Mange forhandlere vil blive agenter Vær opmærksom på disse ting ...

Bilforhandlere har alle dage skulle være omskiftningsparate. Dette skyldes ændringer i eksisterende regelsæt, nye lovforslag, ændringer i bilafgifterne, mangel på biler, mangel på chip og andre reservedele, konkurrenter, innovative måder at handle biler på, pandemi mv.

Af Abid Khan

Juridisk Chef / Advokat

Selvom de seneste tre til fire år har været uden fortilfælde for den danske autobranche, byder fremtiden på endnu flere ændringer. I skrivende stund er der nemlig mange forskellige strømninger inden for autobranchen. Der er flere hundrede nye bilmærker på vej, særligt fra Kina, og flere af dem har også gjort nogle kreative tanker for, hvordan de vil sælge bilerne til slutkunderne. Nogle producenter vil stifte virksomheden rundt omkring kendte begreber som formidling og kommission, nogle vil selv stå for hele forsyningskæden fra produktionen til salg/leje/lease til slutkunden, mens andre kun vil sælge bilerne online. Det sidstnævnte er i sig selv ikke et ukendt fænomen, men et salg fra fabrikken direkte til slutkunden er alligevel ikke helt normalen i dag. Følgeskaderne for disse typer salg kan være, at nogle af producenterne vil prøve at afvige fra de almindelige danske/europæiske forbrugerbeskyttende regler - dette med henvisning til at producenten/udbyderen/sælgeren ikke har hjemsted i Danmark. Agentmodellen er et af de nye forretningsmodeller, som nogle af de allerede etablerede bilmærker forventes at bevæge sig hen imod. Agentmodellen er i sig selv ikke nogen ny forretningsmodel – og lov om handelsagenter har da også eksisteret i mere end 30 år – men anses alligevel at være banebrydende, da denne forretningsmodel ikke tidligere for alvor har været afprøvet inden for autobranchen. Det skyldes bl.a. de konkurrenceretlige krav for, hvornår man anses som værende en agent.

Hvornår er man en rigtig agent?

Per definition er man agent, når man som selvstændig virksomhed mod betaling per ordre, formidler og sælger produkter på vegne af andre virksomheder. Som supplement stiller EU’s konkurrenceregler også en række krav, som skal overholdes for at være en rigtig agent. Konkurrencereglerne er til for at beskytte den frie konkurrence, hvorfor der gælder en lang række begrænsninger på, hvad parterne må aftale eller hvad en producent/importør må diktere overfor ens forhandlernetværk. Mange af disse begrænsninger gælder ikke overfor en agent, hvorfor der stilles høje krav for at være en rigtig agent i henhold til konkurrencereglerne. I autobranchen kan man som udgangspunkt først anses som værende agent, når alle former for risici forbundet med salget af bilerne ligger hos agenturgiveren, som i de fleste tilfælde er producenten eller importøren. Det kan virke meget tillokkende at kunne have en bilforretning uden at hæfte for diverse risici, ligesom agenters kapitalbinding er meget begrænset. Det skyldes, at agenturgiveren vil skulle stille biler og udstyr til rådighed, ligesom agenturgiveren skal afholde alle omkostninger forbundet til markedsføring og salg af bilerne. En af de større ulemper ved at agere som agent er, at agenten ikke længere selv bestemmer, hvordan man vil indrette sine forretningsprocesser. Derimod skal man følge agenturgiverens detaljerede retningslinjer. Det er vigtigt

at nævne, at de konkurrenceretlige begrænsninger om, hvilken indblanding importøren kan have overfor en traditionel bilforhandler, som hovedregel ikke finder anvendelse overfor agenter. Importøren kan altså både fastsætte agentens salgspriser, salgskanaler, markedsføringsstrategi mv.

Falske agenter

Hvis konkurrencereglerne for agenter ikke overholdes, bliver man anset som værende en falsk agent. Det gælder fx hvis agenten ifm. med salg af det pågældende bilmærke løber en ikke ubetydelig risiko. Dette er tilfældet, hvis agenten fx ikke får dækket udgifterne til:

● mærkespecifik indretning af salgslokalet ● mærkespecifik efteruddannelse til mekanikeren

● mærkespecifik markedsføring ● ITkrav for at sælge mærket ● reklamationsarbejde

Falske agentaftaler i omløb

Det er ikke en hemmelighed, at agentmodellen er kompleks. Overgangen til agentmodellen inkluderer mange detaljer, der kan have en afgørende betydning for indkomsten, og om overgangsprocessen overholder konkurrencereglerne.

En falsk agent skal i konkurrenceretlige henseende behandles som en forhandler, hvor agenturgiveren ikke må diktere priser, salgsområder m.v. Falske agentaftaler vil oftest indeholde disse dikteringer og vil derfor overtræde konkurrencereglerne. Er ovennævnte tilfældet har både den falske agent og agenturgiveren medvirket til at overtræde konkurrenceloven.

AutoBranchen Danmark ser desværre en tendens til, at flere indgår de falske agentaftaler. Derfor er det vigtigt, at vores medlemmer får gennemlæst ”agentaftalen” hos vores jurister. På denne måde vil I får klarhed over, om I bliver agent, delvis agent eller falsk agent. Ekstra opmærksom skal man være, hvis man både er agent og forhandler på samme tid. Dette er der intet til hinder for, men fald grupperne er større end den rene forhandler- eller agentmodel. ■