Figur 3. Dronetavlen blev sat i bifamilien midt i april, og allerede en uge efter så den sådan ud. rammer sammen i rette afstand, uden at klemme bierne, så er det faktisk ikke så let med listerne i toplistestadet. Der bliver klemt alt for mange bier, når rammerne sættes på plads, så der vil det være fint med en anden form, men det må vi se på. Vi glæder os til, at vi skal presse vores allerførste honning. Det bliver spændende at smage og prøve. Mere om det senere.
Hvor blev foråret af? I skrivende stund, her sidst i april, har vi stadig frost om natten, og det er som om det ikke rigtig bliver forår. Dog er enkelte buske blevet grønne, og få pil er klar med gæslinger og pollen, men der er ikke meget at hente for vores små venner. I skolebigården fodrer vi stadig de mindste familier, for at hjælpe dem lidt på vej. Alle familier får det, der svarer til 1½ spand flydende foder i august/september, og normalt rækker det til april, men om det er den milde vinter, der har gjort at de faktisk allerede tidligt har spist op i år, ved vi ikke, men fakta er, at de skal hjælpes mere end normalt. Men trods forårskulden, bygger bierne fint på dronetavlerne, som blev tilsat den 15. april til alle familier, og allerede efter en uge var de bygget ud og belagt med æg (se figur 3). Hjemmelavet foderdej Vi har i år prøvet at lave vores eget foder til bierne. På YouTube ligger der mange små film om hvordan man gør, og det er faktisk ret simpelt.
Opskrift: 3 liter vand, 10 kg sukker og 250 gram glukosesirup kommes i en gryde og koges op. Rør indtil sukkeropløsningen er færdig med at bruse op, lad det koge til temperaturen på 117 grader (stegetermometer eller lignende bruges). Når de 117 grader er nået, sættes gryden i en balje med koldt vand og køles, uden at røre i sukkeret, til temperaturen er på ca. 45-50 grader. Tag derefter gryden op og rør, og næsten øjeblikkeligt begynder væsken at krystallisere. Der røres i et stykke tid. Hæld derefter sukkermassen op i forme, og lad det køle af. Pak det i frostposer og det er klar til bierne - bierne elsker det. Se instruktionsvideo på vores hjemmeside www.honningtavlen.dk/foderdej.html Rengøring Som en lille opfølgning på hvad vi skrev i sidste måned om sygdomme og risikoen for smittespredning, vil vi i et af de kommende numre af tidsskriftet bringe en særskilt artikel om rengøring og desinfektion. Her vil vi beskrive midlerne og deres virkning. Nogle kan måske huske, at vi for år tilbage skrev om Super soap, og om hvor fantastisk et rengøringsmiddel det var. Denne sæbe blev taget af markedet, men nu kommer afløseren, i en forbedret udgave. Vi vil teste den, og komme med vores vurdering af det nye produkt. Vores bigård står på offentlig grund og i den forbindelse vil vi lige nævne vigtigheden (og i øvrigt er det lovpligtigt) af skiltning i bigården. I foreningen går vi meget op i, at alle er tilmeldt det centrale bigårdsregister, men også at man husker at sætte et skilt op i bigården med navn og adresse. Dette forår, bliver året hvor Hjørring Amts Biavlerforening rigtig bliver elektroniske. Vi har netop anskaffet os en tablet/iPad til brug i bigården, således at vi online kan føre stadekort (se Danmarks Biavlerforenings nye stadekortprogram på www.stadekort.dk). Og en elektronisk stadevægt har vi også. Den registrerer én gang i døgnet hvad bierne har samlet af nektar eller hvad de forbruger af foder om vinteren. Men det vender vi tilbage til i en senere artikel.
152 • MAJ 2016 • DANMARKS BIAVLERFORENING • WWW.BIAVL.DK