Mascha Vang

- blogger og forretningskvinde

Med mellem 1,5 og 2 millioner sidevisninger om måneden er Mascha Vang en af Danmarks mest populære bloggere. Men hun har prøvet mange andre ting, før hun startede firmaet Blogly og bloggen maschavang.dk. Bedre Kørende har mødt Mascha til en snak om karrieren.

Foråret er mærkbart, da vi går gennem Dragør. Solen varmer i de smalle stræder med gulmalede huse og røde teglstenstage: Bygninger, der sikkert gemmer på livshistorier helt tilbage fra 1700- og 1800tallet. Vi er dog på jagt efter en nyere historie. Derfor har vi aftalt at mødes med en af Danmarks mest populære bloggere, Mascha Vang, på en lille café.

Mascha er aftenen før kommet hjem fra en ferie i Thailand. Hun er lidt jetlagget, er en smule træt og har ikke fået morgenmad, inden hun stormede ud ad døren. Alligevel ser hun fantastisk ud. Vi sætter os, bestiller kaffe… og noget mad til Mascha – og tager en tur på Memory Lane. Det er den vej, der går bagud – og i dag fører den tilbage til en lille flække i Nordjylland. Historien handler om en pige, der tog en rejse fra land til by og tilbage igen - på en måde. Den handler også om, at man godt kan have ben i næsen, selvom man er en super hot blondine.

Born in Byrsted

Mascha, fortæl lidt om din opvækst. Du kommer fra Nordjylland, ikke?

Jo, jeg er opvokset på landet. I en lille by i Himmerland, der hedder Byrsted. Det var i en kernefamilie med mor, far og lillebror. Min far var vognmand, og min mor var hjemmegående. Det var trygt, idyllisk og… utroligt kedeligt. Jeg er sikker på, at de trygge og kærlige rammer i barndomshjemmet har været med til at præge mig og forme den person, jeg er i dag. Så jeg er taknemmelig for den del. Men…

Byrsted var bare ikke stor nok?

Præcis. Jeg vidste allerede som barn, at jeg ville noget andet. Der skulle ske noget mere. Jeg var sulten efter oplevelser. Jeg ville til byen. Jeg ville se verden. Og jeg ville (Mascha smiler selvironisk) også selv ses. Jeg var fascineret af mode og hele den verden med modeller, lækkert tøj og fester – alt det vilde, som jeg kunne læse om i bladene. Det ville jeg selv være en del af.

Det var svært at udleve den drøm på hjemmebanen?

Ja, der var ikke så meget at gribe fast i. Altså man kunne spille fodbold eller gå til ridning og den slags. Nogle af mine veninder gik meget op i heste og ridning. Jeg prøvede det også, men jeg gik meget mere op i, hvilket tøj man skulle have på, når man sad på hesten – end alt det med foder og strigler. Folkeskolen var også lille. Da vi var flest i klassen, var vi 8 elever. Jeg var ikke en mønsterelev… og jeg var nok også lidt mærkelig. Jeg var eksempelvis fan af Madonna. Jeg ville gerne skille mig ud. Da jeg forlod den lille skole efter 7. klasse, var min dansklærers afskedsreplik: ”Nu håber jeg ikke, at du bliver sådan en (som Madonna)”. Jeg tænkte bare, at jeg håbede, at det var noget i den stil, jeg fandt mod og mulighed for at gøre. Altså gøre det jeg havde lyst til og ikke føle mig begrænset af de forventninger, andre havde til mig.

Var du så en Material Girl, som Madonna synger?

I høj grad. Jeg var – og er – vild med ting.

Hvordan dyrkede du den lyst, dengang?

Jeg dagdrømte. Jeg er en meget visuel type. Jeg ser alt i billeder. Uanset hvad jeg skal, ser jeg det først visualiseret i mine tanker. Sådan et færdigt billede af mine forventninger.

Hvad så hvis virkeligheden ikke lever op til det billede?

Det er meget frustrerende (Mascha ler). Eksempelvis har jeg lige været i Thailand. Jeg havde et billede af sandstrande, blåt hav, palmer og smukke hytter. Virkeligheden var næsten lige så perfekt, men så er der risikoen for, at der kommer nogen og smider et blåt badedyr i vandet, der bare ikke matcher resten af glansbilledet. Når alt andet er perfekt, er det meget irriterende. Hun ler igen.

Så lidt af en æstetisk diktator… eller control freak?

Ja måske. Jeg kan godt lide selv at tage beslutningerne.

Og dengang… i skolen?

Jeg drømte mig væk. Jeg forestillede mig, hvordan mit liv skulle være, eller hvordan det måske kunne blive.

Fra 8. klasse kom jeg på en lidt større skole. Det var anderledes, men der var heller ikke meget forståelse for mine drømme. Det var stadig Jantelovsland. Jeg skulle længst muligt væk fra Byrsted og gerne helt til USA.

Afsted!

Og så ventede du på chancen til at stikke af. Hvornår kom den? Min far havde et ekstra hus i byen, som stod tomt. Der flyttede jeg, sammen med en kæreste, ind, da jeg var 16 år. Men det var i to huses afstand fra mine forældre, så jeg hadede at bo der. I første omgang ville jeg gerne flytte til Aalborg, men det var ikke muligt på det tidspunkt.

Men jeg kom på handelsskole, blev kosmetolog og tog en make-up artist uddannelse.

Det største skridt var sikkert da jeg, omkring 1999, flyttede til Odense, fordi jeg havde fået en kæreste derfra. Så begyndte eventyret så småt. Jeg fik arbejde i en tøjbutik og kom med i et TV-program, der hed Villa Medusa.

Derefter flyttede min kæreste og jeg til Næstved. Der mødte jeg Helle Bahne, der overtalte mig til at komme i lære i hendes og hendes mands kæde af tøjbutikker. Jeg blev flyttet lidt rundt og arbejdede blandt andet i afdelingen på Fisketorvet. I samme periode kom jeg med i noget, der hed Girlsquad. Det var ikke et egentligt modelbureau, men mere et eventbureau, der formidlede piger til musikvideoer, events, fester og lignende. Vi serverede drinks og var klædt ud til lejligheden, uanset hvad den var. Jeg nød det. Især fordi jeg troede på, at jeg ikke kunne blive model – og det her var noget, der lignede.

Der gik et par år på den måde med læreplads og Girlsquad. Men jeg begyndte også at få modelopgaver for M Magazine. Og jeg var med i nogle ungdomsprogrammer på TV.