2 minute read

ALLETIDERS JULEKALENDERSANGE MED KAYA BRÜEL & OLE KIBSGAARD MED TRIO

Årets julekoncert for hele familien

Vi kender dem alle sammen… Hvert år op til Jul dukker de op igen, og vi mindes og husker tilbage … Julekalendersangene fra de mange forskellige TV-julekalendere, der har været igennem tiden. Flere af dem er blevet til klassikere og en fast del af det traditionelle repertoire af sange og til højtiden, og hvert år lanceres mindst én ny sang, der kandiderer om at opnå samme status som de mange forgængere.

Historien med de populære TV-julekalendere går helt tilbage til starten af 1960’erne, og der har gennem tiden været mange forskellige sange, men hvilke er og har været blandt de bedste?

Den populære duo Kaya Brüel og Ole Kibsgaard har sat sig for at finde frem til de 24 bedste og mest populære sange fra de mange års TV-julekalendere og sammen med et orkester præsentere dem for publikum i familiekoncerten, hvor både børn, forældre og bedsteforældre kan synge med på et særdeles populært repertoire.

Skovlunde Kirkes Spire- og Børnekor, ledet af organist i Skovlunde Kirke Karina Brix Hansen, medvirker på et par af sangene. Caféen tilbyder bl.a. gløgg og æbleskiver, så salen vil dufte af julehygge.

250,-

UNGE UNDER 25 ÅR: 135,-

FAMILIEBILLET – 4 PERSONER: 670,-

SIDDEPLADSER VED CAFÉBORDE

VARIGHED: CA. 70 MINUTTER

FOREDRAG

FRA TIKKO

TORSDAG 14/12 19:00

JULEKONCERT

VI HAVDE EN FEST, MEN SÅ KOM PREBEN!

Foredrag med Rikke Østergaard om social intelligens

Glæd dig til at møde forfatteren bag bogen “Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben… Sådan undgår du, at blive følelsesforurenet på jobbet.”

Rikke Østergaard introducerer dig til den nyeste forskning omkring social intelligens, og hvordan vi mennesker smitter hinanden med vores følelser og humør.

Stress, den dårlige stemning og følelsesforurening

Vi har de seneste mange år, talt meget om stress på de danske arbejdspladser, men i dette foredrag, gør Rikke Østergaard op med den gængse opfattelse af stress.

Når der er stress i en virksomhed, handler det nemlig langt oftere om dårlig stemning på arbejdspladsen end for stort arbejdspres.

Humør, det smitter Som de flokdyr vi er, smitter vi mennesker nemlig hinanden med vores følelser, da vi ubevidst tilpasser os stemningen i flokken. Hvis du er sammen med en person, der er stresset, smitter det. Men er du omvendt sammen med én kollega, som er i godt humør og motiveret, ja, så smitter det ligeså meget.

I foredraget får du redskaber til at:

– Beskytte dig selv mod ikke at blive smittet af andres stress og dårlige humør

– Ændre stemningen både på arbejdet og privat fra negativ til positiv

– Undgå følelsesmæssig forening på din arbejdsplads

289,- (+ GEBYR 30,-)

SIDDEPLADSER PÅ STOLERÆKKER

VARIGHED: 2 TIMER

MANDAG 30/10 19:30

Klassebilledet

Mikkel Schrøder er klar med sit første onemanshow

Forestilling fra Vendsyssel Teater

Det hele begynder med en invitation til en klasse-reunion årgang 91, og en rejse tilbage til den tid, hvor bajere var noget, man drak fra en pose i en hæk, og forelskelse ramte lige så ofte, som der var nye afsnit af ”Cosby show”. Vi har alle været der og husker det, som var det i går: Vennerne, glæderne, bekymringerne og en helt ny verden, der blev opdaget. Men hvor blev vennerne af? Hvad havde livet til dem?

“Klassebilledet” er en stor underholdende karikaturtegning af alle disse skæbner. Mikkel Schrøder tegner nogle helt fantastiske, humoristiske og kærlige portrætter. F.eks. af Mogens, der ville ind i Jægerkorpset, men endte i Hjemmeværnet. Lennart, der skriver kontaktannoncer fra fængselscellen. Helse-Else med held i urter og uheld i kærlighed, og Allan, der strikker for ikke at slå ihjel!

MEDVIRKENDE: Mikkel Schrøder i mange udgaver

INSTRUKTØR: Peter Schrøder

TEKST & MUSIK: Mikkel Schrøder, Vase & Fuglsang

275,-

UNGE UNDER 25 ÅR: 125,-

VARIGHED: 90 minutter uden pause

SPISNING (FRA KL. 18:00) Sæsonbuffet: 170,-