3 minute read

Velkommen til danmarksmesterskaberne

Så er vi klar til afvikling af endnu et danmarksmesterskab. For tredje gang afvikles dette i Esbjerg i flotte og fantatiske rammer, og jeg er sikker på, at det bliver en stor oplevelse endnu en gang.

Det er tredje gang, at jeg som formand skal skrive forord til danmarksmesterskaberne. Og jeg har tænkt en del over, hvad man egentlig kan skrive i sådan et forord? Denne gang vil jeg bruge lidt tid på at kaste blikket ud i både den store verden samt dele lidt perspektiver på, hvad der fylder hos mig som formand herhjemme.

Netop som vi afvikler dette mesterskab i trygge, stabile og imponerende rammer i Esbjerg, er det stort set et år siden, at Rusland invaderede Ukraine. Denne krig har fyldt en del hos mig som formand samt sportspolitiker det seneste år. Det fik mig til at tænke på, at alle måske kort skal minde hinanden om, hvor heldige vi er med at bo i et trygt land, hvor vi kan dyrke lige præcis den sport, som vi elsker. I dette tilfælde badminton. For det er desværre ikke alle forundt.

Idræt og sport er en helt afgørende del af vores kultur. Det er vigtigt for sundheden. Det er vigtigt for udvikling af vores sociale kompetencer. Vores fællesskabsfølelse. Vi lærer som helt unge at indgå i demokratiske fællesskaber. Jeg er derfor enormt glad for, at ikke alene Hendes Majestæt Dronningen brugte så meget tid i sin nytårstale på at tale om dette, men også at idræt og sport er nævnt i det nye regeringsgrundlag. Det er positivt. Nu venter vi alle med spænding på, hvilke tiltag der kommer til at ske, således at det ikke bare bliver tanker på et papir. Der skal handling bag.

Badmintonsæsonen kører afsted på fuld blus, og vi er heldigvis forbi snakken om covid-19 og nedlukning. Jeg nyder at følge med enten live i hallerne eller via sociale medier i al den badminton, som spilles hver eneste weekend rundt i hele landet. Nu samler vi toppen af dansk badminton her i Esbjerg. Det er stort. Og uden i øvrigt at bruge yderligere krudt på det nye regeringsgrundlag, så vil jeg gerne garantere alle, at vi under dette mesterskab igen får mulighed for ikke bare at se ”top” badminton, men ”top-top” badminton.

Herfra skal der igen lyde en stor tak til Badminton Esbjerg som arrangerende klub samt alle de mange frivillige, som har en stor andel i, at mesterskabet bliver afviklet, og at det med garanti også bliver en succes som sidste år.

Endnu en gang velkommen til VICTOR DM 2023. Jeg ønsker alle et godt og spændende mesterskab med god fight og badminton i verdensklasse.

Tore Vilhelmsen Formand Badminton Danmark

Danmarks billigste fagforening

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Prisen er kun 554 kr. pr. måned. Bliver du medlem i både fagforening og a-kasse, er fagforeningen gratis de første 3 måneder.

Kendt for god service

Det Faglige Hus er kendt for god service. Vi tager telefonen inden for 2 minutter, og vi er venlige og forstår din situation. Vi udbetaler dine dagpenge til tiden, og vi har forstand på det, vi arbejder med.

Vi hjælper dig hele vejen

Når du er medlem i Det Faglige Hus, er du garanteret faglig og juridisk hjælp gennem hele retssystemet, hvis du får problemer i din ansættelse. Vi hjælper dig også med at køre din sag, hvis du får en arbejdsskade.

Fuld faglig tryghed i Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle detfagligehus.dk | tlf. 7020 2064 | sms BILLIGST til 1231*

Velkommen til Esbjerg. Velkommen til DM i badminton

Så er det igen tid til VICTOR DM her i Esbjerg, og vi er stolte af for tredje år i træk at lægge by og baner til de danske mesterskaber. Det er en fornøjelse at byde jer alle velkommen, og vi håber, at dagene hos os bliver fuld af gode oplevelser.

I kommer selvfølgelig til Esbjerg for sportens skyld. Fordi I har ambitioner om at nå bestemte mål. I er badmintonsportens talenter og stjerner, og til mesterskaberne skal lang tids hård træning stå sin prøve. I vil til tops og er klar til at kæmpe for pladserne på podiet. Sammen med Badminton Danmark og Sport & Event Park Esbjerg har vi lagt os i selen for at skabe de bedste rammer for jer, og jeg er sikker på, at I sportsligt kvitterer med et godt og spændende mesterskab.

I Esbjerg ved vi godt, hvordan det er at kæmpe for et mål. Hos os insisterer vi på udvikling, og ligesom jer vil vi fremad. Derfor er vi også glade for at være værter for et stort mesterskab, der både for jer som sportsudøvere og os som publikum er en spændende begivenhed. De fleste af os har nok oplevet den fart, dynamik og spænding, som en god badmintonkamp byder på, og oplevelsen er selvfølgelig allerbedst live, hvor man er tæt på og selv mærker stemningen i hallen.

Vi har netop sat en ny kurs for vores by, hvor oplevelser og kultur er i centrum. Vi vil gerne trække flere mennesker til og for alvor markere Esbjerg på landkortet, så folk opdager, at her er godt at være. Derfor sætter vi spot på alt det, der giver livet ekstra værdi. Det, der samler os og udvider vores horisont, skaber glæde og giver os gode oplevelser. Det gør et mesterskab som VICTOR DM i badminton, og også på den måde er det et rigtig godt match til Esbjerg. Omvendt håber vi på, at I tager et godt indtryk af vores by med herfra og måske kommer tilbage en dag.

Velkommen til Esbjerg. Held og lykke til alle spillere og rigtig god fornøjelse med VICTOR DM 2023.

This article is from: