ledes â hvor er danskernes B-punkt? De moderne medieforbrugere er en udfordring for public servicekanalerne, men samtidig en oplagt lejlighed til at gentĂŠnke sig selv og sin eksistens. Det samme gĂŠlder bibliotekerne. Det handler om evnen og lysten til at finde danskernes B-punkt.
Gitte RabÞl har som chef for DR2 sammen med Mette DavidsenNielsen vÊret med til at fÄ kanalen ud af sin position som den hemmelige og ukendte kanal. I dag er hun selvstÊndig konsulent og foredragsholder. Hun er medlem af Radio- og tv-nÊvnet og sidder samtidig i Kulturministeriets udvalg, der undersÞger folkebibliotekets rol-
Hvad forstÄr du ved public service?
Der er i dag ogsÄ langt flere udbydere pÄ mediemarkedet. I princippet kan
For mig er public service bĂ„de et lĂžfte og en ambition. Et lĂžfte om at bidrage og tilfĂžre vĂŠrdi bĂ„de til samfundet og den enkelte. Og sĂ„ er det en ambition om at fĂ„ stĂžrre betydning for flere, som vi sagde pĂ„ DR2. Folk skal opleve appellerende programmer, men programmerne skal kunne mere end det â de skal tilfĂžre vĂŠrdi og have betydning for seerne.
alle med en netforbindelse vĂŠre producent og udgiver af information. Giver det konkurrence til leverandĂžrer af public service?
Public service-udbydere skal grundlĂŠggende vĂŠre uafhĂŠngige og trovĂŠrdige â men jeg synes ogsĂ„, de skal vĂŠre modige. Licenspengene forpligter. Man skal turde bruge dem til noget nyskabende og
ners blog. Danskerne ved godt, hvilket vÊrdisÊt der stÄr bag public service-kanalerne, og det giver et sÊrligt rum. Og sÄ er udfordringen at finde ind til, hvordan rummet skal udfyldes. Hvad er det
modigt â programmer, der flytter grĂŠnser.
public service-kanalerne kan levere, som andre ikke kan levere?
Medieforbrugerne orienterer sig i dag bredt og globalt pÄ mange forskellige
Public service rummer ofte et dilemma mellem det brede og det smalle. Hvor-
platforme. De er medproducenter og ikke blot modtagere af indhold. Hvad betyder det for public service?
dan fastholdes denne balance â og skal den fastholdes?
Bibliotek og Medier 2009:4
le i videnssamfundet
4
Det er en udfordring for alle medier. Og samtidig er det en oplagt lejlighed til at genopfinde sig selv og finde ud af, hvilken rolle man skal spille. En fjernsynskanal kan noget andet end en 12-Ă„rig japa-
Det er faktisk en fantastisk chance for
PÄ nogle tidspunkter er det utrolig vigtigt at skabe noget, der er fÊlles, og pÄ andre
public service. Det giver mulighed for at lytte og lĂŠre. Vi skal have respekt for, at rigtig mange af menneskene ude i verden er super kloge, innovative og globalt
tidspunkter er det vigtigt at skabe noget, der rummer det forskellige. Public service skal kunne rumme mangfoldigheden. Men samtidig er der jo noget, der skal
tĂŠnkende. I gamle dage talte man om at
vĂŠre konstant. TrovĂŠrdighed, faglighed
gÄ ned i ÞjenhÞjde med seerne. Jeg synes, det handler om at komme op pÄ tÊerne for at opsnappe og modtage alt det, der sker derude, og spille med pÄ det. Man
og ubestikkelighed kan vi ikke junglere rundt med. PĂ„ DR2 arbejdede vi med begrebet uhĂžjtidelig seriĂžsitet. Et satireshow kan godt
kan som public service-institution lĂŠre
vĂŠre seriĂžst, hvis det har en ambition
meget af at vĂŠre lyttende og inddrage.
om for eksempel at vĂŠre udfordrende eller kritisk. Hvis det udfordrer konventionerne eller giver stof til eftertanke.
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling
INTERVIEW
Er X-Factor sÄ public service?
Det er jo den samme situation. Bibliotekerne er ikke ene om at tilbyde den ydel-
Der er jo flere forskellige ledelsesteorier. Nogen tror pÄ den brÊndende platform,
Ja, helt sikkert. X-Factor har betydet, at mange flere synger, og programmet har vist, at du ikke behÞver at ligne en filmstjerne fra Hollywood for at komme pÄ tv. Vild med Dans er ogsÄ public service. Det viser virkelig danseglÊde, og sÄ viser det folk i udvikling. Det viser, at det er muligt at flytte sig. At rykke fra A til B. Og der sidder seere, som tÊnker, at nÄr det kan lykkes for dem derinde pÄ danse-
se, de fĂžr har vĂŠret ene om â at hjĂŠlpe folk med at finde vej i en masse materiale, rĂ„dgive og stille til rĂ„dighed. Det er en udfordring, men ogsĂ„ her en mulighed for at gentĂŠnke sig selv. Bibliotekerne skal finde ind til, hvad det er man kan levere og har lyst til at levere.
hvor udgangspunktet er, at det, man gÞr i dag, bare ikke er godt nok, og at man bliver nÞdt til at udvikle sig for at undgÄ, at skuden synker. Men jeg er tilhÊnger af den positive proces. Jeg tror ikke, det giver drive og innovation at fÄ at vide, at det, man gÞr i dag, er for dÄrligt. Jeg tror pÄ lysten som driver til at gÞre det hele pÄ en ny mÄde. Prioritere, fokusere og skÊre fra. Det var i hvert fald det, der virkede
gulvet, sÄ kan det ogsÄ lykkes for mig. Det rykker ved folks selvopfattelse.
med den store palette, og sÄ siger danskerne alligevel: nej, biblioteket er ikke noget for mig. Jeg tror mange oplever, at biblioteket mangler kant og skarphed. Valg og fra-
for os.
valg. Alle biblioteker behÞver jo ikke at kunne alting. Ligesom alle public service-kanaler ikke skal kunne alting pÄ én gang.
foldes ud.
fremtiden vĂŠre uafhĂŠngig af platform og leverandĂžr?
Har du pÄ baggrund af dine erfaringer fra DR2 et bud pÄ, hvad det enkelte bibliotek ledelsesmÊssigt kan gÞre for
virker det ikke i fÞrste omgang, men sÄ lÊrte man det, og sÄ prÞver man noget andet.
Ja, i hvert fald af platform. DR er allerede i dag pÄ mange platforme. Og mediefor-
at imĂždekomme udfordringerne?
brugere fÄr informationer fra mange forskellige steder. Hvis jeg sidder foran fjernsynet i lÊngere tid, sÄ har jeg ogsÄ min computer pÄ skÞdet. Der skal jo noget
Det, der virkede for os, var at skabe et attraktivt og appellerende projekt. Omdrejningspunktet i projektet var at gÄ fra pligt til lyst. Vi ville ikke levere public
tere, fokusere og skĂŠre fra. Hvad er det bibliotekerne skal prioritere, og hvad skal skĂŠres fra?
mere til i dag. Og med f.eks. public servi-
service-programmer, fordi vi var forplig-
Jeg har ikke opskriften pÄ, hvad bibliote-
ce-puljeordningen, er der ogsÄ flere der kan levere noget der lever op til kravene. Ligesom public service-kanalerne nu
tiget til det, men vi havde lyst til det, fordi det var vigtigt. Vi drev processen med at udvikle DR2 ved at opsĂŠtte et lyst-projekt. Vi ville lave bedre programmer og
kerne prĂŠcist skal gĂžre. Men det er vigtigt at se det som en mulighed for at skabe noget nyt og unikt. Det handler om at finde ind til danskernes B-punkt. Hvor er
udfordres af nye medier og leve-
programmer, folk gad se. Og mens vi
det, de fÄr lyst til biblioteket? Hvordan
randÞrer, sÄ udfordres ogsÄ bibliotekerne. Hvad betyder public service-begrebet for bibliotekerne?
hÊvede ambitionerne for os selv, sÄ blev barrieren for seerne sÊnket. Der kom simpelthen flere seere.
fÄr man dem til at komme igen? Grundsubstansen er sÄ stÊrk, og der er bÄde saft, kraft og talent. Og der er viden og
Men samtidig er der ogsĂ„ elementer ved programmer som X-Factor, som man bĂžr holde Ăžje med. Skaber man for eksempel en kultur, hvor alle vil vĂŠre kendte? Public service forbindes traditionelt med DRâs tv-kanaler. Vil public service i
Den groteske situation er jo, at man pÄ mange biblioteker synes, at man stÄr
Alle har en ambition om, at det, de laver og prÊsterer, skal fÄ en betydning for nogen. Det er den ambition og lyst, der skal
Og sÄ handler det om at have et fÊlles projekt. Ledelse og medarbejdere skal stÄ sammen og mene det, de gÞr. Og mÄske
Du nĂŠvner, at bibliotekerne skal priori-
Bibliotek og Medier 2009:4
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling
5
INTERVIEW
kompetence, som venter pÄ at blive udnyttet. Surdejen er der, og den er god,
talte mig om en sjov oplevelse eller en ÞjenÄbner, hun havde haft pÄ bibliote-
en oplevelse at fÄ denne besked. De mÄ ikke sende mig tomhÊndet og skuffet ud
men hvad det sĂ„ lige er, der skal tilsĂŠttes, for at folk kommer lĂžbende med deres smĂ„ poser â det er tusind-kroners-spĂžrgsmĂ„let.
ket, sÄ ville jeg skynde mig derned, for det ville jeg da ogsÄ have med.
af hverken deres hjemmeside eller det fysiske bibliotek.
FĂžrst og fremmest skal grundydelsen vĂŠ-
Bibliotekerne skal blive mere risikovillige â de skal turde vove et Ăžje og satse pĂ„ det skĂŠve, der fĂ„r os til at tale om biblioteket. Men det skal til gengĂŠld heller ikke bare vĂŠre en sjov happening. Der skal ligge mening bag, og medarbejderne skal kunne stĂ„ inde for det. Jeg tror for ek-
Du kan ikke tvinge folk pÄ bibliotekerne, de skal komme af lyst. Vi har bÄde bygninger, mennesker og systemer, som er gearet til at bidrage til oplevelse, indsigt, udvikling og fÊllesskaber. Det gÊlder om at sÊtte de kompetencer, der allerede er, i spil pÄ en ny mÄde. Man skal turde gÞre
re der. Man skal kunne finde det, man kommer for, men jeg tror, det afgÞrende er, at man fÄr noget mere med. Noget man ikke havde regnet med. En oplevelse eller en erkendelse. Eller et mÞde med
sempel pÄ aktualiteten. Jeg lÊste om en skole, der havde forbudt eleverne at tale arabisk i frikvartererne. Hvorfor beslutter det lokale biblioteket sig ikke for, at den nÊste dag kan man kun komme ind,
noget helt skĂŠvt og vove et Ăžje.
nogen i et fantastisk rum. Noget der pirrer vores nysgerrighed og udfordrer os.
hvis man taler arabisk? SĂ„ kunne der ligge en lille ordbog, hvor man kunne vĂŠlge sig et ord for at fĂ„ adgang. Det ville da fĂ„ folk til at tale â det ville min nabo fortĂŠlle mig om.
vÊret i den tÊnkeboks lÊnge, tror jeg. De skal turde gÄ ud af boksen. Og de skal indstille sig pÄ, at ikke alle kan vÊre tilfredse hele tiden.
Hvor ligger dit B-punkt? Hvad, ville du selv synes, var vÊrd at gÄ pÄ biblioteket efter?
Mange biblioteker har jo allerede i dag bÄde udstillinger, arrangementer
Bibliotek og Medier 2009:4
og aktiviteter for alle aldersgrupper. Hvad skal gĂžres anderledes?
6
Er dit rÄd sÄ, at bibliotekerne skal gÄ i tÊnkeboks? Nej, jeg tror, de skal gÄ ud af den! De har
Og sker det, at det glipper med kerneydelsen â at den bog, avis eller cd, jeg
PĂ„ DR2 oplevede vi, at anmelderne skrev: âdet var et mislykket program, men hvor er det godt, der er nogen, der tĂžr satseâ.
Det handler om at fÄ os til at fortÊlle hinanden om biblioteket. Jeg er en af
gerne vil lÄne, ikke er hjemme, sÄ mÄ de ikke sende mig tomhÊndet hjem. Jeg har
Jeg ved, at bibliotekerne ogsĂ„ har en enorm goodwill â og at kernebrugerne er
dem, der er vilde med biblioteket â med at det er der. Men jeg kommer der stort set ikke. Jeg har en fornemmelse af, at det ikke rigtigt er noget for mig. Og jeg
flere gange i min lÊseklub skulle bruge en bestemt bog, og sÄ har jeg tjekket mit biblioteks hjemmeside, men hver gang har den vÊret udlÄnt. Hvorfor foreslÄr
sÄ loyale, at det er svÊrt at skrÊmme dem vÊk.
ved samtidig, at det ikke passer. Der er
biblioteket mig sÄ ikke en anden bog? El-
nogle lokale dagsordener. GĂžre lidt stads
helt sikkert masser af aktiviteter og arrangementer, som jeg ville elske, men jeg hÞrer aldrig om dem. Arrangementerne er mÄske omtalt i lokalavisen, men den
ler viser, hvad andre, der har lÄnt denne bog, ogsÄ har lÄnt? Eller fortÊller mig, at hvis jeg cykler hen til den anden filial, hvor bogen er hjemme, sÄ forbrÊnder
ud af sig selv og ikke putte med alt det, de kan og ved. De skal vise, at de ikke bare lÄner ud, men har en masse interessant at give. Det ville ramme mit B-
lĂŠser jeg ikke. Men hvis min kollega for-
jeg 420 kalorier? Det ville i sig selv vĂŠre
punkt!
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling
Jeg tror, biblioteket skal blande sig. SĂŠtte
BILLEDTEMA
UDVIKLING
Jens Thorhauge
Kultur for alle Ros til bibliotekerne - en spore til fortsat efterlevelse af mÄlet: Kultur for alle Kulturminister Carina Christensens udspil til en ny kulturpolitisk strategi, Kultur
gangspunktet indgÄet med kommuner, der havde kulturinstitutioner med stats-
prÊmisser. Dette gÊlder i forhold til noget sÄ grundlÊggende som Äbningstider.
for alle, udfordrer alle kulturinstitutioner, kunstnere og kulturformidlere i Danmark. Det er en trussel for sammenhĂŠngskraften i vores samfund, hvis vi stĂ„r uden et billede af vores fĂŠlles historie og kulturarv â derfor skal vi arbejde pĂ„ nye mĂ„der for at sikre, at alle fĂ„r et reelt kulturtilbud af hĂžj kvalitet, lyder kulturministerens bud.
tilskud. Derfor var biblioteker normalt ikke med. Nu har aftalerne fĂ„et en mere forpligtende og udviklende karakter, og derfor bĂžr kulturregionerne ogsĂ„ indgĂ„ aftaler med mĂ„l for biblioteksvirksomheden â det kan vĂŠre om partnerskaber, aktiviteter, udviklingstiltag eller lignende.
âKulturinstitutionerne har i dag Ă„bent pĂ„ tidspunkter, der ikke nĂždvendigvis harmonerer med det liv, som den moderne borger lever,â som strategien lidt forsigtigt, men umisforstĂ„eligt formulerer sig.
I sommeren 2009 var kulturministeren pÄ Danmarksturné med det formÄl at se lokale kulturaktiviteter og -institutioner. Dialogen med kommunerne og det lokale kulturliv var inspirerende og afdÊkke-
dragelse og nÊvner, at deltagelse og dialog er blevet en selvfÞlge for mange brugere. Det velkendte problem, at vi ved for lidt om bÄde brugere og ikke-brugere, nÊvnes, og en ny kulturvaneundersÞgel-
forbedringer.
de en rĂŠkke udfordringer, som strategien adresserer.
se annonceres i 2010. Der afsÊttes 5 mio. kr. til Reach out-programmet, og der skal fokuseres pÄ brugerinddragelse i kulturaftalerne.
de eksisterende og en samordning af kulturelle satsninger pÄ tvÊrs af kommunegrÊnser. Det er i de kommende Är nÞdvendigt at se pÄ, om der er behov for en strukturreform, der skaber nye former for
formen. Kulturaftalerne, som der findes 13 af, dĂŠkker stort set hele landet undtagen hovedstadsregionen, der dog nu har
BÞrn og unge BÞrn er et vigtigt fokusomrÄde med mange initiativer i planen. Nyt er det, at der
kulturinstitutioner, som vil kunne understĂžtte strategien.
erklĂŠret sig stĂŠrkt interesseret i en regional kulturaftale.
sÊttes stÞrre fokus pÄ unge, bl.a. med en rapport fra BÞrnekulturens NetvÊrk, der
Bibliotekerne fylder ikke meget i udspillet, men de roses stĂŠrkt: Bibliotekerne
Kulturaftalerne er en ramme om konkret og forpligtende samarbejde mellem staten og kommunerne. Et helt centralt mÄl
vil foreslÄ en samlet indsats for ungeomrÄdet. Her peges der ogsÄ pÄ aftaler med statslige kulturinstitutioner om Þget fokus pÄ unge som mÄlgruppe. Det er svÊrt
har evnet at tĂŠnke pĂ„ tvĂŠrs af institutionsgrĂŠnser og er langt fremme hvad angĂ„r formidling og brug af nye medier â og de har opskriften pĂ„, hvordan man
i strategien er, at kulturaftalerne i fremti-
at ramme de unge, men det skal der gĂž-
skaber kulturtilbud, som borgerne gerne
den skal vÊre en endnu stÊrkere platform for samarbejdet mellem kommunerne og Kulturministeriet. Det indebÊrer, at der ved indgÄelsen af aftaler ses
res noget ved. Det fremhÊves ogsÄ, at familien som mÄlgruppe gÞres til et sÊrligt tema i BÞrnekulturens NetvÊrk.
bruger. Kulturministeren afventer i Ăžvrigt rapporten fra udvalget om folkebiblioteker i vidensamfundet.
meget konkret pÄ, hvordan Kulturmini-
Ă bne og tilgĂŠngelige
Rosen til bibliotekerne mÄ ikke tjene
steriets styrelser og institutioner kan bidrage til at opfylde aftalens mÄl. De regionale kulturaftaler blev i ud-
kulturinstitutioner Kulturinstitutionerne skal generelt tilpasse sig borgernes hverdag og deres
som sovepude, men skal vÊre en spore til fortsat efterlevelse af mÄlet: Kultur for alle.
Bibliotek og Medier 2009:4
Kommunernes rammer for lokale kulturaktiviteter er ĂŠndret med kommunalre-
8
Brugerinddragelse Udspillet har ogsÄ fokus pÄ brugerind-
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling
MarkedsfÞring til borgerne er ogsÄ et vigtigt omrÄde, hvor der er plads til forbedringer. Kulturaftaler og resultatkontrakter fremhÊves som redskaber til at skabe
Udspillet stiller skarpt pÄ de eksisterende kulturinstitutioner: Vi savner ikke flere kulturinstitutioner, men en udvikling af
Hvad var den vigtigste begivenhed i 2009? Det spĂžrgsmĂ„l blev deltagerne i Ă„rets biblioteksledermĂžde sat til at besvare, og ikke nok med det. De skulle ogsĂ„ producere smĂ„ filmklip med svarene â filmklip, som i lĂžbet af fĂžrste mĂždedag blev klippet sammen til âDeltagernes beretningâ. Til gengĂŠld udgik Styrelsen for Bibliotek og Mediers traditionelle beretning helt af programmet og blev aflĂžst af et bud pĂ„, hvad der skal vĂŠre bibliotekernes strategiske pejlemĂŠrker fremadrettet. PĂ„ dette Ă„rs biblioteksledermĂžde var det bibliotekernes egne stemmer, der skulle hĂžres. Rent praktisk var alle deltagerne pĂ„ ledermĂždet blevet fordelt ved gruppeborde. Man sad altsĂ„ ikke nĂždvendigvis sammen med nogen, man kendte i forvejen. PĂ„ hvert bord var der placeret et videokamera pĂ„ stĂžrrelse med en mobiltelefon, og efter en kort introduktion fra Jakob BĂžtter, Wemind, kastede grupperne sig over opgaven: at producere en treminutters film i lĂžbet af den nĂŠste halvanden time.
Der blev filmet indendÞrs og udendÞrs. Nogle indslag var lige pÄ og hÄrdt, andre nÊrmest poetiske. I den fÊlles beretning, der blev prÊsenteret ved afslutningen af fÞrste mÞdedag, pegede rigtig mange pÄ, at partnerskaber og netvÊrk var det vigtigste, der var sket for bibliotekerne i 2009. Men der kom naturligvis mange flere bud og input end dem, der var plads til i beretningen. Styrelsen vil nu gennemgÄ samtlige film, og de vil indgÄ i det kommende Ärs strategiarbejde. Biblioteksstemmerne vil ligeledes blive forelagt for udvalget om folkebibliotekets rolle i vidensamfundet, som afslutter sit arbejde i begyndelsen af 2010. Kom videre Find links til interviews med oplÊgsholdere, prÊsentationer, fotos og videooptagelser fra plenum pÄ ledermÞdets konferencenetvÊrk: http://ledermoede.ning.com. Lone Sewerin
>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode
Bibliotek og Medier 2009:4
LEDERMĂDE 2009
Snak â du er pĂ„!
9
LEDERMĂDE 2009
Anna Rasch
Nye muligheder og forventninger til fremtidens bibliotek
Roser til rollemodeller: âI har demonstreret en indsats, der virkelig gĂžr jer til rollemodeller,â lĂžd roserne til landets biblioteksledere fra kulturminister Carina Christensen pĂ„ Ă„rets biblioteksledermĂžde i Nyborg
Bibliotekernes evne til at udvikle nye tilbud og til at omstille sig og effektivisere
Et valg mellem mulige fremtider âDen store udfordring, bibliotekerne stĂ„r
ved at skabe nye strukturer var blot nogle af de facetter, som ministeren fremhĂŠvede i sin tale. Ligeledes understregede hun vĂŠrdien af bibliotekernes evne til at tĂŠnke pĂ„ tvĂŠrs af institutionsgrĂŠnser og vĂŠre pĂ„ forkant med udviklingen hvad angĂ„r formidling og brug af nye medier â i takt med brugernes ĂŠndrede behov og Ăžnsker.
over for, er, at de meget snart skal vĂŠlge mellem flere forskellige mulige fremtider,â lĂžd buddet fra Hans Siggaard Jensen, der indledningsvis stillede hovedspĂžrgsmĂ„let: Hvem har brug for et forskningsbibliotek og en forskningsbibliotekar? OplĂŠgget tog udgangspunkt i en rapport, der afdĂŠkker, hvilken rolle og hvilke muligheder fremtidens forskningsbiblioteker har, og hvad der skal gĂžres, for at
âI kan vĂŠre stolte af jeres indsats, som i hvert fald har givet mig hĂžje ambitioner for at bringe kulturen ud til alle,â sagde kulturministeren. Forventningerne til bibliotekernes fremtidige indsats er hĂžje!
disse roller og muligheder kan realiseres. PĂ„ baggrund af rapporten skitserede Siggaard Jensen tre mulige roller: rollen som lĂŠringscenter, rollen som videncenter og rollen som videnvaluar eller facilitator af
Og det gÊlder ikke alene bibliotekernes rolle i formidlingen af traditionelle tilbud, men ogsÄ indsatsen for at nÄ ud til nye brugere via nye sociale platforme, arbejdet med integrationsindsatsen i lektiecaféer og Danmarks Elektroniske Fag-
viden. Han skitserede endvidere udviklingen af mulige bibliotekaridentiteter og havde en rÊkke bud pÄ nogle af de spÊndingsfelter og opmÊrksomhedspunkter, der er knyttet til drÞftelsen af forskningsbibliotekernes rolle i fremti-
og Forskningsbibliotek.
den, herunder behovet for eksempelvis
Bibliotek og Medier 2009:4
Udvalgsarbejdet om folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet er en del af Kultur for alle â kulturministerens netop lance-
10
overvÄgning af kvalifikationer og kompetencer hos biblioteksmedarbejdere, brugerbehov, medier og teknologi.
rede kulturpolitiske strategi. Her spiller
Under overskriften âinnovation og fĂŠl-
bibliotekerne en vÊsentlig rolle i realiseringen af vores fremtidige vidensamfund, og ifÞlge ministeren er det helt afgÞrende, at bibliotekerne forbliver et bÄ-
lesskabâ gav Jens Thorhauge som formand for udvalget en status pĂ„ udvalgsarbejdet vedrĂžrende folkebibliotekerne i vidensamfundet. Hovedbudskabet var
de kulturelt og lĂŠringsmĂŠssigt tilbud for
klart â og parallelt til Siggaard Jensens
alle. Ministeren Ăžnskede bibliotekerne god fornĂžjelse med drĂžftelserne â og mindede om, at hun har forventninger om at fĂ„ nogle gode resultater i hus.
diagnose for forskningsbibliotekerne: Bibliotekernes rolle som garant for adgang til information og tilegnelse af viden har Êndret sig drastisk til nu i hÞjere grad af have fokus pÄ facilitering af fora og fÊllesskaber.
>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode
LEDERMĂDE 2009
âBiblioteket er sat i verden for at understĂžtte opfyldelsen af de samfundsmĂŠssi-
Google giver. Bibliotekerne kan ikke slÄ Google som sÞgemaskine, men kan
ge behov,â sagde Thorhauge. Og nĂ„r de behov ĂŠndrer sig, er bibliotekerne naturligvis ogsĂ„ nĂždt til at ĂŠndre sig. Gennem de sidste 100 Ă„r er dette sket utallige gange. Thorhauges pointe er, at udfordringerne i dag for alvor knytter sig til grundvilkĂ„rene for og grundessensen af biblioteksdriften.
supplere med kvalitet. Videnproduktionen i Danmark udnyttes optimalt, og alle skal have andel i ny viden og mulighed for at bruge den personlige og samfundsmĂŠssig viden.
Biblioteksmonopolet er brudt, brugernes Ăžnsker ĂŠndrer sig hastigt i takt med den teknologiske udvikling, og bibliotekerne er i svĂŠr konkurrence om brugernes opmĂŠrksomhed. En vision for folkebibliotekerne Udvalget for folkebibliotekernes rolle i vidensamfundets vision for folkebibliotekerne er med Thorhauges ord, at biblioteket gĂžr den digitale teknologi til sit medium og bruger den til at skabe kon-
⹠For det andet skal bibliotekerne vÊre et attraktivt fysisk rum med lÊringsog oplevelsestilbud, der inddrager borgeren, og som borgeren er medskaber af. Det er vidensamfundets forsamlingshus eller medborgerhus. ⹠For det tredje skal alle disse aktiviteter finde sted i tÊtte partnerskaber med DR, lokalkanaler, foreninger og uddannelsesinstitutioner. Universiteterne skal trÊkkes ud i disse rum, og der skal skabes en dialog i det offentlige rum, som bygger pÄ bÄde broadcast, nettet og medborgerhuset.
kurrencefordele for Danmark ved at formidle viden og inspiration til alle danskere i et tĂŠt samspil med uddannelser. Bibliotekerne understĂžtter fĂŠllesskaber og gĂžr det ved at facilitere udnyttelsen af
Der er altsĂ„ masser af udfordringer for bibliotekerne, og en af de stĂžrste er ifĂžlge Thorhauge af strategisk karakter: âYdelserne til vidensamfundets behov
viden.
kan ikke legitimeres med industrisam-
âą For det fĂžrste skal Danmark have et
fundets sprog, tĂŠnkning og biblioteksimage. Men biblioteket er vigtigere end nogensinde. Vis det! ItalesĂŠt!â, lĂžd opfordringen, og hans hovedpointe var
virtuelt bibliotek, der nÄr ud til alle
klar. Det er nu, der skal handles â og det
borgere â pĂ„ samme mĂ„de som public service i forhold til radio og tv. Det virtuelle biblioteks tilbud tilbyder en bedre struktureret videnadgang end den,
er lokalt pÄ bibliotekerne at implementeringen af Det ny bibliotek skal foregÄ, og sandhedens Þjeblik i mÞdet med brugerne skal opstÄ.
Visionen har tre hovedelementer:
LEDERMĂDE 2009
Jens Thorhauge
Strategiske pejlemĂŠrker I en Ă„rrĂŠkke har det vĂŠret praksis, at Styrelsen for Bibliotek og Medier afrapporterede sine aktiviteter i en stadig
voksende skriftlig Ă„rsberet-
ning til det Ärlige biblioteksledermÞde, der traditionelt holdes i november mÄned. I Är besluttede vi at ta-
Biblioteksudvikling â og den nĂždvendige statistik
de traditionelle biblioteksydelser, der gĂžr det nĂždvendigt at operere med udviklin-
Bibliotekernes historie er en udviklingsog ekspansionshistorie nĂŠsten frem til
gen af Det Ny Bibliotek. Vi har tre hovedindsatser i dette strategiske udvik-
biblioteksmonopolets tydelige sammenbrud omkring 2000. Derefter er det gÄet meget stÊrkt med en ny brugeradfÊrd, som vi endnu ikke er helt i stand til at gÞre rede for. Vi har haft en periode prÊget af arbejdet med mediernes ligestilling. Knap var vi
lingsarbejde: for det fÞrste udviklingen af det virtuelle bibliotek med mere relevant indhold end tilfÊldet er nu. For det andet folkebiblioteksomrÄdet, hvor problemet er, at e-bogs-markedet pÄ dansk er meget lille. For det tredje udviklingen af biblioteksrummet, der er en enorm udfordring, uanset hvilken bibliotekstype
pÄ omdrejningshÞjde her, fÞr det handlede om medier pÄ nettet. Nu ser vi meget klart et brugerfokus, hvor det handler om at ramme brugernes Þnsker og behov, og hvor konkurrencen med andre
vi taler om. Rummet skal vÊre indrettet til mennesker og ikke til bÞger, til facilitering af videntilegnelse. Der skal vÊre fokus pÄ relationerne mellem medier og mennesker og i mindre grad pÄ de ud-
medieudbydere bliver tydeligere. MĂ„ske stĂ„r vi om fĂ„ Ă„r i en situation, hvor det at give adgang til medier â bibliotekernes oprindelige mission â slet ikke vil vĂŠre hovedopgaven, fordi medierne vil vĂŠre i frit flow pĂ„ nettet. MĂ„ske overtager tendensen til at facilitering af videnadgang er en stadig vigtigere opgave, fuldstĂŠn-
lÄnstransaktioner, der stadig er vÊsentlige, men som vi nÊppe kan basere en fremtid pÄ. Der er tre tal fra statistikken for 2008, som jeg synes, det er vigtigt for folkebiblioteker at holde sig for Þje: Der er 24 mio. besÞg Ärligt pÄ folkebibliotekernes websites. 34 mio. mennesker gÄr gennem dÞren Ärligt. Der er 10.000 Ärli-
digt. Det er ikke umuligt!
ge arrangementer af den ene eller den anden art. Mens udlÄnet er for nedad-
Men her og nu er det i forhold til at opstille strategiske pejlemĂŠrker for udviklingen vigtigt at holde fast i, at der er markante forskelle i udviklingen af forsk-
gÄende, er disse aktivitetstal for opadgÄende. AltsÄ er det sund fornuft at basere virksomheden pÄ disse og lignende nye aktiviteter. Vi skal fokusere mindre
nings-, uddannelses- og folkebiblioteker.
pÄ udlÄnstal og mere pÄ vÊrdiskabelse.
PÄ folkebibliotekerne er der sket et fald i udlÄnet i perioden mellem 2000 og 2008 pÄ 22 %. Faldet i forskningsbibliotekernes udlÄn af fastformmaterialer er stÞrre,
En ny biblioteksmodel Vi har bedt Dorte Skot-Hansen fra Danmarks Biblioteksskole om at udvikle den
men det modsvares af en eksplosion i ud-
model for folkebiblioteksrummet, som
lÄnet af e-artikler og andre downlÄnsmedier, sÄdan at det nu er 80 % af alle udlÄn i de store forskningsbiblioteker, der er e-lÄn. PÄ folkebibliotekerne er 64 % af
hun introducerede i sin bog Det lokale bibliotek â afvikling eller udvikling fra 1994. Den nye model er udviklet sammen med Casper Hvenegaard og Henrik
alle udlÄn derimod bogudlÄn. Det er den markante og stabile nedgang i
Jochumsen. Modellen kan ses som ét bud pÄ fremtidens folkebibliotek og dermed
ge konsekvensen af vores nye kommunikationsstrategi, der klart lÊgger hovedvÊgten i vores kommunikation pÄ vores website. Resultatet blev en langt kortere og mere selektiv og overskriftorienteret beretning, men med masser af links til relevante websites og dokumenter. Vi valgte ogsÄ pÄ ledermÞdet at prÊsentere en rÊkke strategiske pejlemÊrker for biblioteksudviklingen. Her er en opsummering af denne
Bibliotek og Medier 2009:4
nye form for beretning fra mĂždet.
12
>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode
LEDERMĂDE 2009
en model, som der mÄ opstilles strategiske pejlemÊrker for at nÄ. Modellen ope-
Centrale pejlemĂŠrker I styrelsens hidtidige virksomhed har vi
sĂžgning gennem bygning af databrĂžnde blevet et pejlemĂŠrke. Et udbud om
rerer bl.a. med fire ârumâ, der er bĂ„de virtuelle og virkelige: oplevelsesrum, lĂŠ-
fokuseret pÄ indsatsomrÄder, hvor vi har set Äbenlyse behov. Lad mig nÊvne fÞl-
etablering af databrĂžnd for e-artikler og e-bĂžger gennemfĂžres i fĂžrste halvdel af
ringsrum, inspirationsrum og mĂžderum.
gende pejlemĂŠrker: Fremtidens biblioteksbetjening af bĂžrn med udviklingen af websitet pallesgavebod.dk, âRamasjang Liveâ-samarbejdet, Bogstart, bĂžrnehavebiblioteker, LĂŠselystkampagnen, kompetenceudviklingsprogrammer og BĂžrnekulturens NetvĂŠrk som en ganske bred vifte af tiltag.
2010.
Vi har tjekket vores aktiviteter i forhold til denne model med spĂžrgsmĂ„let: Hvis det var disse rum, der var strategisk styrende, ville vi sĂ„ som styrelse have aktiviteter, der matchede? I lĂŠringsrummet, hvor bĂžrn, unge og voksne kan opdage og udforske verden og styrke deres kompetencer, har vi lektiecafĂ©er, It for alle, LĂŠr mere it og âDanskernes Akademiâ som programmer.
Et pejlemÊrke er ogsÄ bibliotek.dk. Nye faciliteter er etableret, f.eks. brugernes mulighed for at tildele tags og ratings. Nye faciliteter er ligeledes undervejs, f.eks. brugernes adgang til at se og Êndre udlÄn og bestillinger pÄ tvÊrs af systemet. Bedre markedsfÞring af Det ny bibliotek er et pejlemÊrke med stÞtte til udvikling af markedsfÞringsplaner i biblio-
sproglÊringsindsatser som Café Dansk, Kulturbro, Borgerforum og Vi lÊser avisen sammen.
tekerne og med det mÄl at indgÄ med biblioteksaktiviteter i den nationale kampagne i forbindelse med eDag3.
PejlemĂŠrket Deff skal lĂŠngere ud skal gĂžre en omfattende indsats for at servicere gymnasier, sosu- og VUC-uddannelser og sikre enklere adgang gennem
Et nyt pejlemĂŠrke er en systematisk indsats for at udvikle partnerskaber mellem styrelsen og alle typer af indholdsproducerende aktĂžrer. Samarbejdet med
WAYF-autenticificeringssystemet.
Gyldendal om fletningen af bibliotek.dk og Den Store Danske EncyklopĂŠdi er et
I inspirationsrummet, hvor borgerne i samspil med andre kan fĂ„ inspiration â
Hele open access-indsatsen er et selvstĂŠndigt pejlemĂŠrke, der konsekvent gennemfĂžrt vil indebĂŠre et paradigmeskift i forskningspublicering og give nye
eksempel, samarbejdet med DR om lĂŠseklubber, âRamasjang Liveâ, âDanskernes Akademiâ og Orlaprisen et andet. Indholdsgenererende er ogsĂ„ samarbejdet
f.eks. i spil-, skrive-, lyd- og videovĂŠrk-
muligheder og opgaver for forsknings-
med IT- og Telestyrelsen, Integrationsmi-
steder, findes styrelsesstĂžttede aktiviteter kun i form af udviklingspuljestĂžttede projekter.
bibliotekerne. Omfattende forberedende arbejde i fora og projekter i Knowledge Exchange-samarbejdet og i Nordbib har fĂžrt til udgivelsen af Houghton-rappor-
nisteriet og Undervisningsministeriet. Et klart mÄl for styrelsen er at skabe flere partnerskaber, gerne med en styrkelse af de fÞrnÊvnte oplevelsesrum og inspirati-
Konklusionen er, at hvis man sÄledes
ten om fordelene ved open access-publi-
onsrum som fĂžlge.
mÄler pÄ styrelsens programmer for at styrke bibliotekernes aktiviteter, er der klart mest fokus pÄ lÊringsrummet. De kreative og oplevelsesorienterede aktivi-
cering og nedsĂŠttelse af et dansk open access-udvalg under Videnskabsministeriet, men med Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) for
Bibliotek og Medier har rigtig mange aktiviteter, der understÞtter udviklingen af Det ny bibliotek, men der er ogsÄ brug
teter opfatter vi langt hen ad vejen som et lokalt anliggende. Det bĂžr overvejes.
bordenden. I forlĂŠngelse af open accessudviklingen er udviklingen af integreret
for kritisk eftertank for at balancere indsatsen rigtigt.
Oplevelsesrummet er en ramme om meningsfulde oplevelser i alle medier, kulturformer og genrer. Her er styrelsens programmer fÊrre og overvejende bÞrneorienterede: Det drejer sig om LÊselystkampagnen og integrationsaktiviteter som i projektet KulturmÞdestedet. I mÞderummet har vi DR Romanklubben, Café Danmark.
Bibliotek og Medier 2009:4
PejlemÊrket Bedre integration omfatter bl.a. aktiviteter i medborgercentre, f.eks. lektiecaféer, Bogstart, mentorordninger, BydelsmÞdre og mange variationer af
>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode
13
LEDERMĂDE 2009
Lone Sewerin
Nu bestemmer kunderne Med 260 Är pÄ bagen er Berlingske Tidende Danmarks Êldste avis. Men erfaring betyder ingenting. De nye mediekunder er krÊvende og lynhurtigt vÊk, hvis de ikke fÄr, hvad de vil have
Det var budskabet fra Lisbeth Knudsen, koncernchef for Berlingske Media og an-
âI et vidensamfund kan vi ikke leve af at sĂŠlge viden. Det har vi mĂ„ttet konstate-
Lisbeth Knudsen forklarede, hvordan hele organisationen samtidig var blevet
svarshavende chefredaktÞr pÄ Berlingske Tidende, da hun talte pÄ biblioteksleder-
re. Men vi kan leve af at gĂžre nytte for kunderne. Vi kan leve af, at vores ind-
gentĂŠnkt:
mĂždet. Og ifĂžlge Lisbeth Knudsen har bibliotekerne og dagblade som Berlingske Tidende meget til fĂŠlles. FĂžrst og fremmest brugerne â kunderne, som Lisbeth Knudsen foretrĂŠkker at kalde dem â og dermed ogsĂ„ udfordringen: Hvordan forandrer vi os, sĂ„ vi ogsĂ„ har relevans fremover? To bud fra Lisbeth Knudsen lĂžd
hold har relevans for dem. Vi er nĂždt til at bevĂŠge os ud af opdragelsestiden og den gamle oplysningstid og flytte os over i, at det er kunderne, der har fjernbetjeningen. Det er dem, der har styrepinden. Det er dem, der beslutter, hvad de vil.
âVi har taget den konsekvens at smide hele vores gamle organisation op i luften og begynde fuldstĂŠndig forfra: at beskrive nye funktioner, at lave en ny form for ledelse og at introducere nye ledelsesvĂŠrdier som led i hele denne her forandringsproces. Vi tror ikke pĂ„, at vi kan ĂŠndre mindset, hvis ikke vi ogsĂ„ ĂŠndrer
sÄdan:
tror jeg heller ikke, I har. Vi er ikke den almene meningsdannelse lĂŠngere. Der er rigtig mange, som er med til at danne den opfattelse, vi har, af hvad der sker i vores samfund. Vi fĂžrer stadig monolog
organisationen og mĂ„den at lede pĂ„.â
med kunderne, men de efterspĂžrger dialog.
redaktionerne:
âVi har jo vĂŠret vant til, at det var medierne, der var gatekeepere pĂ„ information og viden til befolkningen. Problemet er,
Bibliotek og Medier 2009:4
at journalisterne stadig sidder pÄ lÄgen, men der er ikke noget hegn lÊngere. Informationerne flyder fuldstÊndig frit, og det nytter altsÄ ikke noget at slÄ sig op pÄ at vÊre gatekeeper, nÄr der ikke er noget hegn.
14
Vi har ikke lĂŠngere loyale brugere, det
De nye ledelsesvĂŠrdier er bl.a. innovation og ambition â vĂŠrdier, som skal spredes ud i hele koncernen og ikke kun til
Der er simpelthen ikke nogen vej tilbage.
Borgerne er brudt ind i den gamle magtcirkel, der var mellem politikerne, virksomhederne, organisationer, institutioner og medierne. Borgerne er begyndt at blande sig i, hvad der er vĂŠsentligt, og
âVi har ledelsesmĂŠssigt flyttet os fra at vĂŠre dagbladsudgivere med nogle lĂŠsere til at vĂŠre medievirksomheder med lĂŠsere og brugere. Nu er vi i gang med den nĂŠste transformation til at vĂŠre indholdsleverandĂžrer med nogle kunder.
Jorden har flyttet sig under os, og derfor er vi nĂždt til at forandre os hastigt. Jeg
hvad der er relevant. Og det betyder, at vi er nĂždt til at se hele vores virksomhed i
Udfordringen er i hÞj grad at fÄ flyttet os fra den gamle monolog og dét at levere
hĂžrer til dem, der mener, at vi i mediebranchen bliver nĂždt til at introducere et helt nyt mindset. Vi bliver simpelthen nĂždt til at erstatte den gamle analoge
et nyt perspektiv.â Den nye organisation Berlingske Tidende er stadig flagskibet hos
information ud til at foretage samtale og have en relation. Det er faktisk rigtig svĂŠrt, fordi medierne har vĂŠret vant til, at det var os, der havde professionalis-
tankegang, hele den gamle mÄde at tale
Berlingske Media, men ellers er intet,
men til at udvĂŠlge, prioritere, redigere
pĂ„, og sĂŠtte os ind i, hvordan det er, borgerne nu har flyttet sig.â
og indsamle stof. Men forventningen nu er samtale og relation, og det skal vi vide at levere.â
Den nye mediekunde
som det var for bare et par Är siden. Medarbejderne arbejder nu pÄ tvÊrs af medieplatforme med tekst, billeder og nettet. Der eksperimenteres med nye varer, f.eks.
De nye kunder i Berlingske Media vil in-
det digitale betalingsugemagasin Ugen og
volveres og tages alvorligt, og de vil have let adgang til indholdet, som derfor helst skal vÊre tilgÊngeligt pÄ flere forskellige medieplatforme. Herom sagde Lisbeth
det hyperlokale website dinby.dk, hvor brugerne selv er med til at levere indholdet. StĂžrre journalistiske satsninger i koncernens aviser promoveres rutinemĂŠssigt
Kom videre
Knudsen:
pÄ Facebook og i andre sociale medier.
http://www.berlingskemedia.dk
>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode
Se Lisbeth Knudsens oplÊg pÄ biblioteksledermÞdet:http://fatrocket.dk/bib09 LÊs om Berlingske Media:
LEDERMĂDE 2009
Anna Rasch
Nye ledelsesmĂŠssige udfordringer
âDet, der er vigtigt, er, at man beslutter sig for, hvilken strategisk udviklingsret-
get, man bare gĂžr med et knips med fingrene. Min pointe er, at noget af det, der
⹠UndgÄ kompetenceopsaftning og give rum for, at nye kompetencer kommer i
ning man rent faktisk vil fĂžlge â og at man sĂ„ gennemfĂžrer den. For jeg tror, at
er vigtigt, nÄr man laver en ny strategi, det er, hvordan sikrer man, at den giver
spil âą Sikre eksekvering af tanker til handling
man i biblioteksverdenen rent faktisk har et stort landkort. Man har tegnet masser af muligheder, man ser masser af muligheder for partnerskaber og nye mĂ„der, man kan lave servicer pĂ„. SpĂžrgsmĂ„let er, hvordan man fĂ„r sat de rette transformationsprocesser i gang,â sagde Flemming Poulfelt, professor ved CBS og konferen-
mening i organisationen â og selvfĂžlgelig ogsĂ„, at den giver mening for de vigtigste interessenter,â siger Poulfelt. Som Poulfelts model illustrerer, er pointen, at den ledelsesmĂŠssige forudsĂŠtning for at skabe strategisk forandring og dermed at realisere sin strategi â og i sidste ende at skabe konkrete resultater â er,
âą Udnytte vidende ressourcer igennem ledelse af videnmedarbejdere og processer âą Forbedre, forny og forandre ved hjĂŠlp af udviklende transformationsprocesser âą Kommunikere gennem etablering af meningsskabende meldinger og
cens ledelsesstrategiske oplĂŠgsholder.
at man som leder skaber sin handlekraft gennem âmeningâ â bl.a. gennem evnen til at udstikke en klar retning gennem profil, retning, gejst og budskab â og âcommitmentâ.
dialoger âą Skabe gejst ved udvikling af stemning, fremdrift og tillid âą Sikre commitment over for andre og en selv.
Er man klar til at gÄ i gang med at skabe en ny mÄde at drive bibliotek pÄ, kan man lade sig inspirere af Poulfelts model for ledelse, version 2010, der har fokus pÄ at:
Fra beslutning til eksekvering og opfĂžlgning SpĂžrgsmĂ„let er, om man fĂ„r truffet de nĂždvendige beslutninger â og sĂ„ fĂ„r dem udfoldet i organisationen. Men ogsĂ„, om man eksempelvis har den kompetence, der skal til for at gennemfĂžre tingene. Det kan vĂŠre af betydning for den mĂ„de, man skal rekruttere eller efteruddanne medarbejdere eller sĂŠtte en ny standard i organisationen pĂ„. Det handler ogsĂ„ om
âą Skabe strategisk retning og identitet og
Strategisk forandring handler med Poulfelts ord ganske enkelt om at sĂŠtte ny retning â og er for vigtig til at blive overladt til topledelsen. Ăn leder vil sjĂŠldent have kompetence til bĂ„de at formulere visionen, at kommunikere den til medarbejderne, at trĂŠffe beslutninger, at ekse-
lĂžbende at vurdere, om man er i stand til at leve op til forandringen, hvordan der
proaktivt at fastlĂŠgge profil og kurs âą HĂ„ndtere interessenterne og at udnyt-
kvere og at fĂžlge op â for at skabe rum for forandring er det nĂždvendigt at bryde
fĂžlges op, og hvordan der mĂ„les. âProcessen fra at vi vĂŠlger en ny retning, til vi fĂ„r den gennemfĂžrt i praksis, det er en vigtig udfordring. Og det er ikke no-
te viden til skabe innovation og resultater ⹠Skabe vÊrdier og udÞve vÊrdibaseret ledelse pÄ et bredt grundlag
vanens magt og den konventionelle tankegang. Og sÄ er det bare med at fÄ arbejdshandskerne pÄ og fÄ sat gang i processen.
Bibliotek og Medier 2009:4
>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode
15
BILLEDTEMA
LEDERMĂDE 2009
Bibliotekernes bidrag til lÊring og dannelse OplÊgsholdere: Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening, og Carl-Otto Dethlefsen, DR Hvordan kan DR og bibliotekerne i fÊllesskab nÄ ud til endnu flere danskere?
formidlere. Programmet vil ligge pĂ„ DR2âs eftermiddagsflade, og der vil vĂŠre
For Michel Steen-Hansen er programsĂŠtning et nĂžgleord. Bibliotekerne skal pro-
Skal bibliotekerne konkurrere med de etablerede lÊringstilbud? Disse spÞrgsmÄl satte rammen for temamÞdet om bibliotekernes bidrag til lÊring og dannelse, hvor Michel Steen-Hansen, direktÞr for Danmarks Biblioteksforening, og Carl-Otto Dethlefsen, udviklingsredaktÞr pÄ DR2, gav deres bud pÄ de muligheder og udfordringer, bibliotekerne stÄr over for.
uddybende materiale og podcasting pÄ websitet. BÄde DR og bibliotekerne stÄr over for udfordringen med at betjene mere differentierede brugergrupper. Det er en stor mundfuld at planlÊgge den systematiske indsats, der sikrer, at begge institutioner rammer stÞrstedelen af befolkningen med relevante tilbud. En del af lÞsningen
gramsĂŠtte lĂŠring og viden og gĂžre mere for at âpusheâ viden til brugerne. Der eksisterer en myriade af undervisningstilbud pĂ„ de enkelte biblioteker. Men der er mere slagkraft i fĂŠlles, koordinerede lĂŠringsprogrammer pĂ„ tvĂŠrs af kommunegrĂŠnserne. Med en mere metodisk og ens tilgang kan bibliotekerne blive stĂŠrke spillere pĂ„ undervisningsomrĂ„det, sĂ„vel lokalt som nationalt.
ligger i partnerskaber. DR ser en oplagt partner i bibliotekerne, der vil kunne supplere med udvalgte materialer om de emner, som tages op i âDanskernes Akademiâ. Dethlefsen opfordrer til, at bibli-
Budskaberne fra de to oplĂŠgsholdere falder i god jord hos tilhĂžrerne. Flere fremhĂŠver, at der er solid grobund for at skabe fĂŠlles udviklingsplaner med andre
DR og âDanskernes Akademiâ DRâs public service-forpligtelse handler om at styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund og sikre adgang til information og debat. Hvad angĂ„r undervisningsprogrammer er DR ved lov pĂ„lagt at sĂŠtte sĂŠrligt fokus pĂ„ at motivere befolkningen til videreuddannelse som supplement til folkeskolen og den Ăžvrige folkeoplysning. DR skal ogsĂ„ foku-
otekerne gĂžr borgerne opmĂŠrksomme pĂ„ tilbuddet og tĂŠnker det sammen med de lĂŠringsaktiviteter, der finder sted pĂ„ det enkelte bibliotek. Hvaâ kaâ bibliotekerne?
lÊringsinstitutioner, og at bibliotekerne kan byde ind med mÄlrettet undervisning, som dels opfylder konkrete, hverdagsrelaterede behov som oprettelsen af en profil pÄ Facebook og billetbestilling pÄ nettet, dels yder mere generelle servi-
sere pÄ tidens aktuelle temaer inden for
Michel Steen-Hansen mener, at bibliote-
cer som kurser i digitale selvbetjenings-
folkeoplysning.
lĂžsninger og introduktion til Word.
Carl-Otto Dethlefsen fremhĂŠver, at programmer som âViden Omâ, âHorisontâ,
kerne skal holde fast i, at de er dannelsesinstitutioner, og arbejde mÄlbevidst for at styrke og profilere lÊringsaktiviteter. Det er Êrgerligt, hvis bibliotekerne
DR2âs temaaftener og mange af P1âs for-
ikke laver undervisning, for de har alle
har bibliotekerne en sĂŠrlig mulighed for
mater alle rummer elementer af lĂŠring, men derudover sendes der Ă„rligt cirka 100 timers egentlige undervisningsprogrammer. DR har en ambition om at give
kompetencerne til at lĂžfte opgaven og skabe vĂŠrdi for brugerne. Folkeoplysningsforbund, VUCâer, skoler og andre lignende aktĂžrer er etablerede undervis-
at brande sig selv som dannelsesinstitution. Og hvis DR og bibliotekerne gÄr sammen om at sÊtte lÊring hÞjt pÄ dagsordenen, vil det gÞre en forskel for mange.
borgene et mere samlet univers af viden
ningsinstitutioner. Der ligger et stort po-
inden for et bredt spektrum af emner og lancerer derfor i 2010 âDanskernes Akademiâ. Der er tale om et samarbejde mellem DR, universiteterne og andre viden-
tentiale i at lave fÊlles udviklingsplaner med disse lokale institutioner og samtidig sÊtte lÊring mere offensivt pÄ bibliotekernes brugerorienterede dagsorden.
Vidensamfundet er en realitet, og det er blevet smart at vĂŠre klog. Netop derfor
>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode
Bibliotek og Medier 2009:4
Lisbeth Vestergaard og Eva SĂžnderstrup-Andersen
17
LEDERMĂDE 2009
MarkedsfĂžring af hvad â koncept eller tilbud og materialer? OplĂŠgsholdere: RenĂ© Steffensen, CBS, og Lisbeth Christensen, Horsens Kommunes Biblioteker otekernes samlede tilbud, ydelser og produkter forudsĂŠtter og ender med mar-
dets lyse rum af summende studieceller og fuld adgang til alle tĂŠnkelige e-res-
ten pÄ allerfÞrste side i Styrelsen for Bibliotek og Mediers nye Ärsberetning under et billede af direktÞr Jens Thorhauge i skarpt fokus pÄ en baggrund af diffuse, udflydende omgivelser. Budskabet var da heller ikke til at tage fejl af pÄ det netop afholdte biblioteksledermÞde, hvor deltagerne i grupper skulle indspille en treminutters video med letbetjente kameraer med begrundede bud pÄ Ärets og
kedsfĂžring. FĂžrst med markedsfĂžring bliver det til et brand â det nye bibliotekskoncept. Det er netop i erkendelse af, at Det ny biblioteks forskellige tilbud krĂŠver en intensiv, differentieret markedsfĂžringsindsats og en tilsvarende ny og anderledes formidlingsform, at styrelsen har ydet stĂžtte til en rĂŠkke folkebibliotekers markedsfĂžringsprojekter, der skal vĂŠre afsluttet ultimo maj 2010.
sourcer. En amerikansktalende studerende (en professionel skuespiller) personificerede CBS-konceptet.
nÊste Ärs vigtigste biblioteksbegivenheder. Styrelsen startede med at tage egen medicin, og der var utvivlsomt tale om et eksempel pÄ markedsfÞring af en given dagsorden. Men det var ikke bare over-
Fingeren pĂ„ pulsen â tema pĂ„ biblioteksledermĂždet Der vil fĂžrst foreligge et samlet indtryk af markedsfĂžringsindsatsen af Det ny bibli-
Bibliotek har isĂŠr haft succes med markedsfĂžring af bestemte begivenheder som overraskende, opmĂŠrksomhedsskabende og timede historier. Et par eksempler: Krimimessen henlĂŠgges til et fĂŠng-
flade og cellofan, for gruppearbejdet resulterede ogsÄ i et godt produkt. Deltagernes film udmÊrkede sig ved klare og bemÊrkelsesvÊrdigt entydige tilkendegivelser: Bibliotekerne skal satse pÄ nye formidlingsformer og partnerskaber, og
otek pÄ folkebibliotekerne til sommer, hvor resultaterne af projekterne formidles til alle folkebiblioteker fra en fÊlles server.
sel, og pÄ sin 60-Ärs fÞdselsdag modtager borgeren en indbydelse fra biblioteket til et forfatterarrangement og fÄr tilmed en boggave.
Med oplĂŠgget âStrategisk markedsfĂžring
Det ny bibliotek dĂŠkker over mange for-
det var biblioteksbegivenheder med de
af Det ny bibliotekâ tog biblioteksleder-
skellige tilbud, men mÄ ses og markeds-
egenskaber, der blev fremhĂŠvet. MarkedsfĂžring af Det ny bibliotek Det er vanskeligt at tale om et koncept
mĂždet imidlertid temperaturen pĂ„ CBS Bibliotek og Horsens Bibliotek â et forskningsbibliotek og et folkebibliotek. âCBS har ingen decideret markedsfĂžringsstra-
fĂžres som et koncept. Den grundlĂŠggende idĂ© er, at bibliotekerne er, hvor brugerne er. Bibliotekerne skal fĂžlge og overraske brugerne â hele livet.
uden samtidig at medtĂŠnke markeds-
tegiâ, var de indledende ord i biblioteks-
fÞring. Det ligger implicit i konceptbegrebet, at det skaber opmÊrksomhed. Det er en idé, der giver ramme og retning. Det ny bibliotek forstÄet som bibli-
direktÞr René Steffensens oplÊg. Strategi eller ej, i hvert fald var den medbragte reklamefilm rendyrket CBS-koncept. CBS blev reprÊsenteret ved biblioteket med
Bibliotek og Medier 2009:4
Et âmarkedsfĂžrtâ biblioteksledermĂžde âDet ny bibliotek er herâ, lĂžd overskrif-
18
>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode
OgsÄ Horsens Bibliotek markedsfÞrer snarere et udfoldet koncept end materialesamlinger og servicer. Som bibliotekschef Lisbeth Christensen udtrykte det, handler det om markedsorientering snarere end produktorientering. Horsens
Christian SÞndergÄrd Christensen og Jonna Holmgaard Larsen
LEDERMĂDE 2009
Integreret sĂžgning â bibliotekernes Google? OplĂŠgsholdere: Ole Holm, Det Kongelige Bibliotek, og Bo Fristed, Ă rhus Kommunes Biblioteker Hvad er integreret sĂžgning? De sidste Ă„r har et af buzzwordene i it-en-
munes Biblioteker. FormÄlet med TINGpartnerskabsaftalen er bl.a. at skabe kon-
af KB, Det Administrative Bibliotek, Danmarks Tekniske InformationsCenter og
den af biblioteksdebatten vĂŠret âintegrated searchâ eller integreret sĂžgning. Det handler i al sin enkelhed om at samle Ă©t sĂžgeindeks pĂ„ Ă©n maskine frem for at foretage distribueret sĂžgning pĂ„ en rĂŠkke maskiner. Det giver en hurtigere sĂžgeflade og mulighed for en bedre samlet prĂŠsentation af sĂžgeresultater fra flere kilder. Endvidere giver det mulighed for frigĂžrelse fra bibliotekssystemet. Integreret
sensus om fĂŠlles retningslinjer for udvikling og samarbejde samt at bidrage til den fĂŠlles biblioteksudvikling i Danmark. DBC bidrager med drift og udvikling af selve brĂžndlaget, mens bibliotekerne arbejder med slutbrugergrĂŠnseflade og prĂŠsentation.
Aalborg Universitetsbibliotek. I 2008 lavede Snitker & Co. en usability test af KBâs grĂŠnseflade. Af positive elementer viste undersĂžgelsen, at sĂžgningen overraskede brugerne positivt ved, at de sĂžgte i ressourcer, som de ikke havde forventet at finde. Af ulemper kan nĂŠvnes, at der var for mange biblioteksfaglige begreber i grĂŠnsefladen.
sÞgning er derfor ogsÄ et alternativ til at integrere netressourcer i bibliotekssystemer. PÄ temamÞdet om integreret sÞgning var
informationer frigĂžres, samtidig med at deres og brugernes viden synliggĂžres, der skabes relationer imellem dem, og det hele placeres i en kontekst, der giver mening for brugerne. Samtidig med at der
Erfaringerne pÄ KB er, at integreret sÞgning udstiller bibliotekernes styrker og svagheder, og at der er et konstant behov for dataoprydning, konsolidering, harmonisering og berigelse. Derudover er
der oplÊg fra Ole Holm, leder af biblioteksteknologi pÄ Det Kongelige Bibliotek (KB), og Bo Fristed, chef for ITK Kommunikation i à rhus Kommune. Begge oplÊgsholdere forholdt sig til, hvordan og hvorfor bibliotekerne har valgt at arbejde
arbejdes pĂ„ at opnĂ„ relationer med data, personale og brugere, er der i TING-konceptet et stort fokus pĂ„ formidling af bibliotekernes ressourcer til mange platforme lige fra mobile devices til pcâer. Nogle af de nye projekter, som er pĂ„ vej, er
der en stor udfordring i at bevare overskuelighed, anvendelighed og relevans for den enkelte bruger, nÄr man sÞger samtidigt i meget forskellige ressourcetyper. Men det er netop ved at supplere med andet end katalogdata, f.eks. digita-
med integreret sĂžgning, hvilke udfor-
elektroniske bogbidder til S-togene, net-
liserede data, mediedata, fuldtekstdata,
dringer og problemer der opstÄr i den sammenhÊng, hvilke brugerreaktioner der ses, og hvad de nye muligheder kan bruges til.
lydbÞger og digital trendspotting, hvor vilde idéer kan afprÞves. En af de udfordringer, som der skal arbejdes pÄ i TINGprojektet, er, hvordan der sÊttes fokus pÄ
forskningsregistrering m.m., at integreret sÞgning kommer til sin ret. Hvis man kun rÄder over katalogdata, er integreret sÞgning en meget dyr lÞsning! Samtidig
I TING-konceptet er den store udfordring spÞrgsmÄlet om, hvordan bibliotekernes
den enkelte bruger.
vil KB ikke gÄ pÄ kompromis med kvali-
Integreret sÞgning pÄ à rhus Kommunes Biblioteker Bo Fristed tog udgangspunkt i TINGpartnerskabet mellem DBC, KÞbenhavn
Integreret sĂžgning pĂ„ KB Ole Holm fortalte om KBâs arbejde med integreret sĂžgning de sidste tre Ă„r. KB er
teten, og der er derfor hele tiden overvejelser om, hvilke samlinger som skal integreres, og hvordan man kan forbedre data.
Kommunes Biblioteker og Ă rhus Kom-
en del af PRIMO-konsortiet, som bestÄr
Lise Mikkelsen og Leif Andresen Bibliotek og Medier 2009:4
>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermoede
19
BILLEDTEMA
LEDERMĂDE 2009
Fra netvĂŠrk til forpligtende partnerskab OplĂŠgsholdere: Per Palving Larsen, IT og Telestyrelsen, og Knud Schulz, Ă rhus Kommunes Biblioteker Hvordan kan bibliotekerne skabe en mere systematisk tilgang til partnerskaber,
og synliggÞrelse af de digitale selvbetjeningslÞsninger, men ogsÄ efter kampag-
samspil mellem de to faggrupper i huset â en klar win-win-situation.
og hvordan skaber man forpligtende partnerskaber med fÊlles mÄlsÊtning?
nen er besĂžgstallet Ăžget markant. Partnerskabet har ifĂžlge Per Palvig Larsen
Partnerskabets ABC
Det var indgangsvinklen, da mindst 20 biblioteksledere deltog i temamĂždet om bibliotekerne i attraktive partnerskaber.
mere end levet op til forventningerne. At bibliotekerne er en bedre partner for borger.dk end f.eks. Borgerservice, skyldes
For at der kan vĂŠre tale om et partnerskab og ikke blot et netvĂŠrk, skal der vĂŠre et forpligtende samarbejde, hvor
Der var varmet godt op til temamÞdet pÄ den allerede afviklede del af biblioteksledermÞdet, hvor nÞdvendigheden af nye partnerskaber gik som en rÞd trÄd gen-
primĂŠrt, at bibliotekerne med deres hĂžjere uddannede personale og deres itviden, deres informationskompetence og deres erfaring i uformel undervisning har kunnet facilitere indholdet for brugerne.
begge parter bringer ressourcer ind i samarbejdet, og hvor der formuleres fĂŠlles spilleregler. Samtidig skal samarbejdet skabe win-win-situationer til gensidig berigelse for samarbejdsparterne og til glĂŠ-
nem bĂ„de deltageres og oplĂŠgsholderes bidrag â ikke mindst Lisbeth Knudsens iderige oplĂŠg gav en god indgangsvinkel til temaet. Koncernchefen for Berlingske Media inviterede bibliotekerne til at del-
Konkurrenter eller partnere? En anden gruppe potentielle partnere er de gamle medier, dvs. aviser, radio og tv, som traditionelt har haft adgang til bor-
tage i partnerskaber om skabelsen af det hyperlokale stof pÄ koncernens nye platform Din By.
de for bibliotekets brugere. Det er den definition, som en arbejdsgruppe under Carina-udvalget er kommet frem til. IfĂžlge bibliotekschef Knud Schulz, Ă rhus
gerne, men som nu i forhold til deres kerneydelse er ved at miste taget i deres kunder, der sĂžger over til nye udbydere â en helt parallel situation til bibliotekernes. BĂ„de de gamle medier og bibliotekerne konkurrerer om brugernes sparsomme fritid. Ydermere bruger bl.a. aviserne deres informationskompetence til at udvikle nye servicer, som bibliotekerne lige sĂ„ godt kunne tilbyde, jf. bl.a. Din
Kommunes Biblioteker, som har deltaget i arbejdsgruppen, handler partnerskaber om, hvem der er bedst til hvad. Hvis bibliotekerne strategisk gÄr efter at supplere deres ressourcer og kompetencer med flere ressourcer og nye kompetencer fra en samarbejdspartner, kan der opnÄs hÞjere kvalitet, ny diversitet og nye produkter, ny viden, ny inspiration og nye netvÊrk. BÄde civilsamfundets aktÞrer, andre dele
Den overordnede strategiske anbefaling
By fra Berlingske Media. Som ligevĂŠrdige partnere i stedet for konkurrenter har de lokale medier og bibliotekerne en mulighed for at fasthol-
af det offentlige system og erhvervslivet er naturlige partnere for bibliotekerne. Et eksempel er Klima-kanalen, hvor 12 biblioteker og Ă rhus Kommune i partner-
fra deltagerne i temamÞdet er da ogsÄ, at
de kunder og brugere ved at gĂžre brug af
skab med bl.a. Digital Urban Living,
bibliotekerne isĂŠr kan tilbyde sig som bindeleddet til borgerne.
jp.dk og Vestas vil levere nyheder fra klimakonferencen.
Mange potentielle partnere har ikke na-
hinandens formidlingskompetencer. Det hensygnende dagblad kan fÄ et nyt bindeled til lÊserne med en ny platform med et menneskeligt ansigt i det fysiske
turlig adgang til borgerne eller tilstrĂŠk-
bibliotek. I Herning er biblioteket i som-
legitimitet i fremtiden i hĂžjere grad er af-
kelig gennemslagskraft. Det gjaldt f.eks. borger.dk, hvilket Per Palving Larsen fra IT- og Telestyrelsen forklarede pÄ temamÞdet. I det strategiske partnerskab mel-
mer rykket ind til Herning Folkeblad i Mediehuset med en filial, der har fokus pÄ nyhedsformidling og demokratisk debat. Bibliotekets image skÊrpes med det klare
hÊngig af, hvad de kan bidrage med ud over materialer, og hvilke relationer de har til brugerne og det omgivende (lokal)samfund. Hans pÄstand er, at part-
lem bibliotekerne og borger.dk er bibliotekerne netop bindeleddet til borgerne.
fokus pÄ nyheder, refleksion og debat. Brugerne fÄr nuancerede nyheder bl.a.
nerskaber kan styrke relationerne til brugerne og samtidig styrke lokalsamfundet.
Resultatet er et markant forĂžget besĂžgstal pĂ„ borger.dk â isĂŠr i lĂžbet af kampagne-
gennem dybdegÄende research og debatoplÊg med udgangspunkt i aktualitet,
Inger Frydendal
ugerne med bibliotekernes sĂŠrlige kurser
holdninger og engagement skabt i et tĂŠt
og Kamma Kirk SĂžrensen
Bindeled til borgerne En del af Berlingske Medias strategi for fremtiden er bl.a. indgÄelse af partnerskaber med andre indholdsleverandÞrer, hvor opgaven for medierne er at facilitere indholdet for brugerne. Den samme model ligger lige til hÞjrebenet for bibliotekerne.
Knud Schulz slog fast, at bibliotekernes
Bibliotek og Medier 2009:4
>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermoede
21
LEDERMĂDE 2009
Biblioteksudvikling pÄ brugernes prÊmisser
Bibliotek og Medier 2009:4
OplĂŠgsholder: Stine Staunsager Larsen, Roskilde Bibliotekerne
22
Bibliotekerne har med nettets stigende betydning som hurtig kilde til fri infor-
ges. De kan bidrage med kvalitative data til bibliotekernes undersĂžgelser, og deres
Et eksempel pÄ et succesfuldt projekt med aktiv involvering af brugerne er
mation og underholdning mistet deres sĂŠrstatus i forhold til gratis oplysning og kulturelle aktiviteter for alle. I stadig hĂžjere grad skal de derimod konkurrere med nettets mange tilbud, der er med til at fastsĂŠtte niveauet for brugernes forventninger. De nye brugere Vidensamfundets brugere er kompeten-
behov, livserfaringer og kompetencer skal i spil. Man skal dog have i mente, at det ikke er bibliotekerne, som brugerne er eksperter i, understregede Stine Staunsager Larsen. De er eksperter i deres forhold til bibliotekerne, som derfor har ansvaret for at styre processen med involvering â en proces, der skal ske med Ă„benhed og respekt for brugernes input. Brugerdreven innovation kan foregĂ„ bĂ„-
AgeForce, som er et netvĂŠrk for ressourcestĂŠrke 50+âere. Processen har vĂŠret styret af biblioteket, der fungerede som igangsĂŠtter, sekretariat og mĂždested. Samtidig blev projektet forankret blandt brugerne. Biblioteket var meget bevidst om at spĂžrge brugerne om deres behov uden at lĂŠgge svar i munden pĂ„ dem. Brugernes tilbagemeldinger blev af biblioteket omformuleret i nogle fĂ„, men vel-
te, mÄlrettede og handlekraftige, og de forventer en hÞj, individuelt tilpasset service. Deres vÊrdier og behov er flygtige, og de reagerer ofte uforudsigeligt. De anser ikke bibliotekaren for at vÊre en
de som fĂŠnomen og ved anvendelse af en valgt metode. Udtrykket fĂŠnomen dĂŠkker over de udviklinger, der sker af sig selv uden styring, mens metode krĂŠver en systematisk og bevidst tilgang til
valgte Þnsker: et reklamefrit forum uden adgang for unge og med fokus pÄ indhold frem for selvpromovering. NetvÊrket tÊller i dag, hvor det er ved at gÄ over til drift, 1.000 medlemmer, og det vokser
autoritet i sig selv og er illoyale i deres tilhĂžrsforhold, samtidig med at de forventer medindflydelse.
udvikling.
stadig.
Brugerinddragelse Bibliotekerne har derfor en formodning
De fleste biblioteker er i dag indrettet til at hÄndtere materialer, og derfor krÊver det omstillingsparathed hos personalet at inddrage brugerne. De ansatte skal
At Ă„bne sig mod det ukendte Erfaringerne fra Roskilde er, at nĂ„r brugerne kommer ind pĂ„ biblioteket â og biblioteket i andre sammenhĂŠnge kom-
om, at brugerinddragelse er vejen frem
skifte fra fokus pÄ materiale til brugerfo-
mer ud til brugerne â bliver grĂŠnsen
for at gÞre bibliotekernes tilbud relevante for de nye brugere. Gennem brugerinddragelse kan bibliotekerne mÄske ogsÄ tiltrÊkke andre end de allerede kendte
kus, og de skal lĂŠre at arbejde som âdrivereâ frem for âdriftereâ.
mellem bibliotek og omverden mere flydende.
En brugerdrevet succes
Kompetenceudvikling skal lĂŠre persona-
biblioteksbenyttere, og involvering af
â erfaringer fra Roskilde
let at inddrage brugerne, og de ansatte
brugerne kan skabe oplevelser, som vil vĂŠre virkelig attraktive. Ved hjĂŠlp af ny teknologi kan brugerne endda vĂŠre aktivt deltagende og medskabende i aktivi-
Roskilde Bibliotek har gennem lÊngere tid arbejdet bevidst pÄ at inddrage brugerne. Personalet benytter sig af forskellige metoder, afhÊngigt af om inddragel-
skal kende en rÊkke redskaber til dette formÄl. PÄ brugbrugerne.dk kan man finde en rÊkke eksempler pÄ sÄdanne redskaber. Der kan ogsÄ hentes inspiration
teter og tilbud. Brugerne skal simpelthen
sen sker tidligt i udviklingsprocessen og
til metoder i andre fagomrÄder samt gen-
opfattes som en ressource.
skal tjene til inspiration og ideudvikling â eller senere i processen til afprĂžvning af idĂ©er. Anvendte metoder i Roskilde er bl.a. personas og fokusgruppeinterviews.
nem videndeling og partnerskaber pÄ tvÊrs af sektorer. Ann Poulsen og Jakob Nedergaard Mortensen
Men brugerne skal ikke blot spĂžrges, de skal i ordets bogstaveligste forstand bru-
>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode
LEDERMĂDE 2009
Gennemslagskraft pĂ„ nettet OplĂŠgsholder: Flemming Munch, Statsbiblioteket âBibliotekernes tilbud pĂ„ nettet er ikke slagkraftige nok,â var Flemming Munchs
âą Alt bliver kommercialiseret overnight âą Der bliver foretaget bypass af bibliote-
lidt provokerende indledning til et oplÊg pÄ temamÞdet om gennemslagskraft
kerne, der opstÄr konkurrence fra helt uventede sider
FÞlgende punkter bÞr vÊre med i en kogebog for, hvordan bibliotekerne kan blive mere slagkraftige pÄ nettet:
pÄ nettet. Mange af de nettjenester, bibliotekerne har oprettet, lever en nÊsten ukendt tilvÊrelse pÄ nettet, og de tjene-
âą Individualisering er et kundekrav âą Det hele bliver digitalt âą Det hele bliver gratis
âą Volumen og fornyelse frem for alt, stort er ikke nĂždvendigvis godt, men helt afgĂžrende
ster, f.eks. bibliotek.dk, som qua deres indhold burde kunne tiltrĂŠkke mange brugere, har fĂŠrre besĂžg end andre lignende kommercielle tjenester. Det er ikke ambitiĂžst nok; bibliotekerne skal tage
⹠Det hele gÄr hurtigere, produktlevetiden falder, ikke et eneste nyt produkt holder mere end hÞjst tre Är, og innovationsbehovet stiger lige sÄ hurtigt.
âą Pipeline skal sikre kontinuerlig fornyelse â ingen hvilen pĂ„ laurbĂŠrrene âą Think big â i modvind skabes tit de bedste idĂ©er âą State of the art-teknologien er ikke
det gode fra de kommercielle tjenester, efterligne det med et twist, tĂŠnke stort og ikke alle udvikle hver sin egen pallesgavebod.dk, mente Flemming Munch.
Derfor er det vigtigt, at bibliotekerne vĂŠgter en prioritering af ressourcerne hĂžjt ved at fjerne gamle vĂŠrktĂžjer og indfĂžre nye i stedet. Det handler om at turde foretage til- og fravalg.
lĂŠngere det vigtigste âą Nye forretningsmodeller er alfa og omega, tingene skal ofte vendes helt pĂ„ hovedet âą Arbejd med pengestrĂžmmen â uden
Bibliotekerne er gode til at udarbejde mange, lange rapporter og analyser, men med en meget begrÊnset action. Kulturen skal Êndres, sÄ den bliver prÊget af dynamik, forretning og forandring. Morten Bay taler i Homo Conexus om begrebet netvÊrksmennesket og opdeler os i digitale indfÞdte (typisk de unge) og digitale immigranter. Det er problematisk for den videre udvikling, at bibliotekerne
finansiering er planerne dĂžmt til fiasko âą MarkedsfĂžring skal professionaliseres og Ăžges â vĂŠr der, hvor kunden er âą Partnerskaber og arbejdsdeling â decentral centralisering og win-win-situationer er en forudsĂŠtning. Bibliote kerne er langtfra verdensmestre i markedsfĂžring og kan med fordel indgĂ„ i partnerskaber lokalt sĂ„vel som regionalt.
Kogebog for slagkraftige lĂžsninger Flemming Munch Ăžnskede med sit oplĂŠg at komme med et bud pĂ„ en kogebog â med netmusik.dk som case â for, hvordan bibliotekerne kan udvikle slagkraftige lĂžsninger pĂ„ nettet. Med udgangspunkt i et historisk tilbageblik kom Flemming Munch med fĂžlgende tre enkle, men basale lĂŠresĂŠtninger for den videre udvikling:
i den grad mangler de digitale indfĂždte
vĂŠrktĂžjer automatisk giver succes i fremtiden. 2) Det er uklogt at betragte fremtiden som en fremskrivning af fortiden.
blandt de ansatte. Volumen og fornyelse â en vej til succes
Et eksempel kunne vÊre, hvordan bibliotekerne hÄndterer den nye e-bogs-lÊser Kindle, som lige nu udgÞr en trussel mod bibliotekerne, men ogsÄ en mulighed
3) Det er ufedt bare at fĂžlge strĂžmmen.
Netmusik.dk er ifĂžlge Flemming Munch
med alle de faciliteter, som den indehol-
Udfordringerne er mange og store, men den stĂžrste er dog klart bibliotekernes lange og tunge fortid. Bibliotekerne har
et eksempel pÄ, hvordan en dÄrligt besÞgt netvÊrkstjeneste kan vendes til en succes med en vÊkst pÄ 300 % fra 2006 til 2009 mÄlt pÄ downloads. Produktet er
der. âSĂ„ nedsĂŠt dog en task force, der kan tage sig af at udarbejde fĂŠlles forslag til forretningsmodeller og praksis inden for den samlede biblioteksverdenen,â lyder
vĂŠret her i mange hundrede Ă„r, og nu er fem Ă„r pludselig rent udviklingsmĂŠssigt
dog ikke slagkraftigt nok endnu, og derfor er der flere udviklingsplaner for 2010,
Flemmings Munchs opfordring til bibliotekerne.
meget lang tid. Andre udfordringer er bl.a., at:
bl.a. skal salg af reklamer bane vejen for gratis ydelser pÄ netmusik.dk.
Ulla Kvist og Erik Thorlund Jepsen
>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode
Bibliotek og Medier 2009:4
1) Det er uklogt at tro, at gode gamle
23
BILLEDTEMA
BĂRN OG UNGE
Gitte Beha Smed
Pallesgavebod gĂžr klar til prĂŠsentation februar 2010 Siden bibliotekernes projekt om oprettelsen af et bĂžrnewebsite blev sat i gang i
ker. Tilmelding kan ske pÄ www.pallesgavebod.dk.
facetteret side med rigtig mange indgange til relateret materiale, hitlister, âbĂžger,
lĂžbet af sommeren, har planen vĂŠret at Ă„bne en betaversion forud for den of-
De Þvrige seks temaer er fordelt over resten af Äret med en varighed pÄ mellem
det er synd forâ, anmeldelser og lignende.
fentlige lancering i slutningen af marts 2010 pÄ Danmarks Biblioteksforenings ÄrsmÞde i Esbjerg. à bningen af betaversionen er fastlagt til mandag den 15. februar, hvor alle landets bÞrnebiblioteker vil have mulighed for at prÊsentere pallesgavebod.dk for deres bÞrnebrugere. Her vil websitet have seks forskellige me-
seks og otte uger. Ved den officielle Ă„bning i marts er temaet ârekorderâ, derefter kommer temaerne âunder jordenâ, âhumorâ, ânĂžrdâ, âskrĂŠkâ og âden anden verdenâ. Til hvert tema vil der vĂŠre en landsdĂŠkkende aktivitet, hvor pallesgavebod.dk samarbejder med DRâs udsendelse âRamasjang Liveâ fra Aalborg
Figurunivers Da bĂžrnewebsitets navn endelig blev fastlagt i eftersommeren, gik Copenhagen Bombay straks i gang med at raffinere websitets koncept og selve universet. Anders Morgenthaler har i fĂŠllesskab med forfatteren Sanne Munk Jensen ud-
dieindgange â bĂžger, musik, nettet, mobil, film og spil â dertil kommer de skiftende temaer.
Hovedbibliotek.
Allerede den 4. januar vil websitets fĂžrste tema, âagenterâ, vĂŠre tilgĂŠngeligt. Her vil bĂžrnene og bibliotekspersonalet kunne fĂ„ en smagsprĂžve pĂ„ et redaktionelt tilrettelagt tema fra gaveboden, som kan tilbyde masser af sjove og skĂŠve vinkler pĂ„ livet som agent. Agenttemaet er udviklet af en redaktionsgruppe bestĂ„ende
der skal udveksles data mellem bibliotekernes egne systemer og websitet. BÞrnene skal kunne oprette deres egne profiler, lÄne materialer, spille spil, hÞre musik og se film. For at det kan lade sig gÞre, skal de forskellige it-lÞsninger kunne kommunikere, hvilket sker ved hjÊlp af en rÊkke webservicer, der udvikles af DBC.
ses pĂ„ tv-kanalen Ramasjang fra november. De seks figurer i âpallelandâ har fĂ„et meget forskellige personligheder og temperamenter. Der er den skeptiske Kuno fra Nordjylland, lille, lyserĂžde Ophelia, der elsker fantasy, film og fiktion, SĂžge, der er tavs, men alligevel kommer med ram-
af 12 bibliotekarer. I selve temaet vil der vĂŠre forskellige animationer og interak-
Den materialedatabase, som pallesgavebod.dk bruger, hedder SmÄ.TING. Denne
mende bemĂŠrkninger i sĂžgefeltet. SĂ„ er der Randi med manglende selvtillid og
tive features i en selvstĂŠndig grafisk linje. Da det ikke vil vĂŠre muligt for pallesgavebod.dk at hente information i bibliotekernes databaser allerede i januar, vil
databrÞnd er allerede etableret af DBC og vil efterhÄnden omfatte de fleste materialer i websitet.
hang til realisme, Thomas Larsen, som er dybt afhĂŠngig af sport, og John-John, der har to munde og en sanger i maven, som vil ud ved enhver given lejlighed. PĂ„
temaet fungere uafhĂŠngigt af resten af
Selve designet af websitet er fĂŠrdiggjort
websitet vil figurerne anbefale bĂžger og
pallesgavebod.dk pÄ et mikrowebsite. De materialer, som knytter sig til temaet, bliver vist, men bÞrnene vil ikke have mulighed for at lÄne materialerne direkte fra
og er nu i den fase, hvor siderne kodes og gÞres klar til brug pÄ nettet. Designet er ret enkelt og overskueligt og er holdt i et lÊkkert, stilfuldt udtryk med afdÊmpede
andet materiale, komme med forskellige tilkendegivelser, pege pÄ relateret materiale og i det hele taget sÊtte strÞm til hele universet. Palle ser vi ikke noget til;
websitet. NĂŠrmere information om op-
farver og funktionelle detaljer. De kom-
han findes, men vi fÄr ikke meget at vide
kobling til agenttemaet kommer i hovedredaktionens nyhedsbrev, der automatisk sendes til alle landets folkebibliote-
plekse muligheder i sideopsĂŠtningen, som gĂžr brug af en lang rĂŠkke bokse og lister, resulterer til gengĂŠld i en mange-
om, hvem han er. Indimellem hÞres hans stemme, men Palles relation til figurerne stÄr forelÞbig hen i det uvisse.
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/netbiblioteker
Bibliotek og Medier 2009:4
De syv temaer
Teknik og design Udviklingen af it-systemet bag pallesgavebod.dk er en kompliceret opgave, da
viklet persongalleriet i pallesgavebod.dk. Sanne Munk Jensen er ligesom Anders Morgenthaler en erfaren konceptudvikler, bl.a. er hun hovedforfatter pĂ„ DRâs nye tv-serie om Carsten og Gitte, som vi-
25
BĂRN OG UNGE
Stine Engel
Alle unge skal med â strategien er klar âUnge: polarisering eller fĂŠllesskabâ. SĂ„dan lĂžd overskriften ved BĂžrne- og Kulturchefforeningens (BKFâs) Ă„rsmĂžde i Vejle 2009. BKF slog pĂ„ Ă„rsmĂždet fast, at der er behov for en ny ungdoms-kommission og nye strategier for ungeind-
rammerne for unges mĂžde med kunst og kultur skabes i tĂŠt og ligevĂŠrdigt samspil
SpÞrgsmÄlet er, hvordan vi fÄr knÊkket kurven og skabt muligheder med positivt
med de unge, hvor ogsÄ mulighederne for at dyrke uorganiserede aktiviteter
indhold for de unge, som ellers risikerer at blive stÄende pÄ bagperronen i fÊllesskabets skygge?
som f.eks. skating, parkour, streetdance og akrobatik er til stede.
Kunst og kultur skaber fĂŠllesskaber Kunst og kultur rummer en nĂžgle til at skabe muligheder med positivt indhold for de 20 % af de unge, som har svĂŠrt
Samfundet er med til at udvikle de unge, men samtidig er unge ogsÄ med til at udvikle samfundet. Unge er en mÄlgruppe, som i hÞjere grad end andre aldersgrupper har modet til at eksperimentere og
ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet og pĂ„ arbejdsmarkedet. Kunst- og kulturinitiativer skaber kulturel dannelse, anerkendelse og âpositiveâ fĂŠllesskaber blandt unge og styrker derigennem
tage nye trends til sig, og derfor er det vigtigt, at samfundet ogsÄ er gearet til at rumme og udvikle den kultur, som skabes for, med og af unge. Denne rummelighed kan vÊre med til at skubbe de sid-
de unges sociale og faglige kompetencer:
ste 20 % fra bagperronen og frem i toget.
nerende teatergruppe med unge. Men de unges talenter kunne ikke overskygge et af ÄrsmÞdets sÞrgelige hovedbudskaber, nemlig at polariseringen blandt unge bliver mere og mere udtalt, og at alt for mange unge ikke nÄr med pÄ vognen.
Det autentiske mÞde med en professionel kunstner kan vÊre med til at Äbne dÞre til en ny verden og nuancere de unges forstÄelsesrammer. Det kulturelle mÞde kan vÊre med til at give fornyet selvvÊrd og selvtillid og skabe lyst til aktiv
Ny ungestrategi klar BĂžrnekulturens NetvĂŠrk har i lĂžbet af 2009 foretaget en projektmodning, som tegner et Ăžjebliksbillede af de tendenser, som ungdomsforskningen skitserer inden for kunst og kultur for, med og af
BKFâs nyligt afgĂ„ede formand Per B. Chri-
deltagelse. PÄ denne mÄde kan kunst og kultur vÊre med til at mindske polarise-
unge. Den afsluttende rapport vil prĂŠsentere en rĂŠkke anbefalinger til, hvor-
stensen beskriver situationen sĂ„ledes i artiklen âBehov for en ungdomskommissionâ: 80 % af de unge tager pĂŠnt og ordentligt
ringen blandt unge og i stedet skabe âpositiveâ fĂŠllesskaber.
dan BÞrnekulturens NetvÊrk kan fremme en mÄlrettet og kvalitetsorienteret udvikling pÄ det ungdomskulturelle omrÄde.
imod de uddannelsestilbud, vi stiller til
Unge har pÄ lige fod med bÞrn og voks-
rÄdighed. De anvender vores kultur- og foreningstilbud. De har gode motionsog kostvaner. Og de fÄr hurtigt fodfÊste pÄ arbejdsmarkedet. Men de 20 % bliver
ne ret til at mĂžde kunst og kultur af hĂžj kvalitet i deres hverdag. Unge skal have mulighed for at opleve og forstĂ„ de forskellige kunstarters forskellige âsprogâ,
Sidste hÄnd er nu ved at blive lagt pÄ projektmodningen, og BÞrnekulturens NetvÊrk vil snart vÊre klar med en ungestrategi, som kan vÊre med til at skabe
stÄende pÄ bagperronen. De lykkes ikke
f.eks. dans, musik, billedkunst, scene-
nytĂŠnkning, dokumentation og viden-
med en uddannelse, og vi lykkes ikke
kunst og fortĂŠlling. Det er afgĂžrende, at
deling pÄ omrÄdet.
satser. BĂžrnekulturens NetvĂŠrk bakker op om BKFâs initiativ og er klar til at tage aktivt del i udviklingsarbejdet med ungekultur.
Bibliotek og Medier 2009:3
20 % af de unge bliver stĂ„ende pĂ„ bagperronen BKFâs Ă„rsmĂžde var prĂŠget af spĂŠndende oplĂŠg om unge samt en nĂŠrvĂŠrende og bevĂŠgende forestilling fra C:ntacts tur-
26
med at motivere dem, heller ikke til motion, arbejde eller sund livsstil.
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/boernogunge
Unge har ret til kunst og kultur
OPEN ACCESS
Lise Mikkelsen
Dansk open access-netvĂŠrk en realitet Open access handler om at skabe fri adgang til videnskabelig publicering, og
Open-access.dk En vigtig kilde til bÄde videndeling og
internationalt sĂ„vel som nationalt. Anne SandfĂŠr, som er DEFFâs reprĂŠsentant i KE
Dansk open access-netvÊrk blev etableret pÄ et seminar den 9.-10. september
kommunikation er websitet open-access.dk. NetvĂŠrket er ansvarligt for at
og formand for KEâs open access-gruppe, gav et overblik over de omrĂ„der, som KE
2009. PĂ„ det indledende seminar deltog 14 personer fra syv universiteter og Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF). Dansk open access-netvĂŠrk har modtaget stĂžtte fra DEFF. NetvĂŠrket forventes at skabe Ăžget samarbejde, Ăžget vidende-
etablere og vedligeholde websitet, og derfor blev de overordnede retningslinjer for Danmarks kommende website om open access diskuteret. Derudover besluttede netvÊrket at nedsÊtte en redaktionsgruppe, som skal vÊre ansvarlig for at definere indholdet af og designet pÄ websitet. Den internationale open ac-
arbejder med. En vigtig aktivitet har vĂŠret professor John Houghtons rapport Costs and benefits of alternative publishing models: Denmark. Bertil Dorch, som er centerleder ved KUBIS videncenter, gennemgik nogle af konklusionerne i Houghtons rapport. Derudover blev der orienteret om det nyetablerede open access-
ling og kompetenceudvikling blandt ansatte pÄ bibliotekerne, som arbejder med open access og relaterede problemstillinger. FormÄlet med open access-netvÊrket er at:
cess-uge (uge 43) var mÄlet for lanceringen af open-access.dk, som indeholder en blog, status pÄ open access pÄ universiteterne, nyheder og information om, hvad open access er. Websitet forventes
udvalg.
at blive udvidet gradvist, og den danske udvikling kan fĂžlges pĂ„ open-access.dk. Easy access = open access Professor Steen Markvorsen, Danmarks Tekniske Universitet, fortalte om vejen fra idĂ© til publikation. For Steen Markvorsen er âeasy accessâ ensbetydende med
og Ny viden. OplÊgget fungerede som inspiration til netvÊrkets tanker om open-access.dk og OA bloggen. Men nu er det jo ikke helt ligetil at formidle pÄ en spÊndende og fÊngende mÄde pÄ nettet. Bo Skjoldborg fra Powerwriting.dk gav netvÊrket et lynkursus i, hvordan man skriver bedre til nettet og til blog. Tiden
4) StĂžtte og deltage i Knowledge Exchanges (KEâs) aktiviteter pĂ„ open
âopen accessâ. Ud over den Ăžgede tilgĂŠngelig var nogle af fordelene, set fra en
mÄ vise om alle tips og tricks blev opfanget af tilhÞrerne.
access-omrĂ„det 5) Sikre sammenhĂŠng mellem DEFFâs og KEâs aktiviteter og planer i forhold til universiteterne og forskningsinstituti-
forskers synsvinkel, at open access er med til at sikre gennemsigtighed i forskningsprocessen, muliggÞr inspiration pÄ tvÊrs af fagdomÊner, sikrer mere effekti-
NetvÊrkets fÞrste mÞde var en succes, og de livlige diskussioner og erfaringsudvekslingen tyder pÄ, at netvÊrket opfylder et
ve kommunikationsrutiner og giver mu-
behov blandt medarbejderne. Det bliver
lighed for effektivisering af peer reviewprocessen. OplĂŠgget var spĂŠndende og inspirerende og gav anledning til ivrig debat.
interessant at se, hvordan det danske open access-netvÊrk griber udfordringerne an og fÄr skabt endnu mere fokus pÄ open access blandt forskere, pÄ universite-
1) Sikre videnspredning om open access mellem bibliotekerne 2) Sikre videnspredning om open access i Danmark 3) StĂžtte DEFFâs programomrĂ„de informationsforsyning i dets open accessaktiviteter
oners muligheder og betingelser. Ved det danske open access-netvÊrks etableringsmÞde var der plads til bÄde diskussion, videndeling og eksterne oplÊg. FÞrst og fremmest diskuterede med-
terne, pÄ bibliotekerne og i Danmark geOpen access i indland og udland Flere af medlemmerne i open access-netvÊrket deltager i open access-aktiviteter
nerelt. Bibliotek og Medier 2009:4
lemmerne, hvordan netvĂŠrket skal fungere og kommunikere via sit website open-access.dk.
Blogging SĂžren Madsen fra CBS Bibliotek fortalte netvĂŠrket om CBS-bloggen Innovation
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/openaccess
27
UDVIKLING
Steffen SĂžrensen, Publizon A/S
E-bogen er ikke mÄlet, men blot begyndelsen I mange Är er det blevet spÄet om bog- og forlagsbranchen, at den digitale revoluti-
3. Forbrugerne/lÄnerne skal efterspÞrge digitalt distribueret materiale.
re bÄde analogt og digitalt. Der vil ogsÄ vÊre udgivelser, der kun udgives digitalt
on var lige om hjÞrnet. SpÄdommene er ikke blevet fÊrre i det seneste Är, hvor
Disse tre forudsĂŠtninger er desuden ind-
â og der vil fortsat vĂŠre en del udgivelser, der kun vil blive publiceret analogt. Den-
Amazon for alvor har sat gang i deres Kindle e-lĂŠser og et meget stort katalog af e-bĂžger.
byrdes afhĂŠngige af hinanden. SĂ„ledes har âforkerteâ formater (som f.eks. pdf) pĂ„virket forbrugernes lyst til at efterspĂžrge materiale, hvilket sĂ„ igen har sendt et signal til indholdsleverandĂžrerne om, at der ikke er efterspĂžrgsel efter digitale tekstprodukter.
ne proces vil i de kommende Är forstÊrkes, sÄ vi i lÞbet af en ÄrrÊkke vil opleve, at stort set alle udgivelser vil kunne forbruges bÄde analogt og digitalt. Udviklingen vil pÄ et eller andet tidspunkt kulminere med, at stort set alle udgivelser udelukkende vil blive distribueret digitalt (ikke mindst pÄ grund af prisen),
Vi kan ogsÄ konkludere, at blot fordi der aktuelt er kommet meget dyre fÞrstegenerations-e-lÊsere pÄ markedet, sÄ sÊtter det ikke automatisk gang i en stor efterspÞrgsel fra forbrugere og en dertilhÞ-
hvor forbrugeren sÄ vil kunne vÊlge at fÄ leveret udgivelsen pÄ papir.
Hvis man skal tro den massive presseomtale af Amazon, Google, Sony og de Ăžvrige aktĂžrer pĂ„ e-bogs-omrĂ„det, er svaret: âJa, vi er i starten af revolutionenâ. I hvert fald nĂ„r det gĂŠlder e-bĂžger med engelsksproget indhold. Hvis vi ser pĂ„ det dansksprogede indhold, er et mere korrekt svar formodent-
rende masseproduktion fra indholdsleverandĂžrerne til de nye platforme.
indholdet. I den analoge distributionsform er det udelukkende indholdsleverandĂžrerne, der afgĂžr, hvordan en tekst skal âpakketeresâ, dvs., hvordan indholdet sammensĂŠttes og prĂŠsenteres i den udgivelsesform, som indholdsleverandĂžrerne vĂŠlger. I en digital distributionsverden vil det blive forbrugeren, der
lig: âMĂ„ske!â.
kendtskab med endnu).
trĂŠffer valget om âpakketeringâ og desuden vĂŠlger den platform, indholdet
For at starte revolutionen for alvor skal der nemlig ske hele tre ting pÄ én gang:
Der er sÄledes ikke tale om, at vi er midt i en revolution, og vi kommer heller ikke til at se en lynhurtig radikal omlÊgning af forbrugerprÊferencerne, som vi sÄ det
skal prÊsenteres pÄ. Et eksempel pÄ dette kender vi fra den akademiske litteratur, hvor det nÄdeslÞst afslÞres i tidsskrifter og antologier, at det
pÄ musikomrÄdet ved Ärtusindskiftet.
typisk er tre ud af tolv artikler, der er ef-
2. De digitale platforme (herunder e-lĂŠ-
Ikke desto mindre er den aktuelle udvikling vigtig, fĂžrst og fremmest fordi indholdsleverandĂžrer nu for alvor har er-
terspurgt, men hvor âpakketeringenâ gĂžr det nĂždvendigt at kĂžbe hele pakken. Musikindustrien fandt fĂžrst ud af dette, da det var for sent!
sere, telefoner, formater etc.) skal
kendt behovet for publicering og distri-
vĂŠre konsoliderede, billige, nemt tilgĂŠngelige og brugbare for almindelige mennesker og give et reelt brugbart alternativ til papirdistribueret materi-
buering af tekstindhold til de digitale platforme. Vi vil derfor i lĂžbet af 2010 opleve, at de
Hvad sÄ med bibliotekerne? I bibliotekskredse har man i mange Är vÊret helt bevidst om denne langsomme, men sikre udvikling mod digital di-
ale.
danske forlag i stigende grad vil publice-
stribution, og specielt pÄ forskningsbibli-
En anden gigant som Google har nu ogsĂ„ for alvor bevĂŠget sig ind pĂ„ dette omrĂ„de og vil â uanset de aktuelle juridiske stridigheder â vĂŠre en fremtidig storspiller pĂ„ det globale marked for distribution af digitalt tekstindhold. Men stĂ„r vi nu omsider midt i den digitale revolution pĂ„ tekstomrĂ„det?
1. IndholdsleverandĂžrerne skal rent produktionsteknisk og distributionstek-
Bibliotek og Medier 2009:4
nisk vÊre i stand til at levere indhold pÄ de digitale platforme.
28
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/nyemedier
E-lÊserne vil ikke kunne trÊkke udviklingen alene, og det er vigtigt at betragte e-lÊserne som endnu en lÊseplatform pÄ linje med pc, netbooks og telefoner (samt dem, vi slet ikke har stiftet be-
Men mest afgĂžrende fremover bliver forbrugernes ĂŠndrede adfĂŠrd og krav til
oteksomrÄdet har sektoren fremmet udviklingen, sÄ de digitale udlÄn nu overgÄr de analoge. FolkebiblioteksomrÄdet kan ogsÄ vÊre med, hvilket succesen med Netlydbog.dk viser. Her er udlÄnet gÄet fra 0 digitale lydbÞger 1. april 2008 til et gennemsnitligt udlÄn pÄ 14.000-15.000 udlÄn i efterÄret 2009. Eksemplet viser, at nÄr den rette blanding af indhold, platform og tilgÊngelighed er til stede, kan efterspÞrgslen vokse kraftigt og meget hurtigt. PÄ tekstomrÄdet er udbuddet af dansksproget indhold stadig spinkelt og har hidtil ikke har kunnet leve op til vÊkstmÄlene med svage udlÄnstal til fÞlge. LeverandÞrerne er klar over dette, og vi vil i lÞbet af 2010 komme til at opleve en stÊrk vÊkst af indhold pÄ forbedrede lÄnevilkÄr og ikke mindst i formater, der gÞr det muligt at anvende pÄ mobile enheder (som f.eks. e-lÊsere). Samtidig gÞr strukturelle forandringer det muligt at reagere hurtigere pÄ bibliotekernes efterspÞrgsel i den kommende tid. Men vi har fÞrst lige set konturerne af den kommende digitale tekstrevolution, hvor store mÊngder af indhold er tilgÊngeligt digitalt, og hvor det er forbrugernes aktuelle brugssituation, der afgÞr, hvordan indholdet sammensÊttes, og til hvilken platform indholdet leveres. Denne situation er hverken indholdsleverandÞrer, distributÞrer eller bibliotekerne parate til pÄ nuvÊrende tidspunkt, idet adgangen til indhold bestemmes af besvÊrlige juridiske og tekniske forhold. En absolut nÞdvendig forudsÊtning for at komme videre er, at disse forhold Êndres.
UDVIKLING
Hanne Marie Svendsen. Knudsen Syd
Bibliotek og borgerservice â med kunden i centrum Bedre service og stĂžrre tilfredshed? Det lyder himmelsk, men det er virkelighed,
âą Ăget tilgĂŠngelighed hvad angĂ„r bĂ„de Ă„bningstider og geografi
Forskellige succeskriterier i opgavelĂžsningen
nÄr biblioteker og borgerservicecentre arbejder sammen om én indgang til det of-
⹠Flere borgere pÄ bibliotekerne ⹠Bredere vejledning
Som udgangspunkt handler det om at give en sÄ effektiv, hurtig og korrekt betje-
fentlige i bibliotekerne. Knap halvdelen af landets kommuner har borgerserviceog bibliotekssamarbejder i en eller anden
âą Ăget service for fĂŠrre penge âą Udviklingsplatform for medarbejderne.
ning som muligt â siger borgerservicefolk. I HolbĂŠk Kommune har man f.eks. et mĂ„l om, at minimum 70 % af borger-
Endnu er det for tidligt at sige noget om, hvor store rationaler der pÄ lÊngere sigt vil vÊre ved at placere borgerserviceopgaver pÄ bibliotekerne.
henvendelserne skal kunne klares pÄ under seks minutter. For biblioteksfolk handler det i hÞjere grad om, at borgerne skal vÊre tilfredse med den service, der tilbydes pÄ bibliotekerne. Tidsperspekti-
Analyse af strategier og samarbejdsmodeller Styrelsen for Bibliotek og Medier har for nylig stĂžttet et analyse- og modeludviklingsarbejde om biblioteker og borgerser-
Udviklingsmidler gÞr en forskel Styrelsens udviklingsmidler har gjort en forskel. For smÄ midler er samarbejdet flere steder i landet startet som et projekt
vet fylder mindre. I Skanderborg har man f.eks. et succeskriterium om, at 80 % af brugerne skal vÊre meget tilfredse med servicen. I en ny tilfredshedsmÄling tilkendegiver 97 % af borgerne stor til-
vice. Konsulentfirmaet Knudsen Syd har kortlagt, hvilke initiativer der er i gang i kommunerne, og hvilke resultater der hidtil er opnÄet. 25 udvalgte personer blandt bibliotekschefer, borgerservicechefer og kulturudvalgsformÊnd er blevet interviewet. Samtlige bibliotekschefer har besvaret et elektronisk spÞrgeskema om strategier og samarbejdsmodeller. Analysen er fulgt op af to modeludvik-
og er nu, i 2009-10, gÄet over til rene driftslÞsninger. Borgerservicechef i à rhus Kommune, Lene Hartig Danielsen, siger: Styrelsens udviklingsmidler har vÊret helt afgÞrende for, at vi overhovedet er kommet i gang! I ganske mange kommuner har der vÊret tale om at bidrage med personaleressourcer fra begge lejre. Samarbejdet betragtes som et naturligt led i bibliotekernes udadvendte arbejde og
fredshed med medarbejdernes hjÊlp og vejledning, og 93 % tilfredshed med mÄden, hvorpÄ opgaverne bliver lÞst.
lingsseminarer med deltagelse af nĂžglepersoner fra en lang rĂŠkke af landets kommuner og biblioteker. Seminarerne er gennemfĂžrt i samarbejde med Dan-
som en naturlig del af borgerservicefolkenes strategi om at nÄ ud til den enkelte borger.
Hvor langt skal den enkelte medarbejder gĂ„ i lĂžsningen af opgaven? Og hvornĂ„r nĂŠrmer det sig âoverperformeriâ?
marks Biblioteksforening, Borgerservice
Udfordringer
Forskellige holdninger til, hvordan
Danmark og Bibliotekschefforeningen. Disse aktiviteter har ogsÄ modtaget tilskud fra Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker.
Set med konsulentĂžjne er der udfordringer i samarbejderne. Der er dog ingen konflikter i selve indholdet af opgaverne. Der er flere fĂŠlles temaer:
ârovetâ skal deles Fordelingen af opgaver skal ske af hensyn til borgerne og ikke pĂ„ baggrund af konkurrence mellem de faglige organisa-
âą Der er en fĂŠllesmĂŠngde af informa-
tioner eller mellem biblioteksfolk og
tionsstof âą Der er lovstof, man skal lĂŠre at formidle og forholde sig til âą Der er rutiner og procedurer for sags-
rĂ„dhusfolk. Vi har ikke pas og kĂžrekort â men det skal vi have pĂ„ sigt. Det er ikke os (biblioteksfolk), der hĂŠnger i bremsen her â
form. Men arbejdet er stadig i sin vorden. Der er kun fÄ kommuner og biblioteker, der har opnÄet konkrete resultater af initiativerne.
Bibliotek og Medier 2009:4
Resultater af samarbejdet Lad os slĂ„ fast: Der er ingen rigtige eller forkerte modeller eller rammer for arbejdet â det afhĂŠnger af de lokale forhold
30
og af kommunens stĂžrrelse, befolkning og sammensĂŠtning. Analysen og processen har vist klare gevinster ved at placere borgerserviceopgaver i bibliotekerne:
gange. Konflikterne opstÄr som fÞlge af forskelle og kulturer blandt medarbejderne.
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling
Forskellige holdninger til service Der eksisterer forskellige opfattelser af service og af, hvilke parametre man skal mĂ„le servicen pĂ„. Derfor bĂžr det vĂŠre et mĂ„l i samarbejderne, at man fĂ„r en fĂŠlles opfattelse af, hvor âoverliggerenâ ligger.
det er borgerservicefolkene! Det er en stÞrre mental omstillingsproces for dem end for os. De fÞler, noget bliver lÞftet ud af deres hÊnder og over pÄ nye grÊsgan-
ge! (Bibliotekschef Bo Jakobsen, Vesthimmerlands Biblioteker). Derfor skal
I biblioteksverdenen har man lÊnge debatteret, om man er pÄ vej vÊk fra de sto-
vil med borgerserviceomrÄdet og med de mulige bibliotekssamarbejder. Politikere,
biblioteksfolk og borgerservicefolk lĂŠre at videndele: Hvordan oparbejder biblio-
re fysiske bogsamlinger, og om fokus bliver pÄ it-baserede rÄdgivningsopgaver.
bibliotekschefer og embedsmĂŠnd bĂžr drĂžfte med hinanden: Hvad vil vi med
teksfolk professionalisme i forhold til vanskelige kunder? Hvor er der tale om et skĂžn? Hvordan formidler man et nej
Men: (...) hvad sÄ med de dÞve, de blinde og de dumme? (Forvaltningschef Rolf Hapel, à rhus Kommunes Biblioteker).
de kommunale serviceopgaver? Hvilke modeller for arbejdet kan vi bruge i vores kommune? Hvordan skal servicen tilret-
og giver et afslag til en borger? Og hvordan lĂŠrer borgerservicefolk at vĂŠre mindre regelrette og at vĂŠre fleksible i forhold til traditionel lukketid kl. 15.00? Uanset hvilken model eller ramme kom-
Fortsat behov for lokale servicecentre For der vil stadig vĂŠre en gruppe borgere, der vil have problemer med at betjene sig selv digitalt. Der vil vĂŠre en restgrup-
munerne vÊlger for lÞsningen af opgaven, er det vigtigste, at der er fokus pÄ borgernes behov, og at opgaven lÞses.
telÊgges i lokalomrÄderne? Og hvilke visioner har vi for arbejdet? Styrelsen stÞtter inspirationspublikation Som inspiration til disse drÞftelser vil
pe, Êldre borgere eller socialt udsatte, som ikke magter teknikken. Flere borgerservicechefer siger, at de kan se et mÞnster i brugergrupperne. Det er de helt svage og sÄ de unge. Man-
analysearbejdet og modeludviklingsarbejdet om biblioteker og borgerservice udmĂžnte sig i en publikation, som udkommer i marts 2010. Den vil indeholde en beskrivelse af modeller og scenarier og
organiseringen? Vores analyse viser, at samarbejdet mellem bibliotek og borgerservice er lettere at sÊtte i vÊrk, nÄr kulturomrÄdet og borgerserviceomrÄdet ligger i samme forvaltning og i samme udvalg. Og det er en fordel, at personalegrupperne hÞrer under samme leder eller ledelse. Det giver stÞrre mulighed for at udvikle omrÄdet i fÊllesskab. Ellers krÊves mere kommuni-
ge unge forstÄr ikke det teknokratiske sprog og sproget i lovgivningen. Hvad er f.eks. gavlarealdispensation? Set med konsulentÞjne er det ogsÄ en opgave for bibliotekerne at vejlede disse folk. Bibliotekerne skal vÊre for alle og skal i den fremtidige planlÊgning vÊre Äbne over for nye betjeningsopgaver og over for nye personalesammensÊtninger.
en rÊkke anbefalinger til kommende aktÞrer pÄ omrÄdet.
kation og koordinering. Det er endvidere en fordel at fÄ medarbejderne til at sÞge de nye stillinger, som skal defineres. SÄ vÊlger medarbejderne de nye arbejdsom-
TÊt pÄ den enkelte borger i fremtiden Hvis man har sin gang pÄ en skole eller i en bÞrneinstitution, sÄ sker serviceopgaven dér. Bor den Êldre borger i et Êldre-
rÄder positivt til. Den fremtidige organi-
center, kan vedkommende fÄ hjÊlp til
sering krĂŠver, at man er Ă„ben over for nye personalesammensĂŠtninger og nye betjeningsopgaver.
selvbetjeningen dér. SÄ der er brug for fleksible lÞsninger. Og sÄ skal der arbejdes hÄrdt for, at bibliotekerne i fremtiden ikke kun bliver smÄ rÄdhuse med digital
Hvor er borgerservice om ti Ă„r?
undervisning og udprintning af blanket-
Er der overhovedet en fremtid for borgerservice? Flere af de interviewede siger, at borgerservice som et sted, som vi kender det i dag, er nedlagt om ti Ă„r. Og at
ter, men fortsat ogsÄ er rigtige kultursteder med arrangementer, bÞger og temadage bÄde med humor og med noget modsat og provokerende.
staten vil overtage de tunge opgaver fra Borgerservice, ligesom skattevĂŠsnet,
Visioner efterlyses
hvor SKATs it-systemer understĂžtter folks hjĂŠlp til selvhjĂŠlp.
Interviewrunden har vist, at kun ganske fÄ kommuner har diskuteret, hvad man
Hvordan udvikler vi gode strukturer for
Anbefalinger Danmarks Biblioteksforening, Borgerservice Danmark og Bibliotekschefforeningen arbejder aktuelt med at udarbejde anbefalinger til politikere og embedsmĂŠnd, der skal i gang med at planlĂŠgge fremtidens borgerbetjening og samarbejdet med bibliotekerne. Nogle bud er:
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling
Bibliotek og Medier 2009:4
âą GĂžr det politisk interessant â sĂŠt det pĂ„ dagsordenen, og diskutĂ©r vision og formĂ„l âą DiskutĂ©r, hvor kulturfĂŠllesskaberne skal foregĂ„ lokalt. Og hvordan skal de se ud fysisk? âą PlanlĂŠg fĂŠlles uddannelsesforlĂžb og lĂŠring âą SĂžrg for, at hele opgaven lĂŠgges ud af hensyn til borgerne. âą AfsĂŠt ressourcer til projekt- og procesledelse âą Lav bruger- og borgerundersĂžgelser af de lokale behov âą Giv tid til opgaven og til at opbygge ejerskabet âą Det mest ideelle er, at opgaven bliver placeret under Ă©n leder og helst i samme forvaltning, og at ingen âflytter ind hos hinandenâ.
31
INTERNATIONALT Elsevier Libraries Director Forum 13-14. oktober 2009 i Amsterdam
Der var deltagelse fra Europa-Kommissionen og en rĂŠkke lande i Europa samt fra
Bo Ăhrström deltog i Elseviers Ă„rlige faglige mĂžde, hvor Elsevier redegjorde for
Kina og USA. Kina opbygger et netvĂŠrk af repositories, og gĂŠsten fra USA var in-
forlagets strategi inden for open accessomrÄdet (kaldet universal sustainable re-
gen ringere end Clifford Lynch fra CNI. Bo Ăhrström
search access), som udvikler sig langsomt i positiv retning. Dette blev balanceret af Robert Kiley, Wellcome Library, Wellcome Trust, Head of Digital Services, med oplĂŠgget âOpen access: a funderâs perspectiveâ. Gunnar Sivertsen, Research Professor, Norwegian Institute for Studies in Innovation, Research and Education (NIFU STEP), talte om âA Bibliometric model for performancebased funding of research institutionsâ, herunder om den danske bibliometriske indikator. Endelig prĂŠsenterede Ian Rowlands, Reader in Scholarly Communication, CIBER at University College London, âThe value and impact of journal provisionâ, som er et sĂŠrdeles interessant studie i den mulige sammenhĂŠng mellem investeringer i adgang til videnskabelig information og et universitets eller en forskningsinstitutions videnskabelige prĂŠstationer. DEFF forsĂžger at fĂ„ dette studie gennemfĂžrt med danske tal. Bo Ăhrström
DRIVER Confederation Summit med afslutning af DRIVER-EU-projektet 20. september 2009 i Gent DRIVER er âa multi-phase effort whose vision and primary objective is to create a cohesive, robust and flexible, pan-European infrastructure for digital reposito-
Bibliotek og Medier 2009:4
ries, offering sophisticated services and functionalities for researchers, admini-
32
Knowledge Exchange Strategy Forum d. 28-30. oktober 2009 pĂ„ Fredensborg Store Kro Til det Ă„rlige mĂžde mellem JISC, SURF, DFG og DEFF deltog ledelsen fra de fire organisationer, fra DEFF Jens Thorhauge og Bo Ăhrström. Herudover deltog centrale personer fra de enkelte organisationers rĂ„d og udvalg. VĂŠsentlige begivenheder fra det sidste Ă„rs arbejde blev gennemgĂ„et, Knowledge Exchange-partnerskabets (KE-partnerskabets) arbejde blev evalueret gennem SWOT-analyser, og indsatsomrĂ„der for 2010 blev prioriteret. De vigtigste omrĂ„der i 2010 blev primary research data og open access, og partnerne udtrykte fortsat ubetinget stĂžtte til KEâs arbejde. Arrangementet forlĂžb samlet meget tilfredsstillende. Bo Ăhrström
Europeana Plenary Den 14.-15. september 2009 blev The Europeana Plenary: Conference Creation, Collaboration & Copyright i Haag afholdt. Det var et ud af de tre plenarmĂžde, som er en del af Europeana v1.0 thematic network, som er det brede netvĂŠrk bag http://europeana.eu/. Der deltog mere end 350 fra 30 lande og fra Danmark fra Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek og Leif Andresen, Styrelsen for Bibli-
RFID Der var i oktober 2009 mĂžde i ISO TC46/ SC4/WG11 RFID in Libraries i London med Tommy Schomacker, DBC og Leif Andresen som danske medlemmer. Det var ganske vellykket. Der blev truffet de nĂždvendige beslutninger om de indkomne kommentarer til DIS (Draft International Standard) tre RFID in Libraries standarder 28560-1, 28560-2 og 28560-3. De bliver nu fĂŠrdigredigeret og sendt til ISO til den afsluttende FDIS afstemning (F for Final). I starten af 2010 bliver der publiceret tre standarder â hvor 28560-3 indholdsmĂŠssigt svarer til âDen Danske Datamodelâ = DSINF163. Leif Andresen
Dublin Core konference Den 12. til 16. oktober 2009 blev den Ă„rlige Dublin Core konference afholdt: DC-2009 âSemantic Interoperability of Linked Dataâ, i Seoul, Sydkorea med Leif Andresen som eneste danske deltager. Power-point for de prĂŠsenterede papers kan ses pĂ„: http://www.dc2009.kr/(under âProgrammeâ), og papers er publiceret (som Open Access) pĂ„ http://dcpapers. dublincore.org/ojs/pubs. Leif Andresen
Internationale fjernlĂ„nskonferencer Den 19. oktober 2009 afholdtes i Hannover en et-dages konference âRethinking Resource Sharing in Europe Forumâ. Helle Brink, Statsbiblioteket og Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og Medier prĂŠsenterede oplĂŠgget: âThe Danish WorldCat Projectâ. Den 20. til 22. oktober 2009 afholdtes i
strators and the general publicâ. DEFF stĂžtter det fremtidige arbejde gennem medlemskab af Confederation of Open
otek og Medier. Forberedelserne til den fÞrste driftsversion juli 2010 blev prÊsenteret, og forskellige spÞrgsmÄl i relation til digitalisering blev drÞftet. Et ho-
Access repositories (COAR). Bo Ăhrström deltog i mĂždet, der gav et glimrende
vedemne var copyright. Her blev Creative Commons fremhĂŠvet som enkel mo-
http://www.ilds2009.eu/ Fra Danmark var deltagelse fra Statsbibli-
overblik over DRIVER-projektets resultater og baggrunden for stiftelsen af COAR.
del for at deklarere rettigheder. Leif Andresen
oteket, Roskilde UniversitetsBibliotek, Det Kongelige Bibliotek, Danmarks Tek-
>> www.bibliotekogmedier.dk
IFLAâs fjernlĂ„nskonference âThe 11th Interlending and Document Supply Conferenceâ (ILDS11) i Hannover. Se:
INFO niske InformationsCenter og Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og Medier.
BĂžrnekultur i kommunen â 12 gode rĂ„d
tutioner, der har skabt uddannelsen, at udvikle en innovativ uddannelse af erfar-
Der blev prÊsenteret en rÊkke forskellige vinkler pÄ fjernlÄnsarbejde. Det efter-
ModelkommuneforsĂžget BĂžrnekultur i kommunen â nye veje og metoder i ar-
ne bĂžrnekulturformidlere med en god balance mellem teori og praksis.
hÄnden stÊrkt automatiserede fjernlÄnssamarbejde i Danmark har ikke sin lige noget steds. Men der var flere interessan-
bejdet med bÞrn, kultur og fritid er netop afsluttet efter en toÄrig forsÞgsperio-
te oplĂŠg om ny udvikling, bl.a om http://worldwidescience.org/ â The Global Science Gateway. Leif Andresen
Projektforslag til ICT Call 6 EU Kommissionen har nu Ă„bnet for projektforslag inden for omrĂ„derne âdigital libaries and digital preservationâ. Find yderligere oplysninger pĂ„ DigiCults website: http://cordis.europa.eu/fp7/ict/ telearn-digicult/digicult_en.html. Jens Thorhauge
de. ForsĂžget er evalueret af Pluss Leadership, der opstiller i alt 12 anbefalinger til kulturministeren, BĂžrnekulturens Net-
BÞrnekulturens NetvÊrk stod bag forsÞgsuddannelsen, der opstod pÄ baggrund af et stort behov blandt bÞrnekulturformidlere. Uddannelsen er nu foran-
vĂŠrk, kommunerne og kommunernes bĂžrnekulturmedarbejdere. Desuden udfolder evalueringsrapporten otte forskellige modeller for, hvordan man kan arbejde med bĂžrnekultur i kommunerne.
kret i Undervisningsministeriet og udbydes via UC SjÊlland pÄ Odsherred Teaterskole, hvor et hold pÄ 30 studerende
ModelkommuneforsÞget har handlet om at inspirere kommunerne til efter kommunalreformens indfÞrelse at sÊtte et sÊrligt fokus pÄ kunst og kultur for, med og af bÞrn og unge. Evalueringen kan
med start til januar 2010. Evalueringen kan downloades pÄ www. boernekultur.dk, og information om ud-
downloades pÄ netvÊrkets website www. boernekultur.dk. Anne-Kristine Mortensen
BĂžrnekulturens NetvĂŠrk lancerer ny bĂžrnekulturportal I januar 2010 relancerer BĂžrnekulturens NetvĂŠrk bĂžrnekulturportalen â portalen for voksne, der arbejder med bĂžrnekultur (www.boernogkultur.dk). PĂ„ den nye portal lĂŠgger netvĂŠrket op til en hĂžjere grad af brugerinddragelse og direkte videndeling, bl.a. gennem en projektbank, hvor lokale bĂžrnekulturprojekter bliver prĂŠsenteret til inspiration for bĂžrnekulturens aktĂžrer. Portalen er udviklet pĂ„ baggrund af en rĂŠkke brugerundersĂžgelser, som viser, at brugerne efterspĂžrger et âstedâ, hvor de kan mĂždes om bĂžrnekultur, danne netvĂŠrk, mĂžde potentielle samarbejdspartnere og tage kontakt til eksperter.
begyndte i september â og via UC SYD, der udbyder uddannelsen i Haderslev
dannelserne kan fÄs pÄ www.nyscenekunst.dk. Merete Dael
Status pÄ databrÞndsudbud Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) og deltagere fra databrÞndskonsortiet arbejder intensivt med udbuddet af en national databrÞnd for e-bÞger og e-artikler. Selve udbudsforretningen varetages af RambÞll Management, og der er tale om et EU-udbud efter metoden konkurrenceprÊget dialog. UdbudsbekendtgÞrelsen blev udsendt i oktober, og den 17. november er der ansÞgningsfrist for firmaer, som Þnsker at blive kvalificeret. Forventningen er, at to til fem ansÞgere bliver prÊkvalificeret, dvs., at de bliver godkendt til at indsende et fÞrste tilbud og indgÄ i dialog med DEFF og databrÞndskonsortiet. Der forventes underskrivning af kontrakt inden sommerferien 2010. Lise Mikkelsen
Signe Thomsen Bibliotek og Medier 2009:4
Formidling af bĂžrnekultur i top Evalueringen af forsĂžgsuddannelsen i bĂžrnekulturformidling er udkommet. Det er lykkedes for de uddannelsesinsti-
>> www.bibliotekogmedier.dk
33
INFO âDanskernes Akademiâ og bibliotekerne DR lancerer den 11. januar 2010 âDanskernes Akademiâ pĂ„ DR2 og websitet www.dr.dk/akademi. âDanskernes Akademiâ sendes pĂ„ DR2 kl. 14-16, mandag til torsdag, 15 uger i forĂ„ret og efterĂ„ret 2010 og har til formĂ„l at formidle viden direkte til alle unge og voksne danskere. Akademiet byder pĂ„ forelĂŠsninger, reportager og dokumentarprogrammer og spĂŠnder over emner lige fra menneskets psykologi over kulturens mangfoldighed til historiske perioder og andre spĂŠndende temaer. Bibliotekerne er oplagte samarbejdspartnere for akademiet, og der arbejdes allerede nu pĂ„ at fĂ„ link til Biblioteksvagten og bibliotek.dk fra akademiets website. I forbindelse med Ă„bningen udsender Styrelsen for Bibliotek og Medier i samarbejde med DR plakater, dvd og introduktionsmateriale til alle folkebiblioteker via kĂžrselsordningen. Ligeledes vil der i det nye Ă„r blive afholdt et dialogmĂžde mellem DR og relevante biblioteksinteressenter, hvor mulighederne for yderligere samarbejde mellem akademiet og biblio-
DR-Romanklub 2009-2010 Startskuddet for den nye sĂŠson er netop gĂ„et med mere end 50 deltagende biblioteker. Nogle biblioteker arrangerer op til flere lĂŠseklubber om mĂ„neden og giver pĂ„ denne mĂ„de borgere over hele landet mulighed for at deltage i intense og spĂŠndende drĂžftelser af de nominerede romaner. Ud over de engagerede brugere er drivkraften bag romanklubberne de enkelte romanklubtovholdere ude omkring pĂ„ bibliotekerne, der fra december til maj med stor ildhu kaster sig over mĂ„nedens nominerede roman â og med denne indsats er med til at sĂŠtte rammen for et rum, der giver interesserede borgere mulighed for oplevelse og indlevelse â pĂ„ bibliotekerne. Rigtig god fornĂžjelse! De nominerede romaner er: âą Robert Zola Christensen â Aldrig sĂ„ jeg sĂ„ dejligt et bjerg Diskuteres pĂ„ bibliotekerne i uge 50. âą Julia Butschkow â Apropos Opa Diskuteres pĂ„ bibliotekerne i uge 3. âą Svend Ă ge Madsen â Mange sĂŠre ting for Diskuteres pĂ„ bibliotekerne i uge 6.
tekerne vil blive drĂžftet. âą Jakob Ejersbo â Liberty I fĂžrste omgang vil vi opfordre alle biblioteker til at orientere sig ved hjĂŠlp af informationsmaterialet, der udsendes med kĂžrselsordningen i lĂžbet af uge 1, og sĂŠtte plakater op rundt omkring pĂ„ biblioteker med evt. lĂŠseforslag. SĂ„ kan I vĂŠre pĂ„ forkant, nĂ„r videbegĂŠrlige brugere henvender sig pĂ„ bibliotekerne for yderligere
âą Merete Pryds Helle â Hej menneske Diskuteres pĂ„ bibliotekerne i uge 14. âą Rune T. Kidde â Juliusâ afsind Diskuteres pĂ„ bibliotekerne i uge 18.
information om emnerne fra âDanskernes Akademiâ.
FĂžlg debatterne og sendetider pĂ„ DR tv og radio om DRâs âRomanklubâ pĂ„ www.
Anna Rasch
dr.dk/roman. Tilmeld dit bibliotek pÄ www.bibliotekogmedier.dk/genvej/
Bibliotek og Medier 2009:4
34
Diskuteres pÄ bibliotekerne i uge 10.
romanklub. Anna Rasch
>> www.bibliotekogmedier.dk
bibliotekogmedier.dk bliver testet og fĂ„r karakterer Bedst pĂ„ Nettet har i Ă„r lavet et nyt koncept i forhold til de tidligere Ă„r. Men bibliotekogmedier.dk opnĂ„ede, trods de strengere krav, fire netkroner. 10 brugere har testet websitet hos Black Box Global i Lyngby. Testen foregik som en âeye-track-analyseâ, der kortlĂŠgger brugernes ĂžjenbevĂŠgelser under lĂžsning af opgaver. De blev desuden bedt om at komme med deres holdninger til indhold og design. Resultaterne fra brugertesten vil nĂžje blive gennemgĂ„et med henblik pĂ„ videre udvikling. Mette Udesen
PERSONNYT
PUBLIKATIONER
Anne-Kristine Mortensen er ansat som konsulent i BĂžrnekulturens NetvĂŠrk fra 1. november 2009. Sanne Brasch Kristensen er ansat som konsulent i Biblioteksudvikling i perioden fra 16. november 2009 til 15. november
BIBLIOTEKSLEDERMĂDE 2009 DET NY BIBLIOTEK STRATEGI
BIBLIOTEKER FOR ALLE BRUGERINVOLVERING PARTNERSKABER
2010.
KOMPETENCEUDVIKLING DIGITALE UNIVERSER
Cecillie Lindegaard er ansat som student i BĂžrnekulturens NetvĂŠrk og Biblioteksudvikling fra 19. oktober 2009. Lena Gammelgaard Petersen er ansat som student i Mediesekretariatet fra 17. november 2009.
BiblioteksledermÞde 2009 Styrelsens beretning til biblioteksledermÞdet 2009. Kan downloades pÄ www. bibliotekogmedier.dk.
No. 4. 2009
Rikke Lund Heinsen er fratrÄdt sin stilling i BÞrnekulturens NetvÊrk med udgangen af september 2009. The Future of Research and The Research Library. Executive Summary og Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket. Resumé. Publiceret november 2009. Kan downloades pÄ www.deff.dk.
Lotte Sterup er fratrÄdt sin stilling i DEFFLicenssekretariatet med udgangen af november 2009. Thomas Erhard fratrÊder sin stilling i Biblioteksafgiften (Tidsskriftcentret) med udgang af december 2009.
Theme:
READING PROMOTION
Scandinavian Public Library Quaterly 4 er udsendt. Temaet er denne gang indsatser, der kan styrke lÊselyst og litteraturinteresse med eksempler fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Kan downloades pÄ www.splq.info.
Afsender Styrelsen for Bibliotek og Medier H. C. Andersens Boulevard 2 1553 KĂžbenhavn V
Magasinpost
B
H. C. Andersens Boulevard 2 âą 1553 KĂžbenhavn V âą Tlf. 33 73 33 73 âą post@bibliotekogmedier.dk