MUNKEBO BAKKE & BAKKEGÅRDEN Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkegården / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
2 MUNKEBO Munkebos historie adskiller sig på nogle punkter fra de fleste landsbyers: Den er grundlagt af munke i den tidlige middelalder og havde frem til 1500-tallet en slags købstadsstatus med egen jurisdiktion, byfoged og –segl. Dertil kommer at fiskeri, både som hoved- og bierhverv på grund af beliggenheden på en tange mellem to fiskerige farvande traditionelt har spillet en væsentlig rolle her. Munkebo fungerede også som udskibningshavn for Odense indtil Kerteminde fra senmiddelalderen gradvis overtog denne rolle. Som mange andre sogne på Fyn led byen hårdt under Karl Gustaf krigen 1657-1660, specielt i slutningen af 1659 da byen var tæt på at blive slagmark. Velkendt er historien om byens præst, Claus Hansen Nakskov, som i november 1959 uheldigvis omkom i præstegårdens dam, drevet derud af fjendens soldater, som ville aftvinge ham besked om hvor hans og kirkens sølvtøj var gemt. Langsomt kom byen dog på fode igen, og bortset fra den omvæltning, som også andre landsbyer oplevede o. år 1800 da landsbyernes jord udskiftedes, forløb udviklingen roligt frem til 1959 hvor Odense Stålskibsværft flyttedes fra Odense Kanal til Lindø. Dette fik en vældig indflydelse på Munkebo by, som oplevede en rivende udvikling de følgende årtier med en række bolig- og institutionsbyggerier. Næsten 1000 nye boliger, den såkaldte Lindøby, og et moderne butikscenter efter amerikansk mønster, opførtes i årene 1959-1963.
HISTORIEN OM MUNKEBO Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkegården / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
Boliger og center var ejet af Ejendomsselskabet Lindø, der ligesom værftet ejedes af A.P. MøllerMærsk. I 2008 overtog lejerne imidlertid 500 enfamiliehuse og stiftede en af landets største andelsboligforeninger, samtidig med at 221 lejligheder solgtes til et privat udlejningsfirma. I 1950’erne udgjorde befolkningen i Munkebo sogn ca. 1200 personer, men værftets entré betød en 4-dobling af indbyggertallet på få år, og da produktionen på værftet toppede fra de sene 1960’ere til begyndelsen af 1970’erne, beskæftigede det over 6000 ansatte, hvoraf mange boede i byen, ligesom mange af byens erhvervsdrivende var underleverandører til skibsværftet. Den voldsomme befolkningstilvækst var også årsagen til at Munkebo sognekommune ved kommunalreformen i 1970 bevarede sin status som selvstændig kommune, hvad den som en af landets meget få kommuner havde haft siden 1842. Det moderne Munkebo består i dag af resterne af den oprindelige fisker- og bondeby langs Fjordvej og Nørregade samt lige nord herfor Lindøbyen, og syd, nord og vest for disse de store parcelhuskvarterer, som groede frem fra midten af 1960’erne. Så byen har både en interessant og anderledes fortid og fortæller samtidig en spændende historie om et dansk industrieventyr, der som følge af det præg værftet har sat på byen har betydet at hele Lindøbyen samt butikscentret af Kulturarvsstyrelsen er udpeget som nationalt industrimindesmærke.
3
MUNKEBO OG MUNKEBO BAKKE Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkeg책rden / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
4
TÅRNET PÅ MUNKEBO BAKKE Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkegården / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
SYD
5
VEST
Panoramaview fra udkigstårnet
Panoramaview fra udkigstårnet
3600 GRADERS PANORAMAER SET FRA MUNKEBO BAKKE Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkegården / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
ØST
NORD
Panoramaview fra udkigstårnet
6 MUNKEBO BAKKE Munkebo Bakke kaldtes i tidligere tider ”Munkebjerg” og ansås for Fyns højeste punkt. Selv om den kun er 58 m. høj, syner den af mere, da den på begge sider rejser sig over vandet som et lokalt Fujiyama. I kong Valdemars jordebog hedder Bjerge herred ”Bjerg herred”, så formodentlig har bakken givet navn til det lokale herred, og har som naturligt udsigtspunkt altid draget både lokale og udefra kommende. På ”Låddenhøj”, som den også kaldes, befinder sig en ualmindeligt velbevaret bronzealder gravhøj, som bidrager til bakkens højde med yderligere 6 m. Herfra har man et sjældent vidt udsyn kompasset rundt over hele omegnen, samt til Jylland, Samsø, Odense og Sjælland. I 1870’erne opførte en driftig gårdejer, Niels Hansen, Bakkegården som et helstøbt 4-længet gårdanlæg. Han havde formodentlig blik for de indkomstmuligheder som den nye naturinteresse og den stigende trafik til bakken kunne frembyde, og derfor etablerede han i 1882 restaurant i stuehusets nordlige ende, som også udvidedes med en træpavillon til selskabelighed og dans. Som om dette ikke var nok, rejstes i 1890’erne et 6 m. højt udsigtstårn af kampesten på den tæt ved liggende bronzealderhøj – de tilbageværende gravhøje i Danmark blev først endeligt fredede i 1937 – hvorved udsynet fra bakken blev endnu mere imponerende.
Fra 1960’erne ændrede restauranten karakter og blev mødested for egnens ungdom, da der indrettedes diskotek på stedet. Tredje generation på bakken, Folmer og Rigmor Johansen solgte restauranten i 1971, og frem til branden Nytårsnat 1987-1988, der lagde ejendommen i ruiner, var den ejet af tre forskellige indehavere. Således var situationen da Munkebo Kommune, på opfordringer fra flere lokale og i kraft af en donation fra A. P. Møller og Hustru Chastines Mc-Kinneys Fond til almene formål , købte tomten og det tilliggende areal syd herfor. Gaven gjorde det muligt både at erstatte det stærkt brøstfældige udsigtstårn med et nyt og omdanne arealet syd for den tidligere restaurant, hvor der blev anlagt amfiteater, labyrint, læhegn og opstillet borde og bænke. Det nye tårn blev udstyret med taghat i kobber, og keramikfliser kompasset rundt markerer retningen til både lokale og fjerne mål. Både tårnet og det nye anlæg blev indviet ved en meget velbesøgt folkefest i august 1993.
Bakkegården og det eksisterende udkigstårn
Niels Hansen døde i 1917 og hans efterfølger på gården, svigersønnen Vilhelm Pedersen, lod i 1939 opføre en moderne spise- og danserestaurant i funkisstil lige syd for tårnet, som indtil 1971 blev drevet af hans datter og svigersøn, Rigmor og Folmer Johansen. Ved Vilhelm Pedersens død i 1942 overtog sønnen Charles gården, som han drev sammen med hustruen Yelva , kaldet Lotte, fra 1959 som lejere, da Lindøværftet dette år købte gården og dens tilliggende.
Bakkegården og restauranten
HISTORIEN OM MUNKEBO BAKKE Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkegården / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
7
Fest p책 Bakkeg책rden
Restauranten
Forsamling ved t책rnet
Restauranten
HISTORISKE BILLEDER FRA MUNKEBO BAKKE Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkeg책rden / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
8
Bakkegårdene og det “gamle” tårn
Ankomsten til Munkebo Bakke fra parkeringspladsen
Opførelse af det nuværende tårn
Forsamling på Munkebo Bakke
HISTORISKE BILLEDER FRA MUNKEBO BAKKE Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkegården / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
9
Byfest p책 Munkebo Bakke
Sankt. Hans Aften p책 Munkebo Bakke
Frokost i det fri
Bryllup i lunden p책 Munkebo Bakke
HISTORISKE BILLEDER FRA MUNKEBO BAKKE Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkeg책rden / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
10 MUNKEBO BAKKE SOM KULTURSTED Meget tyder på at Munkebo Bakke altid har haft en helt særlig status i lokalbefolkningens øjne. Det er fristende at forestille sig at årsagen til at bronzealderhøjen formodentlig aldrig er blevet plyndret, ej heller ødelagt af skanseanlæg i de slesvigske krige, kunne skyldes dens særlige status, men sådan hænger det nok ikke sammen. Men der er flere sagn knyttet til bakken, og den havde i århundreder en vigtig funktion som ”varehøj” eller bavnehøj, ligesom navnene på Munkebos 3 marker frem til udskiftningen i 1797, Kildebjerg, Låddenhøjs og Frossenkilde marker, alle har relation til bakken, hvor flere kilder udsprang. Før bilismen gjorde folk til individualister når det kom til valg af udflugtsmål, var valgmulighederne mere begrænsede, så tilstrømningen til de enkelte, lokale mål var mere massiv. Fra slutningen af 1800-tallet blev også Munkebo Bakke i stigende grad et yndet udflugtsmål for udensogns besøgende. Naturen var blevet ”moderne”. Det var denne udvikling som ovennævnte Niels Hansen havde haft et så vågent blik for.
Mange kendte folk har gennem årene besøgt bakken, bl.a. H. C. Andersen, men næppe nogen anden digter har beskrevet udsigten deroppe fra mere poetisk end Johannes V. Jensen, som under et af sine besøg i Kerteminde og på egnen beskrev Munkebo Bakke og udsigten derfra således: ”Fra Kerteminde syner Beltet med Kimming som et Hav, indenfor ligger Kerteminde Fjord og kroger sig ned i Kertinge Nor, bag en Landarm igen Odense Fjord med mange Kringelkroge, på Landevejen fra Odense oppe ved Munkebo svæver man som en Hængebro af Gårde og Sogne midt imellem tusind Søer …”. Digteren er givetvis blevet inspireret oppe i tårnet, for når man står deroppe svæver man bogstaveligt talt højt over både egnen og de omgivende vande.
Udkigstårnet og Bakkegården
Helt frem til 1960’erne, specielt i storhedstiden i 1940’erne og 1950’erne, efter den nye restaurants opførelse, blev bakken et vældigt tilløbsstykke og målet for utallige udflugter samt centrum for fester, generalforsamlinger, Skt. Hans- og grundlovsfester samt andre politiske møder. Statsminister Niels Neergaard talte således her i 1921, og også den kendte konservative leder, John Christmas Møller, var på et tidspunkt taler ved et møde, der samlede omkring 1000 tilhørere. Efter kommunen overtog arealet og renoverede området har der fortsat været en livlig, men lidt anderledes aktivitet. Området benyttes således af mange som mål for familieudflugter, vandrestier og cykelruter går over bakken og traditionen med Skt. Hans arrangementer er videreført. På bakken er brudepar blevet viet og foreviget, og ungdomsskolen har afholdt flere koncerter, for blot at nævne nogle af de mange aktiviteter.
Udsigt over det grønne fællesområde fra tårnet
EKSISTERENDE FORHOLD PÅ MUNKEBO BAKKE Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkegården / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
11 Munkebo stien Parkering
Udkigstårn Bakkegården (ikke i brug)
Off. toilet
Amfiscene
Madpakke nicher
Labyrint
Skt. Hans bål
EKSISTERENDE FORHOLD PÅ MUNKEBO BAKKE Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkegården / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
12 BAKKEGÅRDEN SOM KULTURFORMIDLER I marts 2012 afholdt Kerteminde Kommune et borgermøde i Munkebo med over 100 deltagere. Temaet var mulighederne for at udnytte Bakkegården som lokal kulturformidler. Det var i sig selv et vidnesbyrd om den store interesse der er for projektet. Da udsigten fra bakken utvivlsomt er en af de mest imponerende på Fyn, er Munkebo Bakke også en flerstjernet turistmagnet, som bør udnyttes bedst muligt. Her kan utvivlsomt, som flere var inde på, skabes unikke oplevelser, hvor målgruppen er hele landet. for eksempel en slags synergi mellem det kommende Ladbyskib og Munkebo. På mødet fremkom rigtig mange gode ideer til kulturaktiviteter på både bakken og gården. En oplagt ide, som de fleste nævnte, er et kaffested (drevet som f. eks. på Johs. Larsen Museet). Herudover var mange enige om at stuehusets rum kunne danne ramme om diverse turist- og vidensformidlende udstillinger om stedets natur og historie, både faste og ad hoc. Der kunne også være kunstudstillinger og andre aktiviteter, der dog ikke, som det blev understreget, skulle være en konkurrent til aktiviteterne i Munkebo Kulturhus, men et supplement til disse. Det blev også understreget at en permanent værftsudstilling på stedet ikke ville være helt i stedets ånd, da værftet kulturhistorisk repræsenterede en anden fase i Munkebos historie. Også en udflytning af Minibyen, som har pladsproblemer i sit nuværende område, blev nævnt. Det vil være en smuk ramme for de fine modelbygninger, med mulighed for både arbejdende værksted i avlsbygningerne og placering af modelbygningerne som de oprindeligt stod i den gamle landsby. Det vil givetvis trække flere besøgende både til Minibyen og til Munkebo Bakke.
Avlsbygningerne vil med tiden kunne indrettes til supplement af aktiviteterne. I første omgang kan det eksisterende toilet indrettes tilgængelighedsvenligt. På mødet nedsattes en ide- og arbejdsgruppe på 19 personer, som skal bistå Kerteminde Kommune med at udvikle og realisere projektet. Der skal tænkes tanker og projektet have lov at udvikle sig, men allerede det første mødes store tilslutning og de mange gode ideer viser, at Bakkegården som en integreret del af Munkebo Bakke er et stærkt og bæredygtigt projekt. Men det blev kraftigt understreget af mange, at det var uhyre vigtigt at også den kommende generation bliver inddraget i udviklingsfasen.
UDVIKLINGSMULIGHEDER Ved omdannelse af Bakkegården til en offentlig bygning som en del af kulturstedet Munkebo Bakke kan aktiviteterne styrkes og udvides.
Kunstudstillinger
Opera, ballet, teater, rockkoncerter – kun fantasien sætter grænser. En scene nedenfor bakken med publikum siddende opad bakken med udsigt bag scenen til aftensolen over Kertinge Nor – det er den perfekte ramme. Ved udvidelse af faciliteterne med potentialet i Bakkegården vil skabe de perfekte praktiske rammer om sådanne arrangementer. Det vil give en mulighed for at udbrede kredsen af besøgende til i højere grad også at omfatte folk udefra. Der vil blive rig mulighed for at formidle områdets historie i de nye rammer.
Munkebo Miniby
FREMTIDIGE FORHOLD PÅ MUNKEBO BAKKE Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkegården / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
13 Munkebo stien Parkering
Bakkegårdscaféen
Udkigstårn Bakkegården
Off. handicaptoilet
Amfiscene
Minibyen
Madpakke nicher
Labyrint
Skt. Hans bål
FREMTIDIGE FORHOLD PÅ MUNKEBO BAKKE Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkegården / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
14
Galleri / udstillinger
Udkigstårn Galleri / udstillinger Kunstudstilling
Bakkegården Bakkegårdscafeén
Handicaptoilet (offentlig adgang)
Mini byens arbejde værksteder
Minibyen
BAKKEGÅRDEN - UDVIKLINGSMULIGHEDER Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkegården / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
15
BAKKEGÅRDEN Bakkegården, som blev opført i 1870’erne, er grundmuret på granitfundament. Det firlængede anlæg med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlsbygninger er i sin form uændrede siden opførelsen og formidler derved gårdens oprindelige historie. Stuehusets ydervægge er overalt hvidkalkede med sorttjæret sokkel. Dets areal er 181 kvadratmeter. Tagdækningen er naturskifer. Avlsbygningernes bebyggede areal er 666 kvadratmeter. Tagdækningen er oprindeligt cementtagsten. Bygninger trænger til vedligeholdelse. Ligeledes er der brug for en ombygning til brug for de aktiviteter projektet udvikles til.
BAKKEGÅRDEN - UDVIKLINGSMULIGHEDER Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkegården / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
16
PERSPEKTIV FRA GÅRDRUMMET Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkegården / sags. nr. 12038 - 12.04.2012
17
Kunstudstilling
Toiletter etc.
Foredrag etc. Møde og foreningsarbejde
Garderobe
Store sal
Café køkken
Foyer Garderobe Toiletter Lille sal / café
Køkken Møde / café
Køkkenfaciliteter til lette anretninger
Fest og dans Bakkegårdens café
Udstillinger mv.
PRINCIPIEL INDRETNING AF BAKKEGÅRDEN Kerteminde Kommune - Munkebo Bakke & Bakkegården / sags. nr. 12038 - 12.04.2012