3 minute read

Sæsonens koncerter i Måløv Musikforening

Søndag den 15. oktober 2023 kl. 15.00:

AGENDA:FLAUTA

AGENDA:FLAUTA spiller farverigt virtuost, harmonisk og et smukt repertoire for fløjteduo, hvor der også iblandes fin kunst med et strøg af elegance fra gaden. Duoen spiller både i koncertsale og på steder, hvor folk lever, hvilket præsenterer musikken som et melodisk lydspor i hverdagen på utraditionelle spillesteder. De to fløjtenister, Julius Ditlevsen og Sofia Kayaya mødte hinanden, da de studerede på Det Kongelige Dansk Musikkonservatorium. Vi ser frem til at lade os overraske af de to musikere.

Søndag den 12. november 2023 kl.15.00:

Dahlia String Trio

Dahlia String Trio blev dannet i 2016. De spiller hele det unikke repertoire for strygetrio med værker af bl.a. Bach, Mozart, Beethoven, Dohnányi, Kodály og Schönberg. Trioen består af Emma Steele, violin, Sune Ranmo, bratsch og Dorothea Wolff, cello. De tre musikere stammer fra hhv USA, Sverige og Tyskland og er uddannet på de bedste musikkonservatorier i Danmark og USA. Emma Steel og Sune Ranmo spiller i Det Kgl. Kapel og Dorothea Wolff i Odense Symfoniorkester.

Lørdag den 7. januar 2024 kl. 15.00 i Baltoppen LIVE: Nytårs-promenadekoncert med Copenhagen Phil og Annette Heick

Vi har en mangeårig tradition for at afholde en festlig nytårskoncert i samarbejde med Baltoppen LIVE. I år lader vi

Copenhagen Phil champagnepropperne springe på festligste vis til velkendte klassiske toner fra både BBC Proms, Broadway og Wien. Med rig lejlighed til at synge med –og ikke mindst med et veloplagt og feststemt Copenhagen

Phil på scenen under ledelse af den unge britiske dirigent Joel Sandelson.

Velkommen til en nytårs¬promenadekoncert med et festfyrværkeri af de helt særlige og højdepunkter fra bl.a. Elgar, Gershwin, Strauss, Lumbye og Offenbach.

Søndag den 11. februar 2024 kl.15.00:

ENSEMBLE PRISME

ENSEMBLE PRISME vender nu blikket mod fransk musik og er blevet betaget af den klangskønne og legende form, der præger perioden fra slutningen af 1800-tallet til omkring 1950. På programmet er værker af Camille Saint-Saëns, Gabriel Fauré, Philippe Gaubert og Francis Poulenc, der alle har det forførende franske tonesprog til fælles.

ENSEMBLE PRISME blev etableret i 2017 og består af Utrilla Gudiksen, fløjte og Martin Kejser, klarinet begge ansat ved Den Kgl. Livgardes Musikkorps, Anders Öberg, solocellist fra Det Kongelige Kapel og Berit Juul RASMUSSEN, koncertpianist og akkompagnatør på Det Fynske Musikkonservatorium

Søndag den 17. marts 2024 kl. 15.00:

Opus ZOO

Opus Zoo blev dannet i 2013 og består af fløjtenist Kristina Ersson, oboist Birgitte Lindum, klarinettist Søren-Filip

Brix Hansen, fagottist Lars Mathiesen og hornist Thorbjørn Gram. Kvintetten har et bredt repertoire og har spillet koncerter i kirker og musikforeninger i hele Danmark. Opus Zoo er også en af de faste ensembler i den nye kammermusikforening Klassisk på Frederiksberg. Programmet ved koncerten hos Måløv Musikforening vil bl.a. byde på musik af Hindemith, Beethoven, Bach og et nyt værk af Edward Smaldone dedikeret til Opus Zoo.

Praktiske informationer

De fire koncerter afholdes dels på Måløv Sognegård, Liljevangsvej 38A, 2760 Måløv og dels i salen på Måløvhøj skole afdeling Måløv, Kratvej 14, 2760 Måløv.

Nytårskoncerten afholdes i Baltoppen LIVE. Dette vil fremgå af sæsonprogrammet.

Agenda:Flauta

Medlemskontingentet er 500 kr. pr. person. Der er tale om personligt medlemskab, som giver adgang til alle sæsonens koncerter.

Gæstebilletter for ikke-medlemmer kan købes umiddelbart før hver koncert. Voksne 150 kr. Børn/unge under 25 år 50 kr.

Eventuelle nye medlemmer kan benytte tilmeldingsblanketten på denne side. Folder med sæsonprogram vil desuden blive fremlagt på kommunens biblioteker.

Der kan iøvrigt læse mere om Måløv Musikforening på vores hjemmeside maaloev-musikforening.dk

Tilmeldingsblanket for ny medlemmer af Måløv Musikforening for sæson 2023-2024

Undertegnede ønsker at blive medlem af Måløv Musikforening og tegner samtidig abonnement på sæsonens fem koncerter.

Blanketten sendes til formanden for Måløv Musikforening: Lene Hansen, Astershaven 133, 2765 Smørum. Efter modtaget tilmelding tilsendes folder med sæsonprogram samt oplysning om indbetaling af kontingent. Indmeldelse kan også ske på mail til lhabhn@gmail.com med ovenstående oplysninger.

Nyt i Ballerup Folkedanserforening: Kom og få et smil på læben, hyggeligt samvær og oplev en masse sjove danse når børne- og ungeholdet indbyder til dans hver torsdag i september.

Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding, så mød endelig op på Ryttergården i Pederstrup (Pederstrupvej 49, 2750 Ballerup), hvor de dygtige danseinstruktører vil hjælpe jer igennem dansen og de forskellige trin akkompagneret af levende frisk musik.

Folkedans udvikler den motoriske sans, da forskellige trin, figurer, fatninger og meget mere skal kombineres. Samtidig giver folkedansen en musisk stimulation, der kan bruges i mange andre sammenhænge.Når du har været med og oplevet hvor skønt det er at danse kan du fortsætte på holdet hver torsdag indtil maj måned, hvor vi vil dykke mere ned i de forskellige folkedanse og trin.

Mød glad op alle torsdage i september 19.00-20.30.

For yderligere info kontakt Mette Lukasiewicz: mettelukas@hotmail.com eller telefon 3079 2728.