Page 1

EFTERÅR 2021 DEBATFESTIVAL 2021

HUXI BACH

Søs Marie Serup, Morten Pape, Abdel Aziz Mahmoud, Martin Krasnik m.fl. YOUTUBE-STJERNE

Naja Münster

BLOMSTERDALEN

Niviaq Korneliussen RAMPEN

Jesper Stein 1


VELKOMMEN til et indsigtsfuldt efterår på biblioteket

Det er med stor glæde, at jeg byder velkommen til et efterår, som jeg håber og tror på, at vi kan gennemføre uden afbrydelser. Vi glæder os i den grad til at se jer alle, og vi håber, at du også har lyst til at komme og dele oplevelser og indtryk i fællesskabets ånd. Vi har gjort os umage med at sammensætte arrangementer for alle aldre, og med mulighed for at få indsigt i både kendte og nye emner. Glæd dig til at dykke ned i de mange tilbud, og til et sæsonprogram med ekstra indhold om udvalgte arrangementer. Du kan bl.a. læse om Poesidage på side 14, hvor vi skal hylde poesi og digtning i uge 35. Vi er jo også i et valgår, så det falder os helt naturligt, at efterårets tema er demokrati. Temaet byder på debatfestival over tre dage i selskab med bl.a. Søs Marie Serup, Huxi Bach og Martin Krasnik, hvor vi sætter fokus på lokalpolitik og FNs verdensmål, antidemokrati og demokratiet nu og i fremtiden. Vi skal både se demokratiet fra de voksnes perspektiv på side 32, men også i børnehøjde på side 55. Efterårets program er blevet til under ganske særlige omstændigheder. Nemlig i den lange periode, hvor personalet var hjemsendt under coronakrisen, hvor usikkerheden var stor, og hvor vi måtte aflyse arrangementer på stribe. Det er heldigvis lykkedes os at få nye aftaler i stand for nogle af disse arrangementer, som også har fået selskab af en hel del nye tilbud. Vi tager naturligvis højde for sundhedsmyndighedernes retningslinjer, så du kan føle dig tryg, når du kommer på biblioteket. Rigtig hjertelig velkommen og god fornøjelse!

Anette Ravnholt Centerchef

2


INDHOLDSFORTEGNELSE 4 14 18 26

32

40 44 56 58

FORFATTERE & LITTERATUR

Niviaq Korneliussen, Jesper Stein, Le Gammeltoft, Jesper Wung-Sung og Jonas T. Bengtsson m.fl.

POESIDAGE

Poesiens Bus, Billedpoesi, Litterær 17-tals-magi og musikalske hekserier m.fl.

FOREDRAG

Til Mars og tilbage igen, Til toppen af forlagenes verden, Bevar mig vel m.fl.

WORKSHOPS & FÆLLESSKAB

Fotoworkshop, Investering, Klarsynsaften, Guidet fællessang, Strikkecafé m.fl.

DEBATFESTIVAL 2021: DEMOKRATI 26.-28. oktober med Huxi Bach og Søs Marie Serup: Lokalpolitik og FNs verdensmål, Antidemokrati og Demokrati – nu og i fremtiden

MEST FOR UNGE

Skriveworkshop, Johnni Gade, Workshop med Mormor og Teater

MEST FOR BØRN

Naja Münster, krea, Fortnite-turnering, Girls Night, Naturtryl, jul og teater

OVERSIGT

Se alle arrangementer efter dato fordelt på afdeling

ÅBNINGSTID & BORGERSERVICE

Se vores åbningstider og læs mere om Borgerservice

KOM TRYGT PÅ BIBLIOTEKET Vi passer naturligvis på hinanden - også på biblioteket. Vi følger myndighedernes retningslinjer, og vi holder os ’up to date’ på alle ændringer. Vi tager vores forholdsregler bl.a. med håndsprit, afstandsmærkning og ekstra rengøring. 3


FORFATTERE

& LITTERATUR

4


FORFATTERE & LITTERATUR

SCANDINAVIAN STAR Lars Halskov Frederikshavn Bibliotek: Ons 25. august kl. 19 50 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk

SKØNLITTERATUR - TIPS OG TRENDS Klaus Rothstein Frederikshavn Bibliotek Ons 1. september kl. 19 50 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Hvad sker der i dansk skønlitteratur netop nu? Hvor brænder det på - i verden og i litteraturen? Klaus Rothstein, der er litteraturkritiker på Weekendavisen og tidligere programvært på ’Skønlitteratur på P1’, fortæller om aktuelle tendenser og om det, der optager og engagerer de danske forfattere netop nu.

BLOMSTERDALEN Niviaq Korneliussen Frederikshavn Bibliotek Man 13. september kl. 19.30 50 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Mød Grønlands største litterære stemme netop nu! Hør Niviaq Korneliussen fortælle om sin seneste roman ’Blomsterdalen’ og det at være ung i Grønland. ’Blomsterdalen’ udkom i august 2020 og handler om kærlighed, sorg, ensomhed og selvmord blandt grønlandske unge. Hun debuterede i 2014 med ’HOMO sapienne’, der handler om fem grønlandske unge, der kæmper med seksualitet, identitet og eksistens.

Bibliotekar Pernille anbefaler Naviaq Korneliussen er grønlandsk litteraturs nye stemme, og hun er ikke bange for at bryde tabuer i sine bøger. ’Blomsterdalen’ handler om at være ung i Grønland, om homoseksualitet og om fordomme, både danskeres fordomme om grønlændere, men også grønlænderes fordomme om danskere. Naviaq Korneliussen er modig i sit valg af temaer og fandenivoldsk iblandet stor sårbarhed i sin skrivestil.

Foto: Angu Motzfeldt

Kom og bliv klogere på de barske realiteter, som Niviaq Korneliussen skildrer i sine romaner.

5


FORFATTERE & LITTERATUR

VI VAR FOLKET - 30 år efter Murens fald Thomas Ubbesen og Anne Haubek Frederikshavn Bibliotek Tir 14. september kl. 19 50 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Kom med ægteparret på en rejse til de østlige udkanter af det europæiske kontinent, der er dybt mærket af de blodige begivenheder i det 20. århundrede. Med udgangspunkt i bogen ’Vi var folket’ får vi et unikt indblik i, hvordan det går, her tre årtier efter Berlinmurens fald og Østblokkens sammenbrud.

ORDKRAFT Online og i Aalborg Lør 18. september Ord- og litteraturfestivalen Ordkraft er i år en endagsfestival grundet corona. Du kan opleve festivalen på en ny måde i form af intense medleys af blandede oplevelser med både musik og litteratur. Sara Blædel, Jesper Stein, Carsten Jensen, Mich Vraa, Helle Helle, Jens Smærup Sørensen, Jesper Wung-Sung, Rasmus Tantholdt og mange flere forfattere glæder sig til at møde dig til Ordkraft. Billetterne koster 50 kroner. Find hele Ordkrafts program og køb billet på ord-kraft.dk.

PRAKTISK INFO Der kan forekomme ændringer, så hold dig gerne opdateret på bibl.frederikshavn.dk.

Giv os besked til arrangementet, hvis du ikke ønsker at blive fotograferet.

Billetter og tilmelding

COVID-19

Mange af vores arrangementer er gratis, men vi vil gerne opfordre dig til at tilmelde dig online alligvel. Det er også her du køber billet. Se arrangementerne og tilmeld dig på bibl.frederikshavn.dk.

Vi følger myndighedernes retningslinjer og holder os ’up to date’ på alle ændringer.

Fotos Under vores arrangementer tager vi ofte fotos og video til vores sociale medier som Facebook og Instagram.

6

Udover ekstra rengøring, afstandsmærkning og håndsprit, har vi også tilpasset antallet af deltagere ved vores arrangementer, så ingen kommer til at sidde for tæt. Du kan derfor trygt besøge os.


FORFATTERE & LITTERATUR

BOGCAFÉ - hvilken bog skal du læse næste gang?

Retfærdigheden – Sæby: Man 20. september kl. 19 Skagen Bibliotek: Tir 21. september kl. 19 Frederikshavn Bibliotek: Ons 22. september kl. 19 30 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Få inspiration til din næste læseoplevelse, når vores bibliotekarer anbefaler nye gode bøger til efteråret og vinteren. Snup en kop kaffe eller te, nyd en lækker omgang æblekage, bliv inspireret og få en hyggelig aften. I Sæby er bogcaféen arrangeret i samarbejde med Retfærdighedens Venner.

ANMELDERKLUBBEN Østervrå Bibliotek Tor 23. september kl. 19 GRATIS - tilmeld dig på bibl.frederikshavn.dk Mangler du inspiration til din næste læseoplevelse, så har du god mulighed for at hente den i anmelderklubben, når medlemmerne af Østervrå Læseklub og landmand Frode Thule Jensen kommer med deres anbefalinger. Det kan være både nye og lidt ældre titler, som de selv har haft en god oplevelse med, og gerne vil give videre til dig og andre læseglade. Du er også velkommen til at dele dine bedste bogtitler med os. Gør dig klar til en aldeles uhøjtidelig aften tilsat en skøn portion litteraturguf!

BOGSALG Bibliotekerne i Frederikshavn, Sæby og Skagen Fre 15. oktober til og med Lør 23. oktober Kom til vores populære bogsalg og gør et kup. Vi sælger ud af bibliotekets kasserede materialer, og der er masser af gode bøger og blade for alle aldre. Bogsalget sker i bibliotekets betjente åbningstid. Se åbningstiderne på side 58. Du kan betale med MobilePay, betalingskort eller kontant.

7


FORFATTERE & LITTERATUR

Bibliotekar Pernille anbefaler Jesper Stein, der siden 2012 har skrevet seks prisbelønnede kriminalromaner om den alkoholiserede vicepolitikommissær Axel Steen, har skrevet en fremragende selvbiografisk roman om sin egen opvækst og om sine forældre. Det er barsk læsning, men det er også god læsning, fordi han er modig og tør undersøge og skrive om det, der har gjort allermest ondt.

RAMPEN Jesper Stein Salen - Kappelborg, Skagen Man 27. september kl. 19 100 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk

Hør Jesper Steins personlige fortælling om en kernefamilie og dens opløsning, om bristede håb, svigt og druk, men også om stor kærlighed og længsel efter samme. Hør om forældrenes skilsmisse og om at stå ung og fortumlet i et kølvand af svigt og alkoholmisbrug. Jesper Stein har gennem livet gjort sig sine egne erfaringer med at svigte, blive skilt og drikke sig væk fra det smertefulde i livet. Hans bog ’Rampen’ kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortidens svigt og finde fred med sig selv. Vinder af Læsernes Bogpris 2021.

8


FORFATTERE & LITTERATUR

KVINDE

SET FRA RYGGEN Jesper Wung-Sung Frederikshavn Bibliotek Ons 29. september kl. 19.30 100 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Forfatter Jesper Wung-Sung fortæller om sin roman ’Kvinde set fra ryggen’, der handler om Vilhelm Hammershøis kone Ida. Hun bliver den store malers livsledsagerske og foretrukne model. I dag sælges malerierne af den ofte rygvendte kvinde for tocifrede millionbeløb, men hvem var hun? Jesper Wung-Sung skræller lagene af maling af Ida Hammershøi for at finde ind til kvinden bag motivet. Hør Jesper Wung-Sung fortælle om research, kunst, følelser og om, hvordan ’Kvinde set fra ryggen’ er forbundet med ’En anden gren’, romanen om hans oldeforældre, San og Ingeborg Wung-Sung.

Foto: Les Kaner

Bibliotekar Pernille anbefaler Vi kender hende fra malerierne; Ida Hammershøi, den store danske kunstner Vilhelm Hammershøis hustru og model. Oftest har vi set hende fra ryggen i de karakteristiske Hammershøi interiør malerier af højloftede stuer, hvor tiden synes at stå stille. Jesper Wung-Sung vender hende om og skriver mennesket Ida Hammershøi frem i denne fremragende roman.

9


FORFATTERE & LITTERATUR

TABET

Le Gammeltoft Salen - Kappelborg, Skagen Tor 30. september kl. 19 75 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk

Radiovært Le Gammeltoft har selv oplevet den sorg, det er, at miste et ufødt barn. Hun erfarede, at det ikke er et emne, der bliver diskuteret, hverken i samfundet eller derhjemme. Det vil hun forsøge at ændre med sin bog ’Tabet – fortællinger om at miste sit ufødte barn’. Hør Le fortælle, hvordan samtaler og åbenhed kan bryde tabuet og skabe et fællesskab, så kvinder og mænd, der har mistet deres ufødte barn, ikke ender med at stå ensomme tilbage med sorgen.

Le Gammeltoft & Ma

rie Nørgaard

TA BE T # MIT TAL

Fortællinger om at mi ste sit ufødte barn

Heartbooks

GRUNDVOLD – AT VOKSE OP I EN MORMONFAMILIE Rachel Röst Frederikshavn Bibliotek Tir 12. oktober kl. 19 50 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Hvad ved du om det mormonske kirkesamfund? Rachel Röst (født 1976) er vokset op i en stærkt religiøs mormonsk familie. I sin selvbiografiske roman ’Grundvold’, fortæller Rachel nu historien om at vokse op i en verden, som, for de fleste, er mystisk og ukendt. Hun vil bl.a. fortælle om den smertefulde proces, det har været at skrive bogen, om hvordan det mormonske kirkesamfund har taget imod den, og hvordan forholdet til familien er i dag. Rachel Röst er blandt andet kendt kendt som stifter af projektet ’Læs for Livet’.

10


FORFATTERE & LITTERATUR

KVINDEFANTASIER Elisa Lykke røg først på året direkte ind på bestsellerlisterne med sin første ebog og lydbog ’Kvindefantasier’, som indeholder syv kendte kvinders erotiske noveller. Hør Elisa tale om ideen til bogen, seksualitet, lyst og skam - og om de kendte kvinders baggrund for at sige ja tak til at bidrage. Udover at formidle saftige historier, set fra et kvindeperspektiv, havde Elisa også en lidt større plan med projektet bl.a.: •

at fjerne skyld og skam fra kvinders seksualitet

at sætte lys på ’den pæne pige’

at få unge til at bruge fantasien i stedet for kun at bruge tre klik på en pornoside.

Elisa Lykke Frederikshavn Bibliotek Fre 5. november kl. 19 95 kr. inkl. et glas bobler og lidt sødt Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Psst: Kvindefantasier 2 udkom i sommer!

Kom til en aften, hvor vi sætter fokus på kvindens fantasi og lyst, der ifølge Elisa Lykke kan være ligeså buldrende som en mands.

11


FRA BLOKKEN

FORFATTERE & LITTERATUR

Jonas T. Bengtsson Hotelpension Aahøj Tor 11. november kl. 19 75 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Tag med biblioteket på rejse i Jonas Bengtssons forfatterskab, når vi inviterer til forfatteraften med ild i pejsen og rødvin i glasset, på den hyggelige hotelpension Aahøj. Jonas Bengtsson vil, med udgangspunkt i sin seneste roman ’Fra Blokken’, tage os med gennem forfatterskabet, som startede med den anmelderroste roman ’Aminas Breve’. Jonas Bengtsson er kendt for sine socialrealistiske romaner, som udspiller sig i Danmarks sociale underklasse. Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål. I samarbejde med Hotelpension Aahøj i Sæby.

12


FORFATTERE & LITTERATUR

SKUMRINGSTIME Man 15. november Biografsalen - Kappelborg, Skagen kl. 17 Frederikshavn Bibliotek kl. 19 GRATIS - tilmeld dig på bibl.frederikshavn.dk Temaet i år er ’Drømme og længsel i Norden’ og årets tekst er fra romanen ’Katrina’ af Sally Salminen. I Skagen læser daglig omviser på Skagen Museum Kresten Skeel Langvold årets tekst højt. Bagefter vil familien Gabrielsson og Hegaard underholde med nordisk sang og musik. I Frederikshavn læser formand for Kultur- og Fritidsudvalget Mette Hardam årets tekst højt. Aftenen fortsætter med en koncert med svenske Tina Gillberg og norske Morten Nordheim. Velkommen til en hyggelig aften i nordiske ord og toner!

PEDAL-OVE-SAGEN Michael Teschl Frederikshavn Bibliotek Man 13. december kl. 19 100 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk En decemberdag i 1981 forsvandt den 30-årige Brita Hansen sporløst i Frederikshavn. Først syv måneder senere blev hendes lig fundet i havnen. Sådan starter den historiske sag om Pedal-Ove, der i vinteren 2019 var med i en række dokumentarprogrammer på TV2. Oplev et spændende og hårrejsende foredrag, hvor Michael Teschl med empati og nysgerrighed udfolder alle hemmelighederne bag én af landets mest kendte drabssager, der samtidig blev danmarkshistoriens største justitsmord.

13


POESIDAGE 2021

30. august - 5. september

PROGRAM MAN 30/8

Udstilling: Black out poetry digte udstilles hele ugen på Frederikshavn Bibliotek Filmen ’Tove’ vises i biografen i Palads Frederikshavn

TIR 31/8

Borgmesteren indvier nyt værk i Poesiparken samt åbent Hus i Rådhuscentret Trio a´ Capella synger Halfdan Rasmussen og Benny Andersen i For Retfærdigheden i Sæby

TOR 2/9

Digte og Lyd i Maskinhallen: Sara Grabow synger Rilke

FRE 3/9

Besøg af Poesiens Bus på Rådhuspladsen v/ Frederikshavn Bibliotek Børn leger med ord og poesi hos Henrijette Fischer i For Retfærdigheden i Sæby Hans Harding fortolker Morten Nielsens digte i ord og toner i For Retfærdigheden i Sæby

LØR 4/9

Besøg af Poesiens Bus på pladsen v/Skagen Bibliotek Børneværksted: Billedpoesi med Jeanette Sætre på Frederikshavn Bibliotek Litterær 17-tals-magi og musikalske hekserier med Per Drud Nielsen på Frederikshavn Bibliotek

VELKOMMEN TIL POESIDAGE I uge 35 hylder vi poesien. Vi skal læse digte, skrive digte, høre digte, male digte! På meget kort tid kan poesi - med få ord - præcisere følelser og stemninger, som vi alle kender fra os selv. Vi møder poesi, når vi som små får læst rim og remser højt, og vi hører poesi i form af musiktekster. Ind imellem stryger en digtsamling også ind på bestsellerlisterne, som Yahya Hassans gjorde i 2013. Med Poesidage vil vi vise, hvor fantastisk og forskelligartet poesi er. Vi håber, at vi med fede oplevelser for alle, kan inspirere flere til at finde glæden ved poesi.

Se alle arrangementer på bibl.frederikshavn.dk/poesidage 14


POESIDAGE 2021

’NÅR HVERDAGENS LÅG LETTER’ Hverdagens låg letter Everything Will get better Hverdagens indbildning af ”Det går fint - jeg har fået bearbejdet sorgen; jeg har skrevet mig ud af den” Lyder pludselig som en løgn Til hverdag tårerne er gemt væk Nu pibler de frem Det føles som om nogen slog mig hårdt Jeg blev ramt Brystet knuger sammen Og mavedansen af hulk sætter igang Jeg savner som bare pokker Når hverdagens låg letter Og sandheden atter indsætter Jeg vil bare knuges og krammes Så det svage punkt rammes Og smerten for en stund forsvinder Tilbage står vi med vores minder - Emma Frederikke Nielsen, 21

DIT DIGT PÅ ET POSTKORT Flere har sendt os et digt, som vi har fået lov at bruge på et postkort i anledning af Poesidage - se fx et af Emmas digte herover. Find postkortene med de forskellige digte på bibliotekerne fra starten af august. Tag gerne nogle stykker med hjem og brug dem som kort til en gave eller lignende. Og får du selv lyst til at digte, så send os gerne dit digt - vi trykker flere postkort i efteråret. Foto: Bibliotek & Borgerservice

15


POESIDAGE 2021

30. august - 5. september

UDVALGTE ARRANGEMENTER BESØG AF POESIENS BUS Frederikshavn Bibliotek: Fre 3. september kl. 9-13 Skagen Bibliotek: Lør 4. september kl. 9-13 Poesiens Bus er et lilla folkevognsrugbrød med indbygget poesibibliotek, der bidrager til læselyst og fællesskab. I Frederikshavn kan du komme til åben bus og se nærmere på poesibiblioteket, få en snak om poesi med vores poesiformidlere, selv skrive et digt eller få et digt læst højt. I Skagen læser Signe Gjessing og Lars Emil Foder op fra deres forfatterskaber. Her er der også en workshop ’Skab din egen digtsamling’, hvor alle fra 10 år og op er velkomne.

LITTERÆR 17-TALS-MAGI OG MUSIKALSKE HEKSERIER Per Drud Nielsen Frederikshavn Bibliotek Lør 4. september kl. 14 50 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Hør Per Drud Nielsen fortælle om Suzanne Brøggers haikudigte, som han har lavet musik til, og om hans møde med Suzanne Brøgger. Suzanne Brøgger besluttede i 1999, at alle hendes digte i digtsamlingen ’Lotusøje’ skulle overholde den japanske haikutraditions krav om 17 stavelser. Komponisten Per Drud Nielsen stødte på digtene i 2016, og det kom der en samling korkompositioner ud af. Senere fulgte koncerter og i 2020 også en cd, hvor Akademisk Kor Århus synger kompositionerne, og hvor Suzanne Brøgger reciterer de digte, som Per Drud Nielsen ikke har sat musik til.

BILLEDPOESI MED JEANETTE SÆTRE Frederikshavn Bibliotek: Lør 4. september kl. 11 Er poesi egentligt kun for voksne? Og skal man kunne skrive for at lave poesi? Ikke på Frederikshavn Bibliotek! Besøg os lørdag den 4. september når vi arbejder med poesi i børnehøjde på en ny og kreativ måde. Poesi er meget mere end ord og det behøver bestemt ikke være kedeligt! Så kom med til en hyggelig og kreativ dag for hele familien. Fra 2 år. En del af Børneværkstedet - læs mere på side 45.

16


POESIDAGE 2021

MEGET MERE POESIDAGE Til Poesidage er der i løbet af ugen også mange arrangementer for børnehavebørnene, de ældste skoleklasser og ungdomsuddannelserne. •

Tegn og fortæl med Halfdan Rasmussen: Rim om natten. En workshop med rim og kreasjov for børnehavebørn og 0. klasse.

Otte muligheder for Poesivandring for elever fra 8. – 10. klasse.

Billedpoesi-workshop i Frederikshavn, Sæby og Skagen med kunstneren Jeanette Sætre - arrangeret i samarbejde med Børns møde med kunsten og Børnekulturelt netværk.

Poesiens Bus for ungdomsuddannelserne i Maskinhallen m/digtoplæsning ved Signe Gjessing og skriveworkshop med Lars Emil Foder.

Poesiens Bus besøger Torslev Skole i Østervrå.

SAMARBEJDSPARTNERE

GLÆD DIG TIL AT SE NOGLE ARRANGEMENTER PAKKET IND I LYD- ELLER LYS AF EUC NORDS EVENTTEKNIKERELEVER.

Poesiens Bus, Poesipark Frederikshavn, Maskinhallen, EUC Nord Eventteknik, Palads Teatret, Retfærdigheden i Sæby, Folkeuniversitet Frederikshavn, Rådhuscentret i Frederikshavn, Frederikshavn Boghandel og Frederikshavn Kunstmuseum. Vi glæder os til at blive inspireret sammen med dig.

Følg med på facebook.com/poesidage

LIVSKVALITET Løft blikket. Hvad er vigtigt i livet. Tankerne triller støder på rejser fester og kulturelle oplevelser. Men hverdagens dynamik en kop kaffe med en god ven snak og latter, det giver hverdagen kærlig glæde. Det store i det små. Løft blikket. Skal vi drikke en kop kaffe?

SEPTEMBER September din lille drillep ind, du leger med os som din fætter April, for allerbedst som vi tro r det er sommer, så blæser du på os og reg nen strømmer for der efter igen, at lege ta´ fat, med skiftende temperatu er og kulde ved nat. Du kaster med vinden og lyset dæmper som forberedelse til den kommende vinter.

Bodil Jacobsen

Hanne Klausen

17


FOREDRAG

18


FOREDRAG

SOM SUNKET I JORDEN Kristian Bech Ålbæk Bibliotek Man 30. august kl. 19 75 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Hvert år forsvinder hundredvis af danskere. Men hvordan finder man dem, som ikke selv vender hjem og måske er væk i årevis? Oplev et ærligt og livsbekræftende foredrag, hvor tidligere politimand og programvært Kristian Bech fortæller om, hvordan TV2-dokumentarserien ’Som sunket i jorden’ blev til. Han viser klip fra programmerne og fortæller om arbejdsmetoderne, udfordringerne og den risiko, der kan være ved at rejse verden rundt i jagten på svar. I samarbejde med AOF Nord.

TIL TOPPEN AF FORLAGENES VERDEN Lene Juul Biografsalen - Kappelborg, Skagen Man 13. september kl. 19 50 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Mød Lene Juul, der er født og opvokset i Skagen, og som nu er direktør for et af landets største forlag, JP/Politikens Forlag. Lene Juul fortæller, hvordan litteratur bliver til, om trends i bogbranchen, og om arbejdet med store forfattere som bl.a. Jussi Adler-Olsen, Leonora Christina Skov, Sara Blædel, Anne Hjernøe, Puk Damsgård, Sigurd Barrett og Søren Sveistrup. Herudover giver Lene Juul dig indblik i arbejdet med salg af rettigheder i udlandet, filmatisering af bøger, og hvorfor lydbøger er blevet så stort et hit.

Foto: Walther Bølge

19


FOREDRAG

NAK & ÆD Nikolaj Kirk Manegen – Sæby Kulturhus Tor 16. september kl. 19 195 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk

NY SÆ S PÅ DR ON 1!

Stjernekokken Nikolaj Kirk, der er en af hovedpersonerne i DR-serien Nak & Æd, tager os med bag kulissen og fortæller om, hvordan han får inspiration til at arbejde kreativt med naturstoffet på TV. Hvorfor hedder programmet Nak & Æd? Smager en husmår godt? Det er blot nogle af de spørgsmål, Nikolaj vil give dig svar på i foredraget. Vi får også hans holdning til jagt og om vildtet, han går efter i de nye programmer.

GENFORENINGEN 1920 Søren Ryge Petersen Manegen – Sæby Kulturhus Tir 21. september kl. 19 100 kr. inkl. kaffe og kage. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Hør Søren Ryges fortælling om en usædvanlig barndom lige syd for grænsen, hvor han talte sønderjysk, plattysk, dansk og tysk hver eneste dag. Søren har sine rødder i Sydslesvig, og Sønderjyllands skæbne er dermed barnelærdom for ham. Kongeåen, Dannevirke og Ejderen var faste udflugtsmål, og Sørens far brugte hele sit voksenliv på at virke for danskheden i det Sydslesvig, der som bekendt ikke kom tilbage til Danmark før ved genforeningen i 1920.

Bogsignering efter foredraget

I samarbejde med Saltlandets Historiske Forening for Sæby og Omegn.

MANDEN BAG BANGSBO HOVEDGÅRD Erik Christensen Frederikshavn Bibliotek Tir 28. september kl. 19.30 50 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Hvad er certosa, hvor ligger Bernina og hvem er Baron TripTrap? Glæd dig til Erik Christensens medrivende beretning om Johan Knudsen, Bangsbokredsen og Bangsbo Hovedgård. Omkring århundredeskiftet var Johan Knudsen den samlende kraft for nogle af datidens mest betydningsfulde danske kunstnere, lige som han selv under synonymet Baron TripTrap skrev bl.a. anmeldelser af teaterforestillinger.

20


FOREDRAG

BEVAR MIG VEL BLIV KLOGERE PÅ DEMENS Anja Aalund Holst og RAV Frederikshavn Frederikshavn Bibliotek Tor 30. september kl. 19 GRATIS - tilmeld dig på bibl.frederikshavn.dk Vi hører ofte om demens, og vi ved, at det handler om hjernens forfald, men hvad er en demenssygdom egentlig, og hvordan er det at have en så alvorlig sygdom tæt inde på livet. RAV Frederikshavn holder et kort oplæg om, hvad en demenssygdom gør ved hjernen, hvorefter Anja fra Livsflimmer holder oplæg om, hvordan demens har påvirket hendes familie. Anja fortæller bl.a. om den proces, de har været igennem som familie, hvilke overvejelser, hvilke samtaler, og hvilke svære beslutninger de måtte træffe, for at finde en vej, så de kunne være i det alle fire. Bliv klogere på demens, og oplev et hudløst ærligt foredrag om tilladte og forbudte tanker og følelser hos pårørende. Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål. I samarbejde med RAV Frederikshavn og Livsflimmer.

21


FOREDRAG

MIT LIV MED ANGST OG AUTISME Mathilde Lusty Sørensen Manegen – Sæby Kulturhus Tor 30. september kl. 19 50 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Kom med til dette personlige foredrag om, hvordan man kæmper sig ud af angstens greb, og det der venter i fremtiden. 20-årige Mathilde indvier os i sit liv med autisme, angst, OCD, ADHD og spiseforstyrrelse samt en hverdag fyldt med udfordringer, mange skoleskift og stress. Mathilde håber med sin beretning at kunne give andre en følelse af, at de ikke er alene, og at det nytter at kæmpe videre.

CARMENCITA - EN OPERAFORTÆLLING Søren Schelling Frederikshavn Bibliotek Tor 14. oktober kl. 19.30 75 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Kom med til en unik oplevelse, hvor musik, ilustrationer og fortalte ord følger hinanden. Søren Schelling fortæller kærlighedshistorien ’Carmencita’, der låner sit stof fra Bizets berømte opera. Det er en kærlighedshistorie om begær, jalousi og afsavn, men også om at finde sig til rette som menneske i en verden, hvor virkelighed og drømme ikke altid følges ad. Operafortællingen er illustreret af den lokale kunstner Anne Marie Johansen og forud for fortællingen får du en introduktion i form af et uformelt koncertforedrag med live operasang.

GEOPARK, GEOLOGI OG NATUR Bo Storm Sæby Bibliotek Tor 14. oktober kl. 19 GRATIS - tilmeld dig på bibl.frederikshavn.dk Frederikshavn Kommune arbejder på at lave en geopark. Men hvad er en geopark? Hvad betyder den for dig? Hvad ligger der under jorden i 13 km dybde? Hvorfor har vi den natur, vi har? Dette og mange flere spørgsmål får du svar på, når du denne aften kan lære mere om geoparker.

Foto: Henning Larsen

22


FOREDRAG

HØJT AT FLYVE Jens Gaardbo Østervrå Kulturhus Tir 19. oktober kl. 19 150 kr. Køb billet på fof.dk/vendsyssel Jens Gaardbo har en underfundig humor og en fantastisk evne til at betragte omgivelser og medmennesker. Han er ofte på kant med tidens strømninger og alt det moderne. Det er en realitet, at han er blevet smidt ud af TV2, og det vil han naturligvis komme ind på. Især fordi det også har kastet ham ud i hans livs krise. Men derudover vil han fortælle om livet i branchen, om livet som Vendelbo og om vores besynderlige nutid.

GODDAG, DET ER FÆRDSELSPOLITIET Vlado Lentz Manegen – Sæby Kulturhus Tir 2. november kl. 19 100 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk De fleste danskere er på fornavn med kroatisk fødte Vlado Lentz, kendt fra programmet ’Politijagt’. Vlado har arbejdet i politiet i over 30 år og har med sin lange livs- og erhvervserfaring lært at spotte ”en kunde” på lang afstand. Han har set det meste, men kan stadig blive forbløffet over, hvor ubetænksomt nogle bærer sig ad, når de færdes i trafikken.

TILMELD DIG VORES

NYHEDSBREV

Få nyheder og tilbud fra Bibliotek & Borgerservice direkte i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer et par gange om måneden og indeholder bl.a.: • • • •

Nyheder fra biblioteket Vigtigt nyt fra borgerservice Inspiration og artikler Aktuelle tilbud og services

TILMELD DIG PÅ BIBL.FREDERIKSHAVN.DK 23


FOREDRAG

MARS

TIL OG TILBAGE IGEN Christina Toldbo Frederikshavn Bibliotek Tor 18. november kl. 19 75 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Kom til en aften i rumrejsens tegn i selskab med astrofysiker Christina Toldbo. Hele verden så med, da NASA landende et rumfartøj på Mars, som, med hjælp fra danske forskere fra Københavns Universitet og DTU, skal gøre os klogere på planeten Mars. Christina Toldbo giver denne aften et aktuelt indblik i NASAs og den Europæiske Rumfartsorganisation, ESAs konkrete planer for udforskning af rummet, samt en spændende indsigt i og forståelse for, hvad der skal til, før mennesker kan bosætte sig på Mars. Forfriskninger kan købes inden start og i pausen.

BLÅ BOG

Navn: Christina Toldbo Uddannelse/beskæftigelse: Astrofysiker med speciale i menneskelig udforskning af rummet og kolonisering af Månen og Mars. Kendt for: Har været ansat ved ESA, hvor hun arbejdede på et system til at gro alger til ilt og fødevareproduktion til astronauter på langvarrige rumrejser.

24


FOREDRAG

’DE BLÅ’ TÆLLER IKKE I DINE UDLÅN PÅ EREOLEN De blå titler på eReolen og eReolen Go! kan du altid låne. Der er ingen begrænsning og de tæller ikke med i dine øvrige lån på eReolen.

Vælger du en blå titel, sparer du altså et lån, OG du slipper for at vente på, at det bliver din tur - smart ikke! Der er både e-bøger, lydbøger og podcasts, og du kan kende dem på et blåt læsemærke eller lyttemærke.

blå lydbog

blå e-bog

Forfatter Julie Midtgaard om de blå titler ”Som forfatter glæder jeg mig over, at mine bøger ligger som blå titler, som både e- og lydbøger, fordi det gør bøgerne tilgængelige for flest mulige læsere. Adskillige undersøgelser viser, at læsning er vigtigt for vores empati, sprog og viden og samtidig sænker vores stressniveau. Derfor giver det rigtig god mening, at alle har mulighed for at være med. Og så synes jeg, det er dejligt at kunne invitere nye læsere med på eventyr i serien ’Luscuro’ uden konsekvenser (udover neglebidning og følelsesmæssige rutsjebaneture), forstået på den måde, at man kan prøve, om bøgerne er noget, og hvis ikke man bliver fanget, sker der ikke noget indhak i udlånskvoten. Det er smart!”

KENDER DU VORES AFHENTNINGSSTEDER? Er der langt til dit nærmeste bibliotek? Så kig forbi et af vores afhentningssteder! Du finder dem her: •

Elling ved Genbrugsbutikken Den grønne Elling

Hørby ved Hørby Bageri

Præstbro ved Præstbro Maskiner

Her kan du hente og aflevere de materialer fra biblioteket, du har bestilt. Vi kører materialer ud til stederne en gang om ugen. Se adresser og åbningstider på

bibl.frederikshavn.dk/afhentningssteder

Elling

Hørby

Præstbro 25


WORKSHOPS & FÆLLESSKAB

26


WORKSHOP & FÆLLESSKAB

FOTO-WORKSHOP Sisse Christensen Frederikshavn Bibliotek Ons 18. august kl. 15-17 (indendørs) og Ons 25. august kl. 16-18 (udendørs) GRATIS - tilmeld dig på bibl.frederikshavn.dk Få enkle tips og tricks til at tage bedre fotos med dit kamera eller din telefon. Vi skal blandt andet tale om perspektiv, lys og de mest grundlæggende ting, der er vigtige for, at et billede bliver ’godt’. Der bliver masse af plads til spørgsmål og tid til lidt øvelse, inden vi slutter af med et par ideer til, hvad du kan bruge dine fotos til. Husk at medbringe dit kamera eller din telefon.

STRIKKECAFÉ Susanne Jensen Frederikshavn Bibliotek kl. 19-21 Tor 26. august, Tor 7. oktober, Tor 4. november GRATIS - tilmeld dig på bibl.frederikshavn.dk Strikkecaféen er for alle, der har lyst til at slå et par masker op i selskab med andre. Susanne Jensen fra butikken Strikkefeen præsenterer nyheder - både opskrifter og garn. Kom til en hyggelig aften med plads til snak, kaffe og kage. Fat stikkepinden eller hæklenålen og sæt kurs mod biblioteket.

MORGENSANG I FREDERIKSHAVN OG SKAGEN Fællessang har været med til at samle os under coronaen, man bliver glad af at synge, og så er det dejligt at mærke fællesskabet. Det er ikke kun på TV fællessangen har bidt sig fast. Morgensang på biblioteket er også en stor succes, så vi fortsætter naturligvis vores gode samarbejde med Frederikshavn Mandskor og Musikskolen i Skagen. Repertoiret er begge steder nye hits og nostalgiske klassikere, bl.a. hentet fra Højskolesangbogen. Det er gratis, men det kræver tilmelding via bibl.frederikshavn.dk.

SÆRLIGT FOR FREDERIKSHAVN Frederikshavn Bibliotek kl. 10

Fre 27. august, 24. september, 29. oktober, 26. november og 17. december.

Den sidste fredag i hver måned. SÆRLIGT FOR SKAGEN Foyeren på Kappelborg kl. 10

Fre 3. september, 1. oktober, 5. november og 3. december.

Den første fredag hver måned.

27


WORKSHOP & FÆLLESSKAB

DRILLER TEKNIKKEN? BESØG IT-VÆRKSTEDET Frederikshavn Bibliotek kl. 10 Torsdage fra 2. september - 25. november GRATIS - kig bare forbi Kig forbi vores IT-værksted, hvor du kan få hjælp og vejledning til din computer, iPad, mobiltelefon, internet eller andre af dine dimser, som driller. Husk at medbring dit IT-udstyr. I samarbejde med Ældre Sagen.

KLARSYNSAFTEN Ian Elliot Manegen – Sæby Kulturhus Tir 7. september kl. 19 125 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Få beskeder fra den åndelige verden. Ian Elliott vil skabe kontakt til dine nære, som er gået over på den anden siden. Der vil også blive givet clairvoyante beskeder til publikum. Ian Elliott er et clairvoyant medium. Han fik allerede kontakt med den åndelige verden, da han var 14 år, og har siden kunnet få adgang til åndernes og englenes univers. Ian Elliott har arbejdet som clairvoyant medie i 28 år, både i Danmark og i udlandet. Han er født i Irland og bor nu i Hjørring.

MANDEKLUBBEN

- et interessefællesskab kun for mænd Mandeklubben er et hyggeligt fællesskab, hvor deltagerne udveksler interesser, arrangerer spændende ture og inspirerer hinanden. Emnerne er mange og spænder over foredrag, udflugter, vinylplader, virksomhedsbesøg, madlavning, bjesk, jagt, fiskeri og meget, meget mere. Alle mænd er velkomne, og hvis du selv har en god idé eller dyrker en spændende hobby, så kom og del den med de andre nysgerrige mænd i klubben.

Læs mere på bibl.frederikshavn.dk Her kan du også tilmelde dig Mandeklubbens nyhedsbrev!

28


WORKSHOP & FÆLLESSKAB

VENSKAB OG ENSOMHED - ET KIG PÅ ENSOMHEDENS MANGE ANSIGTER

Frederik Svinth Frederikshavn Bibliotek Ons 8. september kl. 19.30 50 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Alle møder ensomheden igennem tilværelsen – men er det den forbigående ensomhed, ’gæsten’, eller den mere vedvarende, ’indflytteren’? Og kunne vi forestille os, at der findes en ting som god ensomhed? Vi kigger på og taler om ensomhedens mange ansigter, og hvad vi kan gøre for at bekæmpe den, når den fortjener at få sparket. Oplev et sjovt, varmt, jordnært og personligt foredrag, der rummer tanker om det gode venskab og forståelse for den ensomhed, vi alle kan opleve i vores liv. Hvad er et godt venskab egentlig? Hvordan håndterer vi ensomhed i vores og andres liv?

Gode kvalitetsrelationer mellem mennesker er altafgørende, når man ønsker at komme ensomhed og isolation til livs – og det er følelser, som alle mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv. - Frederik Svinth

FORMIDDAGSKAFFE OG FÆLLESSKAB Frederikshavn Bibliotek: Søn 3. oktober kl. 10.30 Frederikshavn Bibliotek: Søn 24. oktober kl. 10.30 Frederikshavn Bibliotek: Søn 14. november kl. 10.30 25 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Har du lyst til at drikke formiddagskaffe sammen med andre en søndag formiddag? Vi sørger for kaffe, te og en basse fra bageren. Du får mulighed for at tage del i et hyggeligt fællesskab sammen med andre. Alle er meget velkomne.

TRE SØNDAGE

29


WORKSHOP & FÆLLESSKAB

FRIVILLIGHEDS OG FORENINGSFESTIVAL

VERDENS SUNDESTE OG SJOVESTE MEDICIN Johnny Sort Jensen Frederikshavn Bibliotek Ons 15. september kl. 19 GRATIS - tilmeld dig på bibl.frederikshavn.dk Oplev et af Danmarks stærkeste foredrag om livskvalitet, om at rejse sig når ulykken er sket. Johnny har oplevet døden, er amputeret, har været ved at brænde inde, er rygmarvsskadet, er smertepatient og er opereret efter en blodprop i hjertet.

Johnny er også idrætsmand, elitesportsudøver, ildsjæl, foreningsleder og inspirator. • Hvordan er det at rejse sig, når man har mistet alt? • Hvad betyder foreningsfællesskabet, når livet gør mest ondt? • Hvordan kan vi hjælpe andre ”sårbare” med i fællesskabet? Bliv berørt - bliv inspireret - bliv motiveret. Læs mere om frivilligheds og foreningsfestivalen på frivilligfestival.org

GUIDET FÆLLESSANG Frederikshavn Bibliotek kl. 10.30 - 12 Tir 5. oktober, 9. november og 7. december GRATIS - kræver tilmelding - vær opmærksom på, at tilmelding gælder alle tre gange. Vi gentager succesen med Guidet Fællessang en måde at komme hinanden ved både gennem sang og snak. Her kan du opdage eller genopdage glæden ved fællessang.

TRE TIRSDAGE

30

Vi mødes i en lille gruppe, hvor vi synger sammen, snakker om teksterne og drikker en kop kaffe i en hyggelig og uformel ramme. Det er et forløb over tre tirsdage for en mindre gruppe - det kræver ingen forudsætninger eller forberedelse. Kom, som du er og få en hyggelig formiddag med gode sange. I samarbejde med Frederikshavn Mandskor.


WORKSHOP & FÆLLESSKAB

SÅ SYNG DA DANMARK Jens Nielsen Østervrå Kulturhus Tir 5. oktober kl. 14 50 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Kom og del dine yndlingssange med andre, og har du en god historie, der knytter sig til sangvalget, så hører vi den gerne. Komponist og musiker Jens Nielsen synger og spiller for til en munter eftermiddag med sange fra Højskolesangbogen. Jens Nielsen har masser af gode forslag i ærmet, men det er først og fremmest dig og resten af publikum, der kan byde ind med ønsker til dagens repertoire. Der er lagt op til en eftermiddag med sprudlende varme, humor og musikalitet.

INVESTERING FOR BEGYNDERE Sarah Ophelia Møss Frederikshavn Bibliotek Ons 3. november kl. 19 100 kr. Køb billet på fof.dk/vendsyssel Investering er for alvor kommet i fokus under corona-pandamien, og derfor glæder vi os til at blive endnu klogere på investering sammen med Sarah Ophelia Møss fra Ophelia Invest. Sarah gennemgår investering fra A-Z, og alle - lige fra den helt grønne til den lidt mere erfarne - vil få noget ud af at deltage. Sarah fortæller også om de vigtigste begreber og tips til blandt andet investering med stor spredning og dermed mindre risiko. Efter foredraget kan du gå hjem og kaste dig ud i at investere på egen hånd. I samarbejde med FOF Vendsyssel.

Foto: Gritt Ulrikka Jørgensen

31


DEBATFESTIVAL: DEMOKRATI

Velkommen til Frederikshavn Debatfestival 2021, hvor vi i år sætter fokus på ’demokrati’. Fra tirsdag den 26. til torsdag den 28. oktober skal vi debattere, diskutere, tale, snakke, sludre og indgå dialog om de mange facetter af demokratiet. Vi skal se nærmere på aktuelle samfundstendenser – både dem, der styrker demokratiet, men også dem, der truer med at svække det, nu og i fremtiden.

DAG 1 LOKALPOLITIK OG VERDENSMÅLENE Kommunalvalg 2021 ligger lige om hjørnet, så hvad er mere nærliggende end at se nærmere på vores lokaldemokrati. Hvordan ønsker vi, at vores kommune skal udvikle sig i fremtiden – og hvordan og hvor meget skal den bæredygtige dagsorden have indflydelse? Denne dag skal vi debattere lokalpolitik og opleve demokratiet i fuld flor.

DAG 2 ANTIDEMOKRATI Nogle gange er det lettere at forstå vigtigheden af noget, når man ikke har det længere. Hvad ville der ske, hvis de fælles spilleregler, som vores demokrati er bygget op af, smuldrer, bliver taget fra os – eller simpelthen blot glider os af hænde fordi vi har glemt at passe på dem? På dag 2 skal vi også udforske om vi reelt bor i et demokrati eller bare tror, at vi gør.

DAG 3 DEMOKRATI - NU OG I FREMTIDEN Der er meget i vores samfund, der understøtter, men samtidig også presser vores demokrati i dag. Vi stiller skarpt på tendenser som ’call-out-’ og krænkelseskulturer, polarisering, ekstremisme, demokratisk takt og tone og dannelse og meget mere på festivalens sidste dag, der afsluttes med en stor paneldebat.

32

Ændringer kan forekomme - hold dig derfor opdateret på bibl.frederikshavn.dk


DEBATFESTIVAL: DEMOKRATI

Hvorfor, synes du, debat om demokrati fortsat er vigtig? ”Fordi den dag vi ikke debatterer demokrati, så dør demokratiet. Demokrati ER debat. Det er folk, der taler om dét, de synes med nogen, der synes noget andet og så prøver at blive enige på en ordentlig måde. Og hvis vi en dag tænker, at det orker vi ikke rigtig… så kommer der en stærk mand m/k og overtager biksen. Se på Polen, se på Ungarn. Det er ikke ret langt væk den slags sker…”

- Huxi Bach

VÆRT OG MODERATOR

HUXI BACH

Huxi er kendt og elsket som samfundskommentator og yderst charmerende satiriker med altid tankevækkende kommentarer og underfundige pointer. Han er en intelligent og bragende dygtig entertainer, ligesom han også er en aldeles fremragende musiker. Med sin helt unikke stil har han i de senere år udvidet comedygenren i Danmark.

33


DEBATFESTIVAL: DEMOKRATI

DAG 1 TIR 26. OKTOBER

TEMA: LOKALPOLITIK OG FNS VERDENSMÅL Kl. 18-19 Valgflæsk og andet godt

Aftensmad

Uden mad og drikke... Kom og få en bid mad inden slaget skal stå. Menuen er lille, men udsøgt. Mere information om menu og priser følger på bibl.frederikshavn.dk, når vi nærmer os datoen.

Kl. 18.30 Kunsten at argumentere og politikernes tricks

Foredrag / Søs Marie Serup

P R O G R A M

Politikertale, retoriske krumspring, spin, tomgangssnak og meget andet; Har du også prøvet at sidde tilbage og tænke ”hvad i alverden svarede han/hun egentlig?”. Så skal du glæde dig til, at Søs Marie Serup deler ud af sin store viden om netop kommunikationen i politik. Her hører du om politikernes tricks og om kunsten at argumentere. Du bliver også klædt godt på til aftenens vælgermøde, når Serup fortæller os, hvad vi som publikum skal være særlig opmærksomme på i politiske debatter.

Kl. 19.25 Danmarks største vælgermøde

Debat / livestream / Søs Marie Serup / Lokalpolitikere Sammen med biblioteker landet over, afholder vi denne aften, til sammen, Danmarks største vælgermøde. Startskuddet lyder, når du kl. 19.30 kan høre et streamet oplæg med statsminister Mette Frederiksen og formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen. Herefter vil politisk kommentator og tidligere spindoktor for Venstre Søs Marie Serup være din vært og moderator for resten af aftenen. Serup vil med sikker hånd lede os gennem de tre debatrunder, hvor du kan møde nogle af partiernes kandidater til KV21. Vi skal debattere verdensmål, men i en lokal kontekst; vi ønsker alle en bæredygtig fremtid, men hvordan ser den egentlig ud, og hvordan når vi dertil? Publikum vil også have mulighed for at stille kandidaterne spørgsmål. Kl. 22 siger vi tak for debatten og godnat - vi ses i morgen.

34

FREDERIKSHAVN BIBLIOTEK - ALLE ARRANGEMENTER VED DEBATFESTIVALEN ER GRATIS


DEBATFESTIVAL: DEMOKRATI

VÆRT OG MODERATOR

SØS MARIE SERUP Søs Marie Serup har gennem otte år rådgivet hele to statsministre, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. Den tidligere spindoktor og chefrådgiver for Venstre har derfor en unik viden og indsigt i politik, strategisk kommunikation og professionelt PR- og Public Affairsarbejde. Søs Marie Serup optræder som politisk kommentator og ekspert i forskellige medier – senest som fast gæst i DR’s valgmagasin ’Kandidaterne’ og i ’Besserwisserne’. Søs Marie Serup har tidligere besøgt Frederikshavn Bibliotek og holdt foredrag om ’Da kvinder tog magten’.

Hvorfor, synes du, debat om demokrati fortsat er vigtig? ”Fordi demokratiet er levende – og hvis ikke vi passer og plejer det, så visner det”.

- Søs Marie Serup

FREDERIKSHAVN BIBLIOTEK - ALLE ARRANGEMENTER VED DEBATFESTIVALEN ER GRATIS

35


DEBATFESTIVAL: DEMOKRATI

DAG 2 ONS 27. OKTOBER

TEMA: ANTIDEMOKRATI Kl. 17

I ruiner - Amagertriologien

Foredrag / Morten Pape

Hør med når Morten Pape beretter om det sidste, selvstændige værk i Amagertrilogien, ’I ruiner’. Morten Pape er selv vokset op i ghettoen Urbanplanen, og her udspringer hans bøger fra. Pape tager dig som læser med til et hårdt miljø lige på kanten af samfundet, med vrede, frustration, men også venskab og forsoning. Med ’I ruiner’ kommer vi helt tæt på aktualiteter som finanskrise, folkemord, et Europa under pres, et forstyrret nødhjælpssystem og kernefamiliens mulige kollaps.

Kl. 18-19 Antidemokratisk Aftensmad

P R O G R A M

Menuen er lille, men udsøgt. Mere information om menu og priser følger på bibl.frederikshavn.dk, når vi nærmer os datoen.

Kl. 19.15 Magteliten i Danmark

Foredrag / Christoph Ellersgaard Mange af os går og tror, at vi lever i et folkestyre, men er det sandheden? Har vi nærmere et elitært demokrati, hvor en lille gruppe magtfulde i realiteten styrer Danmark – måske endda ikke ud fra, hvad der er bedst for landet og befolkningen, men for at tilgodese egne økonomiske interesser? Ph.d. og forfatter Christoph Ellersgaard har kortlagt de 423 mest magtfulde danskere. Hør ham fortælle om sin forskning, og lad os diskutere, om og hvorfor koncentration af magt er skadeligt for demokratiet, og hvad vi kan gøre for at tage magten tilbage. Du finder også ud af, om en del af eliten og dermed magten har hjemme i Vendsyssel.

Kl. 20.15 Demokrati...?

Oplæg / Huxi Bach Huxi Bach gør det han er bedst til – giver dig et smil på læben, et godt grin og samtidig noget at tænke over. Denne aften står Huxi for et humoristisk oplæg, der ikke desto mindre vil få de fleste til at tænke på, om de mon alligevel tager deres demokrati for givet. Herefter vil han engagere til samtale og publikumsinddragende debat. Gør dig klar til en medrivende aften.

36

FREDERIKSHAVN BIBLIOTEK - ALLE ARRANGEMENTER VED DEBATFESTIVALEN ER GRATIS


DEBATFESTIVAL: DEMOKRATI

DAG 3 TOR 28. OKTOBER TEMA: DEMOKRATI - NU OG I FREMTIDEN Kl. 18-19 Demokratisk Aftensmad Menuen er lille, men udsøgt. Mere information om menu og priser følger på bibl.frederikshavn.dk, når vi nærmer os datoen.

Kl. 19

Demokratiet, individet og fællesskabet

Foredrag / Martin Krasnik

Krasnik vil denne aften bl.a. trække på sin store viden om USA og amerikansk politik, og perspektivere nogle af de aktuelle tendenser, til vores danske demokrati og dets udvikling. Gør dig klar til et foredrag med skarpe holdninger, men med plads til debat og refleksion.

Kl. 20

Demokratiet - nu og i fremtiden

P R O G R A M

Martin Krasnik er journalist, forfatter og chefredaktør for Weekendavisen. Du kender ham nok også som tidligere TV-vært på DR2s ’Deadline’, hvor han er blevet berømt for sin kritiske og til tider konfrontatoriske stil, der flere gang har vagt opsigt og skabt debat. Krasnik er en ivrig samfundsdebattør, og har tidligere fx under Muhammed-krisen forsvaret ytringsfriheden og demokratiet.

Debat / Vært og moderator Huxi Bach

Glæd dig til et brag af en afslutningsdebat. Vi tager temperaturen på det danske demokrati og debattere aktuelle samfundstendenser, der både hjælper og udfordrer vores demokrati. Huxi Bach leder slagets gang, når bl.a. Abdel Aziz Mahmoud, Martin Krasnik og andre meningsdannere og politikere kaster sig ud i tre debatrunder, hvor vi bliver klogere på demokratiets fremtid.

Hvornår har du sidst virkelig sat pris på at leve i et demokrati? ”Jeg synes valget i 2019 gav en god demokratisk fornemmelse. At danskerne – og særligt de unge – kunne trumfe politikernes sædvanlige snak om penge og indvandrere og sige: Det her skal handle om klima!!! Kom så gamle nisser…” - Huxi Bach

FREDERIKSHAVN BIBLIOTEK - ALLE ARRANGEMENTER VED DEBATFESTIVALEN ER GRATIS

37


DEBATFESTIVAL: DEMOKRATI

MEGET MERE Det er ikke kun i aftentimerne, at der er gang i festivalen, der vil ramme så bredt som muligt i blandt kommunens borgere. Derfor samarbejder Frederikshavn Debatfestival også med kommunens ungdomsuddannelser, hvor der ligeledes skal være debat- og demokratifremmende foredrag og aktiviteter gennem hele festivalen. Abdel Aziz Mahmoud står i spidsen for et tankevækkende og inddragende oplæg ’Tal ordentligt eller luk røven’ og efterfølgende debat, hvor vi sammen med eleverne skal udforske ’call out’-kulturen, høre personlige erfaringer og sammen komme med bud på, om og hvor grænserne skal trækkes.

ABDEL AZIZ MAHMOUD ’Tal ordentligt eller luk røven’ For ungdomsuddannelser i Frederikshavn Kommune Verdensmålene vil være på programmet, når biblioteket sammen med de unge og influencer Gitte Marie Uggerhøj Johansen skal debattere, hvordan og hvad de er villige til at ofre for en bæredygtig fremtid, og hvad de mener, der er ret og rimeligt at forvente andre skal gøre for at vi når målet. Hvor skal vi prioritere at sætte ind nu – og på bekostning af hvad? Radikalisering og ekstremisme vil udfolde sig lyslevende for nogle af kommunens ungdomsuddannelser, når teatergruppen C:NTACT indtager scenen med forestillingen ’Ekstremt demokratisk’. Med den efterfølgende workshop bliver vi klogere på radikaliseringens væsen, og vi stiller os selv spørgsmål såsom, hvor rummeligt er vores samfund for mere radikale holdninger, og hvordan opfører man sig ’udemokratisk’? Kommunens mindste bliver heller ikke glemt! Det er nemlig aldrig for tidligt at lære om demokrati. Derfor inviteres de små til at deltage i Børnevalget 2021. Læs mere på side 55.

SAMARBEJDSPARTNERE

Frederikshavn Debatfestival 2021 afholdes af Bibliotek & Borgerservice, Frederikshavn Kommune i samarbejde med bl.a. FOF Vendsyssel, AOF, LOF, DOF Frederikshavn og Lille-Skole for voksne Frederikshavn.

38


DEBATFESTIVAL: DEMOKRATI

BIBLIOTEKET &

DEMOKRATI Bibliotekerne i Frederikshavn Kommune vil med festivaler skabe aktiviteter, der er debatskabende og publikumsinddragende. Festivalen skal være med til at styrke kulturen omkring den demokratiske samtale og være et rum for konstruktiv dialog. Debatfestivalens tema 2021 ’demokrati’ er oplagt bl.a. med aktualiteten af kommunalvalget 2021. Desuden er bibliotekets kerneopgave udløselig forbundet med det demokratiske samfund, idet bibliotekerne skaber fri og lige adgang til viden og information for alle borgere – til den dannelse, der er nødvendig for et demokratisk samfund. Demokrati kan kun fungere, hvis nogen deltager!

Hvilken rolle spiller biblioteket i forhold til demokratiet? Nu og i fremtiden? ”Et velfungerende demokrati beror på et oplyst folk. Det er afgørende, at viden, indsigt og perspektiv er til rådighed for alle – ja, det skal faktisk helst springe i favnen på os – og det gør det på bibliotekerne!” - Søs Marie Serup ”Bibliotekerne spiller en kæmpe rolle. At kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag, er en grundpille i demokratiet. Så at alle og enhver kan gå ind på et bibliotek og blive klogere er sindssygt vigtigt!” - Huxi Bach

HUSKER DU...

Bibliotekerne i Frederikshavn Kommune har tidligere stået bag en række succesfulde festivaler: I 2017 præsenterede vi Frederikshavn Demokratifestival sammen med Clement Kjersgaard, og 2018 havde festivalen fokus på klima og miljø sammen med bl.a. Connie Hedegaard. I 2019 var temaet teknologi og dens indflydelse på vores samfund. Vi glæder os til at se dig til dette års festival.

39


MEST FOR

UNGE

40


MEST FOR UNGE

SKRIVE-

WORKSHOP

12-16 år Julie Midtgaard Frederikshavn Bibliotek Søn 12. september kl. 13-16 GRATIS - tilmelding via bbib@frederikshavn.dk Sidder du med skrivekløe i fingrene, men ved du ikke helt, hvordan du skal komme i gang? Eller har du skrevet dig ind i et hjørne og har brug for en hånd til at komme ud igen? Så kom med, når forfatter Julie Midtgaard holder skriveworkshop på Frederikshavn Bibliotek, og giver dig både inspiration og gode råd til, hvordan du kan slippe fantasien løs. Den prisvindende forfatter har blandt andet undervist på Brønderslev Forfatterskole, og hun står også bag fantasyserien ’Sprækken til Luscuro’.

41


MEST FOR UNGE

FRA MORGENRADIO TIL YOUTUBE-STJERNE Johnni Gade Manegen - Sæby Kulturhus Tor 7. oktober kl. 19 50 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Måske kender du Johnni Gade fra ANRs ”Morgenkøterne” og som freestyle-rapper. Eller måske er du en af hans mere end 400.000 følgere på YouTube. Mød Johnni G - manden, som ved årets Guldtube i 2017 vandt hele tre priser for sine YouTube videoer, nemlig for “Årets Humor”, “Årets Virale Hit” og “Årets Video”. Når Johnni holder foredrag, er det med masser af YouTube-, radio- og battleklip, og hvis du tør at prøve kræfter med en improviseret rapbattle til slut, så er der også mulighed for det.

Se også arrangementet med Naja Münster på side 47

Fra 8 år

WORKSHOP MED MORMOR Kristian Bruun Djurhuus ’Mormor’ Frederikshavn Bibliotek Lør 6. november kl. 10-14 40 kr. inkl. materialer til workshoppen Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Er du mellem 12 og 15 år, og synes du, at streetart og kunst er spændende? Så kan du komme til en fire timers workshop med kunstneren Mormor. Mormor, med det borgerlige navn Kristian Bruun Djurhuus, begyndte som gadekunstner i Aarhus, men i dag har han samarbejdet med blandt andre AROS, BIG og Nationalbanken. Han maler på alt fra vinduer, lærreder og vægge, og på workshoppen kan du lære nogen af hans spændende teknikker.

12-15 år 42


MEST FOR UNGE

INGEN

- TEATER

Opgang2 Turnéteater Sæby Fritids- og Ungdomsklub Ons 24. november kl. 11-11.45 10 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk ’INGEN’ er en musikalsk, og lidt magisk, forestilling, hvor fire selvstændige fortællinger sætter identitet, ensomhed, tilhørsforhold og eksklusion under lup. Om at være nogen og at være noget for andre. Rammen for forestillingen er et øde busstoppested, hvor en gammel dame med svagt hjerte finder en efterladt taske. Taskens ejer er tydeligvis et ungt menneske, men hvad betyder det, når der i bunden af tasken ligger en bog, hvori der står skrevet ”Jeg er INGEN”? I samarbejde med Børnekulturelt Netværk i Frederikshavn Kommune.

14-17 år

SE OGSÅ

FORTNITETURNERING

Fotos: Ditte Chemnitz

SIDE 50

43


MEST FOR

BØRN

44


MEST FOR BØRN

BØRNEVÆRKSTEDET Frederikshavn Bibliotek kl. 11-13 Lør 4. september, 2. oktober, 6. november og 4. december GRATIS - materialerne er også gratis. Den første lørdag i hver måned inviterer biblioteket børn i alle aldre til at besøge Børneværkstedet. Her skal vi male, tegne, klippe, klistre og meget mere. Det bliver masser af sjove og kreative aktiviteter for hele familien. Hver gang med et nyt tema. Det er en god idé at tage en voksen med, der kan hjælpe med saks og limpistol. Lør 4. september: Poesi for hele familien Lør 2. oktober: Smykkeværksted Lør 6. november: Pynt dit eget stearinlys Lør 4. december: Lav julepynt og spil familiebanko.

Første lørdag hver måned Fra 2 år

Sæby by Fre 10. september kl. 17-20 GRATIS Tag familien med på opdagelse i alt, hvad Sæby har at byde på af kunst og kultur. Overalt i byen, fra biblioteket over Torvet og til Sæby Kirke, er der gratis oplevelser for børn og familier denne aften. Årets tema er Kom, lad os lege. Vi glæder os til at se jer! Læs mere på facebook.com/bornekulturnatsaeby I samarbejde med kulturelle foreninger og institutioner i Sæby og omegn.

For familier med børn på 4-12 år

45


MEST FOR BØRN

BILLEDSKOLE FOR BØRN

2.-6. klasse

PRIS: 500 kr. for 10 gange inkl. materialer - enten i Frederikshavn eller Sæby

MANEGEN – SÆBY KULTURHUS Jeanette Sætre Mandage kl. 15.30-17.30 6. september - 15. november

FREDERIKSHAVN KUNSTMUSEUM Lotte Dyhrberg Torsdage kl. 15.30-17.30 16. september - 25. november

Er du kreativ, så kom og eksperimenter med farver, former og materialer sammen med billedkunstner Jeanette Sætre.

Vi skal sammen med billedkunstner Lotte Dyhrberg undersøge og eksperimentere med kunstens udtryksformer – tegning, maleri, skulptur med mere.

En blyant er nemlig ikke bare en blyant. Den kommer i et utal af bløde og hårde varianter, hver med sin streg og struktur. Og hvad med papiret? Hvordan laver man egentlig sit eget? Billedskolen Sæby giver alle kreative børn muligheden for at fordybe sig i kunsten, når vi skal tegne, blande farver, forme ler og bygge stilfulde stilladser. Vi slutter af med udstilling og fernisering i Manegen mandag 22. november kl. 17. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk

46

Vi lader os inspirere, mens vi går på opdagelse i udstillingerne og samlingen på Frederikshavn Kunstmuseum. Lotte Dyhrberg har undervist børn i alle aldre i USA og Danmark, og nyder at skabe en atmosfære af sjov læring. Hun er selv udøvende kunstner. Vi slutter af med udstilling og fernisering på Frederikshavn Kunstmuseum torsdag 2. december kl. 17. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk


MEST FOR BØRN

MØD NAJA MÜNSTER YOUTUBE-STJERNE

Naja Münster Frederikshavn Bibliotek Lør 2. oktober kl. 14 100 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk

6-12 år

Du har måske aldrig hørt om 12-årige Naja Münster, men det er der stor chance for, at dine børn har. Med næsten 200.000 følgere på youtube, er Naja Münster nemlig en af Danmarks store YouTubestjerner. Nu kan du komme helt tæt på, når vores egen bibliotekar Merete Trap snakker med Naja om livet i familien Münster, om at være YouTube-stjerne, og I kan også selv stille spørgsmål. Efter foredraget kan du også få en selfie med Naja.

VIDSTE DU... ... at Johnni Gade kommer på besøg? Han er også en kendt YouTuber, som mange unge og voksne følger. Læs mere på side 42.

Både børn og voksne skal købe billet.

47


MEST FOR BØRN

EFTERÅRSFERIE UGE 42 NATURTRYL Gustav Urth Frederikshavn Bibliotek: Man 18. oktober kl. 11 Foyeren – Kappelborg Skagen: Tir 19. oktober kl. 11 Sæby Bibliotek: Ons 20. oktober kl. 11 GRATIS - tilmeld dig på bibl.frederikshavn.dk Gustav Urth er nørd i mere end en forstand, han er nemlig både tryllenørd og naturnørd. Hvorfor ikke kombinere de to ting til et temmelig sejt natur-trylleshow, hvor magien breder sig, og du bliver klogere på dyr, fugle og planter? Tag forældre, bedsteforældre og søskende i hånden og kom med til en hyggelig formiddag på biblioteket i selskab med Gustav Urth og det sejeste naturtrylleshow.

Fra 3 år

PRINSESSE TO BEN OG ENHJØRNINGEN DENNIS Fairywork by Signe Marie Sæby Bibliotek: Tir 19. oktober kl. 10.30 Frederikshavn Bibliotek: Ons 20. oktober kl. 10.30 GRATIS - tilmeld dig på bibl.frederikshavn.dk

48

Prinsesse To Ben er en klovneprinsesse, som elsker at lege med regnbuer, jonglere og danse iført pink og glitter. Dennis er en kæpheste-enhjørning, som er en smule klodset - men virkelig sød. Ingen kommer til at kede sig i løbet af forestillingen, og alle opfordres til at deltage i bevægelsessekvenserne, som gør forestillingen til en fest. Prinsesse To Ben og Enhjørningen Dennis er to voksne ambassadører for fri leg, fantasi og kreativitet.


MEST FOR BØRN

GIRLS NIGHT

10-14 år

Frederikshavn Bibliotek Fre 29. oktober kl. 18.30-21 50 kr. Vi lukker biblioteket og holder en kæmpe fest - kun for piger! Du kan komme alene, med veninderne, din klasse eller dit fodboldhold. Vi sørger for aftensmad, flotte drinks og sjove aktiviteter aftenen lang, så skynd dig at købe billet til årets mest forrygende Girls Night! Vi glæder os til en fabulous aften sammen med jer!

49


MEST FOR BØRN

FORTNITE -TURNERING Frederikshavn Bibliotek Lør 13. november kl. 12-18 50 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Elsker du også at spille Fortnite, og er du klar på at dyste mod en masse andre, så mød op til vores fede turnering, og se om du kan slå alle de andre. Udover at dyste i Fortnite, laver vi også løbende konkurrencer, hvor du kan løsne op i kroppen og vinde alle mulige skøre præmier.

PRAKTISK •

Ta’ gerne dit eget grej med

Vi opdeler ikke i alder. Det handler om overlevelse - uanset alder

Vil du selv have snacks med, er det helt okay

Vi har strøm, forlængerledninger og lignende

Vi slutter selvfølgelig dagen af med pizza! I samarbejde med E-sportsklubben Ducklings. Fortniteturneringen er en del af gamingugen fra 8.-14. november.

8-16 år

50

FTW!


MEST FOR BØRN

JUL OG TEATER FASTER LIZZIES JUL

Teater Baglandet Salen – Kappelborg, Skagen: Tor 25. november kl. 10-10.35 Frederikshavn Bibliotek: Fre 26. november kl. 10-10.35 Manegen – Sæby Kulturhus: Lør 27. november kl. 10-10.35 10 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Er du i julehumør? Det er Faster Lizzie ikke. Vejrudsigten melder ellers om sne juleaften, men julehumøret vil ikke indfinde sig i hendes køkken, for Misser er væk. Men heldigvis er der skuffer og låger overalt i Faster Lizzies køkken, som lokker og gemmer på alle mulige spændende sager; dufte, lyde, hemmeligheder, julehjerter og små øjeblikke med julemagi. Langsomt sniger julen sig ind på Faster Lizzie, og der breder sig en duft af jul.

3-8 år

Foto: Gregers Kjar

Kom og hjælp Faster Lizzie med at finde julehumøret. I samarbejde med Børnekulturelt Netværk Frederikshavn Kommune.

HUSK

Bestil billet til både børn og voksne

LOTTE OG NISSEN Mit teater Sæby Bibliotek: Fre 10. december kl. 10.30-11 Frederikshavn Bibliotek: Lør 11. december kl. 10.30-11 10 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Kom og hjælp os med at finde julehumøret! Lotte og hendes mor er flyttet på landet, fordi de har arvet oldefars hus. Mor har travlt med at gøre huset rent, og derfor keder Lotte sig, men så finder hun oldefars gamle, støvede rejsekuffert.

3-7 år

Foto: Carl Johan Trier Dehle

Kufferten er fuld af sjove og underlige ting. Blandt andet en lille snavset ske, en beskidt skål og en lille nusset sok, men der bor også en nisse. Mon det betyder, at julen nærmer sig?

51


MEST FOR BØRN

FOR INSTITUTIONER OH SOLO MIG Teater Kriskat - Gadeteater Kappelborg Torv: Tor 2. september kl. 10-10.35 Kystmuseet Bangsbo: Fre 3. september kl. 10-10.35 10 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Man behøver ikke at være dygtig til alt for at være glad. Oh Solo Mig er en anarkistisk og glædesspredende forestilling, om et stort ego i frit fald, hvor man skal kigge langt efter hverdagens logik. Vi skal sammen udfordre hverdagens logik i et musikalsk show, hvor modsætninger mødes og ny musik opstår. Det bliver både pinligt og kærligt, når tre grønne skikkelser indtager scenen, så kom og grin med os.

5-12 år Foto: Søren Kristoffersen Kløft

Bestil billet til både børn og voksne

SMÅ SYNGER SAMMEN-DAG Frederikshavn Bibliotek Sæby Bibliotek Skagen Bibliotek Tor 9. september kl. 10 GRATIS - tilmeld dig på bibl.frederikshavn.dk

0-3 år

52

HUSK

Vær med til at fejre den største årlige sangdag for landets små børn. Tag børnene med på biblioteket til en god koncert, hvor vi alle skal synge sammen om vilde dyr. Der bliver masser af sjov og sangglæde.


MEST FOR BØRN

OG DAGTILBUD

GREV GRIS Det lille Turnéteater Frederikshavn Bibliotek Fre 10. september kl. 10-10.35 10 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk En mand, en ghettoblaster og fire stofbleer: Resultatet er en medrivende og gakket historie. Prins Knud møder en lille gris, der leger i en mudderpøl i udkanten af en skov. De to bliver hurtigt bedste venner, og fortællingen tager for alvor fart, da Prins Knud beslutter at præsentere den lille gris for resten af hoffet. Forestillingen er baseret på Thorstein Thomsens bøger. Forestillingen handler bl.a. om at gå i skole, om at kunne læse, og om at vokse op og ikke mindst om at være venner. I samarbejde med Børnekulturelt Netværk, Frederikshavn Kommune.

Fra 4 år 53


MEST FOR BØRN

FOR INSTITUTIONER I VIRKELIGHEDEN Teater Blik Manegen - Sæby Kulturhus: Man 11. oktober kl. 10-10.35 Ålbæk Skole: Tir 12. oktober kl. 10-10.35 Frederikshavn Kunstmuseum: Ons 13. oktober kl. 10-10.35 Østervrå Kulturhus: Tor 14. oktober kl. 10-10.35 10 kr. Køb billet på bibl.frederikshavn.dk Kom med på en sjov og poetisk rejse med plads til drømme og ønsker. Teater Blik sætter fokus på tegning, musik og koreografi, og børnene drages ind i et univers, hvor der er plads til spørgsmål, undren, begejstring, fantasi og vidunderlige urealistiske forestillinger om, hvad man i virkeligheden kan. Måske man i virkeligheden kan alt det, som man ikke kan, når man drømmer?

3-6 år

Foto: Bart Kootstra

HØJTLÆSNING I MORGENGRYET Sæby Bibliotek: Man 15. november kl. 9 Frederikshavn Bibliotek: Man 15. november kl. 9 Skagen Bibliotek: Man 15. november kl. 9 GRATIS - tilmeld dig på bibl.frederikshavn.dk Deltag i en hyggelig højtlæsningsformiddag, når bibliotekarerne inviterer på højtlæsning af Karin Erlandssons ’Perlefiskeren’. Arrangementet er den del af Nordisk Litteraturuge, hvor den samme nordiske litteratur relateret til temaet ’Drømme og længsel’ læses op samtidigt i hele Norden. OBS: Der er kun plads til 1 børnehave hvert sted. grebkiW innA

I samarbejde med Foreningen Norden.

3-6 år 54

0202 11/51-9

akivatnnemkób nærroN ðiv go nidlöreV

akcevrutarettil ksidroN nedlräv i nedroN

akivatnemkób ksdnelruðroN munimieh í dnolruðroN

egurutarettil ksidroN nedrev i nedroN

asaataagauta tiilrannavA tanuN tarennuka-pitaapas imrausranun tiilrannavA tanuN keeW erutaretiL cidroN dlroW eht ni scidroN ehT

ekurutarettil ksidroN nedrev i nedroN okkiivsuusillajrik neniamsiojhoP assamliaam alojhoP


MEST FOR BØRN

OG DAGTILBUD

DEMOKRATI I BØRNEHØJDE LILLE MILLE PRÆSIDENT Skagen Bibliotek: Ons 29. september kl. 10-11 Frederikshavn Bibliotek: Ons 6. oktober kl. 10-11 Sæby Bibliotek: Ons 13. oktober kl. 10-11 GRATIS - tilmeld dig på bibl.frederikshavn.dk Kan en helt almindelig lille pige udrette store ting? Mille er kun en lille pige, men hun kan samle en masse mennesker. Hun er super modig og får folkets stemme frem til lige præcis den person, der skal høre den: Borgmesteren.

4-6 år

Kom på biblioteket og lær om demokrati i børnehøjde. Vi skal høre historien om ’Lille Mille Præsident’, og bagefter får I mulighed for at lave jeres egne demonstrationsskilte, om lige præcis det I vil kæmpe for – om det er verdensfred eller fredagsslik om tirsdagen.

BØRNEVALGET 2021 Frederikshavn Bibliotek: Tor 28. oktober kl. 11 Sæby Bibliotek: Ons 3. november kl. 11 Skagen Bibliotek: Ons 10. november kl. 11 GRATIS - tilmelding via bbib@frederikshavn.dk

De voksne skal til valg den 16. november, men i ugerne op til afholder vi et andet vigtigt valg på bibliotekerne i Skagen, Sæby og Frederikshavn – nemlig Børnevalget 2021! Kom ned på biblioteket og stem på din favoritkandidat. Når vinderen er fundet, holder biblioteket valgfest med popcorn og balloner. I samarbejde med Danmarks Biblioteksforening.

3-6 år 55


EFTERÅR 2021

OVERSIGT FREDERIKSHAVN AUGUST

Ons 18. // Fotoworkshop 27 Ons 25. // Fotoworkshop 27 Ons 25. // Scandinavian Star 5 Tor 26. // Strikkecafé 27 Fre 27. // Morgensang 27 Man 30.-4. // Poesidage 14

SEPTEMBER

OKTOBER

Søn 14. // Formiddagskaffe og fællesskab 29 Lør 2. // Naja Münster 47 Man 15. // Højtlæsning i 54 Lør 2. // Børneværkstedet 45 morgengryet Man 15. // Skumringstime 13 Søn 3. // Formiddagskaffe og fællesskab 29 Tor 18. // Til Mars og tilbage igen 24 Tir 5. // Guidet fællessang 30 Fre 26. // Morgensang 27 Ons 6. // Lille Mille præsident 55 Fre 26. // Faster Lizzies jul 51 Tor 7. // Strikkecafé 27 Tir 12. // Grundvold 10 Ons 13. // I virkeligheden 54 45 Tor 14. // Carmencita 22 Lør 4. // Børneværkstedet Tir 7. // Guidet fællessang 30 Fre 15.-23. // Bogsalg 7 51 Man 18. // Naturtryl 48 Lør 11. // Lotte og nissen 13 Ons 20. // Prinsesse To Ben 48 Man 13. // Pedal-Ove-sagen Fre 17. // Morgensang 27 Søn 24. // Formiddagskaffe og fællesskab 29 Tir 26.-28. // Debatfestival 2021 32 Tor 28. // Børnevalget 2021 55 Fre 29. // Morgensang 27 Fre 29. // Girls night 49

Ons 1. // Skønlitteratur tips og trends 5 Fre 3. // Oh Solo mig 52 Lør 4. // Børneværkstedet 45 Ons 8. // Venskab og ensomhed 29 Tor 9. // Små synger sammen-dag 52 Fre 10. // Grev gris 53 Søn 12. // Skriveworkshop 41 Man 13. // Blomsterdalen 5 Tir 14. // Vi var folket 6 Ons 15. // Verdens sundeste og sjoveste medicin 30 Tor 16. // Billedskole 46 Lør 18. // Ordkraft? 6 Ons 22. // Bogcafé 7 Ons 3. // Investering for begyndere Fre 24. // Morgensang 27 Tor 4. // Strikkecafé Fre 26. // Billedskolen 46 Fre 5. // Kvindefantasier Lør 6. // Børneværkstedet Tir 28. // Manden bag Bangsbo hovedgård 20 Lør 6. // Workshop med Mormor Ons 29. // Kvinde set fra ryggen 9 Tir 9. // Guidet fællessang Tor 30. // Bevar mig vel 21 Løs 13. // Fortnite-turnering

NOVEMBER

56

DECEMBER

31 27 11 45 42 30 50


EFTERÅR 2021

SÆBY SEPTEMBER

Man 6. // Billedskole Tir 7. // Klarsynsaften Tor 9. // Små synger sammen-dag Fre 10. // Børnekulturnat Tor 16. // Nak & æd Man 20. // Bogcafé Tir 21. // Genforeningen 1920 Tor 30. // Mit liv med angst og autisme

46 28 52 45 20 7 20 22

OKTOBER

SKAGEN

ÅLBÆK

SEPTEMBER

AUGUST

Tor 2. // Oh Solo mig 52 Man 30. // Som sunket i jorden Fre 3. // Morgensang 27 Tor 9. // Små synger sammen-dag 52 Man 13. // Til toppen af forlagenes verden 19 Tir 12. // I virkeligheden Tir 21. // Bogcafé 7 Man 27. // Rampen 8 Ons 29. // Lille Mille præsident 55 Tor 30. // Tabet 10

OKTOBER

19 54

ØSTERVRÅ SEPTEMBER

OKTOBER

Tor 23. // Anmelderklubben Tor 7. // Fra morgenradio til Fre 1. // Morgensang 27 Youtube-stjerne 42 Fre 15.-23. // Bogsalg 7 Man 11. // I virkeligheden 54 Tir 19. // Naturtryl 48 Ons 13. // Lille Mille præsident 55 Tir 5. // Så syng da Danmark Tor 14. // Geopark, geologi og natur 22 Tor 14. // I virkeligheden Fre 15.-23. // Bogsalg 7 Tir 19. // Højt at flyve Tir 19. // Prinsesse To Ben 48 Fre 5. // Morgensang 27 Ons 20. // Naturtryl 48 Ons 10. // Børnevalget 2021 55 Man 15. // Højtlæsning i morgengryet 54 Man 15. // Skumringstime 13 Tir 2. // Goddag, det er færdselspolitiet 23 Tor 25. // Faster Lizzies jul 51

OKTOBER

NOVEMBER

7 31 54 23

NOVEMBER

Ons 3. // Børnevalget 2021 55 Tor 11. // Fra blokken 12 Man 15. // Højtlæsning i Fre 3. // Morgensang morgengryet 54 Ons 24. // Ingen 43 Lør 27. // Faster Lizzies jul 51

DECEMBER

DECEMBER

Fre 10. // Lotte og nissen

27

51

57


ÅBNINGSTIDER

EFTERÅR 2021

På bibliotekerne kan du i åbningstiden logge ind med dit sundhedskort / lånerkort og din kode, når personalet ikke er til stede.

FREDERIKSHAVN BIBLIOTEK

SÆBY BIBLIOTEK

ÅBNINGSTIDER

ÅBNINGSTIDER

MØD PERSONALET

MØD PERSONALET

Telefon 9845 9100

Telefon 9845 9300

SKAGEN BIBLIOTEK

ØSTERVRÅ BIBLIOTEK

ÅBNINGSTIDER

ÅBNINGSTIDER

MØD PERSONALET

MØD PERSONALET*

Alle dage 6-21

Alle dage 7-21

Mandag 10-18 Tirsdag 10-18 Torsdag 10-18 Fredag 10-18 Lørdag 10-13

Alle dage 8-21 Mandag Tirsdag Torsdag Fredag Lørdag

10-17 10-17 10-17 10-14 10-13

Mandag 10-17 Tirsdag 10-17 Torsdag 10-17 Fredag 10-14 Lørdag 10-13

Alle dage 7-21 Mandag 14-17 Torsdag 14-18

*Sommerlukket i uge 29, 30 og 31. Telefon 9845 9400

Telefon 9845 9200

ÅLBÆK BIBLIOTEK ÅBNINGSTIDER Alle dage 7-21

MØD PERSONALET Tirsdag 13-17 Fredag 10-14*

*Gælder 1. april til 30. september Telefon 9845 9500

BORGERSERVICE - SÆBY, SKAGEN, FREDERIKSHAVN MØD PERSONALET* Mandag 10-15 Tirsdag 10-15 Torsdag 10-17 Fredag 10-14 Lørdag 10-13*

*Onsdage i Frederikshavn er der hjælp til selvbetjening henvend dig i receptionen på Rådhuset. *Borgerservice i Skagen holder lukket lørdage. Pas og kørekort udstedes ikke på lørdage. Telefon 9845 5000

58

SE AFHENTNINGSSTEDERNES ÅBNINGSTIDER PÅ BIBL.FREDERIKSHAVN.DK


- ER DIN INDGANG TIL KOMMUNEN I Borgerservice kan vi blandt andet hjælpe dig med NemID, indrejse fra udlandet, legitimationskort, vielser, pas og kørekort. Vi hjælper også med selvbetjeningsløsninger som fx flytning, bestilling af sundhedskort og pension. Skal du fritages for at sende og modtage digital post, hjælper vi dig også. Husk, at du med dit NemID kan klare det meste via vores selvbetjeningsløsninger på frederikshavn.dk og borger.dk

BESTIL TID

Spring køen over i Borgerservice - bestil tid på frederikshavn.dk

KONTAKT BORGERSERVICE Telefon 98 45 50 00 Mail post@frederikshavn.dk Personfølsomme oplysninger skal sendes via sikker mail. Find linket hertil på frederikshavn.dk.

Udgives af Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune Oplag: 3.000 stk. Tryk: Stibo Complete

Denne tryksag er FSC- og Svanemærket. FSC sikrer, at skovene, hvor træet kommer fra, drives bæredygtigt og under ordentlige forhold for både natur, dyr og mennesker. Svanemærket sikrer, at tryksagen belaster miljøet mindst muligt.

N VA

EM ÆRK

E

T

S

BORGERSERVICE

EFTERÅR 2021

Tryksag 5041 0004

59


EFTERÅR 2021

bibl.frederikshavn.dk BBfrederikshavnkommune BBfrederikshavnkommune Tilmeld dig nyhedsbrevet via bibl.frederikshavn.dk

60

Profile for BibliotekBorgerserviceFrederikshavnKommune

SÆSON EFTERÅR 2021 - Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune  

Efteråret byder på en ny sæson med arrangementer, foredrag, musik og teater. Glæd dig til Huxi Bach, Søs Marie Serup, forfatterforedrag, mus...

SÆSON EFTERÅR 2021 - Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune  

Efteråret byder på en ny sæson med arrangementer, foredrag, musik og teater. Glæd dig til Huxi Bach, Søs Marie Serup, forfatterforedrag, mus...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded