VINTEREN ER IKKE EN STILLE TID
AF JENS SPROEGEL Hjørrings Amts B.F. Jens.sproegel@mail.dk Det er vinter udenfor, og i skrivende stund er der sne på staderne. Egentlig har vi som biavlere ikke så travlt her om vinteren - i hvert fald ikke ude hos bierne. Men måske indendøre, hvor materiellet skal klargøres, så vi ikke bliver overraskede over, at det pludselig er forår. Skulle du mangle noget at give dig til, så er det bare at stille op til bestyrelsen i den lokale biavlerforening. Her går tiden ikke i stå, og måske er der netop lige så meget at se til om vinteren, som resten af året.
I det nordjyske samarbejder de lokale biavlerforeninger om at arrangere 3-4 vintermøder. Her har vi inviteret til et møde om den brune bi på Læsø.
Hos os i Hjørring, bruger vi vinteren til at afholde forskellige møder. Emnerne for møderne kan spænde vidt. Dels skal møderne gøre os klogere på bierne, dels er der også enkelte sociale arrangementer indimellem, som udelukkende tjener det formål at hygge og få en snak om løst og fast. Samarbejdet med naboforeningerne Vi har i mange år haft et tæt samarbejde med Biavlerforeningen Vendsyssel, og sammen forsøger vi hvert år at arrangere 3-4 aftenmøder. I år bliver det til tre møder. Vi har fået Carl Johan Junge, Læsø Biavlerforening, til at fortælle os om Læsøs brune bi. Desuden har vi et kursus i mjødbrygning, og endelig vil Asger Søgaard Jørgensen, Danmarks Biavlerforening, fortælle om biodiversitet og om biernes fødegrundlag. Biavlerforeningen Vendsyssel holder til i Brønderslev og blev stiftet i 1979. Egentlig er foreningen en udbryder af Hjørring Amts B.F. Foreningen blev stiftet med biavler Mogens Mølbjerg Andersen i spidsen. På det tidspunkt var han – med sine flere hundrede bifamilier i trugstader - landsdelens absolut største biavler og dronningeavler. Han sad også i Danmarks Biavlerforenings bestyrelse i flere år. Du kan læse mere om B.F. Vendsyssel på deres hjemmeside www.bifv.dk I 2013 kunne vi med glæde konstatere, at en ny biavlerforening så dagens lys midt i vores ”område”. Det er Knivholt Bilaug i Frederikshavn. Som forening, synes vi andre, at de er dybt privilegerede. Foreningen har til huse på en af de
42 • FEBRUAR 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK