Skip to main content

Badminton Magazine - FZ FORZA/RSL DM 2018

Page 15

DAMESINGLE

af Agnete Friis, der vandt i 1951 og 1944, og Kirsten Thorndahl som blev dansk mester i 1947 og 1951. Tonny Olsen, der i mellemtiden var blevet gift og nu hed Tonny Ahm, var dog ikke færdig endnu. I 1957 vendte hun tilbage til toppen af podiet og vandt sin 12. DM-titel imponerende 19 år efter, hun vandt sin første titel tilbage i 1938. Det er til dato det største interval mellem første og seneste DM-titel for nogen spiller overhovedet.

I de følgende 11 år vandt Lene Køppen samtlige danske mesterskaber i damesingle, og i 1983 kunne der for 12. gang i træk skrives Lene Køppen, Gentofte på DMpokalen. Det skulle dog senere vise sig ikke at være nok til i dag at have rekorden for flest DM-titler i træk. I sin periode med det ene danske mesterskab efter det andet blev Lene Køppen ydermere den første danske damesingle til at vinde VM, da hun i 1977 vandt den første officielle udgave af turneringen.

I tiden efter Tonny Ahm blev der plads til en del forskellige vindere, men ingen af dem formåede at sætte sig på tronen på samme måde, som først Frederiksen og siden Ahm havde gjort det. Så kom 1972, hvor en ny æra i damesingle begyndte, for her vandt Lene Køppen sit første danske mesterskab i damesingle.

Efter Lene Køppen kom Kirsten Larsen på banen. Hun havde under Lene Køppens tid som dronning af damesingle vundet amatørudgaven af DM et par gange, men i 1984 vandt hun for første gang de åbne danske mesterskaber, hvilket hun gentog i 1986, 1987, 1988 og 1989. I 1991 startede en ny æra inden for damesingle. En 16årig aarhusiansk pige, der til tider spyttede gloser ud, der ikke altid tålte en gentagelse, så sig ikke tilbage, da hun trådte ind på den danske badmintonscene og vandt sin første DM-titel. Der er naturligvis tale om Camilla Martin, som skulle vise sig rigtig svær at vippe af pinden igen. De næste 12 år stod Martin også øverst på podiet og vandt dermed hele 13 DM-titler i træk, hvilket altså er én mere end Lene Køppen nåede op på. I lighed med Køppen krydrede Martin også sin DM-dominans med et verdensmesterskab, da hun i 1999 strøg helt til tops ved VM på hjemmebane i Brøndby. Da Camilla Martin lagde ketcheren på hylden, tog en ny dansk stjerne over. Tine Rasmussen, der senere blev til Tine Baun, vandt DM for første gang i 2004, og ligesom Martin satte hun sig tungt på tronen. Baun nåede dog ”kun” op på ti titler i træk, inden hun takkede af med sin seneste titel i 2013. Hun blev afløst af Mia Blichfeldt, som vandt sin første titel i 2014, inden Line Kjærsfeldt tog to titler i træk i 2015 og 2016. Den forsvarende mester her i Aarhus er Mette Poulsen, som i finalen sidste år besejrede netop Line Kjærsfeldt. Det virker også sandsynligt, at det er mellem de tre spillere, Blichfeldt, Kjærsfeldt og Poulsen, at vinderen af dette års FZ FORZA/RSL DM skal findes, men måske Julie Dawall Jakobsen, Natalia Koch Rohde, Sofie Holmboe Dahl eller Anna Thea Madsen kan drille favoritterne?

15


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Badminton Magazine - FZ FORZA/RSL DM 2018 by Badminton Denmark - Issuu