1 minute read

FAIRPLAY I BADMINTON

Badminton Danmark og DGI Badminton er klar med vores syn på Fair Play. Det vil I støde ind i og stifte bekendtskab med i hallerne i den kommende tid til de større mesterskaber.

Målet og det primære fokus er at hjælpe til, at børn og forbilleder efterlever de rammer og regler, der er sat i badminton, og opfører sig fair især i turneringsaktivitetssammenhæng.

Badminton er en enestående sportsgren, da langt de fleste badmintonkampe afvikles, hvor spillerne selv dømmer kampene. Det stiller store krav til badmintonspillernes opførsel og evne til at dømme og opføre sig fair.

Badminton Danmark og DGI Badminton går ind for FAIRPLAY, da det danner fundamentet for, at det er sjovt at konkurrere, giver masser af gode oplevelser samt at der er plads til alle.

This article is from: