81
KVINDEN
jordmødrene som konsulenter i praktisk barnepleie for mødre og hjemmet m. v.
.Tordmedrene hnr sjelden besvrorel pressen og publikum med skrinrier L . U8.r og 1or ,r h old. om sme K Jeg t ror n kan henregnes til de som har lidt i det stille. I den sidste tid har dog 0 � landet s presse baaret bud m at •• eksisterer og at TI kan utnyttes noget ,., · . Der h t anbed1"' nr , 'c.ore . .,. end hittil fo.a at ødrene en bedre maa fert jordm utdannelse. Sociuldepai·tementet har nedso.t en komiM og denne er nu kommet med sin indstillin"'. Komiteen ho.r ved st&tllrt iske tabell r henledet opmerksomheten paa. fed.slernes a-vt �else og uttaler, at dette neavendiggjer alyorlige bestræbelser for at hemme barnedødeligheten. For at raade bot paa disse to onder mener komiteen ut det er nødvendig at jordmødrene faer 3 aars skole og blir konsulenter i praktisk barnepleie for mødre og hjemmet. Na11r vi jordmødre nu ved siden av det store ansvar som før hviler paa os ogsaa skal øke barnefødslerne, ja da mener jeg vi ogsaa maa ha. ret til at ha et ord med i laget. De der har hat med jordmo:rvæsenet at gjøre har utvist liten forsta.aelse for vmt kald og vore krav, og publikum aner lite under hvilke forhold vi har arbeidet. Jeg har nu anganende dette skrevet en bok, hTis inahold vil bh felgende: J ordmedrenes konsulent..-irksomhet. Barneteiet. Barnepleie. 81rnepleiersk:er. Jordmødrenes forhold til kredssykekassen og fattigv�enet. Mødre· fm-sikringen. Om vor løn. pension og boligforhold . Bør al fødse.lshjælp, den private som den austaltmæssige, over paa kvindelige h.ænder? Paa dette •
·
�
Jeg p:aar ut frn, at De ikke h.i.r noget at bemerke. Da lestes pludselig hendes tunge· bannd. Alle hendes livs sorger stod plndselig for hende i dyster nakenhet, og med fi..unmende stemme sa hun: - De hai· dømt mig til at miste livet. De, som engang i letsindighet gay mig dEst. Har De kunske glemt min mor, J\farie.Aul>ert, som de hjerte· løst forfeTle og siden hensynsløst bedrog, uagtet De visste at hun hadde et barn med Dem? Gjennem hendes sorg lærte jeg at b(tte Dem Saa. døde mor og jeg stod alene i verden Jeg kunde krævet hjælp n-v Dem, men mor hadde bedt mig aldrig u.t nrovne Dere$ navn. For hun elsket Dem til det sisste, hun, hvis barn De med iskoJd ro dømmer til døden. Og De skulde
spørsmaa.l vil jeg tillate mig at henlede lægernes opmerksomhet, likesaa. presteroes, som. jeg har tilhi.tt mig at nævne i min bok. Er jordmødrenes arbeide et farefuldt virke? Saa er der endel om Bnrselhjemsutstill�ngen: i �er re gen. ·a San. er der et punkt 3eg vil R � l l iJ l 9 som pna. ar b e i erne opmerk k unde . i;nan 1· fru nk er i\I øIlera Fø d�- A selspohtik læse wlgende: Underklasse� mæn<l hehøver bare at true med srn _r "i,.; lver, fY818ke krrut, og V1 kVll1'der �Jæ . og v tdere stod der: For hvert 1000 . skrtdt vi· gaar ·l Norg�s l.and vil Vl støte paa en utslitt, to:pmt og �or krøblet mor ?g . barn, hVlll retmæss1ge kru.v er sat tilside.
�
·
·
·
'
•
·
Nlllll' denne overklassedame mener det er hendes -pligt. at oplyae om alt . det stygge og .gale melen ar?elde:klas �en. da feler Jeg d�t som mm phgt at �omme med hvad Jeg som arbeidernes Jor.d m.or h1\r opdc.ge� og opleveL av skJent og godt, om fi�e husmødre og fors�aels�sfulde mæ�d .i de tusener av a,:be1d�rhJem hvor Jeg har hat anledrung til at f�rd�s ved dag og nat. . . Jeg har i m m bog antert hvad )eg vilde svaret fru ��er Meller paa hen· _ des paastande h \718 Jeg virr.en arbe�der. l3oken byder ogs� 8: paa litt poeSl, op slutter med en c:� niik. ove� utkastet til de kommunale fadehJem 1 Bergen. ·
Boken skal ogsaa bevise at der fra -vor leir ogsa.a. har været gjort forsøk paa at fao. reformer istand og hvordan det er blit forshat og behandlet. Boken er ikke skrevet j spekulationshensigt, men som et forsvar for -vor stand. Den blir antagelig fmrdig i slutten o.v janua:r rn21 o� kommer til at kCJste ca. kr. 5 00. Det er mit haab at foo den spredt over hele landet; men da det er l-D kostbar affære at fau noget trykt nu, tæukte jeg ved dette at de som ønsket at fua boken kunde bestille den
da ha visst, hvor let fagre ord og tomme løfter lokker en uerfaran kvinde. lfanons kinder gledet. Saa faldt hun pludselig sammen i gl'aa.t. - Jeg skulde ikke ha dræpt det lille, deilige be.met mit. Ordene faldt stiJle og skjælvende ømme. - Ikke engang da jeg oplevet mors skjæbue og blev forraadt. Jeg skulde ha. kjæmpet og slitt for barnet for at gjere det bedre end sin mor. Men en dag mette jeg mit barns far paa gaten. Han gik sammen med Dem, og jeg saa. den merkelige likhet, og skjmfrende og skræmt spurlfl jeg en mantl om hvem dere var. D11 tik jeg det at vite. Under et fulsk navn hadde Men han var Deres han søkt mig sen og min bror. I d�m stund brast der noget inde
nu; jeg kunde da faa et overblik over hvor mange jeg kunde ,.o�e nt faa trykt. Nikolme F<ikk Ellertsen, jordmor. Adr. Solheimsviken, Bergen .
Egteskapets lov.
En ung dame spurte sin far om der var nogi!n lov for egteskapet. - Ja, sa faren, og deu er meget gammel. Nu skal do høre: Da St. Peter :fik vite nt en fiink mand skulda giftes med en lat. doven pike, beklaget han mandens tunge skjæbne Skaperen sa da, at det skulde være slik; for hvis to late kom sammen sultet de ibjel1 og. hvis 'to flinke kom SllJIUlle n vilde de bli altfor rike og vigtige. St. Peter fik de1for en lov om, n:t menneskene skulde giftes slik: En flink og en lat en sorgfold og en glad en sint og en from en fnld og en tom en deilig og en grim en Jethø1·t og en stum en seende og en bhnd en tyk og en tynd en nøken og en klædt en modig og en ræd en spak og en vild. en ha.ard og en rm1d en gammel og en ung en let og en tung an yred og en blid en rigtig og en gal en rund og en smal en kold og en varm en rik og en arm. Den unge dame sukket. Da fu.ar jeg a1tsaa en styg mand, sa hun beskede)l.
i mig. Alt blev saa underlig mørkt. .Jeg tølte det som jeg ikke kunde leve længer, og jeg gik hen og kvil.He den deilige lille piken med. mine egne hænder. Jeg �jorde <let av kjærlighet. For at redde hende fru dette forfærdelige hatefulde livet. Selv søkte jeg ogsna døden. Jeg sprang i floden, men man drog mig op. Jeg fik ikke de. •
1\Ianon sa enduu nogen ord, men . � g � n hørte .paa hende. Alle strømmet 1 'ti • dt .rasen mot retfarns bord. Men bakom det laa den ga.mle dommer død.