__MAIN_TEXT__

Page 1

AURORA 2011

Levnedsforløb med ret til ændringer

Tommy Flugt - Aurora

Så nåede vi hertil. Et langt levet liv med mange oplevelser og sære begivenheder. Ikke muligt at sætte på formel. Tænk sig at have en Einsteins formel til sit liv: E=mc². Energi, masse og lysets hastighed. Et legeme med masse besidder energi, selv hvis det er i hvile. Der er nu nok noget om det. Synes der har været en masse energi i min tid. Og lyset. Lyset det har jeg fundet, selv når det var svindende. Lyset og glæden har jeg søgt at have som mine følgesvende - og så energien. Husk der skal bestilles noget. Ingenting kommer af sig selv. Vi skal sætte nogle spor. Ikke gå forsigtigt omkring og lade som ingenting. Fuld knald på og nogle skæverter undervejs. Nu er det ikke altid at skæverter er de værste man kan slå. Det er snarere ikke at forsøge sig, der er en rigtig fejlhandling. En energitapper. Det pudsige er at des mere man laver, jo mere energi får man. Og jo mere lys man modtager, des lysere bliver tilværelsen. Så på med energien og lys over land. Massen kræver det. Ikke at spilde sekunderne. Tiden er kostbar. Der er ikke meget af den, så brug den kostbare tid du har.

Haiku AURORA Tommy Flugt Kastrupvej 31, Tuse Næs tommyflugt@gmail.com

Hver dag sine ord Hver dag sine billeder Hver dag erobring


Selvbiografiske noter

Ligesom menneskene dengang

Jeg er født på Strynø

levede isolerede fra livet

den 17. november 1941

symbolsk på hver sin ø

på en ø under krigen -

har symbolikken forfulgt mig

den anden verdenskrig -

og krævet formuleringer af mig

så gammel er jeg og så meget

som stædige forsøg på

har jeg med i bagagen -

at leve og deltage i livet

alt for meget, nu hvor det hele gentager sig igen og igen -

at bryde min opvækst

verden bevæger sig langsomt fremad og intet er helt som jeg gerne vil have det. der er for megen krig for lidt fred så det må vi gøre noget ved som Ghandi og Ivan Malinovski skrev: Der gives ingen vej til freden Fred er vejen

min symbolske opvækst ø at komme ind til livet at skrive og handle for at få klarhed og forsøgsvis overblik Ikke at jeg har fået det men at jeg har forsøgt er det mig magtpåliggende at fortælle dig Jeg har gjort oprør imod min egen dovenskab og livets uretfærdigheder Tommy Flugt 2011

2


Tommy Flugt Af Litteratursiden. Publiceret 21/08/2000

Født 17. november 1941 på Strynø i det sydfynske øhav. Efter krigen flyttede familien med mig og min lillesøster til Sdr. Nærå på Fyn, hvor min far og mor drev en Brugsforretning til deres pension. Det var en sømands- og smedefamilie bragt sammen med den kulturelle hunger det giver i næste generation. Som ældste søn fungerede jeg som chauffør for min far allerede som femten årig, inden kørekortet var erhvervet, og hentede lastvognslæs kul-, koks og cinders fra Odense havn og hjem til kunderne, hvor det bragtes ud til hver enkelt kunde sammen med bestilte varer af en femten årig knægt. Her fik jeg indlært et socialt sindelag og en solidaritet med småkårsfolk. Fra Strynø og Sdr. Nærå hører mine barndomserindringer og første forelskelser i kvinder og livet til. Uddannelsen tog form i Odense skoler: Marie Jørgensen Drengeskole til og med fjerde mellem og derefter Odense Katedralskole, hvorfra mat.-nat. Studentereksamen blev taget. Min første dannelsesrejse rundt i Europa med tog og på tommelfinger: Tyskland, Marburg, Schweiz, Italien, Rom, Rapallo, Marseilles, Øen d’If, Paris. Senere kom England og Skotland til. Så kaldte traditionen og militæret et par år, hvor jeg var sergent ved artilleriet på Sjælsmark Kaserne. Efter militærtjenesten havde jeg fået tænkt mig om og blev militærnægter. Samtidig tog jeg et halvt år på Askov Højskole og mødte Tage Skou-Hansen og ulykkelig kærlighed. Begge dele var afgørende. Det skulle så have været Århus Universitet, men pga. boligmangel dér, blev det Københavns Universitet, hvor jeg tog Filosofikum og Læste Alm. Og Sammenlignende Litteraturvidenskab i en fem års periode. Debuterede med digte i Gyldendals tidskrift Vindrosen 1969 og blev medlem af Røde Mor kunstnerkollektiv i 1970-73.

Store rejser til Østeuropa og sovjetunionen, Moskva, Leningrad, Alma Ata i Kazakstan i 70’erne. Rejser til Libyen, Grækenland, Athen, Spanien i 80’erne. Søgte ind på Den Danske Filmskoles instruktørlinje, hvor jeg af en eller anden grund blev optaget. Færdiguddannet i 1972 og derefter i en årrække fagligt engageret i FAF Filmarbejderforeningen, bestyrelsesmedlem og formand. Senere medlem af Fællesforbundet. Fra 1972 lærer ved VUC Nordvestsjælland, hvor jeg har undervist i alle årene siden i fagene dansk, samfundsfag, mediekundskab, psykologi og filosofi. Fra 1974-82 medlem af Holbæk kommunalbestyrelse. I en tiårs periode medlem af programredaktionen for Holbæk Folkeuniversitet. Har udgivet diverse digtsamlinger, kortfilm- og videoer. Og nogle fagbøger om film. Har i en kort periode arbejdet sammen med Telefilm. Fotograferer ivrigt. Har arrangeret store kulturelle arrangementer, såsom: Dansk Kortfilm og Videofestival i 1986 og 1988, Dansk Bogfestival og Kulturens Hele Dag for Vestsjællands Amt. I 70’erne store dannelsesrejser og deltagelse i mange filmfestivaler. Yderligere rejser i 80’erne. Og i 90’erne en drømme-rejse til Island, Thingvallasletten. Er gift med Alice Faber, fhv. socialdirektør i Greve Kommune. Vi har to voksne sønner sammen. Og to børnebørn Karla &Otto. Bor i Aurora på Tuse Næs, vort lille Fyn. Herfra vor færden…

& Medlem af DANSK PEN

3


Debutdigte

SkĂŚbler - digte

Vindrosen

Roman

Valgdigte Kortfilm

Digte Dokumentarfilm

4


Filmskrifter

I 1969 udgav jeg nogle digte på Gyldendals tidsskrift Vindrosen. Dem læste Dea Trier Mørch og inviterede mig til udstilling i København og spurgte om jeg kunne tænke mig at være medlem af Røde Mor, som lige var startet. Og det kunne jeg. Vi havde gode oplevelser sammen til naturlige veje skilte os. Jeg kom på Den Danske Filmskole og blev uddannet som filminstruktør. I 1968 mødte jeg Alice i København og vi har holdt sammen lige siden. Var begge i Røde mor sammen. Vi lavede vicevershuset I MIKROSKOPET sammen i kælderen på H.C. Andersens Boulevard i København. Det blev en stor succes. Bare hør her: "Når man gik ned i kælderen, sluttede trappen med en lille afsats og her var så en lille dør ind til lokalet. En dør er jo som de fleste nok ved, enten åben eller lukket, men her kom så det raffinerede ind i billedet. I døren var der lavet nogle meget kunstfærdige udskæringer, som gjorde, at man allerede på vejen ned ad trappen kunne fornemme stemningen i lokalet og få nogle småbidder af publikum - og nået næsten ned af trappen, kunne der også anes en bid scenen. Altså: Den nyankomne gæst får en fornemmelse af lokalet, uden at døren direkte står åben - Sådan! VARG I VEUM Digtsamling - Digte af Tommy Flugt og GRAFIK af Røde Mor [udsolgt]

SANGEN OM CHE GUEVARA Tommy Flugt, digt/ Lars Trier, musik

Udskæringerne i døren harmonerede samtidig med nogle udskårne figurer, som dekorerede loft. Døren og loftet var tegnet af Alice Faber." Hele historien og mere til kan læses i Ali Bali Bi af Niels Skriver. Og her en artikel fra en hedengangen avis: Aktuelt 1970:

ERNESTO "CHE" GUEVARA (1928-67) Cubansk revolutionshelt. Født i Argentina. Dræbt af den bolivianske hær i 1967. For cubanere og for mange i vesten symbolet på den absolut dadelfrie og idealistiske revolutionære humanist og socialist i sidste halvdel af det 20. århundrede.

når du synger en sang så syng om che syng om che guevara syng om ernesto ernesto che ernesto che guevara

5


Grunden til hans besøg er at gøre reklame for filmen "Alice's Restaurant" der kommer op på Nygade Teatret. Arlo Guthrie har hovedrollen i filmen, som er baseret på hans egen 18 minutter lange sang, der igen er baseret på hans egne oplevelser for fire år siden. Stedet var en stor fornyelse og vandt mange gode venner. Og det blev mindet ti år efter det var ophørt med en stor koncert i Vognhjulet. Arrangeret af den elskelige Herman Brüsch, folkesanger.

Vi havde besøg af Arlo Guthrie i Mikroskopet. Han var her for at reklamere for sin verdenssucces filmen Alice's Restaurant. Det blev en stor aften I Mikroskopet

Lørdag 4. april 1970 Berlingske Tidende Weekend af P.J. Budtz:

Bowlingkælder som folkesangerhule Imikroskopet er Københavns nyeste folk-, blues- og poesifristed. [Uddrag]:

I USA får han 45.000 kr. for en koncert, i går optrådte han gratis i københavnsk folkeklub

Københavns nyeste folk-, blues- og poesi-fristed, Imikroskopet, H.C. Andersens Boulevard 7, [startede] for fem og en halv måned siden. Premieren var helt nøjagtig den 20. november [1969]. I den forløbne periode har Tommy Flugt (…) kunstnerisk leder af kælderens aktiviteter - virkelig fået skabt atmosfære i undergrunden overfor Studenterforeningens mørke bygning.

… i aftes sang og spillede han gratis i det københavnske "I Mikroskopet" i flere timer, akkompagneret af sine venner. Dem mødte han, da han i 1964 boede i Sofiegården. (…) Blandt hans bedste venner dengang var Per Dich, Poul Dissing og Cæsar.

"Det er lykkedes [Tommy] Flugt at få etableret et miljø i stil med det, man var på sporet af i det gamle Gadespejl på Halmtorvet. Man har åbent hus for alle opfattelser, og der er livlige diskussioner ved bordene, mens sangere og oplæsere giver deres numre til bedste."

BT 17. februar 1970 af Wez:

6


Den Danske Filmskole blev grundlagt i 1966 af filminstruktør og teoretiker Theodor Christensen og er landets eneste statslige videregående uddannelse indenfor film- og tv-produktion.

Kom derind i 1970 og var der to år. Blev uddannet som filminstruktør 1970-72. Det var en spændende og turbulent tid. Fik lavet en god afgangsfilm: Marker

skal modnes i fred.

Atommarcherne fra Holbæk til København i begyndelsen af tresserne var med til at vække min generation politisk. Og så naturligvis ungdomsoprøret og kvindebevægelsen. Det var altafgørende for min generation. Det gav os retning. Vietnam-krigen gav os samling. Og resten gjorde vi selv. Læste, skrev, tegnede, videreudviklede os bl.a. i kunstnerkollektivet Røde Mor. Da vi blev modne kunne vi klare os selv og indgik i andre nødvendige sammenhænge. EF og krisetider, 1973-1989

Det politiske liv i 1970'erne Forfatter Jørgen Fin k

Lærte at sætte pris på Theodor Christensen og hans tanker. Igennem Ole Roos, filminstruktøren, fik jeg indsigt i dokumentarfilmen og det fik følelig betydning fremover. Arbejdede med Telefilm nogle år og Ib Makvarth, hvor jeg producerede Barbarossa og Den danske Grundlov. Var redaktør af FAF filmarbejder fagforeningens tidsskrift. Arrangerede Familie- og filmuge i Holbæk i 1978. Leder og koordinator for 1. & 2. Danske kortfilm i Holbæk. 1986 & 1988. Nu permanent i Odense hvert år. Så kom byrådsperioden i 1974-1982 hvor jeg sad i byrådet fra 1974 og Alice kom til i 1977 til 1982. En spændende tid halvfjerdserne. Fuld af ideer og diskussioner. Og arbejdsliv. Alice blev færdig som socionom og jeg underviste på VUC. Hun i Svinninge, så Sorø, så Kalundborg og sidst i Greve. Jeg blev i Holbæk med afstikkere til Kalundborg VUC. Vi fik vores dejlige drenge: Thorbjørn og Thorsten. Og nu har vi børnebørn: Karla & Otto. Livet leves fortsat fremad i store bidder og umådelig nysgerrighed. At leve livet er at se lyset & glæden.

Forværrelsen af de økonomiske konjunkturer ved oliekrisen 1973 fik sit politiske sidestykke i det såkaldte jordskredsvalg i december 1973. 1/3 af folketingsmedlemmerne blev skiftet ud, og antallet af partier, der var repræsenteret i Folketinget, blev fordoblet fra fem til ti. Tre af dem var nye partier, Fremskridtspartiet, CentrumDemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Det var en usædvanligt voldsom politisk reaktion, som må forklares med skuffede forventninger hos store dele af vælgerne. Kampagnen op til EFafstemningen i 1972 havde bygget forventninger op om billige forbrugsvarer, men i stedet var der kommet prisstigninger og oliemangel. VKRregeringen 1968-71 havde vist, at det ikke gjorde den store forskel, hvem af de fire gamle partier der havde regeringsmagten, så mange vælgere stemte på de nye partier. Valget efterlod det politiske liv næsten lammet. Der var en betydelig rådvildhed både med hensyn til, hvordan det parlamentariske arbejde skulle gå videre, og med hensyn til, hvad man skulle stille op med de stærkt forværrede økonomiske vilkår. Resultatet blev i første omgang, at Venstre dannede en mindretalsregering under ledelse af Poul Hartling. Der var påfaldende få ministre i regeringen (den smalle regering), hvilket signalerede, at regeringen opfattede sin rolle som midlertidig, og at den forholdsvis let kunne 7


omdannes, hvis flere partier på et tidspunkt ville indtræde. Regeringen sad godt et år og udskrev så folketingsvalg til januar 1975. Det blev en stor sejr for Venstre, men førte alligevel til, at regeringen trådte tilbage og blev afløst af en socialdemokratisk mindretalsregering med Anker Jørgensen som statsminister. Den nye regering førte en slingrende kurs. Den startede med at stimulere økonomien gennem en midlertidig momsnedsættelse, den såkaldte mims, men måtte så slå de økonomiske bremser i gennem september- og augustforlig i 1975 og 1976, som begrænsede købekraften af hensyn til betalingsbalancen over for udlandet. Regeringen fortsatte efter et nyt folketingsvalg i februar 1977, og blev i august 1978 omdannet, idet Venstre nu indtrådte. Det var bortset fra samlingsregeringerne under verdenskrigene første gang, der blev dannet regering hen over midten af dansk politik. Resultatet blev dog ikke vellykket, fordi der var uenighed mellem de to regeringspartier på en række områder. SV-regeringen belastede Socialdemokratiets forhold til fagbevægelsen. Formanden for LO, Thomas Nielsen, var således meget udtalt i sin kritik. Efter et år brød regeringssamarbejdet sammen, og der blev udskrevet valg til Folketinget i oktober 1979. Det vandt Socialdemokratiet, og den socialdemokratiske mindretalsregering fortsatte. I de sidste måneder af 1979 blev Danmark imidlertid for alvor ramt af den anden oliekrise, som dramatisk forværrede de allerede eksisterende problemer i økonomien i form af inflation og betalingsbalanceunderskud. En fremskrivning af udviklingslinjerne tegnede et meget dystert billede af Danmarks økonomiske fremtid, og finansminister Knud Heinesen sagde, at Danmark bevægede sig mod en økonomisk afgrund. Et regeringsindgreb i december 1979 reducerede befolkningens købekraft mærkbart. Det var begyndelsen til en tilpasning af økonomien, der betød, at bekæmpelsen af inflationen og betalingsbalanceunderskuddet blev sat højere end hensynet til beskæftigelsen. Regeringen holdt dog ikke fast i sin krisepolitik, men slog ind på en devalueringsstrategi og en beskæftigelsespolitik, der i stigende grad gjorde beskæftigelse til et offentligt anliggende. Denne strategi løb ind i stigende vanskeligheder. Et forsøg på at styrke regeringen gennem et

folketingsvalg i 1981 førte til et nederlag. Selvom den socialdemokratiske mindretalsregering fortsatte, var den svækket. Da et forsøg på at sætte sig på den politiske midte ved at invitere Det Radikale Venstre med i regeringen i sommeren 1982 mislykkedes, gav regeringen op og overlod uden nyvalg regeringsmagten til en koalition af borgerlige partier. (Forfatter Jørgen Fink)

Genopretningspolitikken I september 1982 tiltrådte firkløverregeringen under ledelse af den konservative Poul Schlüter. Foruden De Konservative deltog Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti i regeringen. Den tilkendegav, at den ville føre genopretningspolitik og lagde chokagtigt ud med at suspendere den automatiske dyrtidsregulering, der havde sikret lønmodtagerne kompensation for de stigende priser. Samtidig erklærede den at ville føre en fastkurspolitik på valutaområdet. Firkløverregeringen fik skabt tillid til sin valutapolitik og sin antiinflationspolitik, og det lykkedes at nedbringe det uacceptabelt høje danske renteniveau fra de 22%, det var kommet op på i september 1982, til 14% i foråret 1983. Det var stadigvæk højt, men ikke længere lammende for den økonomiske aktivitet. Da de internationale konjunkturer samtidig mildnedes, steg den økonomiske aktivitet i Danmark. Arbejdsløsheden faldt, og der blev skabt overskud på statsregnskabet. Det var denne periode, Poul Schlüter karakteriserede med ordene ”Det går ufattelig godt.” Til gengæld voksede det danske betalingsbalanceunderskud og nåede i 1986 op på en foruroligende størrelse. Det store underskud i forhold til udlandet fik firkløverregeringen, der siden et folketingsvalg i januar 1984 havde haft flertal sammen med Det Radikale Venstre, til at slå de økonomiske bremser i. Gennem indgreb i økonomien i december 1985 og den såkaldte kartoffelkur i 1986, der bremsede det lånefinansierede forbrug, blev hensynet til betalingsbalancen gjort til den helt overordnede prioritet i dansk politik. Det betød, at arbejdsløsheden igen begyndte at stige, og at der igen kom underskud på statsregnskabet. Til gengæld begyndte betalingsbalancen at bedre sig. Politikerne talte om det lange seje, træk.

8


Firkløverregeringen fortsatte trods et skuffende resultat ved folketingsvalget september 1987, men efter endnu et valg i april 1988 fremkaldt af fodnotepolitikken, blev firkløverregeringen afløst af en VKR-regering. Poul Schlüter fortsatte som statsminister, og den radikale leder Niels Helveg Petersen blev økonomiminister. Han erklærede, at han ville fortsætte, indtil der blev overskud på betalingsbalancen. Det blev der til almindelig overraskelse allerede i 1990, og det kom til at falde sammen med, at Det Radikale Venstre forlod regeringen efter folketingsvalget i december 1990.

Befolkningen Befolkningstallet i Danmark passerede 5 mio. indbyggere i 1972, men befolkningstilvæksten var aftagende. Der blev født forholdsvis færre børn. Kvindernes øgede erhvervsfrekvens, p-pillen (1966) og den frie abort (1973) er nogle af forklaringerne. Fødselshyppigheden nåede et lavpunkt i 1983 for så at stige igen, men i årene 1981-84 faldt befolkningstallet for første gang i 150 år. Indvandringen oversteg udvandringen i de fleste år i perioden 1973-89. De faldende fødselsårgange og en længere gennemsnitslevetid ændrede befolkningens alderssammensætning. Der blev færre børn og flere ældre, mens gruppen i den erhvervsaktive alder (16-64 år) var nogenlunde uforandret i størrelse. Det var et helt nyt demografisk mønster, hvor væksten i middellevetid for kvindernes vedkommende i periodens slutning forbigående blev afløst af et svagt fald. Det var de livsstilsbetingede sygdomme, som her gjorde sig gældende. Der skete en forskydning af befolkningen fra øst til vest. Hovedstadsområdet stagnerede, hvorimod der var vækst i Jylland. Fra 1971 til 1991 steg Jyllands andel af den danske befolkning fra 44,4 til 46,3%. Det svarede til en stigning i befolkningstætheden fra 74 til 80 pr. km2, hvilket fortsat lå langt under de 207 pr. km2 på øerne. Industrien flyttede mod vest, og Århusområdet markerede sig som vækstcenter. Beskæftigelsesprofilen ændrede sig hurtigt. Afvandringen fra landbruget fortsatte, og antallet af selvstændige næringsdrivende faldt. Lønmodtagergruppen voksede og oplevede en klar forskydning fra arbejdere til funktionærer.

Samtidig voksede antallet af offentligt ansatte hurtigere end antallet af privat ansatte. Det var særlig tydeligt i 1970'erne, men væksten i den offentlige beskæftigelse fortsatte i 1980'erne, selvom firkløverregeringen forsøgte at bremse den. Trods vækst i beskæftigelsen kunne antallet af jobs ikke holde trit med tilgangen til arbejdsmarkedet, så arbejdsløsheden steg fra et niveau omkring 2 til 5% efter den første oliekrise og til 10% efter den anden. 1940'ernes store årgange og kvindernes øgede erhvervsfrekvens sammen med den fortsatte afvandring fra landbruget betød en særlig stor tilgang af arbejdskraft til byerhvervene. Nettoindvandringen begyndte at ændre befolkningens kulturprofil. Gæstearbejdere fra Tyrkiet og Jugoslavien var blevet i landet, efter at tilgangen var blevet stoppet i 1970, og nu kom der mindre grupper af flygtninge fra Chile og Mellemøsten. Stor opmærksomhed vakte en gruppe børn fra Vietnam, som i 1975 kom til landet med deres danske plejefar, Henning Becker. Det internationale retsgrundlag for flygtningene var FN's flygtningekonvention, og den blev i Danmark fulgt op af den danske udlændingelov i 1983, som gav flygtninge og udlændinge med længerevarende ophold i Danmark et retskrav på ophold her i landet og ret til familiesammenføring. Gennem en ændring i 1985 udvidedes adgangen til at få opholdstilladelse i Danmark, idet den nu også kunne tildeles, hvis væsentlige humanitære hensyn talte for det. Antallet af fremmedfødte voksede derfor, og der begyndte at opstå ghettolignende koncentrationer af indvandrere i de større byer: Brøndby Strand, Gellerup i Århus, Vollsmose i Odense. Tilvandringen nåede i sommeren 1986 op på større tal end forventet, og det fremkaldte en stramning af lovgivningen samme efterår, idet asylsøgere, der kom fra et land, hvor der ikke var trussel mod deres sikkerhed, kunne nægtes indrejse i Danmark. Forholdene i Sønderjylland og Sydslesvig var præget af, at det gamle nationale modsætningsforhold havde mistet sin skarphed. Der var fortsat mindretal på begge sider af grænsen. Boligmarkedet blev polariseret i ejerboliger og almennyttigt byggeri. De privatejede etageejendomme blev i stigende grad udstykket til 9


ejerlejligheder. I et forsøg på at sikre lejligheder til en overkommelig pris åbnedes der fra 1980 mulighed for at erhverve lejligheder på andelsbasis. Parcelhuskvartererne, der havde bredt sig i tiden op til 1973, voksede fortsat, men ikke i det samme tempo som før. Byggeriet er blandt de mest konjunkturfølsomme erhverv, og de generelt dårligere økonomiske konjunkturer efter 1973 reducerede aktiviteten. Ikke mindst krisen omkring 1980 ramte erhvervet hårdt. Der blev fortsat saneret boliger i den ældre boligmasse, og det skabte basis for et nyt fænomen, slumstormerne. Unge boligløse besatte ejendomme, der var blevet rømmet af beboerne, men endnu ikke revet ned. Aktiviteten blev i 1980'erne videreført af BZ-bevægelsen i en mere radikal udgave, og det førte til gentagne konfrontationer med ordensmagten.

Kulturliv Det ungdomsoprør, der var vokset ud af 1960'ernes velfærdseksplosion, forstenede i 1970'erne. Det antiautoritære oprør slog over i autoritære eller militante former. 1970'ernes slumstormere blev afløst af den mere konfrontationssøgende BZ-bevægelse. På universiteterne stivnede studenterkritikken i en ortodoks marxisme. Men forskellige græsrodsbevægelser fortsatte det større samfundsmæssige engagement, som ungdomsoprøret var udtryk for. Rødstrømperne havde fået skabt øget opmærksomhed om kvindernes situation og rejst kravet om ligestilling. Kvindebevægelsen blev et begreb, der rakte langt ud over en fast organiseret aktivitet og generelt stillede spørgsmålstegn ved de traditionsbestemte kønsroller. Der blev arrangeret ø-lejre og etableret krisecentre for voldsramte kvinder. Samlivsformerne ændrede sig. Storfamilier og kollektiver hørte til de mere eksperimenterende former, men papirløse parforhold og forskellige former for bofællesskaber bredte sig. Skilsmissetallet voksede, hvilket formentlig hang sammen med, at kvindernes øgede erhvervsfrekvens gjorde dem mere uafhængige af en mandlig forsørger. Fritiden voksede i takt med, at den ugentlige arbejdstid blev nedsat, og antallet af ferieuger blev udvidet. Men behovet for fritid voksede for så vidt

også, idet arbejdsproduktiviteten steg, således at arbejdstiden blev mere krævende og trættende ikke nødvendigvis på grund af det fysiske slid, men som følge af kravet om øget koncentration. De elektroniske medier udbyggede deres position som uundværlige indslag i fritiden. Vigtigst var fjernsynet. Det monopol, som Danmarks Radio havde, kom i stigende grad under angreb. En markant politisk farvning fik disse angreb, da politikeren Erhard Jakobsen var medstifter af organisationen Aktive Lyttere og Seere og kritiserede DR for politisk ensidighed. I 1988 blev monopolet brudt med oprettelsen af TV 2. Det var ligesom Danmarks Radio en public service-kanal, men modsat Danmarks Radio blev den overvejende finansieret gennem reklameindtægter. Filmindustrien nød godt af, at der var blevet etableret en filmskole og dermed uddannelsesmuligheder. Langt det største selskab var Nordisk Film, hvor instruktøren Erik Balling skabte en række film, der videreførte folkekomedietraditionen på en langt mere elegant måde. Ikke mindst de mange film om Olsenbanden slog hans navn fast, og Tv-serien Matador, som også blev produceret af Nordisk Film, kom til at stå som hans hovedværk. Men også yngre instruktører gjorde sig gældende, Bille August, Morten Arnfred, Søren Kragh-Jacobsen m.fl. og - uden forbindelse til filmskolen - Nils Malmros. Trods væksten i dansk filmindustri klarede biograferne sig ikke særlig godt. Konkurrencen fra fjernsynet ramte hårdt og antog skærpede former, da videobåndene begyndte at brede sig, så man kunne låne film og se dem på sit eget fjernsyn, hvis man investerede i en videobåndoptager. Digitaliseringen havde endnu ikke for alvor bredt sig til billedmediet. Det gjorde den derimod inden for lydmediet, hvor grammofonpladerne i 1980'erne fik hastigt voksende konkurrence fra cd-formen. Computerne begyndte at holde deres indtog i hjemmene i løbet af 1980'erne, men var endnu ikke blevet hvermandseje. Begreber fra EDBverdenen begyndte at brede sig. Ord som hardware og software blev en del af det danske sprog.

10


Finkulturen brød ikke for alvor nye veje i perioden. Teater, litteratur, kunst og musik fortsatte som teater, litteratur, kunst og musik. Der blev etableret en række små teatre, og med base på Christiania forsøgte Solvognen at bruge teaterformen til demonstrationer. Arbejdernes Oplysnings Forbund videreudviklede selskabet Arte for at få flere mennesker til at gå i teateret ved at tilbyde billige abonnementsordninger. Tilsvarende var bogklubber et forsøg på at få flere mennesker til at købe bøger. Den folkelige kultur gik nye veje. Med inspiration fra England og USA opstod der inden for genrerne beat- og rockmusik en række meget talentfulde danske grupper. Savage Rose havde været en slags pioner, men nu kom der andre som Gasolin, Gnags, TV2, Shit & Chanel. Der blev arrangeret musikfestivaler med Roskildefestivalen som den største. Musikvideoen blev udviklet som en særlig kunstform. I 1970'erne bredte værtshuskulturen sig og der blev etableret diskoteker som en del af nattelivet. I 1980'erne blev den suppleret med en cafekultur, hvor man kunne spise brunch f.eks. Det er en kombineret morgenmad (breakfast) og frokost (lunch) og er kun et af mange nye begreber, som indfandt sig i det danske samfund med engelske eller amerikanske navne. Den teknologiske udvikling, internationaliseringen og den anglosaksiske dominans inden for underholdningsindustrien skabte et pres mod det danske sprog. Det blev i stigende grad suppleret med engelske ord. Man brugte ordet danglish om denne nye afart af sproget.

for at reducere dens omkostninger. Erhvervsudviklingen var kendetegnet ved vækst i de erhverv, der leverede højt specialiserede og forædlede produkter og ved stærk vækst i de informationsteknologiske brancher. De stærkeste byområder blev yderligere styrket - især København gennemgik en omfattende modernisering. Der skete en stærk koncentration af mange virksomheder, landbrug, offentlige serviceinstitutioner og offentlige administrative enheder. Leveforhold og befolkningssammensætning blev stærkt ændret. Inden for kulturlivet markerede især filmproduktionen sig med mange frembringelser, som påkaldte sig stor opmærksomhed i både indog udland. Tiltro til fri markedsøkonomi som både vækst- og reguleringsmotor blev forstærket, især efter 2001, og blev i stigende grad udgangspunktet for vigtige politiske beslutninger. Den internationale finanskrise og de økonomiske tilbageslag i slutningen af 2008 vil måske vise sig så omfattende, at både denne tiltro og samfundets økonomiske og sociale udvikling tager en ny retning. * Med tak til Danmarkshistorien.dk og forfattere Jørgen Fink & Søren Hein Rasmussen fra Aarhus Universitet. Fremtiden ser sær ud. Politiken skriver i dag i slutningen af okt. 2011:

Efter den kolde krig, 1989-2008

Politikerne skal vride os fri af bankernes jerngreb.

Indledning [& slutning]

Dominobrikken står nu igen og vakler i Bruxelles.

Fra slutningen af 1980'erne indtraf der forandringer af politisk såvel som af teknologisk og organisatorisk karakter, som fik dybtgående betydning for det danske samfund, og som virkede på tværs af skiftende regeringer. Internationale forhold blev vigtigere, og nye kommunikationsteknologier slog igennem. EF blev til EU. Velfærdsstatens skattefinansierede fundament forblev uændret, men den gennemgik moderniseringer, og der var et stærkt politisk pres

Hvis ikke de europæiske politikere i denne uge finder en løsning på det morads af gæld og truende bankkrak, kontinentet har viklet sig ind i, risikerer situationen at udløse et nyt globalt økonomisk tilbageslag. Fundamentalt set har den europæiske økonomi tre tæt sammenvævede problemer: Grækenlands de facto-bankerot udløst af mange års ansvarsløs økonomisk politik, den ustabile situation i Sydeuropa udløst primært af løsagtig privat udlåning før finanskrisen prikkede hul på boblen og endelig bankernes svage fundament, der er udløst af fristelsen til at score høje afkast på højt risikable papirer.

11


Søndag mødtes stats- og regeringscheferne for at finde en samlet løsning på de tre problemer. En nedskrivning af den græske gæld, delvist båret af bankerne kombineret med en europæisk bankpakke, der skal skyde skattekroner ind i de slunkne bankbokse, og en mere robust europæisk krisefond, der skal forhindre problemerne i at brede sig i Sydeuropa. I sidste ende havner regningen imidlertid hos den europæiske skatteyder. Det er en trist, men nødvendig beslutning, der igen illustrerer, at bankerne har bragt sig i en position, hvor de reelt har taget pant i statskasserne, uden at politikerne kan forhindre det. Måske er beslutningerne nok til at stabilisere dominobrikken, og i denne uge mødes politikerne igen. Men uanset om operationen i den forstand bliver en succes eller en fiasko, er to perspektiver alt for fraværende i diskussionen om en langsigtet genopretning af økonomien. For det første er det afgørende at skabe ny grøn vækst, hvis den sociale uro og forståelige desperation skal dæmpes hos især den unge generation af europæere, der ikke har udsigt til andet end arbejdsløshed og mismod i mange år. For det andet må politikerne vride os fri af bankernes jerngreb. Reelt har flere store europæiske banker opført sig lige så uansvarligt som en række af de små danske banker, der er krakket i de senere år.

Far & sønner : Thorsten, Tommy & Thorbjørn

Den europæiske situation er som Fjordbank Mors på steroider. Der er behov for en ny regulering af banker og finansmarkeder, herunder en skat på finansielle transaktioner – som kommissionen har foreslået – der kan standse bankernes rovdrift. Ellers vælter dominobrikkerne før eller siden ned over os. *

Vi skriver slutningen af oktober 2011. Danmark har deltaget i nyere tid i 4 krige: Balkan, Irak, Afghanistan og Libyen. Økonomien i landet og EU er elendig. Det er for meget. Vi skal have fred. Krig giver ikke fred. Krig koster. Fx 600 millioner kroner i Libyen.

Fred er vejen Vor have skal passes. 12


Besøg på Tuse Næs

Karla & Alice tegner og fortæller historier og Otto leger med og tegner:

Der er gang i legen og fantasien. Og nu har Lise, Thorsten, Karla og Otto fået ny fin og stor lejlighed i Indre Nørrebro. På 4 sal.

Alice har fernisering i Tuse Næs Kunsthåndværk og Otto, Karla og Lise er til stede. En stor dag for os alle.

13


Kunst og kultur har vores store interesse Alice tegner og maler og udstiller. Hun har lige haft en stor udstilling LYS i Seas-Nve i Svinninge. Og i resten af året udstiller hun sine værker i Tuse Næs Kunsthåndværk og i Galleri Aurora. Jeg fotograferer og skriver, digte og redigerer mit tidsskrift: AURORA TIDSSKRIFT for KUNST. Et epaper tidsskrift som er kommet i indtil 4 numre i 2011. Endnu et er på trapperne. Det er Odsherred, Huset i Asnæs og Tuse Næs Kunsthåndværk der må lægge historier og billeder til.

I år var der mere regn end ellers. Men skidt: regnfrakkerne var i festlige farver.

Alt sammen uundværligt og nødvendigt.

Fætre og kusine træffet tidligere på forsommeren var vi heldigere med. Solen skinnede. Og det gjorde den også i Hov en helt vidunderlig morgen på Egmont Højskole Og så skal det deles med andre. Søster Mona & Dan Lind fx Eller også skal det opleves sammen med sommergæsterne, som trofast kommer hvert år inden sommeren begynder rigtig. Sommerfesten er vigtig for os. Her kan vi snakke, synge, gå ture og hilse hinanden god sommer og høre om hvilke oplevelse der venter dem i løbet af ferien. Og så skal der god mad til. 14


Plovtid og præcision

rynkerne

Alle disse stivheder

skal ligge

disse fortrængninger

lige og præcist

og forvrængninger hovedets panoreringsevne

hvad udad tabes

forringes

må indad vendes

kroppens aktionsradius skrumpet

dybdepløjning og

om det så er den fri vilje

det fortættede land

er den ikke hvad den har været

skrigene fra fortiden modnes i fremtiden

blodets forurening kødets stivhed

minderne

og det svundne liv

hæver og brister

sæden sået for længst

trods strengheden i

nu

plovfurernes lige rækker

plovtid og præcision

liniernes præcision at foretrække 15


ungdommens fjerne land ses som usikre streger

plovtid og jernets styrke

vender endnu en fure igen og igen

trods skyggernes længde ingen grund til panik

dybdepløjning fure på fure i adstadigt tempo lægges linie på linie i landskabet Tommy Flugt 70 år *

Lyset & glæden. Tak til jer alle. 16

Profile for Tommy Flugt

Levnedsforløb med ret til ændringer  

Levnedsforløb i anledning af 70 år. Foto og digte

Levnedsforløb med ret til ændringer  

Levnedsforløb i anledning af 70 år. Foto og digte

Advertisement