3 minute read

Restart – Forward Klaus Hvidtfeldt Larsen

Klaus Hvidtfeldt Larsen, LF

RESTART – FORWARD

Advertisement

Så kan vi endelig komme i gang med at table igen. Det har vi vist alle savnet. Enkelte har måske også fået nye interesser, brugt mere tid med familien eller andre gode ting. Jeg er dog ikke i tvivl om, vi ret hurtigt kommer i gang igen.

Jeg kan i hvert fald love jer, at formændene og sekretærerne havde samme gnist som vi tidligere har set, og bestyrelserne rundt i klubberne vil gøre alt for at gøre netop i år ekstra godt. En del af klubberne har opbygget en fornuftig økonomi, og inden for mange ryger ud grundet alder ,skal en del af pengene bruges på gode møder, god mad og drikke, foredrag og måske en udlandstur eller to. Årets formandstur ligger lige omkring det tidspunkt, du sidder og læser dette. I år har vi udover formænd taget IRO’er med som I år får en større rolle end set tidligere. Vi håber nemlig, at de både vil sørge for I kommer til udlandet, og ikke mindst sammen med jer alle får flest muligt til Danmark, når vi i 2022 er værter for RTIWM – Round Table International World Meeting. Efter en enkelt udsættelse stiller vi skarpt ind på det, og håber at I alle bakker op.

Inden vi når så langt, så har vi et 80 års jubilæum som Corona fik udskudt, men så heller ikke mere. Der bliver knoklet for at give jer en fed fest med masser af tabling, og mulighed for at møde andre skønne mennesker fra Ex-table, Ladies Circle og Tangent. Der er virkelig sat noget i gang, så hvis ikke i er tilmeldt, så kom i gang. Det bliver en fest, som du sent vil glemme.

Vi afventer lige pt. hvordan vi skal forholde os til verdensmødet i år, som skulle have fundet sted i Indien. Det tillader Corona dog ikke, så vi har en forventning om et setup, der ligner sidste år, hvor man kører det som en hybrid – flere nationer sidder samlet i forskellige lande og kører verdensmødet online.

Jeg har desuden nydt, at se en god delegation af tablere drog afsted til Moldova med højt humør, en stor flok var samlet i Skagen – og kæmpe tak til RT56 Skagen for denne mulighed, og Kristian Thostrup for efter-

følgende vinsmagning. En dag hvor det er svært ikke at få for meget ind under vesten. Der var god stemning blandt både tablere, Ex-tablere og senere dukkede lidt LC’er op til vinsmagning.

For at få skubbet skibet godt i gang igen, så håber jeg at I alle vil hjælpe jeres bestyrelser og bakke 100% op - så vi ikke bare kommer derop, hvor vi var før corona, men endnu højere op. Round Table er og bliver verdens bedste netværk. Husk det er til låns indtil vi rammer 40 år, og det er vores pligt at passe godt på det, så de næste også kan få gavn af det. Det betyder at vi hjælper hinanden, og opfører os pænt - gerne 24/7, men som minimum når vi har nålen på. Den forpligter – glem aldrig det. Det forpligter også at sidde i hovedbestyrelsen, og jeg ved, at vi alle arbejder på at gøre det bedst muligt for alle tablere i Danmark. Vi har haft det første hovedbestyrelsesmøde, og folk sidder klar til at trykke på speederen.

Til sidst vil jeg blot skrive, at jeg glæder mig usandsynligt meget til at komme ud på besøg rundt i landet, mærke den specielle stemning, der er når vi er samlet, og ikke mindst være med til fortsat at udvikle vores forening sammen med alle tablerne, bestyrelserne og ikke mindst hovedbestyrelsen.

Yours In Tabling Landsformand 21/22 Klaus Hvidtfeldt Larsen

This article is from: