DAMEDOUBLE
mesterskaber i årene 19831990. Derefter tog en anden doublespecialist over, nemlig Rikke Olsen. Udover at være en dominerende faktor i damedouble vandt Olsen også adskillige DM-titler i mixeddouble, så her var der for alvor tale om en spiller, der havde specialiseret sig inden for doublerækkerne.
Til at starte med var damedoublerækken ved DM domineret af søskendeparret Gerda og Ruth Frederiksen fra Skovshoved. Fra 1931-1935 vandt de sammen alle fem år, og sammen med Karin Jørgensen/Ulla Rasmussen, der vandt fra 1962-1966, er de det damedoublepar, der har vundet flest DM-titler i træk. Som tilfældet også var det hos herrerne, så var der frem til midten af 1980’erne et sammenfald mellem de spillere, der vandt i single, og dem, der vandt i double. Den føromtalte double med Karin Jørgensen/ Ulla Rasmussen prøvede begge to at vinde i single i et eller flere af de år, hvor de sammen vandt i damedouble. En af dem, der for alvor satte sit præg på damedouble i mange år og som tilmed vandt 12 DM-titler i single, er Lene Køppen. I 1973 vandt hun sit første DM i damedouble, da hun spillede sammen med Ulla Strand, i 1975 og 1976 vandt hun sammen med Inge Borgstrøm, i 1977 med Lonny Bostofte, hun strøg til tops med Susanne Berg i 1979, mens hun dannede makkerpar med Anne Skovgaard i 1980, 1981 og 1982 og sammen med hende snuppede tre titler i træk. En af de første damedoublespecialister, som ikke huserede i damesingle, var Nettie Nielsen. Hun vandt sine to første DM-titler ved amatørudgaven af turneringen i 1981 og 1983, men det skulle lykkes hende at vinde hele syv titler yderligere ved de åbne danske
Olsen vandt sit første DMguld i damedouble i 1995, da hun stillede op sammen med Helene Kirkegaard. De to sejrede igen sammen i 2000 og 2001, men i mellemtiden havde Olsen også vundet i 1998 med Marlene Thomsen. Faktisk nåede Olsen at sejre med yderligere to makkere, da det i 2003 og 2004 blev til to DM-titler med Ann-Lou Jørgensen og endelig til en enkelt i 2005 med Mette Schjoldager. I år er der ingen tvivl om, at damedoublen med Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl, der er blandt verdens bedste par, er klare favoritter til at løbe med DM-titlen. Men på trods af, at de to nordjyder i mange år har gjort sig gældende på verdensplan, og været regnet som Danmarks bedste, så har de ”kun” vundet tre DM-titler sammen. Faktisk skulle de frem til 2013, før de sammen stod øverst på podiet. Inden da havde de hver vundet en enkelt DM-titel, da Pedersen i 2007 sejrede med Mie Schjøtt-Kristensen og Rytter Juhl med Lena Frier Kristiansen i 2009. De forsvarende danske mestre fra sidste år, Sara Thygesen/Maiken Fruergaard Sørensen vil dog med garanti gøre alt, hvad de kan for at sikre sig deres andet DM-guld og byde de danske verdensstjerner op til dans. Yderligere har damedoublen Julie FinneIpsen/Rikke Søby Hansen rykket sig meget i den forgange sæson, så det bliver også spændende at se, hvor langt de kan nå her i Aarhus. Vi glæder os i hvert fald til at få afgjort, hvem der skal have hængt guldmedaljerne om halsen i år.
19