Tv og modeljobs på

Stribe

I 2004 sad jeg på mit værelse. Jeg var lige flyttet fra min kæreste (det var en helt anden kæreste), jeg var blevet udlært, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gribe fat i. Jeg havde vildt meget lyst til at rejse og studerede ustandseligt rejsebrochurer, men jeg havde ikke råd til at rejse.

Så da jeg så en reklame for Paradise Hotel, hvor de søgte deltagere, greb jeg chancen og kontaktede dem. Optagelserne fandt sted i 2004 og blev sendt i 2005. Jeg vidste godt, at det måske ikke var det mest strategiske karriereskridt, da der bliver set en smule ned på folk, der har deltaget i den type programmer, men jeg sprang til.

Det må alligevel have givet en stor eksponering?

Jeg begyndte at være model for FHM

(For Him Magazine) og blev faktisk den tids mest brugte forsidemodel. Nu vidste jeg, hvad jeg gerne ville. Derefter gik det rigtig hurtigt.

Der var modeljobs og TV-jobs på stribe!

Ja, jeg arbejdede for The Voice, hvor jeg både blev vært på et dagligt TV-program og et radioprogram sideløbende med masser af modeljobs. Jeg kunne vælge og havde nogle meget skarpe strategiske overvejelser omkring mine valg. Eksempelvis sagde jeg nej til opgaver hos M, men ja tak til FHM fordi det var internationalt og gav større eksponering. Til den første forside til FHM ønskede de at have mig og en anden Paradise Hotel pige på forsiden. Det sagde jeg nej til, fordi hun efter min mening var smukkere end mig. Det, følte jeg, ville være dumt. Så valgte de mig solo.

Du havde vel et eller andet sted nået de mål, du havde drømt om? Var der overhovedet noget, du ikke opnåede?

Ja, USA-drømmen blev ikke rigtig indfriet. Den internationale modelkarriere for FHM gav mig mulighed for at komme til USA – og jeg har været med til mange vilde fester på Playboy Mansion: Du ved private invitationer fra Hugh Hefner til at hygge om søndagen, se videofilm i hans biograf, bade i poolen og alt det der. Men jeg har aldrig boet i USA.

Men resten var helt ok?

Ja fantastisk, indtil vi alle blev fyret fra The Voice. Det var lidt overraskende, men 24 timer senere havde jeg job på Ekstra Bladet som skribent. Jeg skulle skrive sjove historier. Jeg kom dog ret hurtigt i gang med at lave noget web-TV for dem. Det var noget af det første af sin art, og det fik vanvittigt mange seere. Ekstra Bladet havde fundet ud af, at de to vigtigste emner i deres medier på det tidspunkt var: Biler… og Mascha Vang –hvilket var baggrund for min ansættelse. Jeg lavede en masse ting sammen med Jim Lyngvild. Vi rejste rundt og prøvede alt muligt. Vi lavede en musikvideo, rejste til New York og vi prøvede at være skraldemænd, landmænd og mange andre ting. Og lavede film eller skrev om det hele.

Havde du nogen erfaring med at skrive på det tidspunkt?

Nej, ikke rigtigt. Jeg havde skrevet en smule i nogle ungdomsblade, brevkasser og lignende.

Derefter deltog du i en masse TV-programmer?

Ja, alt fra reality til mere seriøse debatudsendelser. Jeg har været med i masser af serier – og stort set været rundt på alle kanaler. Zulu Djævleræs, Høvdingebold, 4-stjerners Middag, Fangerne på Fortet, Zulu Gumball, Masterchef, Dit hjem i vores hænder og mange flere.

Og da DR havde set mig i Zulu Djævleræs, hvor jeg var lidt af en psycho bag et rat, ansatte de mig. Jeg lavede radio for dem i et par år og medvirkede i en del TV-udsendelser på både DR1 og DR2.

Fra partydronning til livet på landet

Men det var jo ikke arbejde alt sammen?

Nej. Jeg må jo nok indrømme, at jeg også var super aktiv i det københavnske natteliv. Partydronning og festabe, hvilket selvfølgelig tit har skabt nogle situationer, der var godt stof i pressen. På et tidspunkt var jeg bare blevet en smule mæt af den slags.

Så da jeg mødte Nicolas Kiesa og flyttede ud på landet sammen med ham, passede det mig faktisk fint, at der var lidt mere ro på. Senere flyttede vi til Middelfart i en periode, fordi Nicolas gerne ville starte en indendørs crossbane. Jeg var gravid og var ligesom nødt til at tage med. Jeg gik hjemme, var syg en del af tiden under graviditeten, og jeg så ikke særlig mange mennesker. Så jeg kom til at røvkede mig igen. Jeg fik ingen gæster. Tro mig, der kommer ikke nogen forbi Middelfart – og hvis de gør, stopper de ikke!

Så for at fordrive tiden med noget, begyndte jeg at blogge. Jeg havde faktisk snuset lidt til det ved at lave ud den vej i stedet for at tæppebombe mine Facebook venner med opslag.

Så jeg startede. Historier om helt almindelige ting fra min hverdag. Det kunne være noget om, hvilket tøj jeg havde på den dag og hvorfor. Eller at jeg havde smidt alt mit slik ud, men bagefter havde været ude at rode i skraldespanden for at hente det igen, fordi jeg blev sliksulten.

Nicolas syntes, at jeg spildte min tid med at sidde ved computeren hele tiden, men jeg var bare sådan lidt: You fucking wait and see! Jeg tænkte, at jeg i første omgang kunne oparbejde en lille læserskare, mens jeg var gravid, så jeg måske senere, når jeg var tilbage på fuld kraft, kunne arbejde mere professionelt med blogging.

Blogger for alvor

Jeg fødte min datter og flyttede fra Nicolas. En dag blev jeg så ringet op af BT, mens jeg sad og spiste morgenmad i min lejlighed i Ørestaden. De ville ønske mig tillykke med, at jeg var blevet Danmarks mest Googlede person i 2013. Det kom helt bag på mig. Men om aftenen var det i Nyhederne og Aftenshowet, hvor eksperter udtalte sig om fænomenet. Det var overalt i pressen.

Da gik det op for mig, at min blog havde rigtig mange følgere. Sikkert fordi, at jeg havde trukket mig lidt ud af rampelyset, mens jeg var gravid, og der var nogen, der havde savnet mig. Via Google havde de fundet frem til min blog. I løbet af et par år var den helt etableret. Jeg gik igennem en fase, hvor jeg kom fra at være hot pinup pige til at havne på landet, blive gravid, være plaget af sygdom og blive enlig mor. Livsfaser, som mine læsere kunne forholde sig

Men jeg var ikke 100% selvstændig. Jeg var blogger for en virksomhed, der styrede min blog sammen med mange andres og udbetalte mig en løn for at blogge. Jeg følte ikke, at jeg fik nogen stor andel af den indtjening, jeg var med til at generere. Jeg følte ganske enkelt ikke, at vi bloggere blev behandlet fair.

Derfor startede jeg min egen virksomhed, Blogly.dk – og samlede en flok af landets dygtigste bloggere under den paraply. Det har udviklet sig til en sund og god forretning.

Jeg har i dag et sted mellem 300.000og 500.000 unikke læsere – og mellem 1,5 og 2 millioner sidevisninger om måneden.

Blogly.dk er et blognetværk. Det svarer jo lidt til et modelbureau. Jeg har en del ansatte, der sidder og repræsenterer de bloggere, der er under vores paraply: Hvilket kort sagt betyder at hjælpe med at skabe indtægter på deres blogs. Jeg har mandlige sælgere, der sælger bannerannoncer ind - og 3 piger, der sidder og sælger sponsorerede indlæg - også for de andre bloggere.

Hvor tit laver du opdateringer på din egen blog?

Hver dag!

En så enorm læserskare giver vel mange muligheder for at skabe forretning?

Bestemt. Jeg har designet en børnetøjkollektion, har lavet en træningsbog, lavet mit eget selvbruner brand og meget mere. Og jeg fandt også ud af, hvor stor betydning det havde, når jeg skrev om andre firmaers produkter på min blog. I starten fik jeg bare nogle produkter i bytte for omtalen, men skrev jeg eksempelvis om en eller anden olie, solgte virksomhederne 1000 flasker på no time. Så jeg begyndte at sætte det i system og kræve betaling for mine ydelser. I dag kan jeg vælge at skrive om lige præcis de produkter, jeg selv synes godt om og tage en fair betaling for det. Det tog lidt tid. Især fordi blogging var så nyt i Danmark.

Danmark er utrolig langt bagud, hvad blogging angår, hvilket hænger sammen med Jantelov og hele den der mentalitet, der handler om, at man ikke skal tro, at man er noget. Norge og Sverige er lysår foran os. Det er næsten pinligt, når jeg er sammen med blogger kollegaer fra andre lande. Jeg må hele tiden sige, arj… det der kan vi altså ikke gøre i Danmark. Jeg har stået ude ved stammefolk i Liberia, der ved mere om blogging end folk gør i Jylland. Hvis man har en virk- somhed i dag og stadig ikke ved noget om blogging, så er man altså virkelig sat på det bagerste sæde i en konkurrencesituation. Det er fremtiden!

Men du har et dansk publikum. Blogger du også på engelsk?

Sidste år var jeg kåret som Nordic Blogger of the Year, altså i et opløb med bloggere fra hele Norden. Men jeg blogger kun på dansk.

Tilbage til roen

Du er flyttet på landet igen. Hvorfor det? Er du ikke den der die hard bypige?

Tjae. Det havde jeg heller ikke selv set komme. Det var efter min første Afrikatur. Da jeg kom tilbage til min lejlighed i Ørestaden, tænkte jeg, at jeg brugte en del af mit liv forkert. Jeg ville finde et sted, hvor der var mere ro, og hvor der var en have at lege i til min datter. Huset var et impulskøb, men det var det rigtige valg.

Du har altså taget rejsen fra landet til byen og har oplevet alt det vilde og hurtige – for at vende tilbage til stilheden og roen. Men rejsen fortsætter. Er der nye projekter i nær fremtid?

Noget TV eventuelt?

Ja, jeg er i gang med at lave et program til TV3, som skal vises i foråret. Og skal lave noget til efteråret også. Så jo, der kommer lidt TV igen. Men… jeg må ikke fortælle om det endnu.

Vi tager afsked med Mascha, der haster videre til et møde inde i København. Hvis du vil følge med i den fortsatte historie om kvinden, der har masser af energi, bobler af idéer og vist også har en smule jysk handelstalent med i bagagen - så kig ind på Blogly.dk og på maschavang.dk