Kirkeblad Tjørring 2016 sep-nov

Page 1

Leder:

Tjørring Sogn

kirkeblad

1. september – 30. november 2016

2 3 4 10 11

Diakoni – en af kirkens grundværdier Besøgstjeneste:

Baunekirkens besøgstjeneste Konkret diakoni:

Menighedsplejen og frivillige Menighedsråd:

Menighedsrådsvalg i 2016 Kirkens nærmiljø:

Fuglsangsø Centeret og Bytoften

TEMA

Diakoni


LEDER

DIAKONI

en af kirkens grundværdier!

den erkendelse og tro følger helt naturligt næstekærligheden.

Af biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift

Overskriften er et emne som kommer på alle menighedsråds dagsordener i de kommende år. Ordet diakoni er græsk og betyder ”at tjene”. Det at hjælpe andre – i ordets bredeste forstand.

2

Det handler om næstekærlighed. Om den kærlighed, der har sit udspring i Jesu grænsespringende forkyndelse af, at Guds kærlighed og nåde er ny over os hver eneste morgen vi vågner. Og der er det særlige ved kærligheden; at den ikke kan holdes for os selv. Kærligheden lever kun i relationer. Den lever af at blive delt. Og jo mere vi deler den, jo mere er der af den. Det er kærlighedens logik, som er forskellig fra al anden logik, som siger, at jo mere vi deler ud, jo mindre har vi tilbage. Det vil sige, at næstekærlighed handler ikke om, at vi yder noget særligt, som vi så står til at få en fortjeneste på. Nej, næstekærlighed handler om, at vi må vide os elsket først – og ud af

Når denne kærlighed viser sig spontant og opstår naturligt mellem mennesker, så kalder vi det næstekærlighed. Og når vi som menighed organiserer vores hjælp i forhold til store grupper af mennesker i nød – som f.eks. en hjælp til sultne, til hjemløse, til ældre eller syge, så kalder vi denne organiserede form for hjælp for diakoni. Man siger at der er 4 søjler, som bærer og har båret kirken siden de første menigheder blev grundlagt af Jesu disciple: 1. Gudstjenesten; 2. Undervisningen; 3. Diakoni; 4. Mission. Diakonien har i Danmark i høj grad været båret af de diakonale organisationer som Kirken Korshær, KFUM’s Sociale Arbejde, Blå Kors, Diakonissestiftelsen og mange flere, som har ydet hjælp til de hjemløse, narkomaner, alkoholikere, syge og gamle. Men der er også udgået et stort diakonalt arbejde fra sognene og menighedsrådene. Og min påstand er, at vi i de kommende år vil se dette arbejde i sognene vokse. Og det er afgørende. For hvis ikke kirkens forkyndelse og sakramenternes forvaltning bliver omsat til praktisk levet liv, så bliver

den utroværdig. Og det er afgørende, fordi der i vores samfund bliver flere og flere ensomme – flere og flere udsatte grupper som har brug for hjælp. Vi står midt i den største flygtningekrise siden 2. verdenskrig. Og mange af disse flygtninge banker allerede på vores kirkedør. Vi står med et enormt ensomhedsproblem i Danmark, som vi i menighedens fællesskab kan gøre noget ved. Og vi oplever mange familier bliver sårbare, fordi vi skal løbe hurtigere og hurtigere. Også her har vi som kirke noget at byde på. I landsognene kan kirkens diakoni være med til at styrke fælleskabet og tiltrække flere beboere og i byerne kan kirkerne være vigtige aktører i forhold til sårbare grupper, så de får styrket deres deltagelse i kirke og samfund. Og hvor diakonien udfoldes, vil der altid også være et element af gudstjeneste, af oplæring og af mission.

”Kærligheden lever kun i relationer. Den lever af at blive delt.”


BESØGSTJENESTE

Baunekirkens

Af Krista Lejbølle Eskesen

BESØGSTJENESTE

Vi er på Plejecenter Lindegården en tirsdag eftermiddag, og Asger Eskesen er på besøg hos Carlo Lauritsen. Han er en ægte Tjørringbo født den 14. februar 1922 som den midterste af ni søskende. Han har nu kun en bror tilbage. Carlo har aldrig været gift, men har god kontakt til en nevø og dennes kone. Carlo har i sit liv lavet mange forskellige ting: han har været portør, hotelkarl, murerarbejdsmand, og i Tjørring huskes han af mange som ”Gas-Carlo”, fordi han i en årrække solgte gas. Asger har været besøgsven hos Carlo i fem år, og da vi kommer, er der kaffe og kage. Samtalen kommer hurtigt i gang, og da jeg spørger, hvad Carlo interesserer sig for, svarer han, at han følger med i politik, og at han stadigvæk samler artikler fra aviser. Han er også interesseret i historie, og i 1950 og 1951 var han to somre i Finland for Mellemfolkeligt Samvirke for at hjælpe med genopbygningen efter krigen. Han får medlemsblade fra en del forskellige organisationer, hvor han er medlem. Carlo har nogle fysiske skavanker at slås med, og hans store problem er, at han hører meget dårligt. Det er derfor svært for ham at kommunikere med de andre beboere. Når Asger er der, hjælper det med øjenkontakt og mundaflæsning. Det sker også, at de kører en tur rundt i Tjørringområdet, går på kirkegården og tager hjem til Asger til kaffe. Så kan Carlo fortælle rigtig meget om Tjørrings historie. Asger er også hvert år inviteret til Carlos fødselsdag og får en lille erkendtlighed til jul. Asger siger, at deres relation i årenes løb har udviklet sig til et venskab, hvor begge interesserer sig for hinandens liv. Besøgstjenesten begyndte for fem år siden, og vi har oplevet en stille vækst i antallet af mennesker, vi besø-

Carlo og Asger i samtale. Foto: Krista Lejbølle Eskesen.

ger. Vi har i øjeblikket 17 besøgsvenner og 18, der bliver besøgt. Det er dejligt at opleve, at så mange vil påtage sig opgaven; og selvom besøgsvennerne i nogle tilfælde oplever, at det kan være lidt krævende, oplever de, at deres besøg er et lyspunkt for deres besøgsvært. Det er ikke kun gamle mennesker som Carlo, vi besøger, men også yngre, som bor på et botilbud i Tjørring. Vi har fire, som er mellem 27 og 40 år; den ene er en yngre kvinde, som er senhjerneskadet og derfor har svært ved både at være sammen med mange mennesker og ved at finde vej. Hun har fået en besøgsven, som er med til at give hende gode oplevelser ved fx at tage på cafe, tage til Haunstrup Dyrepark eller tage ind til byen og kigge. Vi er meget taknemlige for de gode frivillige, vi har, og for god opbakning fra menighedsrådet. Bag på vores folder står dette lille digt af Gudrun Ring Wiwe: At komme som menneske menneske nær kan være det skridt på vor vandring, der giver den gråtriste hverdag et værd og skaber et håb om forandring hvor kærlige stemmer med livsglæde i, vil klinge i mørket som lys melodi.

3


KONKRET DIAKONI

Af Ingrid Bækgaard

KIRKENS UDSTRAKTE HÅND Menighedsplejen er kirkens udstrakte hånd til dem i sognet der har behov for økonomisk støtte i en given situation. En stor del af de midler vi i Menighedsplejen har til rådighed, bliver samlet ind ved høstgudstjenesten, både under selve gudstjenesten og ved det efterfølgende marked, hvor der næsten ikke er grænser for hvad man kan købe af mad og drikke, hjemmelavede boller, marmelade, kager og meget andet. En tredjedel af dagens indsamling går til vores arbejde lokalt i Tjørring. Vi modtager ansøgninger om for eksempel julehjælp eller hjælp til konfirmation, men der er ingen regler for hvad man må søge om hjælp til. Måske har du et andet behov, eller kender nogen som kunne have glæde af at høre om Menighedsplejen?

Hjælpen bliver givet enten som et kontant beløb eller et gavekort til Kirkens Korshærs genbrugsbutikker. Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt og i fuld diskretion. Taknemligheden går begge veje: I Menighedsplejen er vi taknemlige for, at vi har muligheden for at hjælpe, og dem der modtager hjælpen giver også udtryk for glæde og taknemlighed over en håndsrækning. Det er i bund og grund en ring af hjælpsomhed fra alle de involverede, fra dem der giver en skilling i indsamlingsbøsserne, dem der køber noget på markedet, til os i udvalget der modtager ansøgninger og formidler hjælpen videre. Når vi står sammen, bliver det lille bidrag til noget stort. Ansøgningsskemaer kan fås på kordegnens kontor.

FRIVILLIG I BAUNEKIRKEN Diakoni er formidling af Guds omsorg for mennesket; at gøre den gode gerning for næsten som Jesus Kristus gjorde det. Hvis man siger diakoni + frivillighed, får man et meget højt antal svarmuligheder. Muligheder for at gøre noget for sin næste ved frivilligt arbejde i kirken er foreksempel at forberede børnekirke og tage sig af de små under søndagens højmesse. Det kunne også være at hjælpe de ældre ved gudstjenesterne på Fuglsangsø Centret torsdag formiddage. Her er altid behov for frivillige til at synge for på salmerne og ellers sørge for, at de ældre føler sig godt tilpas og hjulpet til rette. Frivillighed er også at dele kirkeblade ud hver tredje måned, så alle i sognet kan følge med i kirkens liv og vækst, uanset om man kommer i kirke eller ej. 4

Vi har spurgt nogle af de frivillige i Baunekirken om, hvad der får dem til at bruge deres fritid på ulønnet arbejde i kirken. Svaret er næsten enslydende, at man gerne vil hjælpe med at gøre noget meningsfuldt, som glæder andre, og at man samtidig er en del af kirkens fællesskab. Der er opgaver i kirken for ethvert temperament, hvad enten det drejer sig om at flytte stolerækker til et arrangement, bage boller til fastelavn, brygge kaffe til kirkekaffen om søndagen, bede udgangsbøn eller stå ved døren og byde velkommen til gudstjeneste. Og der er altid plads til flere. Så hvis du har lyst til diakoni i frivillighedens tjeneste, og samtidig være en del af et fællesskab, er du meget velkommen. Du kan kontakte Tove Saka på tlf: 30261730, hvis du er interesseret i at høre mere om det frivillige arbejde i Baunekirken.


kirkeblad

Et godt overblik

Tjørring Sogn

1. september – 30. november 2016

Her i Tjørring Sogns arrangementskalender får du et godt overblik over, hvad der foregår i Baunekirken og Tjørring Kirke

Fordybelse i kristen tro Velkommen til et åbnet fællesskab omkring kristen spiritualitet. Vi er en gruppe, som mødes i Baunekirken ca. 2 gange om måneden med meditation, stilhed og samtale som det samlende. Det er tirsdag eftermiddag kl. 16.30 – 17.30. Der vil komme mere på hjemmesiden.

Studiekreds Du indbydes til studiekreds med tilgivelse som tema. Tilgivelse er ikke det samme som at glemme. Hvad er tilgivelse da? Hvordan er tilgivelse mulig? Hvordan bliver tilgivelse en virkelighed, der kan sætte mig fri? ”Tilgivelsens Bog – fire skridt til forsoning med dig selv og verden” af Desmond og Mpho Tutu handler om det. Bogen er en hjælp til livet og kalder på eftertanke over eget liv. Over tre aftner vil vi fordybe os i tilgivelsens muligheder. Vi skal læse bogen og tale med hinanden. Køb bogen på Kristeligt Dagblads Forlag for 250 kr. Sinding Kirkehus, Sinding Kirkevej 3, kl. 1921 på følgende onsdage: 21. september, 26. oktober og 16. november. Tilmelding senest 6. september.

Retræte-aftner En retræte-aften er mulighed for at finde ro til stilhed og bøn i en travl hverdag. ”Stilhed er Guds sprog”, som munken Thomas Keating har formuleret det. Det er et udtryk for, at vi for at kunne lytte til Gud, må være stille. Disse aftner begynder vi med at spise sammen; derudover vil vi belyse temaerne i de fælles meditationer og der vil være stilhed med mulighed for bøn, meditation og refleksion. De to aftner foregår i Sinding kirke og kirkehus, fra kl. 17.00- 21.30 med temaer, som knytter til ved kirkeåret.

Døvegudstjeneste 16. oktober

Onsdag den 23. november Mod advent. Advent som forberedelse til jul. Tilmelding senest 9/11. Onsdag den 1. marts 2017 Askeonsdag, indgang til fastetiden, som forberedelse til påske. Tilmelding senest 15/2.

Syng dansk dag 3. november

Yderligere info om disse tilbud fås hos sognepræst Lise Edelberg, 51 21 70 26, lea@km.dk

Kirkebrunch 20. november


Arrangementer

OP-aftner

Torsdag 3. november kl. 19.30 SYNG DANSK DAG i Baunekirken Bytoften Bo- og aktivitetscenters husorkester afholder koncerten med masser af fællessang. Gratis entré.

Søndag 25. september kl. 20-21 Søndag 30. oktober kl. 20-21 Søndag 13. november kl. 20-21 Op-aftner i præsteboligen, Østerbyvej 8. En time til refleksion, bøn og lovsang.

Pensionistklubben Pensionistklubben mødes hver anden MANDAG fra kl. 14-16. Kom og vær med til hyggeligt samvær, der findes program i kirken.

Torsdag 1. december kl. 19.30 JULEKONCERT med Hedekoret fra Herning. Entré 75 kr incl kaffe og kage.

Venskabsmenighed Baunekirken har en venskabsmenighed i Chencha, Etiopien. De beder for vores kirke. Vi kan hjælpe dem gennem forbøn og ved at give en økonomisk håndsrækning til menigheden ved henv. til kirkekontoret på 9726 7071. Vil du gerne vide mere, så kontakt Frederik Krabbe-Larsen på tlf. 24 87 01 50.

6

Fællesskabsgruppen Et åbent fællesskab i Baunekirken for alle, som har lyst til at være med! Vi mødes én fredag i måneden til fællesspisning og aftenhygge og én søndag i måneden til frokost og samtale efter gudstjenesten. Få mere information på baunekirken.dk under fællesskaber eller kontakt Lone Nord Hansen på tlf. 97 26 80 31.

Baunes Børnecafé Der er cafe for børn fra 4-10 år om onsdagen kl. 16.15-17.30 i Baunekirken. Det er et gratis tilbud, hvor forældre og søskende meget gerne må være med. Vi hygger, hører fortællinger fra Bibelen, leger og laver noget kreativt sammen. Se mere på baunekirken.dk!


Singing Superkids KFUM og K senior KFUM og KFUKs senioraftener er et tilbud om fællesskab i folkekirkeligt regi, hvor alle er meget velkomne, også du! Program i Baunekirken. Kontaktperson Bente Sønderiis, tlf. 20 67 91 75. Mandag 12. september kl. 19.30 Foredrag med Esben Lunde Larsen Emne: ”Vi har stadig brug for frihed” Pris 40 kr.

Singing Superkids er koret for dig, der er 6-14 år, som godt kan lide rytmer og nyere sange og som synes, det er fedt at bruge kroppen. Vi øver om torsdagen i Baunekirken fra 15.15-16.15. Nye er altid velkomne! Kontakt kirke- og kulturmedarbejder Eva Søndergaard Krægpøth på tlf. 29 36 00 48 for mere information.

Cellegrupper

Tjørring KFUM og KFUKs ungdomsklub for alle i 6-9 klasse. Program findes i Baunekirken. For nærmere info kan Anne Gammelager kontaktes på tlf. 42 15 40 08.

En cellegruppe er et mindre fællesskab med 5-10 mennesker, der mødes jævnligt for at dele liv og tro i hverdagen. Det gør vi ved blandt andet at læse i Bibelen, synge lovsange, bede for hinanden og samtale om det der fylder i vores liv. Har du lyst til at være med så kontakt Lone Lee Jørgensen på tlf. 25 61 92 25.

Besøgstjenesten

Babysalmesang

Baunekirkens Besøgstjeneste formidler kontakt mellem mennesker, der ønsker en besøgsven, og personer, der kunne tænke sig at være besøgsven. Vi vil gerne, at mange flere kan få glæde af dette arbejde. Hvis du ønsker besøg eller overvejer at blive besøgsven, så ring gerne til Krista Eskesen på tlf. 97 26 85 15.

Babysalmesang i Baunekirken starter op igen fredag d. 9. september, fredage fra kl.10.3011.30. Efter babysalmesangen er der mulighed for hygge, hvor Baunekirken er vært med kaffe/ the + småkage. Det er gratis at deltage. Tilmelding nødvendig på mail til organist@baunekirken.dk.

”Hovsa!”

Baunekirkens Ungdomskor mangler flere sangere! Kan du lide at synge og er du en dygtig læser? Så har du mulighed for at tjene lidt lommepenge ved at synge i kirkens kor. Tilmelding og flere oplysninger vdr. koret, send email til organist@baunekirken.dk

7


Medmindre andet er nævnt, afholdes gudstjenesterne i Baunekirken

Gudstjenester September

Oktober

November

4. september kl. 10.00 René Nord Hansen 15. s. e. trinitatis Luk 10,38-42 Børne- og juniorkirke

2. oktober kl. 10.00 Lise Edelberg Andersen 19.s.e. trinitatis Joh 1,35-51 Børnekirke

6. november kl.10.00 René Nord Hansen Alle helgens dag Matt 5,13-16 eller Matt 5,1-12 Børnekirke

11. september kl. 10.00 HØSTGUDSTJENESTE Lise Edelberg Andersen og René Nord Hansen 16. s. e. trinitatis Joh 11,19-45 Børnekirke

9. oktober kl. 10.00 René Nord Hansen 20.s.e. trinitatis Matt 21,28-44 – Børnekirke

6. nov. kl. 14 i Tjørring Kirke Lise Edelberg Andersen Alle helgens dag Matt 5,13-16 eller Matt 5,1-12

9. oktober kl. 16.00 LOVSANGSGUDSTJENESTE René Nord Hansen Med efterfølgende mulighed for at købe pizza og sodavand

13. november kl. 10.00 René Nord Hansen 25.s.e. trinitatis Luk 17,20-33

18. september kl. 10.00 Lennart Jessen 17. s. e. trinitatis Mark 2,14-22 Børnekirke 25. september kl. 10.00 Skriftemål kl. 9.15 René Nord Hansen 18. s. e. trinitatis Joh 15,1-11 Del en bøn efter gudstjenesten

16. oktober kl. 11.00 Skriftemål kl. 10.15 René Nord Hansen 21.s.e. trinitatis – Luk 13,1-9 Del en bøn efter gudstjenesten 16. oktober kl. 13.00 DØVEGUDSTJENESTE Døvepræst Erik Lundager 23. oktober kl. 11.00 Lise Edelberg Andersen 22.s.e. trinitatis – Matt 18,1-14 30. oktober kl. 10.00 BUSK – for hele familien! René Nord Hansen 23.s.e. trinitatis – Mark 12,38-44

20. november kl. 10.00 Lise Edelberg Andersen Sidste søndag i kirkeåret Matt 11,25-30 Børne- og juniorkirke 24. november kl. 17.30 SPAGHETTIGUDSTJENESTE René Nord Hansen og Karsten Jørgensen Singing Superkids medvirker! 27. november kl. 10.00 Skriftemål kl. 9.15 René Nord Hansen 1. søndag i advent Matt 21,1-9 Del en bøn efter gudstjenesten Børne- og juniorkirke

Børnekirke Juniorkirke – for børn fra 3 til 13 år.

– for de store børn fra 2. kl.


Henvendelse

- ved fødsel, dåb og bryllup til kordegnen. - ved begravelse til en af præsterne. Se mere på hjemmesiden: www.baunekirken.dk Personregistrering / kirkekontoret: Østerbyvej 10, Tjørring, 7400 Herning. Personregistreringsfører / kordegn: Randi Gejl Langhoff tlf. 97 26 70 71, fax 97 26 99 71 e-mail: kordegn@baunekirken.dk Åbent tirsdag – fredag kl. 9.00-13.00, torsdag tillige kl. 15.00-17.00 Sognepræst: René Nord Hansen Østerbyvej 8, tlf. 97 26 80 31 e-mail: rnh@km.dk Træffes alle dage undtagen fredag Sognepræst: Lise Edelberg Andersen Ørre Byvej 88, tlf. 97 13 61 36 e-mail: lea@km.dk Træffes alle dage undtagen mandag Kirketjener: Kristian Moesgaard Kirkens mobil: 40 44 27 58 Privat: 23 23 23 50 kirketjener@baunekirken.dk Organist: Jane Samuelsen Tlf. 29 29 62 20 organist@baunekirken.dk Sognemedhjælper/kateket: Henvendelse til kordegn Som vikarer under barsel og sygdom har vi i kirken ansat Karsten Rix Jørgensen 7 timer ugentlig og Mette F. Damgaard 25 timer ugentlig

Sognemedhjælper/ kirke- og kulturmedarbejder: Eva Søndergaard Krægpøth (På barsel, henvendelse til kordegn) Kirkegårdskontor: Pedersgårdvej 149, Graver: Ejgil Pedersen Tlf. 97 26 91 93, mobil: 23 43 04 41 kirkegaarden@baunekirken.dk

Bibelkredsene: Kreds 1: Laura Andersen, tlf. 97 26 75 84 Kreds 3: Thomas Andersen, tlf. 97 26 70 93 Kreds 5: Kirsten Sloth, tlf. 20 42 11 48 Besøgstjenesten: Krista Lejbølle Eskesen Tlf. 97 26 85 15

Menighedsrådets formand: Tove Lund Saka Bytoften 27 1 tv., tlf. 30 26 17 30

Ydre-mission/venskabsmenighed: Frederik Krabbe-Larsen Tlf. 24 87 01 50

Kirkens kontaktperson: Aase Gade Kristensen Tlf. 97 26 76 87, mobil: 23 41 19 87

KFUM og KFUK: Tove Nielsen Ørnhovedvej 12, tlf. 97 26 62 60 Tilbyder flere voksen- og teenklubber i sognet

Kirkebladets redaktionsudvalg: Anna Sjøgaard (ansv.) Rasmus Vestergaard Dørken Grethe Rasmussen Ingrid Bækgaard Charlotte Sohn Christensen

Deadline for stof til næste kirkeblad er den 13. oktober 2016!

Sognevejviser Børne-/juniorkirke (under gudstj.): Benny Poulsen, tlf. 21 74 81 51 Baunes Børnecafé: Eva Krægpøth , tlf. 51 21 01 91

www.baunekirken.dk

Kirkelig vejviser

KFUM-spejderne: Pia Simonsen Klintevænget 3, tlf. 96 29 49 01 FDF: Lisbeth Enninful Gisselfeldvej 39, tlf. 50 57 29 25 Møder på Kollektivcentret: Fælles møder for IM og LM Verner Kristensen, tlf. 97 26 92 91 Pensionistklubben: Jonna Rasmussen, tlf. 97 26 84 03 Ukraines Børn: Margit Mølsted, tlf. 97 26 77 18 Sy-/strikkeklub til gavn for børn i Ukraine

Fællesskabsgruppen: Lone Nord Hansen, tlf. 28 78 19 68 Et åbent fællesskab ud fra Baunekirken. For alle i alle aldre.

Programmer for de enkelte foreninger og klubber findes i Baunekirken. Hold dig også orienteret på www.baunekirken.dk.

Baunekirkens cellegruppe(r): Lone Lee Jørgensen, tlf. 25 61 92 25

BAUNEKIRKEN ER VEJKIRKE OG ER ÅBEN HVER DAG KL. 10 – 19 9


MENIGHEDSRÅD

MENIGHEDSRÅD Af Esbjørn H. Nørgaard Om nogle måneder begynder valgkampen. Der skal plakater i lygtepælene over hele Tjørring, deles flyers ud, promoveres holdninger i aviser, radio og TV og ikke mindst på de sociale medier. Det bliver årets store mediebegivenhed, når der skal vælges medlemmer til landets 1756 menighedsråd – eller også gør det ikke… Men selvom det ikke får den store mediebegivenhed, så vil der første søndag i advent være ca. 13.000 frivillige, nyvalgte som gengangere, der tager hul på en ny 4 årig periode i landets menighedsråd. Her i Tjørring Sogn er vi, foruden de to præster, 9 valgte medlemmer i menighedsrådet. Nogle vil gerne fortsætte, mens andre har valgt at stoppe, så der er brug for nye kræfter. Arbejdet i menighedsrådet er meget spændende og alsidigt. Som menighedsråd er vi med til at lægge rammerne for, at vi i Tjørring, som der står i anden halvdel af vores vision, … kan formidle kristendom på en nutidsrelevant måde gennem dialog, undervisning, kreativitet, udsyn og fællesskab båret af rummelighed, ærlighed, nærvær - et rart sted at være. Det har været visionen for menighedsrådet gennem de sidste 6 år. Da jeg startede i menighedsrådet, var det ikke med ønske om at lave en hel masse om, men mere et ønske om at yde støtte til de mange gode tiltag og aktiviteter, der allerede var i gang i kirken: et sprudlende børnekor, en velholdt kirkegård, engagerede medarbejdere og et sogn med ca. 160 frivillige, der deler kirkeblade ud, holder børnekirke, laver kirkekaffe hver søndag, laver aktiviteter til høstgudstjenesten, og giver en hjælpende hånd rundt omkring. Der er også blevet vendt mange forslag og tiltag i menighedsrådet. Noget nyt er startet op og er blevet en succes, mens andet er startet op og lukket ned igen. Vi 10

– valg i 2016!

har ikke været bange for at prøve noget nyt, justere lidt på noget eksisterende eller fastholde noget, som bare er godt. Men det er langt fra alt, der bliver besluttet og drøftet på selve menighedsrådsmøderne. Mange områder og arbejdsgrene bliver planlagt i udvalg, der består af ansatte, frivillige og medlemmer af menighedsrådet. Da jeg kom i menighedsrådet for 7½ år siden og blev præsenteret for de forskellige udvalg, var jeg med det samme klar over, at jeg bl.a. gerne ville være med i udvalget omkring renoveringen af Baunekirken. Det var en meget spændende periode, hvor ønsker og forslag blev til streger på tegninger, der blev ændret, justeret og modnet og efterfølgende omsat til det, vi i dag kender som Baunekirken. Fire år senere, da kirken var indviet og et nyt menighedsråd var tiltrådt, var det andet end mursten og plantegninger, der trak. For mig er kirke også andet og meget mere end bygninger. Derfor har jeg i denne periode været med i andre spændende udvalg. Det har bl.a. været omkring aktiviteterne for børn og unge: samarbejde med KFUM & K’s børneklub og de lokale spejdergrupper om høstgudstjeneste, fastelavnsgudstjeneste og spaghettigudstjenester og med den gruppe frivillige, der står for børnekirke hver søndag. Et andet spændende udvalg har været omkring menighedsplejen ud fra Baunekirken. Vi samler penge ind, som økonomisk trængte personer kan søge. Tirsdag den 13. september afholdes der orienteringsaften om menighedsrådsvalget i Baunekirken. Her vil vi fortælle mere om, hvad det er, vi laver i menighedsrådet og om selve valget. Så har du lyst til at høre mere, så mød op denne aften, eller tag kontakt til os, der sidder i menighedsrådet.


KIRKENS NÆRMILJØ

Med kirken på plejehjem Af sognepræst René Nord Hansen Hver torsdag kl. 10.00 rykker kirken ind på Fuglsangsø Centeret med et godt tilbud til beboere og besøgende på centret. Hver anden torsdag kommer der en præst enten fra Gullestrup eller Tjørring og holder gudstjeneste. De øvrige torsdage spiller organist Jane Samuelsen op til sangformiddag, og hver gang slutter vi af med at nyde en kop kaffe sammen. Der bor en del mennesker rundt omkring i Tjørring,

som ikke så nemt kan komme ud af huset til gudstjeneste i Baunekirken. Derfor er det vigtigt, at kirken kommer til dem. Juleaften er der også gudstjeneste på centeret, hvilket beboerne tager rigtig godt imod. Der er en stor kreds af frivillige, som står for det praktiske omkring kirkens arrangementer på centeret, men alle, der har lyst, kan komme helt uforpligtende og deltage sådan en torsdag formiddag. Det er altid rart at mødes over en sang og en kop kaffe!

Kirke... ud af huset Af sognepræst Lise Edelberg Der er ikke mange af dem, de høje huse i Tjørring. Der er vel nærmest kun to og alle ved, hvor det er. Dér i de høje huse, har ”Bytoften – Bo og Aktivitetscenter” til huse. Når man træder indenfor på Bytoften mødes man af stor foretagsomhed. Der er færdsel frem og tilbage, der er snak, latter og smil. Man oplever hurtigt, at det er et levende hus, med stor gæstfrihed. Her foregår mange ting. For nogle er Bytoften deres hjem. Andre er her i en periode, i genoptræningsforløb – og andre igen kommer her for at deltage i nogle af de mange aktiviteter, som fylder huset hver dag. Gennem årene er der i perioder blevet holdt gudstjenester på Bytoften. Besøg af præsten er nu sat i system igen. Takket være et ønske fra Bytoftens side om kontakt til en præst. Som fast aftale kommer jeg på Bytoften én gang om måneden – og når der ellers er behov for det. Man kan altså lave en individuel aftale med præsten. Til at tale om dét, der er aktuelt for den enkelte. I forhold til de månedlige møder, så aftaler vi fra gang til gang, hvordan vi skal bruge tiden sammen. Indtil nu har der været ønske om gudstjeneste; vi aftaler f.eks. salmer fra gang til gang, så man kan synge sine yndlingssalmer. Glæden over gudstjenesterne viser, at selvom Bytoften ligger ret tæt på Baunekirken, så er der behov for gudstjeneste i det nære miljø. Som jeg allerede har nævnt, så er det et levende hus med mange aktiviteter og stor gæstfrihed. Et hus, hvor der også er brug for frivillige. Det kan være til mange forskellige ting, alle kan bidrage. Jeg vil gerne opfordre dig, kære læser, til at overveje, om det er noget for dig? Kontakt mig gerne om det, så kan jeg formidle det videre. Jeg kan kun sige, at det er en glæde at komme på Bytoften.

Orientering Kateket Nina Løbner Tougaard har siden sin ansættelse d. 1 maj 2011 arbejdet kompetent og meget tilfredsstillende i Tjørring Sogn. Derfor er det med stor beklagelse at menighedsrådet, grundet langvarig sygemelding, ser sig nødsaget til at afbryde samarbejdet med Nina, der er blevet afskediget med virkning fra 1/11 2016. Vi ønsker Nina alt det bedste i fremtiden og siger tak for et godt og konstruktivt samarbejde. Menighedsrådet

11


11. september kl. 10.00-14.00

Høstfesten starter med gudstjeneste kl. 10.00, hvor både Lise og René medvirker. Under prædikenen er der børnekirke. Høstgudstjenesten er en god mulighed for at sige Gud tak for årets høst. Alteret er pyntet festligt op med årets afgrøder. Du er meget velkommen til at tage lidt frugt og grønt med fra haven, marmelade eller hvad, du lige synes skal gives til den fælles salgsbod. (Det kan sættes ved nadverbordet inden gudstjenesten). Under gudstjenesten er mulighed for at give en pengegave til sognets høstgave, der i år bliver fordelt mellem Menighedsplejen, Bibelselskabet og Menigheden i Chencha, Etiopien.

Efter gudstjenesten åbner høstmarkedet: Der er mulighed for at købe ny-grillede PØLSER, SODAVAND og KAFFE/TE MED KAGE. SALGSBODEN er åben med de indkomne naturalier. De lokale kirkelige organisationer og klubber stiller op med SJOVE AKTIVITETER for legeglade børn og voksne. Der er også mulighed for at prøve en HOPPEBORG. BØRNELOPPEMARKED, hvor børn kan få en stand og sælge deres ”lopper” f.eks. legetøj eller noget man kan undvære. Halvdelen af det tjente går i egen lomme, den anden halvdel går til sognets høstoffer. (Tilmelding til Karsten på mail sognemedhjaelper@baunekirken.dk) Husk mønter/sedler! Pølser og aktiviteterne koster lidt. Til gengæld går hele beløbet til sognets høstgave.

www.baunekirken.dk

Freehand.dk | Redaktionen (se side 9) skal modtage stof til næste kirkeblad senest den 13. oktober 2016!

HØSTFEST 2016

Høstfest 2016


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.