sted og dets livsformer og hvordan stedets og dets brugeres behov så ud. 3. fase – fra 1. mellemkritik til 2. mellemkritik Efter 1. mellemkritik startede vi med en opfølgning på den formidlende del af projektet. Hvad skulle der til for at gøre historien mere klar og hvor kunne vi finde det særlige grønlandske islæt der kunne give det arkitektoniske projekt modstand. Hvordan ser et badehus ud i Arktis? Hvordan ser et spisehus ud? Hvordan er det organiseret og hvordan kan de to tænkes at være organiseret i forhold til hinanden? Vi tog ud fra kaffemikfænomenet og den grønlandske måde at være sammen på, fat i de grønlandske opholdsstuer for at undersøge om deres måde at være sammen på kunne have rumlige konsekvenser.
model blev til et møde mellem kredsløbets elementer, de forbindende rør samt en abstraktion over stueanalyserne, der begyndte at pege på et rumligt udtryk vi kunne arbejde udfra. I denne fase besøgte vi Kalundborg Industriel Symbiose og fik diskuteret vores projekt med symbiosecenteret. Symbiosecenteret introducerede os for markedsføringsanalysemodellen PESTEL, hvilket gav os et redskab til at udarbejde en strategi for hvordan vores kredsløb samfundsmæssigt ville kunne lade sig gøre i Grønland. Hvilke kræfter der skulle være til stede for at symbiosetankesættet ville kunne blive til en fysisk realitet.
For at komme i gang med bygningen forsøgte vi at organisere hybridens programmer ud fra logistiske og mere traditionelle rumlige organiseringer, men fandt hurtigt ud af at der ikke var den nødvendige modstand ved at udarbejde en plan ud fra traditionelle metoder i den her kontekst. Helt grundlæggende manglede kredsløbets logistiske karakter at blive manifesteret, og dets rumlige konsekvenser manglede at få klarlagt et arkitektonisk udtryk. Denne
78