baptist.dk 3/2016

Page 1

baptist.dk

3 2016

Baptist

Baptist

Kirken

Kirken

NĂĽr Gud er nĂŚr


Indhold

Forsiden: Den korsfæstede og røveren

Når Gud er nær

3 Hvem er så mest Gud? – leder

4 Fællesskab – selvstændighed? – temadag om kirkesyn

6 Vi må lære af hinanden – portræt af Kanny Kruse

9 En aktiv Helligånd – af Lone Møller-Hansen

10 Så nemt er det at gøre noget – det kan vi gøre

12 Hvordan ser din tro ud? – forskellige bud fra Poul Asger Beck

15 Nye værker

[ ] Søren P. Grarup

16 Hva’ skal vi med Ånden? – helligåndsforståelse på Bornholm

18 Nådegaver – givet til hinanden – Peter Halldorf om Helligånden

21 Hvordan genopbygger man tillid? – debat på www.baptist.dk

22 BaptistKirkens arkiv er på vej til Rigsarkivet i Viborg – et kæmpe arbejde

24 Se, noget nyt bliver til – Herlev uden kirkebygning

26 Ånd fra himlen, kom med nåde ... – tre kvinder om Helligånden

– Der er lys i mørket!

29 Gå en tur sammen med Simon Peter – om præstekonventet

29 Navne 30 Baptister – og Helligånden – fortalt af Ole Jørgensen

32 At leve med frygten – fra et jødisk perspektiv

34 Fødevaresikkerhed i Rwanda – hvordan imødegås sult og fejlernæring?

36 Æg, blæst eller ild? – klumme

2

| baptist.dk

Udgivet af Baptistkirken i Danmark Nummer 3, 2016 – 163. årgang Redaktion Hanne Kiel, ansvarshavende redaktør tlf. 3190 8190, hanne_kiel@hotmail.com Casper Walsøe Hansen, webredaktør tlf. 3159 0733, casperjonstrup@gmail.com Bente Jensen, tlf. 9829 3302, beje@events.dk Lea Binta Kjeldgaard, tlf. 6016 1219, leabinta@gmail.com Lone Møller-Hansen, tlf. 2347 4015, lone@baptistkirken.dk Else Skov Villadsen, tlf. 7583 4006, else@villadsen.com Gitte Elleby Jørgensen, redaktionssekretær tlf. 2299 0424, gitte@baptist.dk Oplæser og ansvarlig for lydudgaven på CD og hjemmeside: Ole Engel

Grafisk design: Pedersen & Pedersen, Aarhus Trykkeri: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.200 baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks kirkeblad og kan sendes til alle med tilknytning til en baptistmenighed. Artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Baptistkirken i Danmarks eller redaktionens holdning. Idéer, artikelforslag og digitale billeder modtages gerne. Bemærk dog, at redaktionen planlægger to numre ad gangen. Udgivelsesdatoer og deadlines Nr. 4: 15. juli. Deadline 17. maj. Nr. 5: 30. september. Deadline 1. august. Nr. 6: 2. december. Deadline 3. oktober.

Baptistkirken i Danmark Sekretariatet Lærdalsgade 7, st.tv., 2300 København S Tlf. 3259 0708 Telefontid: Mandag-fredag kl. 9-12 E-mail: info@baptistkirken.dk Hjemmeside: www.baptistkirken.dk Henvendelse om adresseændring til din lokale menighed. Dødsfald og nye medlemmer indberettes til Sekretariatet. Bladet kan modtages som lydfiler på CD ved henvendelse til Sekretariatet. Gaver til baptist.dk: Kan indbetales på 3201 10042879 eller MobilePay 2299 6483 mærket »baptist.dk«. Gaver er fradrags­ berettigede efter gældende regler.


| Leder |

Hvem er så mest Gud? Vi tror på Gud Fader, Søn og Hellig-

[ ] Hanne Kiel

Lige meget Gud

ånd. Sådan skriver vi som regel – og

[

Helligånden er lige så meget Gud som Ska-

knytter ubevidst ordet Fader sammen med ordet Gud og kommer til det resultat, at det er Gud, vores far, der skabte universet, der er mest Gud.

E

] Søren P. Grarup

beren og Frelseren. Kært barn har mange

t æg består af tre dele – skallen, hviden

navne, og vi kender Ånden under tilnavne

og blommen – alle tre dele er forskel-

som talsmanden, sandheds ånd, freds og for-

lige, men alle tre dele er også lige meget

sonings ånd, vores trøstermand, men Hellig-

æg1. Gud består af tre personer – ­Skaberen,

ånden er navnet på Gud, når Gud handler her

ven, udfordrer og frelser – men er

Jesus Kristus og Ånden – alle tre p ­ ersoner

og nu. Når Gud griber ind i nutiden, møder vi

han helt Gud eller mest menneske?

er forskellige, men alle tre personer er

Gud i den person, vi kalder Ånden. Helligån-

også lige meget Gud.

den er Gud, der rækker ud til mennesket!

blæser sin ånd ud. En uhåndgribelig

Når én af Guds tre personer handler, bety-

Gud rækker ud til mennesket

størrelse, som det er svært at forhol-

der det ikke, at de to andre ikke tager del

Illustrationen viser den korsfæstede Jesus,

de sig til.

deri, for hver person er lige meget Gud.

der rækker ud til røveren på korset. Vores

Gud er én. Derfor er det en god idé, hvis vi

frelser, Jesus Kristus, er Gud, og midt i dø-

vænner os til i stedet at skrive: ›Gud: Vores

dens virkelighed viser Gud kærlighed til

Far, Jesus Kristus og Helligånden‹.

mennesket. Gud rækker også ud til os. Når

Jesus Kristus er Guds søn, vores

Helligånden er Guds ånd – og vi

ser for os, hvordan Gud skaber og

det sker, kalder vi det Helligåndens nærvær. Helligånden er Gud, der handler her

| baptist.dk

og nu i vores tid og verden.

3

1) Læs klummen på bagsiden


| Teologi – kirkeliv – debat |

[4]

Fællesskab – selvstændighed? »Vi kan let få øje på en række problemer, når vi siger ›kirken‹ eller

[3]

›menigheden‹. Vi tænker på vores egen derhjemme eller fælles-

[5]

skabet i baptistkirken – og der er ingen grænser for, hvor skævt og problemfyldt, det ser ud! Lad os begynde et andet sted!« Sådan indledte Bent Hylleberg sin velkomst til temadagen om fællesskabet af menigheder i BaptistKirken.

[2]

[1]

4

| baptist.dk

D

»

Selvstændighed kan føre til

uenighed indenfor fællesskabet.

«

[ ] Hanne Kiel

kommer fra en anden kirkelig baggrund. De

[

viste os vores kirkelige familie og pegede

] Bente og Svend Eli Jensen

på grunde til glæde og til bekymring.

ernæst definerede Bent Hylleberg kir-

ken i lyset af den treenige Gud som

for tilbagelænede og spurgte, hvor vidt vi

Henrik Søndergaard kaldte baptister

›Guds folk‹, ›Jesus Kristus’ legeme‹ og ›Hel-

kan favne og stadig kalde os baptister?

ligåndens fællesskab‹. Den kirke er til for

Han var også forbløffet over, at vi selv i eti-

at pege på Guds trofasthed, at bringe Guds

ske og teologiske debatter hellere argu-

rige i spil og at vise Guds ønsker om fælles-

menterer psykologisk end bibelsk.

skaber, hvor kærlighed, ret og fred får kon-

kret krop og form.

ken som en dysfunktionel familie præget

Henrik Holmgaard oplevede BaptistKir-

af brudte relationer mellem menigheder og

Den levende Guds kirke1

enkeltpersoner. Derfor vurderer han, at den

I dag er Henrik Søndergaard og Henrik

eneste vej frem går gennem forsoning mel-

Holmgaard baptistpræster, men begge

lem mennesker og menigheder.

1) 1. Timotheus-brev kap. 3, vers 15


»

Er BaptistKirken en

dysfunktionel familie præget af brudte relationer? Begge pegede på, at kirken ikke er ›vores

«

kirke‹, men Guds kirke, og vi er kaldet til efterfølgelse af Jesus. Ikke til medlemskab af en organisation, men til et liv i det fællesskab, hvor

Værner vi om fællesskabet?

Hvem er hvem?

Kristus er hoved, og krop-

Der er udbredt enighed om, at det frivillige

Bent Hylleberg [1], formand for ­Baptistkirken

pen udgøres af dem, der

fællesskab mellem menighederne er vig-

i Danmark. Tidligere præst og leder af

tror på Jesus Kristus.

tigt. Udgangspunkt for samtalen må være

­BaptistKirkens teologiske uddannelse

det fælles. På det grundlag kan vi drøfte Et internationalt perspektiv

uenigheder. Samtalen i kærlighed – til vi

Henrik Søndergaard [2] kommer fra Folke­

Emmanuel Cinzah lærte os,

forstår hinanden – er vigtig. Selvstændig-

kirken og er præst i Odense

at den baptistiske traditi-

hed kan føre til uenighed indenfor fælles-

on i Burma knytter kirkebe-

skabet. Det er selvstændighedens pris.

Henrik Holmgaard [3] kommer fra Apo-

grebet til enheden af præst,

stolsk Kirke og er præst i Bethelkirken i

menighed og bygning. Bap-

ninger er et af demokratiets vilkår – også

tistKirken skal være en kir-

når man er uenig. Der er frihed til, at me-

ke med fokus på mission og

nigheder handler modsat fællesskabets

Emmanuel Cinzah [4] er præst i Chin Bethel

evangelisation. Som medlem af et kirke-

beslutning, hvis spørgsmålet er af princi-

Church, Skjern, og leder af Chin-menig­

samfund må menigheden aldrig opfatte sig

piel betydning for menigheden – under for-

hedernes fællesskab i Danmark

selv som gæst eller deltager, men altid som

udsætning af, at man har stemt nej og klart

medlem eller vært. Et program, hvor hvert

tilkendegivet sine synspunkter.

Jacob Broholm Møller [5] er præst i Karmel­

enkelt medlem årligt fornyer sin forpligtel-

kirken i Aalborg og medlem af Teologisk

se, kan være med til at skabe levende og in-

mi, ressourcer hører sammen med fælles-

spirerende menigheder.

skabsfølelse. Mangfoldigheden skal i spil,

Loyalitet overfor fællesskabets beslut-

Frivillighed, arrangementer, økono-

Aalborg

­Forum

for hinanden.

Jacob Broholm Møller viste os, at løsnin-

gen af de første menigheders uenighed

man tillid?‹ og indlæg fra temadagen

Temadag om fællesskabet af menigheder i BaptistKirken

om kravene til medlemmer er model for

på www.baptist.dk.

2. april 2016

Læs også ›Hvordan genopbygger

konfliktløsning gennem samtale. Parter-

i Odense Baptistkirke

ne fremlægger deres synspunkter, lytter til

ca. 75 deltagere

hinanden og når frem til en enig holdning

fra 25 menigheder

baseret på læsning af Skriften. I et fælles

6. arrangement i ›Rum og tid for

brev til menighederne skriver man: »Hellig-

samtalen‹,

ånden og vi har besluttet ...«2

se www.baptistkirken.dk

2) Se fx Apostlenes Gerninger kap. 15 og Galaterbrevet kap. 2

5

Konfliktløsning gennem samtale

| baptist.dk

så vi beriger hinanden – til gavn og glæde


| Personer |

Vi må lære af hinanden Verden og livet er mangfoldigt. Det

dagsskole. Det var sådan lidt ›byttearbej-

skellige slags mennesker på besøg i mit

har Kanny Kruse oplevet hele sit liv,

de‹, og det havde vi det godt med.«

barndomshjem, både troende og ikke-tro-

og for hende viser det Guds mangfol-

ende. Der var ›højt til loftet‹.«

dighed. Det har bevirket kald til rum-

til revisor i Baptistsamfundet. Alle regnska-

melighed og nysgerrighed i forsøget

ber under Baptistsamfundet hørte med:

på at tjene Ham og gøre verden til et

Spejderkorps, Kvindeforbund, Søndagssko-

Hvordan tog du det med dig videre, da du blev voksen?

bedre sted.

le, Junior/Ungdomsforbund, Afholdsmission

»Jeg tog det med mig på den måde, at jeg

»Jeg var 20 år, første gang jeg blev valgt

og selvfølgelig Hovedkassen. Så jeg prøve-

ikke gik med skyklapper. Den fristelse tror

[ ] Maria Klarskov

de det hele; det var spændende arbejde.

jeg, man ellers let kan falde for. Især når

[

] privat

Senere reviderede jeg også for Baptister-

man er ung, for så er ens idealer jo høje, og

nes Skoler i Tølløse, og det var en helt anden

man mener, at man har ret i alt.« Kanny gri-

eg voksede op et meget økumenisk

vinkel på kristenlivet. Jeg oplevede det som

ner. »Der synes jeg, at jeg har kunnet få lidt

sted, i en lille landsby. Kirkemæssigt

mere folkeligt, end når vi mødtes i Baptist-

bredere horisont.«

var der mange grupper: Missionsforbun-

Kirken. Det har også været med til at præ-

det, Indre Mission, Guds Menighed og Apo-

ge mig. Det var meget forskelligt perspektiv,

man hurtigt, at hun er en kvinde med hu-

stolsk kirke. Så der var næsten en kirke for

men det handlede alt sammen om liv.«

moristisk sans, også når det handler om

»J

hende selv.

hver familie.« Kanny fortæller varmt om sin

»Det har jo præget hele mit liv, at der

Oplevede du Gud forskelligt i de to sam­ menhænge?

var så meget kirkeligt – og forskelligt! Selv-

»Nej, det gjorde jeg egentlig ikke. Men jeg

nogle vist mente, jeg burde komme. Men

om vi var kristne, var vi ikke ens, men vi

oplevede, at Gud er stor. At Han ikke kun

det var eftermiddagsmøder, og med mit job

kunne godt samarbejde. For eksempel til-

hører hjemme i en kirke men også derude,

kunne det ikke passes ind. Jeg syntes nok

hørte vi baptistkirken i Pandrup, men jeg

hvor livet leves.«

også, at »… alle de gamle koner, dem gider

barndomshjemegn i Nordjylland.

| baptist.dk

6

I Kannys fortælling om sit eget liv aner

»Sidst i 60’erne flyttede jeg til Nykø-

bing F., og her var en kvindekreds, hvor

man da ikke sidde og kigge på …!« Men når

har gået i Missionsforbundets søndagsskole, fordi den lå nærmest. Der var nem-

Har det perspektiv præget dit liv?

jeg tænker på det nu, så var de jo slet ikke

lig 5 km at cykle til Pandrup. Til gengæld

»Ja, det synes jeg, det har. Det er jo også

så gamle, som jeg mente. De havde nok

gik dem, der tilhørte Missionsforbundet og

det, jeg er opdraget med. Livet i mit hjem

også en erfaring, som rakte ud over min ›al-

som boede i Pandrup i baptisternes søn-

var mangfoldigt. Vi havde alle mulige for-

videnhed‹.«


» Det bedste, vi kan gøre, er at lære af vores oplevelser.

7

| baptist.dk

«


»

Som ung er ens idealer høje, og

man mener at have ret i alt.

«

God tid

Guds kærlighed forener

rejse sig og sammen citere Johannes 3,16.

Det var først, da Kanny gik på efterløn, at

Også årene i Baptisternes Kvindenetværk

Det blev vendepunktet. Så var det, at det

kvindearbejdet fik en større plads i hen-

medførte internationalt arbejde. Men den

gik op for dem, at de ikke skulle fokusere

des liv. »Man skal jo bare sige ét ord om,

historie, som umiddelbart står stærkest, er

på uenigheder og stridigheder, men på at

at man har god tid, så har man ikke god tid

fra længe før, Kanny kom ind i det.

være ét. Og det, synes jeg, er så smukt.«

længere.«

man godt sige, mellem de forskellige lan-

På tværs af forskellighed

for Danmarks Økumeniske Kvindekomi-

de. Der havde jo været soldater på beg-

Kanny har med Kvindenetværket flere gan-

té, måtte jeg lige have lidt betænkningstid,

ge sider, og de havde bekæmpet hinan-

ge været i Letland og Burundi. Her har hun

for jeg havde ikke været med i arbejdet før,

den, så der var mange sår, som skulle he-

fået mange personlige oplevelser om, hvor

men jeg tænkte, at det jo aldrig kan gå vær-

les. I 1948 mødtes nogle baptistkvinder på

forskelligt vi lever og ser på ting. »Samar-

re end galt. Så derefter sagde jeg ja.«

tværs af nationer for at planlægge en euro-

bejde og samvær på tværs af forskellighed

»Da jeg blev spurgt om at blive formand

Kanny fortæller om arbejdet i Økume-

»Efter krigen var der meget had, kan

pæisk konference, men det endte simpelt-

er med til, at vi kan gøre tingene bedre. Der

nisk Kvindekomité som en spændende tid

hen i stort skænderi, og de blev faktisk eni-

er da somme tider, jeg tænker ›…hvis bare

med oplevelser af samhørighed på tværs

ge om, at de måtte gå hver til sit.«

jeg havde vidst det, jeg ved i dag, så …‹,

af konfessioner og nationaliteter, hvor hun

men man gør det jo så godt, man kan. Det

rejste en del til store konferencer i mange

en amerikansk kvinde, som sagde, at in-

bedste, vi kan gøre, er at lære af vores

lande.

den de gik hver til sit, skulle alle deltagere

oplevelser.«

Kanny bliver lidt stille. »Men så var der

8

| baptist.dk

Kanny Kruse • Født 1937 i Kås • Gift 1967 og flyttede til Nykøbing F. • Mor til to • Uddannet revisor, reg. • 1961-1967 og 1985-2001 revisor for Baptistkirken • 1982-1986 medlem af missions­ komiteen • 2003-2009 formand for Danmarks Økumeniske Kvindekomité og kasserer 2009-2011 • 2005-2013 kasserer for Baptisternes Kvindenetværk • Fra 2007 medtilrettelægger af Sommerhøjskolen i Rebild


Jeg voksede op i en lille menighed,

Vejledning og nærvær

hvor jeg ikke husker, at vi talte om

Siden da har Helligånden

Helligånden overhovedet. De første

fået lov til at røre mig mere

næsten 40 år af mit liv, var Helligån-

og mere. Jeg oplever, at Han

den ikke tilstedeværende i mit liv.

vejleder mig – gennem erfa-

| Kirkeliv |

En aktiv Helligånd ring af Guds nærvær, enkelte gange meget stærkt. Jeg

[

har grædt, så min sidemand i

] Gitte Elleby Jørgensen

skulle stille op med mig. Jeg

midten af 30’erne og deltog i et vok-

har modtaget skriftsteder,

senpædagogisk grundkursus. Jeg ville un-

som har været bekræftelse

dervise om baptisterne, og da jeg havde

på min livsvej og som har gi-

skrevet tavlen fuld, var der én, der spurgte,

vet vished i hjertet omkring

om forskellen på baptister og andre kristne

beslutninger. Var de rigtige,

var, at vi ikke troede på Helligånden …

fik jeg fred.

Gud i tre farver

At åbne sig for Gud

Mens jeg læste på seminariet, blev jeg in-

Vi har alle forskellige måder

troduceret for Christian Schwarz1 og hans

at kommunikere med Gud.

teori om Den treenige Gud i tre farver: Grøn

Jeg er et følelsesmenneske,

for Skaberen, rød for Jesus og blå for Hel-

hvor andre er fx visuelle og kan se billeder.

Gud. Jeg har givetvis fået Helligånden som

ligånden. Her blev det helt synligt, at jeg

Eller drømme. Jeg erfarer Gud som en følel-

gave, da jeg blev døbt som 14-årig, men

havde brug for at få balance mellem Guds

se, i tanker, som former sig i mit indre. Så-

hvis ingen lærer os, at Helligånden skal

tre personer i mit liv. Jeg havde en klar

dan får jeg også inspiration til mine præ-

have plads, og hvordan Han kommunikerer,

overvægt af Gud Skaber, grøn – måske for-

dikener.

så er det ikke sikkert, at vi opdager, at Han

di jeg er spejder.

bor i os. Jeg ønsker at blive vejledt af Gud

»

Jeg tror, det handler om at åbne sig for

Siden da har Helligånden fået lov til at røre mig mere og mere.

1) Tysk teolog tilknyttet ›Naturlig kirkevækst‹

«

og at opleve Guds nærvær i mit liv. Og det forventer jeg, at Helligånden giver mig, når jeg er åben for Ham.

| baptist.dk

kirken ikke anede, hvad han

et gik for alvor op for mig, da jeg var i

9

D

[ ] Af Lone Møller-Hansen


| Kirkeliv |

Så nemt er det at gøre noget ›Hvor skal vi få mad til så mange?‹, spurgte disciplene Jesus, da de stod overfor en sulten folkemængde på flere tusinde langt ude i ørkenen. Det er let at blive grebet af frygt og modløshed, når vi står overfor uover-

10 | baptist.dk

kommelige opgaver.

»

I enhver flygtning gemmer sig et

menneske, der er elsket af Gud.

«


[ ] Hans Henrik Lund, daglig leder i

hjælp til brevlæsning, lægebesøg, osv. Må-

Brug kirken missionalt

Kirkernes Integrations Tjeneste, KIT.

ske kan nogle blive bedre til dansk.

Den største gruppe flygtninge kommer fra

[

Syrien og dernæst Eritrea samt Iran og Af-

I kan som kirke henvende jer til kom-

munen og sige, at I vil stille lokaler til rådig-

ghanistan, men der kommer også FN kvote-

åde politikere og befolkninger i Euro-

hed. Man kan også kontakte KIT eller andre

flygtninge fra fx Rwanda og DR Congo. Som

pa oplever, at vi står overfor store op-

lokale organisationer og indgå et samarbej-

udgangspunkt vil vi i KIT opfordre til, at

gaver. Hver dag fyldes medierne med histo-

de. Vi har på nuværende tidspunkt kend-

man tager sig af alle uanset deres religiø-

rier om krig, terror og flygtninge, som er på

skab til over 20 kirker i Danmark, som er i

se baggrund. Vis først og fremmest gæstfri-

vej til os. Det er menneskeligt forståeligt

gang med dette.

hed og mød de basale behov for venskab,

at blive bange, men med Guds hjælp kan vi

som en fremmed har.

vise kærlighed og barmhjertighed. I enhver

Venskabsfamilie

flygtning gemmer sig et menneske, der er

Man kan også melde sig som venskabsfa-

en kristen ortodoks baggrund. Mange af

elsket af Gud. Til os siger Jesus: ›Frygt ikke!‹

milie og mødes med en flygtning eller en

disse grupper vil meget gerne låne en kir-

Til Europa kom der i 2015 rekordmange

Af dem, der kommer fra Eritrea, har 95%

flygtningefamilie hver eller hver anden uge.

ke, hvor de kan holde ortodoks gudstjene-

– 1,4 mio. flygtninge. Det forventes at fort-

Som enkeltperson kan man støtte med

ste. FN kvoteflygtninge fra Afrika har næ-

sætte i 2016. Til Danmark kom over 25.000,

daglige gøremål, indkøb, gode råd, brev-

sten altid en kristen baggrund. Inviter dem

som er bosat i asylcentre og i kommuner-

læsning og forklaringer om lokalsamfundet

indenfor. Dem fra Iran og Afghanistan er me-

ne. I EU er det ikke lykkedes at finde fæl-

og vores traditioner.

get spørgende om den kristne tro. Den sto-

les løsninger på situationen. Det efterlader

re gruppe fra Syrien, hvoraf de fleste har en

mange i en usikker tilværelse. Vi får i KIT

På sommerlejr

muslimsk baggrund, er glade for fællesska-

mange henvendelser fra kirker og personer,

Hvis I allerede har kendskab til flygtninge

bet med kristne. Det kender de fra hjemlan-

der spørger, hvordan man kan hjælpe til.

eller andre nydanskere i jeres lokale områ-

det.

de, er det muligt at få støtte fra KIT, så de

›Jeg har fem brød og to fisk. Kan I bruge

det til noget?‹, sagde den ukendte dreng,

kan inviteres med på enten sommerstævnet

Penge og tøj

og ved at tage det skridt skete miraklet.

på Lindenborg eller en anden lejr. Hvis me-

Det er muligt at give penge til et projekt i

Mange tusinder fik mad den dag. Ofte er

nigheden har mod på at arrangere sin egen

en nabokirke eller at donere tøj eller møb-

det ved at bruge de få ting, vi allerede har,

lejr, er det også muligt at få midler til dette.

ler til en flygtningefamilie. Tag kontakt med

at situationer forandrer sig.

Jeg vil pege på nogle enkle initiativer:

Mødested i kirken De fleste af vore kirker har lokaler, som ikke bruges i løbet af ugen. Meget enkelt kan disse lokaler omdannes til en lille café, hvor flygtninge og andre kan komme i løbet af ugen og få kaffe, nogen at tale med, lidt

lokale foreninger, som hjælper flygtninge.

»

Som udgangspunkt vil vi i

KIT opfordre til, at man tager sig af alle uanset deres religiøse baggrund.

«

Bøn Da Jesus velsignede de fem brød og de to fisk, blev der mad nok til alle.1 Jeg vil opfordre alle til at bede for den store udfordring i modtagelsen af mange flygtninge. Bed om kraft og styrke til dem, der hjælper og dem, der modtager. Vi kan alle være med! 1) Se Johannes Evangeliet kap. 6, vers 1-15

| baptist.dk

B

11

] KIT


| Teologi | 12 | baptist.dk

Hvordan ser din tro ud?

Âť Vi blander ikke de tre ansigter

sammen, og vi adskiller heller ikke Guds ene kĂŚrligheds hjerte.

ÂŤ


Vi tror på en treenig Gud. Vi tror, at

se, der byggede på de bibelske skrifter.

også illustreres på mange måder, som vi

Gud er én, og Gud er tre. Gud er én

Før den tid havde hver lokal kirke brugt sin

møder hver dag midt i Livet.

i sit væsen, i sin natur, fx er Guds

egen bekendelse bl.a. ved dåb. Man spurg-

kærlighed én. Det er Guds natur at

te dåbskandidaterne, om de troede sådan

Gud: Fader, Søn og Ånd

elske os og blive ved at elske os til

og sådan. Men nu satte man sig sammen

Sådan ser det ud sprogligt. På den ene side

det sidste. Intet kan få Gud til at

for at forene alle de forskellige bekendel-

den ene Gud; på den anden side af kolon –

holde op med at elske os, for det er

ser – smelte dem sammen til én trosbeken-

der her er et specificeringstegn, der viser

selve Guds natur. Samtidig er Gud

delse. Det tog godt og vel 50 år.

fremad – de tre personer, der tilsammen

tre selvstændige personer: Faderen,

Sønnen (Jesus) og Helligånden, der

nuværende Tyrkiet – ikke langt fra Efesos

er knyttet sammen af den ene kær-

– og formulerede bekendelsen af troen på

EN = 1 x 1 x 1

lige natur.

Gud som Fader og Søn. Men Helligånden

Sådan ser det ud med matematiske tegn.

kom ikke med ved den lejlighed. I år 381

Den ene Gud er lig med tre personer. Det er

mødtes man så igen, nu i Konstantinopel,

dog stadig én og samme Gud.

[ ] Poul Asger Beck

det nuværende Istanbul, og gjorde arbejdet

[

færdigt ved at bekende ›Ånden som Herre

stammer fra geometrien. Trekanten er det

›forklarer‹ Gud, nemlig Fader, Søn og Ånd.

En af de ældste illustrationer af Gud

og livgiver, der æres og tilbedes tillige med

klassiske symbol på Gud, der er brugt igen

agt på en anden måde: Den ene sande

Faderen og Sønnen‹. Derfor hedder beken-

og igen i kunstens historie.

Gud viser os tre forskellige ansigter.

delsen den nikæno-konstantinopolitanske

S

Men bag de tre ansigter banker det ene og

trosbekendelse. Men vennerne er på for-

Gud er hele trekanten i sin kærligheds fyl-

samme hjerte – for os – af ren kærlighed.

navn og kalder den blot Nikænum.

de, og den består af tre selvstændige sider.

Et gammelt ord fra kirkens første tid siger,

at vi ikke sammenblander personerne, og

i Folkekirkens salmebog på ­indersiden af

at vi ikke adskiller Guds natur1. Vi blander

omslaget bagerst på venstre side. Og i vo-

ikke de tre ansigter sammen, og vi adskil-

res salmebog er den gendigtet som en

ler heller ikke Guds ene kærligheds hjerte.

salme, vi kan synge: ›Vi tro, vi alle tro på

Uden sammenblanding og uden adskillel-

Gud‹2. Bekendelsen bruges af alle kirker

se. Sådan kan vi tale sandt om Gud, som er

i hele verden. Det er en bedrift: At skrive

én i natur og dog tre i personer.

nogle få linjer om Gud, der ikke er blevet af-

n

vi adskiller ikke hans kærlige natur.

n

de Ån

løst af noget bedre de sidste 1600 -1700 år!

Vi sammenblander ikke hans personer, og

Fa de re

Nikænum bruges stadig i dag. Den står

Gud

Én fælles bekendelse I løbet af 300-tallet samlede Kirken sig om

Livets kilde

én bekendelse af Gud den treenige. Man

Gud er ikke fjern teori eller abstrakt filoso-

formulerede omhyggeligt en bekendel-

fi, men selve Livets kilde, derfor kan Gud

1) Athanasius af Alexandria (296-373)

2) Baptisternes salmebog nr. 72

Sønnen

13 | baptist.dk

] Unsplash, Kim Daniel

I år 325 mødtes man i byen Nikæa i det


»

Trekanten er det klassiske symbol på Gud,

der er brugt igen og igen i kunstens historie.

«

Herre, gør mit liv til bøn, tømt for krav og tømt for løn, fyldt med sandhed, fyldt med ånd. Fyld med handlekraft min hånd! Jordens mindste suk og skrig

Hvis vi adskiller de tre personer, har vi bare

ning – ›tømt for krav og tømt for løn‹. De tre

tre løst flagrende streger uden sammen-

sidste vers beskriver netop de tre forskel-

hæng og indhold.

lige personer og erfaringen af dem gen-

Du er nær, min ven, mit værn,

nem bøn.

Gud, uendelig og fjern,

Sammenblander vi de tre naturer, får vi

blot én tyk streg og ikke nogen trekant med

høres lydt i Himmerig!

nær som hunger og som tørst,

plads til fylde og indhold.

Med ønsket om at

du er sidst, og du er først,

De tre streger, personerne, danner til-

vor Herre Jesu Kristi nåde

lyset først i verden sat,

sammen Gud. Én sammenhængende tre-

og

lyset i den sidste nat.

kant. De tre er dybt forbundne, så når vi

Gud vor Faders kærlighed

ved troen får kontakt, relation, til blot én af

og

Du, den højeste Guds Søn,

siderne i trekanten, får vi samtidig kontakt

Helligåndens fælleskab

ét med mig i angst og bøn.

med de to andre. Også selv om vi måske

må være med dig dag for dag, uanset hvor-

Ingen vej du kunne se,

ikke kender dem så godt endnu. Berører

dan din tro ser ud.

da du bad: Guds vilje ske,

vi blot én side i trekanten, berører vi hele

da du bad den sidste nat:

trekanten. Troen på én person hos Gud er

Hvorfor har du mig forladt?

samtidig berøring af hele Gud. Helligånd, Guds åndedræt,

Gud som én og dog tre ›Herre, gør mit liv til bøn‹ er en moderne

bed for mig, som ikke ved,

salme, der beskriver Gud netop som én og

• præst i Silkeborg Baptistmenighed

hvad der tjener til min fred.

dog som tre. Det første vers beskriver ad-

• freelance præst med fokus på åndelig

Herre, bær mit suk og skrig

gangen, relationen, til Gud gennem bøn, og hvordan det kan forandre vores livshold14 | baptist.dk

lær du mig at bede ret,

Poul Asger Beck

vejledning

som din bøn til himmerig!

• se www.aandeligvejledning.dk • cand. theol. fra Århus Universitet

Johannes Johansen

• uddannet på Baptistsamfundets Teologi-

1989, 1990 og 1994

ske Seminarium i Tølløse

Læs også den tilsvarende artikel på www.baptist.dk: ›Hvordan ser din tro ud?‹ Her uddyber Poul Asger Beck andre aspekter af troen på Gud den treenige.


| Nye værker |

»

Vores tjeneste starter med at rette blikket mod Gud og suge lys til os.

«

Der er lys i mørket! Christoffer Wilki Nielsen, der tidli-

Ham. Altså både om hvem Han er, men

Hvad håber du, folk får ud af den?

gere har udgivet albums i forskellige

også hvem vi er i Ham.

Jeg håber, at sangen først og fremmest må

projekter, blandt andet under nav-

inspirere folk til at rette blikket mod Gud

nene Reflekt og Wilki, er ude med

Hvad er baggrunden for sangen?

og opleve, at de ’stråler af glæde’, som Sal-

sin lovsang ›Du lyser i mørket‹ på

Gennem Bibelen associeres og beskrives

me 34 udtrykker det. Ligeledes håber jeg,

netmediet ›Stille Stunder‹. Christof-

Gud ofte som lys, og jeg havde lyst til at

at sangen vil give folk nyt mod til at være

fer skriver her om mørke, lys og Guds

skabe en sang, der tematisk kredsede om

lys der, hvor de er i deres hverdag – tale

væsen –inspirationen til denne nye

dette billede på Guds væsen.

den undertryktes sag, være den ensommes

danske lovsang.

ven og minde næsten om, at Guds lys alle-

et ønske om, at vi må genopdage og træ-

rede skinner i deres indre.

[ ] Casper Walsøe Hansen

de ind i vores funktion som lysbringere til

[

mennesker, der oplever at være tynget af

Fakta

mørket. Her var det særligt fortællingen

• Christoffer Wilki Nielsen

Hvad handler ›Du lyser i mørket‹ om?

om, hvordan Moses’ ansigt lyste, da han

• Dansk lovsangsleder og sangskriver

Sangen sætter fokus på Jesus som lys i det

kom ned fra Guds nærvær på Sinai-bjerget,

• hører til i Kristuskirken/regen

mørke, livet somme tider byder os, og hvor-

der inspirerede mig. Vores tjeneste starter

• Arbejder med uledsagede flygtningebørn

dan Hans lys skinner gennem vores liv til

med at rette blikket mod Gud og suge lys

for en græsk kristen flygtningeorganisa-

andre mennesker, når vi retter blikket mod

til os.

tion i Athen, Grækenland.

] Private

15 | baptist.dk

Samtidig er sangen også skrevet med


| Kirkeliv |

Hva’ skal vi med Ånden? Hvad skete der i slutningen af

de ni kirker og mødesale fordelt over hele

blev grebet af den karismatiske bevægelse,

1920’erne, som satte en nedadgående

øen og drev et intensivt vækkelses- og mis-

mens hans bror ikke var interesseret i ›det-

spiral i gang i Baptistkirken på Born-

sionsarbejde, både ud fra egne lokaler og

te med Helligånden‹. En af følgerne var, at

holm? Kan det have at gøre med for-

via teltkampagner. To præster, seks faste

menigheden blev delt i to. I begyndelsen

holdet til Helligånden?

lægprædikanter, 71 søndagsskolelærere,

fortsatte den nye menighed med at låne

ungdomsledere, sangkor og hornorkester

Baptistkirken til sine gudstjenester, men da

havde fuld fart på.

der opstod stridigheder, fordi menigheder-

ne beskyldte hinanden for at stjæle med-

[ ] Steen Løvgreen, [

Baptistkirken Bornholm ] Arkiv

Siden 1925 er antallet af medlemmer

faldet jævnt til nu at udgøre omkring 195

lemmer fra hinanden, flyttede den nye me-

medlemmer. Af ejendomme er blot kirke-

nighed til andre lokaler.

ornholms Baptistmenighed blev stiftet

bygningen i Rønne og samlingspunktet

i 1848. Menigheden voksede i alle åre-

Holsterodde tilbage. Alt andet er solgt.

menigheden, at ›man skal passe på med

B

ne indtil 1920´erne, hvor den var størst

I tiden efter dette hed det sig i baptist-

det der med Helligånd. For det giver splid

med 786 medlemmer, 128 døbte på ét år og

›Helligånden giver splid‹

og ballade i familierne og menigheden‹.

1.051 deltagere i børne- og ungdomsarbej-

Hvad skete der i 20’erne på Bornholm? Der

Uanset om dette er en af årsagerne til tilba-

det. I alt deltog op imod 2.000 personer i

fortælles om en krise i menigheden, som

gegangen, er status, at alle nulevende med-

menighedens aktiviteter. Menigheden hav-

angiveligt havde baggrund i, at et medlem

lemmer af menigheden er vokset op med indtrykket af, at uanset hvad vi gør, bliver vi færre og færre medlemmer. Og det kræver vel ikke nogen stor psykologisk indsigt at konkludere, hvad dette dystre budskab gør ved den enkelte og ved fællesskabet?

16 | baptist.dk

Menighedens tilbagegang ligner nok

mange andre menigheders udvikling de seneste årtier. Færre og færre mennesker ønsker at forpligte og engagere sig i et kristent fællesskab og missionsarbejde. Og årsagerne er mange. Men lad mig stille et spørgsmål: Som baptister lægger vi vægt


på Guds Ord. Med god grund. Men har vi forsømt at tage Paulus’ ord til os, at det »ikke er bogstaven, men Ånden som gør levende«1?

Helligånden er ikke en selvfølge Jesus betonede i dagene op til sin bortgang, at han måtte lide og dø for, at Guds Ånd kan komme til os alle: »For går jeg

»

ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende

Menighedens

ham til jer.«2 I sin menneskelige skikkel-

tilbagegang ligner

se var Jesus tilsyneladende begrænset af,

nok mange andre

at han kun kunne give Helligånden til dem,

menigheders ud­

han personligt stod overfor. For at Guds løf-

vikling de seneste

ter, om at Han ville udgyde Ånden over alle

årtier.

mennesker, kunne fyldestgøres, måtte Je-

«

sus forlade dem. Ifølge Ny Testamente er Helligånden

og at læse Ordet i den betydning, som Gud

den del af den treenige Gud, der tager bo-

ønsker, det skal have i vores personlige liv.

res forsamlinger sagt nej til det vigtigste,

lig i det enkelte menneske, når det tager

som Gud har skænket enhver troende, for

imod Jesus Kristus som sin personlige frel-

vores liv. Han skal bydes velkommen af den

at vi kan leve det liv fuldt ud, som Han har

ser og Herre. Det er Helligånden, som brin-

enkelte for at tage bolig hos denne person.

planlagt for os? Har vi i vores iver efter at

ger os Guds kraft, Guds tale ind i vores per-

Og ikke siden hen begrænses i sin gerning

holde kirken ›ren‹ hældt barnet ud med

sonlige liv, Guds nådegaver, indsigt, kund-

eller sendes bort af personen på grund af

badevandet? – Med ønsket om Helligån-

skab, visdom og ikke mindst kærlighed.

forbehold.

dens rige nærvær og velsignelse over alle

Det er Helligånden, som lærer os at bede

troende.

1) 2 Korintherbrev kap. 3, vers 6 2) Johannes-evangeliet kap. 16, vers 7

Men Helligånden er ikke en selvfølge i

Har vi af misforstået hensyn til fred i vo-

17 | baptist.dk


| Personer – Kirkeliv – Teologi |

Nådegaver

– givet til hinanden Peter Halldorf skal tale om Hellig-

fællesskabet indbygget i menneskets iden-

ånden tre formiddage på sommerens

titet. Vi er fra begyndelsen i et forhold til

stævne. Som pinsepræst har han

Gud, men også til vores medmennesker – ja,

gjort fordybelse i Helligåndens væ-

til hele skabelsen. Vi bliver mennesker gen-

sen til sin livsopgave. Her giver han

nem vores relationer. Synden tærer på men-

en smagsprøve på sin undervisning.

neskets relationer. Når de sønderrives, havner mennesket udenfor sig selv. Bruddet på

[ ] Peter Halldorf,

fællesskabet gør os til fremmede, ikke bare

for hinanden, men også for os selv.

[

18 | baptist.dk

K

oversat af Lone Møller-Hansen ] Private

Hele verden

irkefaderen Maximos Bekenderen teg-

Økumeni, på græsk oikoumenikos, betyder

ner i 600-tallet en enkel version af så-

ordret det, ›som vedrører den beboede ver-

vel menighedens som den enkelte kristnes

den‹, dvs ›verdensomfattende‹. Det umid-

liv, når han siger, at »kirken er menneske

delbare tegn på Åndens tilstedeværelse

og mennesket er kirke«.

er de mange tungemål, som tales. Det be-

Hans ord er et stik i hjertet på al åndelig

kræfter, at kirken fra sin fødselsdag er øku-

individualisme, samtidig med at de antyder,

menisk. Dens horisont berører hele den be-

at hvert menneske er en kirke i miniature.

boede verden. Hele menneskeheden. Den

Den enkelte repræsenterer hele menneske-

taler alle sprog!

heden, og hans eller hendes frelse er forbun-

det med hele verdens frelse. Vi er templer for

valgte og forkynder deres frelse og alle an-

Helligånden, som viser sig gennem os. Men

dres fortabelse, er kirken til for hele ver-

det er som en del af kirken, Kristus’ legeme,

den. Den er den nye menneskehed i miniatu-

at vi giver Guds liv krop. Ingen kan gøre krav

re. Hver gang der fejres nadver, bærer kirken

på alene at spejle helheden i Kristus’ liv og

hele verden frem for Gud. Evangeliet gælder

Åndens gaver. Det gør vi kun sammen.

alle mennesker – alle som har levet, alle som

lever, og alle som vil komme til at leve.

Som skabt i den treenige Guds billede er

Til forskel fra sekten, som er til for de ud-

»

Vi er fra begyndelsen

i et forhold til Gud, men også til vores medmenneske.

«


Billederne er fra Nya Slottet i Bjärka Säby i Sverige.

Kirken som

Kirken som den nye menneskehed var

Kristus’ krop udtrykker

derfor en vision for de første kristne. Den

ikke bare menighedens

kristne menighed er et tegn på, at Gud i

opgave: at kropslig­ gøre Kristus. Den illustrerer også den kristne tros fælles karakter.

«

Kristus har forsonet hele verden med sig for at skabe en menneskehed, der i sit indbyrdes fællesskab genspejler treenighedens indre liv. Evangeliet overvinder ikke bare vores fjendskab med Gud, men også fremmedgørelse og rivalisering mellem mennesker. Kirkens liv på jorden er et genskin af livet i himlen. Det er et profetisk fællesskab, som gennem sit liv drager fremtiden til sig. Gennem Helligåndens iboende liv er menigheden det fælleskab, hvor ordet er gået i opfyldelse: »Lider en legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver en legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.«1

Tungetale er heling På pinsedagen påbegyndes den dybe heling af såret i menneskehedens krop. Sprogunderet er det første tegn. Pinsen er begyndelsen på slutningen af den globale sprogforbistring, som har sit ophav i Babel.2 Miraklet, da disciplene begynder at tale »andre tungemål med de ord, som Ånden indgav dem«3 var, at de pludselig blev forståelige, ikke uforståelige! Al splittelse 1) 1. Korintherbrev kap. 12, vers 26. 2) 1. Mosebog kap. 11, vers 1-9. 3) Apostlenes Gerninger kap. 2, vers 4

19 | baptist.dk

»


er dybest set sproglig. Vi forstår ikke hin-

at høre til en og sam-

anden – vil ikke forstå hinanden.

me krop«4. Tydelige-

re kan det ikke siges:

Tungetalen er helingens tegn; den nye

menneskeheds sprog; bekræftelsen på,

At blive fyldt af Hellig-

at Kristus’ forsoning er et serum mod den

ånden delagtiggør mig

mest dødelige af alle gifte – tungens. Et

i Guds liv, men også

fællesskab formes, hvor man forstår hinan-

i andre menneskers

den, allerede inden man kender hinanden.

liv. Jeg bliver en del af

Et fællesskab, som ikke bygger på lighed el-

et »Helligåndens fæl-

ler ens holdninger, køn eller klasse, race el-

lesskab«5. Den fælles

ler parti, men på Åndens enhed gennem fre-

erfaring af Ånden er

dens bånd. De, som aldrig af naturlige årsa-

grundlaget for al kri-

ger ville have søgt hinandens selskab, be-

sten enhed. Eller om-

finder sig pludselig sammen. De er ét hjerte

vendt: Uden erfarin-

og én sjæl. De udgør én menneskehed. En

gen af Ånden er alle

ny ånd har taget bolig i deres bryst, en kær-

forsøg på at opnå kri-

lighed er indgydt i deres hjerter.

sten enhed forgæves.

20 | baptist.dk

Når de kristne på

En fælles erfaring

pinsedagen fremtræ-

Apostlen Paulus – erfaringens vigtigste teo-

der som én krop, har

log i den unge kirke – fremhæver kraftfuldt

de været sammen om

det fælles træk ved den kristnes åndelige

en fælles oplevelse: Helligånden blev givet

Peter Halldorf

erfaringer. For Paulus er erfaringen af Ån-

til hver og en, som om Ånden alene var til

• en af hovedtalerne ved årets sommer-

den lige så vigtig som troen – og denne er-

ham eller hende. Men det personlige træk i

faring er altid fælles. Åndelighed reduce-

pinsens erfaring gør den ikke til noget privat.

• tilhører pinsekirken i Sverige

ret til privatreligiøsitet er en selvmodsigelse

Her fødes et nyt fællesskab. Ordene om »én

• er præst, forfatter og leder af det nor-

i kristen tankegang; en fremmed fugl i den

ånd« og »ét legeme«6 er gået i opfyldelse.

diske økumeniske fællesskab i Bjärka

unge kirkes verden. At tilhøre Kristus er at

Säby.

tilhøre hans legeme, som er menigheden.

hvor vi alle er nådegaver – charismata – gi-

»Med en og samme Ånd er vi alle døbt til

vet til hinanden.

Den kristne menighed er et fællesskab,

4) 1. Korinther-brev kap. 12, vers 13 5) 2. Korinther-brev kap. 13, vers 13a 6) Efeser-brevet kap. 4, vers 3

stævne i Lindenborg


| Debat |

Hvordan genopbygger man tillid? Henrik Holmgaard, præst i Bethelkir-

dysfunktionel familie og opleve den dårlige

der vi med at gå fra en demokratisk kultur

ken i Aalborg, mener, at der er brug

stemning rundt om bordet. Der bliver sagt

til at have et legeme med mange hoveder,

for at genopbygge tilliden til hinan-

ting på en måde, hvor bolden skal samles

der strækker hals for at blive fri af hinan-

den i BaptistKirken.

op igen, for at den relation ikke skal bry-

den.

Følgende er uddrag fra hans oplæg

des.

på temadagen d. 2. april:

Nogle talte sammen – men det værste

Udfordringen er forsoning

er, at nogle var holdt op med at tale sam-

Udfordringen for BaptistKirken er stadig at

[ ] Henrik Holmgaard/

men.

blive forsonet. Den eneste kapital, vi har at

bygge med, er tillid – den skrøbeligste af

] Svend Eli Jensen

Jeg var overrasket over tonen og dis-

kussionen om, hvorvidt man skulle tage of-

alle kapitaler.

fentligt afstand fra hinanden. Både menig-

in første erfaring af at være på Lands-

heder, præster og kolleger i stedet for et

vi har været igennem en forsoningsproces.

konference i BaptistKirken var, da

fællesskab i enhed.

Det begyndte med et profetisk ord til be-

M

jeg dumpede lige ned i den afsluttende del

Jeg kommer fra Apostolsk Kirke, hvor

vægelsen under en ledersamling.

af debatten om vielse af to af samme køn.

Formålet med kirke

Paulus siger, at formålet med kirke ikke er

svært eller uopnåeligt – så er vi ikke længe-

gang, man er med kæresten hjemme ved

alle vores dagsordener, men at opbygge

re fra hinanden end en tur forbi korset.

familien – og lige pludselig ser man noget

hinanden. Det er vigtigt, at Jesus Kristus er

andet end det billede, man havde fået fra

menighedens hoved.

Hvad tænker du om dette? Giv din mening

fotografier.

til kende på hjemmesiden www.baptist.dk

gør, at vi tager afstand fra hinanden. Så en-

Jeg vil sammenligne det med første

Fornemmelsen af at komme ind i en

Jeg tror, at det demokratiske kirkesyn

For dem, som oplever, at forsoning er

under debat.

21 | baptist.dk

[

Lone Møller-Hansen


| Kirkeliv |

BaptistKirkens arkiv er på vej til Rigsarkivet i Viborg Mange frivillige har det seneste halve år været samlet for at gennemgå, sortere og pak-

22 | baptist.dk

ke BaptistKirkens arkiv ned. Arkivet er et stort privatarkiv, der er over 100 år gammelt.

[ ] Bente Jensen

Hvordan begynder historien om arkivet?

skellige adresser: Det begyndte i København,

[

Karen Nielsen, der har været arkivar i snart

hvor det havde hjemme i Fredskapellet, i

40 år, svarer: »Skal vi tilbage til begyndelsen,

Kristuskirken og i Baptisternes hus. Efter det

skriver vi 1897. Da besluttede årskonferen-

teologiske seminarium blev bygget i Tølløse

cen at oprette en historisk samling for dan-

sidst i 1960’erne, flyttede arkivet hertil«.

] Bent Lasse Hansen

ske baptister. Litteraturkomiteen skulle arHerover: Hanne Sørensen med nogle af de mange nye arkivkasser Midten: Halvdelen af ›arkivholdet‹ Til højre: Karen Nielsen i arkivet

bejde videre med projektet, og i 1901 blev de

Hvad gemmer arkivet på?

fornødne bevillinger tilvejebragt til anskaf-

»Vi har alt, hvad danske baptister har udgi-

felse af bl.a. et bogskab. Derefter har arki-

vet gennem årene: Blade og traktater, teo-

vet udviklet sig. Det har i tidens løb haft for-

logiske og historiske bøger, men også man-


»

Fakta

Kirkehistorikere har flere

• Arkivet har kun haft tre ulønnede medarbejdere gennem 100 år: Valde-

gange anbefalet, at vi frasiger os råderetten over arkivet og overlader den til Rigsarkivet.

«

mar Jørgensen, Willy Andersen og Karen Nielsen. • Vi skal finde en ny arkivar, da arkivet fortsat samler relevant materiale, der afleveres i Viborg med få års mellemrum • Flytteudgifterne løber op i ca. 50.000,- kr. Bespisningen har skolerne i Tølløse klaret.

ge ting, der er ægte arkivali-

ger os råderetten og overlader den til Rigs-

over gamle billeder og optegnelser, hvor

er: Breve, prædikener, bille-

arkivet mod, at materialet bliver bedre be-

der er blevet fortalt historier og muntre epi-

der, biografier og dagbøger,

varet. Det giver god mening, også fordi vi

soder fra gamle dage!«

bånd, stemmeplader og video-

med tiden kan få de bedste ting digitalise-

er. August Broholm havde tid-

ret. Vi taler altså om en fremtidssikring. Vi

Hvordan kan materialet bruges?

ligt forståelse for at samle ma-

har sammen med Allan Lyngs Kjærgaard

Når arkivalierne er afleveret i Viborg og regi-

teriale af historisk værdi. Han

fra Rigsarkivet planlagt flytningen af de ca.

streret dér, kan de udlånes til brug på Rigs-

fortæller i et sent brev fra 1932,

150 hyldemeter, som vi vurderede var origi-

arkivets læsesale i Viborg, Odense og Kø-

at det begyndte som lidt af en

nalt materiale. Vi rettede herefter henven-

benhavn. Man skal bestille arkivalierne via

samlermani, hvor han måtte

delse til Hanne Sørensen, Vrå, der med sin

Rigsarkivets arkivdatabase Daisy. Der fin-

bruge al sin overtalelseskunst

erfaring fra lokalarkivet dér har været en

des anvisning i brugen af Daisy på Rigsarki-

for at få fotos fra folk! Gennem

uvurderlig hjælp i arbejdet«.

vets hjemmeside. Arkivalierne kan primært

årene tog omfanget til. Vi har

bruges til historie- og forskningsprojekter.

store private samlinger fra vo-

Hvor stort et arbejde er flytningen?

Er man slægtsforsker, er der mange oplys-

res ledere og præster, ligesom

Spørgsmålet stilles til Hanne Sørensen, der

ninger at hente, især fra protokollerne.

mange menigheder løbende

svarer: »Kæmpestort! Pakningen vil tage

har afleveret arkivalier«.

fem uger for 10-12 medarbejdere. Vi pakker verter. Efter de fire første uger er der pak-

Spørgsmålet stilles til Bent Hylleberg, der

ket knap 700 arkivæsker til Rigsarkivet og

flittigt har brugt arkivet: »Det indeholder

ca. 80 arkivæsker, der skal blive i Tølløse.

så meget originalt, velbevaret materiale

I de sidstnævnte er der materiale, som Det

om landets ældste frikirke, så kirkehistori-

kongelige Bibliotek har i forvejen. Sekre-

kere har flere gange anbefalet, at vi frasi-

tariatets arkiv følger med til Viborg. Vores

»

samling af gode billeder er også blevet di-

Vi har alt, hvad danske

baptister har udgivet gennem årene.

«

gitaliseret. Arbejdet har været spændende. Vi har et dygtigt team med forskellige kompetencer. Og det har været sjovt at ›falde‹

23 | baptist.dk

det, der skal til Viborg i syrefri æsker og ku-

Hvorfor skal arkivet flyttes?


| Kirkeliv |

Se, noget nyt bliver til [ ] Marianne Birkebo og

gere og på lang sigt det mest fornuftige at

låne mindre. Og så har vi brugt tiden på at

bygge en helt ny kirke.

istandsætte vores aktivitetshus, »44«, der

[

24 | baptist.dk

Ole Lundegaard ] Ole Lundegaard, Kurt Bøgsted og Leif Christensen

også trængte til en kærlig hånd.

Det har været en lang proces, hvordan har det påvirket menigheden?

I Korskirken har I besluttet at rive den

Vi startede faktisk denne proces for cirka 11

Hvad vil I med den nye bygning – hvad håber I at kunne, som I ikke kan i dag?

gamle kirke ned og bygge en ny. Hvad fik

år siden, og det har været hårdt i så mange

Vi får en multifunktionel og fleksibel byg-

jer til at træffe den beslutning?

år at være midt i et vadested. Da det rette

ning, hvor der er plads til mange typer af sto-

Vores rammer har i flere år været for små

projekt endelig var på banen, og beslutnin-

re og små fællesskaber. Ikke bare en kirke-

og utidssvarende til nogle af de aktivite-

gen blev taget med et stort flertal, så kun-

sal med nogle ekstrarum, men et fleksibelt

ter, vi havde lyst til at lave f.eks. caféguds-

ne det kun gå for langsomt – og det gjorde

hus, hvor der er mange nye muligheder for

tjenester og ugentlige fællesspisninger.

det desværre også. Kommunen ville plud-

at mødes og invitere nye ind og med i fælles-

Desuden har adgangsforholdene været be-

selig lave ny lokalplan, så det hele blev

skabet. Et sted, der er mere åbent mod byen

sværlige for børn og folk med gangbesvær.

yderligere udsat et år. Men selvom der har

og kvarteret, kirken ligger i. Overfor er der i

været mange bump på vejen, har vi stået

slutningen af 2015 åbnet et stort shopping-

de kirke ud, men fandt efter mange overve-

sammen, og den ekstra tid gav os mulighed

center, som har givet os en ny synlighed på

jelser og beregninger ud af, at det var billi-

for at samle flere penge ind, så vi skal ud at

den ellers travle Herlev Hovedgade.

Vi fik tilbud på at bygge den eksisteren-


Nu, hvor det hele er i gang,

er opbakningen god.

«

Fra venstre mod højre: – Prospekt af den nye kirkebygning. – Sidste gudstjeneste i den gamle kirke. – Facaden ryger. – Sten der skal genbruges i den nye kirke bankes ud.

Hvordan med økonomien?

ning, men en menighed, hvor de to ting er

Ja, det er dyrt at bygge ny kirke! Vi solgte

i fokus. Vi vil i fremtiden fokusere endnu

for nogle år siden Broholmkirken, og der-

mere på disse to punkter som ledetråd i

udover har menigheden ydet meget flot, så

vores arbejde.

vi i de senere år har kunnet lægge mange

penge til side til byggeriet og istandsættel-

bor meget spredt. Det er ikke realistisk for

sen af »44«. Vi kommer dog ikke uden om

mange medlemmer at køre til kirken flere

Vi er en menighed, hvor medlemmerne

også at skulle låne penge hos realkredit-

gange i løbet af en uge. Derfor fokuserer vi

Hvor mødes I, mens I ingen bygning har?

selskaber, men vi kommer til at spare pen-

meget på søndagen, som den dag, vi søger

Vi har en base i »44«, hvor vi holder en del

ge ved at få en kirke, der er billigere i drift

at samles til gudstjenester og med den nye

af vores gudstjenester. Vi holder gudstje-

end den tidligere, og derfor ser det ud til,

kirke, hvor vi endelig får et stort, moderne

nester i vores hjem, og vi låner vores nabo-

at vores økonomi kommer til at hænge fint

industrikøkken, glæder vi os til at få en dag

kirke, Præstebro kirke, en gang om måne-

sammen.

om ugen, hvor forhåbentligt mange fra me-

den. Vi samarbejder med Lyngby Baptist-

nigheden kan samles til spisning, bøn, mø-

kirke, som vi også besøger nogle søndage.

Har I som menighed en vision?

Vi vil bruge tiden konstruktivt og afprøve

Den er meget enkel og nem at huske –

nye gudstjenestetyper.

nemlig et kompas. Ligesom pilen i et

Hvornår kan I tage den nye kirke i brug?

kompas altid peger nord-syd, peger det

Hvis alt går efter planen, er det meningen,

kristne kompas altid på, at vi skal elske

at den ny kirke indvies til jul.

»

Vi skal ikke kun bygge kirke­

bygning, men en menighed.

«

Gud og vi skal elske vores næste som os selv. Vi skal ikke kun bygge kirkebyg-

der, kor osv.

25 | baptist.dk

»


| Personer |

Ånd fra himlen, kom med nåde ... Således begynder en af vore gamle salmer med melodi fra

26 | baptist.dk

­Beethovens 9. symfoni. Og i slutverset lyder det ›Kom til gamle, kom til unge i din kraft og herlighed‹. Men forstås og opleves Helligånden af mennesker i dag? [ ] Bente Jensen [

] Privatfotos samt Flickr


»

Taleren kaldte på mig og

sagde: ›Jeg vil gerne tale med dig. Min prædiken i dag var til dig med et budskab fra Gud‹.

«

Tove Bager er 92 år og blev døbt som 23 årig, Baptistkirken Nørresundby-Vodskov

men vores naboer kan ikke mærke, vi er kristne. Det førte ikke til mere. Jeg syntes,

Hanna Ringgaard er 56 år og blev døbt som 13 årig, Holstebro Baptistkirke

– Jeg har altid været klar over treenighe-

det skulle give vækst.

– Vi havde en dejlig stor ungdomsforening i Brande. Vores fællesmøder med Pinse-

den. Helligånden hørte med, men jeg havde ikke rigtig noget forhold til det, før jeg

Har Helligånden været en del af dit liv lige

kirken var i slut-70’erne præget af Hellig-

fik en Helligåndsoplevelse. Det var til en al-

siden?

åndens virke, og hvis vi ikke var fyldt med

mindelig søndagsgudstjeneste, troede jeg,

– Efter den oplevelse læste jeg meget om

Helligånden, blev der bedt for os. Det skete

hvor talerens ord ramte mig. Jeg syntes, det

Helligånden. Det var en tid med megen ef-

også for mig, og derefter var det umuligt at

var så godt, så personligt. Der blev kaldt til

tertanke. Men ja, Helligånden er blevet hos

holde glæden inde. Jeg synes jo, jeg fløj på

forbøn, men jeg forsøgte at liste ud i køkke-

mig, og det er en gave, Gud har givet mig.

en lyserød sky. Helligånden blev min følge-

net. Taleren så det, kaldte på mig og sagde:

Når jeg hører noget i kirken, som rammer

svend. Det gjorde, at det ikke var svært at

›Jeg vil gerne tale med dig. Min prædiken i

mig – en tekst, en forkyndelse eller en sal-

være kristen. Jeg oplevede virkelig en for-

dag var til dig med et budskab fra Gud!‹

me – så kan jeg få lyst til at rejse mig og

vandling i mit liv.

– Han sagde også, jeg skulle ikke tro, jeg

vil der nok ikke være forståelse for som i

– I dag er Helligånden min hjælper og vej-

var mindre værd end andre. Hvordan kun-

min ungdom, hvor mange aflagde vidnes-

leder, der hjælper mig til at tro og til at for-

ne han sige sådan til mig? Benene var som

byrd. Men det kan være, det kommer. Der

stå Guds fantastiske skaberværk og hans

gele. Jeg har nok været søgende uden at

er sket en forandring i gudstjenesterne. Nu

kærlighed til mig. Jeg kan føle mig tryg.

tænke nærmere over det, for jeg kan hu-

er der igen nogle, der giver vidnesbyrd, der

Han fylder mig med mod, og jeg ved, jeg

ske, jeg tænkte, vi tager op til kirken, vi

er forbøn m.m. Det var der ikke før. Guds-

ikke går alene ud i hverdagen. I vores guds-

har kage med osv., vi gør det, og vi gør det,

tjenesten er friere og nemmere.

tjeneste har vi en dejlig lovsang, der fylder

27 | baptist.dk

sige ›Halleluja‹, men det gør jeg ikke! Det


»

I dag er Helligånden min

– Det er vigtigt, at der ikke bliver knyttet be-

hjælper og vejleder, der hjælper

greber som magt og manipulation til Hellig-

mig til at tro og til at forstå Guds

ånden. Paulus beskriver i Galaterbrevet, at

fantastiske skaberværk og hans

Helligånden modtages som en gave ved tro,

store kærlighed til mig.

og derfor har vi ikke noget at rose os af eller

«

være stolte over, men burde derimod være taknemlige og bruge gaven til at tjene og være noget for hinanden og vores verden. – Jeg har oplevet, at jeg konkret har mærket en tilskyndelse til at gøre noget specielt for et bestemt menneske, eller minde nogen om noget, men egentlig mærker jeg grundliggende Helligånden som en form for samvittighed, der minder mig om, hvad der er ret. Jeg blev inspireret af Fran-

måde. Jeg mærker nærheden og en varme

Sarah Würtz er 25 år gammel og blev døbt som 20 årig, Bethelkirken Aalborg

og en glæde igennem hele min krop. Jeg fø-

– Jeg ser Helligånden som en gave, der blev

at mit liv skal være muligt at forklare uden

ler mig fri.

givet til os mennesker. Det er vigtigt at op-

Helligånden. Jeg ønsker, mennesker skal

mig med Helligånden på en hel fantastisk

cis Chan1, der har sagt: ›Jeg ønsker ikke,

fatte det som naturligt, ellers ender vi som

kigge på mit liv og vide, at sådan kunne jeg

– Jeg beder hver dag om, at Helligånden

›helligåndsforskrækkede‹ mennesker, der

ikke leve i egen kraft. Jeg ønsker at leve så-

må udruste mig, give mig indsigt, og ikke

frygter noget, som egentlig fra Guds side

ledes, at Han kan bryde igennem – og bry-

mindst fylde mig med kærlighed, som jeg

var en gave. Jeg opfatter Helligånden som

der Han ikke igennem, er jeg på den‹.

kan give videre. Også for at jeg kan løse

en hjælper, en inspirationskilde og en vej-

mine mange opgaver i kirken.

leder. Jeg tror på, at Helligånden er til stede

Mange har svært ved at forstå Hellig­

hos hver eneste kristen.

ånden. Mener du, det har ændret sig?

28 | baptist.dk

– Som kristne har vi let ved at forstå Gud Har Helligånden daglig betydning i dit liv

som Far og som skaber. Jesus udfylder rol-

– og på hvilken måde?

len som frelser, og hans værk på korset er

– Jeg tror, at Helligånden dagligt går med

det helt centrale i troen, men Helligånden

mig igennem glædesfyldte såvel som smer-

kan hurtigt blive glemt eller negligeret, for-

tefulde dage. Jeg tror, at Helligånden kan

di det er svært at forstå og forholde sig

være med til at minde mig om bestemte

til. Det er rigtigt ærgerligt, for Helligånden

ting til rette tid og lede mig ad rette – og

er måske lige netop dét nærvær, vi af og til

måske nye? – veje.

går og længes efter.

1) Amerikansk præst og missionær


udgjorde i år rammen for tre dages in-

Henrik Holmgaard beskrev, hvordan han

tensivt samvær, undervisning og fordy-

som ’ny’ i BaptistKirken på nogle måder

belse for 24 baptistpræster. Her mød-

har oplevet vores kirkesamfund som en

tes vi i smukke omgivelser, hvor der

dysfunktionel familie, hvor samtalen mel-

var ophængt en mængde kors og eng-

lem nogle er hørt op. Samme brudthed fin-

le, lavet af drivtømmer, sten og glas.

der vi i beretningerne om fx Kain og Abel samt Josef og hans brødre. Eftertiden arver

[ ] Bente Højris

altid vores historie! At kunne bevare sam-

[

talen er et vidnesbyrd for verden om en

T

enhed, der er større end os selv og vores

emaet var ›Kald og identitet‹. Lederen

holdning. Der blev også nævnt, at vi skal se

af retrætecenteret, Johannes Pedersen,

alt det, som Gud har givet os. Vi skal glæde

fortalte sin historie om bl.a. udbrændthed – en historie som jeg og mange af

os over og forkynde Kristus som den opstandne iblandt os! Det er vigtigere

mine kollegaer selv bærer på! Han

end det, der skiller os! Vi mættes

underviste om ›tårernes gave‹ og

ikke af, hvad vi gør for Gud, men

opmuntrede os til at gå en tur sam-

hvad Gud gør for os!

men med Simon Peter – ud fra tek-

Der blev også tid til at dele nye

sten om Jesus, der – efter Peters

salmer og kendte salmer på nye

svigt og for-

melodier.

nægtel-

Dele, hvad

se – tager

vi finder

imod Pe-

inspira-

ter og for-

tion i hver

nyer hans tjeneste. Vores tjeneste

især, så vi bruger vore netværk til at

er en relation mere end en positi-

styrke vores tjeneste for menigheder-

on eller funktion. Vi inviteres til at

ne.

møde én, vi holder af, og som holder af os!

»

Eftertiden arver altid

vores historie!

«

Hjørring 20.03.2016: Belinda Højris Geertsen, f. 28.10.2001 Odense 10.04.2016: Rebecca Jilha Njri, f. 01.06.2002

| Kirkeliv |

Brudthed – og opstandelse

| Personer |

Baptistkirken Bornholm 10.04.2016: Sunday Mang, f. 09.07.2000

Ådalen Retrætecenter vest for Randers

] Kasper Klarskov

Døbt

Optaget Brovst 28.02.2016: Inge Schult Hansen, f. 08.02.1951, døbt 11.03.1951 28.02.2016: Arne Hansen, f. 05.03.1949, døbt 01.05.1949 Lolland 14.04.2016: Angela Lisieux Hansen, f. 21.06.1956, døbt 12.07.1994

Døde Korskirken, Herlev Erik Julin Andersen, født 17.09.1929, døbt i Holbæk 05.03.1944, døde 13.10.2015 Hjørring Hardy Ibsen, født 22.06.1940, døbt i Hjørring 16.11.2008, døde 29.03.2016 Ingstrup Anna Haslund Thomsen, født Nielsen, født 18.05.1923, døbt i Ingstrup 23.05.1937, døde 26.02.2016 Kristuskirken, Kbh. Sven Toldam, født 31.12.1924, døbt i Kristuskirken, Kbh. 17.12.1939, døde 22.04.2016 Østervrå Frikirke Ingeborg Kaspersen f. Nielsen, født 04.06.1925, døbt i Sindal 25.121939, døde 28.02.2016

29 | baptist.dk

Gå en tur sammen med Simon Peter


| Teologi |

Baptister – og Helligånden Med afsæt i egne erfaringer og dem,

når vi behøver at finde vej i livets omskifte-

dannelse til præstetjeneste. Her mødte jeg

han har mødt, deler tidligere gene-

lige forhold. I menighedens fælleskab står

igen den glæde og iver – for at bringe evan-

ralsekretær Ole Jørgensen her sin for-

vi under Åndens tiltale – ›Helligånden, som

geliet til andre – som jeg tidligere havde

ståelse af Helligånden med os, men

Faderen vil sende i mit navn, han skal lære

kendt, men var kommet på afstand af.

han foregiver ikke at give en udtøm-

jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har

mende forklaring på, hvem Helligån-

sagt til jer‹.

hvor det kun drejer sig om dig og mig. Men

2

den er, eller hvordan Han virker.

det stod ret hurtigt klart, at et aktivt liv

Det karismatiske bidrag

som efterfølger af Jesus behøver forankring

[ ] Ole Jørgensen

Den indflydelse, som den pentekostale og

i fællesskabet i en menighed, så evangeli-

[

karismatiske kirkepraksis har haft, må vi

et får krop og nærvær i verden, hvor Ånden

også forholde os til i vores tradi-

primært virker.

] Flickr

D

a den kristne menighed blev dan-

tion. For mig blev den karismati-

Mange af de udfordringer, vi mødte i den

net pinsedag, bevirkede Helligånden,

ske fornyelse vejen tilbage til

karismatiske påvirkning, havde sin rod i,

at ordet stak dem i hjertet, så de spurgte,

et aktivt me-

hvad de skulle gøre. Peter svarede: ›Om-

nighedsliv

enigheden på bekostning af de andre.

vend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi

med en ud-

Billedet af malkeskamlen i balance på

navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave‹.1

Baptister tror, at Helligånden gør Guds

tiltale levende. Det skal ses i sammenhæng med vores forståelse af Bibelen. Vi tror, at det enkelte menneske kan få et personligt forhold til Gud. Det kan ske som på den første pinsedag, hvor mennesker omvend30 | baptist.dk

Erfaringen blev som en forelskelse,

te sig til Gud. Og det kan være en virkelighed, vi vokser ind i, idet vi tager imod Jesus og svarer med dåb.

Vi tror også, at Helligånden er nærvæ-

rende for at gøre Jesus’ ord levende for os, 1) Apostlenes Gerninger kap. 2, vers 38 2) Johannes-evangeliet kap. 14, vers 26

at vi understregede den ene person i tre-


tre ben er stadig brugbart. De tre personer i

mellem nådegaver og vuggegaver, mens

Den pentekostale eller karismatiske prak-

treenigheden – Fader, Søn og Helligånd – er

det er uden betydning for andre.

sis, som den er kommet til udtryk siden

ligeværdige. Gud er én, dvs. at Faderens ger-

dens frembrud omkring år 1900, har haft

ning ved Ånden altid må bedømmes på det,

fordi vi ikke ville lytte til hinandens erfarin-

en eksplosiv udvikling med indflydelse på

vi ved om hans gerning i Sønnen.

ger. Tjenester og gaver, der er givet til fæl-

alle kirkeretninger. Af klodens 7.3 mia. ud-

Mange diskussioner har været golde,

les opbyggelse – ›Det, som Ånden åbenba-

gør de kristne omkring 2.4 mia., og af dem

De karismatiske stridigheder

rer, får hver enkelt til fælles gavn‹4 – bliver

er 350-500 mio. pentekostale eller karis-

Nogle pentekostale tager tungetalen som

alt for let nedbrydende, fordi vi fokuserer

matiske kristne. ›Karismatisk‹ kommer af

udtryk for Helligåndens fylde, altså et ydre

mere på ›mine gaver og tjenester‹ end på

det græske ord kharisma, der betyder nå-

tegn, man vil bruge til at (be)vise en indre

giveren. Åndens gaver og tjenester er ud-

degave. ›Pentekostale‹ henviser til det en-

virkelighed. Men tungetale er ikke et eks-

tryk for Guds generøsitet – nådegaver og

gelske ord for pinsen, der har fokus på Hel-

klusivt kristent fænomen. Paulus’ under-

vuggegaver er alle givet for at tjene Guds

ligånden.

visning om nådegaver og tjenester forstås

Rige.

af nogle som færdige kataloger, mens andre forstår den som eksempler på Åndens

Åndens ledelse eller lederens ånd?

virke . Endelig er der nogle, der skelner

Baptister er ikke ›færdige‹ eller ›nået

3

frem‹, men vi er på vej – åbne for det, Ånden siger til os. Min konklusion er, at ingen person, gruppe eller tid får styr på Helligånden i den forstand, at vi kan tale udtømmende om ham. Det, der betyder noget, er, at Helligånden får styr på os ustyrlige mennesker, så

Helligåndens gerning i et menne-

skes og en menigheds virke viser sig tydeligst i kærligheden, der er ›størst af alt‹5.

3) Se fx 1. Korintherbrev kap. 12-14 og Romerbrevet kap. 12. 4) 1. Korintherbrev kap. 12, vers 7 5) 1. Korintherbrev kap. 13, vers 13

31 | baptist.dk

Guds gerning kan ske.


| Kirkeliv – Personer |

At leve med frygten Frygt er blevet et vilkår for mange

at Mellemøst-konflikten flyttede ud af Mel-

Bekymring hos forældre

mennesker i en tid præget af terro-

lemøsten, fordi det var blevet vanskeligere

Jeg vil gerne tro, at terroristerne i virkelig-

risme.

at ramme Israel gennem terror. I dag er der

heden opnår det modsatte af, hvad de øn-

Hvordan skal man leve med det

tale om en langt mere bredt funderet isla-

sker. Altså at man bliver trodsig og insiste-

vilkår? Det spørgsmål optager måske

mistisk inspireret terror, som ikke kun ret-

rer på at leve et jødisk liv uden frygt, når no-

i særlig grad medlemmer af Det Jødi-

ter sig mod jødiske mål.

gen forsøger at skræmme en. Jeg tror på, at

ske Samfund i Danmark.

Vi har valgt at sætte ord på risikoen og

det kan være tilfældet for mange voksne.

bruger mange ressourcer på at skabe øget

Men jeg er også sikker på, at det er langt

[ ] Dan Rosenberg Asmussen

sikkerhed via frivillige vagter og mekanisk

mere kompliceret og nuanceret, hvis man er

[

sikring. Men i takt med, at der i de senere

forældre til børn og overvejer, om man skal

år i Europa har været en del dødelige atten-

sende dem i den jødiske skole.

et jødiske samfund blev i februar 2015

tater mod jødiske institutioner udført af ‘lo-

udsat for et attentat, hvor en af vores

kale’ jihad-krigere, har vi været nødt til at

angrebet sidste år, at Carolineskolens1 for-

frivillige vagter Dan Uzan blev koldblodigt

bede politiet om bedre beskyttelse. Det har

ældre i direkte henvendelser til politikerne

skudt foran synagogen i Krystalgade. Det

vi fået efter angrebet sidste år.

gjorde det klart, at man ikke længere tur-

] privat

D

32 | baptist.dk

skete, mens han udførte adgangskontrol

Derfor var det også meget tydeligt efter

de sende børnene til den jødiske skole, hvis

for at sikre, at en konfirmationsfest kun-

Må vænne sig til meget

ne foregå i fredelige rammer i menigheds-

Før attentatet har vi mange gange diskuteret,

huset bagved synagogen. Angrebet skete

hvorvidt tilstedeværelsen af bevæbnet politi

Trues den jødiske identitet?

som bekendt i forlængelse af skyderiet ved

rent faktisk øger frygten, fordi det så tydeligt

Hvis man kigger på de historiske erfarin-

Krudttønden.

minder os om faren, og dermed skræmmer

ger, vil man vide, at reaktionsmønstret kan

ikke bevogtningen blev taget mere alvorligt.

folk væk – eller om bedre bevogtning netop

være meget forskelligt. Af de danske jøder,

Ikke første gang

skaber tryghed, og dermed lægger en dæm-

der vendte tilbage fra Sverige og Therezien-

At leve med risikoen for terror er desværre

per på frygten. Vi tør ikke undlade at bede om

stadt efter krigen, var der nogle, som blev

ikke en ny tilstand for det jødiske samfund.

bedre bevogtning, og det er vores erfaring, at

styrket i deres jødiske identitet. For an-

Synagogen blev i 1985 udsat for et bom-

man kan vænne sig til de mest utrolige ting.

dre førte oplevelserne til, at man fuldstæn-

beangreb, der anrettede betydelig materi-

Det hjælper nok her, at mange af os kender

dig fralagde sig sin jødiske identitet. For

el skade, men som heldigvis ikke kostede

til indgående sikkerhedsforanstaltninger,

den sidstnævnte gruppe handlede det om,

menneskeliv. Dengang var det udtryk for,

når vi besøger venner og familie i Israel.

»

Færre bærer jødiske symboler

i det åbne rum.

«

1) Jødisk privatskole i København, oprettet i 1805. Udover de almindelige skolefag undervises eleverne i jødisk religion, kultur og historie samt i hebraisk.


at man ville skærme sine børn mod de farer, man selv havde været udsat for, blot fordi man var blevet identificeret som jøde.

Vi ser også i dag,

at færre og færre bærer jødiske symboler i det åbne rum – og slet ikke på Nørrebro! Om det er et udslag af frygt eller blot en fornuftsbetonet adfærd, kan naturligvis diskuteres. Så frygt er blevet til risiko, som vi forbedste evne.

Det Jødiske Samfund i Danmark • ca. 2400 medlemmer • Formand: Dan Rosenberg Asmussen

» Frygt er blevet til risiko. «

33 | baptist.dk

søger at håndtere efter


| Internationalt |

Line under et nyligt feltbesøg.

Fødevaresikkerhed i Rwanda I Rwanda går udviklingen ­forrygende

[ ] Morten Kofoed

BaptistKirken fået Danida-midler til et tre-

stærkt. Der går næsten ikke en

[

årigt projekt med fokus på fødevaresikker-

­måned, uden nye byggeprojekter

] Morten Kofoed, Line og Rasmus Hylleberg

hed og mikrofinans.

34 | baptist.dk

skyder op i hovedstaden Kigali, og landets vækst er blandt Afrikas høje-

Nye hoteller, cafeer med europæisk look og

Ny viden

ste de seneste 15 år. Udviklingen når

store indkøbscentre ændrer heller ikke på,

Projektet, som begyndte i januar 2016, ba-

også ud i landområderne – men lang-

at der fortsat er rigtig mange, der sulter pe-

serer sig på den såkaldte ›Conservation

sommere. Man kan let glemme, at

riodisk.

Agriculture‹-metode (CA), der handler om

Rwanda fortsat er et af verdens fat-

Derfor er fødevaresikkerhed et meget

at dyrke jorden uden at udpine nærings-

tigste og mest overbefolkede lande,

vigtigt emne for kirkerne, og i samarbejde

stofferne og uden brug af kunstgødning,

hvis man ikke bevæger sig uden for

med AEBR – Baptistkirken i Rwanda, Øster-

hovedstaden.

vrå Frikirke og Bethelkirken i Aalborg – har

»

Et projekt som dette kan i den

grad støtte den lokale udvikling.

«


der både er dyr og ofte ikke nær så god

Lokalt engagement

som den gødning, bøndernes dyr produce-

Projektet involverer også de lokale myndig-

rer. En af de væsentlige nye ›teknologier‹

heder. På statsligt niveau fastlægges strate-

er, at bønderne varierer sædskifte og lærer,

gier og planer for landbrugsproduktionen,

hvilke afgrøder der skaber det bedste ud-

og lokalt er der ansat agronomer, som skal

bytte, når de dyrkes sammen. Det er ofte

implementere strategierne og dermed hjæl-

enkle ting, der gør en stor forskel.

pe lokalbefolkningen med at forbedre deres

dyrkningsmetoder. Men oftest er de presse-

præsenteres, men man benytter sig også

de af begrænsede ressourcer og forældet vi-

af kendte afgrøder og metoder. En stor op-

den, så et projekt som dette kan i den grad

gave er at motivere deltagerne til at få og

støtte den lokale udvikling. I projektet er der

bruge ny viden. AEBR har stor erfaring med

allerede etableret god kontakt med de loka-

både CA og mikrofinans (VSLA) i form af

le ledere. Projektet arbejder ud fra den loka-

spare- og lånegrupper, der også er en vig-

le baptistkirke, men – som det altid gælder

Det lærer vi

tig del af projektet.

for vores udviklingsprojekter – er alle invi-

Den lokale præst Eslon Ndagijimana er me-

teret til at deltage. Kirken har sammen med

get involveret og deltager selv i projek-

feltarbejdere. Projektlederen Jacqueline var

de lokale myndigheder udvalgt deltager-

tet. Han fortæller: »Folk er meget interesse-

i Danmark som ungdomsleder i Yego-projek-

ne. Nogle steder stiller kirken demonstrati-

ret i at lære mere om bæredygtigt landbrug

tet. Hun er meget motiveret og fortæller ger-

onsmarker til rådighed, andre steder er det

og nye dyrkningsmetoder. Der er brug for at

ne om projektet: »En vigtig komponent er

kommunen. I alt involveres ca. 10.000 perso-

hæve fødevareproduktionen for at bekæmpe

også etableringen af køkkenhaver, hvor der

ner i projektet, og mere end 30.000 personer

sult og fattigdom. Generelt er fejlernæring

kan produceres afgrøder, som familierne kan

vil opleve færre eller ingen perioder med sult

og ensidig kost et problem. Og det går især

leve af, mens de venter på høsten«.

og bedre ernæring, når projektet slutter.

ud over børnene«. Der er også mangel på vi-

I projektet er ansat en projektleder og tre

Demonstrationsmark, der stilles til rådighed af enten den lokale kirke eller kommunen.

den om, hvordan jorden behandles, så man undgår at udpine den ellers frodige jord. Kigali skyline.

Pastor Eslon har selv en ko, nogle geder,

får og grise. Men det er langt fra alle i området, der har så mange dyr. Så en del håber også, at de via projektet vil være i stand til at anskaffe husdyr – eller skifte gederne ud med en ko, der både kan producere mælk og mere gødning. Og netop gødning er vigtig. »I projektet lærer vi at lave kompost og udnytte vores gødning bedre. Kunstgødning er dyrt, så det er de færreste, der har råd til det. Men her lærer vi at udnytte de muligheder, der ligger lige for«, slutter Eslon af.

35 | baptist.dk

Nye dyrkningsmetoder og nye afgrøder


[ ] Lea Binta Kjelgaard

[

›en mægtig vind‹ eller ›en stille susen‹ – især

] Flickr

Helligånden bliver også tit beskrevet som

i lovsange. Hvis Helligånden er en frisk brise

eg har altid syntes, at Helligånden har væ-

i vores liv, betyder det så, at dens arbejde går

ret lidt kringlet at forstå. Gud er min far og

ud på at køle os ned eller vende vores sejl en

skaber, Jesus min ven og frelser, men hvem

anden vej? Er det Helligånden, der sørger for

er det lige Helligånden er?

medvind eller modvind?

Som barn fik jeg for-

klaret treenighe-

Jeg mødte engang Helligånden i et tog, men der var hver-

den som et æg.

ken æg, ild eller vind. Fak-

Et æg består

tisk var der ikke andet

af 3 dele –

end en tanke, der kom

skallen, æg-

ud af det blå, som talte

gehviden og

direkte ind i mit liv. Det

blommen –

lyder vildt og voldsomt,

alle 3 dele er

men det var det ikke – det

forskellige, men

var helt stille, roligt og uhøj-

alle 3 dele er også

tideligt. Jeg tror, det muligvis er

lige meget æg. Hvil-

her, Helligånden virker allerbedst:

ken del af ægget er Helligån-

Lige midt i hverdagens gøremål, som en

den så? Blommen der giver næring, hviden

pendlertur i DSBs familievogn, en velkendt lov-

der giver fylde, eller skallen der holder sam-

sang til formiddagsgudstjenesten eller i et stil-

men på det hele?

le øjeblik på gåturen til og fra bilen.

I Bibelen hører vi, at Helligånden

Hvis vi giver os tid og plads til at lytte, mon

kommer som tunger af ild, der gør disciplene

så ikke Helligånden er noget så ukomplice-

i stand til at tale forskellige sprog. Det lyder

ret som en vejleder og et talerør fra Gud? Må-

ret imponerende og som noget, man ikke er i

ske er Helligånden så æggeskallen, der holder

tvivl om, mens det sker. Jeg har aldrig set en

sammen på det hele og sørger for, at blommen

tunge af ild, hverken på mit eller andres ho-

og hviden når helskindet frem til dem, der har

veder, og for at være ærlig tror jeg også, det

brug for hele æggets næring?

ville være en lidt for voldsom oplevelse. Det ville være lidt for meget som et luciaoptog, der gik galt.

Afsender: Baptistkirken i Danmark, Lærdalsgade 7, st. tv., DK-2300 København S, ISSN 1901-4635

J

36 | baptist.dk

Magasinpost-MMP ID-Nr.: 46476

| Klummen |

ÆG, BLÆST ELLER ILD?


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.