Årskrønike 2013 by Baunehøj Efterskole

EFTERSKOLE

årskrønike_samlet-CS6.indd 1

06/12/13 10.36

Udgiver: Baunehøj Efterskole, Skolekredsen Redaktør: Ulrik Goos Iversen Fotografier af bl.a.: Bent Böhlers, Lisa Aaberg Seehuusen og Jørgen Nielsen Design og produktion: Signe Ebbesen og Mark Næstved Nielsen

årskrønike_samlet-CS6.indd 2

06/12/13 10.36

INDHOLD 4

Forord

Der er en sprække i alting - det er sådan at lyset kommer ind - Åbningstale

Høstuge

En næsten almindelig arbejdsdag

Min morfar var en fighter - Morgensang

Omgivelserne og det praktiske arbejde

Jul på Baunehøj

Juleprædiken

Min farmors sidste jul - Juletale

Teateruge på Baunehøj

Katastrofer, frustrationer og fede fornemmelser

Kalkpletter der ikke kan vaskes af

Kaosdag på Baunehøj Efterskole

Mine største forbilleder - Morgensang

Initiativer - Åben scene

Den enkelte og den anden - Skolebestyrelsens skriftlige beretning

Tak til Povl

Egetræer i vejen - en ny flot Runegaards Allé

Lockouten

Et hoved fuld af idéer - Morgensang

Åbenhed og ansvar - Grundlovstale

Demokrati, ytringsfrihed og ligeværdighed - Grundlovstale

Kano på Suså - Turberetning

Baunehøj er ikke et år i dit liv, men et liv i et år - Afskedstale

De stiger op, Baunehøjs sommerfugle - Afslutningstale

Elevbillede 2012 - 2013

Elever

Medarbejdere

Repræsentantskab, bestyrelser mv

årskrønike_samlet-CS6.indd 3

06/12/13 10.36

FORORD rollen der nævnes. Og der står vi heldigvis stærkt på Baunehøj. Holdet deroppe, med Ulrik i spidsen, er i fuld gang med at redefinere Baunehøj Efterskole. Dvs. ikke lave om på efterskolens grundidé, men snarere at se på hvad Baunehøj egentlig vil her i livet, og hvad Baunehøj gerne vil stå for. En ordentlig mundfuld, men utrolig vigtigt at få styr på. Og det er godt på vej ! Lige nu ser det også betryggende ud, der er fyldt op med elever til det kommende skoleår, og intet tyder på at der kommer til at mangle fremover.

Formand for skolekredsen, Lars Bergstrand - Poulsen Kære Skolekredsmedlem.

n af de klippefaste traditioner (lige bortset fra sidste år !) er at der kommer en Årskrønike dumpende ind af brevsprækken henad juletid. Og her er så hvad det kunne blive til i 2013. Som sædvanlig er det et (meget) kort glimt af hvordan skoleåret 2012/13 forløb, og hvilke tanker og flyvske indfald der kom ud at dette skoleårs elever – helt sikkert det hidtil bedste (hvis man skulle spørge eleverne selv). Men se selv efter, find et roligt øjeblik og en god stol, og se hvad der bydes på.

For så vidt angår skolen selv og Skolekredsen, så har året budt på de sædvanlige adspredelser, inklusiv Tour de Baunehøj, og sågar lidt arbejdsdag. Og lidt specielt er det i år lykkedes at få plantet en allé langs indkørslen bestående af 70 egetræer. Med stor (økonomisk) støtte fra Gerda Müllers fond og med stor hjælp af frivillige hænder. Nu er egetræer jo ikke de hurtigst voksende træer, men om 20-30 år vil Ulrik nok kunne udleve sin godsejerdrøm, og lade sig transportere op ad

I de senere år har der været blæst om Efterskolerne og deres rolle i samfundet. Heldigvis ser det dog ud til at det ikke er eksistensen af efterskoler der er til debat (lige nu !), det er snarere 4 årskrønike_samlet-CS6.indd 4

06/12/13 10.36

alleen, i karet, mens de lokale bønder ser ærbødigt til ! Under alle omstændigheder bliver det en meget smuk velkomst når man kommer til Baunehøj, og smukt i tråd med at vi skal se lidt længere frem end til næste folketingsvalg.

aktivt i Skolekredsens arbejde, ikke mindst i bestyrelsen – vi glæder os til at høre fra dig.

Og i den forbindelse er det værd at nævne at 5. januar 2014 er det 100 årsdag for ”Gerda Müllers Praktisk-Sociale Kursus for unge Kvinder” i Mariaforbundets regi. Betydningsfuldt, da dette jo også er en slags fødselsdag for Baunehøj, da det i bund og grund skyldes samme Gerda Müller/Mariaforbundet at Baunehøjs elever har et sted at overnatte.

Glædelig jul og godt nytår.

Nu vil jeg så overlade dig til Årskrøniken – rigtig god fornøjelse og nyd det snart er jul, måske også snart vinter, men helt sikker forår om få måneder.

Inden du bliver sluppet fri i Årskrøniken, vil jeg slutte med at sig tak til dig, skolekredsmedlem, du gode støtte og fundament for Baunehøj. Bliv ved med støtten, Baunehøj har brug for alle hjælpende hænder og hoveder, det er en stor medvirkende årsag til at Baunehøj Efterskole faktisk trives. Kast dig meget gerne ud i at deltage 5 årskrønike_samlet-CS6.indd 5

06/12/13 10.36

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 6

06/12/13 10.36

Der er en sprække i alting – det er sådan lyset kommer ind! frem, som din tipoldefar har snittet til din oldemor måske, eller som du selv har lavet til dig selv – forestil dig at du ridser et mærke i tiden, i den tid der er lige nu og her. Hvordan skulle det mærke så se ud? Hvad skulle der stå (viktor elsker mor?), hvordan skulle det lyde, føles eller dufte? Hvordan skulle det smage? Ligesom hvis I kunne tage et foto eller lave en lydoptagelse af jer selv lige nu, som I ville kunne tage frem og sige ”se, sådan var det” – min første dag på Baunehøj Efterskole. Prøv en gang at sætte det mærke, mærk efter – selvom det er mærkeligt – og gem det til en regnvejrsdag i november, hvor suget i maven ikke vil indfinde sig.

10. august 2012 Åbningstale af Ulrik Goos Iversen

et er en vigtig dag i dag. Det er en vigtig dag i jeres liv og i jeres forældres liv. Det er en vigtig dag i skoleåret. Vi er alle sammen meget spændte – måske anspændte – måske lidt nervøse uden egentlig at vide hvorfor. Vi skal jo ikke op på en scene og præstere noget, vi skal ikke spille en vigtig kamp eller løbe OL-finale i 100-meterløb. Og vi skal heldigvis da slet ikke op til eksamen. Så vi er spændte og nervøse uden at vide hvorfor. Og det er faktisk mærkeligt at vi ofte bliver spændte og nervøse, når vi skal noget, i gang med noget, som vi ikke ved hvad er. At det er mærkeligt betyder her, at der er noget at lægge mærke til, noget mærkbart, noget mærkværdigt – altså noget der er værd at lægge mærke til. Og det er der i dag. Der er også en god grund til at mærke efter – prøv en gang om I kan sætte et mærke i tiden. Forestil jer, hver i sær, forestil dig at du tar en lille dolk

Jeg tænker at det er godt at være lidt spændt eller nervøs – ikke at være det i denne situation ville være et udtryk for blaserthed. Man er blasert når man måske af angst for at virke dum eller barnlig har sløvet sin evne til at lade sig begejstre. Nervøsiteten er et tegn på at der er noget på færde – og at man selv er på færde. Og hey, I er på færde – respekt for jer, der tør tage skridtet og 7

årskrønike_samlet-CS6.indd 7

06/12/13 10.36

tage på efterskole. I kunne helt sikkert have valgt noget langt mere trygt og hjemmevant. Men I valgte at tage nervøsiteten med i købet, I valgte at vove pelsen og stikke snuden frem og hånden i et hvepsebo. Det er i virkeligheden de modige der er de mest nervøse – for de modige bakker ikke ud, fordi det er svært.

forhold mellem ligeværdige individer er det mest uendelige, det mest ubestemte og ubestemmelige, mennesker overhovedet kan komme ud for. I sandhed en angstprovokerende situation. For mig som forstander og for os som medarbejdere er dagen i dag personlig vigtig – for de tre nye lærere Johanne, Marie og Anne er det åbenlyst en mærkedag, de har set frem til med glæde og gys – for det er først i dag I ser hvad det er for en arbejdsplads I har indladt jer på. Men den er også personlig vigtig for de garvede kolleger for hvem skolen er et hjertebarn, et livsprojekt, en æressag. Det kan godt være at I tror at de medarbejdere der har været her i mange år er kolde som hundesnuder over for en dag som denne, fordi de ved de kan og det så vidt jeg ved aldrig rigtig er gået galt før. Men så kan I godt tro om igen. Jeg ved, at denne dag – dette møde med jer som enkeltindivider og som flok – er af overordentlig personlig betydning for dem. Igen er det centrale og nervepirrende det ubekendte: Hvordan vil I gå ind i dette møde? Vil I lege med og udfordre os inden for de rammer vi har stillet op? Får vi lov til at være dem vi gerne vil være, nemlig jeres ligeværdige og ikke jeres overordnede? Og hvordan vil I fungere som gruppe, hvordan vil I møde hinanden i husgruppen og i den store fælles flok? Svarene på disse spørgsmål er ikke blot af faglig eller professionel interesse for os. Det er svar som har personlig vigtighed for hver af os.

Der er en tysk filosof, Walter Benjamin, der er blevet kendt for at sige, at det ikke er svært at finde vej. Det svære er at fare vild. Og det er måske derfor det er en vigtig dag, fordi i dag åbner utrolig mange, dejlig mange muligheder for at fare vild. Det samme ville Grundtvig sige – det er så nemt at forsimple tilværelsen, at bure sig inde i et urokkeligt sæt af holdninger, smagsdomme og overbevisninger. Det svære er at stille sig ud i det åbne og værdsætte tilværelsens gådefuldhed og eksperimentale karakter. Det er en vigtig dag for hver af jer – for hver enkelt af os. Og derfor vil jeg kalde det for personligt vigtigt. Noget er personligt vigtigt, når det er vigtigt for det enkelte menneske – set indefra – fra det enkelte subjekt. Det er personligt vigtigt for mig som elev at jeg i dag flytter hjemmefra for at bo sammen med 99 andre unge mennesker i et helt år. Men det er ikke det i sig selv der giver mig nerver på. Det er det, at jeg ikke kender dem og at de ikke kender mig. Vi har ikke valgt hinanden, vi har valgt et fælles tredje, Baunehøj Efterskole, men vi har ikke valgt hinanden og vi ved faktisk ikke om det vil lykkes. Det kan blive himmel, men det kan også blive helvede – og jeg vil ikke stå her og give nogen garantier. Det er personligt vigtigt for mig som forælder at mit barn flytter væk i hvert fald i hverdagene i et helt år. Men heller ikke det har nogen betydning i lyset af det centrale: mit forhold til mit barn er endegyldigt ikke længere noget jeg definerer, men et ligeværdigt forhold mellem to ligeværdige individer. Og ligeværdige

Men er det også objektivt en vigtig dag? Ja, det kan besvares fra flere vinkler. Skolen har sin egen objektive virkelighed, som er adskilt fra de personlige oplevelser jeg netop har beskrevet. Det er skolens organiske egetliv som I måske kan huske jeg gjorde et stort nummer ud af, da I var her for 3 måneder siden den 12. maj. Skolen har sin egen historie repræsenteret ved familien Liljegren som er mine naboer oppe på Baunehøj. Deres familie, dengang Christiani, var den 8

årskrønike_samlet-CS6.indd 8

06/12/13 10.36

første familie på Baunehøj og det var dem der i 1926 lagde lokaler til skolen, Mariaforbundets praktisk-sociale Kursus. Og den har sit eget folkelige bagland i dag repræsenteret ved Povl Asserhøj fra Skolebestyrelsen, Lars Bergstrand fra Skolekredsens bestyrelse og Amanda Mailund Glahn fra Vennekræsens bestyrelse. Fordi denne dag har haft så stor personlig betydning gennem årene for alle der er en del af det folkelige bagland er det en vigtig dag. Det er en dag, der rituelt holder sammen på dette brogede fællesskab som udgøres af årgange efter årgange, der har været elever eller forældre til elever på skolen.

af forstanderen for verdens bedste efterskole til TV-2 News i bedste sendetid. Og heldigvis for os: vi ønsker ikke at være et mediestunt og blive overrendt af paparazzier og sladderjournalister. Og vi ønsker heller ikke at blive taget til indtægt for hverken det ene eller det andet politiske eller religiøse standpunkt. Og vi ønsker ikke at blive eksponeret i talentkonkurrencer eller andet overfladisk gøgl. Så nej, dagen i dag har absolut ingen betydning i den store verden. Og så igen. Hvis vi tager et hurtigt blik på verden derude, så er der et ord der går igen. Nemlig ordet krise. Ordet krise er mange tusind år gammelt. Det kommer af old-græsk, krisis og betyder vendepunkt. Krisis kommer af udsagnsordet krinein, der betyder at skære eller at skille og en krise kan derfor forstås som et skillepunkt, en skillelinje eller et skæringspunkt – en skillen fårene fra bukkene, et udskillelsesløb, et skel – en afgørelse eller beslutning, Ent-scheidung som det hedder på tysk. Det er interessant, at i senere europæisk kultur altså i middelalderen kom ordet crisis ind på latin som et medicinsk udtryk for en sygdoms højdepunkt – typisk en høj feber – men kun

Så i den forstand har dagen i dag objektiv betydning. Er det en dag som betyder noget for resten af verden? Nej vel. Den store verden, som den er defineret af det store spotlys der kaldes medierne, den står vi udenfor og kigger på udefra med undrende øjne. Den store verden har alt for travlt med sig selv til at holde øje med hvad vi går rundt og laver. Der står ingen tv-vogne lige uden for idrætssalen og der ligger ikke en kameramand og ruller rundt på gulvet for at lave de bedste billeder 9 årskrønike_samlet-CS6.indd 9

06/12/13 10.36

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 10

06/12/13 10.36

når krisen førte til en bedring. Krisen var altså betegnelsen for overgangen, den nødvendige, smertefulde overgang, fra sygdomstilstanden til den raske tilstand. Man kan sige at kriser derfor er at foretrække for alternativet, som er døden. I dag betegner ordet krise som regel bare en tilstand som er dårlig, noget der skal overstås og glemmes – den dybere forståelse af krise som en fase af grundlæggende forandring, synes at være forsvundet ud af horisonten. Krisebevidsthed betyder erkendelse af at det går skidt og det betyder vilje til at skære ned på statens udgifter slet og ret. Men kun de færreste er opmærksomme på at kriser er nødvendige og måske endda glædelige. At kriser er sprækker i overfladen som lader lyset komme ind.

Det er et skridt ind i ukendt land. Den canadiske digter og sanger Leonard Cohen skrev en sang for 20 år siden der hedder ”Anthem”, hvor omkvædet lyder: Ring the bells that still can ring Forget your perfect offering There is a crack, a crack in everything That’s how the light gets in. Ring med de klokker der endnu kan ringe Glem dine perfekte ofre Der er en sprække, en sprække i alt Det er sådan at lyset kommer ind Den lille sprække som lyset kommer ind af. Det er den I skal finde og det er den I skal skabe. Det mærke som du satte for et lille kvarter siden med din lille imaginære dolk. Kan du stadig huske det? Det er din personlige uperfekte sprække i altet. Det er der det begynder. Med erkendelsen af at det her øjeblik er stort – og det er ikke stort fordi nogle andre har gjort noget. Det er stort fordi du er her, nu. Med beslutningen om at gå med panden løftet ind i krisen. Med viljen til at fare vild og modet til at lægge det perfekte bag os og sammen søge efter den sprække hvor lyset kommer ind og fremtiden viser sig. Der er der vi begynder.

Det gælder økonomiske kriser og det gælder personlige kriser. I stedet for at lukke kriserne ude kunne vi måske lære at tage i mod krisen som en åbning mod noget nyt. Og det er her den objektive vigtighed af dagen i dag kommer ind. For det kan godt være at den store verden ikke lægger mærke til hvad vi gør i dag, men så er det fordi den store medieverden har alt for travlt med at bekræfte sig selv i at alt er som det plejer, eller også at alt burde være som det plejer. For det som vi starter sammen i dag er meget større og meget vigtigere end nogen kickstart af økonomien eller end noget amerikansk præsidentvalg. Der hvor vi står i dag er en krisis, en overgang og tærsklen til noget nyt. Det er begyndelsen til en dannelsesrejse – en rejse hvor I bliver dannet og hvor I begynder at danne verden efter jeres hoveder. Det er begyndelsen på noget genuint nyt, et virkeligt gådefuldt eksperiment, hvor udfaldet ikke kan forudsiges – i modsætning til både kickstart og præsidentvalg. Det er et øjeblik, hvor universet holder åndedrættet tilbage og spidser ører for at høre, hvad I tænker og føler. 11 årskrønike_samlet-CS6.indd 11

06/12/13 10.36

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 12

06/12/13 10.36

HØSTUGEN Linjefag ridning red rundt i skoven og passede hestene, og Krea tegnede og malede æbler. Musik skulle øve en masse sange, som de skulle fremføre for allerførste gang.

af Amanda Wahlstrøm Nygaard Andersen

ge 39 i september var en meget speciel uge, nemlig høstugen. Her droppede elever og lærere alle de gamle, moderne vaner. Pigerne hoppede i fine sommerkjoler, mens drengene fandt deres arbejdskluns frem. For nu skulle der høstes og fanges fisk.

I slutningen af ugen sluttede vi af med den længe ventede høstfest. Eleverne fandt deres flotteste outfit frem, som passede til høsttemaet. Pigerne flettede håret og fik smurt den rødeste læbestift på, mens drengene strøg deres fineste skovmandskjorter. Vi havde inviteret forældre, søskende og venner, som kom glade med madkurv. Vi sad ved selvbyggede borde af halmballer, og spiste mad med vores familier og venner.

Linjefagene havde også utrolig travlt; de skulle alle forberede noget til høstfesten. Design skulle lave smykker og keramikblade. Kok Amok lavede syltede drueagurker, rødbeder og græskar. Friluftsliv lavede lækre brændte mandler samt kandiserede æbler, mens forfatterlinjen havde travlt med deres digtsamling om… æbler. Alt sammen noget som vi solgte i boden, som elever og lærere stod for.

Efter vi var kommet os over ædegildet, gik vi til dans. Piger og drenge i alle aldre svang med hofterne, da vi skulle danse folkedans! Det var noget af en oplevelse, der fik pulsen op. Allersidst på aftenen, sang vi kor. Bland andet vores remix udgave af ”Marken er mejet”.

Det vi brugte mest tid på var guldet på flaske, nemlig æblemost. Vi stod i mange dage, både i regnvejr og solskin og lavede æblemost. Vi startede med at høste æblerne på æbleplantager. Derefter skulle vi blende dem og presse saften ud. Vi hældte saften på flaske og havde til sidst fremstillet ca. 2000 liter æblemost. Vi solgte meget af det til høstfesten og åbent hus, men vi beholdt også meget selv, til morgenmaden. Det var utrolig hårdt at være i haven så mange dage i træk, men det gode humør holdt i alt slags vejr.

Jeg synes personligt, at det var en god ide, at lave en temauge ud af høsten. I stedet for et par dage, som sidste år. Da jeg synes vi fik rigtig meget ud det, vi fik blandt andet et rigtig godt sammenhold mellem linjefagene. Vi fik også en fornemmelse, at vi havde fået en stor del af ansvaret.

13 årskrønike_samlet-CS6.indd 13

06/12/13 10.36

EN NÆSTEN HELT ALMINDELIG ARBEJDSDAG Müllerfonden og tilskud fra naboen er det blevet besluttet at rydde de gamle rønnetræer og i stedet beplante alléen med stærke ege af den slags, der også bruges i barske egne som fx ved Vesterhavet. De første 35 egetræer, som blev planet denne novemberdag er alle – meget symbolsk - ca. 8 år gamle. De resterende træer skal plantes på næste arbejdsdag, som lige nu er planlagt til at blive den 20. april 2013. Det er ligeledes planen, at der vil blive anlagt et par vigepladser langs alléen, så det bliver nemmere at passere hinanden i bil.

Artikel i væksthuset af Lisa Seehuusen Arbejdsdag den 3. november 2012

mkring 25 forældre og 6 elever fra tidligere årgange havde fundet vejen til Baunehøj denne lørdag morgen. Sammen med de cirka 25 nuværende elever og lærere, som var blevet på skolen i weekenden udgjorde vi sammen arbejdssjakket til dagens opgaver. På Jans to-do liste med arbejdsopgaver stod der blandt andet: Beskæring af æbletræer, lave flis, tilplantning af allé, fælde udgået træ ved standeriet.

Disse prægtige træer kan blive over 200 år og derfor er det ikke underligt at alle som var med på denne arbejdsdag blev grebet af en god blanding af ydmyghed og glæde. Tænk sig, at være med til at skabe en smuk allé, som skal stå her langt ind i fremtiden.

Bag de 3 ord ”tilplantning af allé” gemmer sig en lang historie, som vi lige løfter en flig af her. I omkring 8 år har skolen, fonden og naboen på Runegård talt om vedligeholdelse af alléen mellem skolen og hovedvejen. Trafikken til og fra skolen har taget hårdt på asfalten og mange af de gamle bornholmske røn er gået ud eller vil snart gøre det.

Kik på billederne og nyd synet. De fortæller så ganske udmærket, hvordan denne arbejdsdag gik. Tak for en dejlig dag.

Diplomati og forhandlinger har været i spil (ingen nævnt – ingen glemt) - og til glæde for alle er der nu indgået en aftale, som tillige er blevet tinglyst. Vejen ejes nu af skolen og med hjælp fra Gerda 14 årskrønike_samlet-CS6.indd 14

06/12/13 10.36

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 15

06/12/13 10.37

MIN MORFAR VAR EN FIGHTER går ind og hjælper/støtter hjertet. Heartmate kalder man det mekaniske hjerte. Det mekaniske hjerte er en pumpe, som indsættes til at hjælpe et svigtende hjerte, når medicinsk behandling ikke er tilstrækkelig. Behandlingen er midlertidig, indtil det er muligt at fremskaffe et egnet donorhjerte til hjertetransplantation. Selve pumpen placeres i maveområdet og forbindes til hjertet med specielle rør. Et kabel føres ud igennem huden til en mindre styreenhed og to batterier. En pacemaker er et lille, batteridrevet apparat nærmest en lille computer som er forbundet med en eller to ledninger, der via en blodåre på brystkassen er ført ned i hjertet. Hvis hjerterytmen bliver for langsom, afgiver pacemakeren svage, ikke mærkbare elektriske impulser via ledningen til hjertemusklen. Når hjerterytmen ikke er langsom, er pacemakeren tavs. Ca. en måned før han døde lå han indlagt på hospitalet med en puls svingende mellem 316-330 i 16 timer, det er teknisk set et hjertestop på 16 timer og ifølge lægerne på Rigshospitalets transplantationsafdeling er det faktisk menneskeligt umuligt, men som de sagde da han

Morgensang af Frederikke Jensen Sang nr. 4 - Se nu stiger solen GODMORGEN

om I næsten alle godt ved kommer jeg fra Gilleleje. Her bor jeg sammen med min mor, far og lillebror. Igennem hele mit liv har min morfar haft en stor betydning, selvom han har arbejdet meget, og jeg ikke tilbragte meget tid sammen med ham før han blev syg, har han haft en meget stor betydning og indflydelse på mit liv. For godt 6 år siden blev han syg, og for 1 år og 2 mdr. faktisk præcis i dag døde han. Hans sygdom startede med influenzalignede symptomer og efter flere lægebesøg og yderligere hospitalsundersøgelser viste det sig at være hjertesvigt. Min morfars sygdomsforløb har til tider været meget dramatisk, bl.a. har han haft utallige hjertestop, hvor lægerne måtte støde ham. 2 pacemaker operationer, og 1 heartmate operation. Både pacemakere og heartmate er apparater som 16

årskrønike_samlet-CS6.indd 16

06/12/13 10.37

også overlevede det ”vi har efterhånden fundet ud af at når det gælder Leif så kan vi ikke slå op i nogle lærebøger”. Og det var netop sådan jeg husker min morfar-Han var en figther, der altid kæmpede hvor andre ville give op, og selv når alting så håbløst ud så bevarede han sin positive holdning til livet, hans viljestyrke til at føre de ting ud i livet som han havde sat sig for,

har været stærk. Men selvom jeg syntes det var svært, brugte jeg meget af min tid når jeg var nede hos min mormor og morfar på at være sammen med ham og være der for ham, smøre mad til ham, hente drikkevarer, bruge timer foran computeren for at finde det han søgte efter og det kunne være alt fra madopskrifter, motor til både, fiskegarn osv. Han var altid glad på trods af hans situation. Det at miste ham har sat en masse tanker i gang hos mig. Han var en god rollemodel, og når tingene ser sværest ud tænker jeg ofte på hvad han ville have sagt. Fx denne her historie som jeg fandt på internettet:

Den viljestyrke brugte han i alle livets facetter, bl.a. da han havde et problem med at måle nogle emner på hans fabrik og fandt ud af at der ikke fandtes noget værktøj på markedet der kunne løse opgaven. Han satte sig ned og begyndte at tegne et værktøj selv, det blev til mange nætter i køkkenet, indtil han en dag havde produktet klar, han fik patent på sin opfindelse og den bliver i dag solgt i hele verden, og bliver bl.a. brugt af Ferrari & BMW

Fyld dit liv med store sten En professor stod foran sit hold med en del effekter foran sig. Da forelæsningen begyndte, tog han et stort tomt syltetøjsglas, som han fyldte med sten, som var ca. 5 cm i diameter. Da der ikke kunne være flere sten i glasset, spurgte han de studerende: ”Er glasset fyldt nu?”

Den stædighed og livsgejst har jeg stor beundring for. Efter hans heartmate operation blev han hjerneskadet, og det var meget svært for mig i starten at se ham sådan, fordi min morfar altid

Alle var enige om at det var det. 17

årskrønike_samlet-CS6.indd 17

06/12/13 10.37

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 18

06/12/13 10.37

Så tog professoren nogle småsten frem, dem puttede han ganske forsigtigt ned i glasset, imens han rystede det, derved faldt de små sten ned igennem sprækkerne imellem de store sten. Da glasset var proppet til kanten, spurgte han de studerende igen, Er glasset nu fyldt?” Alle var enige om at nu var det fyldt. Da professoren nu tog en pose med sand frem grinede de studerende, for professoren kunne jo sagtens hælde den del sand ned mellem sprækkerne, der stadigt var mellem de store sten og småstenene, han fyldte nu glasset helt op med sand. ”Nu!” sagde professoren ”Vil jeg gerne have, at i forestiller jer at dette glas er jeres liv!”

• •

disse ting, så vil jeres liv fortsat være fyldt. Småstenene er så andre knap så vigtige ting, så som jobbet og din bil Og sandet er alt andet.

”Se! Hvis I først fylder glasset med sand, så er der jo ikke plads til småsten og store sten. Det samme gælder for jeres liv, hvis I bruger alt jeres tid og energi på små ubetydelige ting, så bliver der ikke plads til de store og betydningsfulde ting. ”Fyld dit liv med store sten - ting der virkeligt betyder noget. Hold styr på hvad der skal prioriteres som store sten. Resten er jo bare SAND!” Sang nr. 1 Den signede dag.

•

De store sten, er de betydningsfulde ting i jeres liv, - familien, kæresten, jeres helbred - altså ting, som hvis I mister alt andet, end netop lige

19 årskrønike_samlet-CS6.indd 19

06/12/13 10.37

OMGIVELSERNE OG PRAKTISK ARBEJDE ønske mig mere fantastiske mennesker at dele det her helt unikke år med. Året er hvad vi, elever, gør det til. Der er mange måder vi har oplevet året og omgivelserne på med bla. praktisk arbejde. Praktisk arbejde har mange fordele; en ting er at man er sammen med andre end dem man plejer. Andet er at man ser skole på en ny måde. Derudover er man med til at sætte sit præg på en skole som betyder meget for en. Man oplever mennesker omkring en på nye måder, og finder ud af hvad man kan og ikke kan i praksis, men det hjælper også en til at finde ens styrker og svagheder på en mere generel måde.

af Stine Møller-Madsen

aunehøj Efterskole er omgivet af naturskønne områder. Vi har vores egen strand og egen skov kun få meter fra vores hjem. Stedet ligger godt gemt ned af en lang allé, langt væk fra byens travlhed og larm, hvilket giver os mulighed for at lære at være os selv, falde helt ned på jorden og lære at acceptere 99 andre mennesker som med garanti er anderledes end en selv. Vi har rig mulighed for at bade, gå lange ture langs vandet, ride en tur i skoven eller gå en tur langs kærlighedsstien. Efterskole og året her på Baunehøj er det bedste der er sket for mig og det kom på det rigtige tidspunkt og jeg kunne ikke 20

årskrønike_samlet-CS6.indd 20

06/12/13 10.37

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 21

06/12/13 10.37

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 22

06/12/13 10.37

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 23

06/12/13 10.37

JUL PÅ BAUNEHØJ hvor vi ikke vidste om folk måtte blive på skolen, var der ikke mange der kunne kigge positivt på juleafslutningen.

af Selma Hildebrandt Frederiksen

ndelig blev det december på Baunehøj Efterskole. Vi havde haft et juleudvalg der havde sørget for at der var masser af aktiviteter i løbet af december måned. De havde lavet en stor julekalender som den der holdte morgensang åbnede. Under hver låge var der gemt en aktivitet, digt eller noget lignende. Vi havde for eksempel bytte-køn dag og klippe/klistre dag.

På trods af omstændighederne var juleafslutningen rigtig god. Vi fik lov til at sove længe og lærerne lavede morgenmad til os. Bagefter det skulle vi lave det sidste praktiske før vi gik mod kirken. I kirken var der oplæsning fra biblen af Anna, Frederik Sommer og Sabine. Marie havde også lavet en juleprædiken. Da vi så kom ud fra kirken gik vi i et optog hjem med fakler, det var utrolig smukt. Vi kom hjem til varm kakao, og så var der julemiddag, hvor folk havde taget fint tøj på.

Desværre var vejrguden ikke helt med os i december. Der var mere gråt og koldt end der var sne og glade dage. Dog var der over hele skolen en helt speciel stemning, der bar præg af at det snart var jul og ferie – og at den ferie markerede at vi var halvejs gennem året.

Efter det kom vores forældre og vi gik til afslutning i gymnastiksalen. Musik linjefag og valgfag optrådte, der var oplæsning og til sidst sang vi julekor som vi havde øvet i den sidste måned. Efter det tog vi hjem, trætte og klar til gaver og hygge.

Vi glædede os alle sammen til juleafslutningen fordi vi vidste at der hørte en masse traditioner med til det. Desværre skete der en masse ting før juleafslutningen som gjorde at stemningen ikke var speciel god. Der var nemlig ”svesken på disken” tre dage før vi sluttede, og det fortsatte helt frem til den sidste dag. Folk var rigtig kede af det, og i den tid 24 årskrønike_samlet-CS6.indd 24

06/12/13 10.37

JULEPRÆDIKEN Sabine læste i indgangsbønnen: ”hjælp os med at lukke uro og støj ude, og lad os høre din stemme klart og rent, ”Tal til os om tro, håb og kærlighed” og lad dine ord flytte ind i os”. Tro, håb og kærlighed er tre værdier jeg deler med kristendommen. Så lad os et øjeblik prøve at lytte efter, lukke uro og støj ude, den uro og støj der eksisterer i vores hverdag, bekymringer om terminsprøver, uroen fra de sidste dage, skænderier, hverdagens frustrationer og bare være til stede og lytte. For hvad er det de her tre værdier indebærer?

Prædiken af Marie Guldager Nielsen Du som har tændt millioner af stjerner.

ange timer i kirker. Spillede blokfløjte. Stedfar var organist. Fantastisk klang i en kirke. Jeres sang i kirkerummet.

Kirken er et betydningsfuldt rum. Mærk stemningen, mærk det her store rum med så meget plads. Ved ikke hvordan det er for Jer, men for mig er det et sted for ro og refleksion.

Tro Først og fremmest handler det om at tro på sig selv. Dernæst at tro på andre, det gode i andre, at tro på at ting kan og skal lykkes. Tro er med til at skabe det fællesskab og den tryghed som vi på Baunehøj gerne vil skabe. Det modsatte derimod, mistro, nedbryder fællesskabet og skaber en utryg tilstand. For at skabe et ophold som bygger på fællesskab og tillid skal vi tro på hinanden. Eleverne imellem, lærerne imellem og mellem lærere og elever. Og så skal vi tro på os selv.

Teenager, frustreret. Roholte kirke. Det hjalp. Sidde og reflektere over hvem jeg er, hvordan jeg er, både overfor mig selv og andre, samt at have tid til at tænke over hvad jeg vil. Den ro jeg kan få i kirken tror jeg er vigtig for os alle. Så kan det være I kan få den andre steder, familien, i naturen etc. Men roen er vigtig. Sjovt med mit forhold til kirken da jeg ikke er kristen. Jeg har et stærkt tilhørsforhold til kirken, men jeg vil ikke betegne mig som kristen. Jeg tror ikke på en højere magt, men jeg deler mange værdier med kristendommen.

Håb Håb er en vigtig drivkraft som vi ikke kan undvære som mennesker. Håbet om en bedre fremtid kan 25

årskrønike_samlet-CS6.indd 25

06/12/13 10.37

sætte forandringer i gang. Vi kan have store håb som mere lighed i verden, som at fattigdom og uretfærdigheder bliver udryddet. Men vi kan også have mere konkrete håb, som at have et godt og berigende efterskoleår, at få nogle gode venner og måske en kæreste. Eller håbet for at vi for en god plads i livet. Men det vigtigste er at vi håber. At vi tør håbe, tør tænke anderledes, tør stå ved at vi tænker anderledes, og tør drømme om en bedre verden, både nu og i fremtiden.

Kærester og nye venskaber, nye relationer I ikke havde regnet med. Og der er helt sikkert en masse mere kærlighed til Jer det næste halve år, og en masse nye venskaber og måske, nye kærester. Det vil jeg håbe for Jer, det vil dog kræve at I bliver ved med at løfte blikket og ikke falder ind i at se de samme mennesker, mød en masse nye mulige venner, tro på det gode i dem og mød dem med åbenhed. Efterskolen Et år på efterskole kan være med til at opbygge Jeres tro på Jer selv. Det kan også være med til at opbygge troen på, og tilliden til andre. Det vil kræve mod og hos alle vil det kræve at I har et håb for en god fremtid, en måske anderledes fremtid end det ser ud nu. Det kan godt være det ender med ikke at blive som I håbede, måske bliver det bedre end det.

Kærlighed Der er ikke nogen af os der kan komme vel igennem livet uden kærlighed. At elske din næste som du elsker dig selv, det handler både om kærlighed til andre, men i lige så høj grad om kærlighed til os selv. For mig handler kærlighed om medmenneskelighed. At vi ud over at passe på os selv også løfter blikket fra os selv og ser ud på verden og på de mennesker der er omkring os – og at vi passer på dem.

I havde sikkert en masse håb da I startede på Baunehøj, nogle er allerede indfriet, måske indfriet, nogle er ikke indfriet. I skal blive ved med at håbe, og finde nye håb. Men vi skal ikke kun tro og håbe, vi skal ikke kun tale, vi skal også handle. De handlinger vi laver skal afspejle den vi er, vores værdier. Og det er her jeg håber at I ved

Her på Baunehøj har I helt sikkert oplevet en masse forskellige former for kærlighed ex. 26 årskrønike_samlet-CS6.indd 26

06/12/13 10.37

at tænke over den tro, håb og kærlighed i har til andre og Jer selv kan være med til at få Jer til at handle på en medmenneskelig måde med tillid, tolerance og fællesskab som nøgleord. Og denne medmenneskelige måde mener jeg er gældende ligegyldigt om vi er kristne, muslimer eller ikke troende.

se på det 3.vers, det lyder sådan her: Tak for de mennesker som blev vores støtte når vi fandt vejen besværlig at gå. Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte. Her er det lige præcis at vi beskæftiger os med medmenneskeligheden. Noget andet der er med denne her sang, det er at den er bygget op om en tro på at der er nogen som hjælper os gennem livet, som støtter os. Igen, så ved jeg ikke helt om det er noget jeg tror på, men jeg tror på at vi har brug for at der er nogen der støtter os. I denne her forsamling, sammen med Jer vil jeg kalde det fællesskab. Jeg tror virkelig på det givende og inddragende fællesskab.

Nu er det jo jul, det er den sidste tid på året, det er en tid hvor vi kigger tilbage på året der gik. Det er også en tid hvor vi kigger fremad.Vi har fri fra hverdagens pligter og for Jer, fra efterskole livet og alle de mange indtryk I skal tage stilling til hele tiden. I en ramme af fritid, afslapning, familie, hygge, juletræ, pebernødder, nisser og gran og fritid er det en tid vi har til at tænke over os som mennesker. Så overvej her i julen hvad Jeres tro, håb og kærlighed er. I kan måske allerede starte nu. Slå op på sangen ”Du som har tændt milioner af stjerner” .

Et velfungerende fællesskab med bund i tro, håb og kærlighed, kan, som det står i 2. vers være med til at tilgive det vi ikke når og det onde vi har sagt. Det kan støtte os og give os mulighed for at støtte andre som 3. vers beskriver. Det kan hjælpe hver enkelt af os til at bære de byrder vi har som det står i 4. vers. Fællesskabet kan, som det står i 5. vers, være med til at vende det mørke i os til lys. Altså tror jeg på at et godt fællesskab på Baunehøj få Jer alle sammen i slutningen af året til at stråle som små stjerner.

Det er en sang der primært omhandler kærligheden mellem mennesker og gud. Når vi om lidt synger denne her sang er der nogle ting jeg gerne vil have at I lægger mærke til. Prøv at 27 årskrønike_samlet-CS6.indd 27

06/12/13 10.37

MIN FARMORS SIDSTE JUL ”Stille Nacht, Heilige Nacht”. Da de engelske soldater opmuntrede de tyske soldater til at synge videre fortsatte det en stund, ind til nogle tyske soldater råbte: you not shoot, we not shoot og de første tyske soldater begyndte at kravle op af skyttegravene for at mødes med de fjendtlige soldater i ingenmandsland. Efter et stykke tid fulgte de første engelske soldater og mødtes med de tyske soldater. Denne scene står så lysende klart, midt i al elendigheden, mudderet, mørket og blodet. Og ikke mindst: dette ufattelige mod som de første soldater udviste. Og det står lysende klart hvor meget mere mod det kræver at stifte fred end det gør at holde en krig kørende. I ingenmandsland byttede soldaterne cigaretter og julekager og viste hinanden albummer med billeder af deres familier. Og de aftalte at mødes igen dagen efter, på juledag bl.a. for at begrave deres døde kammerater som lå spredt omkring i ingenmandsland. Men 1. juledag blev mere end til begravelser. Her blev der spillet fodboldkampe med konservesdåser og andre ting, og der var en engelsk barber der klippede

Juleafslutning den 19 december 2012 Juletale af Ulrik Goos Iversen

er findes mange opfattelser af julen. Blandt de mest prominente findes forestillingen om julen som en særlig fred, eller en fredhellig tid i hvilken vi er forpligtede på at nedlægge vores våben og mødes i kærlighed og tolerance. Det måske mest rørende og utrolige eksempel på dette er julefreden på Vestfronten dvs. i Frankrig i juledagene i 1914: Her lå unge mænd i skyttegrave i ned til 30 meters afstand fra hinanden, 30 meters ingenmandsland og slog hinanden ihjel i et omfang og i en hastighed der aldrig var set før. Tyske soldater på den ene side og engelske og franske soldater på den anden. Den 24. december om aftenen indstilledes ilden og til at begynde med stillede de tyske soldater stearinlys op på kanterne af skyttegravene og begyndte at afsynge 28

årskrønike_samlet-CS6.indd 28

06/12/13 10.37

op til flere tyske soldater herunder mindst en officer. Soldaterne tog fællesfotos og blev enige om at det var en tåbelig krig de havde gang i. Alt sammen noget der blev set på med hårde øjne fra de respektive generalstabers side, men også fra de højstråbende dele af befolkningerne. I sær i Tyskland var mange stadig overbevist om at krigen var god og ville føre til Tysklands sejr. For dem var denne julefred ikke et udtryk for mod, men for fejhed. Denne opfattelse af julen som et særligt fredhelligt afsnit af året, som et tidspunkt der hæver sig op over den almindelige ufred og gør tro, håb og kærlighed mulig er en smuk, men for nogle af os nogle gange også en lidt for naiv opfattelse af julen.

enkelte menneske, der skal gå troens vej og at den vej ikke er nogen nem eller lys vej. For Kierkegaard handler julen om at gå alene i mørket, i bidende kulde og med den iskolde vind lige i ansigtet, men med et højere formål i hjertet, inspireret ja nærmest besat af en tro som ingen anden kan se, end den der tror. Julen handler om at overvinde ufattelig modstand for dette formåls skyld. Til min morgensang i mandags fortalte jeg lidt om min mormor og min farmor. Min mormor, det var hende der gik på hænder ud gennem skoleporten på sin 70-års fødselsdag og som jeg sammenlignede med Jeppe Aakjærs Sneflokke kommer vrimlende. Min farmor sammenlignede jeg med Ingemanns Dejlig er Jorden, men jeg kunne også have sammenlignet hende med Dejlig er den himmelblå, som jo er den salme Grundtvig skrev julemorgen 1810 på vej mod sin fars gård i Udby i dyb depression og anfægtelse efter, efter eget udsagn, at have kæmpet med djævlen hele natten. Jeg sammenlignede min farmor med Ingemanns salme, fordi min farmor var sådan et simpelt og gudfrygtigt menneske, der havde bevaret sin barnetro gennem hele livet. Hendes tro var som hentet ud Ingemanns salmer – ja nogle gange tror jeg at den var hentet derfra.

Men det min juletale egentlig skulle handle om, er to forskellige opfattelser inden for dansk åndshistorie af julen, som også indebærer to forskellige opfattelser af mennesket i dets forhold til sin skaber, i dets forhold til det guddommelige, troen, håbet og kærligheden. Og dets forhold til fællesskabet. Den ene opfattelse repræsenteres af Grundtvig og Ingemann, den anden repræsenteres af Søren Kierkegaard.

Men som nogle af jer kan huske så fortalte jeg også at jeg i hendes sidste år holdt jul og nytår med hende alene, fordi hun var blevet for gammel og svag til at komme nogen steder. Da jeg havde holdt den morgensang i mandags kom jeg til at tænke mere over de aftener vi havde sammen der, for hun havde en julero over sig hele året, at det at komme hjem til hende kunne tage al luften ud af enhver ungdomsoprørskhed. Når jeg får lyst til at tale om min farmor igen, er det fordi hun på den ene side var inkarnationen af det ingemannske

For Grundtvig og Ingemann handlede julen om fællesskab og en mild og lys kristendom fuld af engle, fugle, børn og barnlighed, kirken, klokker, salmesang og vel også et anstrøg af danskhed. Men først og fremmest handler det om at være en familie, for Jesus, Maria og Josef var jo også en familie. Heroverfor står Kierkegaards fordringsfulde kristendom og hermed opfattelsen af, at det er det 29 årskrønike_samlet-CS6.indd 29

06/12/13 10.37

og grundtvigske julesyn og fordi hun en dag kort før sin død fortalte en historie, som er et godt eksempel på den mørkere, individualistiske opfattelse af julen, som Søren Kierkegaard repræsenterede.

var hun syg, sønderbrudt og sengeliggende og havde indledt det favntag med døden som endte – i hvert fald i denne verden – et par måneder efter. Jeg var sammen med hende da det skete, ja faktisk bærer jeg en del af ansvaret for det som skete. Da jeg havde sådan et fint forhold til min farmor var det min opgave at bakse hende op af trapperne til hendes stuelejlighed på Vennemindevej på Østerbro. Det var ikke nogen nem opgave kan jeg godt fortælle jer, det kunne godt tage et kvarter at komme op af de 12-15 trin der er der op til stueetagen. Men denne jul var det næsten umuligt og både hun og jeg var meget utålmodige – så da vi nåede det allersidste trin på trappen, bliver vi enige om at jeg godt kan smutte op og hen og låse døren op. Men netop som jeg slipper hende og træder forbi, falder farmor i en lang og blød bue hele vejen – dvs. tre fire meter – ned af trapperne og lander med hælene på det nederste trin, underkroppen på måtten og overkroppen og hovedet på det hårde kolde flisegulv.

Lad mig først fortælle den rørende og sandfærdige historie om farmors sidste jul. Vi var samlet hele familien det år og vi kommer ind i den fase af juleraketten hvor familien går rundt om juletræet og synger julesange. Det var i 1996 og min ældste nevø var endnu ikke fyldt et år. Men han var stor nok til at gå og han var stor nok til med sut i munden at stå og hive i min på det tidspunkt 93-årige farmor for at få hende med ud på dansegulvet. Se i en alder af 1 år har et barn allerede forstået et af de vigtigste elementer i det grundtvigske livssyn, nemlig at festen er kun en ordentlig fest, hvis alle er med, hvis alle morer sig. Men min farmor kunne ikke gå og senere samme julenat 30 årskrønike_samlet-CS6.indd 30

06/12/13 10.37

Se det kunne jo have været en smuk død, sådan en julenat efter en god fest i familiens skød, men som tidligere nævnt slap farmor ikke så nådigt. Jeg sad med hende i hvad der oplevedes som mange timer, men måske ikke har været mere end ½ time inden ambulancen kom. I al den tid var hun fuldt ved bevidsthed, men klagede ikke en eneste gang over smerter, men fortalte bare lige så stille om hvor fin en aften det havde været og hvor synd det var for min svigerinde at sværdet på flæskestegen ikke var blevet sprødt, men det er heller ikke nogen nem opgave, Ulrik, det har jeg selv kæmpet med i mange år og hvor kær den lille Nikolaj dog var og hvor overrasket hun var over alle sine gaver, selvom hun også det år var den der havde fået færrest og mindst gaver osv. Der lå hun og var én stor bunke af taknemmelighed, mens jeg sad med tårerne ned af kinderne. Og selvom det kostede hende mange lidelser og selvom der i hendes sidste tid kom mange ubehagelige minder og skelletter frem fra skabene som havde været gemt væk i en halv menneskealder, så er jeg glad for at vi fik tid til at

sige farvel og tid til at hun kunne fortælle mig sin helt specielle julehistorie, som hun fortalte mig første gang den julenat på det kolde gulv i hendes trappeopgang. En julehistorie hvoraf man kan lære, at det julen handler om at famle sig frem i mørke og kulde, om at trodse modstand, had og uvilje og kæmpe for sin tro og kærlighed og intet, absolut intet at få igen. Da farmor var 15 år i 1918 kom hun ud på en gård for at tjene. Det var der ikke noget underligt i – det gjorde de fleste piger på landet den gang. Men kort tid efter forelskede en af husets sønner sig i farmor på samme måde som en gravhund kan forelske sig i en gammel pude eller et vippende menneskeben eller for den sags skyld en hunhund. Jeg ved ikke hvor meget eller hvor lidt farmor har logret med halen og det er også historien underordnet. Men i hvert fald blev hun gravid og konfronterede modigt sine omgivelser med det: Jeg er gravid og det er ham der er faderen og vi elsker hinanden og skal giftes. Men der havde 31

årskrønike_samlet-CS6.indd 31

06/12/13 10.38

hun naturligvis forregnet sig. Farmor blev pakket væk og tvunget til at få foretaget en abort, hvilket ikke alene var forbudt men også farligt fordi det foregik på bestialsk manér, på et køkkenbord med strikkepinde og hvad der ellers kan forestilles sig af upræcision og mangel på hygiejne. Men det var ikke kærestens svigt der var det værste, og det var heller ikke omgivelserne nedladende arrogance og forsikringer om at det trods alt var det bedste. Det var heller ikke det forhold at hun blev sendt væk fra Fyn og egnen omkring Assens - Farmor blev sendt hele vejen til København – for man skulle meget langt væk for at undslippe den skam og skændsel som sådan en historie nedkaldte over familien. Det værste var at hun år efter, da hun havde fundet en mand hun turde stole på, fandt ud af at hun ikke længere kunne få børn. Få børn, jamen farmor du fik da far? Jamen Ulrik, din far er jo adopteret! Da min far nogle måneder senere, da Farmor var død kom og fortalte at han var adoptivbarn, vidste jeg det således allerede. Selv havde han først fået det at vide som 24-årig, da han skulle giftes med min mor og skulle bruge sin dåbsattest.

Kierkegaard i Frygt og Bæven: Men Engelen kom kun til Maria, og Ingen kunde forstaae hende. Hvilken Qvinde blev dog krænket som Maria, og er det ikke ogsaa her sandt, at den, hvem Gud velsigner, forbander han i samme Aandedrag? Dette er Aandens Opfattelse af Maria, og hun er ingenlunde […] en Dame, der sidder paa Stads og leger med et Gudebarn. Naar hun da desuagtet sagde: see jeg er en Herrens Tjenerinde, saa er hun stor, og jeg tænker, det skal ikke falde vanskeligt at forklare, hvorfor hun blev Guds Moder. Hun behøver ingen verdslig Beundring, …thi hun var ikke Heltinde, og blev ingenlunde større end det, ved at være fritagen for Nøden og Qvalen og Paradoxet, men blev større end helte det ved disse. Dette gav mig et andet perspektiv på min farmors rene barnetro og lidt naive væsen. For jeg forstod at det var en tro hun var nået til ikke på trods men gennem nød, kval og paradoks. På den måde viste min farmor også at det grundtvigske livssyn som hun var det udtrykkelige billede på, det livssyn der betoner livsglæden og fællesskabet, er et livssyn man kan komme til på flere måder – måske bedre end noget andet gennem den personlige lidelseshistorie, som i øvrigt også Grundtvigs egen livshistorie jo viser (men det er en helt anden historie)

Det almene og kierkegaardske ved denne historie er at min farmor leverede den med denne forunderlige krølle: Somme tider tænker jeg på jomfru Maria og på at hun jo blot var en fattig pige lige som jeg var den gang. Men hun blev ikke tvunget til en abort selv om hun var forlovet – Josef troede på hende, som der ikke var nogen der troede på mig. Efter et kort øjeblik kiggede hun direkte op i mit ansigt og sagde: men hvem var den kvinde, Maria, der kunne bære den skam og skændsel – Englen gik jo ikke ud og fortalte omverden at det altså var ham der bar ansvaret for at Maria nu var gravid. Og netop herom skriver

Jeg fik aldrig sagt til min farmor at jeg selvfølgelig havde forfærdelig dårlig samvittighed over at jeg havde sluppet hende og at jeg stadig for mit indre blik kun se hende falde. Jeg sagde det ikke, men jeg ved hvad hendes svar havde været: Det var guds vilje, Ulrik. Glædelig Jul. 32

årskrønike_samlet-CS6.indd 32

06/12/13 10.38

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 33

06/12/13 10.38

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 34

06/12/13 10.38

TEATERUGE PÅ BAUNEHØJ var bestemt ikke tilfældet. Stykket gik som smurt, det gik næsten for godt, så efter første stykkes afslutning snakkede vi kun om næste optræden der skulle foregå kl. 20 lørdag aften. Efter anden forestilling som efter vores overbevisning gik meget bedre end det første, holdt vi en sodavandsfest med dj, en tidligere Baunehøj-elev. Der blev danset vildt igennem hele aften indtil vi blev smidt i seng, for vi skulle være klar til sidste forestilling næste dag.

Indlæg til væksthuset, marts 2013 af Claes Rostrup og Emil Buus Steffensen

et overordnede tema for teaterugen var katastrofer. Teaterinstruktøren Pernilla kom til Baunehøj for at hjælpe os med teaterugen. Et par uger før teaterugens start, blev hver elev sendt til audition for at vise vores talenter frem. Nogle sang, nogle improviserede teater og andre noget helt andet. Mandagen efter auditiondagen blev holdene offentliggjort, vi endte begge på musik.

Efter den sidste forestilling søndag eftermiddag, hvor vi følte der blev givet den maks gas, blev der gjort status over stykkets udvikling fra start til slut, Pernilla var taget tidligt af sted søndag, så vi måtte klare sagerne selv. Vi blev hyllet af 160 begejstrede forældre og venner til sidste nummer og da det hele var slut, rejste alle sig op og klappede os ud bag scenen, hvor de sidste ord i teaterprocessen blev sagt. Hele ugen sluttede af med te og kaffe i spisesalen, mens Peder gav os rosende ord med på vejen. Vi ville personligt gerne have spillet stykket nogle flere gange og måske endda turnere rundt, men det har været en fed uge og en sjov oplevelse, som bestemt har gjort vores fællesskab meget bedre.

De første tre dage af ugen arbejdede vi på højtryk, dvs. fra kl. 08 til 22, med hver vores projekt. Torsdag var en lang dag, vi arbejdede til kl. 11.30 og nogle endda til kl. 02 for at få styr på lyd og lys. Fredag morgen var vi alle samlede i gymnastiksalen for at finpudse de sidste ting vi kunne gøre bedre før premieren lørdag eftermiddag. Vi kom igennem tre langvarige men vigtige gennemspilninger, før stykket endelig var helt gennemført. Sent fredag aften var tingene endelig faldet på plads og vi var nu klar til at fyre den af lørdag eftermiddag. Tiden var kommet, hvor første stykke skulle gå i gang, alle var spændte og usikre, hvilket er en vigtig del af teater. Vi frygtede at alt ville gå helt galt, men det 35 årskrønike_samlet-CS6.indd 35

06/12/13 10.38

KATASTROFER, FRUSTRATIONER OG FEDE FORNEMMELSER tilfredse. Bagved scenen var der en virkelig god energi, og vi formåede at have rigtig meget sjov når vi ikke var på scenen, selvom vi skulle være helt stille.

af Selma Hildebrand Frederiksen

ores tema til teaterugen var katastrofer. Et umiddelbart meget tungt emne, men det viste sig rent faktisk at være virkelig interessant.

Efter den sidste forestilling holdt vi en rigtig god fest med hotdogs og masser af dans. Selv om at vi alle var rigtig trætte var der en stor del der holdte ud lige ind til vi blev smidt i seng.

Før ugen startede blev der afholdt auditions, hvorefter alle 100 elever blev fordelt ud på 6 forskellige hold – skuespil, lyd og lys, musik, dans og bevægelse, kulisser og medier.

Alt i alt var det en rigtig god uge, hvor vi lærte meget om os selv og hinanden. Vi så en masse nye sider af hinanden, hvilket var rigtig fedt. Det var også en fed fornemmelse at arbejde virkelig hårdt og fokuseret på noget, hvor at resultatet hurtigt kom i form af forestillingerne.

Da teaterugen så startede opdagede vi hurtigt, at det ikke kun var fis og ballade. Vi blev alle presset til det yderste og oplevede frustrationen når det ikke gik lige efter ens hoved. Vi havde en kvinde med udefra som var skuespiller og svensker. Hun hed Pernilla og var heldigvis meget overbærende, da vores frustrationer ofte gik ud over hende. Allerede torsdag skulle vi gennemspille vores stykke, efter at vi kun havde øvet det i tre dage! Der kunne man virkelig mærke hvor gerne folk ville vores stykke, selv om vi alle var trætte og stressede, ydede folk deres bedste. Vi havde tre forestillinger i alt, og selvom vi lavede nogle små fejl tror jeg at publikum overordnet var 36 årskrønike_samlet-CS6.indd 36

06/12/13 10.38

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 37

06/12/13 10.38

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 38

06/12/13 10.38

KALKPLETTER DER IKKE KAN VASKES AF festivalen, kan jeg jo hurtigt se det samme mønster som på Baunehøj. Alle madopgaverne er rent ”Jord-til-bord”. Afrydder og lager lyder lidt som ”Køler”. Alle opgaver som har været hverdag i et år på Baunehøj. Jeg er jo fuldstændig tryg og på sikker grund!

af Alfred Johan Müller

”...Vi har brug for alle talenter bl.a. riskogerassistent, opvask, karrymester, afrydder, lager, nattevagt og meget mere”.

Spørgsmålet om, hvad et efterskoleår giver os senere i livet er et rigtig godt spørgsmål og et svært svar at sætte ord på. Efterskoleåret rummer så meget nyt, så mange oplevelser, så meget der sætter sig spor. Så mange kalkpletter, der slet ikke kan vaskes af! Men forskellen er at de ikke skal fjernes. Jeg tænker, at meget sker i nuet på en efterskole. Og det skal ikke være et mål i sig selv, direkte at kunne formulere, at alt skal have et formål i fremtiden.

eg sidder på Baunehøj efterskole en kold og mørk torsdag aften i januar med min gode kammerat Mikkel og kigger på Roskilde jobs. Roskilde feberen er for længst begyndt at brænde i vores blod trods vinterfrosten. Og at vi gerne vil arbejde på festivalen, ligger allerede. Og kære Baunehøj, hvor er det da godt, at jeg har stået time efter time i det lille opvaskelokale i spisesalen - og vasket op og tørret tallerken efter tallerken af. Tallerken efter tallerken. Efter tallerken… Og efter at have skrubbet og skrubbet med den effektive kalkrens rundt om toilettet i vores hus. Kalkpletter på badeværelset er jo fuldstændig fortid. ”Roskilde here we come!”

Men man kan mærke, at noget har forandret sig, når det lige pludselig er gulvmobber og en særlig avanceret svaber som fanger min opmærksomhed i byen, og når man begynder at stille sin mor interesserede spørgsmål angående rengøringsmidler…

Og når jeg kigger videre på listen over de forskellige jobopslag, der efterspørges på Roskilde 39 årskrønike_samlet-CS6.indd 39

06/12/13 10.38

KAOSDAG PÅ BAUNEHØJ EFTERSKOLE

agen startede som normalt. En præsentation af morgenmaden, det samme som vi har fået hele året: Friskbagte boller, havregryn, forskellige frugter. Da vi skal til at rydde morgenbuffeten bliver vi stoppet. Morgenholdet hiver en seddel frem:

gik vi ud i engelsk hold for at komme med idéer til dagen. I min gruppe (Skriv videre - civiliserede, min gruppe) Idé-fasen forløb glidende, men så snart vi skulle ud, og fremlægge vores idéer foran hele skolen gik det hele amok. Folk snakkede i munden på hinanden,

Kære elever. Forestil jer at man fik én dag hvor man havde mulighed for at lave noget rigtig fedt i et fællesskab, der betød rigtig meget for en. Sådan en dag har I i dag. Nøglerne og skolen skal I passe på. Dagen er jeres, hvad vil I bruge den til? Hilsen lærerne. Det kom som en overraskelse. Det var jo for fedt, en hel dag, hvor vi kunne lave hvad vi ville. Se DET er rigtig efterskole.

negative kommentarer fløj til højre og venstre, folk råbte endda ad hinanden, stolene skramlede. Aller skulle naturligvis høres, men det var umuligt. Den proces tog ALT for lang tid, det tog alt i alt en halvanden time.

Vi blev enige morgenen ville forløbe som normalt, og vi skulle mødes til morgensang i Udsigten kl. 08.00. Christoffer holdt en god og inspirerende morgensang om sin morfar og oldefar, og hvordan de havde arbejdet hårdt igennem livet. Bagefter

Vi blev til sidst enige om at elevrådet skulle tage de endelige beslutninger om hvad vi skulle bruge resten af dagen til. 40

årskrønike_samlet-CS6.indd 40

06/12/13 10.38

Efter alt det kaos, var det som om der var sket noget, folk var stille hvis man sagde det til dem, alle tog et initiativ og ansvar.

og en guitar, den stod på fællessang, det bedste ved Baunehøj Efterskole! Vi sang fire skønne sange: Forårsdag, Eventyr (En klassiker på Baunehøj), Raketsangen og Papirsklip. Det blev hurtigt mørkt udenfor, det var blevet aften. Vi skulle have pizza til aftensmaden, igen et lækkert måltid. Vi havde fået den ene restriktion, at vi skulle alle sammen mødes i Udsigten klokken 20.00, hvor to lærere ville snakke lidt, og opsummere dagen med os. Vi var naturligvis alle sammen meget trætte, og den ene time det tog, føltes som en evighed.

Vi fik bikset en rigtig god frokost sammen, den smagte himmelsk. Det gik der hurtigt en halv time med, vi fik så en pause til lige at slappe af i, men der gik ikke længe før vi skulle mødes i gymnastiksalen. Dér skulle vi lege, spille noget stik- og høvdingebold. Det var super fedt, fordi alle var med og alle grinte. Der fik man virkelig en følelse af efterskoleånd, et godt fællesskab, der hygger med en god omgang bold! Da vi havde tæsket rundt i to gode timer, var der hygge med te, pandekager, spil og sang i spisesalen. Hyggen førte så hurtigt over i B.O.L (Baunehøj Olympiske Lege). Der skulle fire fra hver husgruppe stille op, de Olympiske Lege bestod af fire discipliner.

Dagen var simpelthen gået så hurtig, men jeg og sikkert mange andre, havde haft en super god dag.

Der skulle spises dag gammelt tørt rugbrød, drikkes 3 glas vand hurtigst, findes en mandel i vand og mel med bind for øjnene og spises flest tomater, det lyder måske nemt MEN tomaterne skulle kastes af en kammerat fra halvanden meters afstand. Efter lidt mere hygge, blev der hentet sangbøger 41 årskrønike_samlet-CS6.indd 41

06/12/13 10.38

MINE STØRSTE FORBILLEDER give op, og selvom han er lam i hele venstre side går han stadigvæk op af trapperne hjemme hos os. Han prøver at tale ordenligt selvom det er svært og han kæmper for at lære alt som han har kunnet gøre før.

Morgensang af Christoffer Dejan Glimø Sang - Forårsdag Vi skal synge Forårsdag

eg har valgt at snakke om to fra min familie. Nok dem som er mine største forbilleder fra min familie. Min morfar og oldefar.

Min oldefar blev født den 13. juni 1912. Da han var 30 år troede han, at han skulle dø. Så han begyndte at betale for en gravplads. Årene gik og han døde ikke. Han fik min mormor og min mormors søster. Da han så blev 93 år blev han indlagt og skulle opereres i den største herteåre og lægerne sagde at der kun var 2 % chance for at han ville overleve, men det gjorde han. Han har snydt døden så mange gange at det er helt sindssygt. I år blev han 100 år. Det var et stort mål for ham at blive 100 år. Men den 18. september døde han så. Men jeg er faktisk ikke trist over det. Han blev 100 år. Prøv at tænk over hvor meget han har oplevet. Jeg er 16 og jeg synes jeg har oplevet meget. Han har oplevet 1.verdenskrig og 2. Han har oplevet telefonens opfindelse, bilen, flyet. Noget som bare er en selvfølge i dag. Og fordi jeg tror på han er et fantastisk sted nu.

Min morfar blev født i Ungarn, i 3. januar 1947. Da min morfar var 10 år gammel, under den ungarske revolution imod Rusland og det kommunistiske diktatur i Ungarn, valgte min morfars familie at flygte til Danmark. På vej til Danmark dør hans ene lillebror. Men de ankommer til Danmark og min morfar begynder at lære dansk. Da han bliver lidt ældre bliver han oplært tømrer og hjælper med at svejse den stor Tuborg flaske sammen som ligger i Gentofte kommune. Han bliver gift med min mormor, bliver så skilt og bliver gift med min mormors søster. Han begyndte at køre lastbil i nogle år. Men så skete det som bare ikke måtte ske, jeg var 10 år gammel og min lillesøster var 3 uger da min morfar den 10. november 2006 fik en blodprop i hjernen. Jeg kan tydeligt huske at jeg sad lige ved siden af min mor da min morfars kone ringede, og jeg så tårerne trille ned af hendes kinder. Det var et meget hårdt slag for mig og for hele min familie. Men en af de største grunde for at jeg har valgt at fortælle jer om ham, var pga. at han var en fighter. Han ville ikke

Jeg har valgt den næste sang fordi det var en af dem vi sang til min oldefars begravelse, og fordi det er en meget smuk sang. Og når vi har sunget sangen færdig vil jeg bede jer om, 1 at lade hver med at knipse og 2 lige holde 20 sekunders stilhed, hvor I tænker på en og sender dem en glad tanke. Vi skal synge Dejlig er jorden.

42 årskrønike_samlet-CS6.indd 42

06/12/13 10.38

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 43

06/12/13 10.38

ÅBEN SCENE har vi haft rigtig mange gode og sjove aftener, hvor alle har været velkomne og alle har været med.

af Stina Lodal Mortensen

Åben scene Jeg har udviklet mig utroligt meget på mit efterskoleår, og det er jeg sikker på der er mange andre der også har. Åben scene har været en af de ting der har hjulpet min udvikling allermest. Jeg har lært at stå frem foran hele skolen og synge eller spille klaver. Det har givet mig selvtillid, og den selvtillid havde jeg aldrig fået, hvis ikke jeg havde været her på Baunehøj. Åben scene går nemlig ud på at alle skal kunne optræde med noget hvis de har lyst. Så er det lige meget om man vil spille et nummer eller vise noget acro yoga som man har øvet sig på til sit valgfag. Lige meget hvad man viser, kan man være sikker på at der bliver taget godt imod det, og det giver en tryghed, når man begiver sig ud i noget, som overskrider ens egne grænser.

t år på Baunehøj efterskole ville ikke være det samme, hvis ikke man havde nogle elever der tog initiativer. Selvfølgelig er der nogle arrangementer som f.eks. høstfest eller sommermøde, som lærerne tager initiativ til, for det gør de jo hvert år. De arrangementer er også fantastiske at være med til, men hverdagen skal også gøres til noget specielt. Man kan finde på at spille rundbold ved egen, holde tehygge i køkkenet, eller arrangere en åben scene. Alle de ting starter med en ide og eleven som har fået ideen. Ideerne er der jo altid, men hvis man skal få noget ud af dem skal man også tage initiativet og føre ideen ud i virkeligheden. Der er altid nogle som tager initiativer og som ikke ser nogen speciel stor udfordring i at stille sig op til beskeder og fremlægge sin ide, men det kan også være svært. På Baunehøj er alle med til at tage initiativer og det er ikke særlig svært her. Der er nemlig så mange mærkelige ideer, og det er sjældent at en af dem bliver skudt helt ned. Derfor

Man er nemlig meget udsat når man står på en scene med spotlyset rettet mod sig. Alle blikke vender op mod scenen og man kan ikke lave nogen fejl uden at det bliver opdaget. Det er nærmest 44

årskrønike_samlet-CS6.indd 44

06/12/13 10.38

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 45

06/12/13 10.38

umuligt at lave en hel optræden uden at lave nogen som helst fejl. Man skal bare have modet til at tro på at det ikke gør noget, at man ikke er helt perfekt, og bare stille sig op og fyre den af!

mennesker på en gang. Det er ikke så tit man får det. Hver gang vi holder en åben scene bliver alle spotlysene tændt i udsigten og alle instrumenterne bliver rykket ud under dem. For mig er de blå og røde spotlys blevet til et kendetegn for åben scene. Hvis jeg nogen sinde kommer til at stå i et blåt eller rødt spotlys senere hen, vil jeg helt sikkert tænke tilbage på åben scene på Baunehøj Efterskole, og det vil give mig et smil på læberne.

Stemningen til en åben scene aften er virkelig dejlig. Der er jubel og koncentration når det er det der kræves. Opmærksomheden er hele tiden rettet mod den eller dem der optræder. Det kan være et sjovt indslag som man kan være ved at græde af grin over. Det kan også være en pige med sin guitar som står og synger en smuk sang, så man kan få en knude i halsen og blive helt stolt over sin veninde. Lige meget hvad vil der altid lyde en jubel efter en optræden, som er noget af det bedste man kan modtage. En form for ros fra måske hundrede 46 årskrønike_samlet-CS6.indd 46

06/12/13 10.38

DEN ENKELTE OG DEN ANDEN underbevidsthed – og jeg tror på, at de derved kan og vil medvirke til, at de selv og mange andre mennesker får et bedre liv. Arbejdet i bestyrelsen har i det forgangne år blandt meget andet været præget af arbejdet med at formulere en ny strategi for Baunehøj Efterskole – Strategi 2018. Skolekreds, repræsentantskab, bestyrelse, og ikke mindst skolens medarbejdere har været inddraget i dette arbejde, og gennem dette arbejde og de tre pejlemærker, som er formuleret og beskrevet i strategidokumentet, har vi sat retningen for Baunehøjs udvikling i de kommende år, både pædagogisk og organisatorisk – og gennem ”Strategi 2018” har Ulrik sat retning på den skole, som han vil lægge navn til i årene fremover.

af Povl Asserhøj Bestyrelsens skriftlige beretning til repræsentantskabsmødet, den 18. april 2013

r 2012 forløb som et helt normalt år på Baunehøj – ikke at forveksle med hverken kedeligt eller stille. Tværtimod, så er det udtryk for, at Ulrik, medarbejderne og de 100 elever i fællesskab har skabt et efterskoleår, som vi fra bestyrelsens side kun kan være meget tilfredse med. Når jeg tænker på Baunehøj og det, som medarbejderne på Baunehøj skaber i løbet af et skoleår, så falder mine tanker ofte på et citat af K.E. Løgstrup: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede, man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.”

• • •

Den fortællende skole. Oplysning for livet. Den faglige skole. Forberedelse til ungdomsuddannelse. Den fælles skole. Dannelse til fællesskab gennem handling og forskellighed.

Med disse tre pejlemærker sender vi et stærkt signal til kommende elever, forældre og medarbejdere om, hvad Baunehøj Efterskole står for, og hvad det er for et tilbud, vi har til de unge. På det økonomiske område blev 2012 heldigvis – ikke at forveksle med tilfældigvis – også et normalt år. Skolen havde i 2012 en indtægtsfremgang på næsten 1,5 mio. kr., hvilket ikke mindst skal tilskrives, at statstilskuddet i 2012 er slået fuldt

På mange måder, så sammenfatter Løgstrups ord og tanker det, som Banehøj står for. Bevidstheden om, at kun gennem forpligtende samvær og fællesskab med andre mennesker får livet mening. Jeg tror på, at når 100 unge mennesker forlader Baunehøj en gang om året, så drager de ud i verden med den bevidsthed lagret – måske i deres 47 årskrønike_samlet-CS6.indd 47

06/12/13 10.38

igennem og nu afspejler skolens elevtal på godt 100 årselever. Skolens samlede indtægter blev således knapt 16 mio. kr., og de samlede driftsomkostninger beløb sig til knapt 14 mio. kr. Med et driftsresultat på 1.860.000 kr. før fradrag af renteomkostninger på 1.070.873 kr. kom skolen ud af 2012 med et meget tilfredsstillende resultat på ca. 800.000 kr.

afholdelse af udgifter til nyt renseanlæg og nyt pillefyr. Skoleåret 2013/14 tegner godt for skolen, da alle sengepladser er fuldt bookede, og bestyrelsen forventer da også, at skolen i 2013 vil generere et årsresultat på nogenlunde samme niveau som 2012. Også i år skal der lyde en stor tak til alle de mange frivillige, som år efter år bakker op om Baunehøj Efterskole. Takket være jeres opbakning og arbejdsindsats i skolens forskellige organer, fremstår Baunehøj som en markant uddannelsesog dannelsesinstitution – og takket være jeres flid og dygtighed – og med lidt hjælp fra Jan - har vi nu ikke bare vores egen vej, men også en helt ny egetræsallé – tænk bare, hvordan den vil se ud om 100 år.

Efter en række år med store investeringer var 2012 et relativt stille investeringsår. Men det skal da nævnes, at vi i 2012 fik etableret en ny IT-infrastruktur, som kan servicere både medarbejdere og elever på en tidssvarende måde, og med etableringen af ”Flagermusen” fik Lene og Ulrik også nye og velfungerende rammer for deres daglige arbejde, og endnu en af skolens gamle bygninger fandt sin naturlige plads i ”landsbyen”. Skolens samlede aktiver var ved årets afslutning på næsten 41 mio. kr., egenkapitalen på godt 17 mio. kr., og skolen gik ud af 2012 med en likviditet på næsten 4 mio. kr. Den meget store likviditet forventes nedbragt i løbet af 2013, blandt andet ved

Sidst, men ikke mindst tak til Ulrik og alle medarbejderne. Gennem jeres liv og gerning på Baunehøj er I med til at skabe et bedre samfund og en bedre verden – og frem for alt hele og lykkelige mennesker. 48

årskrønike_samlet-CS6.indd 48

06/12/13 10.38

TAK TIL POVL ASSERHØJ Raahede beskrev ved sin fratræden som forstander Povl som en gudbenådet forhandler, og det har Baunehøj Efterskole haft ubeskrivelig fordel af. Svend-Aage understregede endvidere Povls evne til at give plads og få inddraget hele bestyrelsen, hvor det seneste års arbejde med Strategi 2018 er et mønstereksempel på dette. Baunehøjs helt store styrke, er den forskellighed vi hver især byder ind med, og som forenet bidrager til at styrke skolen. Og dette har Povl i allerhøjeste grad haft øje for og forstået

Artikel i Væksthuset af Lisa Seehuusen

å repræsentantskabsmødet valgte Povl Asserhøj at stoppe som formand og medlem af skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsens næstformand Svend-Aage Laxager takkede Povl for hans enorme betydning for Baunehøj - som medlem af repræsentantskabet siden 2003, bestyrelsesmedlem fra 2004 og ikke mindst som formand for skolebestyrelsen i perioden 2006-2013.

Povl lægger langt fra Efterskolearbejdet på hylden. Ud over fortsat at være medlem af Baunehøjs repræsentantskab og tæt knyttet til skolen, så blev Povl på Efterskoleforeningens Årsmøde i år genvalgt til styrelsen, som fortsat har glæde af en kapacitet ud over det sædvanlige.

Povls indsats har været af helt afgørende betydning for Baunehøj, ikke mindst i forbindelse med forhandlingerne med Baunehøjfonden om køb af bl.a. Villa Baunehøj og den efterfølgende renoveringen af de tilkøbte bygninger. Uffe 49 årskrønike_samlet-CS6.indd 49

06/12/13 10.38

EGETRÆER I VEJEN sammen som et eventyr og meget Baunehøjsk. Den 1. maj 2013 indviede vi alléen ved en lille uhøjtidelig højtidelighed med taler og champagne i det åbne landsskab.

En ny flot runegaards allé af Ulrik Goos Iversen

et har været et projekt med et meget langt tilløb at få etableret en ny allée. Men at det endelig lykkedes i samarbejde med naboen, Flemming og Lis Bøndergaard, og med nuværende og tidligere elever og forældres hjælp - det var alt

Alléen består nu af 70 egetræer, som delvist er indkøbt for midler fra Gerda Müllers Legat. Håbet er selvfølgelig at den skal føre frem til Baunehøj Efterskole 100 år endnu.

50 årskrønike_samlet-CS6.indd 50

06/12/13 10.39

LOCKOUT

er var noget helt specielt ved lige præcis vores skoleår, nemlig lockouten. Der var både positive ting og negative ting ved den. Det negative var at de fleste lærere ikke var til rådighed, da de var sendt uden for skolens område. Vi var her uden mange lærere og mistede en del af vores skoleår, vi mistede en del af vores skoletimer og vores pensum blev forkortet en hel del. Desuden tog lockouten 4 uger, det svarer til 10 % af vores skoleår, som er gået på det. Lockout-perioden lå også ret sent på året, og det resulterede i at lærerne stressede rimelig meget da den ophørte, det påvirkede jo selvfølgelig også os elever. Den positive side bestod af at vi lærte ret meget alligevel og kunne finde ud af at køre skolen alligevel. Vi var på skolen den første uge i håb om at lockouten ville ende rimelig hurtigt, så vi kunne komme tilbage til en normal dagligdag. Da der

ikke skete så meget omkring konflikten, blev vi sendt hjem i den anden uge. Vi kom så til den tredje uge hvor konflikten stadig ikke var ophørt, men Ulrik mente at vi skulle have noget ud af vores skoleår alligevel. Så i tredje og fjerde uge blev vi på skolen. Der var næsten ingen lærere, men vi kørte skolen stort set alene, vi var dog glade for at Tino, vores køkkenchef, stadig var her, så vi kunne få noget at spise. Hvad skoletimerne angik, måtte de fleste ikke blive undervist da der var få lærere og de ikke måtte have andres elever i deres undervisning. Så Jans matematikhold blev undervist i at undervise, derefter blev skolen delt op i hold så elever blev undervist af andre elever. Der var også en del praktisk arbejde og elevstyrede aktiviteter, så det var ikke kun undervisningsrelateret.

51 årskrønike_samlet-CS6.indd 51

06/12/13 10.39

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 52

06/12/13 10.39

ET HOVED FULD AF IDÉER mennesker afhængige af, at udføre ensformigt og dødkedeligt arbejde samt pligter. Jeg lærte at affinde mig med det, fordi jeg oplevede bunken af de forarbejdede løg vokse. Det var en fornøjelse for mig at være produktiv, og igennem arbejde nå et resultat, resultater som vi mennesker er afhængige af, det gjorde det muligt for mig at overvinde min kedsomhedsfølelse. En kedsomhedsfølelse jeg formoder også indfinder sig hos ejeren af Atlas Bar. Senere har jeg reflekteret over, hvordan han mon har affundet sig med den, og så tænkte jeg tilbage på dressingen der aldrig blev den samme. Han har formentligt lavet dressing til salat i flere år, og som det forekom mig under forløbet uden at føle kedsomheden. Måske ved at bevare idéen i arbejdet?

Morgensang af Silas Snebang Møller Sang nr. 4 - Se nu stiger solen God morgen. Vi skal synge Se nu stiger solen

dag vil jeg gerne fortælle om noget af det smukkeste jeg ved: Idéer! Men først vil jeg berette om en lærerig oplevelse jeg har haft.

Jeg var for nogen tid siden i praktik på en restaurant ved navn Atlas Bar. Der skrællede jeg kartofler og snittede løg. En sjælden gang imellem, hvis ejeren var i sit undtagelsesvist gode humør, måtte jeg kigge ham over skulderen når tiden var inde til at lave dressing. Denne dressing blev aldrig den samme, selvom det var til den samme salat. Han formåede at fremstille en enestående dressing hver gang. En dag spurgte jeg undrende; ”Er der ikke en opskrift I følger? ”Til det svarede han blot med et stift, bedrevidende blik.

Jeg får selv mange idéer, og det at kunne virke kreativt er altafgørende for at kunne forløse mine idéer enten i køkkenet eller ved at spille musik. Jeg tænker rigtigt meget over alt og hele tiden, så det bringer mig i et frirum at kokkerere eller spille klarinet. I det frirum er jeg foruden tanker omkring at min personlige og vores fælles verden eventuelt befinder sig i et tumultarisk krisevanvid. Jeg bliver fri for bekymringer. Idéer er for mig snefnug der sagte daler ned, og danner et fredfyldt snedækket idélandskab. Jeg synes at en helt særlig magi og storslået ro indfanges i et snedækket landskab.

Min uge gik med at snitte løg i ubegribelige mængder, og skrælle en tilsvarende bunke kartofler. Mine arbejdsopgaver var mildt sagt dødkedelige og ensformige, men efter nøje grublen over oplevelsen, erfarede jeg at gevinsten var særligt berigende. For det første erfarede jeg, at slid og slæb er en forudsætning for vores overlevelse. Vi er som 53 årskrønike_samlet-CS6.indd 53

06/12/13 10.39

Tænk over dette: At vi er omgivet af idéer. At vi er en idé, og hvis ikke vi var, så er vi i hvert fald blevet det. Alt det vi benytter i hverdagen, er en idé. Vi lever på og imellem idéer. At det vi gør, er en idé. Vi er dem, vi er ud fra vores idéer. Vi er en struktur bestående af idéer, der skaber nye idéer, der bringer os i en retning.

mine idéer, jeres modspil og udvikling af nogle af dem. Jeg har nu fortalt jer om noget af det smukkeste jeg ved; idéen. Jeg vil nu gerne remse nogle få af disse idéer op. 1) Idéen til min lillesøster, som selv har fået så mange gode idéer. Hun har lært mig ubeskriveligt meget. Hun kan slukke mit mørke med sit lys. Hun gør mig umanerlig stolt. Jeg ser et helt nyt menneske gro indeni min lillesøster, hun overvælder mig snart hver dag. Hun er endnu det største jeg har oplevet.

Det er aldrig for sent at få en god idé. Selvfølgelig er der forhold, faktorer og elementer med indflydelse, der kan lægge sig som en si imellem dig og det sted hvorfra idéerne drysser ned fra. Det var et sidespring. Men idéerne kommer som sagt til mig. Ofte efter min og min roomie Emils snakken, når jeg ligger og tænker på dagen der er gået, men nogle gange kan de afbryde for eksempel vores grinerier over Drengene Fra Angoras geniale univers, og så må jeg reagere på dem, for det er bedst at skrive dem ned med det samme, når de er rene og dugfriske. For gode idéer har kun en fjende: hukommelsen. Men oftest giver de sig til kende, lige i det øjeblik hvor man er absolut mest sårbar, eller rettere sagt hvor Emil er absolut mest sårbar. Lige i dét Emil træder over tærsklen til drømmenes rige. Det er som om at Emils bevidsthed kanaliseres over til mit hoved, og udformer sig som en idé. Det kan nogle gange ske at Emil falder i søvn tre-fire gange på én aften. Jeg takker dig for din overbærenhed og din forståelse min kære værelseskammerat. Venner, jeg takker jer oprigtigt for jeres lytten til

2) Idéen til min kommende nye søskende. Min mor og hendes kæreste har besluttet at få et barn, så jeg bliver storebror i slutningen af maj. Det glæder mig og skræmmer mig. Jeg synes det er enormt modigt af min mor. 3) Idéen om et samfund uden regler og love. Et samfund hvor vi lever på lige fod med hinanden, og ikke dikteres af regler, men af omsorg, respekt, åbenhed og interesse for hinanden. Et samfund uden en hersker og uden et hierarki eller elite. Og nu skal vi synge Vem kan segla forüten vind

54 årskrønike_samlet-CS6.indd 54

06/12/13 10.39

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 55

06/12/13 10.39

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 56

06/12/13 10.39

Åbenhed og ansvar miljø på Baunehøj. Dette er også relevant for samfundet, da det er vigtigt at vi inddrager alle i at tage beslutninger om vores fællessamfund. Grundloven i Danmark er til for at give danskerne lige rettigheder. Spørgsmålet er så bare om disse krav bliver overholdt. For har vi fælles rettigheder? Som udgangspunkt ja, da der er love som overholder det, men hvis man kigger mere nuanceret på billedet, vil der dukke forskelle op. Forskelle som ikke skal være der. Så lad os udligne disse forskelle, så alle er lige.

Grundlovstale lørdag den 1. juni. af Camille Landberger

a jeg blev spurgt om jeg ville holde grundlovstale, fløj der en masse tanker igennem mit hoved. Nogle af de tanker jeg har gjort mig, vil jeg dele med jer i dag. I anledningen af grundlovsdag på onsdag d. 5. juni, kunne jeg godt tænke mig (på trods af klichéer) at tale om grundloven, ergo om demokratiet i Danmark. Grundloven blev indført i år 1849 af Frederik d. 7. Demokrati er kernen for grundloven. Demos betyder folk, og kratos betyder styre. Dvs. et system hvor magten ligger hos flertallet af folket. Jeg er så privilegeret at få lov til at gå på Baunehøj med 99 andre vidt forskellige unge. Jeg synes at det er mega sejt og vigtigt at holde fokus på vores forskellighed. For lige netop vores forskellighed, er med til at skabe et demokratisk

Jeg er en lille brik i det her spil i det her samfund. Men selvom at min brik er lille, muligvis ikke har den store livserfaring og jeg til dels er naiv, føler jeg stadig retten til at være selvstændig, og til at ytre mig. Jeg tror at det bunder i at jeg er vokset op i et demokratisk land. Mine rettigheder er et privilegium, som jeg alt for tit glemmer at værdsætte, da det er en del af min 57

årskrønike_samlet-CS6.indd 57

06/12/13 10.39

dagligdag.

mangler vi et perspektiv til de emner vi diskuterer. Så man føler sig værdsat og føler at ens brik er vigtig for at få helheden til at køre. Det er en af de ting, som jeg vil tage med mig ud i verden.

Når jeg kigger ud over mine egne briller, og ud på den store verden, kan jeg godt se, at jeg virkeligheden burde værdsætte meget mere at være ung I Danmark. Se på det arabiske forår. Der kæmpede de unge for at få indført demokrati, og for at kunne få indflydelse på samfundet. Fra mit perspektiv kæmper vi om stjerneglimmer og høje statusser. Det er blevet et konkurrenceræs hvor vi går imod hinanden frem for at samarbejde. Vi kan vi godt gå hen og blive for overfladiske, købe produkter for at opnå livskvalitet, bruge makeup for at fremstå smukkere og desperat prøve at udfylde tomme huller i vores hverdag. Jeg kan sagtens selv sætte mig ind i det, og skal på ingen måde spille hellig! Her på Baunehøj har jeg lært at smide min forfængelighed, min make-up og lært hvor vigtigt det er at samarbejde. Såsom en helt normal ting som opvasken. Hvis der er en som ikke gør sit arbejde, kan hele opvasken bryde sammen. Hvis vi mangler en til et husmøde,

Hvis jeg kigger fremad, og tænker over hvad jeg synes der mangler i vores samfund er det åbenhed og ansvar. Jeg tror at vi vil formå at skabe et bedre samfund, når og hvis vi tager ansvar for det. Når vi tager ansvar for vores medmennesker, og ansvar for vores søskende, venner, børn, kærester, naboer, altså ergo vores land. Åbenhed er noget vi alle skal tage med os ud i verden. Åbenhed for nye kulturer, nye meninger og holdninger, simpelthen bare nye måder at gøre tingene på. Og med de ord vil jeg ønske jer alle en rigtig god grundlovsdag.

58 årskrønike_samlet-CS6.indd 58

06/12/13 10.39

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 59

06/12/13 10.39

Demokrati, ytringsfrihed og ligeværdighed underskrevet af Frederik d. 7. Det var det officielle skifte fra enevælde til folkestyre i Danmark. I den danske grundlov stiftede vi bekendtskab med ytringsfriheden. Det er et rigtig vigtigt element i det danske demokrati, da det giver os alle, i hele Danmark, tilladelse og mulighed, til at udtrykke vores holdninger og meninger. Det viser også en vis forskellighed, når vi har mulighed for at sige hvad vores helt egne holdninger er. Hvis ikke der var forskellighed kunne det være lige meget med demokrati, så kunne vi lige så godt leve under diktatur eller enevælde.

Grundlovstale lørdag den 1. juni af Claes Rostrup

eg var blevet spurgt om jeg havde lyst, til at holde en grundlovstale og jeg sagde ja, det kunne da være meget sjovt at prøve. I mandags, da Peder gik rundt og sagde godnat, fik jeg at vide at jeg skulle holde den ene grundlovstale. Jeg tænkte bare WHAT! Jeg har jo aldrig prøvet at skrive en tale på den måde før og jeg når da aldrig at skrive den tale, når nu der både er almindelige timer, Gallafest og alle mulige andre former for aktiviteter. Jeg gik i gang lige med det samme. Jeg så de andre taler, fra nogle af de sidste årgange, og fik rigtig meget inspiration. En tale til et grundlovsmøde, så tænker jeg… Demokrati, ytringsfrihed og ligeværdighed. Det er nogle enormt klichéagtige emner, men på trods af det, har jeg givet den et skud.

Ytringsfriheden er nok til at jeg kan føle mig fri, på trods af faste rammer her på Baunehøj. Hvis der er noget jeg er utilfreds med, noget jeg har på hjertet, kan jeg rejse mig op og sige det, snakke med en lærer, eller måske samle elevflokken til et fælles møde. På Baunehøj Efterskole betyder demokrati og ytringsfrihed en stor ting i hverdagen. Regelændringer bliver foretaget af elevflokken,

For 164 år siden, altså i år 1849, blev grundloven 60 årskrønike_samlet-CS6.indd 60

06/12/13 10.39

som samles og snakker tingene igennem. Vi som elever siger hvad vi vil sige, vores holdninger og meninger, indtil vi som elever bliver enige om en løsning, i hvert fald næsten enige. Hvis ikke at vi som elevflok tager os sammen til at tilføje computerregler, mobilregler, besøgsregler, ændringer på regler, eller hverdagsting, sker der ikke noget. Lærerne siger ikke noget. Vi som elevflok, skal selv gå sammen og mødes, blive enige om et forslag til en fx besøgsregel, og så vil lærerne kigge på det. Hvis de regler er for frie eller uklare, skal vi som elevflok mødes igen og blive mere konkrete eller stramme den regel vi har foreslået lidt op. Det viser, at 16-17årige godt kan blive enige om tingene, selvom vi er teenagere og alle har forskellige holdninger og meninger. Under lock-outen april måned, fik vi på Baunehøj lov til at blive på skolen. Jan, Peder, Tino, Ulrik, Ane, Lene, John og Lasse var de eneste ansatte der ikke var lock-outet. Da det kun var Jan, Peder, Ulrik og Ane, der måtte undervise i de boglige fag, og kun måtte undervise de klasser de plejede, blev det ikke til meget undervisning af lærere. Men derimod af elever. Jans matematikhold fik sammen stablet matematiktimer på benene. Eleverne underviste eleverne. Det fungerede nogenlunde på holdene, vi fik dog ikke det optimale ud af undervisningen, som vi ville have gjort med en rigtig lærer, men en hel del af os lærte noget. I en hel uge lavede vi matematik. Fra efter morgensang til frokost, underviste Jans matematikhold resten af skolen. Lærerne havde den tillid til os elever, der skulle til for at køre skolen under lock-outen.

hårde straffe for fx at være homoseksuel eller for at udtrykke sig politisk. I Danmark bliver du ikke straffet. I Danmark kan du have dine egne holdninger og meninger. En vigtig del af demokratiet er, at der skal være plads til alle. Alle skal have en mulighed for at være en del af det danske samfund, deltage i debatter, melde sig ind i et parti. Mennesker kommer fra hele verden til Danmark, fra krig og diktatur, til et land de tror de vil få det meget bedre i. De har brugt måneder, måske endda år, på at spare op til turen til Danmark. Vi lader dem vente i et asylcenter, hvor de ansøger om at få opholdstilladelse. Efter en måned, to måneder tre måneder måske flere år kan de have fået opholdstilladelse eller en returbillet. Flyv hjem igen! Hjem… De har ikke noget hjem! Størstedelen af de flygtninge har solgt alt hvad de ejede, for at komme til Danmark. Jeg synes ikke det er okay! Jeg synes, enten skal der være plads til alle, eller også skal der slet ikke lukkes nogen ind. Er det sådan et samfund vi vil leve i? Nej, det synes jeg ikke! Alle de flygtninge der kommer til Danmark har en baggrund, som vi i Danmark ikke kan forestille os. Vi kan ikke bare sende dem tilbage til diktatur og krig. De har intet at tage tilbage til. Vi lever i et demokrati og et samfund, hvor der skal være plads til alle, hvor alle er ligeværdige. Selvom de ikke kan tale dansk, skal vi behandle dem, som de var danskere. Som du gerne vil behandles, som dansker. Og det er det vi skal være bedre til i det danske samfund. At tage imod folk, at være gæstfrie. Et samfund hvor alle hjælper alle. Her på Baunehøj er vi sammen om tingene, alle hjælper alle. Sådan skal det være ude i den store verden. Tak..

Vi lever alle i et frit samfund. Det er fx lovligt at være homoseksuel, at udtrykke sine egne holdninger og meninger. I nogle lande er der 61 årskrønike_samlet-CS6.indd 61

06/12/13 10.39

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 62

06/12/13 10.39

KANO PÅ SUSÅ lægge sig til at sove i kanobivuakker omkring klokken 24 den aften.

af Johanne Christiani

Kæntring og krydstag Sheila har før friluftsvejlederuddannelsen været i forsvaret. Det fik eleverne at mærke da de næste morgen blev vækket klokken 6, fik en kiks og et æble, på med våddragterne og direkte i kanoerne. Udover forskellige manøvreringslege skulle der også trænes balance i kanoerne og mere eller mindre ufrivillige kæntringer. En af øvelserne gik ud på at stå op i kanoen og bytte plads uden at røre hinanden. Magnus og Mikkel måtte en tur i vandet. En oplagt mulighed til at erfare hvad man skal gøre ved en kæntring. Der gik ikke lang tid, før nogle af de andre øvelser resulterede i flere kæntringer og dermed også flere muligheder for at komme til undsætning og hjælpe med en tømning af kanoen.

slutningen af maj tog friluftsholdet fra Baunehøj Efterskole til Suså på 3-dages kanoeventyr.

”Det ligner jo Amazonas” lød det fra kanoen foran, da vi padlede på det snoede å-løb med piletræernes lianlignende grene hængende ud i vandet. De udgjorde en konstant manøvreringsudfordring for de 8 linjefagselever. Solen stod højt og varmen trængte gennem trøjen og ind under huden, der stadig var kold og havde gårsdagens regnvejr og blæst i frisk erindring. Vi var den foregående eftermiddag ankommet til Fuglebjergbroen lejrplads ved Bavelsesøens udmunding. Marcel, Magnus og Xian var ankommet noget før med offentlig transport og havde hjulpet Sheila med lejropsætning. Sheila er friluftsvejlederstuderende fra Skovskolen og gennemførte sit praktikforløb med os. Der blev varmet fingre ved bålet, skiftet til noget tørt tøj og lavet wokmad over bålet. Da alles maver var mættet, trak vi i våddragterne og skulle ud på Bavelse sø og aftenpadle og lege indtil vand og himmel var lige mørke og umulige at skelne fra hinanden. Det var 8 trætte friluftselever der kunne

Med fast grund under fødderne, siddende på en mark fyldt med mælkebøtter og med solen tittende frem i intervaller nød vi den tilberedte brunch inkl. Nutella, ekskl. stress og jag. Let og elegant blev alt grej pakket i vandtætte tønder og vi forlod lejrpladsen i fyldte kanoer og begav os på eventyr mod Næstved.

63 årskrønike_samlet-CS6.indd 63

06/12/13 10.39

Flydende frokost Efter heste/hunde-klapning ved en kort tillægning samt padling i smuk dansk natur var der bred enighed om at en rugbrødsmad var tiltrængt. Her viste kanoen sig igen som mulighedernes fartøj og gav krydderi til frokost i det grønne. Kanoerne blev bundet sammen og vi flød stille (med lidt manøvrerings-hjælp fra Marcel) ned ad Suså mens makrelmadderne blev delt rundt med padlen som forlænget arm.

om det at passe ind, forskelle, ligheder og sætte sig i andres sted. Under overfladen var der måske ikke så stor forskel på Baunehøj Efterskole og Herlufsholm? Under broen smalnede åen ind og vandet løb derfor hurtigere. Her lykkedes det flere at lave et perfekt indsving i bagvandet bag ved bropillerne. Her gik strømmen modsat vej og man kunne derfor ligge stille uden at drive med strømmen. Efter lidt leg gik turen det sidste stykke mod Næstved by, kun afbrudt af en yderst hidsig Svane, der mente at vi var på dens territorium. Det kunne den selvfølgelig godt have ret i. Vi fik sneget os forbi den i en smuk lang slange af kanoer på linje. Her gjaldt det om, med tungen lige i munden, at følge efter kanoen foran, så vi ikke besejlede svanens territorium mere end højst nødvendigt.

Lejr for natten var bestemt til Ganges bro. En smuk plads lige ud til åen. Vi fik samlet urter til aftensmaden; syre, hønsetarm, skvalderkål, brændenælder og katost. Samarbejdet gik let og efter nogle timer sad vi og spiste mørbrad og pasta med feta og urter. Bag os stod en bivuak lavet til os alle 10 med en presning, to kanoer og tre padler. Solen stod lavt og farvede himmelen rosa.

Vi ankom til civilisationen, i form af Næstved by, fredag eftermiddag. Med solbrune/røde kinder pakkede vi sammen, tog afsked med Sheila og Suså og vendte snuderne mod Baunehøj.

I bagvand ved Herlufsholm Lettere utilpasse ved situationen stod de 8 bållugtende og beskidte friluftselever på gårdspladsen ved kostskolen Herlufsholm. Kostskolens elever kom ud fra frokost i deres fine skoleuniformer. De to bramfrie friluftsundervisere lod sig ikke mærke med denne kontrast mellem ”os” og ”dem” og spurgte to elever om de ikke kunne sige lidt om det at være elev her. Da vi igen gik til kanoerne blev det til en interessant snak

64 årskrønike_samlet-CS6.indd 64

06/12/13 10.39

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 65

06/12/13 10.39

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 66

06/12/13 10.40

Baunehøj er ikke et år i dit liv, men et liv i et år meget af! At man ikke skal have fordomme om andre, kun om sig selv.

Afskedstale d. 28/6 2013 af Regitze Lagerbon

Vi har lært rigtig meget af hinanden. Vi spejler os meget i hinanden og på den måde har vi fundet ud af hvem vi selv er.

a jeg startede havde jeg nogle forventninger til hvad efterskolelivet ville være for mig. F.eks. at jeg ville udvikle mig, blive mere moden, få venner for livet, og at jeg på hvilket som helst tidspunkt kunne gå hen og snakke med en af jer – jeg ærgrer mig over at jeg havde så mange forventninger, det har gjort at jeg hele tiden har tænkt over, hvordan jeg troede det ville være. I stedet for at tage det som det kom.

Vi har gennemlevet mange fantastiske stunder igennem året. Under de mange utallige kortimer har jeg glædet mig over at kunne se glæden i alles ansigter lyse op i det sekund, hvor vi er færdige med en sang, og alle ved at den sad lige i skabet. Det fællesskab som vi har fået under f.eks. kor har trukket os alle op på et niveau som jeg aldrig troede vi kunne komme op på. Et fællesskab jeg vil savne meget og som jeg er stolt af at have været en del af.

Da jeg kom her op, havde jeg rigtig mange fordomme. Jeg gik rigtig meget op i hvordan jeg skulle opføre mig, og hvordan andre opførte sig. Jeg fandt ud af at folk på ingen måde er, som jeg troede de var. Det er noget jeg har lært sindssygt

Baunehøj har i dette år været et lille isoleret 67

årskrønike_samlet-CS6.indd 67

06/12/13 10.40

samfund, hvor vi har været med til at få hverdagen til at fungere. Et samfund hvor problemer er lig med udfordringer, der skal løses, hvor opgaver skal gøres for at få vores Baunehøj-samfund til at fungere og dem har der været rigtig mange af igennem året. Og det er lige nøjagtig disse udfordringer der afspejler verdensbilledet, uenigheder der skal findes en demokratisk løsning på, og opgaver der skal fordeles lige. På en måde som flertallet skal acceptere. Lige som det er når vi kommer ud i verden, jeg tror det har givet mig en styrke og en forståelse af, hvordan livet og samfundet fungerer, når jeg tager hjem herfra.

Selv om alle mine forventninger ikke blev indfriet, har det været et fantastisk år med mange skønne øjeblikke. F.eks. havde jeg ikke troet at jeg ville blive så tæt med en gruppe mennesker, jeg havde heller ikke troet at jeg ville ændre mig så meget på det personlige plan og jeg havde overhovedet ikke forventet at jeg ville stå her foran jer alle sammen og holde denne tale. Så til sidst vil jeg gerne takke jer alle sammen for at have lært mig noget hver især. Og tusind tak for et helt igennem fantastisk år, som jeg aldrig nogensinde vil glemme.

68 årskrønike_samlet-CS6.indd 68

06/12/13 10.40

De stiger op, Baunehøjs sommerfugle her på din plads i et helt skoleår og ventet som om den kunne haveligget i 7 år eller et helt liv og ventet på at du skulle komme og finde den igen, din fantasidolk. Prøv lige om du kan huske hvad du tænkte for et skoleår siden, søndag den 12. august 2012, hvor du sad her i salen og lavede et mærke i tiden. Kan du huske det indre billede af dig selv, der, med dine forældre og med dine nye kammerater omkring dig? Forestil dig at du ridser et mærke i tiden én gang til, i den tid der er lige nu og her. Hvordan skulle det mærke så se ud? Hvad skulle der stå (Jeg var her! eller Viktor elsker mor, men også Amanda)?, hvordan skulle det lyde, føles eller dufte? Hvordan skulle det smage? Ligesom hvis I kunne tage et mentalt snapshot af jer selv lige nu, som I ville kunne tage frem og sige ”se, sådan var det” – min sidste dag på Baunehøj Efterskole. Prøv en gang at sætte det mærke, mærk efter – selvom det stadig er mærkeligt – og gem det til en regnvejrsdag i november, hvor suget i maven ikke vil indfinde sig.

Afslutningstale d. 29/6 2013 af Ulrik Goos Iversen

et er en festdag i dag. Det er en festdag i jeres liv og i jeres forældres liv. Det er en festdag i skolens liv. I dag er ikke en dag, hvor vi giver slip, lige så meget som det er en dag hvor vi tager fat. Er det mærkeligt? Er det mærkeligt at jeg siger at i dag, hvor vi siger farvel er en festdag og en tagfatdag og ikke en øv-dag og en givenslipdag. Det kan da godt være det er mærkeligt, men det skal være mærkeligt. For som I jo ved: Når noget er mærkeligt betyder det, at der er noget at lægge mærke til, noget mærkbart, noget mærkværdigt – altså noget der er værd at lægge mærke til. Og det er der i dag. Der er også en god grund til at mærke efter. Prøv - en gang til - om I kan sætte et mærke i tiden. Forestil jer, hver i sær, forestil dig at du tar’ en lille dolk frem, som din tipoldefar har snittet til din oldemor måske, forestil dig at den har ligget

Og hvorfor er det nu det er en festdag og ikke en 69

årskrønike_samlet-CS6.indd 69

06/12/13 10.40

tudedag? Ja, for at forklare jer det vil jeg give jer et lille billede som Karen brugte en dag vi sad og talte om uddannelsesvejledning og hvilken rolle vi skal spille som efterskole for jeres liv. Det Karen og jeg sad og blev så rørende enige om den dag, er at selvom det er vigtigt for os som skole, at I har et fantastisk år på Baunehøj Efterskole, at året, som vi talte om da vi evaluerede skoleåret sammen i torsdags, bliver et oplevelsesrigt år med minder for resten af jeres liv. Selvom vi jo godt kan li’ at tidligere elever sværmer for Baunehøj og fortæller vidt og bredt om deres bedste år i deres liv, så er det langt fra det, som er vores vigtigste formål og opgave. Vores vigtigste mål er at give jer en god overgang til jeres videre tilværelse. Som Karen sagde, så ser hun eleverne der kommer ind på skolen som forpuppede sommerfuglelarver og vores opgave er at give sommerfuglelarven de bedste forhold for den sidste skoledag at kunne flakse ud i tilværelsen som flyvefærdige og smukke sommerfugle.

ikke ubekymret for det tror jeg ikke nogen af jer er – men med appetit på livet og fællesskabet, det gør denne dag til en festdag. Denne skønhed er let at tage del i selvom jeg ikke selv er en sommerfugl og jeg vil ikke tøve med at ytre min stolthed over at have været med til at sætte rammerne for den kammeratskabets og venskabet skønhed som udfolder sig i dag. Og jeg siger bevidst sætte rammerne – for skabt den, det har I selv. Men der er også andre kvaliteter ved Karens billede med sommerfuglene, som vi kan bruge til at blive lidt klogere på. For der er jo det med sommerfugle at man ikke må fange dem, for så kan de ikke flyve så godt bag efter, ja faktisk risikerer de at dø af det. Og det fremhæver jeg her, fordi jeg godt har set mange af jer forældre stå klar herude med sommerfuglenet, knappenål og Lademanns sommerfugleleksikon. Og til jer bliver jeg nødt til at sige, ja det er godt nok en smuk sommerfugl den der og det er bestemt al ære og respekt værd at I stadig elsker jeres afkom – men lad nu være med at prøve på at fange den ind og lad for guds skyld være med at prøve på at sætte den på en knappenål, så I kan sætte den i en lufttæt glas og betragte dens skønhed i ro og mag over aftenkaffen. Men vigtigst af alt – pak leksikonet med alle de kloge ord, kategorier og forklaringer væk. Lad være med at prøve at fortælle sommerfuglen, hvad den er for en slags sommerfugl. Der er en ting som jeg har talt rigtig meget om i år, og det er at hvis man elsker en anden skal man give den anden fri til at udvikle sig og forandre sig efter sit eget hoved. Og det er ord som jeres børn har taget til sig, måske har de været gode til det allerede inden de kom her, hvad ved jeg, men det er noget 12/13 har været rigtig gode til: at give hinanden plads til at udvikle sig og ikke bare være dem de er, men til at blive dem

Se det billede har efter min mening nogle kvaliteter som vi godt kan uddrage noget mere visdom af. For det første er der god grund til at bare at nyde skønheden et øjeblik uden at tænke så meget over hvad det skal gøre godt for. Jeg har i den sidste måneds tid taget mig selv i at tænke igen og igen: Hold da op, hvor ser de godt ud. Og det vil jeg godt sige til jer her – hvor ser I dog bare fabelagtigt godt ud hver i sær og sammen. I skulle vide hvor meget det glæder en sentimental gammel stodder som mig, der vist egentligt fra Guds side var skabt til at sidde på en bænk på Christianshavn og drikke øl og se verden passere forbi, at ser jer sammen som venner og kærester og kammerater. At se jer drage omsorg for hinanden og se de af jer som for et år siden ikke var til at slå et smil af, le frit og – 70 årskrønike_samlet-CS6.indd 70

06/12/13 10.40

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 71

06/12/13 10.40

de blev og til stadighed er i gang med blive. Så lad være med at sige, mit barn er sådan og sådan, men hav i stedet modet til at lade jer overraske ved det det bliver og vær trygge ved, at det I allerede har givet dem er godt. Ved en sommerfugl hvor den skal hen? Måske ikke, men den har nogle stærke instinkter og den vil i hvert fald være tilbøjelig til at søge hen, hvor den kan suge noget næring med sin sommerfuglesnabel. I den henseende har I som forældre jo stadig nogle kødgryder at byde på – både sådan helt konkret og i overført forstand i form af tryghed og kærlighed og stabilitet. Så hvis I vil hjælpe sommerfuglen, så gør nektaren stærk og sød og lad den flyde i rigelige mængder – men lad i øvrigt sommerfuglen flyve.

skruet sammen. De færdigheder får I selvfølgelig masser af brug for, bevares, men det er noget nyt som verden ikke før har set som vil og skal komme fra jeres generation. Prøv at forestil jer at sommerfugleflokken får bevidsthed og beslutter sig for ikke bare at flakse rundt fra blomst til blomst, men i stedet vil sætte deres nytteværdi i system. Forestil jer at sommerfuglene flyver i formationer og laver bevægelige mønstre og derigennem skaber et ny alfabet og et nyt sprog og og at de med det sprog kan kommunikere ikke bare med hinanden men med menneskene og med dyrene og planterne og nu jeg er i gang med jorden under vores fødder og universet over vores hoveder og at de er i stand til at oversætte fra dyrene og naturens sprog til mennesket og kulturens sprog og tilbage igen. Det kan ikke lade sig gøre selvfølgelig det ved jeg da udmærket godt, men det er jo lige netop derfor at det er det jeg beder jer om at forestille jer – fordi der mere end nogensinde brug for unge mennesker der stiller sig op i mod fastlåste forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre.

Og til jer Baunehøjs sommerfugle, som stiger op som farvestøv fra jordens varme krop, vil jeg sige at det altså forpligter at være en sommerfugl. Hvad enten I kan lide det eller ej, så har I hele verdens øjne hvilende på jer nu. Det er jer, der skal skabe den nye verden, venner. Jeg ved godt at alle mulige taler om kineserne og de kinesiske unge som om de har set Guds åbenbaring, men jeg tror ikke på kineserne, jeg tror på jer! Jeg ved godt at kineserne nok skal blive verdensmestre i den disciplin som vi alle kender i forvejen som den vigtigste – kongedisciplinen – nemlig økonomisk vækst. Men det I skal skabe er noget andet, nærmest mirakuløst, noget som jeg ikke ved hvad er overhovedet - men det bør ikke komme bag på jer, nu I kender mig, at jeg ikke ved det og alligevel fabler om det: som jeg sagde til jer allerede første gang I sad her som kommende elever i maj måned sidste år, så er formålet at I skal blive klogere end mig, klogere end os og det er klogere på en helt anden måde, end bare bedre til at løse matematiske problemer og vide hvordan verden er

Inden jeg afrunder mit sommerfugletema vil jeg gerne rose jer for, 12/13, hvor gode I har været til at fare vild. I har faret meget mere vild nede i skoven fx end jeg havde turde håbe på og i mere overført forstand har I taget alvorligt at ruske jer selv og hinanden og nogle gange også skolen og dens medarbejdere ud af jeres, deres og vores comfort zones og det tør jeg godt love jer, at I er blevet stærkere af, men også at vi – den skole som I efterlader – er blevet stærkere. Nogle gange bliver man nødt til at kaste en bombe for at finde ud af hvilke mure, der er stærke nok til at holde. Og 72

årskrønike_samlet-CS6.indd 72

06/12/13 10.40

nu er det jo ikke fordi jeg vil opfordre nogen til at kaste bomber, men når vi kan skilles her i rigtig god stemning er det efter min mening også fordi I har været en årgang der ikke har lagt fingrene i mellem. I har været en årgang af elever der har været gode til sige jeres mening og stå ved den selvom andre har være uenige. Men I har også været gode til at lade jer føre andre steder hen og også at lade jer føre på vildspor og selv at følge vilde spor. Det har jeg meget respekt for og det har været sjovt!

og meterologisk teori som handlede om at bitte små forandringer i i store matematiske modeller kunne få helt uoverskuelige og i princippet uberegnelige effekter. Det man sagde var, at et sommerfuglevingeslag i Brasilien kunne starte en tornado i Texas. Altså en sommerfugl der basker med vingerne i den ene ende af verden kan sætte en kædereaktion af begivenheder i gang som slår ud i så voldsomme meterologiske begivenheder som en tornado i den anden ende af verden. Kaosteorien er interessant for matematikske modeller af meterologiske forhold, fx for når vi taler om et tipping point i udledningen af CO2 til atmossfæren efter hvilket vi faktisk ikke kan forudsige konsekvenserne, fordi der er tale om så komplekse sammenhænge af systemer, at ingen algoritmer kan gengive det. Men sommerfugleeffekten og kaosteori er også relevant for beskrivelsen af Baunehøj Efterskole og

Da det nu er Karen der er ansvarlig for sommerfuglebilledet, er det passende at slutte det af med en snert af matematik. Den gang I blev født og i nogle år forinden var det meget moderne at tale om sommerfugleeffekten. Sommerfugleeffekten er en populær betegnelse for kaosteorien som egentlig var en matematisk 73 årskrønike_samlet-CS6.indd 73

06/12/13 10.40

det vi har gang i: det vi i sidste ende håber at blive en del af er en positiv sommerfugleeffekt. At dette ophold på efterskole skal blive anledningen til en kædereaktion af begivenheder der vil føre til en tornado af kærlighed og samfundsforandring. En kædereaktion med jer som drivkraft og med denne dag i dag som den første begivenhed i den række af begivenheder der fører til en bedre verden. Derfor er i dag en festdag.

bevæger sig så hurtigt og uberegneligt at vi har svært ved at følge dem, ikke faktisk kan følge jer længere end til skoleporten, det er nu engang vores vilkår og vores begrænsning, som vi godt kan græde over. Men for jer som skal videre er der langt mere grund til at le end til at græde og langt mere grund til at feste end til at sørge. For dagen i dag er ikke først og fremmest afslutning. I dag er begyndelsen til noget nyt.

At vi ligesom med sommerfuglene der alt for hurtigt flakser ud af vores synsfelt og i øvrigt

Tak for i år, venner!

74 årskrønike_samlet-CS6.indd 74

06/12/13 10.40

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 75

06/12/13 10.40

76 aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 76

06/12/13 10.40

ELEVER I SKOLEÅRET 2012/13 Alberte Friis Hansen Alfred Johan Müller Amanda Wahlstrøm Nygaard Andersen Anders Kramer Mikkelsen Ane Dine Markussen Thy Anna Leth Larsen Anna Rydell-Rasmussen Anne Sofie Wajn Anton Juul Nielsen Ask Kaae Slots Aske Willads Nielsen Asta Eble Münier Camille Landberger Carla Noemi Krøyer Maldonado Christoffer Dejan Glimø Cilja Sonne Claes Rostrup Clara Brun Boesen Dahlia Dahan Elvira Wikke Emil Ammitzbøll Brødbæk Emil Buus Steffensen Emilia Luna Scharling Emilie Bendix Stollesen Emilie Hvid Nikolajsen Emilie Melton Pedersen Frederick Stender Frederik Bruun Sommer Frederik Lund Hansen Frederikke Jensen Freja Waagstein Andersen Gustav Marius Lisner Hannah Seehuusen Helena Novak Jasmin Kønigsberg Kaiser Joakim Strunge Møller Johannes Mathiesen

Borrebyvej 17 Nybro Vænge 44 Engholmvej 9 Islevhusvej 61 Søvang 25 Løvstrædet 8, 3.th. Bondehavevej 94 Skovbovænget 84 Skomagergade 3, tv. 3. Dr. Schadsvej 13 Bispebjerg Parkalle 72 Sønderlundsvej 69 Clarasvej 7, 1.tv. Dyblandsvangen 32 Baneskellet 54 P.D.Løvs Allé 2, 3.th. Byvejen 48 Dr.Margrethesvej 44 Elmegårdsalle 7 Dannebrogsgade 18, st.tv. Dalføret 16, 3.tv. Pilegårdsvej 7 Skovvej 3 Sydkærsvej 87 Berberisvænget 1 Moselodden 9 Troldehøj 87 Frederiksværksgade 80 Nicolai Eigtvedsgade 34, 4.th. Gilleleje Strandvej 20B Esbern Snares Gade 18, st.tv. Kongshvilebakken 53 Slangerupgade 43 Ålstrupvej 17 Schradersvej 13 Amalie Skrams Allé 33 Ringstedvej 119

2700 Brønshøj 2800 Lyngby 3660 Stenløse 2700 Brønshøj 4490 Jerslev 1152 København K 2880 Bagsværd 3500 Værløse 4000 Roskilde 4500 Nykøbing Sj. 2400 København NV 4000 Roskilde 2920 Charlottenlund 2700 Brønshøj 2950 Vedbæk 2200 København N 4320 Lejre 4000 Roskilde 3400 Hillerød 1660 København V 2300 København S 3450 Allerød 3400 Hillerød 2650 Hvidovre 2830 Virum 2750 Ballerup 4000 Roskilde 3400 Hillerød 1402 København K 3250 Gilleleje 1725 København V 2800 Lyngby 3400 Hillerød 2500 Valby 2650 Hvidovre 2500 Valby 4600 Køge

38717656 45879282 28833484 38608240 20962881 33189106 40306425 44986560 46326323 59910563 24225603 46323610 39903440 38810044 29166232 35819793 46497794 46368365 48236611 20578832 32544415 48141744 48243894 36494680 45839520 44683444 40366129 48252400 29233440 31490698 26283312 32121896 48251771 38741036 36779653 36167388 56660077

77 årskrønike_samlet-CS6.indd 77

06/12/13 10.40

Jonas Hedegaard Bakmand Julie Melton Leino Karl August Grønvaldt Kasper Meincke Katerina Butzkowsky Gurzulidis Klaus Ejlsted Kristoffer Inuk Taagholt Lauge Frandsen Laura Drasbæk Huusom Laura Kjems Mortensen Laura Sørensen Louise Post Lange Louise Andrea Hansson Louise Selvang Luna Frilund Mads Søndergaard Magnussen Mads Aagaard Bitsch-Lavridsen Magnus Bjarke Nielsen Næs Magnus S. Pedersen Malene Bjørg Hansen Marcel Fogholm Schmitz Martin Dreyer Martin Steen Brix Mette Sandgaard Kristensen Mia Esbensen Mikkel Seligmann Dinesen Mikkel Aagaard Bitsch-Lavridsen Mohamed Osman Mohmmad Muzaffar Mohiuddin Morten Hjortboe Morten Seligmann Dinesen Nanna Brændholdt Nielsen Nanna Andrea Søderlind Bruun Nanna Grønlund Rasmussen Oliver Claes Petersen Oliver Bharat Lundqvist Baxi Oskar Ahrens Pedersen Ragnhild Balling Nerdrum Rasmus Tovborg Hansen Regitze Lagerbon Rose Mathilde Appel Sabine Dybdahl Christoffersen Saleh Jihad Lyngsby Mechlawy Sandra Hejlskov Wegener Sarah Emilie Hansen

Knud Storesvej 47E, 3.th. Enhøjsvej 21A Faksemosevej 14 Hummeltoftevej 86A Rosengården 6 Tryggevældevej 75 Richard Mortensensvej 81, 2.-3 Stokhusgade 4B, 5.sal Bodegårdsvej 17 Ulriksdalvej 8 Tryggevældevej 58 Birkehaven 112 Hollændervej 4A, 3.tv. Fuglsanggårds Allé 16 Birkevang 9 Triumfvej 25 F1 Søllerød Park 14 - 4 Kontorvej 58 Trællerupvej 2 Fåborgvej 41 Vardegade 17 st. tv. Østre Teglværksvej 4B Ved Gershøj 68 Rækmarken 13 Sneppevej 7 Nybrovænge 43 Søllerød Park 14 - 4 Klitmøllervej 31, st.tv. Egelunden 71 Jonstrupvej 245 Nybrovænge 43 Møllebakken 17, st. Munkedammen 1A Nygårdterrasserne 232E Jens Søndergårdsvej 19 Rungstedvej 111 Berggrensgade 35 Jespervej 134 Stenhusparken 3 Kirkebjergvænget 7 Biskop Svanes vej 49 Kong Valdemarsvej 82 Abelsvej 21 Østerager 23 Ålekistevej 83, 2.tv.

4000 Roskilde 3450 Allerød 3230 Græsted 2830 Virum 4653 Karise 2700 Brønshøj 2300 København S 1317 København K 3050 Humlebæk 2500 Valby 2700 Brønshøj 2980 Kokkedal 1855 Frederiksberg 2830 Virum 2700 Brønshøj 2800 Lyngby 2840 Holte 2860 Søborg 4000 Roskilde 4000 Roskilde 2100 København Ø 3450 Allerød 2760 Måløv 4300 Holbæk 4671 Strøby 2800 Lyngby 2840 Holte 2720 Vanløse 2635 Ishøj 2750 Ballerup 2800 Lyngby 3400 Hillerød 4320 Lejre 3520 Farum 3390 Hundested 2960 Rungsted Kyst 2100 København Ø 3400 Hillerød 4300 Holbæk 4330 Hvalsø 3460 Birkerød 4000 Roskilde 2880 Bagsværd 2600 Glostrup 2720 Vanløse

77410134 48161797 22714040 25712579 56789313 38748027 38116420 51540334 49191807 22991961 60125728 49142032 33234391 45833020 38603789 28149510 28185803 39690102 46401294 23723453 28761173 42782060 44682031 30262231 44944530 60710358 28185803 31972115 26372386 44657244 60710358 40154238 46480940 40943185 23830035 20760801 25213645 45820980 46420191 51506921 46320372 44440966 43427022 38742391

78 årskrønike_samlet-CS6.indd 78

06/12/13 10.40

Selma Hildebrand Frederiksen Signe Keller Justesen Sofia Grøn Rønne Solvig Tora Ringhof Silas Snebang Møller Stina Lodal Mortensen Stine Møller-Madsen Thea Pedersen Thomas Olsgaard Danielsen Thomas Cohrt Jensen Tilde Ingversen Victor Alexander Leger Victoria Tramm Viktor Wendel Hass Xian Gry Rasmussen Louise Trier Boman

Westend 18, 4.tv. Hannedal 5 Tårnvej 4, st. Valhøjvej 11 Øresundsvej 62, 3.tv. Knud Lavardsvej 21 Sækkedammen 11 Rahbeks Have 19 Sadelmagervej 4, 4.th. Clausens Alle 23 Frederiksværkvej 8 Tværskiftet 32B Skeltoftevej 10 Løjt Bjerggade 5 Mosevej 2, 1.tv. Willemoesgade 23, 1.tv.

1661 København V 2860 Søborg 4600 Køge 2500 Valby 2300 København S 4100 Ringsted 3460 Birkerød 4300 Holbæk 2400 København NV 5250 Odense SV 3390 Hundested 2730 Herlev 3050 Humlebæk 6200 Åbenrå 2860 Søborg 2100 København Ø

29470313 39677337 20816403 30620955 26831971 57601121 45813825 59435430 24818851 66140062 40520602 61306194 49190965 36452155 35352610 35424260

MEDARBEJDERE I SKOLÅRET 2012/13 Karen Christensen Gitte Trolle Jan Jørgensen John Hansen Kristian Damgaard Lene Schæffer Peder Esmann Bjørn Thomsen Nele Anger Tino Stott Abdoulaye Thiongane Ulrik Goos Iversen Lasse Bjelke Refsbech Nikolaj Sander Johanne Christiani Anne-Christine Christiansen Marie Guldager Nielsen Ane Rolsted Nielsen Oliver Hoiness Maiken Vildgaard Hansen

Lærer Lærer Lærer Pedel Lærer Sekretær Lærer Lærer Lærer Lærer Lærer Forstander Pedel Lærer Lærer Årsvikar Årsvikar Støttelærer Timelærer Timelærer

1980 1991 1991 1994 1996 2000 2003 2008 2009 2010 2010 2011 2011 2011 2012 2012 2012 2012 2012 2012 79

årskrønike_samlet-CS6.indd 79

06/12/13 10.40

REPRÆSENTANTSKAB, BESTYRELSER MV. Medlemmer af repræsentantskabet 24. februar 2013 Repræsentantskabets er skolens øverste myndighed. Det består af 27 medlemmer, som vælges på Skolekredsens generalforsamling.

Repræsentantskab På valg 2014

På valg 2015:

På valg 2016:

Suppleant

Navn Claus Bo Pedersen Hasse Larsen Nina Bjørner Helle Staberg Lars Christensen Sandra Laxager Erik Bachmann Tom Petersen Christina Juul Sørensen Astrid Raahede Jens Frellsen Kjems Palle Holm Jensen Lisa Aaberg Seehuusen Birgit Velin Povl Asserhøj Thorkil Tøttrup Kathrine Velin Bent Böhlers Svend-Aage Laxager Mette Jehrbo Bent Raben Ricky Hansen Elisabeth Thorning Jakob Leino Mie Finken Margrethe Engraf Wilbert Van der Meer Bente Skov

Dyssevej 22,Ågerup Hortenziavej 4 Sønderengen 124 Henrik Thomsens Vej 10 Egebjerg 37 Himmelev C/O Dalgas Have 30, 1.th. Grydehøjvej 62, Gundsømagle Jens Søndergårdsvej 19 Mathildevej 12, 1.tv. Gartnergade 9C, 5.tv. Trællerupvej 8 Pakhusstræde 4, 3.th Slangerupgade 43 Grønholtvej 41 Nøglegårdsvænge 29 Argentinavej 5 Nakskovvej 3 1.tv. Dyrholmen 26 Dalgas Have 30 1.th. Offenbachsvej 14, st.tv. Hvedevej 2 Havrevænget 32 Tagetesvej 9 Enhøjsvej 21a Orla Lehmansvej 6 Tibbevangen 3 Strindbergsvej 96 Sækkedammen 11

4000 Roskilde 4330 Hvalsø 2870 Dyssegård 3460 Birkerød 4000 Roskilde 2000 Frederiksberg 4000 Roskilde 3390 Hundested 2000 Frederiksberg 2200 København N 4000 Roskilde 4300 Holbæk 3400 Hillerød 3480 Fredensborg 3540 Lynge 2800 Lyngby 2500 Valby 2730 Herlev 2000 Frederiksberg 2450 København SV 2700 Brønshøj 4060 Kr Såby 3550 Slangerup 3450 Allerød 2000 Frederiksberg 3060 Espergærde 2500 Valby 3460 Birkerød

4678 7755 / 2948 2131 4649 9384 2280 4873 4582 3646 2120 3960 2246 3028 4111 2460 2148 6923 2550 9999 6043 7286 4640 1052 / 2728 1052 5943 3315 / 4062 1815 2460 2997 4848 3640 4581 0502 4587 1165 4030 7038 4038 0150 3828 0313 / 2124 8738 2893 8323 3860 6720 23255570 28690169 40549780 38337354/28607354 4913 2066 / 2329 7686 3617 4020 / 2349 3450 45813825/28564766

80 årskrønike_samlet-CS6.indd 80

06/12/13 10.40

Skolens bestyrelse 18.04.2013 Skolens bestyrelse har sammen med skolens ansatte ansvaret for skoledriften. Bestyrelsen består af 6 medlemmer, som vælges blandt medlemmerne af Repræsentantskabet. Formand Næstformand

Suppleant

Svend-Aage Laxager Thorkil Tøttrup Bent Raben Helle Staberg Mette Jehrbo Christina Juul Sørensen Ricky Hansen

Dalgas Have 30 1.th. Argentinavej 5 Hvedevej 2 Henrik Thomsens Vej 10 Offenbachsvej 14, st.tv. Mathildevej 12, 1.tv. Havrevænget 32

2000 Frederiksberg 2800 Lyngby 2700 Brønshøj 3460 Birkerød 2450 København SV 2000 Frederiksberg 4060 Kr Såby

Skolekredsens bestyrelsen 13.03.2013 Skolekredsen er bindeleddet mellem skolen, nuværende og tidligere forældre og elever. Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer, som vælges på skolekredsens generalforsamling. Formand Næstformand Kasserer Væksthusred. Sekretær

Lars Bergstrand-Poulsen Birger Baylund Bente Skov Lisa Aaberg Seehuusen Tom Petersen Margrethe Engraf

Kløvereng 15 Svanevej 6 Sækkedammen 11 Slangerupgade 43 Jens Søndergårdsvej 19 Tibbevangen 3

2950 Vedbæk 2990 Nivå 3460 Birkerød 3400 Hillerød 3390 Hundested 3060 Espergærde

Vennekræsens bestyrelse 2013 Vennekræsen er bindeleddet mellem skolen og eleverne i de første år efter skoleopholdet. Vennekræsen udsender nyhedsbreve/mails, arrangerer fællesweekender, sommerlejr, ture m.v. Formand

Lucas Petersen Klaus Ejlsted Sabine D. Christoffersen Dahlia Dahan Stig Hansen Joakim Strunge Møller Freja Andrea Pedersen Frederikke L. J. Hobye

Jens Søndergårds Vej 19 Tryggevældevej 75 Kong Valdemarsvej 82 Elmegårdsalle 7 Sneslevvej 47 Amalie Skrams Alle 33 Lindevej 20 Nordrupvej 53

3390 Hundested 2700 Brønshøj 4000 Roskilde 3400 Hillerød 4250 Fuglebjerg 2500 Valby 4850 Stubbekøbing 4200 Slagelse

lucaschrpet@gmail.com klaus-ejlsted@hotmail.com sabi-bi-ne@hotmail.com dahlia_blomst@hotmail.com stig.hansen@hotmail.com joakimsm@live.dk zloveemsa@hotmail.com frederikkehobye@hotmail.com

81 årskrønike_samlet-CS6.indd 81

06/12/13 10.40

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 82

06/12/13 10.40

aĚ&#x160;rskrĂ¸nike_samlet-CS6.indd 83

06/12/13 10.40